Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor skal vi satse på realkompetence?"

Transkript

1 Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede var jeg lærer på det, der dengang hed Århus Seminarium. Pludselig fik vi i lærergruppen den næsten grænseoverskridende ide, at vi ville spørge nogle nyuddannede lærere, der havde undervist i folkeskolen ca. et år, hvad de især havde kunnet bruge af det, de havde lært på seminariet. Mødet forløb noget anderledes, end vi havde forestillet os. Og jeg husker især en kvindelig nyuddannet lærer, der meget tydeligt pegede direkte på mig og sagde: Hvis ikke jeg havde været spejderleder i 7 år, så havde jeg ikke overlevet det første år i den danske folkeskole. Dengang havde man som sagt ikke opfundet begrebet realkompetence, men det hun fortalte mig var, at hun havde erhvervet sig nogle meget relevante kompetencer uden for det formelle uddannelsessystem. Og dermed bliver hendes kommentar en illustration af en central problemstilling i loven om anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet, som blev vedtaget her i forsommeren med et meget bredt politisk flertal, og som nu skal implementeres på de forskellige uddannelsesområder. I loven slås det fast, at realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset hvor eller hvordan denne viden, disse færdigheder og kompetencer er erhvervet. Det kan være i uddannelsessystemet, men det kan også være i arbejdslivet eller i folkeoplysningen, foreningslivet, fritidslivet ja i alle sammenhænge, hvor voksne mennesker lærer noget ved at være aktiv deltagende. Det overordnede formål med loven er, at den enkelte borger kan få sine realkompetencer vurderet, anerkendt og niveausat i forhold til adgangskrav og mål i en formel uddannelse. I loven slås det også fast, at en realkompetencevurdering skal åbne op for - at opfylde krav som adgang til uddannelser - at få udarbejdet en plan for afkortning og/eller individuel tilrettelæggelse af uddannelsen - at få udstedt uddannelsesbevis for hele uddannelsen eller for afsluttede dele (fag) - at få udstedt et kompetencebevis for det anerkendte

2 Anerkendelse af realkompetencer er ikke en særlig dansk fiks idé. Det er en central uddannelsespolitisk diskussion i alle industrialiserede lande og de jo ikke særlige folkelige - begreber, vi anvender, har vi overtaget fra den diskussion, der på europæisk plan foregår om realkompetencer f.eks. i Memorandum of lifelong learning fra Men hvorfor nu denne satsning på realkompetencer? Man kan vinkle svaret på det spørgsmål på flere måder. Én vinkling, man har brugt i trepartsudvalget om voksen- og efteruddannelse,hvor man har været meget optaget af mulighederne i realkompetencevurdering, tager udgangspunkt i de store forandringer, vi i disse år kan se på det danske arbejdsmarked som følge af globaliseringen og den hastige teknologiske udvikling. Forandringernes omfang kan illustreres med et par tal. Hvert år nedlægges der ca arbejdspladser på det danske arbejdsmarked, men heldigvis oprettes der hvert år godt og vel nye arbejdspladser. Så kunne man tro, at det stort set går lige op, men det gør det ikke. Den store udfordring er, at de ca nye arbejdspladser, der oprettes hvert år, for en stor del oprettes med et højere videnindhold og dermed forøgede kompetencekrav, end kompetencekravene i de job, der forsvinder. Det sætter især de kortuddannede under pres, hvis de skal fastholde deres beskæftigelse på et meget foranderligt arbejdsmarked. Men ikke bare skifter vi mellem gamle og nye job samlet er der faktisk ca personer, der skifter job hvert år på det danske arbejdsmarked. Vi er faktisk om ikke verdensmestre så europamestre i at skifte job. Denne jobmobilitet og den danske flexicurity-model, der er en ramme om denne jobmobilitet er et offensivt svar på globaliseringen, og helt centralt er at sikre, at borgerne smidigt og fleksibelt kan erhverve sig de nødvendige kompetencer for at bestride de nye job. Livslang læring er derfor et must. I modsætning til livslang uddannelse sætter livslang læring fokus på, at læring foregår i flere arenaer og ikke kun i den arena, der udgøres af det formelle uddannelsessystem. En anden central læringsarena er arbejdslivet og en 3. central læringsarena udgøres af folkeoplysning/foreningslivet/fritidslivet m.v. Disse tre arenaer spiller en central rolle i realiseringen af livslang læring. Og et første svar på, hvorfor vi skal satse på realkompetence, er, at vi skal kunne synliggøre, det voksne mennesker har lært, uanset hvor og hvordan de har lært det. Det afgørende er det, de faktisk kan og at de får mulighed for at bruge det. Og med den ny lov om anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet skabes forudsætningerne for, at de synlig-

3 gjorte og dokumenterede realkompetencer kan niveausættes i forhold til formelle uddannelsers mål og adgangskrav. En anden vinkling på, hvorfor vi skal satse på realkompetence, kan tage udgangspunkt i motivationen for at gå i gang med en uddannelse. Vi ved fra en lang række undersøgelser, at de voksne, der har mest brug for uddannelse, er mindst motiverede for det. På det danske arbejdsmarked er der ufaglærte og der er ca , der har alvorlige problemer med at læse, skrive og regne. Ikke mindst for denne gruppe er synliggørelse, vurdering og anerkendelse af realkompetencer vigtig. I uddannelsessystemerne har vi nok været for tilbøjelige til, at starte med at synliggøre alt det nye deltagere ikke ved og kan. Og det kan jo virke skræmmende på enhver! Realkompetencevurdering lægger op til at synliggøre og nyttiggøre, at stort set alle voksne kan noget i forvejen, selv om de ikke har eksamenspapirer på det. For mange kortuddannede, der måske ikke har så mange jublende, positive erfaringer med fra tidligere skolegang, er det positivt og motiverende for videre uddannelse, at de igennem en realkompetencevurdering får slået fast, at de kan noget også noget der er relevant for den uddannelse, de skal i gang med. En tredje vinkling på hvorfor vi skal satse på realkompetencevurdering er, at en mere udstrakt brug af realkompetencevurdering er et bidrag til at forbedre dialogen om uddannelse og kompetenceudvikling på de enkelte arbejdspladser og mellem arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne. En realkompetencevurdering vil på arbejdspladser synliggøre nogle kompetencer hos medarbejderne, som man ikke var helt klar over var til stede.. En realkompetencevurdering vil få talenter og kompetencer frem i lyset og få dem sat i spil til gavn for den enkelte og arbejdspladsen. Det kan være kompetencer man har fået igennem et uddannelsesforløb, man ikke helt blev færdig med og dermed ikke fik et eksamenspapir på. Det kan være færdigheder den enkelte har opbygget gennem deltagelse i uformelle kurser, deltagelse i højskoleophold, deltagelse i fritidsundervisning, sproglige færdigheder man har erhvervet sig gennem et længerevarende udlandsophold osv. Det kan også være færdigheder og kompetencer, man som indvandrer har bragt med sig fra udlandet, men som man ikke har papir på.

4 Og endelig kan det være færdigheder og kompetencer, den enkelte har erhvervet sig gennem praktisk arbejde i arbejdslivet. Arbejdspladsen er jo ikke bare et sted, hvor man bruger sine kompetencer, men også et sted, hvor man skaber dem. En synliggørelse af medarbejdernes kompetencer uanset hvor og hvordan de har erhvervet dem vil også kvalificere dialogen mellem arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionerne om supplerende uddannelse.en realkompetencevurdering synliggør hvilke kompetencer, den enkelte allerede har, og derfra er der et bedre grundlag for at bygge relevant uddannelse ovenpå. Det betyder, at nye kvalifikationsbehov hurtigere og mere målrettet kan imødekommes. Den enkelte kan således blive dygtigere og hæve sit kompetenceniveau livet igennem uden at starte forfra på en uddannelse, hver gang han eller hun skal løse nye arbejdsopgaver og evt. skifte job. De tre væsentligste begrundelser, for hvorfor vi skal satse på at anerkende kompetencer uanset hvor og hvordan de er erhvervet, er altså: - bidrage til fleksibilitet på arbejdsmarkedet - skabe større motivation ikke mindst for de kortuddannede - forbedre grundlaget for en dialog om kompetenceudvikling både på den enkelte arbejdsplads og i dialogen mellem arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionerne Men jeg vil også godt pege på nogle af de snublesten, der er for at få det til at fungere. Helt grundlæggende ligger der en udfordring i, at det formelle uddannelsessystem og de tilknyttede institutioner skal acceptere, at realkompetence repræsenterer noget, der kan være lige så værdifuldt som formel uddannelse og i visse tilfælde kan erstatte og svare til formel uddannelse. For en del i det formelle uddannelsessystem kan det være en næste traumatiserende oplevelse at skulle erkende, at man godt kan lære noget uden at blive undervist på en institution! For at udnytte potentialerne i realkompetencevurdering skal den person, der har behov for og som ønsker at erhverve sig nye kompetencer, kunne tilbydes fleksible muligheder for at bygge oven på det niveau, som resultatet af realkompetencevurderingen angiver. Det bliver en udfordring for de enkelte uddannelsesområder at finde ud af, hvordan det skal løses i praksis.

5 Jeg startede med at sige, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet er en afgørende konkurrencefaktor for Danmark i forhold til globaliseringens udfordringer og muligheder. Dette fleksibilitetskrav må uddannelsessystemerne kunne matche med fleksible løsninger, der tilgodeser den enkelte voksnes forudsætninger og behov. Det bliver en særlig opgave at sikre kvalitet og pålidelighed i realkompetencevurderingen, således at der er tillid til, at det, der er lært på andre måder og i andre sammenhænge, rent faktisk også er lige så godt som det, der læres i det formelle system. Indførelse og større brug af realkompetencevurdering skal ske, uden at kvaliteten og uddannelserne forringes. Vi skal sikre niveau og pålidelighed, så arbejdsmarkedet og uddannelsessystemerne har tillid til resultatet. Det bliver ligeledes en særlig opgave, at skabe en vis systematik i den måde man registrerer og synliggør erhvervede kompetencer uden for det formelle uddannelsessystem. I den sammenhæng har det været meget positivt, at se med hvilket engagement og ansvarlighed en bred kreds af aktører bestående af organisationerne på arbejdsmarkedet, oplysningsforbund, daghøjskoler, højskoler, idrættens organisationer m.fl. har deltaget i udviklingen af netbaserede løsninger, hvori den enkelte kan synliggøre, systematisere og dokumentere kompetencer udviklet uden for det formelle uddannelsessystem. En sådan synliggørelse er meget værdifuld for den enkelte, og det vil også sikre, at man i forbindelse med en niveausætning i forhold til det formelle uddannelsessystem i størst mulig omfang kan inddrage det, den enkelte har lært i andre arenaer. Disse dokumentationsværktøjer er bygget trinvis op, og der gives løbende konkrete eksempler, som den enkelte kan bruge som inspiration til udfyldelse af de enkelte punkter. Der gives råd om, at f.eks. en uddannelse, der ikke er gjort færdig, alligevel kan være værdifuld i synliggørelse af den enkeltes kompetencer. Og der gives f.eks. råd om, hvordan man kan beskrive sin indsats i en foreningsbestyrelse eller som fodboldtræner. Dokumentationen kan bruges, hvis den enkelte ønsker en kompetencevurdering hos en uddannelsesinstitution, men kan også bruges i andre sammenhænge ved f.eks. en samtale med den uddannelsesansvarlige på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobsøgning. Endelig er det også vigtigt, at aftagerne de der har ansvaret for at ansætte og organisere på arbejdsmarkedet også er med på, at der er flere også atypiske,

6 fleksible veje frem til definerede uddannelsesmål. Og man må i praksis også demonstrere, at man også helhjertet tror på det, hvilket ikke er helt tilfældet i det eksempel, jeg vil slutte af med. Et forældrepar får et brev hjem fra skolen, der fortæller, at deres barn til næste år skal have to nye lærere. Der ene lærer er XX og hun er læreruddannet med linjefagene det og det. Den anden lærer er YY og han har en meritlæreruddannelse men I skal ikke være bekymrede.! Vi er helt sikre på, at det skal nok gå helt fint alligevel.

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer REALKOMPETENCER Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 Hvad er realkompetencer? 8 Realkompetencer et bredt

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde

Anerkendelse af realkompetencer. 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Anerkendelse af realkompetencer 12. Oktober 2011 Piareersarfiit Centerledermøde Realkompetencevurdering Realkompetence: En persons samlede kvalifikationer, viden og færdigheder, uanset hvor og hvordan

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Fokus på realkompetence

Fokus på realkompetence Fokus på realkompetence Af Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen Tegninger: Teis Wassermann Alt det du kan, tæller med Indhold: Hvad er realkompetence?

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 18/11 04 om anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne. (Redegørelse nr. R 4). Undervisningsministeren

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV)

Realkompetencevurdering (RKV) Realkompetencevurdering (RKV) Når du søger ind og bliver optaget på Professionshøjskolen UCCs diplomuddannelser, kan du søge om at få godtgjort viden og erfaringer fra tidligere uddannelser, arbejde og

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR

Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR Hvad ved vi om realkompetence, udfordringer og perspektiver set ud fra NVR 3. september 2009 Dansk Folkeoplysnings Samråd Principper bag realkompetence Udgangspunktet er: det er et individuelt anliggende,

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen

Læs mere

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering

Læs mere

Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne

Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs 23. oktober, 2007, Den sorte Diamant Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Kjeld Møller Pedersen Formand for REVE Rigtigt! MEN: realkompetence

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark

Dokumentation 24 nov. Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Dokumentation 24 nov Presentation av Agnethe Nordentoft Danmark Fokus på realkompetence i dansk folkeoplysning Seminarium om validering i 3.sektor Stockholm, den 24. november 2008 D Agnethe Nordentoft

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Introduktion Denne mappe indeholder en række guidelines til de højskoler, der er interesseret i at arbejde med realkompetence og dokumentation af

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog REALKOMPETENCER - det du kan Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2008 Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Realkompetence Grønland

Realkompetence Grønland Realkompetence Grønland Opgaver Der skal etableres et realkompetencesystem (RK). Der skal til den ufaglærte arbejdsstyrke udvikles og igangsættes relevante kompetenceudviklingstilbud inden for området

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft

Dokumentation af Realkompetence. UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Dokumentation af Realkompetence UVM/VUC-konference, Fredericia den 8.maj 2008 v/ Agnethe Nordentoft Uddannelsessystemet Arbejdslivet Folkeoplysning og foreningsliv mv. Uddannelsessystemet Den del af ikke-formel

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Projektperiode: august 2012 til juni 2014 400 deltagere: langtidsledige, ufaglærte, 30-59 år 4 projektenheder med tilknyttet koordinator(er)

Projektperiode: august 2012 til juni 2014 400 deltagere: langtidsledige, ufaglærte, 30-59 år 4 projektenheder med tilknyttet koordinator(er) ½ Et samarbejde mellem alle regionens jobcentre og alle erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner + VUC EU socialfonds støtte og medfinansiering fra jobcentrene (500,-/uge) Projektperiode: august 2012 til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Bilag 1 - Interviewguides

Bilag 1 - Interviewguides Bilag 1 - Interviewguides De unge, UU-vejledere, Virksomhedsleder, lærer og Fritidsjobkonsulent Gitte Interviewguide de unge Hver er de unge alder, fritidsjoberfaringer, skole Betydningen af at have et

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE

ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE ANERKENDELSE AF REALKOMPETENCER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? NATIONAL KONFERENCE TORSDAG DEN 3. APRIL 2014 I TORVEHALLERNE, VEJLE Workshop 1 - VUC (hf): Kvalitetskrav og Kvalitetssikring Vurderingsmetoder

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne

Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne Redegørelse til Folketinget November 2004 Undervisningsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Kulturministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Virksomhedsnetværket

Virksomhedsnetværket Virksomhedsnetværket - udsatte unges vej til et godt arbejdsliv headspace er anderledes. De unge, der kommer her, kommer med en anden tilgang. De kommer, fordi de har brug for det, fordi de gerne vil gøre

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets

Læs mere