Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte
|
|
- Jørgen Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003
2 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen 5 Det købstadsmæssige præg og bygningernes karakter 6 Bygningers højde, bredde og tagform 7 Facadens opbygning 9 Facadematerialer 11 Vinduer og kviste 12 Skilte 15 Døre, porte og trapper 18 Gesimser og andre bygningsdetaljer 20 Baldakiner og markiser 22 Vinduer og flag 23 Før og nu billeder 24 Retningslinier for ombygning og facadeændringer 25 Ansøgning sådan gør man 27 Bilag: Klassiske pigmenter til facadefarver 28 Vejledningen er udarbejdet af Præstø Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Skilte- og Facadeudvalget. Medudgivere er Præstø Bevaringsforening og Præstø Handels- og Erhvervsforening. Tekst og foto: Teknisk Forvaltning og Skilte- og Facadeudvalget. Enkelte fotos er venligst udlånt af Benny Antik og Torben Ahlborn SEAS. 2
3 Forord Skilte- og Facadeudvalget blev oprettet i 1990 af Præstø Bevaringsforening, Præstø Handelsog Erhvervsforening og Præstø Kommune. Præstø Kommune besluttede i 2000 at der skulle igangsættes en revision af Skilte- og Facadevejledningen fra Der er lagt vægt på at lave en læsevenlig og overskuelig vejledning, som forretningsindehavere, husejere, håndværkere m.fl. kan få stor gavn af i forbindelse med diverse skilteog facadeprojekter. Vejledningen er udarbejdet af Skilte- og Facadeudvalget. Den har været udsendt til kommentering i de to foreninger og er efterfølgende godkendt af Præstø Kommune. Forord Bevaringsforeningen Vi hører næsten dagligt, at Præstø har nogle værdier, som vi bør værne om, og det er vores håb, at denne vejledning vil være et værdifuldt værktøj for det fremtidige arbejde. Siden den første udgave af Skilte- og Facadevejledningen blev udgivet i 1990, synes vi i Bevaringsforeningen, at vi er nået meget langt. Vores største problem i mange år var de manglende lokalplaner, og her især for bymidten. Det problem er løst, og vi har nu lokalplaner for næsten alle områder i kommunen. Vi har haft en del diskussioner Skilte- og Facadeudvalgets medlemmer imellem, men de er altid blevet løst i enighed med den gode dialog, som vi har haft mellem interessepartnerne. For os er det helt klart, at vi har de samme interesser, at bevare ægtheden i vores by, som er en del af vores fælles kulturarv. Vi tror og håber på, at denne vejledning kan holde lige så længe som første udgave. Præstø Bevaringsforening. Benny Hansen Forord Præstø Handels og Erhvervsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening har deltaget aktivt i udarbejdelsen af denne Skilte- og Facadevejledning i samarbejde med Præstø Kommune og Præstø Bevaringsforening. Der er under udarbejdelsen lagt vægt på tanken om, at Præstø fortsat skal fremstå som Gammel Købmandsby, byen med de smukke gamle huse, et sted hvor der er rart at bo, men også et sted hvor der er godt at handle. Det er også i Handelsstandsforeningens medlemmers interesse at bevare og også gerne udbygge den række af smukke renoverede/moderniserede bygninger som præger vores handelsgade, torve og stræder, og som er med til at gøre Præstø til en hyggelig by. Vi har forsøgt i denne vejledning at indarbejde behørig hensyntagen til alle, som enten vil bygge nyt, bygge til eller renovere og modernisere, således at arbejdet ikke bliver unødvendigt besværliggjort. Vi ønsker at respektere de gamle huse og bygninger, sideløbende med at vi fastholder Præstø som en levende handelsby i regionen. På vegne af Præstø Handels- og Erhvervsforening. Agnethe Hviid 3
4 Indledning Vejledningen er udarbejdet til brug for husejere, butiksindehavere, håndværkere og andre der står foran en ombygning eller vedligeholdelse af facader, herunder opsætning af skilte eller andre ændringer på facaden. Baggrund for vejledningen Gennem det seneste årti er der sket en markant forbedring af bygningerne og bymiljøet i Præstøs bymidteområde. Det er en udvikling som blandt andet er et resultat af mange års arbejde med bymidtens facader og skilte. Mange af butikkerne har i dag en mindre dominerende skiltning end tidligere. Endvidere er store butiksvinduer blevet udskiftet til fordel for mindre vinduer og smukke bygningsdetaljer forsøges i stigende grad bevaret og fremhævet. Skilte- og facadeudvalget har i samarbejde med hus- og butiksejerne m.fl., givet et vigtigt bidrag til det harmoniske bybillede Præstø har i dag. der udarbejdet lokalplaner, hvoraf det fremgår at Skilte- og Facadevejledningens bestemmelser skal respekteres. Samtlige retningslinier for ombygninger og opsætning af skilte m.v. er sammenfattet på side 25. Efterfølgende er der redegjort for fremgangsmåden i forbindelse med gennemførelsen af et ombygningsprojekt, facadeændring m.v. Hvor gælder vejledningen Vejledningen dækker hele bymidteområdet som anført på kortbilaget på den følgende side. Formålet med vejledningen Indeværende vejledning har til formål at informere om de retningslinier der skal følges i forbindelse med skilte- og facadearbejder i bymidten. Samtidigt skal vejledni ngen inspirere husejere og butiksindehavere m.fl., således at de fremtidige ændringer af facader og skilte m.v. er tilpasset byen og købstadsmiljøet. Vejledningen skal medvirke til at bevare bymidtens karakter af en købstad med rødder langt tilbage i tiden samtidigt med at byen fremstår som attraktiv og udviklingsorienteret. Indholdet i vejledningen I vejledningen gennemgås facaden del for del og der er fastsat hovedregler for de enkelte bygningsdele. For hovedparten af bymidten er 4
5 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen Havnepladsen Kittenstræde Fjordstien Rådhusstræde Torvet Hestemøllestræde Jomfrustræde Klosternakken Havnevej Torvestræde Dalstien Rødeledvej Nysøvej Vesterbro Ny Esbjergvej Jernbanevej Strandvejens Tværvej Havnestræde Svend Gønges Torv Priesesstræde Winsløwsvej Adelgade Engvej Per Tyges Torv Antonivej Stadionvej Lindevej vej toftsvej Hestehaveve Østerbro Havevej j Skilte og facadevejledningen gælder indenfor Præstø bymidteområde, hvilket er angivet på ovenstående kortbilag. Hvorvidt der ligeledes er en lokalplan for ejendommen kan oplyses hos Præstø Kommune eller på kommunens hjemmeside 5
6 Det købstadsmæssige præg og bygningernes karakter Præstø bymidte rummer mange bygningsmæssige kvaliteter og det særlige købstadspræg er som helhed velbevaret. Som bykernen fremtræder i dag indgår huse, gader og torve i en sammenhæng på trods af de utallige små variationer, som bygningernes forskellige opførelsestidspunkter og anvendelse har medført. Det smukke bymiljø skal søges bevaret ved nænsom og velovervejet planlægning. Torvet 23, købstadsbebyggelse. Det er afgørende for helhedsindtrykket af en bygning, at bygningens højde i forhold til dens længde, facadernes lodrette og vandrette inddeling, vinduesudformning og taghældning, er harmonisk i forhold til gadens karakter. Ombygninger, facadeændringer og eventuelt nybyggeri skal således indpasses i det eksisterende gadebillede og bymiljø. Nybyggeri kan dog i respekt for det købstadsmæssige præg udformes i en arkitektur der udtrykker den tid som den opføres i. Gesims og Hamburgerfuger, Torvet 23. Købstadsbebyggelse på Torvet. Grønnegade 14, gennemført byfornyelsesprojekt. 6
7 Bygningers højde, bredde og tagform Hovedregler for bygningers højde, bredde og tagform. Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder, bør bygningens højde, dybde og taghældning tilpasses nabobebyggelsen og de omliggende bygninger i øvrigt. Ny bebyggelse bør som hovedregel opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien. Ved nybyggeri over flere grunde bør facaden bearbejdes, så den fremtræder som flere mindre enheder. De fleste huse i det centrale byområde er karakteriseret ved en højde på 1½ til 2½ etage, en husdybde på 8-10 meter og en relativ lille facadelængde. Husene er som reglen opført som sluttet bebyggelse i gadelinien. Højden er i de fleste tilfælde afpasset efter nabohusene og gadens bredde. Den almindelige tagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl, ofte udført med opskalkning. Adelgade. Eksempler på anvendelse af tegl. Bemærk ligeledes opskalkningen på det røde hus. Eksempel på opskalkning. Der forekommer dog mange variationer over dette tema, men generelt er den ensartede taghældning i bymidten med til at danne et roligt gadebillede. Ved nybyggeri skal indtrykket af en traditionel købstadsbebyggelse med forholdsvis ensartede bygningskroppe søges bevaret. Der kan dog ved nybyggeri anvendes moderne bygningsdetaljer, når det sker under hensyntagen til proportionerne m.v. ved de omliggende bygninger. Den anvendte bygningshøjde, bygningsdybde og taghældning ved nybyggeri skal afgøres i hvert enkelte tilfælde. Det skal ske i forhold til nabobebyggelsen og den øvrige omliggende bebyggelse, således at vindueshøjde, gesimser, tagudhæng fremtræder i harmoni fra det ene hus til det andet. 7
8 Strækker et byggeri sig over flere grunde, bør facaden bearbejdes således, at den fremtræder som mindre enheder af hensyn til størrelsesforholdene i forhold til den øvrige bebyggelse. Adelgade 96, et eksempel på brug af genbrugstegl, - mursten, -bindingsværk, - brosten. Adelgade, gadeforløbet i den vestlige ende af Adelgade. Den almindelige tagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl. Denne tagform og tagmateriale giver det rolige og harmoniske købstadspræg. På enkelte bygninger er der anvendt andre tagmaterialer. Adelgade, gadeforløbet i den østlige ende af Adelgade. Luftfoto, byens tage ved Per Thyges Torv og Adelgade. 8
9 Facadens opbygning Hovedregler for facadens opbygning. Ved nybyggeri og ombygning, bør det tilstræbes, at facaden udgør en synsmæssig konstruktiv helhed. Murpiller i stueetagen bør bibeholdes eller, hvis de mangler, søges genskabt ved ombygning med udgangspunkt i facadens oprindelige arkitektur. Det er væsentligt for en smuk facade, at huset opfattes som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag. Facadens udformning har traditionelt været bestemt af husets konstruktive helhed. Derudover har der eksisteret en række regler for facadens udformninger og proportioner, som er blevet udviklet gennem århundreders byggetradition. Disse regler for facaders opbygning har blandt andet betydet, at vinduer har fremtrådt som regelmæssige huller i murværket, således at murværket mellem vinduer og døre altid har været ført igennem fra sokkel til tag. Ikke mindst i 1960 erne var det moderne at lave store udstillingsvinduer i stueetagen. Resultatet heraf har været at facaden fremstod uharmonisk, med de øverste etager svævende over jorden. Det er Skilte- og Facadeudvalgets målsætning, at sådanne bygninger kommer ned at stå på jorden igen. Der har i de senere år været flere gode eksempler på at dette er lykkes. Store udstillingsvinduer bør således opdeles i sektioner adskilt af mursøjler. Til højre på siden er vist et eksempel på, hvorledes der er indrettet butik i underetagen samtidigt med at facadens opbygning bevares. 9
10 Vellykket tilbygning ved Klosternakkeskolen. Butikker m.v. indrettet i en del af Grønvolds pakhuse. Ved fremtidige facadeændringer skal sammenhængen mellem stueetagen og ejendommens øvrige etager søges genskabt med udgangspunkt i ejendommens oprindelige arkitektur, således at husene opfattes som en helhed fra sokkel til tag. Adelgade17 og 19 byfornyet ejendom. 10
11 Facadematerialer Hovedregler for facadematerialer. Ved vedligeholdelse bør altid anvendes de samme materialer og farver, som oprindeligt har været anvendt i bygningen. Facadebeklædninger bør normalt ikke anvendes. Hvor disse findes, bør de fjernes og facaden føres tilbage til sin oprindelige form. man facadens oprindelige murværk og detaljer er intakte bag en nyere facadebeklædning. I sådanne tilfælde er det oplagt at fjerne facadebeklædningen igen, restaurere og vedligeholde den oprindelige facade. Ved ombygninger og nybyggeri skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt der er behov for at indføje nye materialer i gadebilledet, og hvordan det eventuelt kan gøres i overensstemmelse med nabobebyggelsen. Som tagmateriale bør anvendes rød dansk vingetegl. Kun hvor andre materialer oprindeligt har været anvendt i huset bør disse anvendes. Ved anvendelse af andre facadematerialer end de traditionelle, bør dette ske med hensyntagen til nabobebyggelse og den øvrige bebyggelse på stedet. Blanke og reflekterende materialer bør ikke anvendes. Det er karakteristisk for tidligere tiders købstadsarkitektur, at man anvendte forholdsvis få forskellige facadematerialer og farver, simpelthen fordi der var forholdsvis begrænsede materialer til rådighed. Dette har sammen med lang tids erfaring for harmonisk farve- og materialesammensætning ført til at Præstø Bymidte fremtræder med et forholdsvis ensartet præg. De fleste tage blev dækket med rød dansk vingetegl, og de fleste facader blev opført i pudset tegl, kalket i de traditionelle jordfarver. (Jordfarveskala m.v. er vedlagt som bilag, side 28). Disse forhold er imidlertid blevet ændret ved at mange traditionelle byggematerialer og vedligeholdelsesmetoder op gennem nyere tid er erstattet af nye og fremmede materialer. (Beton, eternit, store udstillingsvinduer m.m.). Det er målsætningen, at så mange huse som muligt er i de oprindelige materialer. Ofte ser 11
12 Vinduer og kviste Hovedregler for vinduer og kviste. Nye vinduer bør som hovedregel have de samme formater, sprosseopdeling og profilering som de vinduer, der oprindelig har indgået i facaden. Plastikvinduer bør ikke anvendes. Udskiftningen af oprindelige vinduer med nye usprossede vinduer, har i flere tilfælde ført til, at ellers pæne harmoniske og tidstypiske facader har mistet deres værdi i gadebilledet. Udstillingsvinduer i stueetagen bør tilpasses ejendommens øvrige vinduer, for så vidt angår format, udformning og materialevalg. Nye kviste skal tilpasses husets arkitektur. Vinduer Vinduers størrelse og placering i muren er afgørende for hvorledes en facade opleves. En facade med små vinduer og store murflader kan virke massiv og tung, mens store vinduer og slanke søjler derimod giver indtryk af lethed. Traditionelle malede sprosseopdelte trævinduer anbragt i plan med den øvrige facade, medvirker til at gøre facaden lys og let, mens usprossede vinduer anbragt tilbagetrukket i facaden gør facaden mere tung i sit udseende. Sølyst på Havnevej, et eksempel på koblede rammer. Ved udskiftning af vinduer bør der lægges lægt på, at de nye vinduer er i overensstemmelse med de oprindelige vinduesformater. Profileringen af vinduessprosserne og poster er vigtig for en nuanceret oplevelse af lys og skygger. Grønnegade 14. Originale vinduesbeslag. 12
13 Ved udformning af udstillingsvinduer er det ikke altid muligt at tage udgangspunkt i ejendommens oprindelige arkitektur, hvis huset er født uden udstillingsvinduer. Her bør man søge at udforme udstillingsvinduet, så det er tilpasset facadens øvrige opbygning således, at vinduesformaterne i hele ejendommen spiller sammen. format og placering skal tilpasses husets proportioner i øvrigt. Udstillingsvinduets bredde bør ikke spænde over mere end to fag, hvilket vil sige to vinduer og en murpille. Det er vigtigt som en handelsgade, at kunderne kan se udvalget inde i butikkerne, hvorfor vinduerne således ikke bør tilklistres med reklamer, afdækningsfolie m.v. Kviste Ved istandsættelse og vedligeholdelse af eksisterende kviste, skal man være opmærksom på hvilke materialer man anvender. Oprindeligt er de fleste kvisttage dækket med det øvrige tags materiale, zink, bly og tagpap. Torvet 23. Ved ombygning og nybyggeri bør man være opmærksom på at vinduers og kvistes størrelse, udformning og placering tilpasses de eksisterende huse på stedet. Kvist ca Klosternakken 3. Ved udformningen af kviste til et eksisterende hus, bør man tage udgangspunkt i de anvendte materialer 1 og farver i huset, ligesom kvistens 1 Bly kan dog ikke længere anvendes lovligt som byggemateriale. 13
14 Kvist ca Vinduer i tagetager skal primært udføres som kviste. Supplerende vinduer kan udføres som tagvinduer i form af såkaldte fredningsvindue. Eksempel på anvendelse af fredningsvinduer. 14
15 Skilte Hovedregler for skilte. Skilte bør samarbejdes med husfacadens udseende, således at facadens farver og hovedopdeling respekteres. Facadeskilte bør anbringes på forretningens hovedfacade i forbindelse med dør eller vinduer. Skiltet bør holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Henvisningsskilte og udhængsskilt bør ikke være større end 0,25 m2. Løse eller påmalede bogstaver skal ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacaden, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Lysskilte bør udformes som et afskærmet skilt, hvor der kun kommer lys fra bogstaver eller symbolet og bør følge retningslinierne for den øvrige skiltning. Bymidtens skilte udviklede sig ikke mindst fra 1960 erne og 1970 erne til at omfatte store dele af facaden i form af beklædninger og store bogstaver, og blev dermed et dominerende element i gadebilledet. Denne udvikling hang sammen med, at skiltningen i vid udstrækning henvendte sig til bilister. Mange store skilte skaber imidlertid visuelt kaos og forringer det egentlige budskab. I dag henvender butiksskiltene sig primært til fodgængere, hvorfor skiltningen er mere diskret og i højere grad tilpasset den enkelte ejendoms udseende. Butiksskiltenes primære funktion er at informere forbipasserende, borgere og turister, om hvilke varer der forhandles i den pågældende butik. Skiltene kan ligeledes indgå som en del af udsmykningen af en ejendom og i nogle tilfælde medvirke til at give bymidten stemning. Skiltningen skal harmonere med husfacadens udseende således, at facadens hovedopdeling og farver respekteres. Det er også vigtigt at tage hensyn til nabohusenes farver og skiltning. Det kan ligeledes være en god idé at fremhæve forretningens individualitet, eksempelvis gennem et symbol der kort informerer om hvilken type forretning der er tale om. De gamle laugskilte kan inspirere hertil (eksempelvis bagerens kringle, skomagerens støvle). I de senere år er der opsat flere skilte for mærkevarer. Der er ofte tale om skilte, som i deres form, størrelse og lysvirkning kan være ødelæggende for en by med forholdsvis små proportioner som Præstø. Mærkevarerskilte skal dog så vidt muligt begrænses. Der skelnes mellem fire hovedtyper af skiltning: Facadeskilte, udhængsskilte og henvisningsskilte og lysskiltet. Facadeskiltet Facadeskiltet er den mest brugte skilteform. Store skilte der strækker sig over hele facadelængden bevirker at huset skæres vandret over i to dele. I det seneste årti er der flere gode eksempler på, at forretninger opsætter facadeskilte der er tilpasset facadens opdeling. Det giver en bedre helhed i facaden. Hjørnet ved Brænderitorvet og Adelgade, eksempel på facadeskilt og udhængsskilt. 15
16 Brug af løse eller påmalede bogstaver på facaden giver et godt resultat ved at butiksfacadens og skiltningen fremtræder på en harmonisk måde. Opdeling af skiltningen efter vindues- og dørhuller betyder, at huset opleves som en helhed fra sokkel til tag. Skiltningen bør ikke placeres højere end underkanten af 1. sals vinduer, og udstrækningen skal holdes inden for forretningens lejemål. Skiltningens farve- og materialevalg skal harmonere med facadens udseende. Skilte skal holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Udhængsskiltet Udhængsskilte i form af de gamle laugskilte var den første form for skiltning. I dag fungerer udhængsskilte som oftest som et supplement til facadeskiltet. Udhængsskiltet kan virke dominerende i gadebilledet hvis dets størrelse overdrives. Generelt skal størrelsen af udhængsskilte begrænses til 0.25 m2 og skiltet bør udformes med en sådan lethed, at skiltet ikke virker dominerende i gadebilledet. I vurderingen af det konkrete projekt lægges vægt på at skiltningen indpasses husfacadens proportioner. Adelgade, enkeltbogstaver placeret over hovedindgang. Løse eller påmalede bogstaver bør ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacadens proportioner, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Et fantasifuldt udhængsskilt i Adelgade. Et udhængsskilt skal så vidt muligt placeres ved den dør eller port der fører ind til forretningen eller virksomheden. Enkelt og smukt udformet udhængsskilt i Adelgade. Utraditionelt og illustrativt udhængsskilt. 16
17 Henvisningsskiltet Hvis en forretning eller virksomhed ikke har facade mod gaden, kan det i visse tilfælde være nødvendigt med et henvisningsskilt der viser ind til adressen. Størrelsen af skiltet må afpasses den enkelte ejendom, men skal som udgangspunkt begrænses til maksimalt 0.25 m2. Lysskiltet Lysskiltet kan være et facadeskilt eller et udhængsskilt. Ved udformningen af lysskilte er det væsentligt, at det ikke vil blænde trafikanter eller virke generende for nærboende beboer m.v. Det sikres ved at afskærme skiltet således, at der kun kommer lys fra bogstaverne eller fra symbolet. Diskret belysning af skiltets bogstaver bagfra er en anden mulighed eller diskret belysning af skiltet. Der må således ikke opsættes skilte som er direkte oplyst indefra. Det er vigtigt, at armaturkassen ikke virker for dominerende. Med en omhyggelig planlægning kan det som regel lykkes at udforme lyskassen diskret og i harmoni med facaden. Enkelt udformet skiltning med løse bogstaver direkte på facaden samt mindre udhængsskilt, Svend Gønges Torv. Placeres et skilt (gadeskilte/skilte pyloner) på gadearealet inden for inventarzonen, kan retningslinierne læses i Regulativ for anvendelse af gadearealer i Præstø Bymidte Skiltningen skal godkendes af Skilte- og Facadeudvalget. Eksempel på skilte pylon nedenfor. Facadeskilt som enkeltbogstaver belyst bagfra. Et belyst facadeskilt. 17
18 Døre, trapper og porte Hovedregler for døre, trapper og porte. Husets indgangsparti, det vil sige døre, porte og trapper og portrum bør i videst muligt omfang bevares i den oprindelige udformning. Ved udskiftning af døre, porte og udvendige trapper bør disse søges tilbageført til den oprindelige udformning. Nye indgangsdøre bør tilpasses husets arkitektur. Grønnegade 12. Døre, porte og trapper er detaljer som i høj grad er med til at give facaden karakter. Traditionelt er der lagt meget omhu i udformningen af indgangspartiet og dets omgivelser. Døren har ofte været forsynet med forskellige udsmykninger og dekorationer m.v. alt efter tidens stil. Trapper har traditionelt været udført i granit. Døre og indgangspartier til butikker og gårdrum skal være indbydende og udgøre en smuk ankomst til huset. For døre, porte og trappers vedkommende gælder det i videst muligt omfang at vedligeholde og bevare de oprindelige, som også ofte er af så god kvalitet, at de med rimelighed kan bevares. Grønnegade 11. Porten har ligeledes været en del af facadens arkitektur, og med et format der ofte har været tilpasset facadens øvrige proportioner. Hvor der på grund af ændret anvendelse af en bygning, er behov for isætning af nye indgangsdøre (nyt indgangsparti m.v.) bør disse tilpasses husets øvrige arkitektur. Det kan f.eks. ske ved genbrug af gamle døre eller ved fremstilling af døre, som svarer til dem der i forvejen sidder i eller har siddet i husfacaden. 18
19 Port ca Mange porte er gået tabt ved udskiftning til mere anonyme fabriksfremstillede porte. Nedenfor er et eksempel på en traditionel og velholdt port. Klosternakken 23, port med fine detaljer. 19
20 Gesimser og andre bygningsdetaljer Hovedregler for bygningsdetaljer. Eksisterende bygningsdetaljer bør bevares og eventuelt genskabes ved ombygning. Eksisterende skorstenspiber bør bevares. Ved nybyggeri bør det tilstræbes, at facaden fremtræder med markeret sokkel og gesims. Bygningers detaljering omkring sokkel, gesimser, tagudhæng og øvrige detaljer er med til at forme facaden. I det tilfælde hvor bygningsdetaljerne er forsvundet fra facaden under ombygningsarbejder, er gadebilledet som helhed blevet fattigere. Derfor er det ved vedligeholdelse og ombygninger vigtigt at karakteristiske bygningsdetaljer bevares og eventuelt indpasses i de nødvendige ændringer. Hvor det er nødvendigt at trække kabler henover facaden, skal det gøres på en måde således at facaden skæmmes mindst muligt. Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facaden fremtræder som en markeret sokkel og gesims. Ved ombygninger bør bygningsdetaljer behandles varsomt og så vidt muligt istandsættes. Traditionelt er facadens komposition og husets konstruktive opbygning understreget ved ovennævnte bygningsdetaljer. Huset står solidt på jorden på en markeret sokkel. Facadens inddeling i fag og etager understreges af bånd i puds eller formtegl. Overgangen mellem facade og tag er ofte fint bearbejdet, med synlig gesims og tagrende af metal. Disse bygningsdetaljer er med til at fortælle noget om en bygnings opførelsestidspunkt og oprindelige anvendelse. Sokkel af syldsten (tilhugget). Nyere bygning på Per Thyges Torv med bånd og gesims. Sokkel af granit. 20
21 Også skorstenspiber bør bevares, også selvom de ikke længere anvendes til deres oprindelige formål. I den forbindelse kan det nævnes at en tiloversbleven skorsten er udmærket til ventilationsformål. Gesimser i Adelgade. Traditionelt udformet skorsten. Bygningsdetalje tidligere Sparekassen, Adelgade 91, Bygningsdetalje Sparekassen, opført ved arkitekt A. Langeland Mathiesen. 21
22 Baldakiner og markiser Hovedregler for baldakiner og markiser. Faste baldakiner bør ikke anvendes, men erstattes af markiser. Ved planlægningen af opsætning af markiser, bør der tages hensyn til facadens opdeling, vinduesformater samt facadens farve. En række butikker er af praktiske hensyn nødt til at have et overdækket areal til udstilling eller afskærme udstillingsvinduerne mod sollys. Dette kan ske enten i form af en baldakin eller en markise der kan trækkes ud. Faste baldakiner er som oftest en dårlig løsning da de dels skærer huset over og dels ofte er fremstillet af materialer, der ikke altid harmonerer med bygningen. Baldakinen forhindre endvidere at man kan se facaderne fra 1. sal og opefter. Nedenfor er et par eksempler på baldakiner i Adelgade Adelgade, et eksempel på en opdelt markise. Dugens farve harmonerer med bygningen Markiser er en bedre løsning, fordi de kan anvendes uden at virke dominerende for huset. Opsætter man derimod flere mindre markiser, som følger vinduernes størrelse og facadens opbygning, opnås et bedre og mere harmonisk helhedsindtryk. Farven på markisekassen og selve dugen (stof eller lærred bør være ensfarvet) skal harmonere med facadefarven samt nabobebyggelsen. 22
23 Vimpler og flag i reklameøjemed Vimpler og flag i reklameøjemed virker overflødige på en facade, og de er med til at give et forvirrende indtryk i et gadebillede. Vimpler og flag som reklamer bør derfor ikke hænges op af længere varighed. 23
24 Før og nu billeder Som det fremgår af nedenstående billedserie, har ikke mindst skiltningen på butiksfacaderne ændret karakter i løbet af de seneste tiår. Hvor skiltningen i 1960 erne frem til 1980 erne ofte var store og iøjnefaldende i bybilledet, har de senere års skiltning i højere grad båret præg af det enkle og diskrete. Den ændrede skilteudformning skal blandt andet ses i sammenhæng med, at bymidten er trafikdæmpet og behovet for store skilte, der skal signalere til hurtigt kørende biler, er mindsket. Før billeder Nu billeder 24
25 Retningslinier for ombygning og facadeændringer Bygningens karakter En bygning skal opdeles i facaden, så den svarer til den sammenhæng som den skal indpasses med hensyn til længde, højde, proportioner, materialer, detaljer og lignende. Husene skal kunne opfattes som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag. Gesimser og andre detaljer på bygningen skal bevares. Bygningers højde, bredde og tagform Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder, bør bygningens højde, dybde og taghældning, tilpasses nabobebyggelsen og de omliggende bygninger i øvrigt. Ny bebyggelse skal som hovedregel opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien. Ved nybyggeri over flere grunde bør facaden bearbejdes, således at den fremtræder som flere mindre enheder. Bygningers højde skal afpasses efter gadens proportioner. Gesimshøjde skal svare til højden på nabohuse. Som tagmateriale skal som udgangspunkt anvendes rød dansk vingetegl. Kun hvor andre materialer som udgangspunkt har været anvendt, kan disse materialer anvendes. Facadens opbygning Ved nybyggeri og ombygning bør det tilstræbes, at facaden udgør en synsmæssig konstruktiv helhed. Murpiller i stueetagen bør bevares eller hvis de mangler, søges genskabt (ved ombygning) med udgangspunkt i facadens oprindelige arkitektur. Facadematerialer Ved vedligeholdelse bør som udgangspunkt anvendes de samme materialer og farver, som oprindeligt har været anvendt på bygningen. Facadebeklædning bør ikke anvendes. Hvor disse findes, bør de fjernes og facaden føres tilbage til sin oprindelige form. Ved anvendelse af andre facadematerialer end de traditionelle, skal det ske under hensyntagen til nabobebyggelsen. Vinduer og kviste Nye vinduer skal som hovedregel have samme formater, sprosseinddeling og profilering som de vinduer, der oprindeligt har indgået i facaden. Vinduer i stueetagen skal være i harmoni med huset som helhed. Vinduer skal males i en dækkende farve, der er afstemt efter husets arkitektur. Vinduer skal udføres i træ og plastikvinduer skal som hovedregel ikke anvendes. Udstillingsvinduer i stueetagen skal tilpasses ejendommens øvrige vinduer, for så vidt angår format og materialevalg. Kvistmaterialerne skal enten følge husets øvrige materialer eller synsmæssigt anvende tilsvarende materialer såsom zink eller tagpap. Til flunke (siderne på kviste) må kun anvendes zink. Skilte Skiltningens form, farve, materiale og størrelse skal tilpasses husfacadens udseende, således at facadens farver og hovedinddeling respekteres. Skiltningen skal samordnes med den øvrige skiltning på huse og nabohuse, således at der opnås en god helhedsvirkning i gadebilledet. Skiltningen må ikke dække gesimser eller anden facadeudsmykning. Skilte må som udgangspunkt ikke placeres over stueetagen. Teksten på skilte må kun indeholde navn på forretningen, branche, symboler eller logoer. Eventuelle mærkevareskilte skal tilpasses den enkelte ejendom og gadebilledet. Mærkevareskilte skal dog så vidt muligt undgås. 25
26 Facadeskilte skal udføres som løse eller påmalede bogstaver, der følger opdelingen af vinduer, døre og porte. Særlige forhold kan tillade mindre sammenhængende skiltning (maks m2). Løse eller påmalede bogstaver må ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacaden, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Størrelsen af udhængsskilte begrænses til maks m2 og skiltet bør udformes med en sådan lethed, så skiltet ikke virker dominerende i gadebilledet. Et udhængsskilt bør så vidt muligt placeres ved den dør eller port, der fører ind til forretningen eller virksomheden. Henvisningsskiltningen skal placeres ved døren eller porten til virksomheden eller forretningen. Størrelsen af skiltet må afpasses omstændighederne, men som udgangspunkt skal skiltningen begrænses til 0.25 m2. Lysskiltet som henvisningsskilt eller udhængsskilt, skal placeres ved døren eller port ind til virksomheden eller forretningen. Facadelysskiltet kan placeres midt på facaden. Størrelsen af skiltet må afpasses omstændighederne, men bør som udgangspunkt ikke være større end 0.25 m2. Lysskiltet skal udformes som et afskærmet skilt, hvor der kun kommer lys fra bogstaverne eller symbolet. Diskret belysning af skiltets bogstaver som skyggebelysning bagfra kan tillige anvendes. Der må således ikke opsættes skilte som er direkte oplyst indefra. Nye indgangsdøre skal tilpasses husets arkitektur. Gesimser og andre bygningsdetaljer Eksisterende bygningsdetaljer skal bevares og eventuelt genskabes ved ombygning. Eksisterende skorstenspiber skal bevares. Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facaden fremtræder med markeret sokkel og gesims. Baldakiner og markiser Faste baldakiner bør som hovedregel ikke anvendes og i den udstrækning det er muligt skal baldakiner erstattes af markiser. Markiser skal tilpasses bygningens opdeling, vinduesformater og døre. Farven på markisekassen og selve dugen (stof eller lærred bør være ensfarvet) skal harmonere med facadefarven samt nabobebyggelsen. Markisens underkant skal være mindst 2.5 meter over fortorvet. Markisens forkant skal være minimum 1.0 meter fra kantsten, og udfaldet må ikke overstige 2.0 meter. Vimpler og flag Vimpler og flag i reklameøjemed må ikke opsættes på facaden. Døre, trapper og porte Husets indgangsparti, hvilket vil sige døre, trapper og porte, skal i videst muligt omfang bevares i den oprindelige udformning. Ved udskiftning af døre, porte og udvendige trapper skal disse søges tilbageført til den oprindelige udformning. 26
27 Ansøgning sådan gør man Råd og vejledning Skilte- og Facadeudvalget arbejder aktivt for at understøtte den positive udvikling i bevaringsarbejdet i Præstø Bymidte. Skilte- og Facadeudvalget bestræber sig på at medvirke til en god og grundig sagsbehandling i tæt dialog med ansøger. Udvalget vil i det omfang det er muligt bistå med råd og vejledning i indtil 4 timer (dog ikke projektering og konstruktive indgreb 2 ) i forbindelse med facadeændringer, nye skilte m.v. Vejledningen kan være i form af en skitsetegning. Endvidere kan oplysninger søges i kommunens arkiv og fotomateriale m.v. Husejere og butiksindehavere opfordres til at tage kontakt til Skilte- og Facadeudvalget (gennem Præstø Kommune), før projekteringen påbegyndes med henblik på en drøftelse af det pågældende projekt. Skilte- og Facadeudvalget deltager gerne i møder med ansøger forud for gennemførelsen af et ombygningsprojekt. Ansøgning Husejere, butiksindehavere eller bygherrer, der ønsker at gennemføre ændring af eksisterende forhold (ombygningsarbejder o.lign. 3 ), står for udarbejdelsen af et projekt. Projektet skal godkendes af ejendommens ejer og fremsendes til: Præstø Kommune Skilte- og Facadeudvalget Østerbro Præstø 2 Konstruktive forhold = Beregning af bærende konstruktioner m.v. 3 Der skal søges om tilladelse til udskiftninger, ændringer m.m. i forhold til eventuel gældende lokalplan for det område hvor ejendommen er placeret og i overensstemmelse med Skilte- og Facadevejledningen. Ændringer i facadefarver, materialevalg og overfladebehandling. Derudover skal der søges om tilladelse til udskiftning vinduer, kviste, døre, trapper, porte samt andre bygningsdele såsom tagrender, skorstene m.m., ligesom baldakiner, markiser, skilte og lign. ændringer af facaden. Alternativt kan ansøgningen sendes via kommunens hjemmeside/sendes til adressen: praestokommune@praesto.dk Projektmaterialet skal i videst mulig omfang indeholde oplysninger om de pågældende ændringers konsekvenser. Det gælder blandt andet udformning, farve og materialevalg. En ansøgning skal udover hvad der følger af byggelovgivningens bestemmelser, indeholde relevant materiale, som belyser konsekvenserne af kommende facadeændringer og/eller opsætning af skilte. Projektmaterialet skal afhængigt af ændringernes omfang indeholde: Et fotografi af bygningen eller en tegning (i måleforholdet 1:100 4 eller 1:50) med de påtænkte facadeændringer kopieret eller indtegnet på. Oplysninger om materiale, farve og udførelse i øvrigt skal være påført fotografier eller tegninger, evt. suppleret med vedlagte farve- og materialeprøver. En sags forløb Husejere/butiksindehavere m.fl. der ønsker at bygge nyt, igangsætte en ombygning m.v. af en facade eller opsætning af et skilt eller lignende, skal udføre et projekt, der kan godkendes af husets ejer og med dennes påtegning sendes til Skilte- og Facadeudvalget. Sagen behandles dernæst i Skilte- og Facadeudvalget. I det tilfælde der er enighed i Skilte- og Facadeudvalget afgøres sagen i Skilte- og Facadeudvalget. Kan der ikke opnås enighed i Skilte- og Facadeudvalget sendes sagen videre til behandling og afgørelse i Teknik- og Miljøudvalget. I det omfang der er ønske herom, mødes Skilte- og Facadeudvalget gerne med ansøger til drøftelse af ombygningsprojektet m.m. Ved behandling af sagen vil det være afgørende, at projektet er en forbedring af de eksisterende forhold, og at projektet følger hovedreglerne i denne vejledning og eventuelle lokalplan for ejendommen. 4 1:100 svarende til at 1 cm på tegningen er lig 1 meter i virkeligheden. 27
28 Bilag : Klassiske pigmenter til facadefarver 5 En samling på 27 håndstrøgne facadefarver i de klassiske jordfarver + ultramarinblå (sidstnævnte har ikke været anvendt til hele facader, men kun som bundfarve ved særlige dekorationer). Farvekortet er udført i kalkteknik i henholdsvis mættede farver og oprørt i hvidtekalk, hvilket giver den helt korrekte farve og stoflighed. Derudover har farvekortene en størrelse, der gør dem velegnede til en konkret bedømmelse. 5 Kilde: Raadvad Centret 28
29 Farvekortet er udført i kalkteknik i henholdsvis mættede farver og oprørt i hvidtekalk, hvilket giver den helt korrekte farve og stoflighed. Derudover har farvekortene en størrelse, der gør dem velegnede til en konkret bedømmelse. Der tages forbehold for forringet farvegengivelse ved indscanning af ovenstående farvekort. De originale farveprøver er 75 mm brede og fra mm lange. Hvidtekalk : Øverste række fra venstre: Varm gråskala: Lysegrå, kridttonet oxydsort Mellemgrå, kridttonet oxydsort Mørkegrå, kridttonet oxidsort Oxydsort, mættet, oprørt i kalkvand Kold gråskala: Lysegrå, kalktonet kønrøg Mellemgrå, kalktonet kønrøg Mørkegrå, kalktonet kønrøg Kønrøg, mættet, oprørt i kalkvand Kalktonede farver ( oprørt i hvidtekalk) midterste række fra venstre: Lys grønjord Lys jernvitriolkalk Lys gul okker Lys rå siena Lys rød okker Lys oxydrød Lys caput mortum Lys brændt umbra Lys ultramarin Mættede farver (oprørt i kalkvand) nederste række fra venstre: Grønjord Jernvitriolkalk (jernsulfat -ikke et pigment) Gul okker Rå siena Rød okker (brændt okker) Oxydsort Caput mortum (dodenkopf) Brændt umbra Ultramarinblå ( fremstillet syntetisk fra 1826) 29
30
Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte
Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen
Læs mereiltning på Strandvejen Greve Kommune Sk
Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune
Læs mereacader, fortove og forretninger i Gladsaxe
Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan
Læs mereFacader og skilte. Hadsten Midtby
V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre
Læs mereDe 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte
De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.
Læs mereSkilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune
Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte
Læs mereFacader og skilte i Hornslet Regulativ
Facader og skilte i Hornslet Regulativ DECEMBER 2006 Facader og skilte i Hornslet Regulativ Indhold Indledning 3 Offentlig fremlæggelse 3 Facader- eksisterende byggeri 4 Facader- nyt byggeri 5 Materialer
Læs mereSolrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG
Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper
Læs mereVejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte
Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet
Læs mereØlbycentret. Skilteregler
Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem
Læs mereFACADE- OG SKILTEVEJLEDNING RØDKÆRSBRO
FACADE- OG SKILTEVEJLEDNING RØDKÆRSBRO INDLEDNING Hjørneejendom med markeret gavlparti. Materialevalget, baldakinerne og de forskellige vinduestyper opdeler bygningen horisontalt på en uheldig måde. 2
Læs mereSkilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter
Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del
Læs mereAnbefalinger ved byggeri
ved byggeri Facader De gamle huse er bl.a. karakteristiske ved, at facaderne fremstår som en flade, hvor vinduerne er rektangulære åbninger for lysindfald. Nyere huse har typisk større flader med glaspartier.
Læs mereBygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:
Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad
Læs mereHerunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.
Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer
Læs mereSkilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune
Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Råd og retningslinjer september 2010 i Ringsted Kommune - Råd og retningslinjer ngsl inje Forsidefoto: oto: o: Torvet 1 Fotograf: Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning/
Læs mereNaboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.
Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere
Læs mere4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)
Lokalplan 1.150 Helsingør Bykerne afstemning Forslag til ændringer fra de konservative vist Side 34 rød Pkt. 3.1 ønskes tilføjet Offentlige formål undtagen i stueetagerne på hovedstrøgene, samt Offentlige
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereS t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r
Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske
Læs mereRettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved
Bevaringsværdige bygninger er markeret med en rød farve på kortbilag 3 til lokalplanen. Disse bygninger er omfattet af bestemmelser for bebyggelses udformning og fremtræden i 8.1-8.40 Miljøunderstøttende
Læs mereForord 3. Skilte 6. Reklamer 7
Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord
Læs mereRegulativ for. i Kolding Kommune
REGULATIV 2008 Regulativ for i Kolding Kommune Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune 2008 37 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL OG HENSIGT 4 1.2 REGULATIVETS OPBYGNING OG BRUG 4 1.3 LOVHJEMMEL
Læs mereRegler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag
Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6
Indholdsfortegnelse SIDE Forord... l Indledning... 3 1. Vejledning... 6 1.1. Facadeudformning... 6 1.2. Vinduer... 8 1.3. Kviste og ovenlysvinduer... 10 1.4. Markiser og baldakiner... 12 1.5. Facadeskilte...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...
Indholdsfortegnelse Bygningers ydre fremtræden...1/25 Facader og skilte...2/25 Generelle rammer...7/25 Grundstørrelser i boligområder...8/25 Individuel udvendig teknik...9/25 Opholdsarealer...10/25 Parkeringsarealer...12/25
Læs mereNy gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning
Læs mereBygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune
Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske
Læs mereBygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune
Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender
Læs mereSolrød Kommune. Eksempelsamling Butiks- og erhvervsskiltning
Solrød Kommune Eksempelsamling Butiks- og erhvervsskiltning 1 Karlstrup Strandvej, Solrød Strandvej og Jersie Strandvej Figur 1: Eksempel på malede bogstaver på facaden. Figur 2: Ekempel på skiltning med
Læs mereSkilte- og facadevejledning
- Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter
Læs mereTIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE
TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:
Læs mereSkiltevejledning 2013 / revideret januar 2016
Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs
Læs meremin by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER
min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER Din forretning fotæller mere end man skulle tro om stil og betyder meget mere end man forestiller sig for gademiljøet og huset forretningen ligger i.
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereBEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier
BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50
Læs mereLokalplan nr. 262 Facader og skilte i City
Facader og skilte i City HOLSTEBRO KOMMUNE Forord til lokalplanen Bebyggelsen i det historiske byområde er op igennem årene omdannet og fornyet i takt med skiftende tiders behov og muligheder - samt opfattelser
Læs mereSkiltning. Arkitekturpolitiske retningslinjer
Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer 2005 Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer Udarbejdet af Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen, Hellebæk
Læs mereLokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.
Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse
Læs mereFacadevejledning. for Løgstør midtby
Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen
Læs mereVirksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder
Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af
Læs mereS k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E
S k i l t e o g F a c a d e r Lokalplan nr. 0-0112 Eksisterende lovlige skilte og facader kan forblive som hidtil. Ønsker du at foretage ændringer, skal lokalplanen følges - kontakt da kommunen. SØNDERBORG
Læs mereBYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr
BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan
KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218
Læs mereOm-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag
Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen Sagsfremstilling Bygningen er en del af et større bygningskompleks, der er opdelt i ejerlejligheder. Den seneste anvendelse har været uddannelsesinstitution
Læs mereEt af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede
Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves
Læs merefor området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade
SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder
Læs mereSKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER
SKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER Vores vej // Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE SKILTNING I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereSKILTEREGULATIV. indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget Rebild Kommune
SKILTEREGULATIV indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget 11 05 2016 Rebild Kommune SKILTEREGULATIV indenfor lokalplan 220, 246 og Industriområdet 208 i Haverslev
Læs mereNotat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010.
Notat Til: Vedrørende: Bilag: sagen Ændringer i forslag til lokalplan 132, bevaring af bygninger siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010 Ændringer til forslag til lokalplan 132
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereFOR ET OMRÅDE MELLEM TRYKKERGANG, STORE RÅDHUSGADE, BROGADE OG BJERGGADE
FOR ET OMRÅDE MELLEM TRYKKERGANG, STORE RÅDHUSGADE, BROGADE OG BJERGGADE SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg - Tlf. 74 42 93 00 - Fax 74 43 49 12 SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3
SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade
Læs mereDigitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere
Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale
Læs mereBygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1
Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 22, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereSankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg
Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Ejendom: Opført i 1921 Forslag til Privat udlejningsejendom med 9 lejemål Ejendommen ligger og af kulturmiljøet Boulevardkvarteret, og har en vis sammenhæng hertil. Ejendommen
Læs mereBygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme
Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs mereLokalplan nr. 72. For et centerområde i bymidten i Præstø
Lokalplan nr. 72 For et centerområde i bymidten i Præstø Præstø Kommune April 06 INDHOLDSFORTEGNELSE #66 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 6 Lokalplanens
Læs mere1 Indledning. 2 Projektet. Thisted Kommune Plankompetencer og -sparring Thisted. Torvegade 1B. Notat
1. april 2019 Notat Thisted Kommune Plankompetencer og -sparring Thisted Kommune Torvegade 1B 1 Indledning Thisted Kommune v. Marianne D Galsgaard har d.d. bedt om en vurdering af en verserende forespørgsel
Læs mereNaboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 9-09-017 Sagsnr. 017-0497 Dokumentnr. 017-0497-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt
Læs mereMatr.nr. 25cf af Frederiksberg, Henrik Ibsens Vej 42, 4. th. og 4. tv.
Natur & Miljøklagenævnet Matr.nr. 25cf af Frederiksberg, Henrik Ibsens Vej 42, 4. th. og 4. tv. 17. marts 2014 Byggeri & Arkitektur skal hermed videresende sagsakter der er medgået i sagens bedømmelse,
Læs mereSAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN
SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN HVAD ER EN LOKALPLAN. TILVEJEBRINGELSE. Byrådet står for tilvejebringelse af lokalplaner, evt.
Læs mereLOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro,
LOKALPLAN NR. 10-303 Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro, I N D H O L D S F O R T E G N E L S E AFSNIT l. Lokalplanens formål side 1 AFSNIT 2. Område- og zonestatus 1 AFSNIT 3. Områdets anvendelse
Læs mereRetningslinier for Gladsaxe Erhvervskvarter
Retningslinier for Gladsaxe Erhvervskvarter Udkast den 5. Oktober 2005 DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE, REV. 05.10.2005 45 ERHVERVSOMRÅDERNE GENERELT Bymiljøet i Gladsaxe skal være kønnere og grønnere.
Læs mereB må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.
Læs mereLokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune
Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses
Læs mereNABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 17. april 2018 Sagsnr. 2018-0106126 NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning Dokumentnr. 2018-0106126-2
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MØLLERGADE 43 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17.09.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nordre Frihavnsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 162 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nordre Frihavnsgade ndre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK
Læs mereLokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole
Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning
Læs mereBilag 2b Vedr. Forslag til lokalplan nr. 853 Bevarende lokalplan for Finnebyen, Århus V
Bilag 2b Vedr. Forslag til lokalplan nr. 853 Bevarende lokalplan for Finnebyen, Århus V Teknik og Miljø s kommentarer til Beboergruppens bemærkninger af 12.11.2008 Forslaget til bevarende lokalplan for
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Fiolstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Indre By. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr 163 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet & Arkitektur Fiolstræde ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet -
Læs mereBYMILJØ FACADER OG SKILTE
BYMILJØ FACADER OG SKILTE Grønnegade med den gamle»ringkøbing-mur«. Udgiver Vejledningen er udarbejdet af Ringkøbing Kommune, Teknisk Forvaltning. Vejledning fås hos Ringkøbing Kommune, Teknisk Forvaltning
Læs mereSkilte og vareudstillingsregulativ
Skilte og vareudstillingsregulativ Januar 2018 Rev. 12.9.2018 Skilte og Vareudstillingsregulativet Køge Kommune I henhold til 80 stk.1+3, lov om offentlige veje fastsættes hermed forskrifter for råden
Læs mereDispensation ønskes i forbindelse med opførelse af enfamiliehus beliggende på Ørskovbakken 64, Matr. Nr.: 7in
Dispensation ønskes i forbindelse med opførelse af enfamiliehus beliggende på Ørskovbakken 64, Matr. Nr.: 7in Ansøgningen om dispensation skal henledes til lokalplanen for området med nr. 51.B10.1 Bygningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/28
Indholdsfortegnelse PDF startside Generelle rammer...1/28 Generelle rammer...2/28 Bygningers ydre fremtræden...3/28 Detailkort farveplancher...6/28 Facader og skilte i centerområder...7/28 Farveplanche
Læs merePRÆMIERING AARHUS KOMMUNE
BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade
Læs mereTilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet af Nørre Allé 78 og Lollandsgade 3, 8000 Aarhus C.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. februar 2017 Etageboligbebyggelse, Nørre Allé 78/Lollandsgade 3, Aarhus C Tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet
Læs mereViborg Postkontor. Sct. Mathias Gade 19, 8800 Viborg
Viborg Postkontor Sct. Mathias Gade 19, 8800 Viborg INDHOLDSFORTEGNELSE Bygherre Kristian Krygers kommentarer til renoveringen...1 Kgl. Bygningsinspektør Niels Viums kommentarer...3 Facade 1. prioritet...4
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereEndelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071
Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale
Læs mereDør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs mereFACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET
Facaderegulativ 1. udkast til trykning FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativet indeholder regler om facader, vinduer og døre. Det er også her du kan læse om franske altaner, tagvinduer,
Læs mereWm/mm KAPITEL 3 V / 10M _ 4':95-%.{C: L. an«g. naá0.%al Izâzfo hvmmuhws pkt 4 Bebyggelsens grundform
KAPITEL 3 T A Wm/mm 4':95-%.{C: L. 3.4.1 pkt 4 Bebyggelsens grundform V / / g / / k* %5 5* // I eeeeee,x I I r 10M _ an«g,577. - af e l.,. V my / i / _: /....e 3. 4. 1 pkt 5 Afvi gel se fra høj (iegrænseplan
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Amagerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester/-øster
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 158 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Amagerbrogade Sundbyvester/-øster Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK
Læs mereRetningslinjer for skiltning i byområder på Bornholm
Retningslinjer for skiltning i byområder på Bornholm Indhold RETNINGSLINJER FOR SKILTNING I BYOMRÅDER PÅ BORNHOLM... 3 SØG ALTID OM TILLADELSE... 4 1. GENERELLE RETNINGSLINJER... 5 2. FACADESKILTE... 6
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereEstate Facadedesign. Side 1. Indhold:
Side 1 Indhold: Facadedesign generelt.................side 2 Navnetrækket.......................Side 3 Udhængsskilte.......................Side 4 Enkeltsidede skilte....................side 5 Facadevarianter......................Side
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro/Ydre Østerbro
KØBENHAVNS KMMUNE PLANRENTERNG Lokalplan nr. 161 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østerbrogade ndre Østerbro/Ydre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist
Læs mereNyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink
Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt
Læs mereRegulativ for vej og gade i Odder bymidte - 4. udgave gågadestrækningen fra Torvet til Raupachsgade
Regulativ for vej og gade i Odder bymidte - 4. udgave gågadestrækningen fra Torvet til Raupachsgade Odder Kommune 2004 Plan Sag nr. 727-2009-65534 Dok. nr. 727-2014-80667 Dette regulativ omhandler i første
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereS t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r
Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske
Læs mere