Den danske børnepasningsmodel 1 er kendetegnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske børnepasningsmodel 1 er kendetegnet"

Transkript

1 55 DEN DANSKE BØRNE- PASNINGS- MODEL KONTINUITET OG FORAN- DRING Af Anette Borchorst Den danske børnepasningsmodel hviler på en række søjler, som har været udformet med en selv for danske forhold bemærkelsesværdig politisk konsensus. Søjlerne er forblevet intakte på trods af de sidste tre årtiers omfattende diskussioner om behovet for omstrukturering og nedskæringer i velfærdsstaten. Artiklen beskæftiger sig med, hvilken rolle aktører og institutionelle forhold har spillet for modellens historiske udvikling. Den danske børnepasningsmodel 1 er kendetegnet ved et omfattende offentligt engagement. Dette grundtræk adskiller den væsentligt fra modellerne i Kontinentaleuropa og Storbritannien, og Danmark har den højeste dækning med offentlige dagpasningstilbud for 0-2 årige børn i Vesteuropa. 2 Det offentlige engagement udgør modellens første søjle. Den anden søjle er universalisme, forstået som rettigheder alle har adgang til. I første halvdel af det 20. århundrede var politikken overvejende af residual karakter i den forstand, at statsligt støttede børneinstitutioner rettede sig mod familier med lav indkomst. I 1949 blev der imidlertid åbnet op for en bredere kreds, og i midten af 1960erne fik børnepasning karakter af en universel serviceydelse. For det tredje bygger børnepasningsmodellen på socialpædagogiske ideer. Historisk markerede socialpædagogikken sig som et opgør med den klassebetingede tvedeling, hvorpå alle europæiske lande fra starten havde baseret deres børneinstitutioner, nemlig pasning og pædagogik. De socialpædagogiske målsætninger indebar også, at leg blev fastholdt som det primære for 3-6 årige børn frem for egentlig skoleundervisning. Endelig udgør ligestilling mellem kønnene sidste søjle i den danske børnepasningsmodel. I et komparativt perspektiv adskiller den danske børnepasningsmodel sig markant fra liberalistiske og kristeligt demokratiske modeller. Her er markedet og især familien blevet tillagt en langt større rolle, og det er ikke blevet anset som en offentlig opgave at tilvejebringe omsorg hverken for børn eller ældre. Den danske model kan ses som en del af det socialdemokratiske velfærdsstatsregime, og udviklingen i de skandinaviske lande, der ofte inkluderes heri, har da også været ensartet. De tre lande tillægger staten relativt stor betydning og bruger relativt store beløb på børnefamilier, ligesom serviceydelser (som fx omsorg for børn og gamle) har langt større vægt end i de øvrige vesteuropæiske lande. 3 Der er imidlertid også indbyrdes forskelle, som især viser

2 56 ARBEJDERHISTORIE NR En del arbejderkvinder måtte starte på arbejde hurtigt efter fødslen, derfor var der også behov for vuggestuer. Børneasylerne og kommunale daginstitutioner tog først og fremmest mod børn i 3-6 års alderen, men oprettede også vuggestuer til de mindste børn. Kommunal vuggestue v Jagtvejen (ABA) sig, når serviceydelserne ses i sammenhæng med kontantydelser i forbindelse med børnepasning. Norge har i langt større udstrækning end Danmark prioriteret mødres egen pasning af børn og har først igennem de senere år for alvor udbygget børneinstitutionerne. Danmark påbegyndte udbygningen af børneinstitutioner tidligst og har ligget i spidsen, hvad angår dækning. Sverige har den længste og meste fleksible barselsorlov og har dækningsprocenter, der ligger tæt på de danske. 4 Spørgsmålet er, hvorfor Danmark, hvor Socialdemokratiet har stået svagest, og den politiske kultur har haft et stærkere liberalistisk islæt, har prioriteret offentlige institutionsløsninger højest. Det søges besvaret i det følgende, hvor jeg ser på den historiske baggrund for søjlerne i den danske børnepasningsmodel. Jeg fokuserer på de afgørende aktører i beslutningsprocesserne på det nationale niveau, samt på hvilken rolle institutionelle forhold har spillet. 1820erne 1920erne Asyler, frøbelbørnehaver og folkebørnehaver Daginstitutionernes tidlige historie var præget af relativ stor overensstemmelse i de vestlige lande. Der var dog en vis tidsforskydning i udviklingen, fordi det var industrialiseringen og urbaniseringen, der for alvor satte børnepasningproblemer på den politiske dagsorden. De første initiativer blev taget i Holland, England og Tyskland og tjente som model for mange andre lande. Man etablerede en klassebetinget tvedeling af institutioner for arbejder-

3 DEN DANSKE BØRNEPASNINGSMODEL KONTINUITET OG FORANDRING 57 børn, hvor pasning stod i centrum og institutioner for borgerskabets børn, hvor pædagogik og undervisning var det centrale. Den tidlige danske udvikling er beskrevet udførligt andre steder 5 og skal blot opsummeres i store træk her. Danmark blev relativt sent industrialiseret, men vandringen fra land til by og udbredelsen af fabriksarbejde betød, at en stigende andel af befolkningen måtte forsørge sig ved arbejde uden for en familiesammenhæng. Det gjaldt også mange kvinder, og derfor opstod der store problemer med børnenes pasning. I 1828 blev det første danske velgørenhedsasyl oprettet i København af Det Kvindelige Velgørenhedsselskab, og i 1835 etablerede filantroper det Københavnske Asylselskab med det formål at fremme asylsagen. Asylerne tog imod børn ad gangen, og der var kun få voksne til at tage sig af dem. Alene af den grund var der primært tale om tilsyn, og hård disciplin prægede dagligdagen. Asylerne var åbne hele dagen og tog primært imod 3-6 årige børn, hvorimod spædbørn kun blev modtaget i nødstilfælde. 6 Økonomisk overlevede asylerne først og fremmest ved velgørenhed, idet forældrene betalte små bidrag eller ingenting. Ved århundredeskiftet var der ca. 100 asyler, primært placeret i de store byer. En anden type institutioner blev etableret med inspiration fra den tyske pædagog Friedrich Fröbel. Hans hovedtanke var, at intellektuel og åndelig stimulation af børn var afgørende for deres udvikling, og at børnehaver skulle supplere familiens opdragelse. Fröbels ideer repræsenterede et nybrud i opfattelsen af børns udvikling og kom i forlængelse af den tids stigende fokus på børn og barndom som et specifikt fænomen. Den første børnehave blev oprettet i København i 1871, og i 1899 blev Dansk Frøbelforening stiftet med henblik på at udbrede børnehavetanken. Ægteparret Hedevig og Sofus Bagger var nogle af de afgørende pionerer bag introduktionen af frøbelpædagogikken i Danmark, og de etablerede selv en børnehave i De var også de ledende kræfter bag oprettelsen af Frøbelseminariet, som var det første uddannelsessted for pædagoger. Det skete i Frøbelbørnehaverne var halvdagsinstitutioner finansieret ved forældrebidrag. Under inspiration af tyske ideer begyndte Baggerne at arbejde for, at de nye pædagogiske tanker også skulle komme arbejderklassens børn til gode. Efter århundredskiftet tog de kontakt til den københavnske fagbevægelse og ledende socialdemokratiske politikere, som gik med på ideen om at oprette en folkebørnehave. Den blev oprettet i 1901 ved Folkets hus. I 1902 stiftedes Folkebørnehaveforeningen 7 med henblik på at få flere institutioner, som integrerede pasning og pædagogik. Med folkebørnehaverne opstod socialpædagogikken som en pædagogisk strømning. Den indebar integration mellem pasning og pædagogik og betonede leg og sociale aktiviteter frem for skoleprægede aktiviteter for 3-6 årige børn. 8 I 1912 var der oprettet 12 folkebørnehaver, som på daværende tidspunkt primært var halvdagsinstitutioner. Ifølge Munck rettede Baggernes folkebørnehaver sig mod de bedst stillede dele af arbejderklassen, bl.a. fordi det var halvdagsbørnehaver, som blev etableret i Københavns yderkvarterer. Derimod kom de folkebørnehaver, som blev tilknyttet Menighedsrådene, i højere grad de dårligst stillede arbejderbørn til gode. Der var tale om heldagsinstitutioner, som blev etableret i brokvartererne. Mange fik økonomiske tilskud af menighedsrådene, som også støttede disse børnehaverne ved at udlåne lokaler til dem. Forkæmperne for disse institutioner var frøbelpædagogen Anna Wullf og hendes søster Bertha Wulff. De stod også bag Folkebørnehaveforeningen af 1915, 9 som arbejdede for øge antallet af menighedsrådsbørnehaver. I 1897 blev et nyt uddannelsessted for frøbelpædagoger etableret på Anna Wulffs initiativ. Det fik navnet Frøbelhøjskolen. I de kommende år blev asylerne gradvist erstattet med folkebørnehaver, og folkebørnehaverne blev gjort til heldagsinstitutioner. De var finansieret via private tilskud, og den betaling forældrene kunne klare.

4 58 ARBEJDERHISTORIE NR Residual politik 10 I begyndelsen af 1900-tallet og specielt efter den første verdenskrig led mange asyler og folkebørnehaver under økonomiske problemer, og nogle af dem lukkede af samme grund. De forskellige pædagogorganisationer og børnehaveforeninger pressede derfor på for, at det offentlige skulle sikre deres overlevelse. Ud over de organisationer, som allerede er nævnt, var to andre jævnligt i kontakt med myndighederne. Den ene var Foreningen for Forebyggende Børneværn, oprettet i 1926 på initiativ af Baggerne. Den bestod af private filantroper, uuddannet og uddannet personale i institutionerne. Den anden var Dansk Børnehaveråd fra 1932, og det bestod af uddannede pædagoger. Pædagogernes synspunkter var i overensstemmelse med socialliberale ideer om, at det skulle være en offentlig opgave at sikre småbørn en god opvækst. Det var også enkeltstående socialdemokratiske og radikale politikeres holdning, men ideerne slog ikke igennem i toppen af deres partier, som først langt senere inkluderede børneinstitutioner i deres partiprogrammer. I partiet Højre 11 opfattede man med opbakning fra store dele af borgerskabet, velgørenhed som løsningen på sociale problemer, herunder også børnepasningsproblemer. Staten havde fra 1906 støttet uddannelsen af frøbelpædagoger, og i begyndelsen af 1900-tallet begyndte nogle kommuner at støtte institutionerne økonomisk, med Københavns Borgerrepræsentation som den første. 12 På socialdemokratiske politikeres initiativ blev der i 1903 bevilget støtte til driften af folkebørnehaver via et særligt legat. Presset for statslig støtte voksede, og i 1919 blev det vedtaget årligt at give et tilskud på 1 /2 million kroner. Tilskuddet blev givet til kommuner, private institutioner eller personer, som havde oprettet børneinstitutioner. Beløbet blev administreret af Undervisningsministeriet, som også skulle gennemføre tilsyn med institutioner, der fik støtte. Loven fik begrænset økonomisk betydning, men den markerede et nybrud. Danmark blev et af de første lande i Vesteuropa, hvor pasning af førskolebørn blev opfattet som en opgave, staten skulle støtte økonomisk. Beslutningen var præget af en bemærkelsesværdig konsensus, idet alle partier i begge ting stemte for loven. Undervisningsministeren bemærkede at han aldrig havde fremsat et lovforslag, der var blevet modtaget med så stor velvilje. 13 Politikernes opbakning var imidlertid ikke begrundet i de socialliberale forestillinger om folkeopdragelse. De så først og fremmest bevillingen til børneinstitutionerne, som et middel til at undgå, at børn blev fjernet fra deres hjem og sat i fængler og opdragelsesanstalter. Derfor var betegnelsen for institutionerne i loven også institutioner for forebyggende børneforsorg. Kolstrup påviser i sin analyse af kommunesocialismen i fem byer, at der var større politisk uenighed på lokalt niveau. I Århus, hvor velgørenhedsarbejdet var veludbygget, blev der ikke søgt om tilskud efter 1919 loven, hvorimod Nakskov og København gjorde. I et enkelt tilfælde skete det også i Horsens. 14 Ved 1930ernes begyndelse var der knapt 300 institutioner i de store byer, heraf 250 børnehaver og resten vuggestuer og fritidshjem. Det årlige tilskud var nået op over kroner, men mange institutioner led under store økonomiske problemer, bl.a. fordi de skulle leve op til et sundhedsdirektiv fra I 1933 nedfældede man 1919 lovens bevillingspraksis i Lov om offentlig Forsorg, som indgik i Socialreformen. Tilskudsreglerne for børneinstitutioner blev inkluderet under afsnittet om forebyggende børneværn ( ). Rammebeløbet blev ophævet, og som noget nyt kunne der gives støtte til oprettelse af institutioner. Lovgivningens residuale karakter blev nu ekspliciteret, idet tilskud kunne gives til institutioner som udelukkende eller dog væsentligst modtog børn af mindrebemidlede forældre. I praksis blev det administreret således, at 2 /3 af børnene skulle komme fra dårligt stillede familier. Det socialpolitiske sigte med børneinstitutionerne blev understreget af, at tilskuddene blev administreret af det nyoprettede Socialministerium. De konservative og kommunisterne stemte imod Socialre-

5 DEN DANSKE BØRNEPASNINGSMODEL KONTINUITET OG FORANDRING 59 I 1951 fik kommunerne pligt til at støtte børneinstitutionerne. Institutionerne blev ikke kun set som en nødvendig foranstaltning for ubemidlede mødre, men også som et socialpædagogisk tilbud til familierne. Vigerslevgård vuggestue, (ABA) formen. Førstnævnte fordi den gik for vidt, sidstnævnte fordi den ikke var vidtgående nok. De to partiers betænkeligheder knyttede sig dog ikke specifikt til bestemmelserne om de forebyggende børneinstitutioner, som stort set ikke blev diskuteret i beslutningsdebatterne. 15 I de kommende år var man tilbageholdende med at give statstilskud, og støtteandelen lå langt fra de maksimumsstørrelser, som loven fastsatte. De følgende 2 1 /2 år blev der fx kun givet tilskud til oprettelser af seks nye institutioner. 16 I 1936 udgav befolkningskommissionens en foreløbig betænkning om børnehavespørgsmålet foranlediget af to henvendelser fra Dansk Børnehaveråd. Rådet pegede på institutionernes økonomiske problemer, det store udækkede behov for børneinstitutioner og personalets meget lave lønninger. Befolkningskommissionen gennemførte en undersøgelse af institutionernes økonomi, som bekræftede rådets konklusioner og foreslog, at den statslige bevillingspraksis fremover skulle udnytte lovgivningens maksimumsrammer på 50 procent for oprettelse og drift. 17 Selv om Befolkningskommissionen under inspiration af det svenske ægtepar Alva og Gunnar Myrdal skulle lægge op til en socialpolitisk betonet befolkningspolitik, steg tilskuddene ikke nævneværdigt i de kommende år. Det skal dels ses i sammenhæng med, at børnetallet igen begyndte at stige, og dels med at hovedsynspunktet i Rigsdagen var, at offentlig forsorg var en kommunal opgave. Dog blev der nationalt givet ekstraordinær krisehjælp til børneinstitutioner under besættelsen, således

6 60 ARBEJDERHISTORIE NR at det offentlige mod slutningen af krigen dækkede omkring 1 /3 af de tilskudsberettigede udgifter. I slutningen af 1940erne og begyndelsen af 1950erne blev der vedtaget tre love, som øgede det offentliges ansvar. Alle tre beslutninger blev truffet enstemmigt i begge ting. I 1945 blev det vedtaget, at staten kunne dække op til 40 procent af institutionsudgifterne, hvis kommunerne støttede med 30 procent Desuden blev der indført læge- og tandlægetilsyn på institutionerne. 18 I 1951 blev det gjort til en pligt for kommunerne at støtte børneinstitutionerne. 19 Det største nybrud kom i 1949, da det blev besluttet, at også institutioner, som ikke væsentligst optog børn fra mindre bemidlede hjem kunne få offentlig støtte. Det skete efter henvendelse fra Dansk Børnehaveråd. Dermed slækkede man på det residuale princip, lovgivningen hidtil havde bygget på. Motivationen var et ønske om at støtte udbygningen med halvdagsbørnehaver. Nogle politikere fandt det positivt, at børneinstitutionerne ligesom skolerne både kunne modtage børn fra mere og mindre bemidlede hjem. Uanset holdningen til kvindernes erhvervsarbejde, var den overvejende holdning blandt politikerne, at det var en udvikling, som ikke kunne standses. 20 Også i andre dele af statsapparatet kunne man spore forventningen om en øget tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet. Flere kommissioner, som blev nedsat i begyndelsen af 1950erne, fokuserede med dette udgangspunkt på behovet for børneinstitutioner. En betænkning om børneforsorgsinstitutionernes økonomi foreslog væsentlig udbygning og opprioritering af institutionernes pædagogiske sigte. Det blev begrundet med, at enlige mødre stod i fare for at blive udstødt af arbejdsløshedskasserne på grund af manglende børnepasning. 21 Et udvalg, der skulle arbejde med forslag om kollektivanlæg og rationalisering af husarbejdet med henblik på at lette udearbejdende mødres dobbeltarbejde, var kritisk over for institutionsløsninger og især heldagsinstitutioner. Udvalget, som var nedsat under Boligministeriet, fandt imidlertid institutionsløsningerne mest realistiske og foreslog en radikal forandring især af vuggestuernes pædagogik, mindre børnegrupper samt bedre fysiske rammer for børneinstitutionerne. 22 Det kom til at gå helt anderledes. Den økonomiske nedtur i forlængelse af Koreakrigen og koldkrigsstemningen medførte, at ideer om kollektive anlæg og statslig udbygning af børneinstitutioner blev skrinlagt, og børneinstitutionerne blev som andre statsinstitutioner underkastet spareforslag i form af øget forældrebetaling 23 og merindskrivning til institutioner med ventelister. 24 Afskaffelsen af lavtforrentede statslån var desuden medvirkende til, at udbygningen med børneinstitutioner stagnerede. Det pædagogiske indhold i institutionerne var i disse år underlagt hensynet til hygiejnen, som bl.a. var højt prioriteret på grund af udbredelsen af alvorlige folkesygdomme. Der var bred tilslutning til, at institutionernes dagligdag skulle være præget af tre R er: ro, renlighed og regelmæssighed, og det uddannede personale bestod primært af sygeplejersker og barneplejersker. Samtidig bevægede kvinderne sig den modsatte vej end forventet. Antallet af husmødre steg, bl.a. fordi det blev muligt at klare sig for én indtægt også i arbejderklassen. Husmor-forsørgerfamilien blev en stærk familieideologi og blev også den dominerende familieform, idet kun _ af de gifte kvinder var på arbejdsmarkedet i slutningen af 1950erne. I modsætning til hovedparten af de øvrige kontinentaleuropæiske lande, hvor husmor-forsørgerfamilieformen var dominerende de kommende tre årtier, så blev den kun til en parentes i Danmarkshistorien. 1960erne Universalisme og markant udbygning I begyndelsen af 1960erne opstod der fuld beskæftigelse i Danmark og til forskel fra en del andre lande, blev det stigende arbejdskraftbehov de kommende år dækket ved at inddrage gifte kvinder i arbejdsstyrken, hvorimod indvandringen blev holdt på et begrænset niveau. I 1970 var således halvdelen af alle gifte kvin-

7 DEN DANSKE BØRNEPASNINGSMODEL KONTINUITET OG FORANDRING 61 der på arbejdsmarkedet. Et af midlerne til at få flere kvinder på arbejdsmarkedet var udbygning med børneinstitutioner. I 1961 blev der lavet en særskilt lov om Børne- og ungdomsforsorg, som dog ikke medførte store forandringer for børneinstitutionerne. Det gjorde derimod ændringen af denne lov i Danske Kvinders Nationalråd organiserede i 1959 en høring på Christiansborg med titlen Hvor skal børnene være? Denne høring understregede stærkt behovet for halvdagsbørnehaver. Det fik Socialministeren til at bede Børne- og Ungdomsforsorgens Pædagogiske Nævn 25 om at komme med praktiske forslag til udbygning. I 1961 blev der desuden nedsat et snævert embedsudvalg, der også skulle foreslå ændringer af lovgivningen. Førstnævnte fandt det rimeligt, at samfundet følte samme forpligtelse for børn i børnehavealderen som for skolealderen, og foreslog at man tilvejebragte børnehavepladser for alle forældre, der ønskede det. 26 Embedsmandsudvalget foreslog, at lovgivningen skulle rumme en formulering om, at børne- og ungdomsværnet skulle sikre tilstedeværelsen af fornødne daginstitutioner og socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. 27 Efter Folketingets behandling af lovforslaget blev sikre ændret til påse ; til gengæld blev kommunerne pålagt at oprette og drive de fornødne institutioner, såfremt opgaverne ikke blev løst ad anden vej ( 2). Denne ændring skyldtes, at Venstre og de konservative var betænkelige ved, at børneværnene skulle indtræde som selvstændig bevilgende instans uafhængigt af kommunernes økonomiske planlægning i øvrigt. 28 Loven rummede en formulering om, at institutionerne fortrinsvis skulle modtage børn med særlige sociale og pædagogiske behov ( 68), hvilket peger i retning af en fortsættelse af den residuale politik. Bevillingspraksis var imidlertid ikke længere styret af en indkomstvurdering af forældregrundlaget og med skærpelsen af det offentliges forpligtelser blev universalismen reelt knæsat som grundprincip med denne lov. Terminologien blev ændret, idet institutionerne nu blev kaldt daginstitutioner for at understrege deres almene pædagogiske karakter, og opgaverne for alle lovens institutioner blev karakteriseret som værende socialpædagogiske. 29 Det offentlige kunne nu desuden dække institutionernes ejendomsudgifter fuldstændigt, og der blev åbnet for tilskud til privat dagpleje, der dog blev set som en nødløsning. Loven blev vedtaget enstemmigt af alle Folketingets partier, som både pegede på den pædagogiske værdi i forhold til børnene og behovet for kvindelig arbejdskraft. SF frygtede imidlertid for, at dagplejen ville fungere som en sovepude for kommunerne, mens de Uafhængige gerne så den opprioriteret. Institutionernes socialpædagogiske målsætninger blev nogle år senere styrket ved oprettelsen af to treårige uddannelser for børneinstitutionspersonale. I samme periode forholdt også andre udvalg og kommissioner sig til spørgsmålet om daginstitutioner, undertiden med helt modsatrettede konklusioner. I 1964 konkluderede et familiepolitisk udvalg, nedsat i 1960, at institutionsløsninger ikke var en tilfredsstillende erstatning for moderens pasning. Udvalget som bestod af embedsfolk foreslog en række familiepolitiske kontantydelser, som bl.a. skulle gøre det muligt for enlige mødre selv at passe deres børn. 30 I 1974 foreslog en række af Kvindekommissionens udvalg også daginstitutioner for alle børn. 31 Alt i alt var der bred opbakning til udbygning af de offentlige børneinstitutioner blandt grupper, der ønskede at dække behovet for arbejdskraft, småbørnspædagoger, fagbevægelse og kvindeorganisationer. Kvindeorganisationerne talte først og fremmest for flere halvdagsbørnehaver og mere deltidsarbejde, mens den kvindelige fagbevægelse ønskede heldagsinstitutioner, især af hensyn til de enlige forsørgere. 32 Efter lovens vedtagelse skete der en markant udbygning med børneinstitutioner, dog først efter ophævelsen af byggestoppet i Størst udbygning skete for vuggestuerne, hvor antallet af pladser steg fra i 1965 til i 1970, dvs. næsten en fordobling. Antallet af børnehavepladser steg i samme periode fra til , fortsat med store geografiske variationer. Udbygningen skete

8 62 ARBEJDERHISTORIE NR helt overvejende med heldagspladser. Antallet af gifte kvinder på arbejdsmarkedet øgedes og i 1970 var halvdelen i arbejdsstyrken. Der var fortsat stor afstand mellem udbud og efterspørgsel efter børneinstitutioner, bl.a. fordi efterspørgselen fortsat steg. Prioriteringen af børnene blev på dette tidspunkt styret af de enkelte institutioner og var primært bestemt ud fra forældrenes beskæftigelsessituation og særlige socialpædagogiske behov. 1970erne Økonomisk og politisk turbulens De offentlige udgifter til børnepasning oversteg langt, hvad man havde forventet ved lovens vedtagelse. En tilsvarende udvikling sås inden for andre velfærdsstatslige områder. Det var bl.a. baggrunden for, at den socialdemokratiske regering i slutningen af 1960erne lagde op til helhedsstyring af de offentlige udgifter. Det udkrystalliserede sig i de såkaldte perspektivplaner (PPI og PPII) fra begyndelsen af 1970erne. Sidstnævnte, der udkom i 1973, rummede en økonomisk costbenefit analyse af børneinstitutionerne som et af de områder, hvor udgifterne var steget hurtigst. 33 Rapporten foreslog effektivisering af ressourceforbruget via et modulsystem med moduler af tre timers varighed. Alle børn skulle have ret til et pædagogisk modul om dagen, mens yderligere moduler skulle være afhængige af forældrenes beskæftigelse og betaling. Rapporten forestillede sig, at det pædagogiske modul kunne suppleres med pasning i hjemmemiljøet af deltidsarbejdende mødre på skift eller af hjemmegående kvinder. Nettogevinsten i form af kvinder på arbejdsmarkedet var negativ for vuggestuernes vedkommende, og det blev foreslået, at betaling for pasning i de første år af barnets liv skulle øges væsentligt, samtidig med at børnetilskuddene skulle koncentreres i den første tid efter fødslen. Rapporten forudså, at forslagene ville støde på pædagogiske betænkeligheder, og det kom til at holde stik. Kritikerne fandt, at forslagene udfordrede de socialpædagogiske grundideer. Man havde imidlertid allerede søgt at begrænse udgifterne til området, idet statens tilskud til betalingen i 1971 for første gang blev sat ned fra 40 til 35 procent af udgifterne, og forældrebetalingen blev sat op fra 30 til 35 procent. Samtidig blev der indført ensartede og obligatoriske fripladsgrænser for hele landet. Jordskredsvalget samme år medførte en markant forandring af det politiske klima. Tre nye og to genvalgte partier opnåede 1 /4 af Folketingets mandater, hvorved de fire gamle partier mistede deres altdominerende position. 34 Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet, som tilsammen fik 20 procent af mandaterne, profilerede sig med forslag, der gjorde op med tankerne bag 1964 loven. Kristeligt Folkeparti ønskede at børnene i højere grad skulle passes hjemme, og Fremskridtspartiet ville frem for alt begrænse de offentlige udgifter og var meget kritisk over for børnepædagoger og børneinstitutioner. En medvirkende årsag hertil var formentlig, at småbørnspædagogerne samme år havde dannet en egentlig fagforening, som var placeret på venstrefløjen og stod for markante lønarbejdersynspunkter. I 1974 begyndte arbejdsløsheden at stige med den første oliekrises gennemslag. Det førte til faldende skatteindtægter og øgede offentlige udgifter til indkomstoverførsler. Børnepasningscirkulæret fra 1978 medførte, at kvinder med børnepasningsproblemer kunne nægtes adgang til understøttelse. Hovedparten af de langtidsarbejdsløse forblev imidlertid i arbejdsstyrken, bl.a. som følge af regler om jobtilbud og adgang for deltidsarbejdende til A-kasserne. Nogle kommuner opsagde arbejdsløses børn fra daginstitutionerne, men denne praksis var stærkt omstridt. Den blev først erklæret ulovlig af ombudsmanden, derefter blev den tilladt under betingelse af, at børnene fik garanti for at vende tilbage. 35 Ved optagelse til institutionerne blev det godkendt, at forældrenes beskæftigelse og socialpædagogiske hensyn kunne være styrende. I 1974 blev læge- og tandlægetilsyn i institutionerne fjernet, og der blev gennemført maksimumsgrænser for institutionernes udgifter, og pædagogernes disponible timer blev skåret ned. I

9 DEN DANSKE BØRNEPASNINGSMODEL KONTINUITET OG FORANDRING blev der gennemført en besparelse på 119 millioner kroner eller 2600 stillinger. Det førte til omfattende demonstrationer af forældre, pædagoger og venstrefløjsgrupper. Alt i alt kan man konkludere, at den hidtidige konsensus om den danske børnepasningsmodel gik i opløsning i de politisk og økonomisk turbulente 1970ere. Imidlertid var der fortsat et bredt flertal bag modellens søjler og udbygningen fortsatte. Fra steg dækningen for 1-2 årige således fra 20 til 44 procent og for de 3-5 årige fra 38 til 59 procent. 36 Der skete ikke markante ændringer med vedtagelsen af Bistandsloven i 1974 (med virkning fra 1976), hvor daginstitutionerne igen blev integreret i den samlede sociallovgivning. Fremskridtspartiet, Socialistisk Folkeparti og Kommunisterne stemte mod den, men kun for førstnævntes vedkommende var det motiveret i, at lovgivningen var for vidtgående. 37 Med loven blev kommunernes socialpolitiske ansvar øget i forlængelse af Kommunalreformen fra begyndelsen af 1970erne, og kommunalbestyrelsen skulle fortsat sørge for, at der er det nødvendige antal plader på daginstitutioner for børn og unge ( 69). Bistandsloven gav desuden kommunerne friere hænder til at kombinere de forskellige institutionstyper. I forbindelse med gennemførelsen af den sociale styrelseslov i 1975 fik kommunerne friere hænder i forhold til at fastlægge serviceniveauet. Det blev således klart, at 69 ikke var forpligtende i juridisk forstand. Det kan tolkes som en svækkelse af lovgivningens universelle karakter. 1980erne og 1990erne Øget variation i børnepasningstilbudene I 1980erne blev det børnecentrerede perspektiv i dansk familiepolitik styrket, i hvert fald på det ideologiske plan. Børnekommissionen, som var blevet nedsat i 1975 af den socialdemokratiske regering, leverede en grundig belysning af børns vilkår på en række områder. I sin betænkning fra 1981 understregede kommissionen samfundets forpligtelser over for småbørns opvækst og foreslog en præcisering af Bistandslovens 69, således at nødvendige pladser blev erstattet med Et antal pladser, der svarer til den konstaterede efterspørgsel. 38 Samtidig gik den ind for større valgfrihed for pasningsordninger og flere deltidspladser, samt for udvidelse af barselsorloven og daglig nedsættelse af arbejdstiden. Bortset fra forlængelsen af barselsorloven til i alt 26 uger i 1984 blev få af Kommissionens forslag ført ud i livet umiddelbart, men de kom til at præge de kommende års familiepolitiske diskussioner. I kølvandet på den anden oliekrise i slutningen af 1970erne med fortsat høj arbejdsløshed og offentlige budgetunderskud, indledtes der i 1980erne en omfattende diskussion af behovet for omstruktureringer af velfærdsstaten og socialpolitikken. Debatten blev initieret af Socialminister Ritt Bjerregaard, som argumenterede for, at der var for store menneskelige omkostninger ved, at alle børn (og ældre) skulle omfattes af professionaliseret og institutionaliseret omsorg. 39 I samme periode havde hun gennemført 10 procents merindskrivning af børn i daginstitutioner, og dagpleje var blevet sidestillet med institutioner. I de kommende år, dvs. også efter regeringsskiftet til den borgerlige regering i 1982, blev privatisering et nøgleord, forstået både som en forskydning mod markedet og mod familien. 40 Denne regering lancerede et omfattende moderniseringsprogram for den offentlige sektor, som lagde op til omkostningsstyring og udlicitering af offentlige serviceopgaver. For børnepasningsområdet blev der imidlertid mere tale om retorik end praksis. I 1987 blev finansieringsformen for børnepasningen mellem staten og kommunerne ændret, idet refusionerne blev erstattet med bloktilskud. Staten kunne dog bevilge tilskud til særlige formål. I 1990 vedtog Folketinget, at kommunerne kunne give tilskud til forældre eller virksomheder, som selv organiserede private pasningsordninger, også kaldet puljeordninger. De markerede et skift i holdningerne til, hvem der skulle arrangere og producere børnepasning. Forslaget var motiveret af et

10 64 ARBEJDERHISTORIE NR Behovet for daginstitutionspladser har i nogen grad kollideret med kvaliteten i daginstitutionerne i 1980erne og 1990erne. Alligevel er det lykkedes at fastholde det socialpædagogiske sigte. En flok vuggestuebørn på tur, 1984.Foto: Kirstine Theilgaard. (ABA) ønske om at løse ventelisteproblemerne. Socialdemokratiet og SF var skeptiske over for forslaget, men stemte i sidste ende sammen med de øvrige partier for loven, efter en række krav til ordningerne var blevet præciseret. 41 I fik omkring 200 ordninger tilskud, heraf meget få på vuggestueområdet. I begyndelsen af 1990erne, hvor den økonomiske situation blev gunstigere og arbejdsløsheden begyndte at falde, blev forældrenes eller især mødrenes pasning af de yngste børn opprioriteret med gennemførelse af forældreorloven i Efter tiltrædelsen af en socialdemokratisk ledet regering i 1993 vedtog Folketinget en arbejdsmarkedsreform og herunder udvidelse af forældreorloven, som blev omdøbt til børnepasningsorloven. I de følgende år forandredes opfattelsen af rettigheder og pligter i relation til kontantydelser, idet aktivering blev et nøgleord for arbejdsløshedsunderstøttelsen og bistandshjælpen. Derimod ændrede velfærdsideologien sig ikke grundlæggende i forhold til serviceydelserne, og regeringen søgte at få kommunerne til at dække behovet for børnepasning. Fra 1993 kom der henstillinger om at indføre børnepasningsgaranti for børn fra 1 /2 år til skolealderen. Dette skabte modsætninger mellem staten og kommuner, som nægtede at implementere garantien. Konflikten blev skærpet, da kommunerne blev forhindret i at øge forældrebetalingen i Mod slutningen af 1999 vedtog Folketinget en ændring af Serviceloven, der tillod kommuner, der havde implementeret pladsgarantien at hæve forældrebetalingen fra 30 til 33 procent over tre år. 42 I efteråret 2000 havde næsten 90 procent af kommunerne implementeret pladsgarantien.

11 DEN DANSKE BØRNEPASNINGSMODEL KONTINUITET OG FORANDRING 65 I 1997 blev Bistandsloven erstattet af Serviceloven, hvis 7 rummede en formulering, der svarede til praksis omkring kommunernes forpligtelser for børnepasning. 43 Loven introducerede termen dagtilbud som sammenfattende betegnelse for børnepasningen som konsekvens af den udvidelse af pasningsformerne, der var sket gennem 1990erne. Som noget nyt blev der indføjet en formålsparagraf for området ( 8), der uden at nævne betegnelsen præciserede det socialpædagogiske udgangspunkt. Loven åbnede mulighed for en frit valg ordning i forhold til børnepasning for forældre, som allerede havde fået en plads i et offentligt dagtilbud. De kunne nu vælge mellem at tage imod pladsen eller få tilskud til selv at købe børnepasning. Ordningen var valgfri for kommunerne ( 26). Serviceloven åbnede desuden mulighed for udlicitering under betingelse af kommunalt tilsagn og tilsyn ( 63). Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Enhedslisten stemte imod loven. Sidstnævnte parti var imod både puljeordninger og frit valg. 44 Siden lovens gennemførelse i 1998 har udlicitering af børnepasning imidlertid været begrænset. Ifølge en opgørelse fra BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk) var der i oktober udliciterede daginstitutioner (herunder også fritidshjem og klubber), og otte til 12 kommuner havde planer om udlicitering. Kun et privat firma har indtil nu påtaget sig udlicitering (ISS/Jydsk Rengøring), men non-profit organisationer med tilknytning til de selvejende institutioner er på vej ind på markedet. 45 Udliciteringens begrænsede omfang skal ses i sammenhæng med stærk ideologisk modstand i Socialdemokratiet og venstrefløjspartierne, samtidig med at befolkningen er delt midt over i holdninger til udlicitering på dette område. 46 Alt i alt er udbygningen med offentlig børnepasning fortsat i 1980erne og 1990erne. Fra steg dækningen fra 48 til 66 procent for de 0-2 årige, og fra 63 til 84 procent for de 3-5 årige. 47 Samtidig er udviklingen gået mod en højere prioritering af private former for pasning, dels ved forældrene selv og dels ved familie og netværk. Decentraliseringen har medført betydelige variationer over landet, specielt i forskellige typer pasning. Den danske models søjler Gennem de sidste ti års omstrukturering er børnepasningmodellen blevet justeret løbende og har bevæget sig mod et større mix af forskellige typer pasningsordninger. Institutionsløsninger har dermed fået relativt mindre vægt. Imidlertid mener jeg ikke, at der er grundlag for at tale om drastiske forandringer af de enkelte søjler med det forbehold, at den nationale analyseoptik muligvis skjuler lokale særtræk. I forhold til den første søjle, nemlig det offentliges engagement kan man helt overordnet konstatere, at dækningsprocenterne er fortsat med at stige. Udbygningen af vuggestuer og børnehaver er stagneret gennem 1990erne, mens der har været vækst i de aldersintegrerede institutioner. Derudover er der sket en differentiering mellem følgende tre roller: 48 hvem finansierer, dvs. hvem betaler, hvem arrangerer, dvs. hvem bestemmer, hvem skal producere og hvor meget, og hvem producerer, dvs. hvem udfører børnepasningen. Det offentliges rolle ved finansieringen er ikke svækket. De samlede udgifter har været stigende, men med en afdæmpet stigningstakt. Forældrenes andel af de løbende udgifter er skiftevis blevet forøget og sænket, og decentraliseringen har skabt betydelige kommunale variationer i prisniveauet. Det offentliges rolle i forhold til at arrangere børnepasning er fastholdt med en klar forskydning over tid fra stat til kommuner. Privat non-profit organiseret børnepasning har fra begyndelsen haft stor betydning i forhold til at producere (og arrangere), og i dag er omtrent halvdelen af daginstitutionerne selvejende. 49 Samtidig er der sket en række justeringer. Med puljeordningen og frit valg ordningen er der åbnet for en udvidelse af forældrenes rolle som arrangører. Ordningerne har dog haft begrænset omfang. Familierne har fået større betydning som producenter i forbindelse med barselsorlovsforlængelse, børnepasningsorlov og puljeordninger. Ren privatisering, hvor markedet udfører

12 66 ARBEJDERHISTORIE NR alle tre roller er ikke tilladt, og udlicitering, hvor markedet producerer, og det offentlige finansierer og arrangerer har hidtil været begrænset. Universalisme er bevaret som hovedprincip, men formuleringerne om det offentliges forpligtelser har ikke haft juridisk bindende karakter, hvorfor man kan diskutere, om der formelt har været tale om rettigheder. Pladsgarantien har imidlertid styrket universalismen. Gennem 1990erne har prioriteringen af kvantitet formodentlig påvirket kvaliteten og de socialpædagogiske målsætninger, og kvalitetsspørgsmålet har da også i stigende grad været debatteret blandt forældre, pædagoger og i kommunerne. Da kvalitet er vanskelig at måle, har spørgsmålet ud fra hvilke parametre, der skal måles stået i centrum. De senere års fokus på danske børns læse- og skrivefærdigheder har ført til en vis opprioritering af undervisningsfærdigheder for førskolebørn, men servicelovens formålsbestemmelse for dagtilbudene afspejler en markering af, at socialpædagogiske ideer og ikke skolepræget undervisning skal være styrende for indsatsten. Den offentlige børnepasning har utvivlsomt bidraget til at øge kvinders økonomiske uafhængighed, men spørgsmålet er, om det har været efterspørgselen efter arbejdskraft, som har været styrende for udviklingen mere end hensynet til ligestilling (eller socialpædagogik). Ønsket om at dække behovet for arbejdskraft har som påvist været styrende, men ikke i en sådan grad, at kvinder og børn er blevet sendt tilbage til familierne i perioder med høj arbejdsløshed. Omvendt har udviklingen ikke grundlæggende ændret ved den kønsbestemte arbejdsdeling i forhold til ansvaret for børnene, og Danmark har i mindre udstrækning end Sverige og Norge givet fædre rettigheder til omsorg for børn. Derfor medfører forskydningen mod mere familiebetonede pasningsformer en styrkelse af en traditionel kønsopdeling af omsorg, som på videre sigt vil øge kønsforskelle i indkomster, sociale ydelser og pension. Retorikken omkring valgfrihed mellem forskellige børnepasningsløsninger er imidlertid kønsneutral, og politikerne har gennem 1990erne været meget lidt opmærksomme på de kønnede effekter af beslutninger omkring børnepasning. 50 Hvorfor kontinuitet mere end radikal forandring? I Danmark kom omstrukturering af velfærdsstaten relativt tidligt på dagsordenen under indtryk af den økonomiske og politiske turbulens i 1970erne og 1980erne. Man kan så spørge, hvorfor udviklingen alt i alt mere har været præget af kontinuitet end af radikale ændringer. Et nærliggende svar er, at history matters, således at det faktum, at den danske stat relativt tidligt begyndte at støtte socialpædagogiske institutioner har været medvirkende til at sikre modellens overlevelse på længere sigt. En variant af den historiske institutionalisme taler om stiafhængighed (path dependency), på den måde at man fastholder den vej, man én gang har betrådt, fordi det giver for store omkostninger at vælge andre løsninger. 51 Analysen her har ikke lagt op til at undersøge en snæver institutionel forklaring, bl.a. fordi den har problemer med at forklare udviklingen over en periode af den udstrækning, som jeg beskæftiger mig med her. Dertil kommer, at jeg ikke finder dens antagelser om rationelle og kalkulerende aktører holdbar. Analysen har imidlertid vist, at samspillet mellem aktører og institutionelle faktorer har genereret en vis irreversibilitet for modellen. Gennem hele perioden har skiftende aktørkonstellationer indgået strategiske alliancer for at udbygge og bevare den. Motiverne har fx været at sikre samfundets ansvar over for småbørn, dække behovet for arbejdskraft og tilstræbe ligestilling mellem kønnene. Derimod har der været få aktører, der har villet det modsatte. En undtagelse er 1970erne, hvor ændringerne i partisystemet førte nye og mere kritiske aktører på banen, men Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti var langt fra enige om alternativerne til den danske børnepasningsmodel. I modellens tidlige periode var frøbelpædagogerne og deres organisationer de afgørende

13 DEN DANSKE BØRNEPASNINGSMODEL KONTINUITET OG FORANDRING 67 aktører, og de opnåede med tiden en vis indflydelse inden for statsapparatet, bl.a. i politikforberedende kommissioner og udvalg. Frem til midten af forrige århundrede var disse pædagoger præget af en kaldstankegang, som byggede på uegennyttighed og stort personligt engagement for børnenes ve og vel. De kaldsbetonede aktører forsvandt med udviklingen af egentlige pædagogfagforeninger i 1970erne. Disse førte en markant lønarbejderpolitik, som frem for alt sigtede mod at forbedre eller forsvare pædagogernes løn- og arbejdsforhold. Gennem de senere år er udviklingen gået mod styrkelse af pædagogfaget som profession, hvilket har skabt et bedre udgangspunkt for at etablere alliancer med forældrene. De to grupper formår ofte at mobilisere modstand mod nedskæringer i institutionerne på det lokale plan, som det sidst er set i København i forbindelse med forslag om nedskæringer på fritidshjemsområdet. Kvinder har spillet en rolle for børnepasningsmodellens udvikling som socialpædagoger og filantroper, samt inden for de politiske partier. Derimod har de gamle kvindeorganisationer efter min vurdering ikke spillet en central rolle for opbygningen af modellen gennem den første halvdel af 1900-tallet. Det skal ses i sammenhæng med klassebestemt uenighed omkring børnepasningsspørgsmålet mellem borgerskabets kvinder og arbejderklassen. 52 Derudover har tilstedeværelsen af andre aktører, som kæmpede for sagen, antageligt været med til at frisætte kvindeorganisationerne til at koncentrere sig om andre spørgsmål. I 1960erne og 1970erne blev både de gamle kvindeorganisationer og den nye kvindebevægelse mere synlige som aktører i forhold til at udbygge eller forsvare den danske børnepasningsmodel. 53 Blandt politikerne var det i den tidlige periode især Socialdemokratiske politikere, der fik sat børneinstitutionerne på den politiske dagsorden. Analysen har dog afspejlet, at en lang række afgørende beslutninger om modellen har været præget af fuldstændig konsensus. Med det gamle partisystems sammenbrud i 1970erne blev denne konsensus eroderet, og partierne på højre og venstre fløj trækker i dag i hver sin retning. Hen over midten, er der imidlertid fortsat politisk enighed om modellens grundtræk. For partierne er det ydermere væsentligt, at børnefamilierne udgør en stor og synlig vælgergruppe, som politikerne både lokalt og nationalt appellerer til i valgkampe. Endelig kan børneinstitutionernes placering under Socialministeriet siden 1930erne givetvis forklare fastholdelsen af de socialpædagogiske målsætninger som ideologisk fundament for den offentlige indsats. Fremtidsscenarier Med et historisk institutionalistisk udgangspunkt kan man altså konkludere, at både history, institutions og agency gør en forskel. Imidlertid er den historiske institutionalisme bedre til at forklare kontinuitet end forandring. 54 Spørgsmålet er om eksogene eller endogene chok kan ryste modellen grundlæggende. Den har været udsat for økonomiske og politiske chok, men måske har disse påvirkninger strakt sig over så lang en periode, at der er sket en løbende tilpasning, fx i modsætning til Sverige, hvor en voldsom økonomisk krise i begyndelsen af 1990erne medførte store forandringer i velfærdssystemet. Kan man så forestille sig drastiske ændringer af børnepasningsmodellen i fremtiden? Her er der for mig at se både forhold, der peger i retning af en styrkelse og en svækkelse af modellen. De åbne grænser og den øgede økonomiske og politiske harmonisering, der knytter sig til den europæiske integrationsproces vil formentlig sætte det danske skatteniveau under pres og dermed også modellens finansieringsgrundlag. EU Kommissionen og EU medlemsstaternes regeringsledere forventer, at de europæiske velfærdssystemer kommer under pres i løbet af en årrække som følge af aldringstendenserne i befolkningerne. På topmødet i Lissabon i marts 2000 blev integration af kvinder i arbejdsstyrken og børnepasning fremhævet som en del af løsningen på dette problem. Det er dog ikke sandsynligt, at den danske model kopieres i andre lande for

14 68 ARBEJDERHISTORIE NR så vidt angår den stærke betoning af det offentliges betydning for hvem, der finansierer, arrangerer og producerer. Udviklingen vil formentlig gå i retning af et mix mellem stat, marked og familie i alle tre roller. En fortsat udvikling i den retning er også realistisk i Danmark. Her vil de politiske styrkeforhold være afgørende for, hvor langt udviklingen går, idet partierne til højre og venstre er uenige om den rette balance mellem stat, marked og familie. Modellen vil uden tvivl fortsat blive underkastet løbende tilpasning. Noter 1. Artiklen beskæftiger sig med børnepasning for førskolebørn såsom vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og dagpleje. 2. Europa Kommissionen: Mulighederne for at forene arbejde og familieliv i Europa, DG V, Beskæftigelse & sociale anliggender, Bruxelles Gøsta Esping-Andersen: Social Foundations of Postindustrial Economies, Oxford University Press 1996, s Arnlaug Leira: Models of Motherhood. Welfare State Policies and Everyday Pratices: the Scandinavian Experience, Institute for Social Research, Oslo 1989; Christina Bergqvist: Modeller för barnomsorg och föräldreledighet, i Christina Bergqvist, Anette Borchorst et al. (red.), Likestilte demokratier? Kjønn og politikk i Norden, Universitetsforlaget, Oslo 1999, s ; NOSOSKO: Social tryghed i de nordiske lande, Kbh Jens Sigsgaard: Folkebørnehave og socialpædagogik. Træk af asylets og børnehavens historie, Forlaget Børn & unge, Socialpædagogisk Forlag, Kbh. 1978; Agnete Munck:Asyler, frøbelbørnehaver og folkebørnehaver i København ca. 1920, set ud fra en klassetilgangsvinkel, Specialeopgave, Institut for Stastskundskab, Aarhus Universitet Den følgende fremstilling bygger på disse tekster. 6. Der fandtes ikke vuggestuer før 1850, hvor der blev oprettet én i København. Den blev imidlertid lukket på grund af smittefare syv år senere, og først efter 1880 begyndte man igen at etablere vuggestuer. 7. Det skete på tre socialdemokratiske vælgerforeningers initiativ, men ifølge Munck var det et enkeltstående tilfælde, og vælgerforeningerne var ikke i øvrigt involveret i at oprette børnehaver. 8. Dog var aktiviteterne i folkebørnehaverne mere skoleprægede end i frøbelbørnehaverne, fordi man ikke fandt, at børnenes klassebaggrund i tilstrækkelig grad kunne sikre forberedelse til skolen. Agnete Munck: op,cit., s. 48 f. 9. Fra 1928 De Samarbejdende Menighedsrådsbørnehaver. 10. De følgende afsnit er en videreudvikling af ; Anette Borchorst: Velfærdsstat og børnepasning: ligestilling, pasning eller pædagogik?, Kritiske Historikere, nr. 1/1985, s Fra 1915 Det Konservative Folkeparti 12. Søren Kolstrup: Velfærdsstatens rødder fra kommune-socialisme til folke-pension, Viborg, SFAH 1996, s. 85, 152, 191 f., s. 190f. 13. Rigsdagstidende 1918/1919, Folketinget, sp Søren Kolstrup: op.cit., 1996, s.85, 152f., 190 ff. 15. Rigsdagstidende 1932/ Befolkningskommissionens Betænkninger nr.1, Foreløbig Betænkning Vedrørende Børnehavespørgsmålet m.v., Kbh. 1936, s Ibid, s.10 ff. 18. Lov om Ændringer i Forsorgsloven angaaende Forhøjelse af Statstilskuddet til Institutioner for forebyggende Børneværn, juli Lov om ændringer i forsorgsloven vedrørende offentlig støtte til institutioner for børneforsorg, marts Rigsdagstidende 1948/ Betænkning vedrørende børneforsorgsinstitutionernes økonomi mv. Afgivet af det af socialministeriet nedsatte udvalg om forebyggende forsorg og om opdragelseshjemmene, Kbh Fællesanlæg til lettelse af hjemmets arbejde, afgivet af boligministeriets udvalg vedrørende kollektive anlæg, Betænkning nr. 57, Kbh Betænkning afgivet af Spareudvalget Af 28. april 1950, Kbh Betænkning om Sparemulighederne inden for Børneforsorgen, Afgivet af det af Arbejds- og Socialministeriet under 28. November nedsatte udvalg, Betænkning nr. 122, Kbh Det Pædagogiske nævn var blevet oprettet i 1958 og skulle beskæftige sig med retningslinier for den fremtidige udbygning af børne- og ungdomsforsorgen og spørgsmål af pædagogisk karakter. Folketingstidende 1963/1964 A, sp Børne- og Ungdomsforsorgens pædagogiske Nævn: Betænkning om børnehaveproblemer, Betænkning nr. 337, Kbh. 1963, s Revisionsudvalget: Betænkning vedrørende revision af Loven om Børne- og Ungdomsforsorg, Betænkning nr. 326, Kbh Folketingstidende 1964/64, sp. 2211, 2218, 5479, Lov om Børne- og Ungdomsforsorg, 4. juni Betænkning om Familiepolitik, afgivet af et af

15 DEN DANSKE BØRNEPASNINGSMODEL KONTINUITET OG FORANDRING 69 socialministeren nedsat udvalg, Betænkning nr. 359, Kbh. 1964, s Betænkning vedrørende kvindernes stilling i samfundet, Betænkning nr. 715, Kbh. 1974, s Børne- og Ungdomsforsorgens pædagogiske Nævn: op.cit., s.14 ff. 33. PP II. Perspektivplan-redegørelse , København De havde før valget 90 procent af mandaterne. 35. I 1991 blev det ved Lov nr. 401 af 6. juni forbudt at tvinge arbejdsløses børn ud af institutionerne. Fremskridtspartiet stemte som det eneste parti imod. Denne regel blev indført i Serviceloven i Lise Togeby: Notat om børnepasningsdækningen i de nordiske lande, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1987, s Folketingstidende 1973/ Børnekommissionens betænkning. Betænkning nr. 918, København 1981, s Ritt Bjerregaard, Lars Lundgaard: Til venner og fjender af dansk socialpolitik, Gyldendal Viborg 1982, s. 44f., 74f. 40. Jf. Palle Simonsen, Privatisering af ansvaret, Politiken, Kronik 6. april Folketingstidende1989/ Lov om ændring af lov om social Service, 17. december Paragraffens formulering var: Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn. 44. Folketingstidende 1996/ BUPL: Velfærdsanalyser fra BUPL en redegørelse om udlicitering på daginstitutionsområdet, oktober Strategisk Forum: Fra velfærdsstat til medborgersamfund, Mandag Morgen, maj Lise Togeby: op.cit.; Jens Blom-Hansen & Stig Henneberg: Børnepasningsdækning i de skandinaviske lande. En Ajourført opgørelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1998, s. 3 f. 48. Jvf. Ole P. Kristensen: Væksten i den offentlige sektor. Institutioner og politik, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kbh. 1987, s183 f. 49. BUPL: op.cit.,s Det gælder fx for beslutningerne omkring børnepasningsorloven, jf. Anette Borchorst: Den kønnede virkelighed den kønsløse debat, i Jørgen Goul Andersen et al. (eds.), Den demokratiske udfordring, Hans Reitzels Forlag, Gylling 1999, s Paul Pierson: Increasing Returns, Path Dependency, and the Study of Politics, American Political Science Review, 94, 2/ 2000, s Anette Borchorst: Barnomsorgspolitik och kvinnokrav, Kvinnovetenskaplig tidskrift, 3/1985, s ; Anette Borchorst: Moderskab og børnepasning i 30 erne, i Hilda Rømer Christensen & Hanne Rimmen Nielsen, Tidens kvinder. Om kvinder i mellemkrigstiden, Håndbibliotekets veninder, Århus 1985, s Drude Dahlerup: Rødstrømperne. Den danske rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag , vol. I, II, Gyldendal Haslev Ellen M. Immergut: The Theoretical Core of the New Institutionalism, i Politics & Society, vol.26, nr.1/1998, s Abstract Anette Borchorst: The Danish model of child care continuity and change, Arbejderhistorie 4/2000. s The Danish model of child care rests on a number of fundamentals which have been formed with, even for Denmark, an impressive degree of political consensus. These fundamentals amount to; an extensive public engagement, universalism, and a stress on social pedagogy and equal opportunities - they were all gradually formed in the first half of the 20 th Century. The fundamentals have remained intact despite the widespread discussions over the last three decades on the necessity for a restructuring and for cutbacks in the welfare state. The article looks at the role played by the various participants and the institutional conditions in the historical development of the model. In conclusion there is a discussion as to whether historical institutionalism is a part of the explanation for the success of the survival of the model. Anette Borchorst, lektor, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN ANETTE BORCHORST INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Socialudvalget L 85 - Bilag 1 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Økonomiforvaltningen 1. kontor Rådhuset 1599 København V Telefon 33 66 33 66 Direkte

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?

Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid

Læs mere

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Pkt.nr: 13 Tilskud til privat børnepasning 230407 Indstilling: at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Formål med indstilling: At orientere om lovændring vedrørende

Læs mere

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Faglig enhed for småbørn, Algade 2D, 4281 Gørlev Mail: smaborn@kalundborg.dk

Læs mere

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Folketingets Socialudvalg DEPARTEMENTET Familie- og beskæftigelse J.nr. 210-12 beba 05. november 2004 Hermed følger - i 70 eksemplarer høringssvar til L 75 forslag

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7

KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 17.9.2010 2010/2018(INI) KOMPROMISÆNDRINGSFORSLAG 1-7 Udkast til betænkning Britta Thomsen (PE442.875v01-00) om kvindelige

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Familiepolitiske overvejelser er i dag en naturlig del af den faglige politik. Af HK's medlemmer er 41% mellem 20 og 35 år. Børnefamilierne tæller derfor stærkt,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 47 Offentligt Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service,

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen II Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 13. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, og Dagtilbudsloven Socialreformen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Socialudvalget 2009-10 L 35 Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. november 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension Til lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere