Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre unge kan se frem til at få en uddannelse"

Transkript

1 Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende 9. klasser viser, at det for første gang i 7 år går det den gale vej med de unges uddannelsesniveau. Sidste år var forventningen, at 84,7 procent fik en ungdomsuddannelse, mens de nye tal viser, at 83,9 procent af de nuværende 9. klasser kan forvente at fuldføre en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Lidt mere end hver sjette afgangselev kan dermed se frem til at gå voksenlivet i møde uden en uddannelse i bagagen. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der kun har en grundskoleuddannelse, skabes der velstand for 3 mio. kr. over den unges liv, selv når man tager højde for, at de unge i restgruppen er dyrere at uddanne. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 7. januar 21 Analysens hovedkonklusioner 84 procent af en ungdomsårgang forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Det betyder, at 16 procent eller hver sjette i en afgangsklasse ikke har en ungdomsuddannelse i 2-26-års alderen. Andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, er steget siden den økonomiske krise, men nu viser tallene, at der for første gang i 7 år er sket et fald. Andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, er faldet 1 procentpoint det seneste år. Det er især unge på Midt- og Vestsjælland samt på Lolland, Falster og Hovedstadsområdet, der ikke får en ungdomsuddannelse. Der er ydermere også en stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. Af dem, der får en ungdomsuddannelse, får hver tredje en erhvervsuddannelse i Jylland, mens det er omkring hver femte i Hovedstaden. Det er et kostbart tab, at hver sjette forlader grundskolen uden at få en ungdomsuddannelse. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der i dag kun har en grundskoleuddannelse, er der en samfundsmæssig gevinst på 3 mio. kr. set over den unges liv. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau AE har analyseret Undervisningsministeriets profiltal, der blev offentliggjort 12. december 214. Profiltallene er en fremskrivning af de unges uddannelsesniveau med udgangspunkt i elevsammensætningen blandt 9. klasseseleverne i kommunen i det pågældende år sammenholdt med den nyeste adfærd i uddannelsessystemet. 1 Baggrunden for at benytte en fremskrivning er, at man ellers var nødt til at vente mange år med at opgøre, hvor mange unge fra en given afgangsårgang der fik en ungdomsuddannelse. 2 Figur 1 viser udviklingen i andelen af unge, der ikke forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse hhv. 2 og år efter 9. kl. Det betyder i praksis, at man ser på de unge som 4-41-årige og som 2-26-årige. Siden 199 erne er andelen af unge uden en ungdomsuddannelse faldet betydeligt fra omkring 2 procent til -1 procent. Frem til midten af erne steg andelen af unge uden ungdomsuddannelse, mens der efterfølgende er sket et fald frem til 212. I 212 var forventningen, at 1,3 procent af en ungdomsårgang ikke ville have en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. De nyeste tal fra 213 viser dog, at det ikke længere går den rigtige vej med de unges uddannelsesniveau. Andelen af unge, der forventes at stå uden en ungdomsuddannelse, er for første gang i 7 år ikke faldet, men steget. Det gælder uanset, om man ser på de unge hhv. eller 2 år efter 9. klasse. AE mener, at det er mest retvisende at opgøre de unges uddannelsesniveau år efter 9. klasse, da man her som i mange andre statistiske sammenhænge markerer overgangen til voksenlivet i 2-26-års alderen. 3. Figur 1. Andel unge, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse hhv. 2 og år efter 9. kl år efter 9. klasse år efter 9. klasse 21-målsætning Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december Profilmodellens fremskrivning har historisk vist sig at ramme de faktiske niveauer ret præcist. Modellen afviger med få procentpoint fra de faktiske tal, når man går tilbage i tiden. Se figur i 2 Selvom man typisk færdiggør 9. klasse i 1-16 års alderen, kan der være mange årsager til, at man først har fuldført en ungdomsuddannelse i 2 erne som fx frafald, omvalg eller sabbatår. En opgørelse af de unges uddannelsesniveau på historiske data ville derfor ofte betyde, at man skulle tilbage til at se på dem, der forlod 9. klasse i midten af erne. I stedet for har Undervisningsministeriet udviklet profilmodellen, der altså kombinerer den nyeste adfærd i uddannelsessystemet for forskellige grupper af unge med den faktiske bestand af 9. klasseeleverne nu og her. En metode, der har vist sig at komme til at ramme virkeligheden ganske godt. 3 Der ses ikke på, hvor mange, der fuldfører mindst en ungdomsuddannelse. Mindst en ungdomsuddannelse dækker bl.a. over unge, der forventes at få en videregående, hvor adgangen har været et bestået adgangskursus og ikke en ungdomsuddannelse. 2

3 Figur 2 viser, hvor stor en andel af afgangseleverne i kommunerne, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. De unge er fordelt efter, hvor de boede i det år, de færdiggjorde deres 9. klasse. Det ses, at ingen af landets 98 kommuner ventes at opfylde målsætningen ud fra den nuværende uddannelsesadfærd og elevsammensætning i kommunen, når man ser på de unge år efter 9. klasse, altså i 2-26-års alderen. Det ses på figur 2, at der er stor variation henover landet i forhold til de unges uddannelsesniveau. Mens procent af de unge opnår en ungdomsuddannelse på det meste af Sjælland, er andelen noget højere, nemlig procent, i det meste af Jylland samt i Nordsjælland. Figur 2. Andel af ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse år efter 9. kl. Andel med uddannelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 7,6-81,7 (24 kommuner) 81,7-84,1 (2 kommuner) 84,1-8,7 (2 kommuner) 8,7-91, (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Opgjort på bopælskommune ved afslutning af 9. kl. Indvandrere og efterkommere er kun medtaget, hvis de afsluttede 9. kl. på en dansk grundskoleinstitution. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Tabel 1 angiver de kommuner, hvor hhv. flest og færrest forventes at få en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. 3

4 Tabel 1. Top og bund for andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, år efter 9. kl. Top Bund Gentofte 91, Lolland 7,6 Rudersdal 91, Albertslund 77,1 Hørsholm 9,7 København 77,7 Allerød 89,3 Ishøj 77,9 Lyngby-Taarbæk 89,3 Langeland 78,1 Furesø 89, Brøndby 78,3 Vallensbæk 88,9 Odsherred 78,7 Dragør 88,6 Vordingborg 79,2 Billund 88, Guldborgsund 79,3 Egedal 88, Stevns 79,6 Landsgennemsnit 83,9 Landsgennemsnit 83,9 Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Opgjort på bopælskommune ved afslutning af 9. kl. Indvandrere og efterkommere er kun medtaget, hvis de afsluttede 9. kl. på en dansk grundskoleinstitution. Ekskl. Samsø, Læsø, Fanø og Ærø modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Gymnasiale uddannelser tre gange større end erhvervsuddannelserne Der er stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. Af de 83,9 procent, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, vil 9,1 procent få en gymnasial uddannelse, mens blot 17,1 procent forventes at få en erhvervsuddannelse. Fraregnet de 6,2 procent af en årgang, der både opnår en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, så er de gymnasiale ungdomsuddannelser i dag tre gange så store som erhvervsuddannelserne. Tidligere udgjorde erhvervsuddannelserne en større andel, som fx i 199, hvor de gymnasiale uddannelser kun var 1, gange større end erhvervsuddannelserne. Figur 3. Ungdomsårgange fordelt på typen af ungdomsuddannelse, år efter 9. kl ,,9 6,2 6,2 9,7 8,4 6,3, 41,3 42,3 47,4,8 4,8 7,6 8,7 9,1 26,6 27,1 22, ,6 18,3 17, Erhvervsudd. Gymnasial udd. Begge Andet Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Tværs over landet er der stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. I Jylland er der langt flere af dem, der får en ungdomsuddannelse, der tager en erhvervsuddannelse end på Sjælland. Ser man på, 4

5 hvor mange der får en erhvervsuddannelse i forhold til dem, der tager en gymnasial uddannelse (fraregnet de unge, der får begge uddannelser), så det mere end hver tredje i Nordjylland, mens det kun er hver femte i Region Hovedstaden. Figur 4. Unge med en ungdomsuddannelse år efter 9. kl. fordelt på type og region ,3 7,1 6,4 4,7 6,3 6,2 6,2 8,9 7,7 63,7,4 9,1 19, ,3 13,7 18,6 17,1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Erhvervsuddannelse Gymnasial Begge Andet Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse i 213-modellen år efter 9. klasse fordelt efter bopæl i 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Frafald på erhvervsuddannelserne er årsag til uddannelsesefterslæb I figur ses en opdeling af de cirka 16 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Det er kun ganske få unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, nemlig under 2 procent. Baggrunden for, at hver sjette ung ikke får en ungdomsuddannelse i dag, er frafald, og især frafald på erhvervsuddannelse. Frafald på erhvervsuddannelserne kan forklare 7 procent af uddannelsesefterslæbet på de 16 procent, mens frafald på de gymnasiale uddannelser udgør 18 procent. Figur. Fordeling af andelen, der ikke forventes at få ungdomsuddannelse, år efter 9. kl , ,9 1 14,1 11,2 4, 1, Ej påbegyndt Frafald erhvervsskoler Frafald gymnasier Frafald særlig ungdomsudd. Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214.

6 Som det ses i figur 6A og 6B, er der stor forskel på, hvor mange unge, der ikke forventes at få en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse, når man ser på køn og herkomst. De stiplede linjer symboliserer de gennemsnitlige 16,1 procent, og det ses, at andelen uden uddannelse blandt drenge med udenlandsk baggrund er mere end dobbelt så stor (32,6 procent). Danske drenge og piger med udenlands baggrund ligger lige på eller over gennemsnittet, mens danske piger er noget under, idet knap 13 procent står uden uddannelse som 2-26-årige. Figur 6A. Andel uden udd. på køn & herkomst Figur 6B. Andel uden udd. på køn Drenge, danske Drenge, anden herkomst Piger, danske Piger, anden herkomst Drenge Piger Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214 Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214 Uddannelse af de sidste betaler sig At en sjettedel i hver afgangsklasse ikke får en ungdomsuddannelse inden voksenlivet indtræder, koster både den enkelte og samfundet dyrt. AE har undersøgt forskellen i indkomst- og jobmulighederne gennem livet mellem unge, der kun har en grundskoleuddannelse, og unge der har en erhvervsuddannelse. Det er en rigtig god forretning at uddanne de unge, der i dag ikke har en uddannelse. Selv når man tager højde for, at de unge, der i dag tilhører restgruppen på de cirka 16 procent, ofte har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og at de har en anden baggrund end dem, der i dag har fået en uddannelse og måske derfor har en anden glæde af uddannelsen. I tabel 2 ses den samfundsmæssige velstandsgevinst, hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der i dag kun har en grundskoleuddannelse. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en 2-årig fra gruppen af unge uden anden uddannelse end grundskolen, så øges velstanden med 3,2 mio. kr. set over den unges liv. Hvis uddannelsen fuldføres som 21-årig, der er den gennemsnitlige fuldførelsesalder for dem, der får en erhvervsuddannelse i dag, så er gevinsten 4, mio. kr. Set i forhold til de offentlige finanser er der en effekt på 2,2 mio. kr. Her kommer effekten både af sparede udgifter til overførsler samt skatteindbetalinger som følge af højere indkomst og timeløn. Alt sammen set i forhold til et liv som ufaglært, og når man tager højde for den unges baggrundskarakteristika. Forklaringen på, at der er milliongevinster at hente i at uddanne de sidste unge, er, at man med en uddannelse opnår højere jobsikkerhed og deraf en højere erhvervsindkomst end ellers. For de unge, der i dag ingen uddannelse har, vil det være vanskeligt at begå sig på arbejdsmarkedet i fremtiden, fordi det er svært at finde ufaglærte jobs. 6

7 Tabel 2. Gevinst af at give en erhvervsuddannelse til ung med grundskoleniveau Gevinst ved at uddanne én ung fra gruppen af unge til EUDniveau, der i dag har grundskoleniveau Løft som 21-årig (gennemsnitsalder) Løft som 2-årig Mio. kr. Gennemsnitlig gevinst, for dem, der i dag fuldfører en EUD Løft som 21-årig (gennemsnitsalder) Velstandseffekt 4, 3,2 3,9 Gevinst på offentlige finanser 2,6 2,2 2, Anm: Tabellen viser effekten af en erhvervsuddannelse for unge, der fuldfører ved forskellige aldre og set frem til 8 års alderen. Det er gevinsten, der vises, det vil sige, hvor meget mere personerne forventes at bidrage med til samfundet sammenlignet med, hvis de ikke havde haft uddannelsen. Gevinster er fraregnet undervisningsudgifter. Velstandseffekt er gevinsten målt på erhvervsindkomst fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostning. Gevinst på offentlige finanser er gevinsten målt som større skatteindtægter og lavere overførsler fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostninger. Beregningerne er foretaget vha. propensity score matching med kontrol for køn, herkomst, karakterer fra 9. klasse-afgangsprøver i dansk og matematik, dummy for at have gået i. klasse, mors og fars uddannelsesniveau som 8-årig, fødested, mors og fars arbejdsmarkedstilknytning som 8-årig, boligforhold som 8-årig, familietype som 8-årig. I uddannelsesomkostningerne til at uddanne de unge, der i dag ikke har en uddannelse, er indregnet det gennemsnitlige træk på afbrudte uddannelser fra rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse som AE og DI lavede i 211 i fællesskab. 21-priser. Fremskrevet med LO s lønskøn (maj 214). 4 Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. Estimeret i STATA vha. PSM (Kernel). Det er synd og skam, at det nu for første gang i 7 år går tilbage med de unges uddannelsesniveau. Da krisen tog fart gik flere unge i gang med en uddannelse, men den nedgang vi ser nu sammenholdt med den fortsat store andel af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, viser, at der er behov for ungdomsuddannelser med mere praktisk indhold. Det er simpelthen bare ikke godt nok, at hver sjette ung i dagens Danmark ikke får en uddannelse efter grundskolen. Som vist er det en guldrandet investering at give en uddannelse til alle unge. Derfor er det en samfundsøkonomisk katastrofe, at man ikke investerer lidt mere i at give de sidste unge en ungdomsuddannelse. Når gevinsterne er i størrelsesordenen 2-3 mio. kr., er det fortsat en god forretning, hvis man fra samfundets side investerer lidt mere i at give dem en uddannelse. Det er afgørende, at alle unge får en uddannelse. Mange ufaglærte jobs er forsvundet under krisen og kommer ikke tilbage. På arbejdsmarkedet er der brug for uddannet arbejdskraft. Det gælder både nu og endnu mere i de kommende år. 4 Mere om metoden bag beregningerne kan læses i analysen Store gevinster af at uddanne de tabte unge fra september 213, 7

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Profilresultater for kommunerne

Profilresultater for kommunerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Spørgsmål 62 Offentligt Profilresultater for kommunerne Af Kristine Flagstad En ungdomsårgangs uddannelsesniveau et bestemt år i fremtiden kan beregnes/estimeres

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kun en femtedel af servicevirksomhederne

Kun en femtedel af servicevirksomhederne 44. private virksomheder tager ikke lærlinge Kun en femtedel af servicevirksomhederne tager lærlinge AE har kortlagt brugen af lærlinge i mere end 6. private virksomheder. Kun 26 procent af virksomhederne

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere