Hvorfor skal vi satse på realkompetence?
|
|
- Ella Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede var jeg lærer på det, der dengang hed Århus Seminarium. Pludselig fik vi i lærergruppen den næsten grænseoverskridende ide, at vi ville spørge nogle nyuddannede lærere, der havde undervist i folkeskolen ca. et år, hvad de især havde kunnet bruge af det, de havde lært på seminariet. Mødet forløb noget anderledes, end vi havde forestillet os. Og jeg husker især en kvindelig nyuddannet lærer, der meget tydeligt pegede direkte på mig og sagde: Hvis ikke jeg havde været spejderleder i 7 år, så havde jeg ikke overlevet det første år i den danske folkeskole. Dengang havde man som sagt ikke opfundet begrebet realkompetence, men det hun fortalte mig var, at hun havde erhvervet sig nogle meget relevante kompetencer uden for det formelle uddannelsessystem. Og dermed bliver hendes kommentar en illustration af en central problemstilling i loven om anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet, som blev vedtaget her i forsommeren med et meget bredt politisk flertal, og som nu skal implementeres på de forskellige uddannelsesområder. I loven slås det fast, at realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset hvor eller hvordan denne viden, disse færdigheder og kompetencer er erhvervet. Det kan være i uddannelsessystemet, men det kan også være i arbejdslivet eller i folkeoplysningen, foreningslivet, fritidslivet ja i alle sammenhænge, hvor voksne mennesker lærer noget ved at være aktiv deltagende. Det overordnede formål med loven er, at den enkelte borger kan få sine realkompetencer vurderet, anerkendt og niveausat i forhold til adgangskrav og mål i en formel uddannelse. I loven slås det også fast, at en realkompetencevurdering skal åbne op for - at opfylde krav som adgang til uddannelser - at få udarbejdet en plan for afkortning og/eller individuel tilrettelæggelse af uddannelsen - at få udstedt uddannelsesbevis for hele uddannelsen eller for afsluttede dele (fag) - at få udstedt et kompetencebevis for det anerkendte
2 Anerkendelse af realkompetencer er ikke en særlig dansk fiks idé. Det er en central uddannelsespolitisk diskussion i alle industrialiserede lande og de jo ikke særlige folkelige - begreber, vi anvender, har vi overtaget fra den diskussion, der på europæisk plan foregår om realkompetencer f.eks. i Memorandum of lifelong learning fra Men hvorfor nu denne satsning på realkompetencer? Man kan vinkle svaret på det spørgsmål på flere måder. Én vinkling, man har brugt i trepartsudvalget om voksen- og efteruddannelse,hvor man har været meget optaget af mulighederne i realkompetencevurdering, tager udgangspunkt i de store forandringer, vi i disse år kan se på det danske arbejdsmarked som følge af globaliseringen og den hastige teknologiske udvikling. Forandringernes omfang kan illustreres med et par tal. Hvert år nedlægges der ca arbejdspladser på det danske arbejdsmarked, men heldigvis oprettes der hvert år godt og vel nye arbejdspladser. Så kunne man tro, at det stort set går lige op, men det gør det ikke. Den store udfordring er, at de ca nye arbejdspladser, der oprettes hvert år, for en stor del oprettes med et højere videnindhold og dermed forøgede kompetencekrav, end kompetencekravene i de job, der forsvinder. Det sætter især de kortuddannede under pres, hvis de skal fastholde deres beskæftigelse på et meget foranderligt arbejdsmarked. Men ikke bare skifter vi mellem gamle og nye job samlet er der faktisk ca personer, der skifter job hvert år på det danske arbejdsmarked. Vi er faktisk om ikke verdensmestre så europamestre i at skifte job. Denne jobmobilitet og den danske flexicurity-model, der er en ramme om denne jobmobilitet er et offensivt svar på globaliseringen, og helt centralt er at sikre, at borgerne smidigt og fleksibelt kan erhverve sig de nødvendige kompetencer for at bestride de nye job. Livslang læring er derfor et must. I modsætning til livslang uddannelse sætter livslang læring fokus på, at læring foregår i flere arenaer og ikke kun i den arena, der udgøres af det formelle uddannelsessystem. En anden central læringsarena er arbejdslivet og en 3. central læringsarena udgøres af folkeoplysning/foreningslivet/fritidslivet m.v. Disse tre arenaer spiller en central rolle i realiseringen af livslang læring. Og et første svar på, hvorfor vi skal satse på realkompetence, er, at vi skal kunne synliggøre, det voksne mennesker har lært, uanset hvor og hvordan de har lært det. Det afgørende er det, de faktisk kan og at de får mulighed for at bruge det. Og med den ny lov om anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet skabes forudsætningerne for, at de synlig-
3 gjorte og dokumenterede realkompetencer kan niveausættes i forhold til formelle uddannelsers mål og adgangskrav. En anden vinkling på, hvorfor vi skal satse på realkompetence, kan tage udgangspunkt i motivationen for at gå i gang med en uddannelse. Vi ved fra en lang række undersøgelser, at de voksne, der har mest brug for uddannelse, er mindst motiverede for det. På det danske arbejdsmarked er der ufaglærte og der er ca , der har alvorlige problemer med at læse, skrive og regne. Ikke mindst for denne gruppe er synliggørelse, vurdering og anerkendelse af realkompetencer vigtig. I uddannelsessystemerne har vi nok været for tilbøjelige til, at starte med at synliggøre alt det nye deltagere ikke ved og kan. Og det kan jo virke skræmmende på enhver! Realkompetencevurdering lægger op til at synliggøre og nyttiggøre, at stort set alle voksne kan noget i forvejen, selv om de ikke har eksamenspapirer på det. For mange kortuddannede, der måske ikke har så mange jublende, positive erfaringer med fra tidligere skolegang, er det positivt og motiverende for videre uddannelse, at de igennem en realkompetencevurdering får slået fast, at de kan noget også noget der er relevant for den uddannelse, de skal i gang med. En tredje vinkling på hvorfor vi skal satse på realkompetencevurdering er, at en mere udstrakt brug af realkompetencevurdering er et bidrag til at forbedre dialogen om uddannelse og kompetenceudvikling på de enkelte arbejdspladser og mellem arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne. En realkompetencevurdering vil på arbejdspladser synliggøre nogle kompetencer hos medarbejderne, som man ikke var helt klar over var til stede.. En realkompetencevurdering vil få talenter og kompetencer frem i lyset og få dem sat i spil til gavn for den enkelte og arbejdspladsen. Det kan være kompetencer man har fået igennem et uddannelsesforløb, man ikke helt blev færdig med og dermed ikke fik et eksamenspapir på. Det kan være færdigheder den enkelte har opbygget gennem deltagelse i uformelle kurser, deltagelse i højskoleophold, deltagelse i fritidsundervisning, sproglige færdigheder man har erhvervet sig gennem et længerevarende udlandsophold osv. Det kan også være færdigheder og kompetencer, man som indvandrer har bragt med sig fra udlandet, men som man ikke har papir på.
4 Og endelig kan det være færdigheder og kompetencer, den enkelte har erhvervet sig gennem praktisk arbejde i arbejdslivet. Arbejdspladsen er jo ikke bare et sted, hvor man bruger sine kompetencer, men også et sted, hvor man skaber dem. En synliggørelse af medarbejdernes kompetencer uanset hvor og hvordan de har erhvervet dem vil også kvalificere dialogen mellem arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionerne om supplerende uddannelse.en realkompetencevurdering synliggør hvilke kompetencer, den enkelte allerede har, og derfra er der et bedre grundlag for at bygge relevant uddannelse ovenpå. Det betyder, at nye kvalifikationsbehov hurtigere og mere målrettet kan imødekommes. Den enkelte kan således blive dygtigere og hæve sit kompetenceniveau livet igennem uden at starte forfra på en uddannelse, hver gang han eller hun skal løse nye arbejdsopgaver og evt. skifte job. De tre væsentligste begrundelser, for hvorfor vi skal satse på at anerkende kompetencer uanset hvor og hvordan de er erhvervet, er altså: - bidrage til fleksibilitet på arbejdsmarkedet - skabe større motivation ikke mindst for de kortuddannede - forbedre grundlaget for en dialog om kompetenceudvikling både på den enkelte arbejdsplads og i dialogen mellem arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionerne Men jeg vil også godt pege på nogle af de snublesten, der er for at få det til at fungere. Helt grundlæggende ligger der en udfordring i, at det formelle uddannelsessystem og de tilknyttede institutioner skal acceptere, at realkompetence repræsenterer noget, der kan være lige så værdifuldt som formel uddannelse og i visse tilfælde kan erstatte og svare til formel uddannelse. For en del i det formelle uddannelsessystem kan det være en næste traumatiserende oplevelse at skulle erkende, at man godt kan lære noget uden at blive undervist på en institution! For at udnytte potentialerne i realkompetencevurdering skal den person, der har behov for og som ønsker at erhverve sig nye kompetencer, kunne tilbydes fleksible muligheder for at bygge oven på det niveau, som resultatet af realkompetencevurderingen angiver. Det bliver en udfordring for de enkelte uddannelsesområder at finde ud af, hvordan det skal løses i praksis.
5 Jeg startede med at sige, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet er en afgørende konkurrencefaktor for Danmark i forhold til globaliseringens udfordringer og muligheder. Dette fleksibilitetskrav må uddannelsessystemerne kunne matche med fleksible løsninger, der tilgodeser den enkelte voksnes forudsætninger og behov. Det bliver en særlig opgave at sikre kvalitet og pålidelighed i realkompetencevurderingen, således at der er tillid til, at det, der er lært på andre måder og i andre sammenhænge, rent faktisk også er lige så godt som det, der læres i det formelle system. Indførelse og større brug af realkompetencevurdering skal ske, uden at kvaliteten og uddannelserne forringes. Vi skal sikre niveau og pålidelighed, så arbejdsmarkedet og uddannelsessystemerne har tillid til resultatet. Det bliver ligeledes en særlig opgave, at skabe en vis systematik i den måde man registrerer og synliggør erhvervede kompetencer uden for det formelle uddannelsessystem. I den sammenhæng har det været meget positivt, at se med hvilket engagement og ansvarlighed en bred kreds af aktører bestående af organisationerne på arbejdsmarkedet, oplysningsforbund, daghøjskoler, højskoler, idrættens organisationer m.fl. har deltaget i udviklingen af netbaserede løsninger, hvori den enkelte kan synliggøre, systematisere og dokumentere kompetencer udviklet uden for det formelle uddannelsessystem. En sådan synliggørelse er meget værdifuld for den enkelte, og det vil også sikre, at man i forbindelse med en niveausætning i forhold til det formelle uddannelsessystem i størst mulig omfang kan inddrage det, den enkelte har lært i andre arenaer. Disse dokumentationsværktøjer er bygget trinvis op, og der gives løbende konkrete eksempler, som den enkelte kan bruge som inspiration til udfyldelse af de enkelte punkter. Der gives råd om, at f.eks. en uddannelse, der ikke er gjort færdig, alligevel kan være værdifuld i synliggørelse af den enkeltes kompetencer. Og der gives f.eks. råd om, hvordan man kan beskrive sin indsats i en foreningsbestyrelse eller som fodboldtræner. Dokumentationen kan bruges, hvis den enkelte ønsker en kompetencevurdering hos en uddannelsesinstitution, men kan også bruges i andre sammenhænge ved f.eks. en samtale med den uddannelsesansvarlige på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobsøgning. Endelig er det også vigtigt, at aftagerne de der har ansvaret for at ansætte og organisere på arbejdsmarkedet også er med på, at der er flere også atypiske,
6 fleksible veje frem til definerede uddannelsesmål. Og man må i praksis også demonstrere, at man også helhjertet tror på det, hvilket ikke er helt tilfældet i det eksempel, jeg vil slutte af med. Et forældrepar får et brev hjem fra skolen, der fortæller, at deres barn til næste år skal have to nye lærere. Der ene lærer er XX og hun er læreruddannet med linjefagene det og det. Den anden lærer er YY og han har en meritlæreruddannelse men I skal ikke være bekymrede.! Vi er helt sikre på, at det skal nok gå helt fint alligevel.
REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer
REALKOMPETENCER Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 Hvad er realkompetencer? 8 Realkompetencer et bredt
Læs mereAnerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde
Anerkendelse af realkompetencer 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Realkompetencevurdering Realkompetence: En persons samlede kvalifikationer, viden og færdigheder, uanset hvor og hvordan
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereKøbenhavns Kommunes daghøjskolepolitik
Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af
Læs mereFokus på realkompetence
Fokus på realkompetence Af Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen Tegninger: Teis Wassermann Alt det du kan, tæller med Indhold: Hvad er realkompetence?
Læs mereVi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.
Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mere(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).
Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 18/11 04 om anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne. (Redegørelse nr. R 4). Undervisningsministeren
Læs mereFælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereRealkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.
Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,
Læs mereD A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult
Læs mereUdfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan
Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition
Læs mereRealkompetencevurdering (RKV)
Realkompetencevurdering (RKV) Når du søger ind og bliver optaget på Professionshøjskolen UCCs diplomuddannelser, kan du søge om at få godtgjort viden og erfaringer fra tidligere uddannelser, arbejde og
Læs mereHvad er realkompetencer?
Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,
Læs mereHvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR
Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereNYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet
NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske
Læs mereModel for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere
Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det
Læs mereOg vi tager det samtidig meget alvorligt.
Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereRealkompetencer. - Anerkendelse og afklaring -
Realkompetencer - Anerkendelse og afklaring - Den 25. oktober 2006 på Danmarks Pædagogiske Universitet Den 2. november 2006 på Århus Universitet Oplæg ved partner Niels Kristoffersen, mploy a/s 1 Min baggrund
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereWorkshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereHvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?
Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereTil brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)
Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen
Læs mereRealkompetencevurdering
Realkompetencevurdering Erhvervsuddannelse for voksne Uddannelse fra dit ståsted til fremtiden Forord Erhvervsuddannelser for voksne (EUV) Erhvervsuddannelserne er under forandring. Fra sommeren 2015 vil
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereUdfordringer til voksen- og efteruddannelserne
Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs 23. oktober, 2007, Den sorte Diamant Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Kjeld Møller Pedersen Formand for REVE Rigtigt! MEN: realkompetence
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereAnerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering
Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering
Læs mereEn uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer
En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereOM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING
OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant
Læs mereMedarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten
Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereHvad kræves der for at undervise på EUX?
27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for
Læs mereNVR konference: Realkompetence University College Lillebælt
NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereFør-fasen til IKV for virksomheder
Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereForsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI
FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereDokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark
Dokumentation 24 nov Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Fokus på realkompetence i dansk folkeoplysning Seminarium om validering i 3.sektor Stockholm, den 24. november 2008 D Agnethe Nordentoft
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereRealkompetence Grønland
Realkompetence Grønland Opgaver Der skal etableres et realkompetencesystem (RK). Der skal til den ufaglærte arbejdsstyrke udvikles og igangsættes relevante kompetenceudviklingstilbud inden for området
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereGuidelines til højskolernes arbejde med realkompetence
Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Introduktion Denne mappe indeholder en række guidelines til de højskoler, der er interesseret i at arbejde med realkompetence og dokumentation af
Læs mereWorkshop: Hvad skal bevares i overgangen til FGU? Pointesamling fra deltagerworkshop på EGU årsmøde 2018.
Workshop: Hvad skal bevares i overgangen til FGU? Pointesamling fra deltagerworkshop på EGU årsmøde 2018. På EGU årsmøde 2018 drøftede deltagerne bl.a. hvordan man, i overgangen til FGU, bedst muligt kan
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereUddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.
Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mere- Kvalitet, status og initiativer
Realkompetence i NVR - Kvalitet, status og initiativer DFS s forum for kompetencer/realkompetence Den 24. januar 2012 Ulla Nistrup NVR, Nationalt Videncenter for Realkompetence www.nvr.nu Program Kvalitet
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs mereKompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger
Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereRealkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog
REALKOMPETENCER - det du kan Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2008 Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereAnbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse
Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4-udvalg) som frem til sommeren 2019
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs mereBilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereForslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter
Læs merefor fællesskabet Personalepolitik
for fællesskabet Personalepolitik Indledning I Aalborg Kommune vil vi have gode arbejdspladser, god opgaveløsning og sammen skabe gode resultater til gavn for borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Aalborg
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereInformationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse
Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereRealkompetencevurdering
Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede
Læs mereDokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft
Dokumentation af Realkompetence UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Uddannelsessystemet Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. Uddannelsessystemet Den del af ikke-formel
Læs mereVurdering af realkompetencer. du har mere i bagagen, end du tror
Vurdering af realkompetencer du har mere i bagagen, end du tror Indholdsfortegnelse Realkompetence 3 Uddannelsespolitiske perspektiver 4 Mulige fordele ved realkompetencevurdering 8 De forskellige betegnelser
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereIT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver
IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mere