BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER"

Transkript

1 S TATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER ANALYSE SBI 2014:05

2

3 Boligmarkedet uden for de store byer Analyse Jacob Norvig Larsen Hans Thor Andersen Karin Haldrup Anders Rhiger Hansen Mette Hove Jacobsen Jesper Ole Jensen SBi 2014:05 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

4 Titel Boligmarkedet uden for de store byer Undertitel Analyse Serietitel SBi 2014:05 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2014 Forfattere Jacob Norvig Larsen, Hans Thor Andersen, Karin Haldrup, Anders Rhiger Hansen, Mette Hove Jacobsen, Jesper Ole Jensen Sprog Dansk Sidetal 138 Litteraturhenvisninger SIde 123 Emneord Boligmarked, byfornyelse, social kapital, lokalsamfund, dårlige boliger, regionalpolitik, boligpolitik, landdistrikter, yderområder, udkantsområder, strukturforandring, urbanisering ISBN Fotos Omslag Udgiver Karin Haldrup, Jesper Ole Jensen, Jacob Norvig Larsen I Vestervig har en nabo købt og nedrevet et gammelt, udtjent hus og i stedet etableret et grønt areal forskønnet med kunst (Foto: Karin Haldrup) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Metode og datagrundlag... 7 Registerdata... 7 Andre datakilder... 7 Data fra kommunerne... 7 Observationer og interviews... 8 Forskningsrapportens indhold Regionalgeografisk beskrivelse af husholdningernes demografi, socioøkonomi, flytteadfærd, arbejdsmarkedstilknytning samt boligmarkedsudviklingen Demografiske ændringer Husstandstype og husstandsstørrelse Flytninger Husholdningernes økonomi Erhvervsudvikling Boligmarked Temaer i lokal boligmarkeds- og samfundsudvikling og case studier i tre kommuner Skolelukning og lokalsamfundsudvikling Lokalsamfundsudvikling Kendetegn ved socialt og økonomisk bæredygtige lokalsamfund social kapital Byfornyelse, indsatspulje og nedrivning af dårlige boliger millioner kroner til indsatspulje Yderligere 400 millioner kroner i Casestudier Hjørring Kommune. Tema: Servicetilpasning Præsentation af kommunen Bystruktur Demografisk udvikling Beskæftigelse og uddannelse Skolestruktur Boligmarkedet i Hjørring Lokalsamfund Støtte til lokalsamfund Hundelev: Eksempel på et aktivt lokalsamfund Kommunal planlægning og initiativer Områdefornyelse Nedrivning af tomme boliger Udfordringer og muligheder Thisted Kommune: Markeds- og civilsamfundsbaseret byfornyelse Præsentation af kommunen Bystruktur Demografisk udvikling Beskæftigelse og erhvervsudvikling i Thisted kommune Skolestruktur Stedbundne potentialer og profilering som klimakommune Organisation og social kapital National og lokal landdistriktspolitik Tomme huse, nedrivninger og istandsættelser af boliger Tomme, ældre og skæmmende boliger

6 Nedrivning indsats og behov Nedrivning og byfornyelse i Thisted kommune Eksempler på lokalsamfund styrket i partnerskab mellem kommune og borgere i Thisted kommune Introduktion af fire bysamfund Bedsted og Frøstrup Byfornyelse i Vestervig Vestervigs historie og seneste udvikling Byfornyelse i partnerskab mellem kommune og Vestervigs borgere Finansiering og resultater Ejendomsmarkedets udvikling i Vestervig Byfornyelse i Hørdum Præsentation af Hørdum Nedrivning og byforskønnelse i Hørdum Hørdum Danmarks kedeligste by? Ejendomsmarkedets udvikling i Hørdum Udfordringer og muligheder Bolig- og byfornyelse i partnerskab mellem borgere og kommunen Lokal organisering, social kapital og boligmarkedets udvikling Observerede markedstendenser i Thisted Kommunes landdistrikter Faaborg-Midtfyn Kommune: Differentieret planlægning, byfornyelse og aktivitetshuse Præsentation af kommunen Bystruktur Demografisk udvikling Beskæftigelse, uddannelse og indkomster Virksomheder, arbejdspladser, pendling Skolestruktur Boligmarkedet i Faaborg-Midtfyn Kommune Salgstider Salgspriser og tvangsauktioner Todelt boligmarked Lokalsamfundsudvikling bæredygtige civilsamfund Netværk og ildsjæle Betydningen af fælles normer og værdier? Kommunens rolle i lokalsamfundsudvikling Kommunal planlægning og statslig politik Lokale arbejdspladser og statslige reformer Byomdannelse og byfornyelse Tomme og forfaldne huse og offentlig støttet nedrivning Udfordringer og muligheder Udfordringer og udviklingsmuligheder Langsigtet økonomisk og territoriel strukturforandring Konklusioner på case-analyser Litteratur Bilag 1. Registerdata Bilag 2. Interview, møder mv Bilag 3. Projektets følgegruppe Bilag 4. Nøgletal

7 Forord Projektet Boligmarkedet uden for de store byer er udført af en forskergruppe ved SBi, Aalborg Universitet København bestående af Jacob Norvig Larsen, Hans Thor Andersen, Karin Haldrup, Anders Rhiger Hansen, Mette Hove Jacobsen og Jesper Ole Jensen. Projektet undersøger for det første den overordnede regionalgeografiske udvikling med hensyn til demografi, økonomi og boligmarked. For det andet er der i tre casestudier mere dybtgående fokuseret på, hvordan tre kommuner aktivt tager den udfordring op, som stilles af en generel strukturændring med øget urbanisering og aldrende befolkning i områderne uden for de store byer. Analyserne bygger dels på statistiske data, dels på observationer, interviews og dokumentariske studier i forbindelse med feltarbejde. En lang række personer i Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn kommuner har stillet tid, erfaring og viden til rådighed for forskerne. Vi ønsker hermed at rette en stor tak til alle de, der venligt har bidraget til projektet. Også projektets følgegruppe takkes for nyttige og konstruktive forslag og kommentarer. På baggrund af nærværende analyse er udarbejdet en sammenfatning, Boligmarkedet uden for de store byer. Sammenfatning, der beskriver, hvordan man skaber investeringssikkerhed i områder med stor affolkning, mange tomme boliger og overflødige bygninger, se sbi.sk/sammenfatning. Projektet er støttet af Nykredits Fond. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København By, Bolig og Ejendomme Februar 2014 Hans Thor Andersen Forskningschef 5

8 6

9 Indledning Metode og datagrundlag Undersøgelsen omfatter to hoveddele. Den første er en generel, overvejende deskriptiv del, der primært bygger på statistiske data og som behandler en række af de nævnte analysedimensioner for landet som helhed, men med fokus på udviklingen i områderne uden for de store byer og på regionale forskelligheder. Den anden hoveddel omfatter case-analyser i de tre kommuner Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn. Nedenfor redegøres der kort for metode og data i de to dele af undersøgelsen. Der er taget afsæt i flere typer af datakilder: 1. Registerdata fra Danmarks Statistik 2. Andre datakilder (Danmarks Statistiks statistikbanken og Realkreditrådet) 3. Data fra kommunerne 4. Observationer og interviews i udvalgte kommuner I dette kapitel vil undersøgelsens kvantitative datagrundlag og forskellige datakilder blive beskrevet. Registerdata Til analyserne i kapitel 1 og en del af analyserne i kapitel 3, 4 og 5 anvendes registeroplysninger fra Danmarks Statistik for hele befolkningen i perioden SBi har fra disse registre fået adgang til individoplysninger om blandt andet køn, alder, uddannelsesniveau og indkomst. Som det grundlæggende analyseniveau i den statistiske del af undersøgelsen er valgt sogne i Danmark, fordi det åbner mulighed for at undersøge udvikling på subkommunalt niveau. Registeroplysningerne på individniveau er aggregeret til at udgøre information på sogneniveau (udførlig beskrivelse i bilag). Andre datakilder For at få information omkring salgstider er der lavet et udtræk fra Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik. Dette udtræk giver mulighed for at følge udviklingen i kommunerne i perioden 1. kvartal 2004 til 2. kvartal Udtræk fra Statistikbanken (Danmarks Statistik) har desuden givet informationer omkring til- og fraflytninger samt antallet af tomme boliger i kommunerne. Data fra kommunerne De tre kommuner har stillet store mængder information til rådighed om en række forhold af betydning for udviklingen i lokale boligmarkeder. Der er benyttet en række kommunale plandokumenter og anden dokumentation, herunder vedrørende befolkningsudvikling, lokal økonomisk udvikling, nedrivninger af tomme huse mv. Materialet omfatter både kvantitative og kvalitative data, herunder kortmateriale. Metodemæssigt har den benyttede sogneopdeling i nogle af de statistiske analyser den svaghed, at det ikke er muligt at adskille byer og landdistrikter entydigt, da sogne kan rumme en eller flere byer af forskellig størrelse (forskellig byklasse) og samtidig indeholde landzone-områder. Derfor kan sogneopdelingen vise lidt andre tendenser end de statistikker, der baserer sig 7

10 på data for konkrete byer og for landdistrikter. Desuden er nogle sognegrænser ændret sig over tid, og at sognene i kommunen under et ikke nødvendigvis falder inden for kommunegrænsen. Fordelen ved den sognebaserede statistik er det lave aggregeringsniveau, men der må samtidig tages forbehold for de usikkerheder, der kan være forbundet med den. Observationer og interviews Kvalitative data er, foruden fra kommunernes forvaltningers dokumentation, indhentet ved feltbesøg og observation samt en række interviews i de tre kommuner Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn. De interviewede nøglepersoner omfatter repræsentanter for lokale boligmarkedsrelaterede virksomheder (finansieringsvirksomheder og ejendomsmæglere), kommunale forvaltninger (planlægning, byfornyelse, kultur, social- og sundhed ), lokale frivillige foreninger (borgerforeninger, idrætsforeninger, fritidsklubber, mv.) og lokalpolitiske organisationer (lokalråd). Der er udført to runder feltbesøg i hver kommune. Opgaven i den første besøgsrunde, som foregik primo oktober 2013, var primær at kortlægge og beskrive den aktuelle situation med hensyn til boligmarked, finansieringsbetingelser og planforhold. Den anden runde besøg fandt sted medio november og havde fokus på at analysere udvalgte dele af lokal- og civilsamfundsudviklingen i de tre kommuner. Desuden blev politiske og forvaltningsmæssige indsatser til afhjælpning af planlægningsmæssige problemer med usælgelige og forfaldne ejendomme og andre følger af befolkningsmæssig tilbagegang undersøgt. Endelig var der fokus på civilsamfundsorganisationers rolle i lokal udvikling (social kapital) og på samspillet mellem civilsamfund og offentlige og markedsbaserede organisationer. Forskningsrapportens indhold Kapitel 1 indeholder en regionalgeografisk beskrivelse af husholdningernes demografi, socioøkonomi, flytteadfærd, arbejdsmarkedstilknytning samt oplysninger om udviklingen på boligmarkedet. Data præsenteres med kort, diagrammer og tabeller. Kapitel 2 indeholder en kort, litteraturbaseret redegørelse for eksisterende viden vedrørende byfornyelse uden for de store byer med fokus på nedrivninger, erfaringer med skolelukninger og lokalsamfundsudvikling samt en mere teoretisk inspireret diskussion af lokalsamfundsudvikling og social kapital. I kapitlerne 3, 4 og 5 præsenteres resultater af case-analyserne i Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn kommuner. Kapitel 6 indeholder konklusion og sammenfatning af de udfordringer og muligheder, som er identificeret i analyserne. 8

11 1. Regionalgeografisk beskrivelse af husholdningernes demografi, socioøkonomi, flytteadfærd, arbejdsmarkedstilknytning samt boligmarkedsudviklingen 1.1. Demografiske ændringer Befolkningens vækst i Danmark har været aftagende gennem de sidste mange år; ikke alene er tilvæksten aftagende, den er i voksende grad også baseret på indvandring. Denne er især gået til storbyerne, fremfor alt København. Samlet har der siden 1990erne været en klar befolkningsvækst i Østog Midtjylland, samt Hovedstadsregionen samt Odense og Ålborg. Tilvækst og tilbagegangen er generelt af beskedent omfang, men enkelte kommuner skiller sig markant ud således fik Vallensbæk en kraftig tilvækst i perioden. Når der er grund til at holde øje med befolkningsudviklingen i forbindelse med et studie af boligmarkedet er det selvfølgeligt fordi der er en direkte sammenhæng mellem denne og den potentielle boligefterspørgsel. Et vigende befolkningsunderlag resulterer i stagnerende ejendomspriser, længere liggetider og begyndende vanskeligheder med i det hele taget at få solgt ledige boliger. Herved truer den negative spiral for boligejerne: Stadigt flere til salg-skilte præger landsbyer og småbyer, flere ejendomme mangler vedligeholdelse, priserne nedsættes til stadighed og vanskelighederne ved at sælge boliger bliver alvorlige. I sidste ende risikerer en række boligejere ikke at kunne finansiere den nødvendige fornyelse, f.eks.. af varmeanlæg eller isolering, og ender med en ejendom præget af nedslidning og forfald. Tabel 1.1. Befolkningsvækst og tilbagegang fordelt på kommuner i udvalgte perioder. Antal kommuner m. befolkningstab m. befolkningstab større end -0, m befolkningsvækst større end +-0, m befolkningsvækst Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriets nøgletal. Den samlede ændring i de enkelte kommuners folketal har i perioden varieret mellem 0,25 og 0,5 procent årligt for landet som helhed. Det fremgår at langt hovedparten af kommunerne i perioden har oplevet en befolkningstilvækst, jf tabellen: For hele perioden havde 78 ud af 98 en befolkningsvækst, der dog for halvdelens vedkommende var mindre end en halv procent årligt i gennemsnit. Omvendt mistede 6 kommuner gennemsnitlig mere end en halv procent af deres befolkning årligt i samme periode. Tabellen viser samtidig at der er tale om et stigende antal kommuner med befolkningstilbagegang; fra at udgøre en femtedel for hele perioden er antallet af kommuner med nedgang i folketallet nu tæt på halvdelen af alle kommuner, heraf har hver tiende gennemsnitlig mistet mere end en halv procent af folketallet årligt, mens ca. hver fjerde har oplevet en gennemsnitlig vækst i folketallet på mere end en halv procent de seneste år. 9

12 årlig æ i bef (%) Figur 1.1. Danske kommuner rangordnet efter gennemsnitlig befolkningsudvikling i perioden Kilde: Statistikbanken. Udviklingen kan også ses i diagrammet, der viser de danske kommuner (2007-inddelingen) rangordnet efter vækst i folketallet for perioderne Figuren viser en beskeden spredning når hele perioden tages i betragtning; meget få kommuner har oplevet tab eller vækst på mere end en procent af folketallet. Når figuren sammenlignes med tabellen bliver det klart, at den store forskydning i antal vækst- og tilbagegangskommuner finder sted i de seneste år, dvs. fra midten af 00 erne. Men som helhed er der tale om en moderat forandring i perioden. Tabellen og figur 1.1. kan ikke bruges til at vurdere den regionale udvikling, det kræver en geografisk tilgang. Figur 1.2. er en opgørelse af befolkningsvæksten i perioden Det er umiddelbart klart at tilvæksten er koncentreret til storbyer og storbynære kommuner, mens kommuner i landets periferi mod syd, vest og nord oplevede tilbagegang i perioden. Figur 1.2. Befolkningstilvækst i Danmark på kommuneniveau Det fremgår at storbyregionerne samt Midtjylland har oplevet den største tilvækst. Øerne, Lolland samt Tønder den største nedgang i indbyggertallet. 10 Den danske befolkning er på vej mod en generel aldring; antallet af levendefødte er blevet reduceret i de seneste år: Gennem 2000erne var fødselstallet

13 årligt på ca , men er siden krisens gennemslag reduceret markant til knap i Den samlede fertilitet er i samme periode reduceret fra knap 1,9 barn pr. kvinde til godt 1,7. Denne forandring betyder både en mindre, fremtidig arbejdsstyrke, men også en stigende gennemsnitsalder, ligesom den stigende middellevetid medvirker til at øge den aldersmæssige forskydning. Figur 1.3. Andelen af unge (20-29 årige) i Danmark 2014 fordelt på kommuner. Det fremgår klart at storbyerne samt de større byer Herning, Horsens og Esbjerg har den største andel. Den mest mobile aldersgruppe er de unge (se senere) og der er derfor grund til at rette opmærksomheden mod den regionale fordeling af de unge, her de 20 til 29 årige og den nyere udvikling med hensyn til lokalisering. Andelen af unge i 20erne varierer mellem knap 4 og knap 24 procent af befolkningen i de enkelte kommuner; øerne samt de storbynære kommuner omkring Århus og København har den laveste andel, jf. figur 1.3. Til gengæld er andelen høj netop i Århus og København, men som sagt også i de øvrige storbyer. Der er antagelig en klar sammenhæng med udbuddet af uddannelsestilbud i de samme storbyer. Figur 1.4 viser et markant træk ved udviklingen i Danmark gennem de seneste seks år; de kommuner, der i forvejen havde en relativ høj andel unge har oplevet den største tilvækst i samme alderssegment. De unge, der er den mest mobile aldersgruppe, koncentreres i storbyerne og nogle få større byer. Dette vil sandsynligvis få markante, langsigtede effekter på den regionale udvikling i landet og dermed boligmarkedet. Ældresegmentet, det vil sige de 65+ årige, er især koncentreret i landdistrikter, især Lolland-Falster, øerne, Vestsjælland og Nordjylland. Andelen af ældre borgere har ændret sig markant gennem de seneste årtier; tidligere havde København og Frederiksberg kommuner nogle af landets højeste andele ældre (omkring 25 procent), men kommunerne er i dag karakteriseret ved ganske lave andele ældre borgere og har som konsekvens heraf nedlagt plejehjemspladser og omdannet ældreboliger til ungdomsboliger som følge af den ændrede befolkningssammensætning. 11

14 Figur 1.4. Ændringen i antal unge fordelt på kommuner. De lyseste kommuner på figuren har oplevet den største tilbagegang, de mørkeste den kraftigste tilvækst. Sidstnævnte er især sket i storbyregionerne, men interessant nok også i Norddjurs kommune. Figur 1.5. Andel ældre (65+ årige) i Danmark 2012 fordelt på kommuner. Det ses at denne aldersgruppe især er koncentreret i landets nordvestlige og sydøstlige landsdele samt i Nordvestsjælland. Den laveste andel ældre er godt 10 procent og den højeste 33 procent. Sidstnævnte indebærer selvsagt en betydelig udfordring for den kommunale økonomi, men også for tilpasningen af boligsektoren. 12

15 Figur 1.6. Ændring af antal ældre (65+årige) i de enkelte kommuner. Det bemærkes at den laveste tilvækst har fundet sted i Hovedstaden, øerne, Lolland-Falster, Tønder og i enkelte kommuner i Nordjylland. Omvendt er det især kommunerne omkring de to største byer, der har oplevet en tilvækst af ældre. Udviklingen siden 2007 viser en fortsat beskeden tilvækst i antallet af ældre i Hovedstadens centrale kommuner samt i Lolland-Falster, Langeland, Ærø, Tønder, Mors, Vesthimmerland og Brønderslev kommuner. Derimod har kommunerne omkring det centrale København fået en ganske voldsom stigning i antallet af ældre borgere, helt op til 56 procent på kun seks år. Figur 1.7. Danmarks statistiks fremskrivning af befolkningen fordelt på kommuner fra 2012 til 2040; aldersgruppen årige. Kommuner med sort vil have en tilvækst i antal unge sammenlignet med 2012 mens de øvrige kommuner vil opleve en tilbagegang. 13

16 Figur 1.8. Danmarks statistiks fremskrivning af befolkningen fordelt på kommuner fra 2012 til 2040; aldersgruppen 65+ årige. Samtlige kommuner forventes at have en tilvækst i antal ældre som følge af den generelle forgubning; tilvæksten er især kraftig i landets to største byregioner. Her ses resultatet af suburbaniseringen i 1960erne og 1970erne tydeligt; nutidens ældre borgere er de unge familier, der for årtier siden flyttede fra København og Frederiksberg for at få plads og råd til en moderne bolig. De tidligere børnerige kvarterer er i dag sølvbryllups eller måske snarere guldbryllupskvarterer. Når figur 1.7 og 1.8 sammenlignes er det bemærkelsesværdigt at især Lolland-Falster, Mors og Tønder har den mindste tilvækst; det tyder på at de på undervejs mod en bedre balance med hensyn til befolkningens alderssammensætning. Mens antallet af unge i alderen år vil reduceres i store dele af landet og især på øerne, samt Nordvestsjælland, Vestjylland samt Tønder, Lolland og Assens kommuner, hvor denne aldersgruppe bliver omtrent halveret, så sker tilvæksten af ældre dels i de centrale byregioner, men også i de storbynære kommuner på Sjælland. Kommunerne i yderdanmark vil som helhed opleve en beskeden tilvækst i antal ældre frem mod Samlet vil andelen af ældre være voksende i de kommende årtier Husstandstype og husstandsstørrelse Børnefamilierne, der engang var den typiske husstand i Danmark, er i dag en minoritet: De fleste familier omfatter en person (ca. 53 procent af alle familier), mens par med børn kun udgør 20 procent og par uden børn ca 26 procent af familierne. Det fremgår af figur 1.9 at især København og Frederiksberg har meget høje andele enlige, henholdsvis 70 og 67 procent af alle familier. De laveste andele findes i kommunerne omkring København og Århus og afspejler et typisk livsfasebetinget opdeling af befolkningen i en storby: De centrale bydele med de mindste og billigste boliger tiltrækker unge, der lægger vægt på centralitet og overkommelig husleje, mens forstæderne især bebos af børnefamilier med behov for plads og komfort. Den generelt høje hyppighed af enpersoners husstande i Danmark afspejler et generelt højt velfærdsniveau. 14

17 Figur 1.9. Familier bestående af en person relativt fordelt på kommuner Børnefamilierne, forstået som par med børn, er koncentreret til storbyernes forstæder, men er som helhed jævnt fordelt over landet. Kun dele af det sydlige Danmark samt København og Frederiksberg, skiller sig ud med en markant lavere andel. Denne husstandstype, der tidligere var den dominerende antalsmæssigt, er i dag reduceret til at udgøre en mindre del, omkring 16 procent af alle husstande, på landsplan. Når der alligevel er stor bevågenhed omkring børnefamilierne fra kommunernes side, så skyldes det ikke mindst, at det er i etableringsfasen børnefamiliernes lokalisering kan påvirkes. Figur Andelen af familier bestående af par (gifte eller samboende) med børn En tredje og vigtig husstandstype, der i dag udgør omkring hver fjerde husstand, består af par (gifte eller samboende) uden børn. Den er præget af ældre par, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Den er særligt udbredt i Nord-, 15

18 Vest- og Sydjylland, øerne, Lolland samt dele af Fyn og Sjælland. Den laveste andel forekommer i storbyerne, især København og Frederiksberg Flytninger Befolkningens bevægelser omfatter som bekendt dels den naturlige tilvækst, dels migration eller flytning. I takt med befolkningens forgubning og den stadigt faldende fertilitet, er flytninger kommet til at spille den afgørende rolle på lands og på lokalt plan. Antal flytninger Alder i år Figur Antal flytninger i Danmark 2013 fordelt efter alder. Kilde: Statistikbanken. Mobiliteten i Danmark er stærkt præget af befolkningens alderssammensætning; således er flyttefrekvensen forholdsvis beskeden indtil års alderen, hvorefter den stiger dramatisk. Efter få år falder flyttefrekvensen kraftigt og trods megen fremhævelse af ældres frihed til at flytte efter lyst og interesser, ikke mindst italesat af ejendomsudviklere med sigte på ældresegmentet, ses dette at have et beskedent omfang. Flyttefrekvensen falder støt med alderen. 16 Figur Nettomigration 2006 i Danmark fordelt på kommuner. Figuren viser nettomigrationen i procent af befolkningen i De lyseste kommuner har nettofraflytning, de mørkeste kommuner nettotilflytning.

19 Den indenlandske migration er dels stærkt præget af den aldersbetingede mobilitet, det vil først og fremmest sige de unge, dels præget af omskiftende retning og som konsekvens heraf betydelig ændring over relativ kort tid. Figur Nettomigration 2012 i Danmark fordelt på kommuner. Figuren viser nettomigrationen i procent af befolkningen i De lyseste kommuner har nettofraflytning, de mørkeste kommuner nettotilflytning. En sammenligning af figur 1.12 og 1.13 viser flyttemønstrets hurtige forandring; mens en række kommuner i 2006 i det sydlige Danmark oplevede en nettotilflytning (bl.a. Lolland-Falster, Bornholm, store dele af Fyn, det østjyske bybånd samt overgangszonen mellem Hovedstadsregionen og det øvrige Sjælland), så er billedet radikalt anderledes i 2012: Her er det kun de fire største byer, der oplever en nettotilflytning samt Åbenrå og Vejle kommuner. Udviklingen er tydeligvis gået mod en koncentration af befolkningen i de store uddannelsesbyer antal personer I alt Tilflytning Fraflytning Nettoflytning Figur Antal til- og fraflyttede Faaborg-Midtfyn kommune fordelt på aldersgrupper og i alt i En nærmere analyse af flyttestrømmene viser for det første, at nettostrømmene er sammensat af to betydeligt større og næsten lige store bruttostrømme (til- og fraflytninger). Ses der nærmere på den aldersbetingede flyt- 17

20 temønster, jfr. figur , træder et klart mønster frem: Der er stort set tale om balance mellem til- og fraflytning i de tre kommuner Faaborg- Midtfyn, Hjørring og Thisted. Den udslagsgivne faktor er reelt aldersgruppen af 17 til 24 årige. antal personer I alt Tilflytning Fraflytning Nettoflytning Figur Antal til- og fraflyttede Hjørring kommune fordelt på aldersgrupper og i alt i antal personer I alt Tilflytning Fraflytning Nettoflytning Figur Antal til- og fraflyttede Thisted kommune fordelt på aldersgrupper og i alt i Den store forskel i absolut forstand mellem netto og bruttostrømmene betyder også at kommunerne uden for de større byer ikke kan betragtes som områder, hvorfra der sker en massiv flugt. Der er som udgangspunkt stort set balance; den udslagsgivende aldersgruppe er de årige. Når tilog fraflytningen i øvrigt er omtrent lige stor er det klart, at der fortsat er mange, der vælger bosætter sig i de tre kommuner i undersøgelsen. 18

21 1.2. Husholdningernes økonomi Figur Andel offentligt forsørgede af de årige Andelen varierer betydeligt med minimumværdi på knap 12 procent og maksimumværdi på godt 36 procent af aldersgruppen. Figuren afspejler den regionaløkonomiske udvikling gennem de seneste år, hvor de storbyperifere landsdele har haft relativt vanskeligt ved at fastholde beskæftigelse og befolkning i den erhvervsaktive alder. Rebild, Skanderborg og store dele af Hovedstadsregionen skiller sig ud med en markant lavere andel på offentlig forsørgelse. Figur Andel førtidspensionister 2012 som procent af årige. Andelen varierer fra godt 2 procent (de lyste områder) til op mod 15 procent (de mørkeste områder). Det fremgår at især de perifere kommuner har markant højere andele uden billedet dog er entydigt. 19

22 Såvel andelen af som udviklingen i antallet af offentligt forsørgede personer er kun ændret i mindre omfang i de seneste år til trods for flere forsøg på at øge arbejdskraftudbuddet. Figur Ændringen i andel førtidspensionister i perioden fordelt på kommuner. De mørkeblå områder har oplevet en forøgelse af antallet af førtidspensionister på helt op til 35 procent i perioden, mens de lyseste områder primært omkring Hovedstaden har haft en betydelig nedgang i antal førtidspensionister. Store dele af Jylland har oplevet ret moderate ændringer i perioden. Udviklingen i antal førtidspensionister fra den økonomiske afmatning satte ind i 2007 og frem til 2012 afspejler ikke den regionale udvikling. Ganske vist er der sket en klar stigning i antallet af førtidspensionister i yderdanmark, men det samme gælder Århus. Til gengæld er der sket en markant nedgang i Hovedstaden og to kommuner på Sjælland samt Norddjurs kommune. Sidstnævnte regnes som regel til yderdanmark trods sin nære beliggenhed til Århus Erhvervsudvikling Det økonomiske tilbageslag, der for alvor satte ind i 2009, har haft en betydelig effekt på beskæftigelsens regionale fordeling. Overordnet har det især været fremstillingserhvervene og bygge- og anlægssektoren, der har mærket den økonomiske opbremsning. I disse sektorer, der på landsplan omfatter knap 18 procent af alle arbejdspladser, reduceredes beskæftigelsen med næsten en sjettedel. 20 Tabel 1.2. Befolkningens beskæftigelse i Danmark fordelt på hovederhverv 2012 og udviklingen fordelt på hovederhverv. Andel af samlet beskæftigelse Udvikling Landbrug m.m. 2,8-8,92 Industri m.m. 11,8-17,61 Byggeri og anlæg 5,8-13,88 Handel og transport 20,4-7,43 Hotel & restaurant 3,3 2,54 Kommunikation, tele, it 3,7-2,76 Bank- og finansvirksomhed m.m. 4,7-2,10 Rådgivning F&U 5,4-2,00 Anden service 7,9-3,66 Offentlig virksomhed 34,2 1,49 I alt 100-5,1 Kilde: Statistikbanken.

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING

BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING SBI 2014:04 Boligmarkedet uden for de store byer Sammenfatning Hans Thor Andersen Jacob

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 2014. Fokus på det skæve Danmark

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 2014. Fokus på det skæve Danmark BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 4 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 214 Fokus på det skæve Danmark Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 3. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne

Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013 Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb November, 2013 Indhold Introduktion til AlmenIndkøb og den almene boligsektor Information om AlmenIndkøb og den almene boligsektors

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg nr. 1 2014 BEDRE Overblik Temperaturen på Aalborg Foråret er over os. Vi mærker det i luften, og i denne udgave af BEDREOverblik kan vi også konstatere

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren

Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren 3. april 2013 Højsæsonen for sommerhuskøb står for døren Højsæsonen for køb af sommerhuse står for døren. Netop i andet kvartal er det en kendsgerning, at handlen med sommerhuse automatisk løftes betydeligt

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere