Dannelse og digital ungdom - Af Simon Egenfeldt-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse og digital ungdom - Af Simon Egenfeldt-Nielsen"

Transkript

1 Dannelse og digital ungdom - Af Simon Egenfeldt-Nielsen Dannelse og digital ungdom...2 Det moderne ungdomsliv...3 Skolens plan...4 Det muliges kunst...8 Mundtligt oplæg...10 Litteraturliste til mundtligt oplæg...13 Litteratur...14 Appendiks A:...16 Mediebilledet...16

2 Dannelse og digital ungdom Et blik på uddannelsessystemet og den offentlige debat fortæller os, at uddannelsessystemet ikke er statisk. Senest er de politiske intentioner på området blevet offentliggjort i Forskningsministeriets rapport Det digitale Danmark (1999). Rapportens mål at formulere en overordnet IT-strategi med henblik på, at Danmark kan blive en førende IT-nation... (Forskningsministeriet, 1999: 7). Helt centralt står behovet for at sikre kvalificeret IT-arbejdskraft, og derfor gennemgås det nuværende niveau i undervisningssystemet og nye veje forsøges vist. Spørgsmålet om en bredere integration af computermediet 1 berøres kun sporadisk. Rapporten fastholder et instrumentelt syn på de nye medier (se også Erstad, 1998) og formår ikke at give forslag til væsentlige revisioner af læring, undervisning og undervisningssystemets idealer. Det synes svært at forestille sig ovenstående gennemgribende samfundsmæssige forandringer uden at inddrage den centrale socialisationsinstans uddannelsessystemet. Uddannelsessystemet bygger stadig på det klassiske dannelsesideal, og skolens opgaver, interesser og idealer er knyttet nøje sammen hermed. Beslutningstagere og forskeres optimistiske tilgang til computermediet står i kontrast til den udbredte pessimisme i pædagogiske kredse og hos lærere (Hansen et.al. 1997, Egenfeldt-Nielsen, 2000). En pessimisme som i øvrigt har en lang tradition (f.eks. Mortensen et.al., 1984). I ministerielle redegørelser fremhæves oftest nødvendigheden og potentialet i computermediet, men den praktiske implementering lægges ud til den enkelte underviser. Der gives ikke direkte anvisninger eller råd til øget integration af de nye medier i undervisningspraksis. En hyppig afledt misforståelse er at oprette computerrum og fraspalte computerundervisning som et fag på linie med sløjd eller håndarbejde. Det er et skridt på vejen, men der mangler stadig den overordnede vilje til at integrere, hvad man kunne kalde det moderne dannelsesideal : omstilling, differentiering, fleksibilitet, evne til at lære nye systemer, søge informationer. Der synes at være en uoverensstemmelse mellem samfundets krav til individet og skolen som den kvalificerende instans. 1 Begrebet computermedie dækker over en række forskellige anvendelser af computeren (Internet, computerspil, chat, netmøder, programmering) som ikke nødvendigvis er umiddelbart sammenlignelige

3 I denne synopse vil jeg lave en problembestemmelse og analysere underliggende mekanismer med henblik på en intervention, der baner vejen for nye og tidssvarende måder at bruge computermediet i uddannelsessystemet. Det moderne ungdomsliv Ungdommen nu til dags. Udsagnet kender de fleste sikkert og ikke uden grund. Ungdommen er ikke, hvad den har været. Ungdommens væsen har ændret sig. Kigger vi lidt tilbage i tiden ser vi, at ungdommens fremkomst i slutningen af 1700-tallet var koblet til borgerskabets ønske om at fastholde sin magtposition. Det borgerlige individ skulle socialiseres til at indgå i voksenlivet. Den nye kvalificerings skueplads blev skolen, hvor barnet skulle lære at være voksen. Barnet skulle lære at forholde sig refleksivt til omgivelserne og sig selv i relation hertil (Mørch, 1996). Ungdomslivet bliver en tid, hvor der sættes parentes om individet. På den ene side er den unge stadig barn, men på den anden side søger den unge efter sit eget ståsted. I 1960erne breder ungdomslivet sig til at omfatte alle samfundslag, og vi ser begyndelsen til ungdomskulturen. En ungdomskultur som i stigende grad er blevet individualiseret samtidig med, at globaliseringen er øget. Der synes paradoksalt nok på den ene side at eksistere en stadig mere homogen ungdomskultur med McDonalds, MTV og amerikanske actionfilm, på den anden side synes individets handlemuligheder at øges sideløbende med individets løsrivelse fra sin sociale baggrund. Referencerammen bliver bredere, men individet plukker mere individuelt. Giddens formulere senmoderniteten som kendetegnende ved en gennemgribende refleksivitet. Der sker en stadig revurdering og forhandling af sociale institutioner. Denne refleksivitet forstærkes af adskillelsen af tid og rum samt udlejringsmekanismerne, der forstærkes gennem de abstrakte systemer (Giddens, 1996). Det mest aktuelle eksempel på koblingen mellem de nye medier og sen-moderniteten er nok de såkaldte on-line fællesskaber, hvor mindre grupper på tværs af tid og rum kan finde sammen (Eliasson, 1997; Bahl, 1997; Siurala & Stafseng, 1997). Disse fællesskaber er kendetegnet ved tætte relationer. Der findes utallige eksempler på særdeles følelsesladede romancer, svigt og eksperimenter med kønsidentitet (Dibble, 1999; ukendt, 1999). På den ene side sker der en konstant afsøgning af grænser. På den anden side knyttes der også længerevarende og forpligtende relationer. Ungdomslivet udvides ikke alene mulighedesmæssigt, også tidsmæssigt forlænges det (Mørch, 1997).

4 Ungdomslivets transaktionelle natur skubbes i baggrunden og man fristes til at pege på, at ungdomslivet med sin konstante afprøven og afsøgen karakteriserer det moderne individ. De unge bliver bølgebrydere som i et hastigt omskifteligt samfund har evnen såvel fysiologisk som mentalt til at omstille sig (Siurala & Stafseng, 1997). I omgangen med computermediet er børn og unge langt mere hjemmevante end den ældre generation. I sin analyse af det moderne samfund peger Rose (1996) på, at der på tværs af forskellige skel og politiske interesser eksisterer en konsensus omkring individets frisættelse. Livet bliver et projekt, hvor selvaktualisering og kontrol med ens liv bliver afgørende størrelser. Det normale liv får en særlig betydning som idealet, der reflekteres gennem eksperter. Det normale liv er ikke en absolut størrelse, men rummer store udsvingsmuligheder, men grundlæggende stilles der krav om at varetage ens eget liv. Dette princip gennemsyrer alle samfundsniveauer. Der findes mange lighedspunkter mellem Rose (1996) og Giddens (1984;1996). Giddens bidrager med et samlende begreb for individets projekt selvidentitet. Ved selvidentitet forstås individets løbende narrative fortælling, som eksisterer i relation til sig selv og omgivelserne. Fortællingen forhandles og reflekteres løbende i et dialektisk samspil mellem individet og dets omgivelser. Roses pointe er, at denne refleksion er et krav fra samfundets side. Samfundets udstødte er dem som ikke er i stand til at reflektere og gøre deres liv til et projekt. Derfor handler det moderne samfund ikke om at tilpasse sig. Individets førsteprioritet er ikke at lære autoriteter, traditioner og grundlæggende sociale regler, færdigheder og interesser. Det handler om at lære at bruge muligheder, reflektere dem og udvikle individuelle færdigheder (Mørch, 1997). Det er også på denne baggrund, at ungdomslivet må forstås. Ungdomslivet bliver ikke længere en overgang til et fast uforanderligt voksenliv, men snarer de første skridt i en verden, hvor det er op til en selv at aktualiserer sine muligheder og skabe nye igennem løbende refleksion. Selvom unge trækker på mange forskellige kontekster i deres udvikling står skolen som en af de centrale aktører. Men hvad er skolens plan? Skolens plan Skolens væsentligste opgave har siden sin fremkomst været at skabe individer. Oprindeligt var det forbeholdt de borgerliges børn, men fra 1960erne ændrer billedet sig. Det handler ikke længere om at fastholde borgerskabets samfundsposition, men snarere om at kvalificere individer bredere set til samfundslivet. Med den socialdemokratiske ideologi i ryggen indførtes lighed gennem uddannelse (Mørch, 1998). Barnet blev og bliver den dag i dag taget ind som en blank tavle, og igennem

5 skolegangen udvælges de bedst egnede. Sorteringen i skolesystemet er blevet stadig tydeligere de seneste 15 år med stigende adgangskrav til de videregående uddannelser og en stadig mere kræsen ungdom. På den anden side synes det politiske ønske om sortering at svækkes. Uddannelsesvalget står imidlertid så centralt i ungdomslivet, at unge vil have præcis den rigtige uddannelse. Ydermere stiller det moderne samfund krav om, at man hele tiden bruger sine betingelser og muligheder på bedst mulig vis. Samtidig kan ungdomslivet ikke længere forstås fyldestgørende som en forsøgsarena, men kommer til at eksistere i sig selv og som en kvalificering til det fremtidige voksenliv (Mørch, 1998). Individets egne dispositioner træder frem og den sociale baggrund umyndiggøres. Skolen ser stadig som sin vigtigste opgave at sortere individer gennem en kvalificering. Der blæser imidlertid nye politiske vinde. Uddannelse til alle (UTA) er kommet på dagsordenen i informationssamfundet, fordi uddannelse er en nødvendig ballast for at kunne mestre livet i det moderne omskiftelige samfund. Ønsket om UTA har en række konsekvenser for uddannelsessystemet. Optaget i skolesystemet må ændre sig, hvis 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Uddannelse kan ikke længere ses som en mulighed, men som en nødvendighed. Dette kræver, at uddannelsessystemet tilpasser sig de nye uddannelsesgrupper. Dette er til dels også sket gennem f.eks. de tekniske skoler og HH, hvor det akademiske ideal er skubbet i baggrunden. Nye centrale begreber for skolen bliver kvalificering gennem differentiering og fleksibilitet. En samlet evaluering af ungdomsuddannelser (Undervisningsministeriet, 1999) peger netop på, at mange elever opgiver en uddannelse, fordi der mangler fleksibilitet i uddannelsessystemet og vejledning af den enkelte unge. Den unge har ikke mulighed for at tilrettelægge sin uddannelse, så det bredere hænger sammen med resten af ungdomslivet og klart viser fremad mod voksenlivets krav og muligheder. På trods af et utal af nye uddannelser mangler der noget. Det er ikke gjort med at skabe et utal af forskellige uddannelsesveje, som overordnet øger mulighederne for den enkelte. Hermed øges fleksibiliteten og differentieringen i forhold til uddannelsesvalg, men den enkelte uddannelse skal også i læringsmiljøerne leve op til disse idealer. Idealerne reflekterer både et krav i ungdomslivet, men også det moderne samfunds omskiftelighed, hvor den enkelte skal tage ansvar og skabe sin selvidentitet. Ungdomslivet foregriber det stigende krav om individualitet, fleksibilitet og hurtig omstilling i fremtiden. Baggrunden for denne tøven i uddannelsessystemet skal søges i skolens egen opfattelse af, hvad dets vigtigste opgave er. Kigger man på uddannelsessystemet plan kan det spændes ud mellem 3 poler: At vide, at være og at gøre.

6 At være (identitet) Det klassiske dannelsesideal (se også Prinds, 1999) er at kvalificere individet gennem overlevering af samfundets normer og værdier til fremtidige At vide At gøre generationer. Individet får sideløbende de basale færdigheder til at begå sig, dvs. kendskabet til den græske tragedie, latin, (kvalifikation) (kompetence) regning, læsning og skrivning mv. Samtidig skaber individet en identitet. Figur 1: Viser hvordan forskellige mål sættes i spil Identitetsopmærksomheden bibeholdes i i skolesystemet (Mørch, 1998) både det klassiske og det moderne dannelsesideal, men rammerne bliver anderledes. I det klassiske dannelsesideal er Gutenberg, Goethe og Grundtvig god latin. Det moderne dannelsesideal er mere udefinerbart, idet den øgede globalisering fører til en større opmærksomhed og variation i identiteten. Samtidig er der ikke længere tale om overlevering af normer og værdier. Individet skal reflektere sine betingelser og muligheder og derigennem skabe sin egen fortælling. Det er skellet mellem viden og kompetence, som for alvor udfordrer uddannelsessystemet. Den nye opmærksomhed på at gøre bunder i et paradigmeskift i forhold til læring (Argyris, Putnam & Smith, 1985). Viden findes ikke længere i kasser, men indgår konkret og situeret i praksisser. Det er navigationen i praksisser som bliver væsentlig at bibringe den unge i dag. Her er viden og identitet stadig væsentlige bestanddele, men de samles i en bredere forståelse. Undervisningen søger at relatere sig til samfundet uden for skolen på en mere konkret måde. Med baggrund i Giddens, Rose og Argyris et.al. kan vi se, at grundlæggende handler det ikke om at vide, men om at kunne reflektere og handle akvædat i forskellige praksisser. Det er ikke nødvendigvis nok at vide, hvordan en computer virker. Man må også kunne bruges den i praksis til konkrete opgaver. Denne kobling træder endnu mere i karakter, når computermediet bringes ind i læringsmiljøer. De nye medier ændrer sig hurtigt, og derfor er det ikke nok at vide, hvordan Microsoft Office 97 eller Windows 98 virker. Det vigtige er er at kunne begå sig kompetent i fremtidige praksisser, hvor opgaven og programmet har ændret sig. Computermediet er på mange måder blevet repræsentant for det moderne dannelsesideal i uddannelsessystemet, og implementeringen illustrerer meget godt problemer og muligheder. Mulighederne i det nye medie er øget differentiering og fleksibilitet i læringen og undervisningen.

7 Opnåelsen af en naturlighed i forhold til medier som vi omgås dagligt såvel privat som på arbejde. Kort sagt forberedelse til informationssamfundet. Undervisningsinstitutioner har et problem: der synes at være en udbredt skepsis over for det nye medies faglige relevans, og dets integration i den klassiske undervisningsform er ikke ligetil. Dette har resulteret i flere anakronistiske undervisningslektioner i såvel gymnasiet som i folkeskolen. Eleverne sættes foran computeren og lærerne går slavisk frem og sørger for, at alle er med. Endelig ikke noget med at gå i forvejen eller prøve alternative ruter, for skolen skal give ensartede muligheder. De nye mediers nuværende brug og position i uddannelsessystemet har form af et kompromis mellem på den ene side politikerens ønske om IT-kvalifikationer i et moderne samfund, og skolens fastholdelse af det klassiske dannelsesideal og sorteringen af de unge. Computermediet bruges, men det bruges på de klassiske fags betingelser og ikke som en løftestang for anderledes læring og undervisning. Dermed opnår man på den ene side, at det politiske ønske om ITkvalifikationer imødekommes og på den anden side, at individet stadig får den nødvendige viden. I det perspektiv kan de nye medier aldrig blive andet end instrumenter for højere læring på linie med Illiaden, 2.gradsligninger og Einsteins relativitetsteorier. For fortsat at opfylde sin funktion som socialiserende og kvalificerende institution til voksenlivet må dannelsesbegrebet ændres. Skolens opgaver og interesser må tages op til revision, og den enkelte professionelle må være forberedt på en omstillingsproces. I det nye perspektiv sker kvalificeringen af det enkelte individ (elev) på baggrund af dets konkrete betingelser og muligheder. Sorteringen træder i baggrunden til fordel for differentiering. Det sætter spørgsmålstegn ved undervisningsformer, pensum, eksamen mv. I de to sidste folkeskolereformer har man forsøgt at ændre undervisningen og læringsmiljøerne, men det er som om de nye ideer ikke slår an (se også Mørch, 1998). Et nyt skud på stammen af uddannelser er Den frie ungdomsuddannelse (fuu) som er kommet i søgelyset, fordi det ikke umiddelbart virker som en uddannelse i traditionel forstand. Der er ikke noget fastlagt pensum, og eleven kan selv bestemme i samråd med en vejleder, hvad han/hun vil. Oprindelig var fuu tænkt som et tilbud til de unge, der faldt uden for de klassiske uddannelser. Fuu er imidlertid blevet overtaget af de stærke unge, fordi den netop viser frem mod det nye dannelsesideal. Individualitet, selvstændighed, differentiering og fleksibilitet. I fuu handler det ikke om at opbygge en fast viden, men om at give den unge kompetencer til at indgå i alsidige praksisser. Centralt står også en øget integration af det øvrige ungdomsliv.

8 Fuu er ikke som sådan knyttet til de nye medier, men computermediet giver mulighed for at tilrettelægge mere nuancerede, differentierede og fleksible læringsmiljøer i de klassiske uddannelser (HF, folkeskolen, gymnasiet). Underviserens rolle bliver ikke længere vidensbank, men snarere sparringspartner. Således er det ikke længere nok, at underviseren videregiver faktuel viden. Måden som det sker på og selve processen er vigtig. Refleksionen, brugen og udformningen af viden træder i karakter. Hvad betyder det helt konkret? Det betyder, at en undervisningssituation ikke kan forstås som bestående af en gruppe modtagere (elever) og en afsender (lærere). Eleverne besidder kompetencer på forskellige områder og opbygger gennem forskellige projekter konkret, faktuel viden, der ligger udover underviserens viden. De opbygger evnen til at opsøge information/viden, bearbejde den, udforme den og løbende reflektere den. Det bliver naturligt at trække på peer learning (Mørch & Laursen, 1998 Damon & Phelps, 1989). Heri ligger et potentiale, fordi peer learning stiller krav om at kunne formidle, reflektere, udforme og bearbejde informationer. Snarere end en hierarkisk struktur får vi en netværksstruktur, som også i høj grad peger frem mod informationssamfundets struktur. Her er informationer fordelt over forskellige instanser, og udfordringen er ikke at have den, men at reflektere og bearbejde den til et forståeligt hele. Den sidste del af synopsen vil være nogle indledende teoretiske refleksioner og betragtninger omkring den nødvendige intervention i uddannelsessystemet 2, som vil blive fulgt op ved den mundtlige eksamen. Det muliges kunst Argyris, Putnam & Smith (1985) har opstillet en model for, hvordan en forandringsproces kan forstås ud fra handlingsteori. I nedenstående vil jeg redegøre for, hvilke udfordringer lærere og undervisere står overfor i forandringen fra et klassisk til et moderne dannelsesideal. Et skift som er uundgåeligt med informationssamfundets nye krav om uddannelse til alle, livslang læring og integration af de nye medier samt inddragelse af det bredere ungdomsliv. Når lærere og undervisere skal omstille sig til det nye dannelsesideal, kræver det en undersøgelse og refleksion af egne theories-in-use, dvs. den måde verden ordnes og håndteres på. Tilgangen til denne proces kan grundlæggende opdeles i en refleksiv position og en beskyttende position. Det er afgørende, hvordan lærere og undervisere håndtere læringssituationen. Påtager de sig ansvaret for 2 Synopsens sidste del bygger på Argyris, Putnam & Smith (1985) ideer om læring og intervention.

9 egen læring er vejen til en mere reflekterende holdning lettere, mens et individ, der vælger en mere passiv rolle let bliver defensiv og beskyttende. De to positioner er ikke absolutter, og oftest vil man svinge mellem de to roller, indtil man har fået en større sikkerhed og tiltro til den gruppe, hvori forandringsprocessen foregår. Efterhånden bliver den indledende usikkerhed omkring egne teoriers indbyrdes afhængighed mindre truende. Særlig provokerende for undervisere og lærere er den uvante situation med at være underlagt en andens autoritet og stole på dennes evner. Igennem deres uddannelse er undervisere og lærere ikke vant til at skulle møde nederlag i læringssituationer, som vil være hyppigere i en refleksiv position end en beskyttende. Kigger vi på, hvor gennemgribende forandringer uddannelsessystemet står overfor, er det ikke overraskende at overgangen er svær. Det kræver nogle særlige tiltag og det er på ingen måde nok at øge bevillingerne til IT. I det mundtlige oplæg vil jeg forsøge konkret at pege på, hvilke særlige forhindringer vejen væk fra det klassiske dannelsesideal rummer og trække på computermediet for at diskussionen kan tage udgangspunkt i konkrete undervisningspraksisser. Ovenstående har ikke taget i så høj grad taget stilling til, hvad farerne er ved det moderne dannelsesideal. Der kan være tungtvejende grunde til at undervisere og lærere mere bevidst undertrykker de nye tanker, hvilket vil blive en af opmærksomhederne for det mundtlige oplæg.

10 Mundtligt oplæg Jeg har måske lovet lidt for meget og derfor er det muligt, at jeg ikke helt når at komme rundt om alle elementerne nævnt. Jeg vil i starten lige knyttet nogle kommentarer an, som baner vejen for en mere præcis forståelse af forhindringer i skolen (min indsigt er blevet forøget synopsis afslutning). Den traditionelle skole er kendetegnet ved at understøtte den finere uddannelse dvs. finkultur. Billedemedier er derfor om ikke af det onde, så i hvert fald sekundært i forhold til højere læring (f.eks. Tufte, 1995). Et skel som har lange traditioner levende billeder er fra starten af blevet modstillet skriftlige medier som mindre lødige (se også Postman). Det er også denne praksis som er udbredt i skolerne, hvor computermediet er et instrument for anden læring. Under overfladen gemmer sig værdier som fordybelse, analyse og grundighed. Indholdet bliver set som mere vigtigt end formen. Disse normer og værdier søges videreformidlet til ungdommen, men disse begreber passer dårligt med ungdomslivet og derfor giver det store problemer, når det klassiske dannelsesideal forsøges kombineret med vejledning, differentiering, fleksibilitet og inddragelse af unges øvrige livsverden. Skolen er ydermere kendetegnet ved at være et ret lukket system i Luhmanns forstand (f.eks. Cederstrøm et.al.). Skolens langsommelige forandring er en del af skolens norm og værdisæt. Forældre, undervisere, politikere forventer i eller anden forstand, at skolen er den samme som da de var børn. En tankegang som måske også har rod i den rosseauske opfattelse af barndommen som et paradis. En tankegang som også de seneste år er kommet under angreb. Noget tyder på at skolens forandring i høj grad hænger sammen med den ændrede opfattelse af barndom den flytter sig (se Beth Juncker, Sutton-Smith, 1984, Andersen & Kampman, 1996). Ydermere hviler skolen på en bestemt opfattelse af læring eller mere korrekt: uddannelse. Også på denne front er angrebene taget til. Således er uddannelse blevet mindre politisk korrekt end læring, fordi læring viser hen mod en opfattelse, hvor individets betingelser og muligheder inddrages bredere og mere subjektivt. Der tages højde for individet og en social situering. Fortaler for denne position er f.eks. Jerome Bruner (1990;1996) Konklusionen må være at alle disse forandringer peger et sted hen: en anden skole. Hvad indeholder en sådan skole. For det første bliver der i højere grad tale om et mindre fælles indhold. Skoler

11 kommer til at være forskellige. De kommer til at være et udtryk for ressourcer på stedet, i lokalmiljøet og normer og værdier på den specifikke skole. En udvikling som kræver politiske ændringer af pensum, eksamerne og formålsparagraffer (gjort delvis i f.eks. Norge). En igangsættelse af denne udvikling kræver en særlig indsats, hvor den lærende organisation bliver slutmålet. Ovenstående skole kunne meget rammende kaldes en netværksskole. I sådan en skole vil computermediet ikke være et fremmedlegeme, men en naturlig forlængelse og understøttelse af de nye normer og værdier såvel i undervisning som i beslutnings- og indflydelsesprocesserne. Der er ufattelig meget diskussionsstof i ovenstående: Hvad er det der sker med barndommen? Hvor er lærings på vej hen og hvilke nye krav er det samfundet stiller. Vil lærere og undervisere automatisk forkaste det klassiske dannelsesideal eller vil de holde fast. Denne diskussion kræver en differentiering imellem de forskellige uddannelsesinstitutioner (folkeskole, gymnasiet og produktionsskoler). Skal vi alle sammen være akademikere? Jeg har forsømt de interventionsmæssige sider, men vil her til sidst berøre dem for også at åbne diskussionen på denne front. Hvilke særlige forhold gør sig gældende i skolen og hvordan kan de håndteres. Mit udgangspunkt er, at skolen har bestemte karakteristika, men ikke så markant, at organisationspsykologi bliver uanvendelige og irrelevant. Hvad vil det sige at intervenere. I min terminologi har fokus flyttet sig fra at intervenere til fordel for flere computer til en ændring af organisationskulturen. Vi har allerede berørt nogle af skolens særlige karakteristika, men i nedenstående liste er nogle flere føjet til (nedenstående er inspireret af Dalin & Rollf (1991) og Cederstrøm et.al.(1993)): Et lukket system (Luhmann- selvreferentielt) - Stærkt forankret grundlæggende normer og værdier i det klassiske dannelsesideal (rutine og sociale regler understøtter praktiske bevidst, brud --> ontologiske usikkerhed) - Skolen institution for barndoms opretholdes (strukturelle niveau ville Giddens bruges) - Ældre lærerstab (andet læring- og undervisningssyn) - Måldefinition ofte uklar og været det i stigende grad - Paradoksale og uklare ressourceprioriteringer (politiske og udenfor praksis) - Specielt ledelsessystem (dagligdag - politisk) - Traditionen for enearbejde (klasselokalet) (dårlige betingelser for samarbejdsrelationer) - En defensiv kultur (--> refleksiv, Argyris)

12 - Modvilje mod teoretiske interventioner (jf. Dalin & Rollf(1991)) Hver enkelt punkt fortjener grundig diskussion, men centralt står spørgsmålet om forandring af normer og værdier og en resulteren i nye mål og en anden organisationskultur. Det massive nederlag som gentagne forsøg på at integrere IT i skolen har mødt må stille spørgsmålstegn ved interventionernes holdbarhed. Man har begået den klassiske fejl og lavet en plan før problemet var gennemanalyseret (jf. Projektbogen, Mørch, 1993). Således var problemet mangel på computere og derfor satte man en masse computere op, men det var ikke problemet! Problemet var mangesidet og komplekst og kræver som ovenstående efterhånden må have gjort klart et grundlæggende opgør med normer og værdier i skolen og det omgivende samfunds normer og værdier om skolen. Dalin og Rollf (1991) peger på, at deres normative (jf. Argyris) teori forsøger at etablere en lærende organisation. Vejen der hen er ikke ligefrem og nem, men risikere at gå i stå mange gange. De peger på en række faktorer som er vigtige for en succesfuld intervention. Skolens ledelse må være velvilligt indstillet og sammen med en midlertidigt nedsat styregruppe være foregangsmænd. Det er imidlertid vigtigt, at hele organisationen får et ejerforhold til interventionen både de negativt og positivt stemte, således skal begge grupper repræsenteres i styregruppen. Dalin & Rollf (1991) taler om flere trin: Indledning, fælles diagnose, fælles midlertidige mål- og aktionsplan og implementering af denne. Styregruppen står central og skal være åben, problemløsende og kunne tåle konflikter og se dem som alternative perspektiver. For at trække tråden lidt tilbage til computermediet, så lad os kigge på, hvordan den konkret kan implementeres. Det kræver i hvert fald 3 skridt: 1). Etablering af en organisationskultur, hvor refleksive strategier erstatter defensive strategier 2). Nyt læringsparadigme: peer-learning, distribuerede læringssystemer, viden--> kompetencer (kognitive --> fænomenologisk). 3). Efteruddannelse af lærere og undervisere i pædagogisk og grundlæggende IT-forståelse. Ovenstående er en stor mundfuld og det er måske ikke så mærkeligt, at man har satset på at smide en masse computere ind på skolen og håbet på at en ildsjæl førte det videre. Disse ildsjæle har da også gjort et stort arbejde, men problemet er, at de oftest har været mænd med præference for det tekniske dvs. byte og bits og har ofret de pædagogiske udfordringer mindre plads. Undersøgelser af IT i skolen (f.eks. Broager) viser netop, at de tekniske IT-vejledere ses som langt mindre betydningsfulde og lærende end de pædagogiske IT-vejleder. Der spyttes rapport på rapport ud, men først så sent som i 1998 (Holm-Sørensen) er der kommet konkrete forslag til en

13 multimediedidaktik, som har rod i Danmarks Lærerhøjskoles (Tufte og Holm-Sørensen) tidligere interesse for mediepædagogik, som i øvrigt efter min mening lægger en grundlæggende forkert linie, idet de peger på medier som et separat fag, men tankerne kommer også fra akademiske kredse og en opsplitning af de klassiske fag er også stærkt provokerende for den kulturelle kapitals klasse (jf. Bordieus klassebegreb) Litteraturliste til mundtligt oplæg Andersen, Kim, Friies, Christian, Hoff & Nicolajsen (1999). Informationsteknologi, organisation og forandring den offentlige sektor under forvandling. København: Jurist- og økonomforbundets forlag Andersen, Peter. Ø & Kampmann, Jan (1996). Børns legekultur. København: Munksgaard. Bruner, Jerome (1990). Acts of meaning. Cambrigde: Harvard University Presss Bruner, Jerome (1996). Culture of Education. Cambrigde: Harvard University Presses Cederstrøm, John, Qvortrup, Lars & Rasmussen, Jens (1993). Læring, samtale, organisation Luhmann og skolen. København: Unge Pædagoger. Dalin, Per & Rolff, Hans-Günter (1991). Organisasjonslæring i skolen skoleutvikling i praksis. Oslo: Universitetsforlag Holm-Sørensen Juncker, Beth (1998) Når barndom bliver kultur om børnekulturel æstetik. København: Forum Mortensen, Poul Otto & Svenstrup, Charlotte (1998). Giv dem da bare en computer med hjem - et udviklingsprojekt. København: Danmarks Lærerhøjskole Mørch, Sven (1993) Projektbogen teori og metode i projektplanlægning. København: Rubikon Sutton-Smith, Brian & Kelly-Byrne, Diana (1984). The Idealization of Play I: Smith, Peter K. (1984) Play in Animals and Humans. New York: Basil Blackwell. Tufte, Birgitte (1995). Skole og medier byggesæt til de levendes billeder pædagogik. København: Akademisk forlag

14 Litteratur Argyris, C., Putnam, R. & Smith D, (1985). Action Science. Jossey-Bass Publishers Bahl, Anke (1997) The Question of Identity and On-line Environments on the Internet I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Blauenfeldt, Anders (1999) Danskernes internetvane brugersurvey. Downloadet 14. December Damon, W. & Phelps, E. (1989). Strategic Uses of Peer Learning in Children s Education. I: Berndt, T. & Ladd, G. (1989). Peer Relationsships in Child Development. New York: John Wiley & Sons. Dibble, Julian (1993) A Rape in Cyberspace Or how an Evil Clown, a Haitian Trickster Spirit, Two Wizards, and a Cast of Dozens Turned at Database Into a Society. I: The Village Voice, December 21, 1993, s Egenfeldt-Nielsen, Simon & Smith, H. Jonas (2000) Computerspil den digitale leg. In press. Hans Reitzels forlag. Eliasson, Anita (1997) Young Virtual Travellers in and Outside the Internet. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Erstad, Ola (199) Mediebrukk og skolepult Hvordan møter skolen den nye medievirkeligheten. I: Haldar, Marit & Frønes, Ivar (1998) Digital barndom. Oslo: Ad notam Gyldendal., s Forskningsministeriet (1999). Det digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet. København: Forskningsministeriet Fridberg, Torben (1997). Mønstre i mangfoldigheden - De åriges mediebrug i Danmark. København: Borgen/Medier. Giddens, A. (1984). The Constitution of Society. Polity Press Giddens, Anthony (1996) Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag

15 Hansen, Per, Jan H. Andersen, Anders Ladefoged & Benny Friis Nielsen (1997). Firkantede øjne om børn og computere. Gedved Statsseminarium. Huber, B. & Scaglion, R.(1995). Gender differences in computer education. I: J. Educational- Computing Research. vol. 13(3) Kinnear, Adrianne (1995). Introduction of Microcomputers: A Case Study of Pattern of Use and Children's Perceptions. Journal of Educational Computing Research. Vol. 13(1): Knutagard, Hans (1997) New Media and the Process of Learning Social Skills. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Krendl, Kathy, Brothier, Mary C. & Fleetwood, Cynthia (1989). Children and computers: Do Sex-related Differences Persists? I: Journal of Communication, 39(3), sommer 1989 Mørch & Laursen (1998). At lære at være ung. Modernitetens pædagogik. Ungdomsringen s Mørch, S. (1996) Ungdomsliv, identitet og kultur I: Højholt, C. & Witt, G.(eds.). Skolelivets socialpsykologi. Viborg: Unge Pædagoger Mørch, Sven (1997). Information Society and Normative Action. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Mørch, Sven (1998) Skolen og de anderledes egnede. DPT. nr. 4, s Prinds, Erik (1999) Rum til læring En ide- og debatbog om nye læringsformer med IKT. Center for teknologistøttet undervisning. Rose, N. (1996). Inventing Our Selves. Cambridge University Press Siurala, Lasse & Stafseng, Ola (1997) The Post-industrial Information Society: History and Perspectives. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Ukendt (1999) Do Boys Just Wanna Have Fun?- Gender-Switching in Cyberspace. downloadet 12.december Undervisningsministeriet (1996). Billeder i bevægelse en udfordring for skolen. København: Undervisningsministeriet

16 Undervisningsministeriet (1999a). Udstyrsundersøgelse i det almene gymnasium. København: Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet (1999b). Hvad virker? Erfaringer om uddannelse til flere unge. København: Undervisningsministeriet Appendiks A: Mediebilledet Danmark har en af de højeste frekvenser af computer pr. indbygger (Forskningsministeriet, 1999). De unges brug af medierne er stigende og især brugen af de nye medier øges (Fridberg, 1997; Egenfeldt-Nielsen, 1999a). Det nyest skud på stammen er Internet, hvis brugergruppe er bredt sammensat. Noget tyder dog på, at det især er unge og studerende som tager Internettet til sig. Der synes at eksistere en klar sammenhæng mellem uddannelse og brugen af Internet, således er ca. 34% studerende og ca. 60% i aldersgruppen år (Blauenfeldt, ). Den yngre generations naturlige tilgang til de nye medier står i skærende kontrast til de fleste voksnes tøvende, ængstelige forsøg med medierne akkompagneret af tykke manualer. I den forbindelse skal det dog påpeges, at der eksisterer en relativt stor gruppe af unge (15-18 årige), som ikke omgås medierne med samme naturlighed. Denne gruppe væsentligste kendetegn har i mange år været, at den bestod af piger, men billedet er begyndt at ændre sig, især på Internettet dukker pigerne op i stort tal. I 1999 var 65% af de nye netbrugere piger (Blauenfeldt, 1999). Brugen af computermediet var i 1996 i gennemsnit ca. 1 time og 20 minutter for 15 til 18 årige. I 1996 bestod denne gruppe dog af 36% piger, som ikke bruger noget tid på computeren på en gennemsnitlig dag. I samme aldersgruppe er tallet for drenge 19% (Fridberg et.al., 1997). Pigerne har altså et væsentlig lavere forbrug end drengene. Kigger vi på IT-teknologien i uddannelsessystemet er billedet endnu mere nedslående. Det gælder både de strukturelle rammer og de indholdsmæssige rammer. Antallet af elever pr. nyere pc er 3 Der er nogle problemer med at opnå repræsentativitet i internetbaserede undersøgelser, som undervurderes i denne undersøgelse.

17 ligger omkring 10 og internetadgangen er gennemsnitlig på knap 50% 4 (folkeskoler og gymnasier). Begge tal dækker dog over meget store lokale forskelle. Således svinger internetadgang i gymnasiet fra 4% til 100%. Ligeledes er variationen stor for pc er, hvor NGG med 1,14 er bedst, mens Herlev med 44 elever pr. Pentium i gymnasiet er dårligst (Forskningsministeriet, 1999; Undervisningsministeriet, 1999a). En ting er dog rammerne en anden er om de bliver brugt. Således bruger 62% af 15 til 18 årige computermediet fra en gang om ugen til en gang om måneden i skolen eller på arbejde. Det kan undre, at 46% af drengene bruger det hver ugen, mens kun 31% af pigerne gør det (Fridberd et.al., 1997). Tallene tyder på, at computermediet ikke er integreret i undervisningen. Meget af computerbrugen er åbenbart frivillig og om end den tilgang har sine fordele, giver den nogle kønsproblemer: pigerne skubbes væk fra computerne (Krendl, Brothier & Fleetwood, 1989; Huber & Scaglion, 1995; Kinnear, 1995) 4 Tallet er usikkert, fordi noget tyder på, at tallene er lagt forkert sammen. Det skal nok samlet sættes højere til omkring 65-75%.

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk 1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere