Dannelse og digital ungdom - Af Simon Egenfeldt-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dannelse og digital ungdom - Af Simon Egenfeldt-Nielsen"

Transkript

1 Dannelse og digital ungdom - Af Simon Egenfeldt-Nielsen Dannelse og digital ungdom...2 Det moderne ungdomsliv...3 Skolens plan...4 Det muliges kunst...8 Mundtligt oplæg...10 Litteraturliste til mundtligt oplæg...13 Litteratur...14 Appendiks A:...16 Mediebilledet...16

2 Dannelse og digital ungdom Et blik på uddannelsessystemet og den offentlige debat fortæller os, at uddannelsessystemet ikke er statisk. Senest er de politiske intentioner på området blevet offentliggjort i Forskningsministeriets rapport Det digitale Danmark (1999). Rapportens mål at formulere en overordnet IT-strategi med henblik på, at Danmark kan blive en førende IT-nation... (Forskningsministeriet, 1999: 7). Helt centralt står behovet for at sikre kvalificeret IT-arbejdskraft, og derfor gennemgås det nuværende niveau i undervisningssystemet og nye veje forsøges vist. Spørgsmålet om en bredere integration af computermediet 1 berøres kun sporadisk. Rapporten fastholder et instrumentelt syn på de nye medier (se også Erstad, 1998) og formår ikke at give forslag til væsentlige revisioner af læring, undervisning og undervisningssystemets idealer. Det synes svært at forestille sig ovenstående gennemgribende samfundsmæssige forandringer uden at inddrage den centrale socialisationsinstans uddannelsessystemet. Uddannelsessystemet bygger stadig på det klassiske dannelsesideal, og skolens opgaver, interesser og idealer er knyttet nøje sammen hermed. Beslutningstagere og forskeres optimistiske tilgang til computermediet står i kontrast til den udbredte pessimisme i pædagogiske kredse og hos lærere (Hansen et.al. 1997, Egenfeldt-Nielsen, 2000). En pessimisme som i øvrigt har en lang tradition (f.eks. Mortensen et.al., 1984). I ministerielle redegørelser fremhæves oftest nødvendigheden og potentialet i computermediet, men den praktiske implementering lægges ud til den enkelte underviser. Der gives ikke direkte anvisninger eller råd til øget integration af de nye medier i undervisningspraksis. En hyppig afledt misforståelse er at oprette computerrum og fraspalte computerundervisning som et fag på linie med sløjd eller håndarbejde. Det er et skridt på vejen, men der mangler stadig den overordnede vilje til at integrere, hvad man kunne kalde det moderne dannelsesideal : omstilling, differentiering, fleksibilitet, evne til at lære nye systemer, søge informationer. Der synes at være en uoverensstemmelse mellem samfundets krav til individet og skolen som den kvalificerende instans. 1 Begrebet computermedie dækker over en række forskellige anvendelser af computeren (Internet, computerspil, chat, netmøder, programmering) som ikke nødvendigvis er umiddelbart sammenlignelige

3 I denne synopse vil jeg lave en problembestemmelse og analysere underliggende mekanismer med henblik på en intervention, der baner vejen for nye og tidssvarende måder at bruge computermediet i uddannelsessystemet. Det moderne ungdomsliv Ungdommen nu til dags. Udsagnet kender de fleste sikkert og ikke uden grund. Ungdommen er ikke, hvad den har været. Ungdommens væsen har ændret sig. Kigger vi lidt tilbage i tiden ser vi, at ungdommens fremkomst i slutningen af 1700-tallet var koblet til borgerskabets ønske om at fastholde sin magtposition. Det borgerlige individ skulle socialiseres til at indgå i voksenlivet. Den nye kvalificerings skueplads blev skolen, hvor barnet skulle lære at være voksen. Barnet skulle lære at forholde sig refleksivt til omgivelserne og sig selv i relation hertil (Mørch, 1996). Ungdomslivet bliver en tid, hvor der sættes parentes om individet. På den ene side er den unge stadig barn, men på den anden side søger den unge efter sit eget ståsted. I 1960erne breder ungdomslivet sig til at omfatte alle samfundslag, og vi ser begyndelsen til ungdomskulturen. En ungdomskultur som i stigende grad er blevet individualiseret samtidig med, at globaliseringen er øget. Der synes paradoksalt nok på den ene side at eksistere en stadig mere homogen ungdomskultur med McDonalds, MTV og amerikanske actionfilm, på den anden side synes individets handlemuligheder at øges sideløbende med individets løsrivelse fra sin sociale baggrund. Referencerammen bliver bredere, men individet plukker mere individuelt. Giddens formulere senmoderniteten som kendetegnende ved en gennemgribende refleksivitet. Der sker en stadig revurdering og forhandling af sociale institutioner. Denne refleksivitet forstærkes af adskillelsen af tid og rum samt udlejringsmekanismerne, der forstærkes gennem de abstrakte systemer (Giddens, 1996). Det mest aktuelle eksempel på koblingen mellem de nye medier og sen-moderniteten er nok de såkaldte on-line fællesskaber, hvor mindre grupper på tværs af tid og rum kan finde sammen (Eliasson, 1997; Bahl, 1997; Siurala & Stafseng, 1997). Disse fællesskaber er kendetegnet ved tætte relationer. Der findes utallige eksempler på særdeles følelsesladede romancer, svigt og eksperimenter med kønsidentitet (Dibble, 1999; ukendt, 1999). På den ene side sker der en konstant afsøgning af grænser. På den anden side knyttes der også længerevarende og forpligtende relationer. Ungdomslivet udvides ikke alene mulighedesmæssigt, også tidsmæssigt forlænges det (Mørch, 1997).

4 Ungdomslivets transaktionelle natur skubbes i baggrunden og man fristes til at pege på, at ungdomslivet med sin konstante afprøven og afsøgen karakteriserer det moderne individ. De unge bliver bølgebrydere som i et hastigt omskifteligt samfund har evnen såvel fysiologisk som mentalt til at omstille sig (Siurala & Stafseng, 1997). I omgangen med computermediet er børn og unge langt mere hjemmevante end den ældre generation. I sin analyse af det moderne samfund peger Rose (1996) på, at der på tværs af forskellige skel og politiske interesser eksisterer en konsensus omkring individets frisættelse. Livet bliver et projekt, hvor selvaktualisering og kontrol med ens liv bliver afgørende størrelser. Det normale liv får en særlig betydning som idealet, der reflekteres gennem eksperter. Det normale liv er ikke en absolut størrelse, men rummer store udsvingsmuligheder, men grundlæggende stilles der krav om at varetage ens eget liv. Dette princip gennemsyrer alle samfundsniveauer. Der findes mange lighedspunkter mellem Rose (1996) og Giddens (1984;1996). Giddens bidrager med et samlende begreb for individets projekt selvidentitet. Ved selvidentitet forstås individets løbende narrative fortælling, som eksisterer i relation til sig selv og omgivelserne. Fortællingen forhandles og reflekteres løbende i et dialektisk samspil mellem individet og dets omgivelser. Roses pointe er, at denne refleksion er et krav fra samfundets side. Samfundets udstødte er dem som ikke er i stand til at reflektere og gøre deres liv til et projekt. Derfor handler det moderne samfund ikke om at tilpasse sig. Individets førsteprioritet er ikke at lære autoriteter, traditioner og grundlæggende sociale regler, færdigheder og interesser. Det handler om at lære at bruge muligheder, reflektere dem og udvikle individuelle færdigheder (Mørch, 1997). Det er også på denne baggrund, at ungdomslivet må forstås. Ungdomslivet bliver ikke længere en overgang til et fast uforanderligt voksenliv, men snarer de første skridt i en verden, hvor det er op til en selv at aktualiserer sine muligheder og skabe nye igennem løbende refleksion. Selvom unge trækker på mange forskellige kontekster i deres udvikling står skolen som en af de centrale aktører. Men hvad er skolens plan? Skolens plan Skolens væsentligste opgave har siden sin fremkomst været at skabe individer. Oprindeligt var det forbeholdt de borgerliges børn, men fra 1960erne ændrer billedet sig. Det handler ikke længere om at fastholde borgerskabets samfundsposition, men snarere om at kvalificere individer bredere set til samfundslivet. Med den socialdemokratiske ideologi i ryggen indførtes lighed gennem uddannelse (Mørch, 1998). Barnet blev og bliver den dag i dag taget ind som en blank tavle, og igennem

5 skolegangen udvælges de bedst egnede. Sorteringen i skolesystemet er blevet stadig tydeligere de seneste 15 år med stigende adgangskrav til de videregående uddannelser og en stadig mere kræsen ungdom. På den anden side synes det politiske ønske om sortering at svækkes. Uddannelsesvalget står imidlertid så centralt i ungdomslivet, at unge vil have præcis den rigtige uddannelse. Ydermere stiller det moderne samfund krav om, at man hele tiden bruger sine betingelser og muligheder på bedst mulig vis. Samtidig kan ungdomslivet ikke længere forstås fyldestgørende som en forsøgsarena, men kommer til at eksistere i sig selv og som en kvalificering til det fremtidige voksenliv (Mørch, 1998). Individets egne dispositioner træder frem og den sociale baggrund umyndiggøres. Skolen ser stadig som sin vigtigste opgave at sortere individer gennem en kvalificering. Der blæser imidlertid nye politiske vinde. Uddannelse til alle (UTA) er kommet på dagsordenen i informationssamfundet, fordi uddannelse er en nødvendig ballast for at kunne mestre livet i det moderne omskiftelige samfund. Ønsket om UTA har en række konsekvenser for uddannelsessystemet. Optaget i skolesystemet må ændre sig, hvis 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Uddannelse kan ikke længere ses som en mulighed, men som en nødvendighed. Dette kræver, at uddannelsessystemet tilpasser sig de nye uddannelsesgrupper. Dette er til dels også sket gennem f.eks. de tekniske skoler og HH, hvor det akademiske ideal er skubbet i baggrunden. Nye centrale begreber for skolen bliver kvalificering gennem differentiering og fleksibilitet. En samlet evaluering af ungdomsuddannelser (Undervisningsministeriet, 1999) peger netop på, at mange elever opgiver en uddannelse, fordi der mangler fleksibilitet i uddannelsessystemet og vejledning af den enkelte unge. Den unge har ikke mulighed for at tilrettelægge sin uddannelse, så det bredere hænger sammen med resten af ungdomslivet og klart viser fremad mod voksenlivets krav og muligheder. På trods af et utal af nye uddannelser mangler der noget. Det er ikke gjort med at skabe et utal af forskellige uddannelsesveje, som overordnet øger mulighederne for den enkelte. Hermed øges fleksibiliteten og differentieringen i forhold til uddannelsesvalg, men den enkelte uddannelse skal også i læringsmiljøerne leve op til disse idealer. Idealerne reflekterer både et krav i ungdomslivet, men også det moderne samfunds omskiftelighed, hvor den enkelte skal tage ansvar og skabe sin selvidentitet. Ungdomslivet foregriber det stigende krav om individualitet, fleksibilitet og hurtig omstilling i fremtiden. Baggrunden for denne tøven i uddannelsessystemet skal søges i skolens egen opfattelse af, hvad dets vigtigste opgave er. Kigger man på uddannelsessystemet plan kan det spændes ud mellem 3 poler: At vide, at være og at gøre.

6 At være (identitet) Det klassiske dannelsesideal (se også Prinds, 1999) er at kvalificere individet gennem overlevering af samfundets normer og værdier til fremtidige At vide At gøre generationer. Individet får sideløbende de basale færdigheder til at begå sig, dvs. kendskabet til den græske tragedie, latin, (kvalifikation) (kompetence) regning, læsning og skrivning mv. Samtidig skaber individet en identitet. Figur 1: Viser hvordan forskellige mål sættes i spil Identitetsopmærksomheden bibeholdes i i skolesystemet (Mørch, 1998) både det klassiske og det moderne dannelsesideal, men rammerne bliver anderledes. I det klassiske dannelsesideal er Gutenberg, Goethe og Grundtvig god latin. Det moderne dannelsesideal er mere udefinerbart, idet den øgede globalisering fører til en større opmærksomhed og variation i identiteten. Samtidig er der ikke længere tale om overlevering af normer og værdier. Individet skal reflektere sine betingelser og muligheder og derigennem skabe sin egen fortælling. Det er skellet mellem viden og kompetence, som for alvor udfordrer uddannelsessystemet. Den nye opmærksomhed på at gøre bunder i et paradigmeskift i forhold til læring (Argyris, Putnam & Smith, 1985). Viden findes ikke længere i kasser, men indgår konkret og situeret i praksisser. Det er navigationen i praksisser som bliver væsentlig at bibringe den unge i dag. Her er viden og identitet stadig væsentlige bestanddele, men de samles i en bredere forståelse. Undervisningen søger at relatere sig til samfundet uden for skolen på en mere konkret måde. Med baggrund i Giddens, Rose og Argyris et.al. kan vi se, at grundlæggende handler det ikke om at vide, men om at kunne reflektere og handle akvædat i forskellige praksisser. Det er ikke nødvendigvis nok at vide, hvordan en computer virker. Man må også kunne bruges den i praksis til konkrete opgaver. Denne kobling træder endnu mere i karakter, når computermediet bringes ind i læringsmiljøer. De nye medier ændrer sig hurtigt, og derfor er det ikke nok at vide, hvordan Microsoft Office 97 eller Windows 98 virker. Det vigtige er er at kunne begå sig kompetent i fremtidige praksisser, hvor opgaven og programmet har ændret sig. Computermediet er på mange måder blevet repræsentant for det moderne dannelsesideal i uddannelsessystemet, og implementeringen illustrerer meget godt problemer og muligheder. Mulighederne i det nye medie er øget differentiering og fleksibilitet i læringen og undervisningen.

7 Opnåelsen af en naturlighed i forhold til medier som vi omgås dagligt såvel privat som på arbejde. Kort sagt forberedelse til informationssamfundet. Undervisningsinstitutioner har et problem: der synes at være en udbredt skepsis over for det nye medies faglige relevans, og dets integration i den klassiske undervisningsform er ikke ligetil. Dette har resulteret i flere anakronistiske undervisningslektioner i såvel gymnasiet som i folkeskolen. Eleverne sættes foran computeren og lærerne går slavisk frem og sørger for, at alle er med. Endelig ikke noget med at gå i forvejen eller prøve alternative ruter, for skolen skal give ensartede muligheder. De nye mediers nuværende brug og position i uddannelsessystemet har form af et kompromis mellem på den ene side politikerens ønske om IT-kvalifikationer i et moderne samfund, og skolens fastholdelse af det klassiske dannelsesideal og sorteringen af de unge. Computermediet bruges, men det bruges på de klassiske fags betingelser og ikke som en løftestang for anderledes læring og undervisning. Dermed opnår man på den ene side, at det politiske ønske om ITkvalifikationer imødekommes og på den anden side, at individet stadig får den nødvendige viden. I det perspektiv kan de nye medier aldrig blive andet end instrumenter for højere læring på linie med Illiaden, 2.gradsligninger og Einsteins relativitetsteorier. For fortsat at opfylde sin funktion som socialiserende og kvalificerende institution til voksenlivet må dannelsesbegrebet ændres. Skolens opgaver og interesser må tages op til revision, og den enkelte professionelle må være forberedt på en omstillingsproces. I det nye perspektiv sker kvalificeringen af det enkelte individ (elev) på baggrund af dets konkrete betingelser og muligheder. Sorteringen træder i baggrunden til fordel for differentiering. Det sætter spørgsmålstegn ved undervisningsformer, pensum, eksamen mv. I de to sidste folkeskolereformer har man forsøgt at ændre undervisningen og læringsmiljøerne, men det er som om de nye ideer ikke slår an (se også Mørch, 1998). Et nyt skud på stammen af uddannelser er Den frie ungdomsuddannelse (fuu) som er kommet i søgelyset, fordi det ikke umiddelbart virker som en uddannelse i traditionel forstand. Der er ikke noget fastlagt pensum, og eleven kan selv bestemme i samråd med en vejleder, hvad han/hun vil. Oprindelig var fuu tænkt som et tilbud til de unge, der faldt uden for de klassiske uddannelser. Fuu er imidlertid blevet overtaget af de stærke unge, fordi den netop viser frem mod det nye dannelsesideal. Individualitet, selvstændighed, differentiering og fleksibilitet. I fuu handler det ikke om at opbygge en fast viden, men om at give den unge kompetencer til at indgå i alsidige praksisser. Centralt står også en øget integration af det øvrige ungdomsliv.

8 Fuu er ikke som sådan knyttet til de nye medier, men computermediet giver mulighed for at tilrettelægge mere nuancerede, differentierede og fleksible læringsmiljøer i de klassiske uddannelser (HF, folkeskolen, gymnasiet). Underviserens rolle bliver ikke længere vidensbank, men snarere sparringspartner. Således er det ikke længere nok, at underviseren videregiver faktuel viden. Måden som det sker på og selve processen er vigtig. Refleksionen, brugen og udformningen af viden træder i karakter. Hvad betyder det helt konkret? Det betyder, at en undervisningssituation ikke kan forstås som bestående af en gruppe modtagere (elever) og en afsender (lærere). Eleverne besidder kompetencer på forskellige områder og opbygger gennem forskellige projekter konkret, faktuel viden, der ligger udover underviserens viden. De opbygger evnen til at opsøge information/viden, bearbejde den, udforme den og løbende reflektere den. Det bliver naturligt at trække på peer learning (Mørch & Laursen, 1998 Damon & Phelps, 1989). Heri ligger et potentiale, fordi peer learning stiller krav om at kunne formidle, reflektere, udforme og bearbejde informationer. Snarere end en hierarkisk struktur får vi en netværksstruktur, som også i høj grad peger frem mod informationssamfundets struktur. Her er informationer fordelt over forskellige instanser, og udfordringen er ikke at have den, men at reflektere og bearbejde den til et forståeligt hele. Den sidste del af synopsen vil være nogle indledende teoretiske refleksioner og betragtninger omkring den nødvendige intervention i uddannelsessystemet 2, som vil blive fulgt op ved den mundtlige eksamen. Det muliges kunst Argyris, Putnam & Smith (1985) har opstillet en model for, hvordan en forandringsproces kan forstås ud fra handlingsteori. I nedenstående vil jeg redegøre for, hvilke udfordringer lærere og undervisere står overfor i forandringen fra et klassisk til et moderne dannelsesideal. Et skift som er uundgåeligt med informationssamfundets nye krav om uddannelse til alle, livslang læring og integration af de nye medier samt inddragelse af det bredere ungdomsliv. Når lærere og undervisere skal omstille sig til det nye dannelsesideal, kræver det en undersøgelse og refleksion af egne theories-in-use, dvs. den måde verden ordnes og håndteres på. Tilgangen til denne proces kan grundlæggende opdeles i en refleksiv position og en beskyttende position. Det er afgørende, hvordan lærere og undervisere håndtere læringssituationen. Påtager de sig ansvaret for 2 Synopsens sidste del bygger på Argyris, Putnam & Smith (1985) ideer om læring og intervention.

9 egen læring er vejen til en mere reflekterende holdning lettere, mens et individ, der vælger en mere passiv rolle let bliver defensiv og beskyttende. De to positioner er ikke absolutter, og oftest vil man svinge mellem de to roller, indtil man har fået en større sikkerhed og tiltro til den gruppe, hvori forandringsprocessen foregår. Efterhånden bliver den indledende usikkerhed omkring egne teoriers indbyrdes afhængighed mindre truende. Særlig provokerende for undervisere og lærere er den uvante situation med at være underlagt en andens autoritet og stole på dennes evner. Igennem deres uddannelse er undervisere og lærere ikke vant til at skulle møde nederlag i læringssituationer, som vil være hyppigere i en refleksiv position end en beskyttende. Kigger vi på, hvor gennemgribende forandringer uddannelsessystemet står overfor, er det ikke overraskende at overgangen er svær. Det kræver nogle særlige tiltag og det er på ingen måde nok at øge bevillingerne til IT. I det mundtlige oplæg vil jeg forsøge konkret at pege på, hvilke særlige forhindringer vejen væk fra det klassiske dannelsesideal rummer og trække på computermediet for at diskussionen kan tage udgangspunkt i konkrete undervisningspraksisser. Ovenstående har ikke taget i så høj grad taget stilling til, hvad farerne er ved det moderne dannelsesideal. Der kan være tungtvejende grunde til at undervisere og lærere mere bevidst undertrykker de nye tanker, hvilket vil blive en af opmærksomhederne for det mundtlige oplæg.

10 Mundtligt oplæg Jeg har måske lovet lidt for meget og derfor er det muligt, at jeg ikke helt når at komme rundt om alle elementerne nævnt. Jeg vil i starten lige knyttet nogle kommentarer an, som baner vejen for en mere præcis forståelse af forhindringer i skolen (min indsigt er blevet forøget synopsis afslutning). Den traditionelle skole er kendetegnet ved at understøtte den finere uddannelse dvs. finkultur. Billedemedier er derfor om ikke af det onde, så i hvert fald sekundært i forhold til højere læring (f.eks. Tufte, 1995). Et skel som har lange traditioner levende billeder er fra starten af blevet modstillet skriftlige medier som mindre lødige (se også Postman). Det er også denne praksis som er udbredt i skolerne, hvor computermediet er et instrument for anden læring. Under overfladen gemmer sig værdier som fordybelse, analyse og grundighed. Indholdet bliver set som mere vigtigt end formen. Disse normer og værdier søges videreformidlet til ungdommen, men disse begreber passer dårligt med ungdomslivet og derfor giver det store problemer, når det klassiske dannelsesideal forsøges kombineret med vejledning, differentiering, fleksibilitet og inddragelse af unges øvrige livsverden. Skolen er ydermere kendetegnet ved at være et ret lukket system i Luhmanns forstand (f.eks. Cederstrøm et.al.). Skolens langsommelige forandring er en del af skolens norm og værdisæt. Forældre, undervisere, politikere forventer i eller anden forstand, at skolen er den samme som da de var børn. En tankegang som måske også har rod i den rosseauske opfattelse af barndommen som et paradis. En tankegang som også de seneste år er kommet under angreb. Noget tyder på at skolens forandring i høj grad hænger sammen med den ændrede opfattelse af barndom den flytter sig (se Beth Juncker, Sutton-Smith, 1984, Andersen & Kampman, 1996). Ydermere hviler skolen på en bestemt opfattelse af læring eller mere korrekt: uddannelse. Også på denne front er angrebene taget til. Således er uddannelse blevet mindre politisk korrekt end læring, fordi læring viser hen mod en opfattelse, hvor individets betingelser og muligheder inddrages bredere og mere subjektivt. Der tages højde for individet og en social situering. Fortaler for denne position er f.eks. Jerome Bruner (1990;1996) Konklusionen må være at alle disse forandringer peger et sted hen: en anden skole. Hvad indeholder en sådan skole. For det første bliver der i højere grad tale om et mindre fælles indhold. Skoler

11 kommer til at være forskellige. De kommer til at være et udtryk for ressourcer på stedet, i lokalmiljøet og normer og værdier på den specifikke skole. En udvikling som kræver politiske ændringer af pensum, eksamerne og formålsparagraffer (gjort delvis i f.eks. Norge). En igangsættelse af denne udvikling kræver en særlig indsats, hvor den lærende organisation bliver slutmålet. Ovenstående skole kunne meget rammende kaldes en netværksskole. I sådan en skole vil computermediet ikke være et fremmedlegeme, men en naturlig forlængelse og understøttelse af de nye normer og værdier såvel i undervisning som i beslutnings- og indflydelsesprocesserne. Der er ufattelig meget diskussionsstof i ovenstående: Hvad er det der sker med barndommen? Hvor er lærings på vej hen og hvilke nye krav er det samfundet stiller. Vil lærere og undervisere automatisk forkaste det klassiske dannelsesideal eller vil de holde fast. Denne diskussion kræver en differentiering imellem de forskellige uddannelsesinstitutioner (folkeskole, gymnasiet og produktionsskoler). Skal vi alle sammen være akademikere? Jeg har forsømt de interventionsmæssige sider, men vil her til sidst berøre dem for også at åbne diskussionen på denne front. Hvilke særlige forhold gør sig gældende i skolen og hvordan kan de håndteres. Mit udgangspunkt er, at skolen har bestemte karakteristika, men ikke så markant, at organisationspsykologi bliver uanvendelige og irrelevant. Hvad vil det sige at intervenere. I min terminologi har fokus flyttet sig fra at intervenere til fordel for flere computer til en ændring af organisationskulturen. Vi har allerede berørt nogle af skolens særlige karakteristika, men i nedenstående liste er nogle flere føjet til (nedenstående er inspireret af Dalin & Rollf (1991) og Cederstrøm et.al.(1993)): Et lukket system (Luhmann- selvreferentielt) - Stærkt forankret grundlæggende normer og værdier i det klassiske dannelsesideal (rutine og sociale regler understøtter praktiske bevidst, brud --> ontologiske usikkerhed) - Skolen institution for barndoms opretholdes (strukturelle niveau ville Giddens bruges) - Ældre lærerstab (andet læring- og undervisningssyn) - Måldefinition ofte uklar og været det i stigende grad - Paradoksale og uklare ressourceprioriteringer (politiske og udenfor praksis) - Specielt ledelsessystem (dagligdag - politisk) - Traditionen for enearbejde (klasselokalet) (dårlige betingelser for samarbejdsrelationer) - En defensiv kultur (--> refleksiv, Argyris)

12 - Modvilje mod teoretiske interventioner (jf. Dalin & Rollf(1991)) Hver enkelt punkt fortjener grundig diskussion, men centralt står spørgsmålet om forandring af normer og værdier og en resulteren i nye mål og en anden organisationskultur. Det massive nederlag som gentagne forsøg på at integrere IT i skolen har mødt må stille spørgsmålstegn ved interventionernes holdbarhed. Man har begået den klassiske fejl og lavet en plan før problemet var gennemanalyseret (jf. Projektbogen, Mørch, 1993). Således var problemet mangel på computere og derfor satte man en masse computere op, men det var ikke problemet! Problemet var mangesidet og komplekst og kræver som ovenstående efterhånden må have gjort klart et grundlæggende opgør med normer og værdier i skolen og det omgivende samfunds normer og værdier om skolen. Dalin og Rollf (1991) peger på, at deres normative (jf. Argyris) teori forsøger at etablere en lærende organisation. Vejen der hen er ikke ligefrem og nem, men risikere at gå i stå mange gange. De peger på en række faktorer som er vigtige for en succesfuld intervention. Skolens ledelse må være velvilligt indstillet og sammen med en midlertidigt nedsat styregruppe være foregangsmænd. Det er imidlertid vigtigt, at hele organisationen får et ejerforhold til interventionen både de negativt og positivt stemte, således skal begge grupper repræsenteres i styregruppen. Dalin & Rollf (1991) taler om flere trin: Indledning, fælles diagnose, fælles midlertidige mål- og aktionsplan og implementering af denne. Styregruppen står central og skal være åben, problemløsende og kunne tåle konflikter og se dem som alternative perspektiver. For at trække tråden lidt tilbage til computermediet, så lad os kigge på, hvordan den konkret kan implementeres. Det kræver i hvert fald 3 skridt: 1). Etablering af en organisationskultur, hvor refleksive strategier erstatter defensive strategier 2). Nyt læringsparadigme: peer-learning, distribuerede læringssystemer, viden--> kompetencer (kognitive --> fænomenologisk). 3). Efteruddannelse af lærere og undervisere i pædagogisk og grundlæggende IT-forståelse. Ovenstående er en stor mundfuld og det er måske ikke så mærkeligt, at man har satset på at smide en masse computere ind på skolen og håbet på at en ildsjæl førte det videre. Disse ildsjæle har da også gjort et stort arbejde, men problemet er, at de oftest har været mænd med præference for det tekniske dvs. byte og bits og har ofret de pædagogiske udfordringer mindre plads. Undersøgelser af IT i skolen (f.eks. Broager) viser netop, at de tekniske IT-vejledere ses som langt mindre betydningsfulde og lærende end de pædagogiske IT-vejleder. Der spyttes rapport på rapport ud, men først så sent som i 1998 (Holm-Sørensen) er der kommet konkrete forslag til en

13 multimediedidaktik, som har rod i Danmarks Lærerhøjskoles (Tufte og Holm-Sørensen) tidligere interesse for mediepædagogik, som i øvrigt efter min mening lægger en grundlæggende forkert linie, idet de peger på medier som et separat fag, men tankerne kommer også fra akademiske kredse og en opsplitning af de klassiske fag er også stærkt provokerende for den kulturelle kapitals klasse (jf. Bordieus klassebegreb) Litteraturliste til mundtligt oplæg Andersen, Kim, Friies, Christian, Hoff & Nicolajsen (1999). Informationsteknologi, organisation og forandring den offentlige sektor under forvandling. København: Jurist- og økonomforbundets forlag Andersen, Peter. Ø & Kampmann, Jan (1996). Børns legekultur. København: Munksgaard. Bruner, Jerome (1990). Acts of meaning. Cambrigde: Harvard University Presss Bruner, Jerome (1996). Culture of Education. Cambrigde: Harvard University Presses Cederstrøm, John, Qvortrup, Lars & Rasmussen, Jens (1993). Læring, samtale, organisation Luhmann og skolen. København: Unge Pædagoger. Dalin, Per & Rolff, Hans-Günter (1991). Organisasjonslæring i skolen skoleutvikling i praksis. Oslo: Universitetsforlag Holm-Sørensen Juncker, Beth (1998) Når barndom bliver kultur om børnekulturel æstetik. København: Forum Mortensen, Poul Otto & Svenstrup, Charlotte (1998). Giv dem da bare en computer med hjem - et udviklingsprojekt. København: Danmarks Lærerhøjskole Mørch, Sven (1993) Projektbogen teori og metode i projektplanlægning. København: Rubikon Sutton-Smith, Brian & Kelly-Byrne, Diana (1984). The Idealization of Play I: Smith, Peter K. (1984) Play in Animals and Humans. New York: Basil Blackwell. Tufte, Birgitte (1995). Skole og medier byggesæt til de levendes billeder pædagogik. København: Akademisk forlag

14 Litteratur Argyris, C., Putnam, R. & Smith D, (1985). Action Science. Jossey-Bass Publishers Bahl, Anke (1997) The Question of Identity and On-line Environments on the Internet I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Blauenfeldt, Anders (1999) Danskernes internetvane brugersurvey. Downloadet 14. December Damon, W. & Phelps, E. (1989). Strategic Uses of Peer Learning in Children s Education. I: Berndt, T. & Ladd, G. (1989). Peer Relationsships in Child Development. New York: John Wiley & Sons. Dibble, Julian (1993) A Rape in Cyberspace Or how an Evil Clown, a Haitian Trickster Spirit, Two Wizards, and a Cast of Dozens Turned at Database Into a Society. I: The Village Voice, December 21, 1993, s Egenfeldt-Nielsen, Simon & Smith, H. Jonas (2000) Computerspil den digitale leg. In press. Hans Reitzels forlag. Eliasson, Anita (1997) Young Virtual Travellers in and Outside the Internet. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Erstad, Ola (199) Mediebrukk og skolepult Hvordan møter skolen den nye medievirkeligheten. I: Haldar, Marit & Frønes, Ivar (1998) Digital barndom. Oslo: Ad notam Gyldendal., s Forskningsministeriet (1999). Det digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet. København: Forskningsministeriet Fridberg, Torben (1997). Mønstre i mangfoldigheden - De åriges mediebrug i Danmark. København: Borgen/Medier. Giddens, A. (1984). The Constitution of Society. Polity Press Giddens, Anthony (1996) Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag

15 Hansen, Per, Jan H. Andersen, Anders Ladefoged & Benny Friis Nielsen (1997). Firkantede øjne om børn og computere. Gedved Statsseminarium. Huber, B. & Scaglion, R.(1995). Gender differences in computer education. I: J. Educational- Computing Research. vol. 13(3) Kinnear, Adrianne (1995). Introduction of Microcomputers: A Case Study of Pattern of Use and Children's Perceptions. Journal of Educational Computing Research. Vol. 13(1): Knutagard, Hans (1997) New Media and the Process of Learning Social Skills. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Krendl, Kathy, Brothier, Mary C. & Fleetwood, Cynthia (1989). Children and computers: Do Sex-related Differences Persists? I: Journal of Communication, 39(3), sommer 1989 Mørch & Laursen (1998). At lære at være ung. Modernitetens pædagogik. Ungdomsringen s Mørch, S. (1996) Ungdomsliv, identitet og kultur I: Højholt, C. & Witt, G.(eds.). Skolelivets socialpsykologi. Viborg: Unge Pædagoger Mørch, Sven (1997). Information Society and Normative Action. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Mørch, Sven (1998) Skolen og de anderledes egnede. DPT. nr. 4, s Prinds, Erik (1999) Rum til læring En ide- og debatbog om nye læringsformer med IKT. Center for teknologistøttet undervisning. Rose, N. (1996). Inventing Our Selves. Cambridge University Press Siurala, Lasse & Stafseng, Ola (1997) The Post-industrial Information Society: History and Perspectives. I: Youth in the Information Society. Tyskland: Council of Europe Publishing, s Ukendt (1999) Do Boys Just Wanna Have Fun?- Gender-Switching in Cyberspace. downloadet 12.december Undervisningsministeriet (1996). Billeder i bevægelse en udfordring for skolen. København: Undervisningsministeriet

16 Undervisningsministeriet (1999a). Udstyrsundersøgelse i det almene gymnasium. København: Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet (1999b). Hvad virker? Erfaringer om uddannelse til flere unge. København: Undervisningsministeriet Appendiks A: Mediebilledet Danmark har en af de højeste frekvenser af computer pr. indbygger (Forskningsministeriet, 1999). De unges brug af medierne er stigende og især brugen af de nye medier øges (Fridberg, 1997; Egenfeldt-Nielsen, 1999a). Det nyest skud på stammen er Internet, hvis brugergruppe er bredt sammensat. Noget tyder dog på, at det især er unge og studerende som tager Internettet til sig. Der synes at eksistere en klar sammenhæng mellem uddannelse og brugen af Internet, således er ca. 34% studerende og ca. 60% i aldersgruppen år (Blauenfeldt, ). Den yngre generations naturlige tilgang til de nye medier står i skærende kontrast til de fleste voksnes tøvende, ængstelige forsøg med medierne akkompagneret af tykke manualer. I den forbindelse skal det dog påpeges, at der eksisterer en relativt stor gruppe af unge (15-18 årige), som ikke omgås medierne med samme naturlighed. Denne gruppe væsentligste kendetegn har i mange år været, at den bestod af piger, men billedet er begyndt at ændre sig, især på Internettet dukker pigerne op i stort tal. I 1999 var 65% af de nye netbrugere piger (Blauenfeldt, 1999). Brugen af computermediet var i 1996 i gennemsnit ca. 1 time og 20 minutter for 15 til 18 årige. I 1996 bestod denne gruppe dog af 36% piger, som ikke bruger noget tid på computeren på en gennemsnitlig dag. I samme aldersgruppe er tallet for drenge 19% (Fridberg et.al., 1997). Pigerne har altså et væsentlig lavere forbrug end drengene. Kigger vi på IT-teknologien i uddannelsessystemet er billedet endnu mere nedslående. Det gælder både de strukturelle rammer og de indholdsmæssige rammer. Antallet af elever pr. nyere pc er 3 Der er nogle problemer med at opnå repræsentativitet i internetbaserede undersøgelser, som undervurderes i denne undersøgelse.

17 ligger omkring 10 og internetadgangen er gennemsnitlig på knap 50% 4 (folkeskoler og gymnasier). Begge tal dækker dog over meget store lokale forskelle. Således svinger internetadgang i gymnasiet fra 4% til 100%. Ligeledes er variationen stor for pc er, hvor NGG med 1,14 er bedst, mens Herlev med 44 elever pr. Pentium i gymnasiet er dårligst (Forskningsministeriet, 1999; Undervisningsministeriet, 1999a). En ting er dog rammerne en anden er om de bliver brugt. Således bruger 62% af 15 til 18 årige computermediet fra en gang om ugen til en gang om måneden i skolen eller på arbejde. Det kan undre, at 46% af drengene bruger det hver ugen, mens kun 31% af pigerne gør det (Fridberd et.al., 1997). Tallene tyder på, at computermediet ikke er integreret i undervisningen. Meget af computerbrugen er åbenbart frivillig og om end den tilgang har sine fordele, giver den nogle kønsproblemer: pigerne skubbes væk fra computerne (Krendl, Brothier & Fleetwood, 1989; Huber & Scaglion, 1995; Kinnear, 1995) 4 Tallet er usikkert, fordi noget tyder på, at tallene er lagt forkert sammen. Det skal nok samlet sættes højere til omkring 65-75%.

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Hvem er de unge? Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle

Hvem er de unge? Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle Mit opdrag Forudsætninger, Fællestræk & Forskelle Uddannelse til alle - Vejle Ungdomsskole 12. november 2009 Lasse Johansson EGU-leder Haderslev Målgruppe med afsæt i EGU EGU og diagnose / handicap. Forudsætninger,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere