Førtidspensionsredegørelsen overblik over området Fleksjobordningen

Transkript

1 0XOLJKHGHUIRUDW JH DUEHMGVXGEXGSn IOHNVMRE RJI UWLGVSHQVLRQVRPUnGHW :RUNVKRS 'HWUXPPHOLJHDUEHMGVPDUNHG $&)7)RJ/2

2 'LVSRVLWLRQ Førtidspensionsredegørelsen overblik over området Fleksjobordningen Historie og nyeste data Fleksjobordningens kvaliteter og aktuelle udfordringer (DISCUS undersøgelser) Førtidspensionsordningen Historie og nyeste data Førtidspensionsordningens kvaliteter og aktuelle udfordringer (DISCUS undersøgelser) 2

3 ) UWLGVSHQVLRQVUHGHJ UHOVHQ PDM Redegørelsen led i førtidspensionsforliget, som trådte i kraft i 2003 Konkluderer bl.a. Visitation til fleksjob/ly og tilkendelser til FØP hænger tæt sammen ( forbundne kar ) Antal personer i støttet beskæftigelse (fleksjob/ly) steget markant Har ikke medført færre tilkendelser til FØP Sket i en periode med stigende beskæftigelse og rekordlav ledighed 3

4 )OHNVMRERJ OHGLJKHGV\GHOVH/<

5 +LVWRULH Fleksjobordningen oprettet 1. januar 1998 Justeringer i 2001 (ifm. Førtidspensionsreformen) Skærpede visitationskrav og revurdering v.18 mdr. Fleksydelse indført, ledighedsydelsen udvidet Fleksjob til selvstændige (fra 2002) Bortfald af 1/3 løntilskud Justeringer i 2006 mhp. Mindske tilgang: skærpede visitationskrav (dokumentation) Reducere ledighed: revurdering efter 12 mdr., bortfald af refusion efter 18 mdrs. ledighed, brug af andre aktører, individuelle kontaktforløb, 6 ugers selvvalgt uddannelse Loft over udgifter til løntilskud (rimelighedskrav: max kr.), ikke pr. automatik fuldtids-fleksjob 5

6 2IILFLHOOHGDWD Fleksjob 1. kvartal 2006: fleksjob 18 % vækst i antal fleksjob i året op til lovjustering i 2006 Nyeste tal 1. kvartal 2008: fleksjob 12,3 % vækst ifht. samme periode året før Ledighedsydelse (LY) 1. kvartal 2006: modtog LY 14 % vækst i ledigheden i året op til lovjustering i Skjult ledighed på kontanthjælp (skøn ca i 1. kvartal 2004) Nyeste tal 1. kvartal 2008: på LY 1,3 % fald ifht. samme periode året før 6

7 )OHNVMRERUGQLQJHQVNYDOLWHWHURJ DNWXHOOHXGIRUGULQJHU

8 6DPIXQGVSHUVSHNWLY 2YHUI UVHOV LQGNRPVWHU Førtidspension (FØP) Kontanthjælp Ledighedsydelse (LY) Sygedagpenge (SDP) Dagpenge ) GHN GHU +HOHOOHUGHOYLV VHOYIRUV UJHOVH Job med løntilskud til førtidspensionister )OHNVMRE Aftalebaserede skånejob uden offentlige løntilskud Ordinært job Kvaliteter Fleksjob er en succesfuld vej til at fastholde og indsluse borgere med en nedsat arbejdsevne Udfylder hul i rækken af velfærdsydelser Fødekæder til ordningen SDP, LY, kontanthjælp Mobilitet ydelserne imellem Fleksjob og LY anvendes nu væsentligt oftere før FØPtilkendelser (iflg. Førtidspensionsreformen) 8

9 6DPIXQGVSHUVSHNWLY Svagheder en stivnet beskæftigelsesindsats Ingen mobilitet i takt med at arbejdsevnen forbedres Fleksjob konverteres meget sjældent til ordinære job Ordninger og redskaber til at dæmme op for tilgangen til fleksjob overvejes sjældent Andre løsninger overvejes ikke i 7 ud af 10 fastholdelsesfleksjob Begrænset brug af alternativer: aftalebaserede skånejob, ordinære deltidsjob, handicapkompenserende ordninger Revalidering (i 1 ud af 10 fastholdelsessager) Begrænset jobperspektiv hvis arbejdsevnen forværres I fleksjob særligt ved brug af 2/3 løntilskud På FØP begrænset brug af job med løntilskud 9

10 $UEHMGVSODGVSHUVSHNWLY De fleksjobansatte Meget udbredt tilfredshed med fleksjob Gode relationer til øvrige ansatte 98 % har gode/meget gode relationer til kolleger 97 % har gode/meget gode relationer til ledelse Tæt på ordinære job - stigmatisering undgås Tjener egen løn Alternative forsørgelsesgrundlag ved sygdom, ledighed og tilbagetrækning (LY, fleksydelse) Øget mobilitet og egenaktivitet 1/5 af indslusede tidligere ansat i fleksjob Halvdelen i fleksjob indenfor 3 første mdrs. ledighed Øget egenaktivitet (hvis velafklaret) 10

11 $UEHMGVSODGVSHUVSHNWLY Kolleger Langt flest fleksjob indenfor HK, 3F og FOA Fagforeningsmedlemskab: HK 23 %, 3F 22 % og FOA 16 % af alle ansatte i fleksjob Stor kollegial opbakning Særligt ved fastholdelsesfleksjob Personlige overvejelser (måske selv få behov for fleksjob) Gode erfaringer med at bruge ordningen Knapt halvdelen har en eller kolleger i fleksjob 11

12 $UEHMGVSODGVSHUVSHNWLY Påvirkningsfaktorer (ifht. kolleger) Fleksjob på dagsordenen før brug Tydelig ledelsesopbakning i dagligdagen Fleksjob modsvares af kollegiale ressourcer Information om økonomi fleksjob udgiftsneutral, refusion ved sygefravær Åben dialog, undgå berøringsangst og myter Evt. anvende mentorordning ved indslusning Fleksjob aldrig erstatte ordinære job, kollegers job ikke drænes for lettere funktioner 12

13 $UEHMGVSODGVSHUVSHNWLY Arbejdsgivere Arbejdspladser 51 % fleksjob på off., 45 % på private arbejdspladser 75 % af indslusningsfleksjob på små - overvejende private - virksomheder (under 50 ansatte) Fleksjob i små private virksomheder vokset over tid (gode rammer for indslusning) Løntilskud 2/3 løntilskud i 56 % af alle fleksjob Markant vækst i 2/3 løntilskud særligt ved indslusningsfleksjob ( fra 53 % - 67 % over 3 år) Socialt ansvarlige arbejdsgivere? Løntilskud et middel til at overtale arbejdsgiverne? 13

14 9RNVHQGHSUHVSn RUGQLQJHQ Fra det ordinære arbejdsmarked Opstramning på SDP 9 ud af 10 tidligere i ordinært job (heraf de 8 i et fuldtidsjob) Alternativ til arbejdsmiljøforbedringer og seniorordninger? Personprofil med høj gennemsnitsalder Overvægt af fysiske sygdomme og nedslidning Udtalt brug af nedsat tid Overrepræsentation af 3F, FOA og HK Varige ydelser, økonomisk bombe under systemet Fare for at ordningen ikke overlever på sigt? Aktuelle udfordringer 14

15 ,QGVQ YULQJDI DUEHMGVHYQHQRUPDOLWHWHQ" 54 % af alle fleksjob er fastholdelsesfleksjob Tendens: arbejdspladser efterspørger fleksjob til personer med lille reduktion i arbejdsevnen Kun 1/10 diskuterer ordinær deltidsbeskæftigelse Kun 1/5 diskuterer aftalebaserede skånejob uden løntilskud Handicapkompenserende ordninger overvejes sjældent Fare for udgrænsning af de svageste? Fagbevægelsen vagthund ifht. anvendelse af skånejob uden off. løntilskud (bortfald af 1/3 tilskud) Ikke nogen succes Ingen økonomiske incitamenter

16 0DWFKXGEXGHIWHUVS UJVHO LY modsvarer dagpengeretten Nyvisiterede og ledige ml. fleksjob LY (og kontanthjælp) en parkeringsplads for langtidsledige fleksjobvisiterede borgere 45 % har modtaget LY i over 1 år 26 % i over 1½ år (tal fra 2005 før lovjustering) De svageste mht. helbred, motivation og kompetencer hænger fast i systemet Kommer oftest fra SDP, meget begrænset aktiveringsindsats i ledighedsperioden 16

17 0DWFKXGEXGHIWHUVS UJVHO Ledighed på % i en årrække Begyndende fald i 2007 Arbejdskraftefterspørgsel eller lovjustering? Øget opmærksomhed giver markant bedre resultater hos både andre aktører og myndigheder (op til lovjustering) Hvordan sikre yderligere fald? Vedligeholde kompetencer og motivation Fagbevægelsen opfordre medlemmer til at bruge 6 ugers selvvalgt uddannelse Kompetenceudvikling og efterspørgsel tænkes mere dynamisk Hurtig myndighedsindsats (inden for de 3 første mdr.) 17

18 $FFHOHUDWLRQLO QWLOVNXG Løntilskudsordning ½ eller 2/3 kompensation til arbejdsgiveren Forbindes med restarbejdsevnen hos den fleksjobvisiterede De 2 satser muliggør fastholdelse over tid trods arbejdsevneforringelse Markant vækst i 2/3 løntilskud I 56 % af alle fleksjob Lidt oftere ved indslusning end ved fastholdelse I 67 % af de nyere indslusningsfleksjob 18

19 $FFHOHUDWLRQLO QWLOVNXG Restarbejdsevnen stadigt ringere? Ikke entydigt mener fagfolk Arbejdsmarkedsforhold? Færre åbninger til indslusning af ufaglært arbejdskraft - her størst vækst i 2/3 løntilskud Hvordan udbedre problemet Yderligere differentiering af løntilskuddet? Styrke: mere præcis fastlæggelse, længere fastholdelsesperspektiv Svaghed: menneskelige vurderinger kan påvirkes af efterspørgslen på arbejdskraft Fagbevægelsens rolle? Centralt argumentere for yderligere differentiering Lokalt holdningsbearbejde (arbejdspladser, myndigheder) 19

20 ,QFLWDPHQWHU KRVIOHNVMREDQVDWWH )UDIXOGVHOYIRUV UJHOVHtil fleksjob Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af nedsat arbejdsevne Delvis selvforsørgelse som lønmodtager Ingen økonomiske incitamenter til aftalebaserede skånejob uden løntilskud eller til ordinært deltidsarbejde )UDIXOGRIIHQWOLJIRUV UJHOVHtil fleksjob 30 % indslusede har før visitation talt FØP m. kommune Når fleksjob bliver løsningen Personligt incitament Opstramninger på FØP-området Voksende præcedens for fleksjob før FØP IRUWV WWHV«20

21 ,QFLWDPHQWHU KRVIOHNVMREDQVDWWH Fra fleksjob til IXOGVHOYIRUV UJHOVH Ingen motivation for at flytte sig Samme løn om man arbejder 20 eller 30 timer 67 % af fastholdte i fleksjob opretholder samme lønniveau 10 % fastholdte og 32 % indslusede opnår højere indkomst i fleksjob Manglende progression i indsatsen Arbejdsevnen varigt og væsentligt begrænset Tager ikke højde for mulig bedring i helbredstilstand, nye behandlingsformer og medicin Kommunal opfølgning genvurderer ikke arbejdsevnen Statisk relation ml. arbejdstager og -giver 21

22 ,QFLWDPHQWHU Sn DUEHMGVSODGVHUQH Incitamenter ifht. at anvende fleksjob WIN-WIN situation for alle parter Udgiftsneutral Fastholde kollega trods arbejdsevnereduktion, evt. reservere fleksjobpladser Indsluse ny medarbejder i en tid med stor arbejdskraftmangel Ingen incitamenter ifht. at tænke alternativer Fastholde i ordinær beskæftigelse Investere i og udvikle arbejdskraften Konvertere fleksjob til ordinær beskæftigelse 22

23 ,QFLWDPHQWHU KRVP\QGLJKHGHU Gode økonomiske incitamenter Alternativ til FØP, SDP, kontanthjælp Misbrug var/er muligt Når kommuner flytter SDP modtagere på LY ved udsigt til at miste statslig refusion Når sagsbehandlere skønner, at fleksjob/ly mere fordelagtigt end kontanthjælp ved SDP-ophør Tendens - trussel mod udvikling af arbejdskraft Begrænset brug af revalideringsmuligheder særligt ved fastholdelsesfleksjob (12 %) Pr. automatik nedsat tid, samme jobfunktioner 23

24 ,QFLWDPHQWHU KRVP\QGLJKHGHU Mangelfuld opfølgning Omfatter kun sjældent reel vurdering af om betingelser er opfyldt Herunder forhold ml. løntilskud og restarbejdsevne En administrativ løsning Enkelt skema som udfyldes af arbejdsgiveren Manglende ressourcer i de nye jobcentre Hvordan optimere opfølgningen? Fagbevægelsen som vagthund? Fokus på evt. arbejdsevneforbedringer Behov for kompetenceudvikling 24

25 6S UJVPnOWLOZRUNVKRSSHQ 1. Hvordan skal fagbevægelse forholde sig til det pres, der er på fleksjobordningen? 2. Hvad er alternativet til en fortsat vækst i antallet af fleksjob? 3. Hvordan kan man sikre, at arbejdspladserne ikke automatisk går efter fleksjob som løsning i arbejdsfastholdelse? 4. Hvordan kan man medvirke til, at et fleksjob kan udvikle sig til ordinært job igen? 5. Kan ledigheden blive lavere i fleksjob? Hvordan? 25

26 ) UWLGVSHQVLRQ

27 +LVWRULH 1998: Skånejob/ job med løntilskud til FØP 2003: Førtidspensionsreformen Nytilkendelser i form af én ydelse (tidligere 4 forsk.) Fokus på restarbejdsevnen Flest muligt ansat i ustøttet job på ordinære vilkår (aftalebaserede skånejob uden løntilskud) Visitation til fleksjob før tilkendelse af en førtidspension FØP hvis ikke i stand til selvforsørgelse 2007: Førtidspensionsredegørelsen Markant vækst i personer med psykiske lidelser på FØP (44 % i 2006, især unge under 40 år) Ikke tilstrækkelig afprøvning af restarbejdsevnen (Særligt markant blandt psykisk syge) Ikke tilstrækkelig dokumentation (I 20 % af FØP-sagerne iflg. Ankestyrelsen) 27

28 2IILFLHOOHGDWD Førtidspension Nyeste tal 2. kvartal 2008: personer tilkendt FØP 9 NVW på 0,2 % i forhold til året før Antal FØP faldende i perioden , men ikke som forventet viste redegørelsen 6N QQHGHRJIDNWLVNHDQWDOWLONHQGHOVHUWLO) 3 7LONHQGHOVHUWLO 6N Q Uden reform I UWLGVSHQVLRQ Efter reform (nye regler) )DNWLVN Nye regler Gamle regler ,DOW 28

29 2IILFLHOOHGDWD Førtidspensionisters arbejdsmarkedstilknytning SFI 2002: 20 % har et arbejde ved siden af pension 14 % et ordinært arbejde 3 % er selvstændige 3 % et skånejob med offentlige løntilskud Nyeste tal 1. kvartal 2008: førtidspensionister i skånejob med offentlige løntilskud Svarer til godt 2 % af alle førtidspensionister Antallet af skånejob har i en årrække ligget på omkring men er altså nu faldet. 29

30 ) UWLGVSHQVLRQHQVNYDOLWHWHURJ DNWXHOOHXGIRUGULQJHU

31 6DPIXQGVSHUVSHNWLY Styrker FØP udfylder en vigtig plads blandt velfærdsydelserne Rimeligt forsørgelsesgrundlag for personer med ingen eller meget lille restarbejdsevne Svagheder Uværdigt at så mange - især unge - udelukkes fra arbejdspladsernes arbejdsmæssige og sociale fællesskaber på livstid Dyrt at brødføde ¼ mill. med livslang pension i en tid med stor efterspørgsel på arbejdskraft 31

32 6DPIXQGVSHUVSHNWLY Reformens opstramninger har ikke haft den ønskede effekt Oprydning på andre ydelsesområder nok også spillet ind (fx langvarige LY og kontanthjælpssager) DISCUS undersøgelser viser, at der er et uudnyttet arbejdskraftpotentiale Udnyttelse af dette potentiale fordrer Større viden blandt førtidspensionister og arbejdsgivere om skånejob Mere dynamisk, tidlig og målrettet indsats 32

33 $UEHMGVSODGVSHUVSHNWLY Personer i skånejob De både kan og vil arbejde Har typisk været tilknyttet arbejdsmarkedet før Næsten alle tilfredse/meget tilfredse med jobbet Godt arbejdsmiljø, gode relationer til kolleger og ledelse, mulighed for at tjene egen løn Økonomisk udbytte er varierende Flertallet mindre øko. gevinst, 1/10 har ikke og 1/20 taber penge (påvirker pensionen) Mobiliteten er stigende 1/3 har haft andre skånejob tidligere Egenaktivitet i vækst 33

34 $UEHMGVSODGVSHUVSHNWLY Arbejdsgivere Særligt private og små virksomheder 38 % i private virksomheder (48 % af de nyeste job) 75 % oprettes på små arbejdspladser (under 50 ansatte) Oprettes inden for mange forskellige jobområder Halvdelen er arbejdsprøvet, 82 % i samme virksomhed Kollegial opbakning fordrer Tydelig ledelse, hurtig opfølgning på kollegiale gener Højt informationsniveau (fx om psykiske problemer) Plan B ved meget sygefravær Brug af mentorordning Tæt kontakt til kommunen (administration, brandslukning ) 34

35 (QOLYVODQJIRUV UJHOVH FØP-redegørelsen konkluderer 70 % af førtidspensionisterne er søgt revalideret eller visiteret til fleksjob/ly mod 50 % før reformen Fødekæden til FØP er ikke mindsket selv om andre ydelser også i vækst Kommunal indsats ikke tilfredsstillende Ikke tilpas individuelt tilrettelagt Ingen tilstrækkelig afprøvning af arbejdsevnen inden FØP tilkendelse (særligt hos psykisk syge) Mangelfuld dokumentation (iflg. Ankestyrelsen er 1/5 af sagerne ikke godt nok dokumenteret) 35

36 (QOLYVODQJIRUV UJHOVH Mindske tilgang til FØP Helhedsorienteret indsats påbegyndt langt før FØP-tilkendelse Sundhedssystem geares til i højere grad at medtænke arbejde som del af medicinen Jobcentrenes beskæftigelsesindsats medtænke parallelle behandlingstilbud FØP PHG job Mere dynamisk og målrettet indsats Information om muligheder påbegyndes under sagsbehandling Jobformidling umiddelbart efter tilkendelse Øget fokus på muligheder for ordinære deltidsjob Manglende fokus på bevægelsen fra FØP til fleksjob, ordinært job eller uddannelse 36

37 6WDWLVNRSIDWWHOVHDI DUEHMGVHYQHQ Førtidspension Tilkendelser baseres på læger og myndigheders vurderinger af om diagnose giver varigt nedsat arbejdsevne Tager ikke højde for at arbejdsevnen er kontekstafhængig og kan ændre sig over tid Hører industrisamfundet til Ingen ved hvad sundhedssystemet kan behandle i morgen Hvilke nye jobfunktioner, der vil være på arbejdsmarkedet fremover 37

38 6WDWLVNRSIDWWHOVHDI DUEHMGVHYQHQ Dynamisk arbejdsevnebegreb Et match mellem personens Kompetencer, helbredsressourcer og motivation Og arbejdspladsens Kompetencebehov, muligheder for skånehensyn og motivation Det anvendte arbejdsevnebegreb er statisk og ude af trit med virkeligheden Måske gentænkes? 38

39 ,QFLWDPHQWHUKRVP\QGLJKHGHU 2 % af alle førtidspensionister ansat i skånejob Andelen af FØP i skånejob varierer i kommuner fra 1-5 % I 47 % er forslagsstilleren hjemkommunen, i 37 % har personen selv fået ideen Manglende incitamenter hos myndigheder Lovgivning forpligter ikke jobcentrene Jobcentrene har ingen økonomisk gevinst kun ekstra arbejde og udgifter (50 % statslig refusion) BM ikke udstukket måltal jobkonsulenter ingen incitamenter Førtidspensionister og virksomheder kender ikke ordning Kommunal opfølgning (analog til fleksjob) Anden aktør mest opsøgende og intensiv Privat forretning, får henvist de dårligste borgere (psykisk syge) 39

40 ,QFLWDPHQWHUKRVDUEHMGVJLYHUH Har sjældent oprettet skånejob på eget initiativ Manglende kendskab til ordningen Økonomiske incitamenter særligt på mindre virksomheder (refunderet 20 kr./t.) Ingen gratis arbejdskraft Socialt ansvar Det sociale engagement kan ikke bære alene Gode erfaringer med skånejob Henvender sig uopfordret til kommunen 40

41 ,QFLWDPHQWHUKRVI UWLGVSHQVLRQLVWHU Det personlige udbytte i et skånejob Større socialt netværk, struktur på hverdagen, ny arbejdsidentitet Begrænset økonomisk motivation kr./timen giver enkelte en bedre økonomi Få har selv forhandlet en mindre lønforhøjelse, hvis de er gået op i timetal eller charge Lønindtægt påvirker ofte pensionen og tillæg negativt Lav timeløn opleves som uværdig Uudnyttet arbejdskraftpotentiale Manglende kendskab til ordningen Begrænset viden om muligheder for ordinær deltidsbeskæftigelse 41

42 6S UJVPnOWLOZRUNVKRSSHQ 1. Hvordan skal fagbevægelsen forholde sig til det pres, der er på førtidspensionsordningen? 2. Er førtidspension en tidssvarende ordning? 3. Hvordan kan vi sikre os, at færre får behov for førtidspension? 4. Kan ordningen gøres tidsbegrænset? Hvordan? 5. Hvordan kan førtidspensionister spille en mere aktiv rolle på arbejdsmarkedet? 42