Lilian Zøllner Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lilian Zøllner Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter"

Transkript

1 Lilian Zøllner Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

2 Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter 1 Ph.D. Lilian Zøllner Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2013 Portrætfoto: Agnieszka Konieczna Forsidefoto: Niels Gamborg Det er tilladt at citere, kopierer m.v. fra denne rapport med tydelig kildehenvisning. Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tlf. (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: med støtte fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet 1. udgave, 1. oplag, oktober 2013 ISBN:

3 2 Lilian Zøllner Håb som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt kræftpatienter Center for Selvmordsforskning 2013

4 3 Indhold Forord 6 1. Indledning Etisk dilemma Tilbagevende etisk dilemma 9 2. Baggrund Indledning Kræftramte Selvmordsadfærd Kræftramte og selvmordsadfærd Tidligere forskning Begreber, lovgivning, regler og etiske traditioner Indledning Definition af begreber Lovgivning Etiske regler Etiske traditioner Teori, design, analyse, etiske overvejelser, deltagere og mål Indledning Teori Design og metode Analysemodel Etiske overvejelser og gennemførelse Deltagere Mål 37

5 4 5. Før diagnose Indledning De første undersøgelser Diagnose og tilbud om behandling Indledning Patienters erfaring Reaktioner Tilbud om behandling Efter diagnosen Indledning Ensomhed Information Håbløshed Tanker om at dø Selvmordstanker og selvmordsadfærd Håb, tro og værdier Indledning Håb Tro Værdier Anbefalinger Pårørende Indledning Diagnose og tilbud om behandling Reaktioner 67

6 5 9.4 Etisk dilemma Selvmordstanker Tro, livsanskuelse, religion, spiritualitet Håb Værdier Anbefaling Fagpersoner Indledning Erfaring, vurdering og anbefalinger Anbefaling Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Sammenfatning Konklusion Anbefalinger 78 Bilag 79 Litteraturliste 80

7 6 Forord At blive ramt af en kræftsygdom kan ændre radikalt ved det enkelte menneskes livsperspektiv. Håb får en central plads i dagligdagen hos den kræftramte og de pårørende, og kan bidrage til at livsmodet fremmes trods alt. Håb er modsætningen til håbløshed, som kan føre til alvorlige tanker om selvmord. Håb kan give glæde og fornyet energi i hverdagen og i nuet. Håb kan mindske eller fjerne tankerne om, at livet ikke er værd at leve. Håb kan skabe visioner om det gode liv med og for den anden på kort og på lang sigt. Det foreliggende forskningsprojekt handler om håb blandt kræftramte. Vi ved, at kræftramte har en øget risiko for selvmordsadfærd, men havde ingen viden om, hvad der beskytter de kræftramte mod alvorlige selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Derfor blev dette forskningsprojekt igangsat. Resultaterne fremgår af denne rapport og er fremkommet gennem interviewundersøgelser af kræftramte, pårørende og fagpersoner. Forskningsprojektet er unikt såvel nationalt og internationalt. Der er ikke tidligere gennemført et forskningsprojekt om håb som beskyttende faktor for selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt kræftramte. Der er grund til at takke de mange kræftramte, som har bidraget til at få belyst problemer ud fra vidt forskellige synsvinkler på tværs af køn, alder og kræftdiagnose. Tak for de mange overvejelser, som I har videregivet. I har ud fra jeres oplevelser og erfaringer bidraget med ny viden. En særlig varm tak skal rettes til personale på RehabiliteringsCenter Dallund og til fysioterapeut og Master i Rehabilitering, Vibe Mørch Sørensen, Sundhedscenter Vejle. Nævnte har fortalt kræftpatienter om projektet. Karin Overgaard har systematisk og ihærdigt arbejdet med gennemskrivning af interviews og dataindtastning. Tak og tak for mange samtaler om livsbekræftende forhold trods kræftdiagnoser. Uden økonomisk støtte havde forskningsprojektet ikke kunne gennemføres. Der er derfor grund til at takke Social-, Børne- og Integrationsministeriet for støtte. Lilian Zøllner Oktober, 2013

8 7 1. Indledning Grundlaget for vor tilværelse er, at liv og død hører sammen. Vi ved, at vi skal dø, men vi har ingen viden om tidspunkt, sted og årsag. Denne uvished giver os muligheden for at lægge fremtidsplaner og have visioner om, hvad vi gerne vil nå at opleve, inden livet er forbi. Sygdom kan ændre planer for fremtiden. Kræft er én af de sygdomme, som hos mange kædes sammen med usikkerhed og uvished om helbredelse. Hver dag foregår der møder mellem et kræftramt menneske, læger og sygeplejersker. Nogle møder forløber godt og efterlader den kræftramte med håb om at kunne blive behandlet og leve videre. Andre møder forløber mindre godt og kan vække følelser som håbløshed og afmægtighed hos den kræftramte og pårørende. Der konstateres omkring nye tilfælde om året, hvilket betyder, at 90 mennesker hver dag får stillet en kræftdiagnose. Sygdommen kan være så aggressiv eller sjælden, at lægen med sin faglige viden kan se, at sygdommen er uhelbredelig, og døden er nært forestående. Andre kræftsygdomme kan behandles, og personen har gode muligheder for at leve i mange år. 1.1 Etisk dilemma Mødet mellem et kræftramt menneske og en læge har med skiftende intensitet gennem årene været genstand for etisk debat. På meget fin vis beskriver teologen K.E. Løgstrup i 1987 det etiske dilemma, som mødet indeholder 1. Løgstrup henleder opmærksomheden på (s. 71), at vi alle har en vished om at vi skal dø, og denne vished har både læge og patient. Men det, som lægen har forud for patienten, er en viden om patientens nær forestående dødsdag. Løgstrup stiller derpå spørgsmålet, hvad sker der når eller hvis lægen meddeler patienten sin viden? 1 Lægen og døden er skrevet i 1981 på foranledning af en strid på en københavnsk sygehusafdeling.

9 8 Patienten mister sin fremtid og med tabet af den, får patienten også frataget alle de tanker og følelser, der lever af, at et menneske har en fremtid. Tankelivet og følelseslivet, som fremtiden havde, får nu dødsdagen. På den kastes de tilbage, og det forandrer tanker og følelser, fra mod til angst, fra oplagthed til modløshed, fra håb til håbløshed. Det betyder, at visheden om døden, fra at være en suspenderet vished, takket være uvisheden om dødsdagen bliver til en vished i håbløshed. Det er, hvad der sker, når lægen meddeler patienten sin viden om patientens dødsdag. Hvad taler imod, og hvad taler for, at det er lægens opgave? Hvad der taler imod er, at et menneskes forhold til sin egen død må være menneskets egen sag. Til det enkelte menneske selv og ikke til et andet menneske, til lægen, må det stå, hvor meget eller hvor lidt det vil se sin død i øjnene. Vil et menneske, for at undgå håbløsheden, ikke se sin egen død i øjnene, så bliver det det pågældende menneskes egen sag, og det kan ikke blive et andet menneskes opgave, lægens, at hindre det. Lægens viden hensætter patienten i håbløshed, men hjælpe patienten i den håbløshed kan lægen ikke ( ). Hvad taler for, at det er lægens opgave at lade patienten vide, at dødsdagen er nær forestående? Det er en objektiv viden, uafhængig af både patient og læge. Lægen er kun formidler af en viden, der står fast. Og hvis lægen ikke lader patienten det vide, så hilder han patienten i en illusion, i den illusion at han nok skal komme sig, at han endnu har en fremtid. Han lader patienten dø i en indbildning. Det ser altså ud til, at vi havner i et dilemma, enten håbløshed eller indbildning, håbløshed hvis patienten bliver bekendt med sin umiddelbart forestående dødsdag, indbildning hvis patienten tilkendes chancen for en helbredelse, der objektivt set er usandsynlig. Enten er lægen dødsengel eller illusionsengel (s ). K.E. Løgstrup rammer med ovenstående citat et centralt etisk problem, som fører til spørgsmål om, hvad patienten gør, hvis denne efterlades i håbløshed?

10 9 Økonomen Kjeld Møller Pedersen stillede i 2004 samme spørgsmål i Ugeskrift for Læger og svarede selv: Hvad gør en patient, som får at vide, at fortsat behandling er udsigtsløs? Nogle bevarer håbet og kæmper videre andre får tanker om selvmord. 1.2 Tilbagevendende etisk dilemma 25 år efter K.E. Løgstrup skrev om lægen som dødsengel eller som illusionsengel, drejer den offentlige debat sig om praksis. I 2012 skriver Koncerndirektør Svend Hartling i en artikel i Politiken 2 : Det er udbredt praksis allerede i dag, at lægen skal forelægge fakta for patienten, der i så vid udstrækning som muligt selv træffer beslutninger for deres eget sygdomsforløb. Men én ting er praksis, holdninger og normer, noget andet er etik. Overlæge Ole Hartling (2011) ser tilbage på den holdning, som var fremherskende tidligere, nemlig at patienten skulle skånes for sandheden, selv om lægen godt vidste, at patienten vidste besked. Vedtagelse af Sundhedsloven (2010) har medvirket til ændret praksis, men det etiske dilemma er stadig til stede. Ole Hartling (2011) vender i sin afslutning tilbage til K.E. Løgstrups essay om Lægen og døden og siger: Hvis lægen kommer med sin sandhed, bliver det til vished i fortvivlelse og håbløshed (2011, s. 833). Hartling konkluderer, at ingen læge slipper for at stå i det klassiske etiske dilemma om at fortælle sandheden. Etiske traditioner har gennem århundrede påvirket holdninger, handlinger og normer. Etiske traditioner ligger til grund for offentlige debatter om prioritering i det danske sundhedsvæsen (fx om livsforlængende behandling til kræftpatienter). Der er lovgivning og regler, som udgør handlegrundlag for lægen og beskytter patienten mod overgreb og uansvarlighed. Men lovgivning og regler giver ikke svar på, hvordan og hvornår patienten skal have viden om sin sygdom. Lægen kan i love og regler finde støtte til, at patienten har ret til at få viden om sin sygdom, men lægen kan ikke finde svar på, hvordan han skal overbringe patienten en alvorlig besked. Hvilke omgivelser er de rigtige? Hvilket tidspunkt er det bedste? Og hvordan skal ordene formuleres, således at de ikke efterlader den kræftramte i håbløshed, som kan føre til tanker om selvmord? 2 Artiklen Patienterne skal involveres er trykt i Politiken d. 22. februar 2012.

11 10 2. Baggrund 2.1 Indledning Inden for de seneste år har der i offentligheden været en debat om kræftpatienters rettigheder og de ressourcer, som kan støtte og underbygge, at vedkommende er en person og ikke blot en anonym patient, som er et objekt for en behandling. Et nyt begreb er blevet anvendt i denne debat, nemlig begrebet empowerment. Begrebet empowerment er et af tidens plusord og betyder bemyndige eller sætte i stand til. Det er altså et begreb, der sætter fokus på processer, hvor igennem patienter får myndighed for at modvirke afmagt og afhængighed. I denne sammenhæng anvendes empowerment om det selvstændige, myndige kræftramte menneske. Empowerment og patientens ret til selvbestemmelse kan umiddelbart anskues som det samme men der er et etisk dilemma indbygget: Patientens ret til at frabede sig information (Sundhedsloven 16 stk. 2) betyder, at den kræftramte har ret til at forblive i uvisheden og fylde sine forventninger og håb ud med, hvad han eller hun skal opleve i fremtiden. Lægen kan informere den kræftramte om, at vedkommende har kræft, men lægen kan ikke gøre sig til herre over, hvordan patienten skal reagere på informationen. At få diagnosen kræft kan vække følelsen af håbløshed, meningsløshed og afmægtighed. Netop disse følelser er kendetegnende for mennesker, som får tanker om at begå selvmord. Det er uvist, hvor mange kræftramte, der har alvorlige selvmordstanker, og det er uvist, hvor mange kræftramte, der forsøger at begå selvmord eller begår selvmord. Den manglende viden beror bl.a. på, at selvmordstanker og selvmordsadfærd er et tabuområde, som kun sjældent bringes frem i lyset. Dertil kommer, at vi kun har viden om de mennesker, som i forbindelse med et selvmordsforsøg bringes til et hospital. 2.2 Kræftramte Af Cancerregisteret 2011 fremgår det, at der i 2011 var nye kræfttilfælde, hvilket er præcis det samme antal, som for 2010 ved opgørelsestidspunktet for Cancerregisteret Ved udgangen af 2011 levede mænd og kvinder med en kræftdiagnose. Dvs. både personer som er i behandling eller går til kontrol og personer som er på så lang afstand af

12 11 deres sygdom, at de må betragtes som raske (Kræftens bekæmpelse, Nøgletal). 5 års relativ overlevelse for patienter diagnosticeret er for mænd 55 % og for kvinder 58 %. Antallet af dødsfald er lidt for lave, da ca. 5,6 pct. af dødsfaldene i 2011, 4,6 pct. i 2010, 3,8 pct. i 2009 og 3,5 pct. i 2008 ikke har fået indberettet en dødsårsag (ibid.). Dødsårsagen kan være trafikulykke, sygdom, fald fra højde, selvmord eller andre årsager. Som det fremgår af figur 2.1 var de tre hyppigste kræftformer for mænd kræft i prostata, lunge, tyktarm og blære. Figur 2.1 Antal kræfttilfælde for mænd, alder (0-85+) fordelt på kræftformer

13 12 Som det fremgår af figur 2.2 er de tre hyppigste kræftformer for kvinder kræft i bryst, lunge og tyktarm. Figur 2.2 Antal kræfttilfælde for kvinder, alder (0-85+) fordelt på kræftformer 2.3 Selvmordsadfærd Med meget stor usikkerhed lå det totale antal selvmordsforsøg (med eller uden hospitalskontakt) mellem og i Det svarer til, at selvmorsforsøg med hospitalskontakt udgør mellem 10 % og 33 % af alle selvmordsforsøg (Center for Selvmordsforskning). Med noget større sikkerhed ved vi, at 589 mennesker i 2011 begik selvmord (Statens Serum Institut), hvilket er mere end ét selvmord pr. dag året rundt.

14 Antal 13 Som det fremgår af figur 2.3 er det især de ældre mænd over 70 år, som begår selvmord. Men også blandt mænd i aldersgruppen år er antallet af selvmord højt. Figur 2.3 Selvmord blandt mænd i 2010 fordelt på aldersgrupper år år år år år år 70+ år Aldersgruppe Af figur 2.4 fremgår det, at antallet af selvmord blandt kvinder stiger fra de er 50 år. Over halvdelen af de personer, som begår selvmord har ikke en psykiatrisk diagnose, men er mennesker, som har mistet håbet og i stedet er fortvivlelsen sat ind. Tidligere forskning (Zøllner, og Jensen 2010a, 2010b, 2011, 2012) viser, at hovedparten, som har tanker om at begå selvmord, ikke har talt med nogen om det. Dette gælder både for unge, ældre mænd, hjemvendte danske soldater og mennesker i sårbare livsfaser.

15 Antal Antal 14 Figur Selvmord blandt kvinder i 2010 fordelt på aldersgrupper år år år år år år 70+ år Aldersgruppe Det er i mindre udstrækning de unge mænd (Figur 2.5) i forhold til de unge piger (Figur 2.6), som forsøger at tage deres eget liv. Figur Selvmordsforsøg blandt mænd i 2010 fordelt på aldersgrupper år år år år år år 70+ år Aldersgruppe

16 Antal 15 Figur Selvmordsforsøg blandt kvinder i 2010 fordelt på aldersgrupper år år år år år år 70+ år Aldersgruppe 2.4 Kræftramte og selvmordsadfærd Når en person får en kræftdiagnose kan vedkommende indlede behandling og derved komme i kontakt med sundhedspersonale og andre faggrupper (fx socialrådgivere og præster). Sygdommen er det centrale og andre patienter, pårørende, venner og kolleger kan lytte og støtte patienten på dennes vej gennem et behandlingsforløb. Sygdommen nævnes ved navn. Anderledes ser det ud med selvmordstanker og adfærd. Her er personen overladt til sig selv. Selvmordsforsøg og selvmord er de mest ensomme handlinger et menneske kan foretage sig. Desperationen (de-sperara = af-håbet ) har fået overtaget, og planerne om metode, tid og sted for selvmordet bliver ikke debatteret med andre. Den enkelte er isoleret med tankerne, med handlingen og med døden. 2.5 Tidligere forskning En registerundersøgelse (Fang et al., 2012) viser, at der er en umiddelbar risiko for selvmord eller død på grund af hjertesygdom efter en cancerdiagnose. Undersøgelsen er gennemført som et kohote studie, hvor svenskere var involveret. Personer, som var 30 år eller ældre mellem 1. januar 1991 og 31. december 2006 blev ved brug af deres CPR-nummer sammenkørt med Cancerregister, Dødsårsagsregisteret og Migrationsregisteret. Resultaterne af undersøgelsen viser, at risikoen for selvmord er størst den første uge efter diagnosen, og at

17 16 der er en forøget risiko den første måned efter diagnosen. Totalt set begår kun en lille andel af cancerpatienterne selvmord direkte efter, at de har fået beskeden om sygdommen. Men sammenlignet med de personer, som ikke har kræft, udviser kræftpatienterne tolv gange så høj risiko for selvmord i den første uge efter diagnosen. Risikoen for at patienten begår selvmord aftager med tiden, og efter et år er risikoen lille. Fang (ibid.) påpeger, at der mangler forskning i selvmordsadfærd blandt kræftpatienter. I en oversigtsartikel (Stenager, E. og Stenager, E., 2008) påpeger forfatterne, at der er en forøget risiko for, at kræftpatienter begår selvmord. I de statistisk bedst bearbejdede undersøgelser er der fundet stor enighed om risikoens størrelse hos mændene (henholdsvis 1,9 og 2,8) men uenighed om, hvorvidt kvinder har en øget selvmordsrisiko. Der er fundet en særlig stor risiko for selvmord blandt patienter med spiserørskræft. Endvidere er der fundet en særlig stor selvmordsrisiko i perioden lige efter, at diagnosen er stillet. Forfatterne konkluderer, at det er vigtigt at være opmærksom på følelsen af håbløshed, depression og angst hos de somatisk syge. Rustøen (2008) har gennemført en undersøgelse om håb hos forskellige patientgrupper herunder patienter med kræft. I undersøgelsen indgik 225 kræftpatienter, de fleste kvinder med en gennemsnitsalder på 61 år. De havde forskellige typer kræft, men de fleste havde mavetarmkræft eller underlivskræft. De havde haft sygdommen i gennemsnit to år og 70 % havde kræft med spredning. Patienterne udfyldte Herths håbsinddeks (1992). Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem håb og alder, køn, uddannelse eller arbejde. Der blev heller ikke fundet nogen sammenhæng mellem håb og andre tillægssygdomme, fysisk funktion, eller hvor længe de havde haft kræft. Patienterne blev sammenlignet med 1825 personer i den norske normalbefolkning. Kræftpatienter med smerter havde mere håb på fire ud af tolv påstande bl.a. Jeg kan huske lykkelige/gode stunder. I diskussionen peger Rustøen (2008) på, om det i virkeligheden er håb, der måles, når kræftpatienter udfylder Herths håbsindeks (1992), selv om skemaet er gennemprøvet. Der er lavet en del undersøgelser om de forhold, som får kræftpatienter til at handle, når de bliver opgivet at de danske læger og står afmægtige tilbage.

18 17 En undersøgelse gennemført af Signe L. Andersen (2009) viser, at de danske kræftpatienter, som rejser til Kina for at blive behandlet har oplevet store svigt i det danske sundhedsvæsen. De har følt sig som et nummer i rækken, ikke som et helt menneske. De har erfaret, at lægerne har afbrudt behandlingen og fortalt den kræftramte, at vedkommende skulle dø i løbet af kort tid. De har mistet tilliden til det danske sundhedsvæsen, og tilliden til de danske lægers faglighed. Ingen af patienterne har af de danske læger fået oplysning om behandling uden for landets grænser. Derimod har nogle læger omtalt behandling i udlandet meget negativt. Signe L. Andersen (ibid.) finder, at håb er den eneste attitude, patienterne kan have, på et tidspunkt hvor systemet svigter, og deres overlevelse er truet (s. 45). Håbet bliver den kraft, som ansporer de kræftramte og deres pårørende til at handle. Af en interviewundersøgelse gennemført for Kræftens Bekæmpelse af Martin og Andersen, 2010 fremgår det, at håbet om livsforlængelse eller helbredelse har været den overordnede motivation for at søge behandling i Frankfurt for såvel kræftramte som for pårørende. Baggrunden for undersøgelsen er, at et stigende antal kræftpatienter fra 2006 og frem, på egen hånd og for egen regning, rejste til Universitetsklinikken i Frankfurt, Tyskland for at blive behandlet. Undersøgelsens resultater bygger på telefoninterview af 14 kræftramte og 6 pårørende (20 personer, 13 kvinder og 7 mænd) med en gennemsnitsalder på 56 år. Patienterne havde forskellige kræftdiagnoser, men den hyppigst repræsenterede var brystkræft. Udover håbet om livsforlængelse eller helbredelse har motivationen for at søge behandling uden for Danmark været, at såvel patienter som pårørende har oplevet at stå i den frustrerende situation at blive opgivet, afskrevet eller dødsdømt af det danske sundhedssystem. Desuden viser undersøgelsen, at nogle af deltagerne har oplevet træge og utilfredsstillende behandlingsforløb i Danmark. Motivationen for at søge behandling i Frankfurt indeholder for nogle patienter også en oplevelse af at stå uden andre valgmuligheder og med en dødsdom på kort levetid. I kommunika-

19 18 tionen med de danske onkologer finder patienterne kun lidt håb i modsætning til kommunikationen med personalet i Frankfurt, hvor patienterne understøttes i at kæmpe mod kræften. Kræftens Bekæmpelse gennemførte i 2011 undersøgelsen Kræftpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling en såkaldt Barometerundersøgelse. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, som er besvaret af kræftpatienter, der i perioden maj - august 2010 var registreret med en nydiagnosticeret kræftsygdom i Landspatientregisteret. Kræftpatienter, der opfyldte følgende kriterier, blev inkluderet: Bosiddende i Danmark, 18 år og ældre, registeret i LPR med en anmeldelsespligtig kræftdiagnose som aktionsdiagnose i perioden 1. maj-31. august 2010, og som ikke tidligere var blevet registreret med en kræftdiagnose. Undersøgelsen viser bl.a., at størstedelen af patienterne oplever det samlede forløb positivt, men at der er områder, hvor patienterne har brug for en bedre indsats. Besvarelserne viser, at patienterne ikke oplever, at den praktiserende læge tager symptomer alvorligt eller igangsætter yderligere undersøgelser (ibid., s. 8). Patienterne mangler lægens lydhørhed og oplever administrative svigt. Desuden viser undersøgelsens resultater, at patienterne ikke oplever at blive tilstrækkelig involveret, eller at der bliver taget hensyn til deres ønsker og behov (ibid., s. 8). Undersøgelsen viser desuden også, at en væsentlig del af patienterne ikke blev opfordret til at tage en pårørende med til samtalen, og at der i nogen tilfælde manglende klarhed om det næste skridt i forløbet. Hovedparten af patienterne fik viden om deres kræftdiagnose af en læge, de ikke før havde mødt (s. 9), og 37 % angiver, at de kun i nogen grad eller slet ikke synes, at de fik overbragt beskeden på en god og nænsom måde (ibid., s. 43). Undersøgelsen understreger, at patienterne mangler støtte og omsorg undersvejs i behandlingsforløbet, og der er behov for øget fokus på de pårørende både som ressource, men også som mennesker, der har brug for støtte og omsorg. Dette forhold er nævnt i en tidligere undersøgelse (Grønvold, M. et al, 2006). En væsentlig andel af patienter oplevede fejl i behandlingsforløbet og fik ikke efterfølgende mulighed for at drøfte disse med personalet, hvilket får både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for

20 19 patienterne (Kræftens Bekæmpelse, 2011, s. 9). Dette forhold er ligeledes fundet i en tidligere undersøgelse (Kræftens Bekæmpelse, 2010). Af kvalitativ undersøgelse (Martin, H. (2010) fremgår det, at afvisning og tavshed fra lægernes side er af afgørende betydning for patientens oplevelse af systemet. Det kan f.eks. være afvisning af patientens erfaring med en medicin i forbindelse med behandling af brystkræft. Når patienten fortæller lægen om bivirkninger, men ikke bliver hørt eller bliver afvist, skaber det utryghed og usikkerhed hos patienten om behandlingsforløbet. Afvisningen af patientens perspektiv understreger, at patientens position er passiv og afhængig, og lægen ved bedst (ibid. s. 60). Afvisning og tavshed er for patienterne en understregning af, at det ikke er patienten, der er i centrum i sit forløb, men selve systemet og dets aktører, der bestemmer farten (ibid. s. 60). Undersøgelsen viser, at patienterne handler aktivt for at søge viden om sygdommen og hospitalet, og de forsøger at skabe sammenhæng i behandlingsforløbet. Men når de oplever brist i forløbet, afvisning og tavshed, efterlades de med en følelse af, at ingen tager ansvar. Resultaterne fra undersøgelsen (Kræftens Bekæmpelse, 2011) viser, at der er problemer med ansvar og sammenhæng på tværs af afdelings-, sygehus,- og sektorgrænser, og at patienterne ikke oplever, at den praktiserende læge er informeret og derved kan bidrage til at støtte patienten efter endt behandling (ibid., s. 11). Der er i undersøgelsen peget på regionale forskelle og forskelle i kræftformer. Undersøgelsen indeholder ikke spørgsmål om, hvilke konsekvenser manglende lydhørhed fra lægens side, manglende støtte og omsorg og problemer med at placere ansvaret har for kræftpatienternes liv.

21 20 3. Begreber, lovgivning, regler og etiske traditioner 3.1 Indledning I mødet mellem den kræftramte og sundhedspersonalet er begrebet håb helt centralt som forebyggelse af selvmordstanker og selvmordsadfærd. Desuden findes der lovgivning og regler, som er gældende for såvel den kræftramte som for lægen. Bevidst eller ubevidst er den enkelte person gennem opvæksten blevet præget af etiske traditioner. Det gælder både for patienten, pårørende, lægen og sygeplejersken. Lovgivning, regler og etiske traditioner danner sammen med den faglige viden, lægen har, grundlaget for samtalen Definition af begreber Håb Håb er et komplekst men et helt centralt begreb for mennesker på tværs af religiøse, politiske overbevisninger, helbred og social status. Der er stor uenighed om, hvordan håb skal beskrives og defineres i de filosofiske, teologiske og medicinske videnskaber, og håb spiller ikke den samme rolle i alle kulturkredse. Immanuel Kant ( ) stiller tre spørgsmål: Hvad kan jeg vide? Hvad kan jeg gøre? Hvad kan jeg håbe? (Kant, 1781; 2009). For Kant hører håbet sammen med moral. Kant ser et andet menneske som uerstattelig med en uendelig værdi i sig selv. Mennesket repræsenterer ikke kun en værdi, såfremt vedkommende kan bruges som et middel for at nå et mål. Kant søger det universelle fællesskab. Det drejer sig ikke kun om, hvorvidt jeg bliver lykkelig eller får opfyldt mine behov, men det drejer sig om, at jeg i min handling må stræbe efter at etablere det universelle fællesskab. På baggrund af denne filosofi formulerer Kant i 1785 sin berømte moralregel: Handl således, at du både i din egen person og i enhver anden person altid behandler menneskeheden som et mål, og aldrig blot som et middel (Kant, 1970, s. 42). Vi kender begrebet håb fra det kristne tankeunivers, hvor Paulus i 1. brev til Korintherne kap. 13 skrev det meget citerede Kærlighedens evangelium.: Tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden. Det budskab, Paulus sendte, var, at ingen gaver eller ofre var af betydning, hvis ikke det udsprang af kærlighed.

22 21 I den medicinske verden har man tidligere haft en opfattelse af, at håb hørte til inden for et trossystem. Lægerne fortiede over for patienten, hvor slemt det stod til. Hvis behandlingen ikke virkede, og lægerne ikke kunne gøre mere for patienten, kunne han i det mindste trøste med ordene: Her må vi lade Gud råde! (Busch, 2008, s. 8). Men håb er ikke en religiøs nødløsning, ej heller er håb det samme som optimisme, hvilket ses inden for den alternative medicin. Hvis man tror på medicinen, virker den. I sin gennemgang af forskning, som omhandler håb, instrumenter for måling af håb og forskning vedr. håb hos patienter med psykisk sygdom fandt Schrank et al. (2008) 49 forskellige definitioner af håb og 32 forskellige instrumenter til måling af håb og 11 studier af håb. Patienter med psykisk sygdom, hvor håbet om bedring svinder, kan i tilstanden af håbløshed begå selvmord. Døden kan dermed blive til the final act of hope Snyder (1994, s. 150), idet den psykisk syge patient selv kan handle sig ud af håbløsheden ved at tage sit eget liv. Hammer (2003, s. 4) påpeger, at på trods af, at man inden for sygeplejen har teoretisk viden om håbet, synes håbet ikke at være implanteret i praksis. Det er som om, håbet ikke har plads i praksis, eller at håbet er svært at formidle i praksis? Årsagerne til dette kan være mange. Inden for kræftforskning beror megen viden på statistik og chancerne for at overleve. Men statistik siger ikke noget om, at den enkelte kan afvige meget fra gennemsnittet. Tidligere koncentrationsfanger har kunnet fortælle om, hvordan håbet kan indfinde sig selv under de mest håbløse omstændigheder. Med baggrund i sine egne fængselserfaringer peger Váslac Havel i sin bog Fjernforhør (1987) på, at håb i os selv, er noget vi simpelthen har eller ikke har, det er en dimension i sjælen, og det er ikke i sin substans afhængigt af iagttagelser af verden eller vurderinger af situationen. I filosoffen og teologen K.E. Løgstrups forfatterskab (Løgstrup, 1983; 1987) indgår de suveræne livsytringer, som er givet med livet. De suveræne livsytringer er bl.a. håb, talens åbenhed, barmhjertighed, kærlighed, tillid, indignation, medfølelse etc. Livsytringerne er suveræne, fordi de sætter sig igennem på trods af alt. De kan ikke besluttes eller trænes. Enten er de der, eller også er de der ikke.

23 22 I det her foreliggende forskningsprojekt ses håb som en suveræn livsytring (Løgstrup, 1987, s. 23). Håb er (som de suveræne livsytringer) givet med livet og på én gang spontan og suveræn. Håb har ikke sin oprindelse i den kræftramtes vilje og beslutsomhed. Håb kommer bag på den kræftramte og sætter sig igennem på trods af alt. Løgstrup peger på (2008, s. 315), at håbet opstår af vor afhængighed og står til vor afhængighed. Vi ved, at livet ophører, at vi skal dø, at vi skal tilintetgøres, men alligevel trænger håbet sig på som en suveræn livsytring. Håbet viser sig i sprækker og kan tændes i relationen til et andet menneske. Den kræftramte kan holde ferie, få hvile midt i smerten og samtidig være bevidst om, at han skal dø. Til håbet hører, at et andet menneske møder dig i smerten og i angsten. Kari Martinsen, som i mange år har præget den danske og norske sygepleje set ud fra Løgstrups tankegang, skriver: Med udgangspunkt i det nuværende øjeblik former patienten sin modstand mod tiden, som vil tilintetgøre hans liv. Sygeplejerskens trøstende bekymring er med til at give rum til tydning af og udtryk for denne opstand. Hun har et omsorgsansvar, og i det ligger at ville og at kunne påtage sig et ansvar for at træde ind på vegne af patientens sårbarhed. Vi er indfældet i en skrøbelig verden og skylder at træde frem som en næste for den, der har brug for hjælp. (Martinsen 2012, s. 145).

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder

19. Lægers deltagelse i aktiviteter og modtagelse af ydelser finansieret af virksomheder Lægeforeningen Lægeforeningens etiske regler Indhold 1. Formål 2. Omhu og samvittighedsfuldhed 3. Forsvarlig lægevirksomhed 4. Information og samtykke 5. Patientens krav på diskretion/den lægelige tavshedspligt

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere