JOBCENTRE SAMARBEJDER MED VIRKSOMHEDER

Transkript

1 MAGASIN OM HANDLINGSPLANER JOBCENTRE SAMARBEJDER MED VIRKSOMHEDER SÅDAN LAVER DU EN HANDLINGSPLAN HANDLINGSPLANEN I PRAKSIS FIRE KOMMUNERS ERFARINGER MATCH 4 FAST ARBEJDE EFTER ÅR PÅ KONTANTHJÆLP VELVILJE HOS VIRKSOMHEDERNE»GIV OS KLAR BESKED OG OPBAKNING, SÅ ER VI MED!«SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSERNE

2 12 16 p FLERE LEDIGE I ARBEJDE 11 INDHOLD ET MAGASIN OM HANDLINGSPLANER UDGIVER DISCUS A/S SØNDERHØJ VIBY J TELEFON REDAKTION DISCUS HENNING SCHWARZ, UMLOUD UNTD FOTO MICHAEL ALTSCHUL/VISUEL MEDIE AJS SMED NIELSEN JESPER VOLDGAARD HENNING SCHWARZ KONCEPT OG GRAFISK UDARBEJDELSE UMLOUD UNTD TRYK CENTERTRYK p 04 STATISTIKKEN VISER Mange virksomheder ønsker at samarbejde med jobcentrene. Men især virksomheder i brancher med rekrutteringsproblemer svarer ved ikke til samarbejde. 06 BRO OVER KOMMUNEGRÆNSEN Handlingsplanerne er kommunale initiativer. Men kommunegrænsen er ikke nødvendigvis en naturlig grænse på arbejdsmarkedet, mener Kim Jacobsen, formand for LBR i Aalborg. 08 HANDLINGSPLANEN I PRAKSIS Nogle kommuner har allerede udarbejdet og implementeret en handlingsplan. Albertslund, Vejle, Vesthimmerland og Viborg svarer på spørgsmål om deres erfaringer. 10 VELVILJE HOS VIRKSOMHEDERNE Logistik- og transportfirmaet Frode Laursen A/S stiller fire pladser til rådighed for ledige fra Jobcenter Kalundborg. Kandidaterne bliver udvalgt med stor omhu og følges tæt for projektet skal være en succes for alle parter. 11 DEN TÆTTE OPFØLGNING RYKKER De har været på kontanthjælp i årevis nu bliver de tilbudt fast arbejde efter få uger i en virksomhed. Jobkonsulent Mie Lorentsen fortæller. 12 SAMARBEJDET MED JOBCENTRET Det har aldrig været lettere at få ledige ud på rigtige arbejdspladser fra de største til de mindste. Men vilkår og forventninger er vidt forskellige. 13 SOCIAL ANSVARLIGHED BETALER SIG På Odder Barnevognsfabrik bakker mentor og kolleger op om praktikanterne. Og virksomheden er blevet kendt som en attraktiv arbejdsplads. 14 MERE GULEROD, MINDRE PISK Efter mindre end et år kan Odder Kommune mærke de første gode resultater af handlingsplanen. Den er oven i købet en god investering, siger jobcenterchef Ole Stounbjerg. 15 PRAKTIKPLADS EFTER ÉN OPRINGNING De ledige i matchgruppe 4-5 vil have et rigtigt arbejde. Og virksomhederne vil gerne tage imod dem. Handlingsplanens indsatsmål har givet jobkonsulent John Hansen nye, positive oplevelser. 16 SÅDAN LAVER DU EN HANDLINGSPLAN Kom sikkert i mål anvisninger på den konkrete køreplan: Forberedelse, dataindsamling, skrivefase, implementering. 18 HANDLINGSPLANEN PÅ PLADS. HVAD NU? Fremgangsmåden er forskellig fra kommune til kommune. Men de, der skal implementere planen, skal involveres personligt. De skal med andre ord tage ejerskab. 18 p Vi har akut mangel på arbejdskraft i Danmark. Ifølge de seneste tal har vi registreret knap stillinger i virksomheder, som ikke har kunnet besættes. Samtidig er der ledige, som af forskellige årsager har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er for eksempel mennesker, der har været på kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge i længere perioder. Det er mennesker, som med ekstra hjælp kan blive værdifulde medarbejdere på danske arbejdspladser. Landet over bliver der gjort en ekstra indsats for at hjælpe de ledige, som har andre problemer end ledighed, ind på arbejdsmarkedet. Alle jobcentrene har lavet en plan for beskæftigelsesindsatsen i Der er sat nye mål for at nedbringe antallet af ledige og langtidssygemeldte i kommunerne, og indsatsen bliver målt løbende på både lokalt og nationalt niveau. Når jobcentre og virksomheder samarbejder om indslusning af de ledige, skal forventningerne være afstemte, så alle parter er klar over, hvad der er deres opgaver, og hvad andre tager sig af. En række jobcentre landet over har i et forsøg udarbejdet deres egen handlingsplan for virksomhedssamarbejdet. Erfaringerne herfra viser, at jobcentre med en klar strategi og opbakning fra de lokale beslutningstagere arbejder mere systematisk med kontakten til virksomhederne og derved får flere ledige i arbejde. Et eksempel, som er beskrevet i dette magasin, er transport- og logistikvirksomheden Frode Laursen i Kalundborg Kommune. Virksomheden har nu sagt ja til en fast samarbejdsaftale med Jobcentret om optræning og opkvalificering af fire ledige ad gangen. På den måde samarbejder jobcenteret og virksomheden om at lette de lediges vej til arbejdsmarkedet. I dette magasin kan du læse mere om, hvordan handlingsplaner kan styrke virksomhedssamarbejdet

3 Bro til Arbejdsmarkedet har udviklet handlingsplaner for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder. Det har givet jobcentrene succes med at placere ledige i match 4-5 ude på virksomhederne. Forsøgskommuner Aalborg, Albertslund, Ballerup, Greve, Horsens, Kalundborg, Norddjurs, Odder, Rudersdal, Vesthimmerland, Vejle, Viborg. HANDLINGSPLANER 12 kommuner og mere end 60 virksomheder landet over har været med i et forsøg om handlingsplaner for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder. Hensigten er gennem målrettet indsats at skaffe arbejde til ledige, der ikke på egen hånd kan finde en plads på arbejdsmarkedet. Jobcentrene i de 12 kommuner har udarbejdet handlingsplanerne efter undersøgelser i lokalområdet, bl.a spørgeskemaer og interviews med virksomheder og ledige. Derefter har de defineret indsatsmål for deres respektive kommuner ofte vidt forskellige fra kommune til kommune, afhængigt af lokale forhold. Her nogle eksempler på indsatsmål: Nedbringelse af varigheden af sygedagpenge gennem samarbejde med virksomhederne og andre interessenter. Systematisering af interne arbejdsgange og virksomhedskontakt ved udslusning af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige i virksomhederne. At der løbende er minimum 200 personer fra match 4 og 5 i virksomhedsaktivering (stigning på 47%). Øget brug af mentorordningen i den virksomhedsrettede indsats. Afholdelse af jobtræf. Målrettet informationsmateriale til virksomhederne. Styrket strategisk samarbejde med virksomhederne. MANGE VIRKSOMHEDER ØNSKER SAMARBEJDE Spørgeskemaundersøgelser i de 12 kommuner viser, at mange virksomheder ønsker samarbejde med jobcentret om indslusning på særlige vilkår. En del er dog i tvivl. Ca pct. af virksomhederne svarer, at de har samarbejdet med det offentlige om indslusning på særlige vilkår. Hovedparten ønsker at fortsætte samarbejdet fremover. Ca. 40 pct. af virksomhederne svarer ja til at samarbejde med jobcentret om indslusning på særlige vilkår. Ca. 35 pct. svarer nej, og ca. 25 pct. svarer ved ikke. Det er værd at bemærke, at det især er virksomheder i brancher med rekrutteringsproblemer, der svarer ved ikke til samarbejde. Undersøgelserne viser også, at virksomhederne helst vil samarbejde om En provokation kan som bekendt nogle gange hjælpe på forståelsen. Og projektkonsulent Karsten Paarup mente, at tegningen nedenfor ville være et godt udgangspunkt for diskussionen ved et projektgruppemøde i Jobcenter Vesthimmerland.»Vi ved fra vores mange interviews med borgere, at de ofte føler, at de ryger ind i en indslusning af ledige med fysisk handicap, sprog problemer eller begrænset faglige kompetence. Færre virksomheder ønsker at samarbejde om ledige med adfærdsmæssige problemer, psykiske handicap eller tidligere misbrug. VIRKSOMHEDERNES ØNSKELISTE En fast kontaktperson i jobcentret Hjælp til administrative opgaver i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår Klar besked om den lediges problemer Løbende orientering om støttemuligheder Lang åbningstid i jobcentret og en telefonhotline har generelt noget lavere prioritet hos virksomhederne. LEDIGES VEJ TIL ARBEJDSMARKEDET maskine, når de kommer i kontakt med os. Og netop fordi der er mange formalia og et bureaukratisk system, der stiller store krav, skal vi hele tiden minde os selv om at fokusere på personen. Det drejer sig om at få den person i arbejde!«siger Karsten Paarup.»Her i Vesthimmerland bliver den ledige aktiv i jobklubben, så snart han eller hun træder 40% JA 25% VED IKKE 35% NEJ Potentiale De fleste af de virksomheder, som har samarbejdet med jobcentrene, ønsker at fortsætte samarbejdet. I betragtning af det relativt lille antal, der for øjeblikket er involveret i et samarbejde, findes er der et stort potentiale blandt danske virksomheder. ind ad døren. To ud af vores ca. 60 medarbejdere tager netop den indfaldsvinkel i stedet for at tænke på administrative og bureaukratiske rutiner. Og det virker knaldhamrende godt.i jobklubben bliver borgerne hjulpet og guidet, der hvor de er så de kommer i gang med er job eller en uddannelse eller, hvad der nu er det rigtige for lige netop den person.«matchgruppe 4 OG 5 ER VANSKELIGST De 12 jobcentre, som deltog i første runde af Bro til Arbejdsmarkedet, har undersøgt udbud og efterspørgsel vedrørende arbejdskraft i kommunen. Et gennemgående træk er, at mange virksomheder er villige til at samarbejde med jobcentret om indslusning på særlige vilkår. Jobcentrene har blandt andet undersøgt hvilke målgrupper, der har særlig vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Undersøgelserne viser ikke overraskende at det er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5, langvarige sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere, som er de mest marginaliserede målgrupper i jobcentret. FOTO MICHAEL ALTSCHUL/VISUEL MEDIE FOTO MICHAEL ALTSCHUL Vaskemaskinen Jobkonsulent Karsten Paarups uortodokse tegning af den lediges vej gennem systemet satte gang i diskussionen på Jobcenter Vesthimmerland

4 TEKST HENNING SCHWARZ FOTO AJS SMED NIELSEN OG MICHAEL ALTSCHUL/VISUEL MEDIE BRO OVER KOMMUNEGRÆNSEN Kim Jacobsen, formand for det lokale beskæftigelsesråd i Aalborg opfordrer kommuner og jobcentre til at tænke utraditionelt, når de udarbejder handlingsplaner Samarbejde Det kunne være spændende, hvis kommunerne brugte handlingsplanen til at tænke ud over kommunegrænsen og gik sammen i netværk, der omfattede et naturligt arbejdskraftopland.»det kunne være spændende og relevant, hvis kommuner, som laver handlingsplan, går sammen i netværk, der dækker et naturligt arbejdskraftopland,«siger Kim Jacobsen, formand for det lokale beskæftigelsesråd i Aalborg.»For eksempel kunne tre-fire kommuner drøfte nogle af de konkrete indsatsmål i deres handlingsplaner og måske gøre dem til fælles mål. På den måde kunne Bro til Arbejdsmarkedet også blive en Bro over Kommunegrænser.«Mens selve ideen om at udfærdige en handlingsplan endnu er ny i de fleste kommuner, har Kim Jacobsen allerede tænkt et skridt videre. Handlingsplanerne er kommunale initiativer, der udgår fra jobcentrene, men en kommunegrænse er jo ikke nødvendigvis nogen naturlig grænse på arbejdsmarkedet, mener Kim Jacobsen.»Unge, der dropper ud af en uddannelse, er et oplagt eksempel. De bor ofte i en anden kommune end den, der huser uddannelsesinstitutionen. Et andet eksempel er sygefravær, hvor store virksomheder for eksempel i Aalborg skal lave aftaler med mange kommuner, fordi medarbejderne bor uden for Aalborg Kommune,«siger Kim Jacobsen.»Jeg savner, at kommunerne samarbejder mere på tværs om fælles problemstillinger. Det vil være fornuftigt, hvis kommunerne arbejder sammen om emner som sygefravær, uddannelse og opkvalificering. Og der kan en handlingsplan være løftestang for sådan et fælles arbejde kommunerne imellem.«lbr SIKRER BREDT GRUNDLAG Udgangspunktet for LBR i Aalborg er beskæftigelsesplanen. Men som Kim Jacobsen opfatter det, er beskæftigelsesplanen en overordnet, politisk strategiplan, mens handlingsplanen er den konkrete anvisning på, hvordan man lokalt når de fælles mål. Fordelen ved handlingsplanen er, at den har klare mål og en tidsplan for, hvor mange der for eksempel skal i praktik, i voksenlære osv. LBR er involveret i udarbejdelsen af begge planer. LBR får dem forelagt under tilblivelsesprocessen og kommer med input og forslag undervejs. Det er med til at sikre det alsidige grundlag, da LBR er meget bredt sammensat. Med sin baggrund i FOA repræsenterer Kim Jacobsen LO. DA er også repræsenteret, ligesom FTF, Akademikernes Centralorganisation, Danske Handicaporganisationer, Praktiserende Lægers Organisation, det lokale integrationsråd og en række relevante, lokale foreninger. Foruden medlemmer af kommunalbestyrelsen, hvor rådmanden sidder med som næstformand.»det Lokale Beskæftigelsesråd har jo til formål at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og støtte indsatsen for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet,«siger Kim Jacobsen.»Med den målsætning er det jo oplagt, at LBR sidder med i styregruppen bag handlingsplan for virksomhedssamarbejdet. Vi er ikke underlagt nogen og behøver ikke at være enige med byrådet. Vores nærmeste egentlige overordnede er det regionale beskæftigelsesråd som så igen står til regnskab over for beskæftigelsesministeren.«7 MILLIONER I STØTTE LBR i Aalborg har stor gennemslagskraft, ikke mindst fordi LBR råder over et anseligt beløb på ca. 7 mio. kroner, som bliver fordelt som støtte for de definerede indsatsmål. Det vil sige, at LBR Aalborg har gode muligheder for at realisere sine strategier. Som eksempel nævner Kim Jacobsen en virksomhed, der har ansat en arbejdsmiljømedarbejder, som spørger folk, hvad der skal til for, at de kan blive på arbejdspladsen, mens de går og skranter lidt. Aalborg LBR har også bevilget fysioterapi og kiropraktik på en arbejdsplads som del af et projekt, der netop gik ud på at nedbringe sygefraværet. Firmaet, der bød ind på opgaven, arbejder sammen med Århus Universitet for at gøre undersøgelsen så valid som muligt og for at sikre, at dokumentationen er i orden. ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSESINDSATS Under arbejdet med handlingsplanen blev Kim Jacobsen klar over, at Aalborg Kommune har en»hamrende dygtig» erhvervsafdeling. Kim Jacobsen troede, at erhvervsafdelingen hovedsageligt beskæftigede sig med salg af grunde til erhvervsformål. Men det viste sig, at den foretager meget grundige undersøgelser af virksomhedernes aktiviteter og analyserer deres behov blandt andet behovet for medarbejderkompetencer flere år frem i tiden.»det er jo fantastisk at få adgang til den slags oplysninger i stedet for, at jeg selv skulle ud og lave undersøgelserne,«siger Kim Jacobsen.»Erhvervsafdelingen har indgående kendskab til virksomhederne, og derfor er det naturligt, at der bør være et samarbejde og en vis overlapning af viden mellem erhvervsudviklingen og beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Handlingsplanen kan for eksempel være med til at understøtte den erhvervsudvikling, som erhvervsafdelingen lægger strategi for. INTEGRERET HANDLINGSPLAN Aalborg har sat som målsætning i sin beskæftigelsesplan for 2009, at den skal indeholde en strategi for virksomhedssamarbejdet i form af en handlingsplan for Det er også en måde at gøre et projekt som Bro til Arbejdsmarkedet til et konkret tema i beskæftigelsesplanen. Lokale virksomheder i Aalborg har vist reel interesse for samarbejde og meldt ud, at de gerne vil bidrage til, at ledige bliver arbejdsmarkedsparate. Kim Jacobsen nævner, at et af LO s mål i forbindelse med handlingsplanen er, at der defineres konkrete praktikforløb for ledige, hvor opkvalificering og uddannelse er et centralt element. En anden vigtig opgave er at uddanne tillidsrepræsentanter, så de kan fungere som mentorer.»en tillidsvalgt kan måske lettere overbevise en kollega om at gøre en indsats end en repræsentant for arbejdsgiveren. Jeg tror, at det vil være en fordel, på det rent menneskelige plan.«uddannelsen af jobkonsulenter er et tredje vigtigt mål for LO. De skal uddannes og opkvalificeres til ikke bare at tage sig af ledige, der er arbejdsmarkedsparate, men også dem, der ikke er det. Der findes jo ikke nogen uddannelse til jobkonsulent så de fleste formidler typisk jobs, som de selv kender til. Det er vigtigt, at jobkonsulenterne kender til forskellige brancher, for nu er det de svage ledige, der er tilbage, og det kan betyde, at der er behov for brancheskift. Kim Jacobsen har været særdeles tilfreds med forløbet under udarbejdelsen af handlingsplanen. LO s og DA s roller har været hele tiden at skele til målene i beskæftigelsesplanen, så der kom sammenhæng mellem de i de to planer.»møderne i styregruppen var reelle drøftelser af udviklingsmuligheder og behov,«siger Kim Jacobsen.»Min rolle har ikke været overvågning, men derimod udveksling af synspunkter og gensidig inspiration. Kommunerne kan arbejde sammen om emner som sygefravær, uddannelse og opkvalificering. Og handlingsplanen kan være løftestang for det fælles arbejde kommunerne imellem. «06 07

5 TEKST JOBCENTRE FOTO HENNING SCHWARZ HANDLINGSPLANEN I PRAKSIS Nogle kommuner har allerede udarbejdet og implementeret en handlingsplan. Albertslund, Vejle, Vesthimmerland og Viborg er blevet bedt om at svare på en række enkle spørgsmål om deres erfaringer. Her et uddrag af deres svar ALBERTSLUND HVAD ER DET VIGTIGSTE RESULTAT AF HANDLINGSPLANEN? Vi besluttede fra starten at fokusere på svage ledige med anden etnisk baggrund. Der var behov for at afdække den målgruppe og sætte mål i forbindelse med en bevilling til en særlig indsats på området. Handlingsplanen er blevet brugt som et værktøj til at tydeliggøre sammenhængen mellem eksisterende indsatser. Vi er et aktivt jobcenter med mange projekter og initiativer, så der har været behov for at knytte den røde tråd mellem flere tiltag og sætte dem i relation til den særlige indsats overfor svage ledige med anden etnisk baggrund. HVAD BETYDER HANDLINGSPLANEN FOR JERES SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE? Handlingsplanen rummer mål om at medtænke danskundervisning i aftaler med virksomheder og om at lave virksomhedslokaliserede samarbejdsprojekter for personer med mangel på kompetencer. Vi fokuserer på at udnytte de muligheder, der er for at knytte undervisning og opkvalificering på virksomhedsaftalerne. HVAD HAR HANDLINGSPLANEN BETYDET FOR PROCEDURER OG PRAKSIS I JOBCENTRET? Jobcenter Albertslund har oprettet et tværgående team om den etniske indsats med udgangspunkt i den arbejdsgruppe, der oprindelig kom med input til handingseplanen. Det tværgående team er et fælles forum mellem stat og kommune og mellem rådgivere og jobkonsulenter, hvor holdninger i arbejdet kan diskuteres, så man får en fælles praksis, og hvor nye tiltag kan lanceres. Det tværgående team er blevet brugt til at udbrede kendskabet til danskundervisningsmodellen og kompetencekortet som redskaber og har stået bag et forsøg med iværksættelse af Helbredsafklarende Team. ER DER KOMMET FLERE LEDIGE I ARBEJDE SOM FØLGE AF HANDLINGSPLANEN? Handlingsplanens overordnede effektmål var et 10 pct. fald i ledighed blandt kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund. Fra januar 07 til januar 08 har faldet været 23 pct., hvilket er mere end blandt danske kontanthjælpsmodtagere. Det skyldes dels handlingsplanen, men også at manglende arbejdsmarkedserfaring i sig selv ikke er så stor en barriere på arbejdsmarkedet i øjeblikket. VEJLE HVAD BETYDER HANDLINGSPLANEN FOR JERES SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE? Handlingsplanen er koblet sammen med en beslutning om at reducere antallet af kommunale beskæftigelsesprojekter. Vi har p.t. indgået tre partnerskabsaftaler med virksomheder, hvor vi har 35 faste pladser til kontanthjælpsmodtagere i match 3-4. En af dem er en aftale med en kommunal virksomhed. Flere aftaler er på vej. I første omgang vil vi have 50 faste pladser og på sigt 100 faste pladser som led i indgåelse af partnerskabsaftaler. Virksomhederne vil gerne informeres om nye tiltag og muligheder for service fra jobcentret, derfor er vi begyndt at udgive et nyhedsbrev, der sendes elektronisk hver anden måned til en lang række virksomheder. Inden vedtagelsen af handlingsplanen ønskede vi at øge brugen af mentorordning og indgå flere partnerskabsaftaler med virksomheder. Det blev et indsatsmål i handlingsplanen, og nu indgår vi som regel mentoraftale, når vi aktiverer ledige fra matchgruppe 3 og 4. FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM JERES BESKÆFTIGELSESPLAN OG HANDLINGSPLAN? Der er et fælles indsatsmål i beskæftigelsesplan og handlingsplan nemlig reducering af antallet af kontanthjælpsmodtagere, mens indsatsmålet på fleksjobområdet er særskilt for handlingsplanen. Vi opfatter handlingsplanen som en konkretisering af nogle af beskæftigelsesplanens mål fx at gøre Jobcenter Vejle til virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner samt at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger. ER DER KOMMET FLERE LEDIGE I ARBEJDE SOM FØLGE AF HANDLINGSPLANEN? Vi har haft en markant stigning i antallet af fleksjobbere og et tilsvarende fald i antallet på ledighedsydelse/kontanthjælp. I 2008 har vi i løbet af de første 19 uger etableret godt 100 nye fleksjob det vil sige fem-seks nye fleksjob pr. uge. Det skyldes primært en intensiv virksomhedsrettet kampagne, som vi gennemførte ultimo I forhold til kontanthjælpsområdet kan vi endnu ikke se et markant fald i form af ordinære job, men vi kan se en pæn stigning i virksomhedsrettet aktivering af kontanthjælpsmodtagere i primært match 4. VESTHIMMERLAND HVAD ER DET VIGTIGSTE RESULTAT AF HANDLINGSPLANEN? Vi har udviklet vores virksomhedssamarbejde med fokus på især tre samarbejdsmodeller: (1) En praktikant ad gangen i virksomheden, (2) En eller flere åbne pladser til praktikanter i virksomheden og (3) Trænings- og rekrutteringsafdeling i virksomheden. Vi har lavet 50 partnerskabsaftaler, har to virksomheder med åbne pladser og seks virksomhedscentre, hvor flere står på spring og selv henvender sig for at deltage. I jobcentret er der styrket fokus på at forebygge, at der kommer nye ledige (kontanthjælpsmodtagere), og at sørge for, at ledige kommer hurtigt ud igen. Alle nye arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere bliver fra første dag tilmeldt jobklubben. 259 har siden opstart i november 2007 deltaget i forløbet, og over halvdelen af dem er enten kommet i job, har påbegyndt en uddannelse, eller er vendt i døren og er derfor slet ikke nået at blive registreret. En person kan max være tilmeldt jobklubben i tre måneder. HVAD BETYDER HANDLINGSPLANEN FOR JERES SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE? Virksomhedssamarbejdet er blevet kraftigt styrket, og de kommunale aktiveringsprojekter er blevet nedprioriteret, da vejen til job er langt mere effektiv ved at gå direkte til virksomheder ikke mindst i perioder med stor efterspørgsel på arbejdskraft. Undersøgelser og erfaringerne viser, at virksomhederne gerne vil deltage. I perioden er der bl.a. blevet ansat flere virksomhedskonsulenter, og på baggrund af ugentlige målinger fokuserer vi hele tiden på at optimere af indsatsen. Vesthimmerland har efterhånden en meget bred vifte af samarbejdsaftaler med virksomheder. Vi er jo en forholdsvis lille landkommune, hvor der lægges vægt på værdier som nærhed, tillid og åbenhed. Og det er vores indtryk, at de værdier er en vigtig faktor, når vi i kommunen skal arbejde sammen om at få de sidste ledige i job. HVAD HAR HANDLINGSPLANEN BETYDET FOR PROCEDURER OG PRAKSIS I JOBCENTRET? Arbejdet med handlingsplanen har sat fokus på effekten af indsatsen. Bl.a. har vi gennemført korte målrettede kurser for at give medarbejdere fra de forskellige arbejdssteder samme forudsætninger og tilgang til arbejdet. Og der er kommet fokus på, at de virksomhedsnære redskaber har størst effekt på en meget stor gruppe af ledige. VIBORG HVAD ER DE VIGTIGSTE RESULTATER AF HANDLINGSPLANEN? Der er kommet et nyt politisk fokus på den virksomhedsrettede indsats Etablering af en tænketank for lokale virksomheder Forsøg med sociale mentorordninger Etablering af tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4, der har omfattende sociale og psykiske problemer udover ledighed Den har kvalificeret og struktureret debatten om ledige, der har problemer udover ledighed Den har skabt en ramme om de udviklingsaktiviteter, jobcentret har sat i værk sammen med virksomhederne Der er sat metodeudvikling og konkrete initiativer i gang i forhold til den virksomhedsrettede indsats over for matchgruppe 4 Konsulenter og sagsbehandlere har været involveret i at definere udviklingsaktiviteter Jobcenter Viborgs handlingsplan indeholder ni indsatsmål, som er udarbejdet gennem dialog med virksomheder, samarbejdspartnere og jobcentrets ledere og medarbejdere. Der er lagt megen vægt på ejerskabet til indsatsmålene og på, at de umiddelbart kan sættes i værk. HVAD BETYDER HANDLINGSPLANEN FOR JERES SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE? Gennem opbygning af et stort virksomhedsnetværk og en tænketank for virksomheder er der et spændende udviklingsarbejde i gang. Formålet er at styrke samarbejdet virksomhederne imellem og at skabe basis for, at virksomheder både indgår i løsninger for egne medarbejdere og i samarbejdet om ledige. Allerede nu stiller netværket af virksomheder flere afklaringspladser til rådighed, end jobcentret kan benytte. FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM JERES BESKÆFTIGELSESPLAN OG HANDLINGSPLAN? Handlingsplanen skal bidrage til målopfyldelsen i forhold til beskæftigelsesplanen. Dels ved at udmønte indsatsen over for de ledige, der pt. ikke er en del af arbejdsstyrken, dels ved at operationalisere den virksomhedsvendte indsats. Både beskæftigelsesplanen og handlingsplanen er politisk forankret i Beskæftigelsesudvalget og i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Byrådet har godkendt beskæftigelsesplanen, mens handlingsplanen er sendt til orientering. I handlingsplanen er der under alle ni indsatsområder anført, hvilke dele af beskæftigelsesplanen de relaterer til. FAKTA OM KOMMUNERNE Jobcenterchef: Jan Eriksen Indbyggere: Ca Størrelse: 23 kvadratkilometer Antal medarbejdere på jobcentret: Ca. 65 Jobcenterchef: Kim Ulv Christensen Indbyggere: Ca Størrelse: 1055 kvadratkilometer Antal medarbejdere på jobcentret: Ca. 140 Jobcenterchef: Jakob Drue Laursen Indbyggere: Ca Størrelse: kvadratkilometer Antal medarbejdere på jobcentret: Ca. 70 Jobcenterchef: Niels Tylstrup Indbyggere: Ca Størrelse: kvadratkilometer Antal medarbejdere på jobcentret: Ca

6 VELVILJE HOS VIRKSOMHEDERNE TEKST HENNING SCHWARZ FOTO JESPER VOLDGAARD»De ledige skal være motiverede for at være på arbejdspladsen,«siger Søren Manum.»Derfor holder jeg først et møde med en gruppe ledige på jobcentret og fortæller om mulighederne og betingelserne for at begynde i virksomhedspraktik. De, som er interesseret, kan så søge en praktikplads på virksomheden. Jobcenter Kalundborg har for tiden samarbejdsaftaler med ti virksomheder om i alt 50 praktikpladser, som alle er fyldt. «Frode Laursen A/S stiller fire pladser til rådighed for ledige fra Jobcenter Kalundborg. Kandidaterne følges tæt for målet er succes for alle parter Siden foråret 2008 har logistik- og transportvirksomheden Frode Laursen A/S på permanent basis haft fire praktikanter på lageret i Jyderup. Praktikanterne kommer via Jobcenter Kalundborg, og hensigten er, at praktikperioden hos Frode Laursen skal hjælpe dem med at få et rigtigt arbejde på det almindelige arbejdsmarked.»vi udvælger kandidaterne ved et jobinterview,«fortæller personalekoordinator Søren Manum.»Og det er vigtigt, at det sker på samme måde, som vi ellers rekrutterer medarbejdere. De er ikke bare sendt ud fra jobcentret som det næste nummer i rækken.«det SKAL VÆRE EN SUCCES Med den fremgangsmåde søger Frode Laursen A/S at sikre sig, at praktikanterne passer bedst muligt til virksomheden og til de andre på holdet.»det skal jo være en succes for begge parter,«siger Søren Manum. I begyndelsen har de typisk færre timer og lettere arbejdsopgaver. For praktikanterne er i en afklaringsproces, der skal gøre dem klar til almindelige jobs, enten hos Frode Laursen eller i en anden virksomhed. Det betyder også, at de i starten kan have særlige behov.»med støtte fra Jobcentret kan vi hjælpe dem med psykolog, fitness, transport ting der gør, at de har overskud til at komme i gang,«fortæller Søren Manum, der er blevet uddannet som mentor gennem jobcenter Kalundborg. En uddannelse han i øvrigt betegner som rigtig, rigtig god den kan jeg varmt anbefale!» Søren Manum har siden givet dele af mentoruddannelse i en slags miniudgave videre til fire medarbejdere, der fungerer som makkere for praktikanterne. Frode Laursens lager i Jyderup er på næsten kvadratmeter, så makkerne står for 95 procent af den daglige kontakt. Det betyder også, at de sørger for de daglige behov, mens Søren Manum på mere officiel maner repræsenterer virksomheden blandt andet hvis noget ikke fungerer, som det skal, og der er behov for en mere alvorlig samtale. DE LEDIGE OPKVALIFICERES Samarbejdet mellem Frode Laursen og Jobcentret kom i stand da Frode Laursen i efteråret 2007 fik besøg af Jobcenter Kalundborg, der var i gang med at udarbejde sin handlingsplan. Formålet med besøget var at undersøge, om lokale virksomheder var indstillet på at samarbejde om indslusning af ledige, som har vanskeligt ved selv at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig ønskede jobcentret at afklare, hvilken service virksomheden forventede eller ønskede fra jobcentrets side i den forbindelse. Søren Manum fortæller:»vi lagde stor vægt på, at det offentlige skulle bidrage med den hjælp, de ledige måtte få behov for i praktikforløbet. Og at der skulle være et opkvalificerende element for alle de ledige, vi fik i virksomhedspraktik. Desuden kunne vi forudse, at der ville være behov for en meget tæt opfølgning fra jobkonsulentens side.«som et resultat er det en del af samarbejdsaftalen, at en fast jobkonsulent er tilknyttet virksomheden, og at jobkonsulenten besøger virksomheden cirka en gang om ugen for at se, hvordan kandidaterne trives. Søren Manum og jobkonsulenten vurderer sammen med praktikanten hver måned, om der er sket en udvikling af vedkommendes kvalifikationer og kompetencer, og på et scorekort bliver praktikanten vurderet på en skala fra 1-4. Efter 13 uger vurderes praktikantens score på et kompetencekort, hvor det blandt andet noteres, om praktikanten særligt skal udvikle sociale eller faglige kompetencer. 50 FYLDTE PRAKTIKPLADSER Efter besøgsrunden i efteråret 2007 besluttede Jobcenter Kalundborg, at et af målene i handlingsplanen skulle være en samarbejdsaftale om indslusning med mindst otte virksomheder, og at disse aftaler skulle omfatte mindst 48 ledige. Jobcenter Kalundborg har for tiden samarbejdsaftaler med ti virksomheder om i alt 50 praktikpladser, som alle er fyldt. Jobkonsulenten Mie Lorentsen har på baggrund af virksomhedernes ønske om tæt og hurtig opfølgning fået beføjelser til at bevilge særlige ydelser som tidligere lå hos ydelseskontoret, for eksempel at tildele psykologtimer efter behov eller at betale for motionstilbud. FRODE LAURSEN A/S I JYDERUP Dansk virksomhed, som dækker hele norden Håndterer paller millioner om året Har tre lagerbygninger i Jyderup med sammenlagt m 2 Har ca. 150 medarbejdere DEN TÆTTE OPFØLGNING RYKKER Jobkonsulent Mie Lorentsen har oplevet sociale klienter der har været på kontanthjælp i årevis men som nu bliver tilbudt fast arbejde efter får uger i en virksomhed»den tætte opfølgning rykker. Det betyder, at vi ikke mister dem,«siger Mie Lorentsen, Jobcenter Kalundborg. Som jobkonsulent har hun være med til at placere 50 praktikanter på virksomheder i området. Hun kalder dem»kandidater» og antyder dermed i et enkelt ord, at målet er at få disse borgere i matchgruppe 4 ud i et rigtigt job på en normal arbejdsplads.»jeg besøger mine kandidater og får en personlig snak med dem ude på virksomheden en gang om ugen. Det foregår på selve arbejdsstedet, hvor jeg kan se, hvordan de fungerer. Jeg kommer både i pauserne, og når der er travlt. En gang om måneden tager vi en dybere snak TEKST HENNING SCHWARZ FOTO JESPER VOLDGAARD om, hvad der skal gøres noget ekstra ved. Så jeg har et rimelig godt billede af deres situation hvor sociale de er, hvor produktive de er.«udeblivelse TOLERERES IKKE»Samtidig har kandidaterne fået besked om, at vi ikke tolererer udeblivelse,«siger Mie Lorentsen.»Bliver de væk, har det konsekvenser for kontanthjælpen. Men de er altid velkomne til at ringe til os eller gå til deres mentor i første omgang, hvis de har et problem det kan både være derhjemme og på arbejdspladsen.i almindelig praktik er der alt for tit noget, der går galt. Virksomheden ringer... nu har vi ikke set ham her i 14 dage. Vi indkalder til en samtale måske 14 dage senere når der er hul i kalenderen og så får man at vide, at min chef var en idiot, eller jeg kan ikke udstå ham, jeg arbejder sammen med. Måske er der fysiske eller psykiske problemer, der ikke har været fremme i lyset. Lovgivningen lægger op til en samtale hver tredje måned, men der kan ske meget på tre måneder.man skal huske på, at alle kandidaterne i match 4 har problemer ud over ledigheden. De har været hengemt i mange år og har af en eller anden grund ikke kunnet klare sig. Derfor skal man sikre sig, at man taler samme sprog. Kandidaten synes måske, at det går rigtig godt, for han har kun én sygedag om ugen.«bemærkelsesværdig SUCCES For enhver jobcenterchef er spørgsmålet, om det er værd at satse så mange ressourcer?»foreløbig har otte ud af 48 kandidater fået fast ansættelse. Det er bemærkelsesværdigt. De har været sociale klienter i mange år og nu står de pludselig med en ansættelse i hånden. Vi har faktisk oplevet, at fire kandidater fik tilbudt rigtig ansættelse inden for fem-seks uger. Tre blev så nervøse, at de sprang fra. Selvom de sagde, at de så gerne ville have et job og være fri for jobkonsulenter og sagsbehandlere.«bro til Arbejdsmarkedet har omdefineret rollen som jobkonsulent.»nu gør vi, hvad der skal til, for at få de til at lykkes. Jeg har bevilget psykologhælp, når der var brug for det måske var en eller to samtaler nok så er kandidaten kørende igen. En kandidat, som led af panikangst, er blevet hjulpet af en hypnotisør. Det er vigtigt, at kandidaterne føler, at vi stoler på dem, og at vi nok skal være der. Men at vi dybest set har tillid til, at de godt kan klare det.«fast arbejde»otte ud af 48 har fået fast ansættelse. Og husk, de har været sociale klienter i mange år,«fortæller jobkonsulent Mie Lorentsen, Jobcenter Kalundborg

7 TEKST HENNING SCHWARZ FOTO TOMS VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Virksomhederne vil gerne samarbejde fra de største til de mindste. Og det har aldrig været lettere at få ledige ud på en rigtig arbejdsplads. Vilkår og forventninger er dog vidt forskellige. Næppe nogensinde før har der været så gunstige vilkår for at flytte de sidste ledige ud på arbejdsmarkedet. Den registrerede ledighed er et godt stykke under 2 pct. Der er stor politisk fokus på at få mennesker på overførselsindkomst ud i rigtigt arbejde. Virksomhederne skriger på arbejdskraft. Og good corporate governance breder sig ikke alene, men også fordi en aktiv social indsats fra virksomhedernes side rent faktisk betaler sig. Det giver både et godt renommé og er med til at skaffe den så eftertragtede arbejdskraft. DE BLÅ OMNIBUSSER»Vi forventer at få nogle gode medarbejdere, hvor kommunen samarbejder om at uddanne dem, vi skal bruge,«fortæller Morten Sørensen, driftsleder hos De Blå Omnibusser i Rudersdal. Busselskabet har især fået mange kandidater af udenlandsk afstamning, som Morten Sørensen omtaler med stor begejstring.»de sætter en ære i at passe deres arbejde. Og de kan lide, at jobbet som buschauffør er 100 pct. selvstændigt.«ifølge De Blå Omnibussers aftale med Rudersdal Kommune, støtter kommunen kandidaterne, mens de får sprogundervisning og eventuelt kørekort.»derefter overtager vi dem, og det har vi mange gode erfaringer med,«siger Morten Sørensen. CHOKOLADEPRODUKTION Jobcenter Ballerup har sendt folk i arbejdsprøvning på Toms fabrikker både i Ballerup og Hvidovre. Her fremhæver personalechef Pia Specht virksomhedens sociale forpligtelser:»toms er jo en del af samfundet, så vi skal løfte en del af den opgave ligesom vi også skal stille elevpladser til rådighed. Vi bruger den danske arbejdsstyrke, så vi skal også være med til at uddanne den. Og de fleste af vores medarbejdere synes, det er en vigtig opgave, så de tager godt imod dem.«toms har praktikanter både i produktionen og på kontorerne. Pia Spechts egen HR-afdeling har for tiden en praktikant, der oprindelig er uddannet som kontorassistent.»hun har en computer og laver nogle opgaver ligesom os andre. Og så ordner hun nogle praktiske ting for der skal være lidt mere plads til at komme ind på arbejdspladsen og få nogle succesoplevelser. Så kan antallet af kontoropgaver vokse efterhånden,«siger Pia Specht. I produktionen er Toms krav mere specifikke. Kandidaterne skal have fuld fysisk førlighed det kræves for at tænde og slukke maskiner. Men de skal også kunne overskue at stå ved et bånd, der kører med en vis hastighed. Toms har efter endt praktik ansat flere af de tidligere praktikanter. BILKA Bilka i Fields på Amager har for tiden otte personer i arbejdsprøvning og har simpelthen uddannet otte mentorer, så hver kandidat har sin egen. Mentorerne er arbejdsledere, som har gennemgået et todages kursus hos et coaching-firma.»vi kan hjælpe jobcentret med at integrere nogle folk på arbejdsmarkedet,«siger personalechef Jacob Als.»Til gengæld har vi mulighed for at få otte rigtig dygtige nyansættelser om 16 uger.«bilka har høje forventninger, men stiller også krav. Kandidaterne skal have lyst til at arbejde i detailhandelen. Og de skal kunne begå sig på dansk. Da alle de nuværende kandidater er af udenlandsk afstamning, er sprogundervisning en del af samarbejdsaftalen med Jobcenter Albertslund. Her handler det blandt andet om at lære detailhandelens særlige Odder Barnevognsfabrik gør plads til de socialt svage. Og det er en fordel for dem, for kommunen og for virksomheden Der er mange, der uopfordret søger arbejde på Odder Barnevognsfabrik.»De har hørt, at det er en god arbejdsplads,«siger Lisbeth Kjær, værkfører på systuen.»det betyder åbenbart noget, at folk føler sig trygge og godt tilpas.«odder Vognen fik i 2007 prisen som Årets Rummelige Virksomhed. Blandt andet for sin aktive indsats for at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne, og for medvirken i afprøvning og optræning af sygemeldte, ledige og personer med anden etnisk baggrund. sprogbrug ord som hyldeforkant og flextorv. Praktikanterne modtager sprogundervisning hos Bilka fra 9.00 til 11.30, og efter frokost arbejder de i butikken. VEDBÆK HAVN Havnefoged Tom Olsen i Vedbæk Havn gik i land for to år siden efter 33 år som skipper på sin egen fiskekutter.»der har jeg jo haft alle mulige mærkelige med ude at sejle,«som han siger.»erhvervspraktikanter, men også folk fra kriminalforsorgen Med sund fornuft når man langt, og jeg er jo ikke slavepisker.«den sunde fornuft præger også hans samarbejde med den enlige praktikant fra Jobcenter BARNEVOGN MED SOCIAL PROFIL hende, at pladsen på Odder Vognen ventede på hende, når hun kom tilbage efter behandlingen.»det tror jeg er med til at helbrede folk,«siger Lisbeth Kjær. KOLLEGERNES STØTTE Der er 24 medarbejdere på systuen i alderen fra et par og tyve til 65. Medarbejderne er aktivt involveret i at tage sig af praktikanterne fra kommunen.»de skal være med på ideen,«fortæller Lisbeth Kjær.»Ellers kan det ikke lade sig gøre. Rent arbejdsmæssigt er det de timelønnede, der viser dem til rette. Jeg bliver først involveret, hvis der er problemer.«rudersdal. Ligesom overarbejde andre steder tæller hans weekendtimer dobbelt og det er der brug for engang imellem for at nå op på en fuld uge, hvis nogle timer falder ud undervejs. Tom Olsen stiller ellers klare krav: Praktikanterne må ikke drikke på arbejde. De må ikke ryge på kontoret. Og de skal opføre sig pænt og ordentligt.»folk kommer jo for at nyde deres fritid hernede!«tom Olsen, havnens eneste fuldtidsansatte, glæder sig dog over sine praktikanter:»nogle af dem er lidt tunge i det. Men vi har da fået et par gutter rettet ind, så de i dag har et job, de kan passe,«siger han med tilfredshed. TEKST OG FOTO HENNING SCHWARZ I løbet af den første uges tid, efter at praktikanten er startet, finder jeg ud af, hvor evnerne ligger. Det er vigtigt at undgå nederlag, så de starter op med små nemme opgaver, som er nødvendige, for at vi kan få barnevognene ud. Det kan være at polstre eller montere bunde, at lave papkasser eller at tilpasse indtræk, der kommer fra systuen. Hvis de så har evner eller lyst til mere og vi synes, det går godt, så kører vi dem ind som normale timelønnede.«lisbeth Kjær mener, at samarbejdet med kommunen er til gensidig fordel.»kommunen betaler jo for medarbejdernes oplæring,«som hun siger. FRA PRAKTIKANT TIL FAST MEDARBEJDER Lisbeth Kjær fungerer som mentor og fortæller, at der efterhånden har passeret praktikanter gennem hendes hænder fem af dem er blevet som faste medarbejdere på fabrikken. En kvinde af vietnamesisk afstamning fik tilbudt sprogundervisning fra kommunen, samtidig med at hun startede på Odder Vognen. Nogle har været psykisk handicappede. Andre har haft alkoholproblemer eller manglet tiltro til sig selv måske på grund af vanskelig opvækst. En kvinde blev fyret fra sit tidligere job på grund af længere tids kræftsygdom. Da hun blev syg anden gang, lovede Lisbeth Kjær Lisbeth Kjær (tv)»vi synes, vi er forpligtede til at hjælpe dem, der trods alt kan komme ud på arbejdsmarkedet.«12 13

8 TEKST OG FOTO HENNING SCHWARZ TEKST OG FOTO HENNING SCHWARZ PRAKTIKPLADS EFTER ÉN OPRINGNING Lyt til borgernes ønsker, så stiger motivationen MERE GULEROD MINDRE PISK Mindre end et år efter at handlingsplanen blev færdig, begynder Odder at kunne mærke de første gode resultater. Et vigtigt element er den positive oplevelse, for borgeren, for virksomheden og for jobcenteret Odder ligger et par og tyve kilometer syd for Århus i idylliske landlige omgivelser. Kommunen har indbyggere og en arbejdsstyrke på personer. Ikke lige et sted, man forventer finde alvorlige sociale problemer. Men de er der, siger jobcenterchef Ole Stounbjerg. Stofmisbrug, alkoholisme, angst, depressioner, anoreksi, belastet social opvækst findes også i Odder, der ellers er præget af højt uddannelsesniveau blandt unge og lav arbejdsløshed.»vi har lidt over 200, som er direkte i målgruppen for Bro til Arbejdsmarkedet. Hovedparten har været på kontanthjælp i mere end fem år. Omkring 90 af dem er unge under 30 år tre fjerdedel kvinder mellem 18 og 25 og det var en af grundene til, at vi gik med i projektet med at udarbejde en handlingsplan. Da vi blev spurgt, om vi ville være med i forsøget med en handlingsplan for virksomhedssamarbejdet, tænkte vi, her er anledningen til at få hele organisationen til at arbejde systematisk og sammenhængende med problemerne. Vi har især fokuseret på at få ungdomsledigheden ned. Og det er faktisk lykkedes i det forløbne år.«opgave FOR LOKALSAMFUNDET Odder er omgivet af Skanderborg, Horsens og Århus, og mange arbejdstagere pendler til arbejde i de større byer. Men når det gælder restgruppen i match 4-5, er det de lokale virksomheder, der træder til. Ole Stounbjerg siger:»vi argumenterede for, at vi som lokalsamfund skal prøve at løse en ny opgave, som ikke er blevet løftet kvalificeret nok tidligere. Derfor har vi brug for jer. Og vi vil gerne lave en aftale, hvor I har et setup til at modtage praktikanter, og vi til gengæld forpligter os til at rykke ud, hvis der sker et eller andet. Det mest overraskende var, at firmaerne efterfølgende sagde, hold da op, var det ikke sværere! Vi kommer med en borger og siger, der er sygdom, der er psykiske problemer, der er stoffer og alligevel siger firmaerne, det er jo egentlig ikke så svært!. Det er jo bemærkelsesværdigt.praktikken kræver, at virksomheden har en person, der er villig til at være mentor og en af de gode ting ved Bro til Arbejdsmarkedet er, at vi har fået sat fokus på at bruge mentorordningen og har sat penge af til at betale for en mentor.«rummelighed BETALER SIG Erfaringen i Odder viser, at virksomhederne er stolte over at være rummelige. Men rummelighed kan også være en nøgtern overvejelse. Den første virksomhed, som blev tildelt prisen som Årets rummelige virksomhed, fortalte at prisen faktisk havde åbnet døre på markeder, hvor den sociale profil blev vægtet højt. Og det gode renommé er med til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads. Handlingsplanens værdi»det er ikke sådan, at vi læser i den hver dag, men den har inspireret os til at gøre tingene på en anden måde. Og det har haft en gavnlig effekt,«siger jobcenterchef Ole Stounbjerg. Odder har også gjort meget ud af at give deltagerne en positiv og motiverende oplevelse.»hvis det er muligt, får deltagerne et økonomisk incitament til at deltage. De fleste af dem er jo revalidender, og som sådan kan de få revalideringsydelse eller løntilskud i op til et år, hvis de bliver i virksomheden. Det betyder, at de får en rigtig lønseddel og det er motiverende i sig selv. At virksomheden modtager en refusion fra jobcenteret, mærker revalidenden jo ikke,«siger Ole Stounbjerg. EN GOD INVESTERING Det er dyrt at have folk på passiv ydelse i det sociale system. Så det kan være en god investering at støtte borgere, hvis det kan fastholde dem på arbejdsmarkedet, understreger Ole Stounbjerg.»Det giver også jobcenteret et større spillerum. Hvis en borger er på passiv ydelse, får vi 35 procent af udgifterne refunderet fra staten. Hvis borgeren er aktiv, får vi 65 procent. Så er der også ressourcer til en ekstra indsats, for eksempel hvis borgeren har brug for en psykolog eller et motionstilbud. Desuden prøver vi at være kreative i støttefunktionen. Normalt har vi midler fra det sociale område til at støtte den hjemlige og private funktion, mens jobcentret tager sig af vejen til arbejdsmarkedet. Men de to hænger jo sammen, så vi prøver at få den samme person til at tage sig af begge dele.«ole Stounbjerg er ikke i tvivl om handlingsplanens værdi:»det er jo ikke sådan, at vi læser i den hver dag, men den har inspireret os til at gøre tingene på en anden måde. Det betyder nok, at vi bruger lidt mere gulerod og lidt mindre pisk og det har vist sig at have en gavnlig effekt.«det krævede nytænkning og fleksibilitet, da Odder Kommune i 2007 besluttede at deltage i Bro til Arbejdsmarkedet og udarbejde en handlingsplan, fortæller John Hansen, jobkonsulent på Jobcenter Odder.»Vi er jo ikke så mange i sådan en lille kommune og det er både en fordel og en ulempe. Med otte mennesker omkring bordet kunne vi samle alle, der var med til at udarbejde handlingsplanen. Det betyder, at det var let at holde alle informeret. På den anden side skulle vi jo skaffe tid til det ekstra arbejde. Og vi havde travlt i forvejen.«det endte med, at John Hansen og hans kollega, sagsbehandler Laila Dueholm, delte opgaven imellem sig. Og efter grundige undersøgelser og interviews, og diskussion af handlingsplanens indsatsmål, har de fået helt ny indsigt i, hvad der skal til for at skabe positiv forandring. VIL HAVE RIGTIG ARBEJDE»Vi interviewede alle de involverede virksomheder og en hel del af borgerne. Og blandt dem var det jo ikke alle sammen, der reagerede prompte på en rudekuvert fra kommunen. Til sidst fandt vi ud af at ringe til borgerne i stedet for, og så gik det meget lettere.reaktionen var overraskende positiv, og beskeden var klar: Hvis I behandler os ordentligt og tager os seriøst, vil vi godt være med. Et interview er helt anderledes end vores sædvanlige samtaler med borgerne. Vi spurgte dem jo, fordi de er eksperter på, hvad de selv har oplevet. Mange sagde, at de ikke ønskede at deltage i beskæftigelsesprojekter, men gerne ville direkte ud på en virksomhed. Det understøtter jo tesen i Bro til Arbejdsmarkedet, at vi kan få flere i arbejde ved at samarbejde med rigtige arbejdspladser.«hvad ØNSKER DU SELV?»Jeg havde netop møde med en ung kvinde her til morgen. Før i tiden ville jeg have placeret hende i vores aktiveringsprojekt. Men nu havde jeg et alternativ. Jeg kunne spørge hende, hvad hun selv ønskede. Hvor hun så sig selv om fem år. Og det viste sig, at hun gerne ville i praktik i Kvickly. Jeg ringede til butikschefen hos Kvickly som er en af vores samarbejdspartnere og han sagde ja. Det betyder, at hendes motivation i hvert fald ikke er dårligere, end da hun trådte ind af døren. Mange borgere i matchgruppe 4-5 vil gerne ud på en rigtig arbejdsplads. Vi skal bare være klar med relevante støttefunktioner, når behovet opstår. «JOHN HANSEN, JOBKONSULENT I ODDER 14 15

9 TEKST DISCUS HANDLINGSPLAN SÅDAN LAVER DU EN FORBEREDELSE DATAINDSAMLING SKRIVEFASEN IMPLEMENTERING Præsentation og drøftelse i LBR Dialog i ledelsen Information om initiativet Projektorganisering Data om udbud af arbejdskraft Data om efterspørgsel efter arbejdskraft Data om den beskæftigelsesrettede indsats Opsamling på de tre datasæt Udarbejde delnotat til indsatsmål Drøftelse af indsatsmål Udarbejdelse af handlingsplan Visionsseminar Implementeringsplan En vigtig del af arbejdet med handlingsplanen ligger i selve forarbejdet. Alle relevante aktører i kommunen skal inddrages fra begyndelsen. Det skaber ejerskab og opbakning. Samtidig letter det implementeringen. DRØFTELSE I LBR Handlingsplanen bør forankres i Det Lokale Beskæftigelsesråd, LBR. Dermed sikres opbakning og bredt ejerskab til handlingsplanen. Drøftelserne i LBR medvirker til, at relevante parter bakker op om strategien med at prioritere inddragelse af lokale virksomheder i indsatsen for ledige med andre problemer end ledighed. DIALOG MELLEM POLITISK LEDELSE OG FORVALTNINGSLEDELSE Det er nødvendigt, at der fra politisk hold er fuld opbakning til at styrke virksomhedssamarbejdet. Som minimum bør det politiske niveau og forvaltningsledelsen drøfte, hvordan handlingsplanen skal spille sammen med beskæftigelsesplanen. INFORMATION OM INITIATIVET En del af forarbejdet er at informere medarbejderne i jobcentret, samarbejdspartnere og lokale virksomheder. Lokale virksomheder og organisationer informeres via nyhedsmail eller artikler i lokalaviser. PROJEKTORGANISERING Der nedsættes en styregruppe bestående af jobcentrets ledelse, repræsentanter fra LBR og relevante politiske udvalg i kommunen. Styregruppen holdes orienteret om forløbet og drøfter løbende resultater. Der indsamles viden om lokale problemstillinger og udfordringer: Om jobcentrets målgrupper, virksomhedernes indstilling til samarbejde med jobcentret og den beskæftigelsesmæssige indsats. INDSAMLING AF DATA OM JOBCENTRETS MÅLGRUPPER For at få et overblik over jobcentrets målgrupper indsamles data om personer med problemer udover ledighed. Som opfølgning gennemføres interviews med borgere, der har deltaget i indslusningsforløb. Som alternativ afholdes møde med ledere og evt. medarbejdere for kontanthjælps-, sygedagpenge- og fleksjobområdet i jobcentret. DATA OM VIRKSOMHEDER Mulighederne for indslusning i lokale virksomheder undersøges. Første element er en kvantitativ kortlægning af private og offentlige virksomheder i lokalområdet. Dernæst udsendes et spørgeskema for at afdække virksomhedernes muligheder for samarbejde med jobcentret. Interviews med ledere og medarbejderrepræsentanter fra lokale virksomheder supplerer resultaterne. DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS I KOMMUNEN Der indsamles data om den eksisterende beskæftigelsesrettede indsats i kommunen. For eksempel (1) sammenfatning og systematisering af eksisterende skriftligt materiale, (2) interviews med ledelse og udvalgte medarbejdere i jobcentret og (3) interviews med relevante samarbejdspartnere. FORMULERING AF INDSATSMÅL Der udarbejdes et samlet notat med data fra den sociale kortlægning, virksomhedsundersøgelsen og undersøgelsen af den beskæftigelsesrettede indsats. Notatet giver en samlet præsentation af de udfordringer, der udspringer af jobcentrets målgrupper, virksomhedernes indstilling til samarbejdet og den beskæftigelsesrettede indsats. Efter forarbejdet og indsamling af viden kan handlingsplan udarbejdes. DRØFTELSE AF UDFORDRINGER MED BESLUTNINGSTAGERE Et kort resume beskriver de væsentligste lokale udfordringer i den fremtidige beskæftigelsesindsats. Dette resume skal bruges som oplæg til en politisk og strategisk drøftelse af udfordringer, ambitioner og mål for beskæftigelsesindsatsen. SKABELON TIL EN HANDLINGSPLAN Der udarbejdes et udkast til en handlingsplan for samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne som kan indeholde følgende punkter: Indledning En kort redegørelse for baggrunden, formålet og afsender. Redegørelse for lokale udfordringer På baggrund af den sociale kortlægning, virksomhedsundersøgelsen og beskrivelsen af den eksisterende beskæftigelsesmæssige indsats redegøres for lokale udfordringer. Målsætning og konkrete indsatsmål Indsatsmålene er handlingsplanens hovedærinde og skal derfor vægtes højt i omfang og detaljeringsgrad. Det er ikke så afgørende, hvor mange indsatsmål der opstilles, blot de er fyldestgørende i forhold til de udfordringer, kommunen kan stå med i samarbejdet med virksomhederne om indslusning på særlige vilkår. Handlingsplan Beskæftigelsesplan Der redegøres kort for processen med udarbejdelse af handlingsplanen og for, hvordan handlingsplanens målsætninger skal understøtte beskæftigelsesplanen. Datagrundlaget Hvis handlingsplanen bygger på et omfattende datamateriale, kan tal, grafer og tabeller præsenteres i et afsnit for sig. Når de tre faser er gennemført, og handlingsplanen ligger klar, skal den præsenteres, drøftes og implementeres i jobcentrets daglige drift. INDSATSMÅL PÅ VISIONSSEMINAR Første skridt er at præsentere handlingsplanen, for eksempel på et visionsseminar, hvor alle relevante aktører er repræsenteret. Det er afgørende, at man opnår almindelig konsensus om intentionerne i handlingsplanen, og at kendskabet til planen rækker ud over jobcentret. Planen kan ikke implementeres uden et samarbejde med virksomhederne og en lang række andre interessenter. IMPLEMENTERING Når handlingsplanen er præsenteret og godkendt, skal indsatsmålene implementeres i jobcentrets daglige drift. Der udpeges en ansvarlig for implementering og løbende evaluering af handlingsplanens indsatsmål. Den ansvarlige indkalder relevante personer til implementerings- og evalueringsmøder. Formålet er at drøfte status og opfyldelse af handlingsplanens indsatsmål

10 De fire modeller Overordnet set kan rekrutteringsforløbene samles i fire modeller, der alle har det fælles træk, at de ledige gennemgår et praktikforløb i virksomheden. Modellerne er udførligt beskrevet på Model 1 Én praktikant ad gangen i virksomheden Model 3 Trænings- og rekrutteringsafdeling i virksomheden TEKST DISCUS OG HENNING SCHWARZ FOTO MICHAEL ALTSCHUL/VISUEL MEDIE HANDLINGSPLANEN ER PÅ PLADS HVAD NU? Nyhedsbreve En del jobcentre udsender et nyhedsbrev for at holde interessenter informeret om handlingsplanens fremskridt. Nogle steder i form af en PDF-fil, som sendes pr. , andre steder i trykt form. Model 2 En eller flere åbne pladser til praktikanter i virksomheden Model 4 Virksomheden tager imod praktikanter i hold Der er flere måder at gribe det an på, når handlingsplanen skal implementeres. Kommunernes fremgangsmåde er forskellige, afhængigt af specifikke indsatsmål og lokale forhold Handlingsplanen er færdig, måske oven i købet trykt og indbundet. Men i vid udstrækning er den stadig hemmelig. Kun få kender til den ud over dem, der har været med til at lave den. Hvad nu? 1. Første step er at synliggøre handlingsplanen over for de relevante målgrupper. 2. Næste step er at sætte aktiviteterne i gang. 3. Tredje step er at revidere planen når tiden er inde. De 12 kommuner, som i første omgang udarbejdede handlingsplaner, har hver valgt forskellige fremgangsmåder, fordi de lokale omstændigheder og indsatsmål var forskellige. Der er dog nogle gennemgående træk: Det er vigtigt at synliggøre handlingsplanen over for dem, der skal implementere den og få dem personligt involveret. De skal med andre ord tage ejerskab til handlingsplanen. Det drejer sig typisk om medarbejdere i jobcentret, virksomheder og faglige organisationer i området og måske også aktiveringssteder og uddannelsesinstitutioner. Ofte er der tale om en mental omstilling, fordi et tættere samarbejde med virksomhederne ofte vil betyde, at virksomhederne bliver et sted, hvor ledige kan blive opkvalificeret til at komme ud på arbejdsmarkedet. SPROG ELLER ARBEJDE FØRST? I Albertslund var det vigtigste indsatsmål at mindske ledigheden blandt borgere med udenlandsk baggrund. Her startede man processen med et internt seminar i jobcenteret, hvor deltagerne var jobkonsulenter og sprogskolelærere. Et af Albertslunds indsatsmål var at få mere danskundervisning ude på arbejdspladserne. Men et relevant diskussionsemne var for eksempel, om det vigtigste er at lære dansk, før man kommer ud på en arbejdsplads, eller om det vigtigste er at komme ud på arbejdspladsen så hurtigt som muligt og lære dansk samtidig. På seminaret blev emnet gennemdiskuteret, og på den måde tog både jobkonsulenter og sproglærere et ansvar for resultatet. SEMINAR FOR VIRKSOMHEDER I Vesthimmerland involverede jobcentret en række virksomheder allerede i præsentationen: Det var helt i overensstemmelse med et af hovedindsatsmålene, nemlig at etablere samarbejde med flere virksomheder. Sammen med nogle af de virksomheder, som havde været med under udarbejdelsen af handlingsplanen, inviterede jobcentret andre virksomheder i området til et eftermiddagsseminar. Her præsenterede jobcenterchefen handlingsplanen og strategien for, hvordan jobcenteret ville arbejde sammen med virksomhederne. Bro til Arbejdsmarkedet lægger op til fire forskellige modeller for samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder, og disse modeller blev diskuteret i mindre grupper. Igen blev der lagt vægt på, at de, der senere skulle arbejde med at implementere handlingsplanen, også var med til at definere, hvordan det skulle gøres. NY AFTALE MED FAGFORBUND I Horsens tog man fat på et stadigt tilbagevendende emne, når det gælder aktivering: Hvordan sikrer man, at praktikperioden for ledige i virksomhedspraktik ikke bliver unødigt lang? I Horsens havde kommunen og fagforbund tidligere aftalt en ramme for praktikforløb på maksimalt fire uger. Jobcenteret arrangerede et seminar, der havde 150 deltagere fra faglige organisationer, virksomheder, integrationsrådet, jobcenteret og andre interesserede. Her kunne jobcenteret blandt andet dokumentere, at Horsens havde en restgruppe af ledige, som simpelthen ikke kunne gøres klar til arbejdsmarkedet på fire uger. Et af handlingsplanens indsatsmål var derfor simpelthen at åbne op for en ny aftale om, at praktikperioden kunne forlænges udover de fire uger. De kommunale aktiveringssteder var også med til seminaret. De havde en aftale med de faglige organisationer om, hvilke opgaver der kunne løses på praktikstederne. Må de pakke skruer? Må de sy tøj til kulturfestivaller i byen? Må de pakke julepynt? Disse vigtige emner blev diskuteret i grupper ved små cafeborde. Formålet var egentlig at skabe et fællesskab, så alle kunne sige ja til at arbejde for handlingsplanens indsatsmål. Og nu havde man altså siddet over for hinanden og nikket ja til nye aftaler. GANG I AKTIVITETERNE Nu skal der sættes gang i aktiviteterne. De, der har ansvaret, bør efterfølgende mødes med jævne mellemrum for at holde øje med, hvordan det går. Det er en god ide at etablere en følgegruppe af relevante interessenter, der for eksempel mødes hver anden måned eller en gang i kvartalet og gennemgår resultaterne, indsatsmål for indsatsmål. Det giver mulighed for at bringe processen tilbage på sporet, hvis der er behov for justeringer. Lav et kort notat om hvert indsatsmål, som senere kan dokumentere udviklingen. EN DYNAMISK PROCES De kommunale beskæftigelsesplaner definerer i forvejen en cyklus med en årlig gennemgang og revision, der endeligt skal godkendes af byrådene den 1. januar. Det er en god ide at lade handlingsplanen følge den cyklus. Faktisk har de 12 første kommuner, der har udarbejdet handlingsplaner, indarbejdet dem i deres beskæftigelsesplaner, hvilket dels er logisk, dels en fordel for alle parter. Handlingsplanen er jo i vid udstrækning en operationalisering af nogle punkter i beskæftigelsesplanen. På den måde bliver beskæftigelsesplanen mere konkret. Samtidig har beskæftigelsesplanen stor politisk bevågenhed og involverer både Det lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesudvalget. Ved revisionen er det vigtigt at huske på, at handlingsplanen ikke er hugget i sten. Den er en del af en dynamisk proces og kan altså netop revideres, når man konstaterer, at der er behov for det. Det er heller ikke utænkeligt, at nye indsatsmål opstår undervejs, og det vil være rimeligt at tilføje dem, så handlingsplanen netop hele tiden forholder sig til den konkrete virkelighed i kommunen

11 OM BRO TIL ARBEJDSMARKEDET Ideen om jobcenter-handlingsplaner blev udviklet som en del af Arbejdsmarkedsstyrelsens initiativ, Bro til Arbejdsmarkedet samarbejde om virksomhedernes sociale engagement. På internettet kan du læse mere om udarbejdelse af handlingsplaner og de foreløbige erfaringer. Du kan også downloade handlingsplaner fra en række jobcentre, der allerede har lavet handlingsplaner og har gjort sig deres første erfaringer. p UMLOUD UNTD