Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse"

Transkript

1 Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

2 2 Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse Denne rapport er finansieret af Kulturministeriets tipsmidler. Udarbejdet oktober 2013 for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M:

3 3 Indholdsfortegnelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse... 1 Indholdsfortegnelse Baggrund Analyser af effekt af højskoleophold på uddannelse Hovedresultater af analyserne... 7

4 4 1 Baggrund Der er 67 folkehøjskoler i Danmark. Højskolerne inddeles i syv højskoletyper: Almene og grundtvigske højskoler, Fagspecialiserede højskoler, Gymnastik-, sport- og idrætshøjskoler, Kristne eller spirituelle højskoler, Livsstilhøjskoler, Ungdomshøjskoler og Seniorhøjskoler. Knapt halvdelen af højskolerne i Danmark kategoriseres som havende en almen eller grundtvigsk profil, mens antallet af fagspecialiserede højskoler og gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler til sammen udgør mere end en tredjedel. 14 højskoler fordeler sig på de øvrige fire højskolekategorier. Folkehøjskolernes virksomhed tilrettelægges ud fra selvvalgte værdigrundlag. Undervisningen skal have en bred almen karakter, hvor enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. De forskelligartede værdigrundlag til trods, er der også klare fælles træk for folkehøjskolerne. Det er således et lovkrav, at skolerne tilbyder alle elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt til tilskud. Om de unge I og med at deltagelse i uddannelse er gratis og der ydes uddannelsesstøtte til kompetencegivende uddannelser, betyder forskelle i den økonomiske kapital mellem mere og mindre uddannelsesvante hjem næppe så meget i Danmark (og det øvrige Norden) som i mange andre lande. Tilbage står imidlertid, at unge fra ikke-uddannelsesvante familier ikke har de samme kulturelle og sociale forudsætninger for at vælge uddannelse og for at klare sig i uddannelsessystemet, som unge fra mere uddannelsesvante familier typisk har. Der har i disse hjem ikke altid været samme opbakning til skolearbejdet, samme mulighed for hjælp til lektier eller samme typer af diskussioner ved middagsbordene, som i de mere uddannelsesvante hjem. Hertil kommer, at unge fra ikke-uddannelsesvante hjem på de kompetencegivende uddannelserne gennemgår uddannelsesmæssige mønsterbrud, idet de gennem deres uddannelser opnår højere uddannelsesniveau end forældrene. Mens mønsterbryderne typisk er unge med stort personligt drive, der i høj grad selv har valgt at investere deres tid og evner i uddannelse, så tyder en nylig dansk survey også på, at mønsterbryderne finder uklare strukturer på uddannelserne og mange uddannelsesvalg tidligt i livet problematiske. 1 Rapporten konkluderer, at unge mønsterbrydere herunder altså også de unge fra ikke-uddannelsesvante hjem i gang med uddannelse i højere grad end andre unge har brug for gennemskuelige strukturer, tydelig relevans, og klare og anerkendende tilbagemeldinger. 1 Mønsterbrydere - Bedre match mellem potentiale og uddannelse, DEA 2009.

5 5 Højskolerne og de unges uddannelse Højskolerne ønsker at tilbyde unge fagligt indhold og vilkår, der kan gøre dem bedre i stand til at klare et efterfølgende uddannelsesforløb. Elever på højskolerne får således uanset højskoletypen tid til fordybelse og interessebåret læring. Da eleverne primært er unge, som ikke har færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, er der fokus på livs- og uddannelsesafklaring på højskolerne. Mange unge bruger netop højskolerne til at stifte bekendtskab med fagligt indhold, der senere kan blive del af baggrunden for uddannelsesvalg. Kostskolemiljøets kombination af undervisning og samvær betyder, at lærerne ofte kommer tæt på eleverne. Samtidig betyder det tætte samvær mellem eleverne, at de bidrager til hinandens sociale udvikling. Det gør det muligt at skabe sammenhæng mellem både den faglige og den personlige udvikling. Højskolerne er forpligtet til at tilbyde uddannelses- og erhvervsvejledning, og de er aktivt involveret i konkrete og lokale samarbejdsaftaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Centre), erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Nogle af højskolernes kerneydelser, herunder det sammenhængende læringssamvær om både faglige og personlige emner, tilbyder unge fra ikke-uddannelsesvante hjem kontakt til både elever og lærere, der møder med dem med et andet udgangspunkt for læring og uddannelse. Kostskoleformen og dens meget klare organisatoriske rammer kan tillige bevirke, at de unge i en vis grad frigør sig fra hjemmets kultur. På højskolerne dannes der mange nye venskaber. Uddannelsesvalgene hos unge fra uddannelsesvante hjem kan gennem venskaberne få positivt afsmittende virkning på uddannelsesvalgene hos unge fra ikkeuddannelsesvante hjem. 2 Analyser af effekt af højskoleophold på uddannelse I forlængelse af beskrivelsen af, hvordan unge mennesker kan have gavn af mødet med de sociale, faglige og kulturelle forhold på højskolerne, gennemføres i denne rapport to egentlige statistiske analyser af effekten af højskoleophold på unges uddannelsesmønstre. For at vurdere, om højskoleophold har effekt på unges chancer for at gennemføre uddannelser, har vi udvalgt to vigtige fokuspunkter, hvor højskoleophold kan ventes at have positiv indvirkning: 1. Tilbagevenden til uddannelsessystemet hos unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse. 2. Afbrud på videregående uddannelser.

6 6 Andel af afbrudte fra ungdomsuddannelser tilbage i uddannelse efter 2 år 45 % 57 % Andel af studerende på videregående uddannelser med afbrud inden for 2 år 20 % 16 % Uden uddannelsesaktivitet Med højskoleophold Uden højskoleophold Med højskoleophold Tilbagevenden til uddannelsessystemet hos unge, der har afbrudt erhvervsfaglige eller gymnasiale ungdomsuddannelser Analyserne viser, at der er øget tilbagevenden til uddannelsessystemet hos unge, der efter afbrud fra ungdomsuddannelser tager på højskole. Hos undersøgelsespopulationen var tilbagevendelsen inden for 2 år til uddannelsessystemet 45 % hos unge, der efter afbruddet ikke havde nogen uddannelsesaktivitet, mens den var 57 % hos unge, der tog på højskole. Hos en tredje gruppe, som vi for sammenligningens skyld tog med i analysen, nemlig unge, der var i forberedende uddannelse efter uddannelsesafbruddet (produktionshøjskole, daghøjskole, forberedende voksenuddannelse og lignende), var der 53 % der kom tilbage i uddannelse. Ved at kontrollere for forskelle i sammensætninger af grupperne, der hhv. havde og ikke havde været på højskole, reduceres forskellen noget. Fra at have været ca. 28 % bedre tilbagevenden til uddannelse i de faktiske populationer, var den positive effekt af højskoleophold nu reduceret til at være ca. 17 %. Unge med afbrud fra de erhvervsfaglige uddannelser udgør langt hovedparten af det samlede antal med afbrudt ungdomsuddannelse (i vores analyse over 80 %). Hos denne gruppe viser analysen, at højskoleophold øger chancen for at vende tilbage til uddannelse med ca. 27 %. Hos unge med frafald fra gymnasier (der udgør knapt 20 %) kan ikke identificeres nogen positiv effekt af højskole. Samme mønster ses for unge, der har deltaget i forberedende uddannelse. Afbrud fra videregående uddannelser Afbruddet fra videregående uddannelser er lavere hos studerende, der forud for studiestart har været på højskole. Hos de studerende, der i vores analyse, forud for påbegyndelse af videregående uddannelse havde været på højskole, var 16 % efter 2 år frafaldet uddannelsen. Dette skal holdes op mod et frafald på 20 % hos studerende uden forudgående højskoleophold. Et flertal af højskoleeleverne havde relativt ringe gymnasiale eksamener bag sig. Knap 60 % af højskoleeleverne havde eksamensgennemsnit på under 6, hvilket er en væsentligt større andel end hos de øvrige studerende. Når vi kontrollerer for forskellene i øvrige kendetegn hos unge med og uden højskoleophold bag sig, begrænses forskellen i afbrudsmønstre noget. Fra at frafaldet var ca. 18 % mindre hos højskoleeleverne i de faktiske populationer, så reduceres den positive effekt af højskoleophold til at være 6-7 %, når vi kontrollerer for effekterne af de øvrige forskelle i gruppernes sammensætning. Effekten er størst på

7 7 universiteternes bacheloruddannelser, hvor højskoleophold reducerer frafaldet med ca. 10 %, når afbrud måles over to studieår. Data og metode Effektanalyserne er lavet på summerede opgørelser fra UNI-C, dannet på baggrund af forløbsundersøgelser (fuldtællinger) over to år, dels for unge, der har afbrudt en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, dels for studerende, der har påbegyndt en videregående uddannelse (kort videregående uddannelse, professionsbacheloruddannelser eller universitetsbacheloruddannelse). I begge analyser deles populationerne op, så personer, der har gennemført højskoleophold, sammenlignes med personer, der ikke har været på højskole. I analysen af tilbagevenden til uddannelsessystemet indgår ca elever, der i har afbrudt enten en erhvervsfaglig eller gymnasial ungdomsuddannelse og ikke inden for 6 måneder er påbegyndt en ny uddannelse. I analysen af frafald indgår ca studerende, der i (og godt , der i ) har påbegyndt en videregående uddannelse. Foruden oplysninger vedr. uddannelses og højskoleophold, indgår i datagrundlaget baggrundsoplysninger, der bruges til at kontrollere for forskelle i grupperne af personer, der hhv. har og ikke har været på højskole. Alle gengivne resultater er vurderet at være statistisk signifikante på 95 %-niveau. 3 Hovedresultater af analyserne Analyserne af effekten af højskoleophold viser klart, at højskoleophold gavner uddannelsessøgendes chancer for at klare sig i uddannelsessystemet: Unge, der har afbrudt ungdomsuddannelser, øger deres chancer for at komme tilbage i uddannelsessystemet ved at tage på højskole. Unge, der tager på højskole forud for påbegyndelse af videregående uddannelse, øger deres chancer for at gennemføre deres uddannelser. Delanalyse 1 omhandler effekten af højskoleophold opgjort som tilbøjeligheden til at vende tilbage til uddannelsessystemet efter afbrudt erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Med det udgangspunkt, at simple optællinger viser, at der efter 2 år kommer en større andel tilbage i uddannelse, når de har været på højskole, gennemføres i delanalysen en egentlig statistisk analyse, der kontrollerer resultatet for indvirkning fra andre forklarende variabler. Delanalysens resultater viser, at der er ca. 17 % forøget chance for komme i gang med uddannelse igen, hvis et afbrud følges op med et højskoleophold. For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, viser analysen, at højskoleophold øger chancen for at vende tilbage til uddannelse med ca. 27 %.

8 8 For unge, der har afbrudt en gymnasial uddannelse, forholder det sig anderledes. Her er der hverken i de simple optællinger eller i analyseresultaterne noget der tyder på, at højskoleophold (eller forberedende uddannelse) har positiv effekt på tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt uddannelse. 2 Delanalyse 2 omhandler effekten af højskoleophold opgjort som afbrudstilbøjeligheden hos studerende på videregående uddannelser. Også her indikerer simple optællinger, at der er god effekt af højskoleophold. Når der kontrolleres for andre betydende variabler, viser analyseresultaterne, at afbruddet hos studerende, der tidligere har været på højskole, er omkring 6-7 % lavere end hos andre studerende på de videregående uddannelser. Effekten er den samme, uanset om afbruddet opgøres efter ét eller to års studier. Især på universitetsuddannelserne er effekten stor. Efter ét års studier ses en reduktion i frafald på ca. 8 %, efter to års studier på ca. 10 %. Unge fra ikke-uddannelsesvante hjem Oven i de generelle, positive resultater kommer, at højskoleophold i særlig grad er til gavn for unge, der kommer hjem uden uddannelseskultur, og som skal klare sig i uddannelsessystemet på lige fod med unge med langt bedre sociale og kulturelle forudsætninger herfor: Sandsynligheden for at vende tilbage til uddannelsessystemet efter afbrudt erhvervsfaglig uddannelse øges med ca. 55 % for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, hvis de tager på højskole efter afbruddet. Frafaldsrisikoen på de videregående uddannelser falder med højskoleophold for unge fra ikkeuddannelsesvante hjem med ca. 15 %. På universitetsbacheloruddannelserne, er faldet på ca. 33 % efter et års og ca. 23 % efter to års studier. Perspektiver Danmarks konkurrenceevne bliver de kommende år sat under et vældigt pres af, at mange unge ikke får de erhvervskompetencegivende uddannelser, de har evnerne til at gennemføre. Der er grund til bekymring, både for de mange unge, der afbryder især erhvervsfaglige uddannelser og ikke finder tilbage til uddannelsessystemet, og for den ligeledes betydende gruppe af unge, der afbryder videregående uddannelser. Med ca. 27 % forbedret tilbagevendelse til uddannelsessystemet ved at deltage på et højskolekursus, kan antallet uden for uddannelse reduceres med mange hundreder personer, hvis tilgangen til højskolerne kan trækkes i vejret for denne gruppe. 2 En supplerende spørgeskemaundersøgelse til frafaldne elever ved gymnasiale uddannelser vil måske kunne afdække, om bl.a. de faste studiestarter i august ved gymnasierne betyder, at i øvrigt uddannelsesafklarede unge tvinges til at vente mere end 6 måneder før de påbegynder ny uddannelse. Sådanne resultater vil potentielt kunne forklare disse noget uventede mønstre.

9 9 Med gennemsnitlig 6-7 % lavere frafald hos studerende, der har været på højskole, er der et væsentligt potentiale for nedbringelse af frafaldet ved at bruge højskolerne aktivt i studieafklarende og - forberedende forløb frem mod uddannelsesstart på videregående uddannelser. Ved at bruge højskoleophold mere aktivt i forbindelse med uddannelsesafklaring og -forberedelse for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem er der mulighed for at bidrage positivt til, at den uddannelsesmæssige mobilitet hos unge øges væsentligt både gennem bedret opsamling af unge, der frafalder de erhvervsfaglige uddannelser og gennem bedre forberedelse af unge, der efterfølgende påbegynder videregående uddannelser. Øget fokus på højskolernes rolle i forbindelse med uddannelsesforberedelse for unge fra både ikkeuddannelsesvante og mere uddannelsesvante hjem kan skærpe højskolernes varetagelse af disse unges behov for afklaring og kvalificering. Dét kan igen bidrage til, at endnu flere unge uddannelsesmæssige mønsterbrydere får succes med deres planer.

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 258 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 258 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 258 Offentligt 10. september 2013 Til beskæftigelsesudvalget Hermed fremsendes til udvalgets orientering en effektanalyse vedr. folkehøjskoler. Analysen

Læs mere

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015

Science Højskolen [:EFFEKT NOTAT:] Aarhus 2015 Science Højskolen Aarhus 2015 [:EFFEKT NOTAT:] Effektnotatet redegør for den virkning en naturvidenskabelig folkehøjskole forventes at have på de unges valg af uddannelse. Effekten af en naturvidenskabelig

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Inden et højskolekursus begynder, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset. Hensigten med udformning af indholdsplaner er, at højskolerne kan godtgøre,

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 Udarbejdet april 2014 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Tel.:3026 3649 tla@langeanalyser.dk www.langeanalyser.dk INDHOLD RESUMÉ...

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 Udarbejdet maj 2015 for FFD af: Moos-Bjerre og Lange Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M: 3026 3649 thomas@mbla.dk www.mbla.dk INDHOLD RESUMÉ... 4 INDLEDNING...

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

FFD- strategi og indsatsområder. Sekretærkursus november 2013

FFD- strategi og indsatsområder. Sekretærkursus november 2013 FFD- strategi og indsatsområder Sekretærkursus november 2013 Punkter FFD s strategi nedslag Lov og beslutninsgforslag Hvordan trænger vi igennem? Omdømmeundersøgelse Effektundersøgelse Aktuelle temaer

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Frafaldet kort efter uddannelsesstart...

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

SUCCESS MED MODIFIKATIONER

SUCCESS MED MODIFIKATIONER SUCCESS MED MODIFIKATIONER ISLANDSKE TILTAG MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED 2010-2012 12. oktober 2012 Unge Utenfor, Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS) Oktober 2008 -? Financiel, økonomisk, ideologisk,

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BILAG: Høringssvar fra udbydere af den 2-årige stx Aalborg d. 12. september 2016 Høringssvar vedrørende udkast til Lov om de gymnasiale uddannelser fra Foreningen af studenterkursusrektorer. 1) Optagelse

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen)

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 1 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3. Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,

Læs mere