Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT"

Transkript

1 Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob HOVEDRAPPORT

2 Indhold 1. Forord 2 2. Sammenfatning og perspektivering Sammenfatning Perspektivering Spørgeskemaundersøgelse suppleret med kvalitative interview Personer ansat i fleksjob Opsamling på personer ansat i fleksjob Fleksjobbenes form og indhold Opsamling på fleksjob Arbejdspladserne Opsamling på arbejdspladserne Processer, som har ført til fleksjob Opsamling på processer, som har ført til fleksjob Ændringer over tid Opsamling på ændringer over tid Sammenligning med personer på ledighedsydelse Opsamling på sammenligningen Baggrund og formål Baggrund Formål Dataindsamling og metodevalg Spørgeskemaundersøgelsen Interviewundersøgelsen Andre relevante undersøgelser fra DISCUS

3 1. FORORD Den politiske målsætning fra Beskæftigelsesministeriets kampagne Flere i arbejde er, at så mange som muligt skal i arbejde. Herunder borgere, hvis nedsatte arbejdsevne kan aktiveres via fleksjob. Antallet af personer i fleksjob har - siden ordningen trådte i kraft i januar været stadigt stigende. I 3. kvartal 2005, hvor denne undersøgelse blev påbegyndt, var der i alt ansatte i fleksjob. Ordningen har undervejs gennemgået flere justeringer og er i dag et velkendt og accepteret redskab til fastholdelse og indslusning af personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. De seneste justeringer af ordningen er sket, mens nærværende undersøgelse har pågået. Justeringerne blev aftalt i en bred politisk forligskreds og trådte i kraft 1. juli Denne undersøgelse er den første landsdækkende undersøgelse af eksisterende fleksjob. Undersøgelsen er gennemført af rådgivningsfirmaet i perioden november 2005 til august I gennemførte vi en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, men da med fokus på ledigheden blandt fleksjobgodkendte borgere 2. Nærværende undersøgelse er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens Pulje til udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Undersøgelsen består af 2 dele: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i fleksjob. Landsdækkende interviewundersøgelse blandt udvalgte fleksjobansatte. Formålet er at få et bredt indblik i eksisterende fleksjob og processerne omkring fleksjobvisitation og oprettelse af fleksjob; at kortlægge fleksjobordningens udvikling over tid; og at give et samlet billede af hele fleksjobområdet ved at inddrage de væsentligste resultater fra undersøgelsen af fleksjobledigheden. Rapporten er målrettet såvel centrale som lokale beslutningstagere. DISCUS har været ansvarlig for gennemførelsen af begge undersøgelsesdele samt udarbejdelsen af denne rapport. En følgegruppe med repræsentanter for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsen har fulgt undersøgelsen og bidraget med kommentarer undervejs. Vi vil gerne takke følgegruppen for mange frugtbare kommentarer i løbet af processen. Desuden vil vi takke de 27 fleksjobansatte, som har bidraget med personlige erfaringer i undersøgelsens interviews. Samt de knap ansatte i fleksjob, som har afset tid til at udfylde spørgeskemaet og dermed medvirket til at sikre en meget høj besvarelsesprocent. 1 Lovjusteringerne skal sikre, at den kommunale visitation til fleksjob optimeres, at ledigheden blandt fleksjobvisiterede bliver reduceret, at de offentlige løntilskud til arbejdsgiverne bliver mere rimelige og at kommunerne også får ansvaret for administration af fleksydelsen. 2 Undersøgelsens analyser og resultater er udgivet i rapporten: Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp, Discus, april

4 2. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Dette er den første landsdækkende undersøgelse blandt ansatte i fleksjob ansatte i fleksjob har fået tilsendt et spørgeskema, 77 % af dem har besvaret skemaet. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med interviews med 27 tilfældigt udvalgte ansatte i fleksjob. I dette afsluttende afsnit sammenfattes resultaterne. Sammenfatningen er baseret på besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen. I mindre omfang suppleres med data fra interviewene. I så fald er det angivet klart i teksten. Derudover inddrages resultater fra en undersøgelse, som DISCUS har gennemført på fleksjobområdet i 2004/05 blandt ledige fleksjobgodkendte borgere 3. Nærværende undersøgelse dokumenterer, at der er en meget stor tilfredshed blandt de fleksjobansatte. Hele 96 % af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres fleksjob. Den høje jobtrivsel ses både hos de 54 %, som er blevet fastholdt i et fleksjob på samme arbejdsplads (herefter kaldet fastholdte ), og de 46 %, som er blevet indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads (herefter kaldet indslusede ). I perspektiveringen belyses den problemstilling, at fleksjobordningen reelt dækker spændet fra ansættelse i ordinært job til førtidspension. Undersøgelsen viser klart, at ordinære deltidsjob eller aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud (i henhold til de sociale kapitler i overenskomsterne) kun sjældent har været drøftet med borgerne, før godkendelse til fleksjob. Ligesom undersøgelserne klart viser, at fleksjob anvendes i forbindelse med pensionsafklaring. Ændringer i lovgivning og udvikling i antal fleksjob Fleksjobordningen trådte i kraft 1. januar 1998, hvor fleksjob erstattede den tidligere 50/50 ordning. Fleksjoblovgivningen er siden blevet ændret løbende. De mest omfattende ændringer fandt sted i sommeren i forbindelse med førtidspensionsreformen. Her blev visitationskravene skærpet 5, mindstesatsen på 1/3 løntilskud til arbejdsgiverne bortfaldt 6, fleksydelsen blev indført, og det blev muligt at oprette fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende (fra 1. juli 2002). Desuden blev loven vedr. 3 Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten: Personer, der afventer fleksjob - på ledighedsydelse eller kontanthjælp, DISCUS, april Jf. lov nr. 284 af 25. april 2001 og fleksydelsesloven, som begge blev vedtaget i juli Et væsentligt kriterium for visitation til fleksjob blev, at personen ikke må kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet (fx gennem omplacering, brancheskift eller revalidering). Herunder også i forhold til de sociale kapitler i overenskomsterne, dvs. aftalebaseret skånejob uden offentlige løntilskud. 6 Bortfaldet af 1/3 løntilskud baserede sig på forestillingen om, at arbejdsmarkedets parter gennem anvendelsen af de sociale kapitler selv skulle påtage sig opgaven at fastholde/indsluse borgere med en mindre arbejdsevneforringelse

5 ledighedsydelsen ændret 7, og der blev indført krav om revurdering af den ledige efter 18 mdr. Senest er fleksjobreglerne blevet justeret i juni 2006, mens denne undersøgelse er pågået. De seneste justeringer skal først og fremmest sikre en opstramning på den kommunale visitation til fleksjob, reduktion i ledigheden blandt fleksjobvisiterede, loft over offentlige løntilskud til arbejdsgiverne - og at ansvaret for administration af fleksydelsen overgår til kommunerne. Fleksjobordningen er siden 1998 blevet anvendt i stadigt stigende omfang 8. Fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 er antallet af fleksjobansatte personer steget fra til svarende til en stigning på ca. 18 %. Antallet af personer i selvstændig virksomhed har også været stigende siden ordningens indførelse i 2002 og androg 939 personer i 4. kvartal Også ledigheden blandt fleksjobvisiterede er steget markant siden Stigningen var på hele 19 pct. i 1. kvartal 2006 i forhold til samme periode sidste år. Meget tyder dog på, at udviklingen så småt er ved at vende. Fra 4. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 er der et fald i antallet af personer på ledighedsydelse, hvor der i den tilsvarende periode for et år siden var en væsentlig stigning. Den positive udvikling kan bl.a. skyldes, at flere og flere kommuner prioriterer en særlig indsats for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob, at konjunkturerne er gunstige - og velvilligheden i virksomhederne stigende. 7 Bl.a. blev ledighedsydelsen hævet og udvidet til også at omfatte ferie, sygdom og barsel, ligesom der blev indført en særlig ydelse til de fleksjobvisiterede, som ikke er berettiget til ledighedsydelse eller kontanthjælp. 8 Kilde:

6 2.1. Sammenfatning På baggrund af nærværende spørgeskemaundersøgelse og supplerende interviews kan der gives følgende status på fleksjobordningen: Personerne i fleksjob 6 ud af 10 i fleksjob er kvinder. Kvinderne er overrepræsenteret i fleksjob, når der sammenlignes med beskæftigede generelt. Overvægten af kvinder er endnu større blandt personer på ledighedsydelse, her er 7 ud af 10 kvinder. 8 ud af 10 i fleksjob er midaldrende. De fleksjobansatte er ældre end beskæftigede generelt. De fleksjobansatte er oftest i 40 erne og 50 erne. Hver femte er dog under 40 år. De fastholdte er typisk ældre end de indslusede. Andelen af personer i fleksjob med ikke-dansk oprindelse er lille (1 ud af 20). Der er intet, som tyder på, at fleksjobordningen i særlig grad anvendes til jobskabelse blandt personer med problemer af sproglig eller kulturel art. Fleksjob er oftest begrundet i fysisk sygdom eller handicap. Psykisk sygdom angives af lidt flere indslusede end fastholdte. Over tre fjerdedele af de fleksjobansatte angiver alene fysisk sygdom eller handicap, øvrige angiver flere årsager. En fjerdedel angiver nedslidning. En syvendedel angiver psykisk sygdom eller handicap. Interviewene viser, at der ved fysisk nedslidning eller sygdom ofte er psykiske/sociale problemstillinger, som også betyder noget for personens restarbejdsevne. Godt en tredjedel af de fleksjobansatte har kun en folkeskolebaggrund. Det gælder for flere indslusede end fastholdte - og beskæftigede generelt. Og det gælder for endnu flere blandt personer på ledighedsydelse. 25 % af beskæftigede generelt, 30 % af de fastholdte i fleksjob, 40 % af de indslusede i fleksjob og 48 % af personer på ledighedsydelse har blot en folkeskolebaggrund. Uddannelsesniveauet er som helhed stigende over tid, således at ordningen i tiltagende grad også anvendes til personer med videregående uddannelser. De fleksjobansatte har typisk været mange år på arbejdsmarkedet - fastholdte generelt længere end indslusede. 76 % af de fastholdte og 61 % af de indslusede har været på arbejdsmarkedet i mere end 20 år før godkendelsen til fleksjob

7 Før fleksjobgodkendelsen har 9 ud af 10 haft ordinært lønmodtagerjob, heraf 8 fuldtidsjob og 1 deltidsjob. Hver tyvende har været selvstændig og hver tyvende har aldrig haft et ordinært job. Interviewene viser, at fleksjobansatte, som kommer fra deltidsjob, typisk har nedtrappet deres arbejdstid den sidste periode i det ordinære job på grund af langsom forværrelse af helbredet. Fleksjobordningen anvendes bredt. Ansatte i fleksjob har i deres seneste ordinære job arbejdet inden for mange forskellige erhvervsområder. Tendensen er, at fastholdte i højere grad har arbejdet i stillesiddende jobs, mens indslusede hyppigere har haft fysisk krævende arbejde. Der er flest fagforeningsmedlemskaber hos 3F, HK og FOA. Der er en væsentlig overrepræsentation af disse i forhold til arbejdsstyrken som helhed. Overrepræsentationen bekræftes, når man ser på de fleksjobansattes medlemskab af A-kasse i sidste ordinære job. Her er 3F, HK og OAA også voldsomt overrepræsenteret. Meget tyder på, at det er vanskeligt at oprette fleksjob på 3F s arbejdsområder, mens mulighederne er bedre på HK-området. Blandt personer på ledighedsydelse er der en endnu mere markant overrepræsentation af 3F, som omfatter store dele af den ufaglærte arbejdskraft. Samtidig er der procentvis færre ledige HK ere. Også undersøgelsens interviews underbygger tesen om, at det pt. er vanskeligere at oprette fleksjob på 3F s arbejdsområder end inden for HK-området. Fleksjobbenes form og indhold Der er i snit 2-3 skånehensyn i et fleksjob - lidt flere hos indslusede end hos fastholdte. Hyppigst anvendes skånehensynet kortere arbejdstid. Kortere arbejdstid optræder hos 8 ud af 10. I de nyeste fleksjob (under 1 år) og hos selvstændige er der hele 9 ud af 10 med kortere arbejdstid som skånehensyn. Halvdelen af de fleksjobansatte er fritaget for tunge arbejdsopgaver, især dem med folkeskolebaggrund, mens kortere arbejdstid hyppigst ses hos dem med videregående uddannelse. En fjerdedel er fritaget for stressende arbejdsopgaver. Interviewene sandsynliggør, at det ofte er personer med psykiske lidelser eller svære fysiske sygdomme. Det aftalte ugentlige timetal i fleksjob varierer en del, men godt en tredjedel arbejder halv tid (18-22 t/u). Det ugentlige timetal har generelt været kraftigt faldende over tid. Fastholdte med en videregående uddannelse har den korteste ugentlige arbejdstid. Interviewene sandsynliggør, at man ofte ved fastholdelse forholdsvis ureflekteret aftaler halv tid. De selvstændige arbejder typisk færre timer end øvrige fleksjobansatte

8 Fleksjobansatte arbejder væsentligt mere end personer på ledighedsydelse forventer at kunne i et fremtidigt fleksjob. Personer på ledighedsydelse angiver at kunne arbejde et væsentligt lavere timetal i deres fremtidige fleksjob, end det faktiske timetal blandt indslusede i fleksjob. Det kan skyldes, at det som tendens er de svageste borgere, der hænger fast i ledigheden, mens de mere ressourcestærke hurtigere kommer i fleksjob såkaldt creaming. Flere interviewpersoner kan på trods af en meget begrænset restarbejdsevne mestre en ugentlig arbejdstid svarende til halv tid, fordi viljen og jobmotivationen er til stede. En tredjedel af de indslusede skifter erhvervsområde, når de ansættes i fleksjob. 73 % af de indslusede med folkeskolebaggrund skifter også til helt nye opgaver. Interviewene vidner om, at der ofte er tale om meget servicebetonede job som fx alt-mulig-mand M/K. Hovedparten af de arbejdsfastholdtes arbejdsopgaver ligner opgaverne i de ordinære job og denne udvikling er forstærket over tid. 8 ud af 10 fastholdte løser i fleksjobbet de samme eller nogle af de samme opgaver som kollegerne - det gælder endnu flere blandt fastholdte med videregående uddannelse. Oftest har disse samme udviklingsmuligheder som i deres tidligere ordinære beskæftigelse på samme arbejdsplads. I de nyere fleksjob har de fastholdte som tendens sjældnere end i de ældre fleksjob skiftet til helt nye arbejdsopgaver ved overgangen til fleksjob, hvilket peger på, at fastholdelsesfleksjob med tiden mere og mere er kommet til at ligne de ordinære deltidsjob. I 56 % af fleksjobbene udbetaler bopælskommunen 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren. Over tid har væksten i 2/3 løntilskud især vist sig på indslusningsområdet. Et forhold, der både kan ses som et resultat af, at fleksjobansatte over tid er blevet dårligere, dvs. har en lavere restarbejdsevne end tidligere. Eller henføres til, at jobåbningerne især på det ufaglærte lavtlønsområde efterhånden er blevet stadigt færre, hvorfor løntilskuddet i et vist omfang anvendes til at overtale virksomhederne til at oprette fleksjob. Undersøgelsen sandsynliggør en vis sammenhæng mellem ugentligt timetal og løntilskud jo kortere arbejdstid den fleksjobansatte har, des højere løntilskud får arbejdsgiveren. Halvdelen af de fleksjobansatte - og langt oftest fastholdte - har omtrent samme indkomst som før fleksjobbet. 1 ud af 10 fastholdte har endda en bedre samlet indkomst. Sandsynligvis fordi de har arbejdet på deltid op til fleksjobgodkendelsen eller nu modtager supplerende pension, viser interviewene. De viser også, at fastholdte typisk har samme lønudvikling og særtillæg som kollegerne

9 Blandt indslusede i fleksjob ses indkomstforbedringer især blandt personer, som kommer fra kontanthjælp og/eller blot har en folkeskolebaggrund. Blandt de indslusede har en tredjedel fået forbedret deres samlede indkomst ved overgangen til et fleksjob. Interviewene peger dog på, at indslusedes evt. avancement til mere ansvarsfulde jobfunktioner sjældent følges af en tilsvarende lønudvikling. Arbejdspladserne Når vi sammenholder ansatte i fleksjob med beskæftigede generelt, ser vi: Der er en overvægt af ansatte i fleksjob på de offentlige arbejdspladser. En væsentlig forklaring på det er sandsynligvis den statslige pulje og en række kommunale puljer, der minimerer den enkelte statslige eller kommunale arbejdsplads lønudgifter til fleksjobansatte. Fleksjob er sjældnere oprettet på private arbejdspladser. Andelen af ansatte i fleksjob på private virksomheder har dog været i vækst de senere år, især andelen af indslusningsfleksjob. 3 % af fleksjobbene på private arbejdspladser er oprettet til selvstændige i egen virksomhed. De mindre virksomheder med under 50 ansatte opretter forholdsvis flere fleksjob. Navnlig indslusning i fleksjob sker på mindre - og især private - virksomheder. De mindre virksomheder tegner sig for 68 % af alle fleksjob, 75 % af de indslusede og 52 % af de beskæftigede generelt. De største virksomheder med over 100 medarbejdere tegner sig for 18 % af fleksjobbene, 14 % af de indslusede, men 34 % af de beskæftigede generelt. Interviewene viser, at små, private virksomheder er meget velegnede til indslusning af personer med alvorlige helbredsproblemer som fx sclerose eller psykisk sygdom. Interviewene sandsynliggør dog samtidig, at det snarere er personens tilknytning til en mindre afdeling eller gruppe end virksomhedens samlede størrelse, som har en positiv indflydelse på jobkvaliteten. To tredjedele af de fleksjobansatte med videregående uddannelse er ansat på offentlige arbejdspladser, og andelen er større blandt fastholdte end blandt indslusede. Det gælder for 75 % af de fastholdte og for 57 % af de indslusede med en videregående uddannelse. Knap halvdelen, hvad enten de er fastholdt eller indsluset, har én eller flere kolleger i fleksjob. Interviewene vidner om, at fleksjobansatte kolleger er et stort aktiv. Antallet skal dog stå i et rimeligt forhold til størrelsen på den samlede medarbejderstab. Og arbejdsorganiseringen skal sikre, at fleksjobansatte og ordinært ansatte kolleger blandes, så marginalisering undgås

10 De fleksjobansatte stortrives i deres fleksjob (96 % er tilfredse eller meget tilfredse), og næsten alle har et godt forhold til leder (97 %) og kolleger (98 %). Interviewene viser, at den fleksjobansatte ofte knytter tætte bånd til nærmeste leder. Særligt hvis denne er med fra fleksjobbets oprettelse og siden fungerer som sparringspartner i den daglige opgaveløsning. Fleksjobansatte er meget sårbare over for et evt. lederskifte. Især hvis der ikke findes skriftlig dokumentation for de aftalte skånehensyn og arbejdsopgaver. Processer, som fører til fleksjob De indslusede Bopælskommunen er den hyppigste forslagsstiller til fleksjob. Det ses særligt markant ved indslusning. De indslusede har langt overvejende levet af offentlige ydelser før fleksjobgodkendelsen. Fortrinsvis sygedagpenge (47 %) og i mindre omfang kontanthjælp (17 %). 30 % af de indslusede har drøftet førtidspension med deres bopælskommune før fleksjobgodkendelsen. Interviewene sandsynliggør, at arbejdsmarkedsperspektivet for mange gør fleksjob til en mere attraktiv løsning end førtidspension. Godt halvdelen af de indslusede har tidligere været i arbejdsprøvning på en ordinær arbejdsplads. 55 % har været arbejdsprøvet i en virksomhed, 24 % har været arbejdsprøvet i en REVA-institution eller i et kommunalt projekt, mens 22 % har været i revalidering 9. I forbindelse med selve godkendelsen har to tredjedele af de indslusede været i arbejdsprøvning, praktik eller jobtræning. Over tid er der sket en markant vækst i arbejdsprøvninger ved indslusning i fleksjob. En positiv udvikling, som ikke ses tilsvarende blandt de fastholdte. Interviewene vidner om, at arbejdsprøvningerne fungerer bedst, hvis de resulterer i et fleksjob på samme arbejdsplads. En del arbejdsprøvninger fører imidlertid ikke til fleksjob, og i værste fald bliver arbejdsprøvningen et mål i sig selv. Over tid - i takt med fleksjobordningens udbredelse - er der blevet flere gengangere i fleksjob. Hver femte indslusede har tidligere været ansat i ét eller flere fleksjob, som siden er ophørt (oftest to fleksjob før det nuværende). 9 I bevarelsen af dette spørgsmål har respondenterne kunnet sætte flere kryds, hvorfor procentandelene ikke samlet giver 100 %

11 Godt halvdelen af de indslusede kom i fleksjob indenfor de første 3 måneder. Kun en femtedel har ventet i mere end et halvt år. Kommunen har fundet hovedparten af jobbene, men hver tredje har selv fundet fleksjobbet. Mht. egenaktivitet viser de kvalitative interview, at en grundig afklaring ruster personen til selv at kunne opsøge virksomheder mhp. fleksjob. Det er desuden vigtigt at komme hurtigt i gang med jobsøgningen for ikke at svække personens motivation og jobfokus. Kommunale jobsøgningsaktiviteter, baseret på de lediges egenaktivitet og gruppesparring, bidrager positivt til kortere ventetider. De fastholdte Før fleksjobgodkendelsen har de fastholdte fortrinsvis fået ordinær løn. Sandsynligvis i en del tilfælde med sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Ved fastholdelse foreslår arbejdspladsen lige så ofte fleksjob som kommunen. Ifølge 7 ud af 10 fastholdte har der ikke været drøftet alternative løsninger til fleksjob. Job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler har kun været overvejet hos 5 %. Et forhold som bekræftes i interview med de fleksjobansatte. Såvel arbejdspladsen, fagforeningen som interviewpersonen selv har manglet incitamenter for at anvende de sociale kapitler. Ordinære deltidsjob på samme arbejdsplads har været overvejet i under 10 % af tilfældene. Kun godt en tredjedel af de fastholdte har efter eget udsagn været arbejdsprøvet i forbindelse med selve godkendelsen. Næsten altid på samme arbejdsplads og med de kendte arbejdsopgaver. Interviewene sandsynliggør, at motivationen til at gennemføre en arbejdsprøvning ved fastholdelse er begrænset. Både hos ledelsen, der kender personen, og personen selv, hvor en arbejdsprøvning kan opleves klientgørende. Fastholdte selvstændige er endnu sjældnere blevet arbejdsprøvet forud for fleksjobgodkendelsen. Interview med selvstændige i enmandsvirksomheder viser, at det er yderst vanskeligt at afprøve/vurdere egen restarbejdsevne i virksomheden, mens ekstern afprøvning kan betyde virksomhedslukning. Begge grupper Langt de fleste oplever positive reaktioner fra kollegerne, når de fastholdes/ansættes i fleksjob. Derudover er de mest værdsatte sider af fleksjobbet: tilfredsstillelsen ved at tjene sin egen løn, generel større tilfredshed med tilværelsen og glæden ved at være ansat i et job, der tager hensyn til den nedsatte arbejdsevne. De fastholdte vægter desuden muligheden for at kunne blive på samme arbejdsplads

12 Praktisk taget alle var positive over for ideen om et fleksjob på godkendelsestidspunktet og vurderer fortsat, at fleksjob er den rette løsning for dem. Personer på ledighedsydelse er langt mere skeptiske over for fleksjob både da de blev godkendt til fleksjob og på undersøgelsestidspunktet i Ændringer over tid På undersøgelsestidspunktet var: 54 % af alle respondenter fastholdt i fleksjob på samme arbejdsplads. 46 % af alle respondenter var indsluset i fleksjob på en ny arbejdsplads. Undersøgelsen har over tid vist følgende udvikling i anvendelse af ordningen: I fleksjobordningens første leveår blev ordningen primært anvendt til indslusning. Blandt de ældste fleksjob (oprettet for mere end 3 år siden) er de 63 % indsluset i fleksjob. Fleksjobordningen er i de senere år i stadigt større omfang blevet anvendt til at fastholde medarbejdere på samme arbejdsplads, hvor de tidligere fungerede i ordinær beskæftigelse. Blandt de nyere fleksjob (oprettet for 1-3 år siden) er andelen af fastholdelsesfleksjob steget, og fordelingen af det samlede antal fleksjob på fastholdte og indslusede er nu lige (50 % - 50 %). Denne udvikling er sandsynligvis et resultat af flere forhold. Traditionen med at fastholde medarbejdere i virksomheden, bl.a. via sygefraværspolitikker og -praksisser, er blevet udviklet og cementeret i disse år. Samtidig er fleksjobordningen blevet mere og mere anerkendt, i og med at ledighedsydelsen blev hævet og udvidet, og fleksydelse indført i Inden for det allerseneste år er antallet af nyoprettede indslusningsfleksjob igen steget. Blandt de nyeste fleksjob (oprettet inden for det seneste år) er 58 % indsluset i fleksjob. Forklaringer herpå kan være den voksende politiske erkendelse af, at ledighedsydelsen i et vist omfang har fungeret som parkeringsplads for fleksjobvisiterede borgere 10. Og at flere kommuner derfor har ydet en særlig indsats for at få personer på ledighedsydelse i fleksjob. En indsats, som har været godt hjulpet på vej af den aktuelle arbejdskraftefterspørgsel, som i stigende omfang øger jobmulighederne for de svagere grupper på arbejdsmarkedet. 10 Et forhold som bl.a. er dokumenteret i undersøgelsen: Personer, der afventer fleksjob på ledighedsydelse eller kontanthjælp, som DISCUS gennemførte i

13 De private virksomheder ansætter i stigende grad medarbejdere i indslusningsfleksjob. Det gælder især de mindre virksomheder. De private virksomheder tegner sig for 56 % af de indslusede i nyeste fleksjob (oprettet inden for 1 år) mod 35 % af de indslusningsfleksjob, der er mere end 3 år gamle. De mindre, private virksomheder viser tilsyneladende stigende villighed til at konstruere fleksjob, der ikke umiddelbart er svar på en efterspørgsel af velbeskrevet arbejdskraft, men som netop konstrueres i mødet mellem virksomhed og borger

14 2.2. Perspektivering I dette afsnit perspektiveres undersøgelsens resultater i forhold til aktuelle udfordringer på fleksjobområdet samt de seneste justeringer i fleksjoblovgivningen. Justeringer, som er sket, mens undersøgelsen har pågået. Fleksjobordningens rummelighed Fleksjobordningen er rummelig og giver plads til stor diversitet. Undersøgelsen viser, at ordningen er blevet strakt meget langt, når man sammenligner fastholdelsesfleksjob og indslusningsfleksjob i deres mest polariserede form. Nedenstående model illustrerer, hvordan fleksjobordningen er under pres: Pres på fleksjobordningen Fastholdelsesfleksjob Ordinær beskæftigelse Førtidspension Indslusningsfleksjob Ledighedsydelse Opstramninger på sygedagpengeområdet Opstramninger i tilkendelser til førtidspension Præcedens for afprøvning i fleksjob før en førtidspension Manglende viden om muligheder for skånejob til førtidspensionister Fleksjob som alternativ til ordinær deltidsbeskæftigelse Fleksjob som alternativ til aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud Fleksjob som alternativ til arbejdsmiljøforbedringer Fleksjob som alternativ til seniorordning Grænseflader Modellen illustrerer fleksjobordningens grænseflader. På højre side til ordinær beskæftigelse for personer med fuld arbejdsevne; og på venstre side til førtidspension for personer med en meget begrænset restarbejdsevne. Pres på ordningen I de to bokse oplistes en række forhold, som kan forklare det aktuelle pres på fleksjobordningen

15 Fastholdelsesfleksjob på grænsen til det ordinære jobmarked Undersøgelsen sandsynliggør, at fleksjobordningen er i fare for at overskride grænsen til det ordinære arbejdsmarked. Tilgangen til fleksjob fra ordinær beskæftigelse har i de senere år været i konstant vækst, idet arbejdsfastholdelse i fleksjob i samme virksomhed er blevet en mere udbredt praksis såvel for lønmodtagere som for selvstændige. Fastholdelsesfleksjob matcher et reelt arbejdskraftbehov Undersøgelsen har dokumenteret, at fastholdte i fleksjob uddannelsesmæssigt afspejler de beskæftigede generelt. Især fastholdte med videregående uddannelse har relevante faglige kompetencer og gode jobudviklingsmuligheder. De har desuden ofte mange års erfaring med samme jobfunktioner på samme arbejdsplads. Opgavemæssigt adskiller de sig i fleksjobbet sjældent fra deres kolleger, idet de løser helt samme opgaver eller nogle af de samme opgaver, og flertallet oplever samme faglige udviklingsmuligheder som i seneste ordinære job. Lønmæssigt opretholder et stort flertal samme lønniveau som i tidligere ordinær beskæftigelse. De har typisk et klart jobfokus på trods af deres helbredsmæssige problemer, som der først og fremmest kompenseres for gennem skånehensynet nedsat arbejdstid. De fungerer således på lige fod med kollegerne, og deres jobtrivsel er meget stor, viser såvel spørgeskemaundersøgelsen som interviewene. Manglende incitamenter for at anvende alternativer til fleksjob Undersøgelsen har vist, at før fleksjobgodkendelsen har man hos under en tiendedel af de fastholdte overvejet deltidsjob på ordinære vilkår på samme arbejdsplads. Og kun hos en tyvendedel har man overvejet job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud. Interviewene sandsynliggør, at det skyldes arbejdspladsernes mangel på incitamenter til at oprette job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud i henhold til de sociale kapitler. I fastholdelsesfleksjob arbejder to tredjedele af personerne halv tid eller mindre - med fuld løn - hvilket alt andet lige gør fleksjob til et meget attraktivt alternativ til ordinær deltidsbeskæftigelse eller job på særlige vilkår uden offentligt løntilskud. Hvis vi medtænker de fleksjobansattes høje gennemsnitsalder, overvægten af fysiske sygdomme og nedslidning blandt fastholdte samt den konsekvente brug af nedsat arbejdstid, så opstår tanken, at fastholdelse via fleksjob til tider kompenserer for manglende senioraftaler og/eller arbejdsmiljøforbedringer. Fx på arbejdspladser, hvor forøgelse af arbejdstempoet, hyppige ændringer i arbejdsfunktioner eller voksende krav til at påtage sig fleksibel arbejdstid, vanskeliggør hensyn til medarbejderes fysiske eller psykiske svækkelser af helbredet. Ikke alle fastholdelsesfleksjob grænser tæt op til ordinære job Såfremt 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren tages som udtryk for en meget begrænset restarbejdsevne, så har 50 % af de fastholdte kun omkring en tredjedel restarbejdsevne i behold. Om disse 50 % også omfatter fleksjob, hvor fyring har

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT

Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE. Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT Oktober 2006 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Ansatte i fleksjob SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING - UDDRAG AF HOVEDRAPPORT INDHOLD Forord side 2 Sammenfatning og perspektivering side 3 Sammenfatning...side 5

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004

PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE. Januar 2004 PROFIL AF EKSISTERENDE FLEKSJOB I ROSKILDE KOMMUNE Januar 2004 Indhold Indledning...3 Baggrund og formål...3 Metode...3 Præsentation af resultaterne - læsevejledning...4 Fleksjobprofil...6 Personer...6

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003

PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003. November 2003 PROFIL af eksisterende fleksjob i Københavns Kommune 2003 November 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Profil af eksisterende fleksjob s. 6 Personer s. 6 Virksomheder s. 10 Jobbene s. 14 Trivsel

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne

FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne 08-1130 - JEHØ 6.5.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013

Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013 Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013 Vejledningen findes HER Indledning I vejledningen gøres der rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen. Vejledningen retter sig især mod de ændringer

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

LANDSDÆKKENDE FLEKSJOBANALYSE

LANDSDÆKKENDE FLEKSJOBANALYSE September 2010 LANDSDÆKKENDE FLEKSJOBANALYSE Blandt borgere, virksomheder og kommuner INDHOLD 1. Resumé og Anbefalinger 3 Resumé... 3 Anbefalinger...13 2. Indledning 16 2.1 Analysens temaer og undersøgelser...16

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES

DISCUS A/S. UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES UNDERSØGELSE af fleksjob i København med fokus på de afbrudte fleksjob SAMLET KONKLUSION MED GUIDELINES August 2003 Indholdsfortegnelse 1. Samlet konklusion s. 3 Indledning med læsevejledning s. 3 Afbrydelser

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning 6 1.1. Baggrund

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer:

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer: Fakta om regeringens 16 initiativer En forstærket indsats skal forebygge førtidspension: 1. Udviklingsforløb for unge 2. Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb 3. Efteruddannelse for medarbejdere

Læs mere

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 18. udgave

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 18. udgave Fleksjob Det Centrale Handicapråd 18. udgave Fleksjob 18. udgave Udgiver: Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet Tekst: Lene Maj Pedersen Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Januar 2006 UNDERSØGELSE. Førtidspensionister i løntilskudsjob

Januar 2006 UNDERSØGELSE. Førtidspensionister i løntilskudsjob Januar 2006 UNDERSØGELSE Førtidspensionister i løntilskudsjob Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund og formål 4 3. Om førtidspension og skånejob 6 4. Dataindsamling og metode 9 Spørgeskemaundersøgelsen... 9

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 19. udgave

Fleksjob. Det Centrale Handicapråd. 19. udgave Fleksjob Det Centrale Handicapråd 19. udgave Fleksjob 19. udgave Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Lene Maj Pedersen Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING

AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING AFBRUDTE FLEKSJOB I HJØRRING - Kortlægning af alle sager med afbrudte fleksjob - Interviews med otte personer i afbrudte fleksjob - Interviews med to sagsbehandlergrupper Et samarbejde mellem Hjørring

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer

Førtidspension. blandt FOAs medlemmer F O A F A G O G A R B E J D E Førtidspension blandt FOAs medlemmer 1. Forord...2 2. Baggrund...3 3. Formål...3 4. Metode...4 5. Resumé...4 6. FOAs medlemmer er stadig overrepræsenteret...6 6.1 Fordeling

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats): Retssikkerhedsloven, forvaltningslove, offentlighedsloven og almindelige principper for god forvaltningsskik: RTL: 10 (officialprincippet) sagen skal være oplyst tilstrækkeligt inden der træffes en afgørelse

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Guide til at finde sit eget fleksjob

1 / 2 / 3 skridt til fleksjob. Guide til at finde sit eget fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob Guide til at finde sit eget fleksjob 1 / skridt Hvordan kan du forberede dig til at kontakte virksomheder?.... side 4 Få inspiration til: / at afklare dine kompetencer

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Guide til en rummelig arbejdsplads. Rummelige redskaber. Mentorordninger Fleks- og skånejob Virksomhedsrevalidering Sociale kapitler

Guide til en rummelig arbejdsplads. Rummelige redskaber. Mentorordninger Fleks- og skånejob Virksomhedsrevalidering Sociale kapitler 1 Guide til en rummelig arbejdsplads Rummelige redskaber Mentorordninger Fleks- og skånejob Virksomhedsrevalidering Sociale kapitler Guide til en rummelig arbejdsplads / Rummelige redskaber er udgivet

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler April 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 4 - Afklaringssamtaler INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 4 Førtidspensionisternes

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere