Oplæg til Sorømødet den 8. august 2007 / Helga Kolby Kristiansen. Hvor er Jacob i dag?

Transkript

1 Oplæg til Sorømødet den 8. august 2007 / Helga Kolby Kristiansen Hvor er Jacob i dag? 1. Intro Jeg takker for opgaven - at bygge videre på Oves oplæg - og forsøge at perspektivere, hvor Jacob er i dag, og hvilken rolle højskolerne spiller - og kan spille - for f.eks. en Jacobs kompetencedannelse. Opgaven gav i tillæg anledning til et muntert gensyn med Erasmus Montanus, og når man læser den med denne dags tema Skolen for livet i baghovedet, så får man jo lyst til at sende flere af personerne på højskole. Min første tanke var, at hvis nu Erasmus var taget på højskole, da han endnu hed Rasmus, så havde han måske undgået at ende i sit eget ynkelige tankespind og i stedet lært, at viden og faglig kunnen er nytteløs uden remtræk til virkeligheden. Min næste tanke var, at Erasmus godt kunne trænge til et miljøskift i sit studium. Det er ikke utænkeligt, at han kunne undgå et studiefrafald, ved at finde lidt bedre fodfæste på en højskole. På et højskoleophold ville han møde en Jacob et lyst hoved, en uforfærdet sjæl, en nyttetænker der måske skal videre som iværksætter, ind på en erhvervsskole, eller jeg har heller ikke svært ved at se ham som en rigtig god folkeskolelærer. På højskolen ville han også møde en Lisbed, Erasmus kæreste, som vi på højskolen kender som en af de mange piger, der behøver hjælp til at få øje på egne styrker og evner - så hun får tiltro til, at hun kan gennemføre en uddannelse. Og han ville måske også møde Jussuf, som er taget på højskole for dels at udvide og udvikle sit danske sprog, og ikke mindst for at indgå i et fællesskab, hvor forskellige kulturer mødes. Hensigten i mit oplæg er at forfølge, hvilken rolle højskolerne kan spille for disse prototyper, og for hvordan højskolernes særlige læringsrum kan bidrage til både livsoplysning og kompetencedannelse på tværs af køn, status, skolebaggrund, etnisk baggrund og livsfase. De kritiske spørgsmål vil her være, om ikke livsoplysning, hele mennesker og skolen for livet er ord fra en fjern fortid, som ikke har meget med det globaliseringsparate menneske og uddannelsessystem at gøre? Har højskolerne nogen berettigelse, nu hvor de fleste bønder er flyttet til byen, og uddannelsesmulighederne er legio? Hører et højskoleophold ikke hjemme i fjumrekategorien - eller kan højskolerne spille konstruktivt sammen med andre uddannelsesinstitutioner om at uddanne fagligt dygtige og personligt stærke samfundsindivider? 2. Den danske model Nordisk Råd og mandag Morgen gennemførte i 2005 en analyse af den nordiske models potentialer i global innovationsøkonomi 1. Analysen viste, at Norden har en række specifikke styrker netop som følge af vores samfundsmodel og uddannelsestradition. Vores brede kompetencedannelse og traditioner for et rummeligt og alsidigt uddannelsessystem er med til at give os nogle særlige kompetencer inden for innovation, fleksibilitet, inklusion og selvledelse. Den fagfaglige og formelle del af uddannelsessystemet er vigtig ingen tvivl om det, Men det handler også om at sikre en bred kompetencedannelse gennem hele livet og hertil hører sociale, personlige og demokratiske kompetencer, læringskompetencer, innovative kompetencer, og vigtigt er at anerkende, at dette kan foregå på tværs af mange forskellige læringsrum og uddannelsesinstitutioner. Det kan derfor kun være en styrke, at der sker et fornuftigt samspil mellem forskellige sektorer og forskellige former for kompetencedannelse. Vi skal i Danmark ikke vælge mellem enten at styrke de faglige eller de brede kompetencer. Vi skal vælge at styrke begge dele, og det gør vi ved bl.a. at styrke samspillet mellem de forskellige institutioner, incl. højskolerne. Højskolerne og den folkeoplysende del af uddannelsessystemet hilser derfor den politiske dagsorden om realkompetencer velkommen. 1 Norden som global vinderregion. På sporet af den nordiske konkurrencemodel. Nordisk Råd og Nordisk ministerråd 2005.

2 3. Højskolernes særlige læringsrum Højskolerne har altid gået på to ben, - det almene og det faglige - betonet forskelligt på forskellige tidspunkter. De to ben udgør tilsammen højskolernes særlige læringsrum, hvor det unikke netop er, at de ikke lader sig adskille. To ting er helt centralt for højskolernes særlige kompetencedannelse: A. Det ene er den fri kostskoleform. Det betyder, at undervisere og elever bor sammen over en længere periode, og at undervisning og samvær som det hedder i højskoleloven, derved smelter sammen. Det fordrer en særlig højskolepædagogik, - der for det første har øje for de barrierer af social, personlig og intellektuel art, der for nogle elever spærrer for en faglige indlæring. - og for det andet har til formål at perspektivere såvel undervisning som samvær i forhold til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Altså et krav om at lære at tænke i helheder at lære at tænke selv med tanke for andre kunne man også lidt enkelt sige B. Det andet centrale element er, at højskolen er en eksamensfri skole. Både undervisning og samvær er alene baseret på lyst, engagement og involvering fra såvel elever som lærere. Det skaber en særlig læringssituation og nogle unikke muligheder. Både i forhold til faglighed og almen dannelse. Alle højskoler tilbyder undervisning i konkrete fag og bidrager derved til at udvikle specifikke faglige kvalifikationer hos eleverne. Det styrker elevernes forudsætninger for at vælge uddannelsesretning, komme i gang med og fuldføre en uddannelse. På nogle højskoler forbereder undervisningen eleverne på at bestå optagelsesprøver eller fremme optagelsen på bestemte videregående uddannelser, som f.eks. politi- og journalistuddannelsen, teater, kunst og design-uddannelser samt pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser. Tilsvarende giver højskolerne eleverne mulighed for at erhverve viden inden for en række humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, som eleverne efterfølgende kan videreuddanne sig indenfor. Fra 2006 er det desuden blevet muligt at følge kompetencegivende og prøveforberedende undervisning under et højskoleophold. Elever kan f.eks. gennemføre folkeskolens afgangsprøve i udvalgte fag, og unge med gymnasial uddannelse kan tage supplerende enkeltfag, så de kan matche specifikke adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. Lovændringen åbner således op for helt nye former for fleksible forløb i forbindelse med et højskoleophold. Unge, der enten er faldet fra eller aldrig er påbegyndt en ungdomsuddannelse, kan benytte højskolens nærværende læringsmiljø til både at få mod til og måske i praksis forsøge sig med egentlige kompetencegivende elementer. Tilmed med støtte fra en personlig mentor. Generelt kan man sige, at rigtig mange elever i dag bruger deres højskoleophold til at afklare sig i forhold til uddannelsesvalg, og ikke mindst til at tage en dyb indånding og mentalt lade op til en efterfølgende uddannelse. En stor procentdel af dagens højskoleelever mangler ikke faglige kvalifikationer eller et specielt karaktergennemsnit for at komme ind på drømmeuddannelsen, men de har et udtalt behov for at få styrket deres personlige kompetencer, få perspektiv på livet kort sagt finde råstyrke til både at klare en uddannelse på den korte bane og et helt liv på den lange. Under overskriften Uddannelsessamarbejde har højskolerne med midler fra Undervisningsministeriet igangsat et tre-årigt udviklingsarbejde, der sigter mod at udvikle samarbejdsmodeller mellem højskolerne og det formelle uddannelsessystem. Selvfølgelig er det ikke kun fantasien, der sætter grænser for nye samarbejdsmodeller, men jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi lader noget vanetænkning falde, er der et stort potentiale for samarbejde om at udvikle uddannelser med mulighed for en bred kompetencedannelse: - om merit - om højskole som praktikophold - om elementer af en linjefagsuddannelse i læreruddannelsen - om et højskoleophold som en form for afløsningsopgave på en videregående uddannelse - om nødvendigt miljøskift i en uddannelse for at imødegå frafald. - om højskoler som forstudie til udvalgte uddannelser. Osv.

3 Det afgørende i samspillet er, at højskoler forbliver højskoler og byder ind med det, vi er gode til, og ikke udvikler os til kopier af det formelle uddannelsessystem. 4. Hvad får Jacob og co. ud af at gå på højskole? Når højskoleelever i forskellige undersøgelser er blevet spurgt om, hvad de har lært, så er det netop de brede og personlige kompetencer, de fremhæver, som f.eks. Sociale og demokratiske kompetencer Lærings- og studiekompetencer Innovationskompetence mod på at prøve nyt og det ukendt Afklaring og håndtering af valg Personlige kompetencer livsduelighed, også når livet ikke er en succes Derudover oplever eleverne, at de i højere grad bliver bevidste om og i stand til at sætte ord på deres kompetencer. Dermed bliver de også bedre rustet til at tage ansvar for deres videre uddannelsesforløb. Lad mig illustrere med et par konkrete eksempler 1. Nutidens Jacob - Johanne Johanne kommer på højskole efter flere skoleskift og et frafald på Teknisk Skole. På højskolen oplever Johanne at få styrket både sin læsning og sine personlige kompetencer. Efter ét års ophold er hun klar til både at flytte hjemmefra og starte på HG. Hun gennemfører uddannelsen på normeret tid og får herefter en praktikplads. Som Johanne selv siger det: Elevudtalelse Johanne Da jeg startede på højskolen, havde jeg ikke så meget tro på mig selv, og troede ikke jeg kunne gennemføre noget som helst, fordi jeg var ordblind, og fordi jeg var gået fra skole til skole. Efter et år på højskole var jeg blevet meget mere selvsikker og stærk.på højskolen havde jeg bla. teater og psykologi. Det krævede virkelig viljestyrke og mod at stå på en scene foran mange mennesker, men jeg lærte at turde. Man bliver tvunget til at tage ansvar for sig selv. Inden jeg kom på højskolen ville jeg gerne flytte hjemmefra, men jeg var ikke klar til at stå med ansvaret selv. Det første jeg gjorde, da højskolen var slut, var at flytte for mig selv. Johanne skulle ikke være skuespiller, men ville bare gerne have en ungdomsuddannelse, men det var bl.a. teater og selve kostskoleformen, der understøttede evnen til at læse, og gav hende troen på, at hun duede til noget. 2. Nutidens (E)Rasmus - Elevudtalelse Rasmus Formålet med et højskoleophold var for mig at samle point til medicinstudiet. Det viste sig imidlertid, at jeg skulle få meget mere ud af de 21 uger. Socialt og menneskeligt er jeg blevet tvunget til at udvikle mig. I skolens sociale miljø mødte jeg både ligesindede og personer med grundlæggende livsværdier ulig mine. Netop i mødet med sin modsætning opstår muligheden for personlig udvikling. Jeg har lavet taler og læst dem foran et større publikum. Jeg har sunget solo foran et større publikum. Det har været meget udviklende og skabt en stor selvtillid i forhold til at formidle til forsamlinger. Mit faglige udbytte af opholdet bærer præg af, at lysten har været drivkraften. Set udefra kan det forekomme som spild af tid og irrelevant for lægestudiet at synge solo, men Rasmus oplever, at han har erhvervet sig kompetencer, som er brugbare i hans studie, og det er netop i bruddet med det vante, at Rasmus tvinges til at udvikle sig som menneske.

4 4. Flygtningen Dejan Dejan, er en 20 år flygtning fra Bosnien. Han havde både behov for en faglig opgradering for at komme videre i det danske uddannelsessystem, og samtidig brug for at få styrket sine personlige og sociale kompetencer for at opnå en større grad af integration i det danske samfund. Elevudtalelse Dejan Mit ophold på højskolen gav mig de nødvendige forudsætninger for, at jeg kunne komme ind på mit drømmestudie, Danmarks Journalisthøjskole. Jeg skulle lære så meget, at det kunne få mig ind på journalisthøjskolen, men så fik jeg så meget andet med. Det jeg fik ud af det, var en faglig ballast, men udover det, var der også noget socialt. Man lærer meget om sig selv, når man hele tiden skal forholde sig til andre mennesker og forskellige typer. Selvfølgelig har jeg fået det faglige ved at blive bedre til at skrive, men også måden jeg føler mig på, når jeg er sammen med andre mennesker. Jeg har fået en større selvtillid. Igen en elevudtalelse, der fortæller, at på et højskoleophold smelter den faglige undervisning og den brede kompetencedannelse sammen. En sammensmeltning, der giver en ekstra dimension, og som bryder med forestillinger om, hvad det vil sige at lære og at gå i skole. 5. To til tango veje til større anerkendelse Som eksemplerne viser, tilbyder højskolerne en bred kompetencedannelse. Højskolerne er som vores slogan siger det, du ikke lærer andre steder. Og det vil vi gerne være med til at sætte ord på og dokumentere, velvidende at denne øvelse kan blive svær. I den sammenhæng hilser vi velkommen, at regeringens Strategi for Livslang Læring inviterer alle relevante aktører til at tage et medansvar herunder også folkeoplysningen og foreningslivet. For højskolerne, og det samme må gælde for folkeoplysningen og foreningslivet, bliver det imidlertid helt afgørende, at man i det videre arbejde med at udvikle værktøjer til realkompetencevurderinger, fastholder det brede kompetencebegreb. Det må ikke reduceres til øvelser om traditionelle optagelsesprøver og merit, for så vil hele tanken med realkompetence og livslang læring ende som gang på stedet. Det er vigtigt, at de kompetencer, som højskoleeleverne fremhæver som vigtige og som kan være afgørende for at gennemføre en uddannelse, også bliver anerkendt. Vi kan ikke umiddelbart måle disse, men højskolerne er parate til under de særlige vilkår vi har som en eksamensfri skole og i respekt for højskolens egenart at beskrive det, som kan beskrives, både de faglige og de mere brede kompetencer. Ja faktisk er vi i gang. Vi har en række udviklingsprojekter, som sigter mod at beskrive elevernes udbytte af et højskoleophold, og desuden sætter vi nu et udviklingsarbejde i gang for at undersøge mulighederne for et særligt højskolebevis, der netop dokumenterer og beskriver, hvad det er man kan lære på en højskole. Højskolernes dokumentationsarbejde er imidlertid ikke meget værd, hvis ikke kompetencerne anerkendes i forbindelse med elevernes videre uddannelsesforløb. Der skal to til tango, og vi vil derfor i det kommende udviklingsarbejde gerne invitere og inddrage den del af uddannelsesverden, der skal vurdere de kommende elever og studerende. 6. Afsluttende replik I min afsluttende replik vil jeg forsøge at sammenfatte mit indlæg i 3 spørgsmål. 1. I forlængelse af dette oplægs overskrift Hvor er Jacob i dag? kunne jeg spørge: Jacob har tydeligvis lyst til uddannelse ligesom sin bror, men vil han møde et uddannelsessystem, der er i stand til at anerkende hans realkompetencer? Jacob besidder klart broderens evne for logisk tænkning og disputering. Kompetencer, som Erasmus har erhvervet på universitetet, men som Jacob har lært af livet selv, fordi han er et lyst hoved. Kan Jacob få en anerkendelse på denne realkompetence? Bliver han evt. vejledt til et højskoleophold, som kan supplere hans faglige og personlige kompetencer / hjælpe ham til at afklare, hvilken uddannelse han så skal vælge? Vil en realkompetencevurdering anerkende hans brede kompetencer i forhold til hans uddannelsesvej?

5 2. I de redegørelser og debatoplæg, der er udsendt fra ministeriet og regering opereres der med en bred forståelse af kompetencebegrebet. Det omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, herunder personlige og sociale kompetencer erhvervet på højskole, i folkeoplysningen eller i foreningslivet. Og det er jo flot. Men spørgsmålet er, om der er en tendens til, at begrebet snævrer ind, - ikke mindst, når vi begynder at nærme os de modtagende formelle uddannelser og deres mål og rammer for realkompetencevurderinger. Det kan være forkert opfattet, men for højskolerne, folkeoplysningen og foreningslivet er det afgørende spørgsmål, hvor snævert eller hvor bredt et kompetencebegreb, der vil blive opereret med? 3. Er vi fra de mange forskellige uddannelser, sektorer og andre aktører, bl.a. os, der er repræsenteret på dette Sorømøde parate til at indgå i den dialog og skabe de netværk, som er nødvendige for at få det fulde udbytte af dette omfattende projekt? En dialog og et samspil, der kan bane vej for en infrastruktur i det danske uddannelsessystem, så det understøtter, at en Jacob og for den sags skyld også en Erasmus og en Lisbed kan få en anerkendelse af deres kompetencer.