BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER"

Transkript

1 S TATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER ANALYSE SBI 2014:05

2

3 Boligmarkedet uden for de store byer Analyse Jacob Norvig Larsen Hans Thor Andersen Karin Haldrup Anders Rhiger Hansen Mette Hove Jacobsen Jesper Ole Jensen SBi 2014:05 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

4 Titel Boligmarkedet uden for de store byer Undertitel Analyse Serietitel SBi 2014:05 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2014 Forfattere Jacob Norvig Larsen, Hans Thor Andersen, Karin Haldrup, Anders Rhiger Hansen, Mette Hove Jacobsen, Jesper Ole Jensen Sprog Dansk Sidetal 138 Litteraturhenvisninger SIde 123 Emneord Boligmarked, byfornyelse, social kapital, lokalsamfund, dårlige boliger, regionalpolitik, boligpolitik, landdistrikter, yderområder, udkantsområder, strukturforandring, urbanisering ISBN Fotos Omslag Udgiver Karin Haldrup, Jesper Ole Jensen, Jacob Norvig Larsen I Vestervig har en nabo købt og nedrevet et gammelt, udtjent hus og i stedet etableret et grønt areal forskønnet med kunst (Foto: Karin Haldrup) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Metode og datagrundlag... 7 Registerdata... 7 Andre datakilder... 7 Data fra kommunerne... 7 Observationer og interviews... 8 Forskningsrapportens indhold Regionalgeografisk beskrivelse af husholdningernes demografi, socioøkonomi, flytteadfærd, arbejdsmarkedstilknytning samt boligmarkedsudviklingen Demografiske ændringer Husstandstype og husstandsstørrelse Flytninger Husholdningernes økonomi Erhvervsudvikling Boligmarked Temaer i lokal boligmarkeds- og samfundsudvikling og case studier i tre kommuner Skolelukning og lokalsamfundsudvikling Lokalsamfundsudvikling Kendetegn ved socialt og økonomisk bæredygtige lokalsamfund social kapital Byfornyelse, indsatspulje og nedrivning af dårlige boliger millioner kroner til indsatspulje Yderligere 400 millioner kroner i Casestudier Hjørring Kommune. Tema: Servicetilpasning Præsentation af kommunen Bystruktur Demografisk udvikling Beskæftigelse og uddannelse Skolestruktur Boligmarkedet i Hjørring Lokalsamfund Støtte til lokalsamfund Hundelev: Eksempel på et aktivt lokalsamfund Kommunal planlægning og initiativer Områdefornyelse Nedrivning af tomme boliger Udfordringer og muligheder Thisted Kommune: Markeds- og civilsamfundsbaseret byfornyelse Præsentation af kommunen Bystruktur Demografisk udvikling Beskæftigelse og erhvervsudvikling i Thisted kommune Skolestruktur Stedbundne potentialer og profilering som klimakommune Organisation og social kapital National og lokal landdistriktspolitik Tomme huse, nedrivninger og istandsættelser af boliger Tomme, ældre og skæmmende boliger

6 Nedrivning indsats og behov Nedrivning og byfornyelse i Thisted kommune Eksempler på lokalsamfund styrket i partnerskab mellem kommune og borgere i Thisted kommune Introduktion af fire bysamfund Bedsted og Frøstrup Byfornyelse i Vestervig Vestervigs historie og seneste udvikling Byfornyelse i partnerskab mellem kommune og Vestervigs borgere Finansiering og resultater Ejendomsmarkedets udvikling i Vestervig Byfornyelse i Hørdum Præsentation af Hørdum Nedrivning og byforskønnelse i Hørdum Hørdum Danmarks kedeligste by? Ejendomsmarkedets udvikling i Hørdum Udfordringer og muligheder Bolig- og byfornyelse i partnerskab mellem borgere og kommunen Lokal organisering, social kapital og boligmarkedets udvikling Observerede markedstendenser i Thisted Kommunes landdistrikter Faaborg-Midtfyn Kommune: Differentieret planlægning, byfornyelse og aktivitetshuse Præsentation af kommunen Bystruktur Demografisk udvikling Beskæftigelse, uddannelse og indkomster Virksomheder, arbejdspladser, pendling Skolestruktur Boligmarkedet i Faaborg-Midtfyn Kommune Salgstider Salgspriser og tvangsauktioner Todelt boligmarked Lokalsamfundsudvikling bæredygtige civilsamfund Netværk og ildsjæle Betydningen af fælles normer og værdier? Kommunens rolle i lokalsamfundsudvikling Kommunal planlægning og statslig politik Lokale arbejdspladser og statslige reformer Byomdannelse og byfornyelse Tomme og forfaldne huse og offentlig støttet nedrivning Udfordringer og muligheder Udfordringer og udviklingsmuligheder Langsigtet økonomisk og territoriel strukturforandring Konklusioner på case-analyser Litteratur Bilag 1. Registerdata Bilag 2. Interview, møder mv Bilag 3. Projektets følgegruppe Bilag 4. Nøgletal

7 Forord Projektet Boligmarkedet uden for de store byer er udført af en forskergruppe ved SBi, Aalborg Universitet København bestående af Jacob Norvig Larsen, Hans Thor Andersen, Karin Haldrup, Anders Rhiger Hansen, Mette Hove Jacobsen og Jesper Ole Jensen. Projektet undersøger for det første den overordnede regionalgeografiske udvikling med hensyn til demografi, økonomi og boligmarked. For det andet er der i tre casestudier mere dybtgående fokuseret på, hvordan tre kommuner aktivt tager den udfordring op, som stilles af en generel strukturændring med øget urbanisering og aldrende befolkning i områderne uden for de store byer. Analyserne bygger dels på statistiske data, dels på observationer, interviews og dokumentariske studier i forbindelse med feltarbejde. En lang række personer i Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn kommuner har stillet tid, erfaring og viden til rådighed for forskerne. Vi ønsker hermed at rette en stor tak til alle de, der venligt har bidraget til projektet. Også projektets følgegruppe takkes for nyttige og konstruktive forslag og kommentarer. På baggrund af nærværende analyse er udarbejdet en sammenfatning, Boligmarkedet uden for de store byer. Sammenfatning, der beskriver, hvordan man skaber investeringssikkerhed i områder med stor affolkning, mange tomme boliger og overflødige bygninger, se sbi.sk/sammenfatning. Projektet er støttet af Nykredits Fond. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København By, Bolig og Ejendomme Februar 2014 Hans Thor Andersen Forskningschef 5

8 6

9 Indledning Metode og datagrundlag Undersøgelsen omfatter to hoveddele. Den første er en generel, overvejende deskriptiv del, der primært bygger på statistiske data og som behandler en række af de nævnte analysedimensioner for landet som helhed, men med fokus på udviklingen i områderne uden for de store byer og på regionale forskelligheder. Den anden hoveddel omfatter case-analyser i de tre kommuner Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn. Nedenfor redegøres der kort for metode og data i de to dele af undersøgelsen. Der er taget afsæt i flere typer af datakilder: 1. Registerdata fra Danmarks Statistik 2. Andre datakilder (Danmarks Statistiks statistikbanken og Realkreditrådet) 3. Data fra kommunerne 4. Observationer og interviews i udvalgte kommuner I dette kapitel vil undersøgelsens kvantitative datagrundlag og forskellige datakilder blive beskrevet. Registerdata Til analyserne i kapitel 1 og en del af analyserne i kapitel 3, 4 og 5 anvendes registeroplysninger fra Danmarks Statistik for hele befolkningen i perioden SBi har fra disse registre fået adgang til individoplysninger om blandt andet køn, alder, uddannelsesniveau og indkomst. Som det grundlæggende analyseniveau i den statistiske del af undersøgelsen er valgt sogne i Danmark, fordi det åbner mulighed for at undersøge udvikling på subkommunalt niveau. Registeroplysningerne på individniveau er aggregeret til at udgøre information på sogneniveau (udførlig beskrivelse i bilag). Andre datakilder For at få information omkring salgstider er der lavet et udtræk fra Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik. Dette udtræk giver mulighed for at følge udviklingen i kommunerne i perioden 1. kvartal 2004 til 2. kvartal Udtræk fra Statistikbanken (Danmarks Statistik) har desuden givet informationer omkring til- og fraflytninger samt antallet af tomme boliger i kommunerne. Data fra kommunerne De tre kommuner har stillet store mængder information til rådighed om en række forhold af betydning for udviklingen i lokale boligmarkeder. Der er benyttet en række kommunale plandokumenter og anden dokumentation, herunder vedrørende befolkningsudvikling, lokal økonomisk udvikling, nedrivninger af tomme huse mv. Materialet omfatter både kvantitative og kvalitative data, herunder kortmateriale. Metodemæssigt har den benyttede sogneopdeling i nogle af de statistiske analyser den svaghed, at det ikke er muligt at adskille byer og landdistrikter entydigt, da sogne kan rumme en eller flere byer af forskellig størrelse (forskellig byklasse) og samtidig indeholde landzone-områder. Derfor kan sogneopdelingen vise lidt andre tendenser end de statistikker, der baserer sig 7

10 på data for konkrete byer og for landdistrikter. Desuden er nogle sognegrænser ændret sig over tid, og at sognene i kommunen under et ikke nødvendigvis falder inden for kommunegrænsen. Fordelen ved den sognebaserede statistik er det lave aggregeringsniveau, men der må samtidig tages forbehold for de usikkerheder, der kan være forbundet med den. Observationer og interviews Kvalitative data er, foruden fra kommunernes forvaltningers dokumentation, indhentet ved feltbesøg og observation samt en række interviews i de tre kommuner Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn. De interviewede nøglepersoner omfatter repræsentanter for lokale boligmarkedsrelaterede virksomheder (finansieringsvirksomheder og ejendomsmæglere), kommunale forvaltninger (planlægning, byfornyelse, kultur, social- og sundhed ), lokale frivillige foreninger (borgerforeninger, idrætsforeninger, fritidsklubber, mv.) og lokalpolitiske organisationer (lokalråd). Der er udført to runder feltbesøg i hver kommune. Opgaven i den første besøgsrunde, som foregik primo oktober 2013, var primær at kortlægge og beskrive den aktuelle situation med hensyn til boligmarked, finansieringsbetingelser og planforhold. Den anden runde besøg fandt sted medio november og havde fokus på at analysere udvalgte dele af lokal- og civilsamfundsudviklingen i de tre kommuner. Desuden blev politiske og forvaltningsmæssige indsatser til afhjælpning af planlægningsmæssige problemer med usælgelige og forfaldne ejendomme og andre følger af befolkningsmæssig tilbagegang undersøgt. Endelig var der fokus på civilsamfundsorganisationers rolle i lokal udvikling (social kapital) og på samspillet mellem civilsamfund og offentlige og markedsbaserede organisationer. Forskningsrapportens indhold Kapitel 1 indeholder en regionalgeografisk beskrivelse af husholdningernes demografi, socioøkonomi, flytteadfærd, arbejdsmarkedstilknytning samt oplysninger om udviklingen på boligmarkedet. Data præsenteres med kort, diagrammer og tabeller. Kapitel 2 indeholder en kort, litteraturbaseret redegørelse for eksisterende viden vedrørende byfornyelse uden for de store byer med fokus på nedrivninger, erfaringer med skolelukninger og lokalsamfundsudvikling samt en mere teoretisk inspireret diskussion af lokalsamfundsudvikling og social kapital. I kapitlerne 3, 4 og 5 præsenteres resultater af case-analyserne i Hjørring, Thisted og Faaborg-Midtfyn kommuner. Kapitel 6 indeholder konklusion og sammenfatning af de udfordringer og muligheder, som er identificeret i analyserne. 8

11 1. Regionalgeografisk beskrivelse af husholdningernes demografi, socioøkonomi, flytteadfærd, arbejdsmarkedstilknytning samt boligmarkedsudviklingen 1.1. Demografiske ændringer Befolkningens vækst i Danmark har været aftagende gennem de sidste mange år; ikke alene er tilvæksten aftagende, den er i voksende grad også baseret på indvandring. Denne er især gået til storbyerne, fremfor alt København. Samlet har der siden 1990erne været en klar befolkningsvækst i Østog Midtjylland, samt Hovedstadsregionen samt Odense og Ålborg. Tilvækst og tilbagegangen er generelt af beskedent omfang, men enkelte kommuner skiller sig markant ud således fik Vallensbæk en kraftig tilvækst i perioden. Når der er grund til at holde øje med befolkningsudviklingen i forbindelse med et studie af boligmarkedet er det selvfølgeligt fordi der er en direkte sammenhæng mellem denne og den potentielle boligefterspørgsel. Et vigende befolkningsunderlag resulterer i stagnerende ejendomspriser, længere liggetider og begyndende vanskeligheder med i det hele taget at få solgt ledige boliger. Herved truer den negative spiral for boligejerne: Stadigt flere til salg-skilte præger landsbyer og småbyer, flere ejendomme mangler vedligeholdelse, priserne nedsættes til stadighed og vanskelighederne ved at sælge boliger bliver alvorlige. I sidste ende risikerer en række boligejere ikke at kunne finansiere den nødvendige fornyelse, f.eks.. af varmeanlæg eller isolering, og ender med en ejendom præget af nedslidning og forfald. Tabel 1.1. Befolkningsvækst og tilbagegang fordelt på kommuner i udvalgte perioder. Antal kommuner m. befolkningstab m. befolkningstab større end -0, m befolkningsvækst større end +-0, m befolkningsvækst Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriets nøgletal. Den samlede ændring i de enkelte kommuners folketal har i perioden varieret mellem 0,25 og 0,5 procent årligt for landet som helhed. Det fremgår at langt hovedparten af kommunerne i perioden har oplevet en befolkningstilvækst, jf tabellen: For hele perioden havde 78 ud af 98 en befolkningsvækst, der dog for halvdelens vedkommende var mindre end en halv procent årligt i gennemsnit. Omvendt mistede 6 kommuner gennemsnitlig mere end en halv procent af deres befolkning årligt i samme periode. Tabellen viser samtidig at der er tale om et stigende antal kommuner med befolkningstilbagegang; fra at udgøre en femtedel for hele perioden er antallet af kommuner med nedgang i folketallet nu tæt på halvdelen af alle kommuner, heraf har hver tiende gennemsnitlig mistet mere end en halv procent af folketallet årligt, mens ca. hver fjerde har oplevet en gennemsnitlig vækst i folketallet på mere end en halv procent de seneste år. 9

12 årlig æ i bef (%) Figur 1.1. Danske kommuner rangordnet efter gennemsnitlig befolkningsudvikling i perioden Kilde: Statistikbanken. Udviklingen kan også ses i diagrammet, der viser de danske kommuner (2007-inddelingen) rangordnet efter vækst i folketallet for perioderne Figuren viser en beskeden spredning når hele perioden tages i betragtning; meget få kommuner har oplevet tab eller vækst på mere end en procent af folketallet. Når figuren sammenlignes med tabellen bliver det klart, at den store forskydning i antal vækst- og tilbagegangskommuner finder sted i de seneste år, dvs. fra midten af 00 erne. Men som helhed er der tale om en moderat forandring i perioden. Tabellen og figur 1.1. kan ikke bruges til at vurdere den regionale udvikling, det kræver en geografisk tilgang. Figur 1.2. er en opgørelse af befolkningsvæksten i perioden Det er umiddelbart klart at tilvæksten er koncentreret til storbyer og storbynære kommuner, mens kommuner i landets periferi mod syd, vest og nord oplevede tilbagegang i perioden. Figur 1.2. Befolkningstilvækst i Danmark på kommuneniveau Det fremgår at storbyregionerne samt Midtjylland har oplevet den største tilvækst. Øerne, Lolland samt Tønder den største nedgang i indbyggertallet. 10 Den danske befolkning er på vej mod en generel aldring; antallet af levendefødte er blevet reduceret i de seneste år: Gennem 2000erne var fødselstallet

13 årligt på ca , men er siden krisens gennemslag reduceret markant til knap i Den samlede fertilitet er i samme periode reduceret fra knap 1,9 barn pr. kvinde til godt 1,7. Denne forandring betyder både en mindre, fremtidig arbejdsstyrke, men også en stigende gennemsnitsalder, ligesom den stigende middellevetid medvirker til at øge den aldersmæssige forskydning. Figur 1.3. Andelen af unge (20-29 årige) i Danmark 2014 fordelt på kommuner. Det fremgår klart at storbyerne samt de større byer Herning, Horsens og Esbjerg har den største andel. Den mest mobile aldersgruppe er de unge (se senere) og der er derfor grund til at rette opmærksomheden mod den regionale fordeling af de unge, her de 20 til 29 årige og den nyere udvikling med hensyn til lokalisering. Andelen af unge i 20erne varierer mellem knap 4 og knap 24 procent af befolkningen i de enkelte kommuner; øerne samt de storbynære kommuner omkring Århus og København har den laveste andel, jf. figur 1.3. Til gengæld er andelen høj netop i Århus og København, men som sagt også i de øvrige storbyer. Der er antagelig en klar sammenhæng med udbuddet af uddannelsestilbud i de samme storbyer. Figur 1.4 viser et markant træk ved udviklingen i Danmark gennem de seneste seks år; de kommuner, der i forvejen havde en relativ høj andel unge har oplevet den største tilvækst i samme alderssegment. De unge, der er den mest mobile aldersgruppe, koncentreres i storbyerne og nogle få større byer. Dette vil sandsynligvis få markante, langsigtede effekter på den regionale udvikling i landet og dermed boligmarkedet. Ældresegmentet, det vil sige de 65+ årige, er især koncentreret i landdistrikter, især Lolland-Falster, øerne, Vestsjælland og Nordjylland. Andelen af ældre borgere har ændret sig markant gennem de seneste årtier; tidligere havde København og Frederiksberg kommuner nogle af landets højeste andele ældre (omkring 25 procent), men kommunerne er i dag karakteriseret ved ganske lave andele ældre borgere og har som konsekvens heraf nedlagt plejehjemspladser og omdannet ældreboliger til ungdomsboliger som følge af den ændrede befolkningssammensætning. 11

14 Figur 1.4. Ændringen i antal unge fordelt på kommuner. De lyseste kommuner på figuren har oplevet den største tilbagegang, de mørkeste den kraftigste tilvækst. Sidstnævnte er især sket i storbyregionerne, men interessant nok også i Norddjurs kommune. Figur 1.5. Andel ældre (65+ årige) i Danmark 2012 fordelt på kommuner. Det ses at denne aldersgruppe især er koncentreret i landets nordvestlige og sydøstlige landsdele samt i Nordvestsjælland. Den laveste andel ældre er godt 10 procent og den højeste 33 procent. Sidstnævnte indebærer selvsagt en betydelig udfordring for den kommunale økonomi, men også for tilpasningen af boligsektoren. 12

15 Figur 1.6. Ændring af antal ældre (65+årige) i de enkelte kommuner. Det bemærkes at den laveste tilvækst har fundet sted i Hovedstaden, øerne, Lolland-Falster, Tønder og i enkelte kommuner i Nordjylland. Omvendt er det især kommunerne omkring de to største byer, der har oplevet en tilvækst af ældre. Udviklingen siden 2007 viser en fortsat beskeden tilvækst i antallet af ældre i Hovedstadens centrale kommuner samt i Lolland-Falster, Langeland, Ærø, Tønder, Mors, Vesthimmerland og Brønderslev kommuner. Derimod har kommunerne omkring det centrale København fået en ganske voldsom stigning i antallet af ældre borgere, helt op til 56 procent på kun seks år. Figur 1.7. Danmarks statistiks fremskrivning af befolkningen fordelt på kommuner fra 2012 til 2040; aldersgruppen årige. Kommuner med sort vil have en tilvækst i antal unge sammenlignet med 2012 mens de øvrige kommuner vil opleve en tilbagegang. 13

16 Figur 1.8. Danmarks statistiks fremskrivning af befolkningen fordelt på kommuner fra 2012 til 2040; aldersgruppen 65+ årige. Samtlige kommuner forventes at have en tilvækst i antal ældre som følge af den generelle forgubning; tilvæksten er især kraftig i landets to største byregioner. Her ses resultatet af suburbaniseringen i 1960erne og 1970erne tydeligt; nutidens ældre borgere er de unge familier, der for årtier siden flyttede fra København og Frederiksberg for at få plads og råd til en moderne bolig. De tidligere børnerige kvarterer er i dag sølvbryllups eller måske snarere guldbryllupskvarterer. Når figur 1.7 og 1.8 sammenlignes er det bemærkelsesværdigt at især Lolland-Falster, Mors og Tønder har den mindste tilvækst; det tyder på at de på undervejs mod en bedre balance med hensyn til befolkningens alderssammensætning. Mens antallet af unge i alderen år vil reduceres i store dele af landet og især på øerne, samt Nordvestsjælland, Vestjylland samt Tønder, Lolland og Assens kommuner, hvor denne aldersgruppe bliver omtrent halveret, så sker tilvæksten af ældre dels i de centrale byregioner, men også i de storbynære kommuner på Sjælland. Kommunerne i yderdanmark vil som helhed opleve en beskeden tilvækst i antal ældre frem mod Samlet vil andelen af ældre være voksende i de kommende årtier Husstandstype og husstandsstørrelse Børnefamilierne, der engang var den typiske husstand i Danmark, er i dag en minoritet: De fleste familier omfatter en person (ca. 53 procent af alle familier), mens par med børn kun udgør 20 procent og par uden børn ca 26 procent af familierne. Det fremgår af figur 1.9 at især København og Frederiksberg har meget høje andele enlige, henholdsvis 70 og 67 procent af alle familier. De laveste andele findes i kommunerne omkring København og Århus og afspejler et typisk livsfasebetinget opdeling af befolkningen i en storby: De centrale bydele med de mindste og billigste boliger tiltrækker unge, der lægger vægt på centralitet og overkommelig husleje, mens forstæderne især bebos af børnefamilier med behov for plads og komfort. Den generelt høje hyppighed af enpersoners husstande i Danmark afspejler et generelt højt velfærdsniveau. 14

17 Figur 1.9. Familier bestående af en person relativt fordelt på kommuner Børnefamilierne, forstået som par med børn, er koncentreret til storbyernes forstæder, men er som helhed jævnt fordelt over landet. Kun dele af det sydlige Danmark samt København og Frederiksberg, skiller sig ud med en markant lavere andel. Denne husstandstype, der tidligere var den dominerende antalsmæssigt, er i dag reduceret til at udgøre en mindre del, omkring 16 procent af alle husstande, på landsplan. Når der alligevel er stor bevågenhed omkring børnefamilierne fra kommunernes side, så skyldes det ikke mindst, at det er i etableringsfasen børnefamiliernes lokalisering kan påvirkes. Figur Andelen af familier bestående af par (gifte eller samboende) med børn En tredje og vigtig husstandstype, der i dag udgør omkring hver fjerde husstand, består af par (gifte eller samboende) uden børn. Den er præget af ældre par, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Den er særligt udbredt i Nord-, 15

18 Vest- og Sydjylland, øerne, Lolland samt dele af Fyn og Sjælland. Den laveste andel forekommer i storbyerne, især København og Frederiksberg Flytninger Befolkningens bevægelser omfatter som bekendt dels den naturlige tilvækst, dels migration eller flytning. I takt med befolkningens forgubning og den stadigt faldende fertilitet, er flytninger kommet til at spille den afgørende rolle på lands og på lokalt plan. Antal flytninger Alder i år Figur Antal flytninger i Danmark 2013 fordelt efter alder. Kilde: Statistikbanken. Mobiliteten i Danmark er stærkt præget af befolkningens alderssammensætning; således er flyttefrekvensen forholdsvis beskeden indtil års alderen, hvorefter den stiger dramatisk. Efter få år falder flyttefrekvensen kraftigt og trods megen fremhævelse af ældres frihed til at flytte efter lyst og interesser, ikke mindst italesat af ejendomsudviklere med sigte på ældresegmentet, ses dette at have et beskedent omfang. Flyttefrekvensen falder støt med alderen. 16 Figur Nettomigration 2006 i Danmark fordelt på kommuner. Figuren viser nettomigrationen i procent af befolkningen i De lyseste kommuner har nettofraflytning, de mørkeste kommuner nettotilflytning.

19 Den indenlandske migration er dels stærkt præget af den aldersbetingede mobilitet, det vil først og fremmest sige de unge, dels præget af omskiftende retning og som konsekvens heraf betydelig ændring over relativ kort tid. Figur Nettomigration 2012 i Danmark fordelt på kommuner. Figuren viser nettomigrationen i procent af befolkningen i De lyseste kommuner har nettofraflytning, de mørkeste kommuner nettotilflytning. En sammenligning af figur 1.12 og 1.13 viser flyttemønstrets hurtige forandring; mens en række kommuner i 2006 i det sydlige Danmark oplevede en nettotilflytning (bl.a. Lolland-Falster, Bornholm, store dele af Fyn, det østjyske bybånd samt overgangszonen mellem Hovedstadsregionen og det øvrige Sjælland), så er billedet radikalt anderledes i 2012: Her er det kun de fire største byer, der oplever en nettotilflytning samt Åbenrå og Vejle kommuner. Udviklingen er tydeligvis gået mod en koncentration af befolkningen i de store uddannelsesbyer antal personer I alt Tilflytning Fraflytning Nettoflytning Figur Antal til- og fraflyttede Faaborg-Midtfyn kommune fordelt på aldersgrupper og i alt i En nærmere analyse af flyttestrømmene viser for det første, at nettostrømmene er sammensat af to betydeligt større og næsten lige store bruttostrømme (til- og fraflytninger). Ses der nærmere på den aldersbetingede flyt- 17

20 temønster, jfr. figur , træder et klart mønster frem: Der er stort set tale om balance mellem til- og fraflytning i de tre kommuner Faaborg- Midtfyn, Hjørring og Thisted. Den udslagsgivne faktor er reelt aldersgruppen af 17 til 24 årige. antal personer I alt Tilflytning Fraflytning Nettoflytning Figur Antal til- og fraflyttede Hjørring kommune fordelt på aldersgrupper og i alt i antal personer I alt Tilflytning Fraflytning Nettoflytning Figur Antal til- og fraflyttede Thisted kommune fordelt på aldersgrupper og i alt i Den store forskel i absolut forstand mellem netto og bruttostrømmene betyder også at kommunerne uden for de større byer ikke kan betragtes som områder, hvorfra der sker en massiv flugt. Der er som udgangspunkt stort set balance; den udslagsgivende aldersgruppe er de årige. Når tilog fraflytningen i øvrigt er omtrent lige stor er det klart, at der fortsat er mange, der vælger bosætter sig i de tre kommuner i undersøgelsen. 18

21 1.2. Husholdningernes økonomi Figur Andel offentligt forsørgede af de årige Andelen varierer betydeligt med minimumværdi på knap 12 procent og maksimumværdi på godt 36 procent af aldersgruppen. Figuren afspejler den regionaløkonomiske udvikling gennem de seneste år, hvor de storbyperifere landsdele har haft relativt vanskeligt ved at fastholde beskæftigelse og befolkning i den erhvervsaktive alder. Rebild, Skanderborg og store dele af Hovedstadsregionen skiller sig ud med en markant lavere andel på offentlig forsørgelse. Figur Andel førtidspensionister 2012 som procent af årige. Andelen varierer fra godt 2 procent (de lyste områder) til op mod 15 procent (de mørkeste områder). Det fremgår at især de perifere kommuner har markant højere andele uden billedet dog er entydigt. 19

22 Såvel andelen af som udviklingen i antallet af offentligt forsørgede personer er kun ændret i mindre omfang i de seneste år til trods for flere forsøg på at øge arbejdskraftudbuddet. Figur Ændringen i andel førtidspensionister i perioden fordelt på kommuner. De mørkeblå områder har oplevet en forøgelse af antallet af førtidspensionister på helt op til 35 procent i perioden, mens de lyseste områder primært omkring Hovedstaden har haft en betydelig nedgang i antal førtidspensionister. Store dele af Jylland har oplevet ret moderate ændringer i perioden. Udviklingen i antal førtidspensionister fra den økonomiske afmatning satte ind i 2007 og frem til 2012 afspejler ikke den regionale udvikling. Ganske vist er der sket en klar stigning i antallet af førtidspensionister i yderdanmark, men det samme gælder Århus. Til gengæld er der sket en markant nedgang i Hovedstaden og to kommuner på Sjælland samt Norddjurs kommune. Sidstnævnte regnes som regel til yderdanmark trods sin nære beliggenhed til Århus Erhvervsudvikling Det økonomiske tilbageslag, der for alvor satte ind i 2009, har haft en betydelig effekt på beskæftigelsens regionale fordeling. Overordnet har det især været fremstillingserhvervene og bygge- og anlægssektoren, der har mærket den økonomiske opbremsning. I disse sektorer, der på landsplan omfatter knap 18 procent af alle arbejdspladser, reduceredes beskæftigelsen med næsten en sjettedel. 20 Tabel 1.2. Befolkningens beskæftigelse i Danmark fordelt på hovederhverv 2012 og udviklingen fordelt på hovederhverv. Andel af samlet beskæftigelse Udvikling Landbrug m.m. 2,8-8,92 Industri m.m. 11,8-17,61 Byggeri og anlæg 5,8-13,88 Handel og transport 20,4-7,43 Hotel & restaurant 3,3 2,54 Kommunikation, tele, it 3,7-2,76 Bank- og finansvirksomhed m.m. 4,7-2,10 Rådgivning F&U 5,4-2,00 Anden service 7,9-3,66 Offentlig virksomhed 34,2 1,49 I alt 100-5,1 Kilde: Statistikbanken.

Aalborg Universitet. Publication date: 2014. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2014. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Boligmarkedet uden for de store byer Larsen, Jacob Norvig; Andersen, Hans Thor; Haldrup, Karin; Hansen, Anders Rhiger; Jacobsen, Mette Hove; Jensen, Jesper Ole Publication date: 2014

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder December 2008 Fortsat stigende boligudbud 62.621 boliger var til salg på internettet ved udgangen af december 2008, hvilket var 15 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Stabile priser for parcel- og rækkehuse Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

December 2016 D107617

December 2016 D107617 December 2016 Færre udbudte boliger end sidste år Ved udgangen af december 2016 var der på landsplan 53.432 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 35.613 parcel- og rækkehuse, 6.700 ejerlejligheder

Læs mere

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber

Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber PRESSEMEDDELELSE 20. december Ny boligmarkedsstatistik: Faldende huspriser og større enighed mellem sælger og køber Det seneste kvartal er det blevet lidt billigere at købe hus. Der er dog store regionale

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787

Læs mere

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010. Juni 2011 Større boligudbud 70.968 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juni 2011. Udbuddet er fordelt på 47.183 parcel- og rækkehuse, 11.295 ejerlejligheder og 12.490 fritidshuse.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Februar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. Februar 2013 Månedsstigning i antallet af ejerboliger til salg Ved udgangen af februar 2013 var der på landsplan 57.782 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 39.749 parcel- og rækkehuse,

Læs mere

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006.

December Antallet af udbudte fritidshuse er steget 18 procent i forhold til december 2006. December 2007 Flere boliger til salg I slutningen af december var der 54.308 boliger til salg på internettet fordelt på 31.740 parcel- og rækkehuse, 14.516 ejerlejligheder og 8.052 fritidshuse. Det samlede

Læs mere

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse.

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse. Marts 2011 Stadig større boligudbud end sidste år 61.946 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af marts 2011. Udbuddet er fordelt på 41.666 parcel- og rækkehuse, 9.783 ejerlejligheder

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Juli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010.

Juli Færre nedtagne boliger Der blev i juli 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 5,8 pct. færre end juli 2010. Juli 2011 Større boligudbud 71.485 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juli 2011. Udbuddet er fordelt på 47.357 parcel- og rækkehuse, 11.532 ejerlejligheder og 12.596 fritidshuse.

Læs mere

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010.

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010. Februar 2010 Lille stigning i boligudbuddet i februar 54.286 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af februar 2010. Udbuddet fordelte sig med 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING

BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN BOLIGMARKEDET UDEN FOR DE STORE BYER SAMMENFATNING SBI 2014:04 Boligmarkedet uden for de store byer Sammenfatning Hans Thor Andersen Jacob

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

Oktober 2007. Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Oktober 2007 Flere boliger til salg I oktober var der ca. 55.500 boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse steg med 500 fra september til

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober. November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Færre nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser

Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Færre nedtagne boliger end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Oktober 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Ved udgangen af oktober 2016 var der på landsplan 57.578 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.109 parcel- og rækkehuse, 7.244

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år Februar 2016 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af februar 2016 var der på landsplan 53.978 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 36.084 parcel- og rækkehuse, 6.659 ejerlejligheder

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger?

Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:

Læs mere

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år. November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland

Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland Regionalt boligoverblik Bornholm, Vest- og Sydsjælland Boligmarkedsanalytiker Jacob Isaksen jai@nykredit.dk 44 55 13 64 28. november 2016 Huspriserne steg pænt i 2015, og pilen peger fortsat op Vendingen

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere