Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT"

Transkript

1 Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

2 Indhold 1. Forord 2 2. Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektivering Spørgeskemaundersøgelse suppleret med kvalitative interview Personer ansat i fleksjob Opsamling på personer ansat i fleksjob Fleksjobbenes form og indhold Opsamling på fleksjob Arbejdspladserne Opsamling på arbejdspladserne Processer, som har ført til fleksjob Opsamling på processer, som har ført til fleksjob Ændringer over tid Opsamling på ændringer over tid Sammenligning med personer på ledighedsydelse Opsamling på sammenligningen Baggrund og formål Baggrund Formål Dataindsamling og metodevalg Spørgeskemaundersøgelsen Interviewundersøgelsen Andre relevante undersøgelser fra DISCUS

3 1. FORORD Den politiske målsætning fra Beskæftigelsesministeriets kampagne Flere i arbejde er, at så mange som muligt skal i arbejde. Herunder borgere, hvis nedsatte arbejdsevne kan aktiveres via fleksjob. Antallet af personer i fleksjob har - siden ordningen trådte i kraft i januar været stadigt stigende. I 3. kvartal 2005, hvor denne undersøgelse blev påbegyndt, var der i alt ansatte i fleksjob. Ordningen har undervejs gennemgået flere justeringer og er i dag et velkendt og accepteret redskab til fastholdelse og indslusning af personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. De seneste justeringer af ordningen er sket, mens nærværende undersøgelse har pågået. Justeringerne blev aftalt i en bred politisk forligskreds og trådte i kraft 1. juli Denne undersøgelse er den første landsdækkende undersøgelse af eksisterende fleksjob. Undersøgelsen er gennemført af rådgivningsfirmaet i perioden november 2005 til august I gennemførte vi en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, men da med fokus på ledigheden blandt fleksjobgodkendte borgere 2. Nærværende undersøgelse er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Pulje til udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Undersøgelsen består af 2 dele: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i fleksjob. Landsdækkende interviewundersøgelse blandt udvalgte fleksjobansatte. Formålet er at få et bredt indblik i eksisterende fleksjob og processerne omkring fleksjobvisitation og oprettelse af fleksjob; at kortlægge fleksjobordningens udvikling over tid; og at give et samlet billede af hele fleksjobområdet ved at inddrage de væsentligste resultater fra undersøgelsen af fleksjobledigheden. Rapporten er målrettet såvel centrale som lokale beslutningstagere. DISCUS har været ansvarlig for gennemførelsen af begge undersøgelsesdele samt udarbejdelsen af denne rapport. En følgegruppe med repræsentanter for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsen har fulgt undersøgelsen og bidraget med kommentarer undervejs. Vi vil gerne takke følgegruppen for mange frugtbare kommentarer i løbet af processen. Desuden vil vi takke de 27 fleksjobansatte, som har bidraget med personlige erfaringer i undersøgelsens interviews. Samt de knap ansatte i fleksjob, som har afset tid til at udfylde spørgeskemaet og dermed medvirket til at sikre en meget høj besvarelsesprocent. 1 Lovjusteringerne skal sikre, at den kommunale visitation til fleksjob optimeres, at ledigheden blandt fleksjobvisiterede bliver reduceret, at de offentlige løntilskud til arbejdsgiverne bliver mere rimelige og at kommunerne også får ansvaret for administration af fleksydelsen. 2 Undersøgelsens analyser og resultater er udgivet i rapporten: Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp, Discus, april

4 2. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Dette er den første landsdækkende undersøgelse blandt ansatte i fleksjob ansatte i fleksjob har fået tilsendt et spørgeskema, 77 % af dem har besvaret skemaet. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med interviews med 27 tilfældigt udvalgte ansatte i fleksjob. I dette afsluttende afsnit sammenfattes resultaterne. Sammenfatningen er baseret på besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen. I mindre omfang suppleres med data fra interviewene. I så fald er det angivet klart i teksten. Derudover inddrages resultater fra en undersøgelse, som DISCUS har gennemført på fleksjobområdet i 2004/05 blandt ledige fleksjobgodkendte borgere 3. Nærværende undersøgelse dokumenterer, at der er en meget stor tilfredshed blandt de fleksjobansatte. Hele 96 % af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres fleksjob. Den høje jobtrivsel ses både hos de 54 %, som er blevet fastholdt i et fleksjob på samme arbejdsplads (herefter kaldet fastholdte ), og de 46 %, som er blevet indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads (herefter kaldet indslusede ). I perspektiveringen belyses den problemstilling, at fleksjobordningen reelt dækker spændet fra ansættelse i ordinært job til førtidspension. Undersøgelsen viser klart, at ordinære deltidsjob eller aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud (i henhold til de sociale kapitler i overenskomsterne) kun sjældent har været drøftet med borgerne, før godkendelse til fleksjob. Ligesom undersøgelserne klart viser, at fleksjob anvendes i forbindelse med pensionsafklaring. Ændringer i lovgivning og udvikling i antal fleksjob Fleksjobordningen trådte i kraft 1. januar 1998, hvor fleksjob erstattede den tidligere 50/50 ordning. Fleksjoblovgivningen er siden blevet ændret løbende. De mest omfattende ændringer fandt sted i sommeren i forbindelse med førtidspensionsreformen. Her blev visitationskravene skærpet 5, mindstesatsen på 1/3 løntilskud til arbejdsgiverne bortfaldt 6, fleksydelsen blev indført, og det blev muligt at oprette fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende (fra 1. juli 2002). Desuden blev loven vedr. 3 Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten: Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april Jf. lov nr. 284 af 25. april 2001 og fleksydelsesloven, som begge blev vedtaget i juli Et væsentligt kriterium for visitation til fleksjob blev, at personen ikke må kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet (fx gennem omplacering, brancheskift eller revalidering). Herunder også i forhold til de sociale kapitler i overenskomsterne, dvs. aftalebaseret skånejob uden offentlige løntilskud. 6 Bortfaldet af 1/3 løntilskud baserede sig på forestillingen om, at arbejdsmarkedets parter gennem anvendelsen af de sociale kapitler selv skulle påtage sig opgaven at fastholde/indsluse borgere med en mindre arbejdsevneforringelse

5 ledighedsydelsen ændret 7, og der blev indført krav om revurdering af den ledige efter 18 mdr. Senest er fleksjobreglerne blevet justeret i juni 2006, mens denne undersøgelse er pågået. De seneste justeringer skal først og fremmest sikre en opstramning på den kommunale visitation til fleksjob, reduktion i ledigheden blandt fleksjobvisiterede, loft over offentlige løntilskud til arbejdsgiverne - og at ansvaret for administration af fleksydelsen overgår til kommunerne. Fleksjobordningen er siden 1998 blevet anvendt i stadigt stigende omfang 8. Fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 er antallet af fleksjobansatte personer steget fra til svarende til en stigning på ca. 18 %. Antallet af personer i selvstændig virksomhed har også været stigende siden ordningens indførelse i 2002 og androg 939 personer i 4. kvartal Også ledigheden blandt fleksjobvisiterede er steget markant siden Stigningen var på hele 19 pct. i 1. kvartal 2006 i forhold til samme periode sidste år. Meget tyder dog på, at udviklingen så småt er ved at vende. Fra 4. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 er der et fald i antallet af personer på ledighedsydelse, hvor der i den tilsvarende periode for et år siden var en væsentlig stigning. Den positive udvikling kan bl.a. skyldes, at flere og flere kommuner prioriterer en særlig indsats for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob, at konjunkturerne er gunstige - og velvilligheden i virksomhederne stigende. 7 Bl.a. blev ledighedsydelsen hævet og udvidet til også at omfatte ferie, sygdom og barsel, ligesom der blev indført en særlig ydelse til de fleksjobvisiterede, som ikke er berettiget til ledighedsydelse eller kontanthjælp. 8 Kilde:

6 2.1. Sammenfatning På baggrund af nærværende spørgeskemaundersøgelse og supplerende interviews kan der gives følgende status på fleksjobordningen: Personerne i fleksjob 6 ud af 10 i fleksjob er kvinder. Kvinderne er overrepræsenteret i fleksjob, når der sammenlignes med beskæftigede generelt. Overvægten af kvinder er endnu større blandt personer på ledighedsydelse, her er 7 ud af 10 kvinder. 8 ud af 10 i fleksjob er midaldrende. De fleksjobansatte er ældre end beskæftigede generelt. De fleksjobansatte er oftest i 40 erne og 50 erne. Hver femte er dog under 40 år. De fastholdte er typisk ældre end de indslusede. Andelen af personer i fleksjob med ikke-dansk oprindelse er lille (1 ud af 20). Der er intet, som tyder på, at fleksjobordningen i særlig grad anvendes til jobskabelse blandt personer med problemer af sproglig eller kulturel art. Fleksjob er oftest begrundet i fysisk sygdom eller handicap. Psykisk sygdom angives af lidt flere indslusede end fastholdte. Over tre fjerdedele af de fleksjobansatte angiver alene fysisk sygdom eller handicap, øvrige angiver flere årsager. En fjerdedel angiver nedslidning. En syvendedel angiver psykisk sygdom eller handicap. Interviewene viser, at der ved fysisk nedslidning eller sygdom ofte er psykiske/sociale problemstillinger, som også betyder noget for personens restarbejdsevne. Godt en tredjedel af de fleksjobansatte har kun en folkeskolebaggrund. Det gælder for flere indslusede end fastholdte - og beskæftigede generelt. Og det gælder for endnu flere blandt personer på ledighedsydelse. 25 % af beskæftigede generelt, 30 % af de fastholdte i fleksjob, 40 % af de indslusede i fleksjob og 48 % af personer på ledighedsydelse har blot en folkeskolebaggrund. Uddannelsesniveauet er som helhed stigende over tid, således at ordningen i tiltagende grad også anvendes til personer med videregående uddannelser. De fleksjobansatte har typisk været mange år på arbejdsmarkedet - fastholdte generelt længere end indslusede. 76 % af de fastholdte og 61 % af de indslusede har været på arbejdsmarkedet i mere end 20 år før godkendelsen til fleksjob

7 Før fleksjobgodkendelsen har 9 ud af 10 haft ordinært lønmodtagerjob, heraf 8 fuldtidsjob og 1 deltidsjob. Hver tyvende har været selvstændig og hver tyvende har aldrig haft et ordinært job. Interviewene viser, at fleksjobansatte, som kommer fra deltidsjob, typisk har nedtrappet deres arbejdstid den sidste periode i det ordinære job på grund af langsom forværrelse af helbredet. Fleksjobordningen anvendes bredt. Ansatte i fleksjob har i deres seneste ordinære job arbejdet inden for mange forskellige erhvervsområder. Tendensen er, at fastholdte i højere grad har arbejdet i stillesiddende jobs, mens indslusede hyppigere har haft fysisk krævende arbejde. Der er flest fagforeningsmedlemskaber hos 3F, HK og FOA. Der er en væsentlig overrepræsentation af disse i forhold til arbejdsstyrken som helhed. Overrepræsentationen bekræftes, når man ser på de fleksjobansattes medlemskab af A-kasse i sidste ordinære job. Her er 3F, HK og OAA også voldsomt overrepræsenteret. Meget tyder på, at det er vanskeligt at oprette fleksjob på 3F s arbejdsområder, mens mulighederne er bedre på HK-området. Blandt personer på ledighedsydelse er der en endnu mere markant overrepræsentation af 3F, som omfatter store dele af den ufaglærte arbejdskraft. Samtidig er der procentvis færre ledige HK ere. Også undersøgelsens interviews underbygger tesen om, at det pt. er vanskeligere at oprette fleksjob på 3F s arbejdsområder end inden for HK-området. Fleksjobbenes form og indhold Der er i snit 2-3 skånehensyn i et fleksjob - lidt flere hos indslusede end hos fastholdte. Hyppigst anvendes skånehensynet kortere arbejdstid. Kortere arbejdstid optræder hos 8 ud af 10. I de nyeste fleksjob (under 1 år) og hos selvstændige er der hele 9 ud af 10 med kortere arbejdstid som skånehensyn. Halvdelen af de fleksjobansatte er fritaget for tunge arbejdsopgaver, især dem med folkeskolebaggrund, mens kortere arbejdstid hyppigst ses hos dem med videregående uddannelse. En fjerdedel er fritaget for stressende arbejdsopgaver. Interviewene sandsynliggør, at det ofte er personer med psykiske lidelser eller svære fysiske sygdomme. Det aftalte ugentlige timetal i fleksjob varierer en del, men godt en tredjedel arbejder halv tid (18-22 t/u). Det ugentlige timetal har generelt været kraftigt faldende over tid. Fastholdte med en videregående uddannelse har den korteste ugentlige arbejdstid. Interviewene sandsynliggør, at man ofte ved fastholdelse forholdsvis ureflekteret aftaler halv tid. De selvstændige arbejder typisk færre timer end øvrige fleksjobansatte

8 Fleksjobansatte arbejder væsentligt mere end personer på ledighedsydelse forventer at kunne i et fremtidigt fleksjob. Personer på ledighedsydelse angiver at kunne arbejde et væsentligt lavere timetal i deres fremtidige fleksjob, end det faktiske timetal blandt indslusede i fleksjob. Det kan skyldes, at det som tendens er de svageste borgere, der hænger fast i ledigheden, mens de mere ressourcestærke hurtigere kommer i fleksjob såkaldt creaming. Flere interviewpersoner kan på trods af en meget begrænset restarbejdsevne mestre en ugentlig arbejdstid svarende til halv tid, fordi viljen og jobmotivationen er til stede. En tredjedel af de indslusede skifter erhvervsområde, når de ansættes i fleksjob. 73 % af de indslusede med folkeskolebaggrund skifter også til helt nye opgaver. Interviewene vidner om, at der ofte er tale om meget servicebetonede job som fx alt-mulig-mand M/K. Hovedparten af de arbejdsfastholdtes arbejdsopgaver ligner opgaverne i de ordinære job og denne udvikling er forstærket over tid. 8 ud af 10 fastholdte løser i fleksjobbet de samme eller nogle af de samme opgaver som kollegerne - det gælder endnu flere blandt fastholdte med videregående uddannelse. Oftest har disse samme udviklingsmuligheder som i deres tidligere ordinære beskæftigelse på samme arbejdsplads. I de nyere fleksjob har de fastholdte som tendens sjældnere end i de ældre fleksjob skiftet til helt nye arbejdsopgaver ved overgangen til fleksjob, hvilket peger på, at fastholdelsesfleksjob med tiden mere og mere er kommet til at ligne de ordinære deltidsjob. I 56 % af fleksjobbene udbetaler bopælskommunen 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren. Over tid har væksten i 2/3 løntilskud især vist sig på indslusningsområdet. Et forhold, der både kan ses som et resultat af, at fleksjobansatte over tid er blevet dårligere, dvs. har en lavere restarbejdsevne end tidligere. Eller henføres til, at jobåbningerne især på det ufaglærte lavtlønsområde efterhånden er blevet stadigt færre, hvorfor løntilskuddet i et vist omfang anvendes til at overtale virksomhederne til at oprette fleksjob. Undersøgelsen sandsynliggør en vis sammenhæng mellem ugentligt timetal og løntilskud jo kortere arbejdstid den fleksjobansatte har, des højere løntilskud får arbejdsgiveren. Halvdelen af de fleksjobansatte - og langt oftest fastholdte - har omtrent samme indkomst som før fleksjobbet. 1 ud af 10 fastholdte har endda en bedre samlet indkomst. Sandsynligvis fordi de har arbejdet på deltid op til fleksjobgodkendelsen eller nu modtager supplerende pension, viser interviewene. De viser også, at fastholdte typisk har samme lønudvikling og særtillæg som kollegerne

9 Blandt indslusede i fleksjob ses indkomstforbedringer især blandt personer, som kommer fra kontanthjælp og/eller blot har en folkeskolebaggrund. Blandt de indslusede har en tredjedel fået forbedret deres samlede indkomst ved overgangen til et fleksjob. Interviewene peger dog på, at indslusedes evt. avancement til mere ansvarsfulde jobfunktioner sjældent følges af en tilsvarende lønudvikling. Arbejdspladserne Når vi sammenholder ansatte i fleksjob med beskæftigede generelt, ser vi: Der er en overvægt af ansatte i fleksjob på de offentlige arbejdspladser. En væsentlig forklaring på det er sandsynligvis den statslige pulje og en række kommunale puljer, der minimerer den enkelte statslige eller kommunale arbejdsplads lønudgifter til fleksjobansatte. Fleksjob er sjældnere oprettet på private arbejdspladser. Andelen af ansatte i fleksjob på private virksomheder har dog været i vækst de senere år, især andelen af indslusningsfleksjob. 3 % af fleksjobbene på private arbejdspladser er oprettet til selvstændige i egen virksomhed. De mindre virksomheder med under 50 ansatte opretter forholdsvis flere fleksjob. Navnlig indslusning i fleksjob sker på mindre - og især private - virksomheder. De mindre virksomheder tegner sig for 68 % af alle fleksjob, 75 % af de indslusede og 52 % af de beskæftigede generelt. De største virksomheder med over 100 medarbejdere tegner sig for 18 % af fleksjobbene, 14 % af de indslusede, men 34 % af de beskæftigede generelt. Interviewene viser, at små, private virksomheder er meget velegnede til indslusning af personer med alvorlige helbredsproblemer som fx sclerose eller psykisk sygdom. Interviewene sandsynliggør dog samtidig, at det snarere er personens tilknytning til en mindre afdeling eller gruppe end virksomhedens samlede størrelse, som har en positiv indflydelse på jobkvaliteten. To tredjedele af de fleksjobansatte med videregående uddannelse er ansat på offentlige arbejdspladser, og andelen er større blandt fastholdte end blandt indslusede. Det gælder for 75 % af de fastholdte og for 57 % af de indslusede med en videregående uddannelse. Knap halvdelen, hvad enten de er fastholdt eller indsluset, har én eller flere kolleger i fleksjob. Interviewene vidner om, at fleksjobansatte kolleger er et stort aktiv. Antallet skal dog stå i et rimeligt forhold til størrelsen på den samlede medarbejderstab. Og arbejdsorganiseringen skal sikre, at fleksjobansatte og ordinært ansatte kolleger blandes, så marginalisering undgås

10 De fleksjobansatte stortrives i deres fleksjob (96 % er tilfredse eller meget tilfredse), og næsten alle har et godt forhold til leder (97 %) og kolleger (98 %). Interviewene viser, at den fleksjobansatte ofte knytter tætte bånd til nærmeste leder. Særligt hvis denne er med fra fleksjobbets oprettelse og siden fungerer som sparringspartner i den daglige opgaveløsning. Fleksjobansatte er meget sårbare over for et evt. lederskifte. Især hvis der ikke findes skriftlig dokumentation for de aftalte skånehensyn og arbejdsopgaver. Processer, som fører til fleksjob De indslusede Bopælskommunen er den hyppigste forslagsstiller til fleksjob. Det ses særligt markant ved indslusning. De indslusede har langt overvejende levet af offentlige ydelser før fleksjobgodkendelsen. Fortrinsvis sygedagpenge (47 %) og i mindre omfang kontanthjælp (17 %). 30 % af de indslusede har drøftet førtidspension med deres bopælskommune før fleksjobgodkendelsen. Interviewene sandsynliggør, at arbejdsmarkedsperspektivet for mange gør fleksjob til en mere attraktiv løsning end førtidspension. Godt halvdelen af de indslusede har tidligere været i arbejdsprøvning på en ordinær arbejdsplads. 55 % har været arbejdsprøvet i en virksomhed, 24 % har været arbejdsprøvet i en REVA-institution eller i et kommunalt projekt, mens 22 % har været i revalidering 9. I forbindelse med selve godkendelsen har to tredjedele af de indslusede været i arbejdsprøvning, praktik eller jobtræning. Over tid er der sket en markant vækst i arbejdsprøvninger ved indslusning i fleksjob. En positiv udvikling, som ikke ses tilsvarende blandt de fastholdte. Interviewene vidner om, at arbejdsprøvningerne fungerer bedst, hvis de resulterer i et fleksjob på samme arbejdsplads. En del arbejdsprøvninger fører imidlertid ikke til fleksjob, og i værste fald bliver arbejdsprøvningen et mål i sig selv. Over tid - i takt med fleksjobordningens udbredelse - er der blevet flere gengangere i fleksjob. Hver femte indslusede har tidligere været ansat i ét eller flere fleksjob, som siden er ophørt (oftest to fleksjob før det nuværende). 9 I bevarelsen af dette spørgsmål har respondenterne kunnet sætte flere kryds, hvorfor procentandelene ikke samlet giver 100 %

11 Godt halvdelen af de indslusede kom i fleksjob indenfor de første 3 måneder. Kun en femtedel har ventet i mere end et halvt år. Kommunen har fundet hovedparten af jobbene, men hver tredje har selv fundet fleksjobbet. Mht. egenaktivitet viser de kvalitative interview, at en grundig afklaring ruster personen til selv at kunne opsøge virksomheder mhp. fleksjob. Det er desuden vigtigt at komme hurtigt i gang med jobsøgningen for ikke at svække personens motivation og jobfokus. Kommunale jobsøgningsaktiviteter, baseret på de lediges egenaktivitet og gruppesparring, bidrager positivt til kortere ventetider. De fastholdte Før fleksjobgodkendelsen har de fastholdte fortrinsvis fået ordinær løn. Sandsynligvis i en del tilfælde med sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Ved fastholdelse foreslår arbejdspladsen lige så ofte fleksjob som kommunen. Ifølge 7 ud af 10 fastholdte har der ikke været drøftet alternative løsninger til fleksjob. Job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler har kun været overvejet hos 5 %. Et forhold som bekræftes i interview med de fleksjobansatte. Såvel arbejdspladsen, fagforeningen som interviewpersonen selv har manglet incitamenter for at anvende de sociale kapitler. Ordinære deltidsjob på samme arbejdsplads har været overvejet i under 10 % af tilfældene. Kun godt en tredjedel af de fastholdte har efter eget udsagn været arbejdsprøvet i forbindelse med selve godkendelsen. Næsten altid på samme arbejdsplads og med de kendte arbejdsopgaver. Interviewene sandsynliggør, at motivationen til at gennemføre en arbejdsprøvning ved fastholdelse er begrænset. Både hos ledelsen, der kender personen, og personen selv, hvor en arbejdsprøvning kan opleves klientgørende. Fastholdte selvstændige er endnu sjældnere blevet arbejdsprøvet forud for fleksjobgodkendelsen. Interview med selvstændige i enmandsvirksomheder viser, at det er yderst vanskeligt at afprøve/vurdere egen restarbejdsevne i virksomheden, mens ekstern afprøvning kan betyde virksomhedslukning. Begge grupper Langt de fleste oplever positive reaktioner fra kollegerne, når de fastholdes/ansættes i fleksjob. Derudover er de mest værdsatte sider af fleksjobbet: tilfredsstillelsen ved at tjene sin egen løn, generel større tilfredshed med tilværelsen og glæden ved at være ansat i et job, der tager hensyn til den nedsatte arbejdsevne. De fastholdte vægter desuden muligheden for at kunne blive på samme arbejdsplads

12 Praktisk taget alle var positive over for ideen om et fleksjob på godkendelsestidspunktet og vurderer fortsat, at fleksjob er den rette løsning for dem. Personer på ledighedsydelse er langt mere skeptiske over for fleksjob både da de blev godkendt til fleksjob og på undersøgelsestidspunktet i Ændringer over tid På undersøgelsestidspunktet var: 54 % af alle respondenter fastholdt i fleksjob på samme arbejdsplads. 46 % af alle respondenter var indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads. Undersøgelsen har over tid vist følgende udvikling i anvendelse af ordningen: I fleksjobordningens første leveår blev ordningen primært anvendt til indslusning. Blandt de ældste fleksjob (oprettet for mere end 3 år siden) er de 63 % indsluset i fleksjob. Fleksjobordningen er i de senere år i stadigt større omfang blevet anvendt til at fastholde medarbejdere på samme arbejdsplads, hvor de tidligere fungerede i ordinær beskæftigelse. Blandt de nyere fleksjob (oprettet for 1-3 år siden) er andelen af fastholdelsesfleksjob steget, og fordelingen af det samlede antal fleksjob på fastholdte og indslusede er nu lige (50 % - 50 %). Denne udvikling er sandsynligvis et resultat af flere forhold. Traditionen med at fastholde medarbejdere i virksomheden, bl.a. via sygefraværspolitikker og -praksisser, er blevet udviklet og cementeret i disse år. Samtidig er fleksjobordningen blevet mere og mere anerkendt, i og med at ledighedsydelsen blev hævet og udvidet, og fleksydelse indført i Inden for det allerseneste år er antallet af nyoprettede indslusningsfleksjob igen steget. Blandt de nyeste fleksjob (oprettet inden for det seneste år) er 58 % indsluset i fleksjob. Forklaringer herpå kan være den voksende politiske erkendelse af, at ledighedsydelsen i et vist omfang har fungeret som parkeringsplads for fleksjobvisiterede borgere 10. Og at flere kommuner derfor har ydet en særlig indsats for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob. En indsats, som har været godt hjulpet på vej af den aktuelle arbejdskraftefterspørgsel, som i stigende omfang øger jobmulighederne for de svagere grupper på arbejdsmarkedet. 10 Et forhold som bl.a. er dokumenteret i undersøgelsen: Personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, som DISCUS gennemførte i

13 De private virksomheder ansætter i stigende grad medarbejdere i indslusningsfleksjob. Det gælder især de mindre virksomheder. De private virksomheder tegner sig for 56 % af de indslusede i nyeste fleksjob (oprettet inden for 1 år) mod 35 % af de indslusningsfleksjob, der er mere end 3 år gamle. De mindre, private virksomheder viser tilsyneladende stigende villighed til at konstruere fleksjob, der ikke umiddelbart er svar på en efterspørgsel af velbeskrevet arbejdskraft, men som netop konstrueres i mødet mellem virksomhed og borger

14 2.2. Perspektivering I dette afsnit perspektiveres undersøgelsens resultater i forhold til aktuelle udfordringer på fleksjobområdet samt de seneste justeringer i fleksjoblovgivningen. Justeringer, som er sket, mens undersøgelsen har pågået. Fleksjobordningens rummelighed Fleksjobordningen er rummelig og giver plads til stor diversitet. Undersøgelsen viser, at ordningen er blevet strakt meget langt, når man sammenligner fastholdelsesfleksjob og indslusningsfleksjob i deres mest polariserede form. Nedenstående model illustrerer, hvordan fleksjobordningen er under pres: Pres på fleksjobordningen Fastholdelsesfleksjob Ordinær beskæftigelse Førtidspension Indslusningsfleksjob Ledighedsydelse Opstramninger på sygedagpengeområdet Opstramninger i tilkendelser til førtidspension Præcedens for afprøvning i fleksjob før en førtidspension Manglende viden om muligheder for skånejob til førtidspensionister Fleksjob som alternativ til ordinær deltidsbeskæftigelse Fleksjob som alternativ til aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud Fleksjob som alternativ til arbejdsmiljøforbedringer Fleksjob som alternativ til seniorordning Grænseflader Modellen illustrerer fleksjobordningens grænseflader. På højre side til ordinær beskæftigelse for personer med fuld arbejdsevne; og på venstre side til førtidspension for personer med en meget begrænset restarbejdsevne. Pres på ordningen I de to bokse oplistes en række forhold, som kan forklare det aktuelle pres på fleksjobordningen

15 Fastholdelsesfleksjob på grænsen til det ordinære jobmarked Undersøgelsen sandsynliggør, at fleksjobordningen er i fare for at overskride grænsen til det ordinære arbejdsmarked. Tilgangen til fleksjob fra ordinær beskæftigelse har i de senere år været i konstant vækst, idet arbejdsfastholdelse i fleksjob i samme virksomhed er blevet en mere udbredt praksis såvel for lønmodtagere som for selvstændige. Fastholdelsesfleksjob matcher et reelt arbejdskraftbehov Undersøgelsen har dokumenteret, at fastholdte i fleksjob uddannelsesmæssigt afspejler de beskæftigede generelt. Især fastholdte med videregående uddannelse har relevante faglige kompetencer og gode jobudviklingsmuligheder. De har desuden ofte mange års erfaring med samme jobfunktioner på samme arbejdsplads. Opgavemæssigt adskiller de sig i fleksjobbet sjældent fra deres kolleger, idet de løser helt samme opgaver eller nogle af de samme opgaver, og flertallet oplever samme faglige udviklingsmuligheder som i seneste ordinære job. Lønmæssigt opretholder et stort flertal samme lønniveau som i tidligere ordinær beskæftigelse. De har typisk et klart jobfokus på trods af deres helbredsmæssige problemer, som der først og fremmest kompenseres for gennem skånehensynet nedsat arbejdstid. De fungerer således på lige fod med kollegerne, og deres jobtrivsel er meget stor, viser såvel spørgeskemaundersøgelsen som interviewene. Manglende incitamenter for at anvende alternativer til fleksjob Undersøgelsen har vist, at før fleksjobgodkendelsen har man hos under en tiendedel af de fastholdte overvejet deltidsjob på ordinære vilkår på samme arbejdsplads. Og kun hos en tyvendedel har man overvejet job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud. Interviewene sandsynliggør, at det skyldes arbejdspladsernes mangel på incitamenter til at oprette job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler. I fastholdelsesfleksjob arbejder to tredjedele af personerne halv tid eller mindre - med fuld løn - hvilket alt andet lige gør fleksjob til et meget attraktivt alternativ til ordinær deltidsbeskæftigelse eller job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud. Hvis vi medtænker de fleksjobansattes høje gennemsnitsalder, overvægten af fysiske sygdomme og nedslidning blandt fastholdte samt den konsekvente brug af nedsat arbejdstid, så opstår tanken, at fastholdelse via fleksjob til tider kompenserer for manglende senioraftaler og/eller arbejdsmiljøforbedringer. Fx på arbejdspladser, hvor forøgelse af arbejdstempoet, hyppige ændringer i arbejdsfunktioner eller voksende krav til at påtage sig fleksibel arbejdstid, vanskeliggør hensyn til medarbejderes fysiske eller psykiske svækkelser af helbredet. Ikke alle fastholdelsesfleksjob grænser tæt op til ordinære job Såfremt 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren tages som udtryk for en meget begrænset restarbejdsevne, så har 50 % af de fastholdte kun omkring en tredjedel restarbejdsevne i behold. Om disse 50 % også omfatter fleksjob, hvor fyring har

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT INDHOLD Forord side 2 Sammenfatning og perspektivering side 3 Sammenfatning...side 5

Læs mere

Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT Indhold 1. Forord 2 2. Sammenfatning og perspektivering 3 2.1. Sammenfatning...5 2.2. Perspektivering...13 3. Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse Disposition Hvad ved vi? Om ansatte i fleksjob Om personer på ledighedsydelse Om førtidspensionister i skånejob Om den nye fleksjobaftale

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat? Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2)

Også førtidspensionister over 50 år, som ikke har modtaget brev om initiativet, har henvendt sig. (se side 2) MIDTVEJSNOTAT 1. Sammenfatning indgår i regeringens handicapstrategi fra 2009. Initiativet giver en række jobcentre mulighed for at få erfaring med afklaring og jobformidling til førtidspensionister, der

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Etablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer

Etablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer 7. november 2013 Etablering af kommunale fleksjob med få arbejdstimer Resumé Efter 18 måneder på ledighedsydelse har mange fleksjobvisiterede mistet troen på at komme i job og samtidig modtager kommunen

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Ledige fleksjobberettigede

Ledige fleksjobberettigede Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle

Læs mere

Januar 2015. Kommunernes brug af fleksjob på få timer

Januar 2015. Kommunernes brug af fleksjob på få timer Januar 2015 Kommunernes brug af fleksjob på få timer 1. Indledning 4 1.1. Baggrund og formål... 4 1.2. Metode og datagrundlag... 4 1.3. Rapportens opbygning... 9 2. Konklusioner 10 2.1. Hovedkonklusioner...

Læs mere

April 2005 UNDERSØGELSE. Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp UDDRAG FRA HOVEDRAPPORT

April 2005 UNDERSØGELSE. Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp UDDRAG FRA HOVEDRAPPORT April 2005 UNDERSØGELSE Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp UDDRAG FRA HOVEDRAPPORT Indhold Indledning beskrivelse af den samlede undersøgelse 2 Præsentation af profil

Læs mere

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6

Læs mere

Rapport. Den aktuelle udvikling på fleksjobområdet

Rapport. Den aktuelle udvikling på fleksjobområdet Rapport Den aktuelle udvikling på Maj 2005 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ 3 2. FORORD 5 3. BEVÆGELSER I OVERFØRSELSINDKOMSTER 7 4. FLEKSJOBLOVGIVNINGEN 12 5. UDVIKLINGEN PÅ FLEKSJOBOMRÅDET 13 6. TILGANGEN

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden for kommunen. Driftsstrategi på fleksjobområdet Dato: 1. november 2014 1. Strategisk driftsmål 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke vores brand uden

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003 PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003 November 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Profil af eksisterende fleksjob s. 6 Personer s. 6 Virksomheder s. 10 Jobbene s. 14 Trivsel

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4.

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

- en delundersøgelse af den landsdækkende fleksjobanalyse 2010

- en delundersøgelse af den landsdækkende fleksjobanalyse 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 115 Offentligt Oktober 2010 VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE VEDR. FLEKSJOB - en delundersøgelse af den landsdækkende fleksjobanalyse 2010 Indhold INDLEDNING

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

- en delundersøgelse af den landsdækkende fleksjobanalyse 2010

- en delundersøgelse af den landsdækkende fleksjobanalyse 2010 Oktober 2010 BORGERUNDERSØGELSE VEDR. FLEKSJOB - en delundersøgelse af den landsdækkende fleksjobanalyse 2010 INDHOLD INDLEDNING 4 Kort om Borgerundersøgelsen... 4 Kort om delrapporten... 4 DE FLEKSJOBVISITEREDE

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Etablering af fleksjob i små virksomheder

Etablering af fleksjob i små virksomheder Inspiration til jobcentre Etablering af fleksjob i små virksomheder Slå to fluer med et smæk: Etablér et fleksjob og bidrag til udviklingen i virksomheden April 2007 FORORD 7 ud af 10 fleksjob etableres

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere