Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre unge kan se frem til at få en uddannelse"

Transkript

1 Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende 9. klasser viser, at det for første gang i 7 år går det den gale vej med de unges uddannelsesniveau. Sidste år var forventningen, at 84,7 procent fik en ungdomsuddannelse, mens de nye tal viser, at 83,9 procent af de nuværende 9. klasser kan forvente at fuldføre en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Lidt mere end hver sjette afgangselev kan dermed se frem til at gå voksenlivet i møde uden en uddannelse i bagagen. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der kun har en grundskoleuddannelse, skabes der velstand for 3 mio. kr. over den unges liv, selv når man tager højde for, at de unge i restgruppen er dyrere at uddanne. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 7. januar 21 Analysens hovedkonklusioner 84 procent af en ungdomsårgang forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Det betyder, at 16 procent eller hver sjette i en afgangsklasse ikke har en ungdomsuddannelse i 2-26-års alderen. Andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, er steget siden den økonomiske krise, men nu viser tallene, at der for første gang i 7 år er sket et fald. Andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, er faldet 1 procentpoint det seneste år. Det er især unge på Midt- og Vestsjælland samt på Lolland, Falster og Hovedstadsområdet, der ikke får en ungdomsuddannelse. Der er ydermere også en stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. Af dem, der får en ungdomsuddannelse, får hver tredje en erhvervsuddannelse i Jylland, mens det er omkring hver femte i Hovedstaden. Det er et kostbart tab, at hver sjette forlader grundskolen uden at få en ungdomsuddannelse. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der i dag kun har en grundskoleuddannelse, er der en samfundsmæssig gevinst på 3 mio. kr. set over den unges liv. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau AE har analyseret Undervisningsministeriets profiltal, der blev offentliggjort 12. december 214. Profiltallene er en fremskrivning af de unges uddannelsesniveau med udgangspunkt i elevsammensætningen blandt 9. klasseseleverne i kommunen i det pågældende år sammenholdt med den nyeste adfærd i uddannelsessystemet. 1 Baggrunden for at benytte en fremskrivning er, at man ellers var nødt til at vente mange år med at opgøre, hvor mange unge fra en given afgangsårgang der fik en ungdomsuddannelse. 2 Figur 1 viser udviklingen i andelen af unge, der ikke forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse hhv. 2 og år efter 9. kl. Det betyder i praksis, at man ser på de unge som 4-41-årige og som 2-26-årige. Siden 199 erne er andelen af unge uden en ungdomsuddannelse faldet betydeligt fra omkring 2 procent til -1 procent. Frem til midten af erne steg andelen af unge uden ungdomsuddannelse, mens der efterfølgende er sket et fald frem til 212. I 212 var forventningen, at 1,3 procent af en ungdomsårgang ikke ville have en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. De nyeste tal fra 213 viser dog, at det ikke længere går den rigtige vej med de unges uddannelsesniveau. Andelen af unge, der forventes at stå uden en ungdomsuddannelse, er for første gang i 7 år ikke faldet, men steget. Det gælder uanset, om man ser på de unge hhv. eller 2 år efter 9. klasse. AE mener, at det er mest retvisende at opgøre de unges uddannelsesniveau år efter 9. klasse, da man her som i mange andre statistiske sammenhænge markerer overgangen til voksenlivet i 2-26-års alderen. 3. Figur 1. Andel unge, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse hhv. 2 og år efter 9. kl år efter 9. klasse år efter 9. klasse 21-målsætning Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke at have gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december Profilmodellens fremskrivning har historisk vist sig at ramme de faktiske niveauer ret præcist. Modellen afviger med få procentpoint fra de faktiske tal, når man går tilbage i tiden. Se figur i 2 Selvom man typisk færdiggør 9. klasse i 1-16 års alderen, kan der være mange årsager til, at man først har fuldført en ungdomsuddannelse i 2 erne som fx frafald, omvalg eller sabbatår. En opgørelse af de unges uddannelsesniveau på historiske data ville derfor ofte betyde, at man skulle tilbage til at se på dem, der forlod 9. klasse i midten af erne. I stedet for har Undervisningsministeriet udviklet profilmodellen, der altså kombinerer den nyeste adfærd i uddannelsessystemet for forskellige grupper af unge med den faktiske bestand af 9. klasseeleverne nu og her. En metode, der har vist sig at komme til at ramme virkeligheden ganske godt. 3 Der ses ikke på, hvor mange, der fuldfører mindst en ungdomsuddannelse. Mindst en ungdomsuddannelse dækker bl.a. over unge, der forventes at få en videregående, hvor adgangen har været et bestået adgangskursus og ikke en ungdomsuddannelse. 2

3 Figur 2 viser, hvor stor en andel af afgangseleverne i kommunerne, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. De unge er fordelt efter, hvor de boede i det år, de færdiggjorde deres 9. klasse. Det ses, at ingen af landets 98 kommuner ventes at opfylde målsætningen ud fra den nuværende uddannelsesadfærd og elevsammensætning i kommunen, når man ser på de unge år efter 9. klasse, altså i 2-26-års alderen. Det ses på figur 2, at der er stor variation henover landet i forhold til de unges uddannelsesniveau. Mens procent af de unge opnår en ungdomsuddannelse på det meste af Sjælland, er andelen noget højere, nemlig procent, i det meste af Jylland samt i Nordsjælland. Figur 2. Andel af ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse år efter 9. kl. Andel med uddannelse Skagerak Hjørring Frederikshavn 7,6-81,7 (24 kommuner) 81,7-84,1 (2 kommuner) 84,1-8,7 (2 kommuner) 8,7-91, (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Opgjort på bopælskommune ved afslutning af 9. kl. Indvandrere og efterkommere er kun medtaget, hvis de afsluttede 9. kl. på en dansk grundskoleinstitution. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Tabel 1 angiver de kommuner, hvor hhv. flest og færrest forventes at få en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse. 3

4 Tabel 1. Top og bund for andelen af unge, der forventes at få en ungdomsuddannelse, år efter 9. kl. Top Bund Gentofte 91, Lolland 7,6 Rudersdal 91, Albertslund 77,1 Hørsholm 9,7 København 77,7 Allerød 89,3 Ishøj 77,9 Lyngby-Taarbæk 89,3 Langeland 78,1 Furesø 89, Brøndby 78,3 Vallensbæk 88,9 Odsherred 78,7 Dragør 88,6 Vordingborg 79,2 Billund 88, Guldborgsund 79,3 Egedal 88, Stevns 79,6 Landsgennemsnit 83,9 Landsgennemsnit 83,9 Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Opgjort på bopælskommune ved afslutning af 9. kl. Indvandrere og efterkommere er kun medtaget, hvis de afsluttede 9. kl. på en dansk grundskoleinstitution. Ekskl. Samsø, Læsø, Fanø og Ærø modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Gymnasiale uddannelser tre gange større end erhvervsuddannelserne Der er stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. Af de 83,9 procent, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, vil 9,1 procent få en gymnasial uddannelse, mens blot 17,1 procent forventes at få en erhvervsuddannelse. Fraregnet de 6,2 procent af en årgang, der både opnår en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, så er de gymnasiale ungdomsuddannelser i dag tre gange så store som erhvervsuddannelserne. Tidligere udgjorde erhvervsuddannelserne en større andel, som fx i 199, hvor de gymnasiale uddannelser kun var 1, gange større end erhvervsuddannelserne. Figur 3. Ungdomsårgange fordelt på typen af ungdomsuddannelse, år efter 9. kl ,,9 6,2 6,2 9,7 8,4 6,3, 41,3 42,3 47,4,8 4,8 7,6 8,7 9,1 26,6 27,1 22, ,6 18,3 17, Erhvervsudd. Gymnasial udd. Begge Andet Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Tværs over landet er der stor forskel på, hvilken uddannelse de unge vælger. I Jylland er der langt flere af dem, der får en ungdomsuddannelse, der tager en erhvervsuddannelse end på Sjælland. Ser man på, 4

5 hvor mange der får en erhvervsuddannelse i forhold til dem, der tager en gymnasial uddannelse (fraregnet de unge, der får begge uddannelser), så det mere end hver tredje i Nordjylland, mens det kun er hver femte i Region Hovedstaden. Figur 4. Unge med en ungdomsuddannelse år efter 9. kl. fordelt på type og region ,3 7,1 6,4 4,7 6,3 6,2 6,2 8,9 7,7 63,7,4 9,1 19, ,3 13,7 18,6 17,1 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Erhvervsuddannelse Gymnasial Begge Andet Anm.: Der ses på andelen, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse i 213-modellen år efter 9. klasse fordelt efter bopæl i 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214. Frafald på erhvervsuddannelserne er årsag til uddannelsesefterslæb I figur ses en opdeling af de cirka 16 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse senest år efter 9. klasse. Det er kun ganske få unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, nemlig under 2 procent. Baggrunden for, at hver sjette ung ikke får en ungdomsuddannelse i dag, er frafald, og især frafald på erhvervsuddannelse. Frafald på erhvervsuddannelserne kan forklare 7 procent af uddannelsesefterslæbet på de 16 procent, mens frafald på de gymnasiale uddannelser udgør 18 procent. Figur. Fordeling af andelen, der ikke forventes at få ungdomsuddannelse, år efter 9. kl , ,9 1 14,1 11,2 4, 1, Ej påbegyndt Frafald erhvervsskoler Frafald gymnasier Frafald særlig ungdomsudd. Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214.

6 Som det ses i figur 6A og 6B, er der stor forskel på, hvor mange unge, der ikke forventes at få en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse, når man ser på køn og herkomst. De stiplede linjer symboliserer de gennemsnitlige 16,1 procent, og det ses, at andelen uden uddannelse blandt drenge med udenlandsk baggrund er mere end dobbelt så stor (32,6 procent). Danske drenge og piger med udenlands baggrund ligger lige på eller over gennemsnittet, mens danske piger er noget under, idet knap 13 procent står uden uddannelse som 2-26-årige. Figur 6A. Andel uden udd. på køn & herkomst Figur 6B. Andel uden udd. på køn Drenge, danske Drenge, anden herkomst Piger, danske Piger, anden herkomst Drenge Piger Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214 Anm.: Der ses på andelen, der forventes ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. år efter 9. kl. 213-modellen. Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af UVM, opgjort december 214 Uddannelse af de sidste betaler sig At en sjettedel i hver afgangsklasse ikke får en ungdomsuddannelse inden voksenlivet indtræder, koster både den enkelte og samfundet dyrt. AE har undersøgt forskellen i indkomst- og jobmulighederne gennem livet mellem unge, der kun har en grundskoleuddannelse, og unge der har en erhvervsuddannelse. Det er en rigtig god forretning at uddanne de unge, der i dag ikke har en uddannelse. Selv når man tager højde for, at de unge, der i dag tilhører restgruppen på de cirka 16 procent, ofte har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, og at de har en anden baggrund end dem, der i dag har fået en uddannelse og måske derfor har en anden glæde af uddannelsen. I tabel 2 ses den samfundsmæssige velstandsgevinst, hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en ung, der i dag kun har en grundskoleuddannelse. Hver gang man giver en erhvervsuddannelse til en 2-årig fra gruppen af unge uden anden uddannelse end grundskolen, så øges velstanden med 3,2 mio. kr. set over den unges liv. Hvis uddannelsen fuldføres som 21-årig, der er den gennemsnitlige fuldførelsesalder for dem, der får en erhvervsuddannelse i dag, så er gevinsten 4, mio. kr. Set i forhold til de offentlige finanser er der en effekt på 2,2 mio. kr. Her kommer effekten både af sparede udgifter til overførsler samt skatteindbetalinger som følge af højere indkomst og timeløn. Alt sammen set i forhold til et liv som ufaglært, og når man tager højde for den unges baggrundskarakteristika. Forklaringen på, at der er milliongevinster at hente i at uddanne de sidste unge, er, at man med en uddannelse opnår højere jobsikkerhed og deraf en højere erhvervsindkomst end ellers. For de unge, der i dag ingen uddannelse har, vil det være vanskeligt at begå sig på arbejdsmarkedet i fremtiden, fordi det er svært at finde ufaglærte jobs. 6

7 Tabel 2. Gevinst af at give en erhvervsuddannelse til ung med grundskoleniveau Gevinst ved at uddanne én ung fra gruppen af unge til EUDniveau, der i dag har grundskoleniveau Løft som 21-årig (gennemsnitsalder) Løft som 2-årig Mio. kr. Gennemsnitlig gevinst, for dem, der i dag fuldfører en EUD Løft som 21-årig (gennemsnitsalder) Velstandseffekt 4, 3,2 3,9 Gevinst på offentlige finanser 2,6 2,2 2, Anm: Tabellen viser effekten af en erhvervsuddannelse for unge, der fuldfører ved forskellige aldre og set frem til 8 års alderen. Det er gevinsten, der vises, det vil sige, hvor meget mere personerne forventes at bidrage med til samfundet sammenlignet med, hvis de ikke havde haft uddannelsen. Gevinster er fraregnet undervisningsudgifter. Velstandseffekt er gevinsten målt på erhvervsindkomst fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostning. Gevinst på offentlige finanser er gevinsten målt som større skatteindtægter og lavere overførsler fratrukket gennemsnitlig uddannelsesomkostninger. Beregningerne er foretaget vha. propensity score matching med kontrol for køn, herkomst, karakterer fra 9. klasse-afgangsprøver i dansk og matematik, dummy for at have gået i. klasse, mors og fars uddannelsesniveau som 8-årig, fødested, mors og fars arbejdsmarkedstilknytning som 8-årig, boligforhold som 8-årig, familietype som 8-årig. I uddannelsesomkostningerne til at uddanne de unge, der i dag ikke har en uddannelse, er indregnet det gennemsnitlige træk på afbrudte uddannelser fra rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse som AE og DI lavede i 211 i fællesskab. 21-priser. Fremskrevet med LO s lønskøn (maj 214). 4 Kilde: AE pba. egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata. Estimeret i STATA vha. PSM (Kernel). Det er synd og skam, at det nu for første gang i 7 år går tilbage med de unges uddannelsesniveau. Da krisen tog fart gik flere unge i gang med en uddannelse, men den nedgang vi ser nu sammenholdt med den fortsat store andel af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, viser, at der er behov for ungdomsuddannelser med mere praktisk indhold. Det er simpelthen bare ikke godt nok, at hver sjette ung i dagens Danmark ikke får en uddannelse efter grundskolen. Som vist er det en guldrandet investering at give en uddannelse til alle unge. Derfor er det en samfundsøkonomisk katastrofe, at man ikke investerer lidt mere i at give de sidste unge en ungdomsuddannelse. Når gevinsterne er i størrelsesordenen 2-3 mio. kr., er det fortsat en god forretning, hvis man fra samfundets side investerer lidt mere i at give dem en uddannelse. Det er afgørende, at alle unge får en uddannelse. Mange ufaglærte jobs er forsvundet under krisen og kommer ikke tilbage. På arbejdsmarkedet er der brug for uddannet arbejdskraft. Det gælder både nu og endnu mere i de kommende år. 4 Mere om metoden bag beregningerne kan læses i analysen Store gevinster af at uddanne de tabte unge fra september 213, 7

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Kun en femtedel af servicevirksomhederne

Kun en femtedel af servicevirksomhederne 44. private virksomheder tager ikke lærlinge Kun en femtedel af servicevirksomhederne tager lærlinge AE har kortlagt brugen af lærlinge i mere end 6. private virksomheder. Kun 26 procent af virksomhederne

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere