Bilag 5 Informant 5. Ægtefælle Jeg har fortalt det videre til ham.

Transkript

1 Bilag 5 5 Jeg forklarede din kone lidt om specialet, da vi talte i telefon sammen i starten af januar, men jeg ved ikke, hvor meget hun har fortalt videre til dig? Jeg har fortalt det videre til ham. Ok, der er jo det i det, at jeg skriver speciale om personer med erhvervet hjerneskade og ønsker i den forbindelse at undersøge, hvilken betydning denne har for de daglige livsfunktioner og forholdet til familien. Eftersom jeg selv har en mor med erhvervet hjerneskade, er jeg interesseret i at undersøge, om nogle af hendes udfordringer også kan overføres på andre personer. Jeg har derfor lavet nogle spørgsmål, som jeg håbe at vi kan gå igennem. Jamen det kan du bare gøre. Nu afbryder jeg lige, og jeg sidder og smiler. Men da han var indlagt, så var jeg tryg, fordi han var i trygge hænder. Og de sagde på et tidspunkt, at hvis han kom ud fra hospitalet, så blev det af bagdøren. Og da jeg så gik ned med flaget, så sendte hjerneskade foreningens socialrådgiver Eva Hollænder mig videre til en praktiserende psykolog, som jeg gik nede hos i en periode og hun sagde det ondeste til mig, som nogen nogensinde har gjort. Men jeg har fundet ud af, at det er meget meget rigtig når vi snakker om det i den her kontekst. Fordi hun kiggede på mig på et tidspunkt og sagde så, nu er du kommet igennem sorgfasen, nu skal du til den næste. Jaaaa, hvad er det. Nu skal du gøre op med dig selv, for du har ikke fået din mand tilbage, din mand er død, nu skal du gøre op med dig selv, om du kan leve med det, du har fået i stedet for. Og hvis du ikke kan det, så er det nu du skal gå. Det var det ondeste nogen nogensinde havde sagt til mig. Det er fordi, at det var uden filter. Ja, men jeg har også konstateret efterfølgende, at hun havde ret. Fordi nogen gange, og det bliver så ikke bedre hvis jeg har ondt i ryggen samtidig, men nogle gange er vi begge to lidt kortluntet og så kan det godt lyde som om, at vi er ved at slå hinanden ihjel. Nogle gange tror jeg faktisk også, at vi er det. Fordi han er ikke den mand, som jeg giftede mig med. Der er en helt masse ordspil og ping pong, som vi har kunne køre i 30 år, det duer ikke længere. Jeg tænker, at vi kører de her spørgsmål igennem og der er mange, der er direkte til dig Per, men hvis der mangler oplysninger, som din kone evt. Kan supplere med, så byder Anette lige ind også. 1

2 Ja, og du tager bare mad når du har lyst. Jo tak. I første omgang vil jeg gerne informere om, at jeg skal skrive en præsentation af dig, hvor din historie bliver beskrevet i korte træk, jeg skal vide, hvor meget jeg skal anonymisere, så man ikke kan genkende dig. Ikke en disse. Uanset hvad, så vil jeg gerne sende den præsentation, jeg laver af dig, så I sammen kan godkende det. Men du behøves ikke på nogen måde at gøre mig anonym, for det generer mig ikke. Jeg skal selvfølgelig også gøre opmærksom på, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar, det er din historie og din oplevelse og din kones oplevelse af det som partner. Så du skal ikke tænke på, om der er noget der er forkert. Jeg vil hellere have, at I siger for meget end for lidt. Og hvis der er behov for en pause, så siger du også bare til eller hvis du har behov for en smøg. Han ryger ikke, han er anti ryger. Nej, jeg har aldrig røget. Men i første omgang, vil jeg gerne høre lidt hvordan det skete? Jamen som sagt, hvad jeg kan huske af det, så var jeg på arbejde, kørte på arbejde tidligt om morgnen og kører hjem igen med hovedpine og så mangler jeg et par måneder. Det er der jeg er spændt på, hvor meget han kan huske. Og så jaa, så efter det jeg kan mindes, og noget har jeg garanteret fået fortalt, så vågner jeg op på sygehuset og så troede jeg, at jeg lå på Helsingør sygehus. Ja, han roder rundt i tingene, for noget tror vi, at han har hørt mens han lå i koma. 2

3 Men du vågner op på Hillerød Hospital? Ja, og der blev jeg jo indlagt. Hvor lang tid efter vågner du op? informant Efter hvad jeg har fået at vide, så var det efter 10 dage på intensiv i koma. Jeg kan bare først huske noget et par måneder efter. Ja og så dummede de sig. De tog ham ud af komaen. Den nat han blev indlagt, sagde ham fra intensiv, at han var for frisk til at komme der op. Og der var Pers ældste søn kommet op på sygehuset og sagde, at jeg skulle gå hjem og sove, de skulle nok ringe. Den læge, der havde med per at gøre, sagde at specialisterne måtte komme herned hvis det var, da han ikke var stabil nok til at blive overflyttet til et andet hospital. Og det er et eller andet sted den diskussion han har fanget, fordi det omhandlede Helsingør Sygehus. Fordi da han vågnede blev han ved med at sige, at jeg skulle tage toget til Hillerød og hæve nogle penge. Og der gik det så op for mig, at han var sikker på, at han var i Helsingør. Hvad sagde hospitalet, at der var sket med dig? Jamen det er jo der, at jeg er på herrens mark, for jeg aner det jo ikke udover at jeg havde fået at vide, at jeg havde meningitis. Det var konklusionen fra sygehuset? Ja. Hvor lang tid efter indlæggelsen bliver du udskrevet? Det kan jeg ikke svare dig på. Du var på intensiv 5 uger mens jeg var indlagt sammen med dig. Og så 14. Dage mere efter jeg var færdig med at bombe sygehuset, da de havde sendt dig hjem selvom jeg ikke var i stand til at passe dig. Jeg kan ikke fortælle jer hvad der er galt, men se på ham. Hans ansigt, det hele var galt og efter to dage herhjemme skallede huden af på ansigtet og armene og der var 3

4 betændelse over det hele og sengen blev ret ulækker. Så fik jeg ham så indlagt igen, da han åbenbart havde fået noget medicin, der ikke harmonerede med den anden medicin han fik. Har du haft nogle fysiske følger eller været til genoptræning? Jo, det har jeg. Det gjorde de på sygehuset. Og så var jeg på Esbønnerup. Hvor lang tid var du på Esbønnerup? Der gik jeg i et par måneder. Ja, der var vi nemlig skide heldige, der ville de også have ham indlagt, men hans svigerinde arbejder lige ved siden af og hun tog af sted klokken 6 om morgnen, så hun tog ham med. Og så tog hun ham med hjem når hun havde fri. Hvordan så dit liv ud før? Meget aktivt. Ja, hvad lavede du af aktiviteter? Jamen indtil jeg var omkring 47, der spillede jeg håndbold og fodbold, gik med aviser og havde mit normale arbejde. Hvornår skete det her, hvad årstal er vi i? Marts måned 2006, faktisk den 26, så vi er meget tæt på i dag. Og den måde, han blev syg på. Jeg har boet 10 år i Vestjylland og jeg havde rimelig mange venner i Vestjylland inden jeg kom retur her om blev gift med Per. Og i vores aktiviteter hørte der også til, at vi ofte var på besøg i Vestjylland. Og vi havde lige været der i weekenden og så skulle vi køre hjem og så lige 4

5 udenfor Skjern, der nyser Per meget højt. Han kører ind til siden og siger, arv det gjorde ondt i mit hoved. Du bliver nødt til at køre nu. Og så kørte jeg hjem. Vi havde aftalt, at vi skulle se Pers bror om aftenen når vi kom hjem og han sov hele vejen hjem i bilen mens jeg kørte. Han begynder at vågne op, da vi kører ind i Hillerød, og jeg spørger om vi skal kører over til hans bror. Og han siger, nej jeg har fået det bedre, så lad os tage hen til min bror. Det gjorde vi så, dog ikke så længe som vi plejer, og så kom vi hjem. Dagen efter kører han på arbejde og det er så den halve dag han kan huske. Tirsdag aften skulle jeg have været på tegner skole i Hundested, og du må ikke spørge mig, hvorfor jeg fik det sådan, men jeg fik sådan en væmmelig fornemmelse af, at jeg var nødt til at komme hjem før jeg kørte til Hundested. Jeg ringede til min lærer, og sagde, at hvis jeg ikke var kommet lidt over 8, så kommer jeg ikke, for jeg er nødt til at køre hjem til min mand. Der er et eller andet inden i mig, der siger, at jeg er nødt til at komme hjem. Så kommer jeg hjem og lukker mig ind, og lejligheden føltes meget fugtigt, og der var meget varmt. Jeg kunne ikke finde per, den væg der var ikke væltet, så vi havde soveværelse der. Og over hele lejligheden lå alt hvad vi havde af store badehåndklæder, helt våde. En eller anden har haft dem med under bruseren alle sammen, ellers kan du jo ikke være blevet våde. Og så fandt jeg ham inde i sengen og jeg kunne ikke få kontakt med ham. Og så opdager jeg pludselig, at han er meget varm, og så ringer jeg til vagtlægen og det var den mest åndsvage samtale. Jeg forklarer, at jeg har en mand på 52 år, jeg ikke kan komme i kontakt med og han spørger, hvorfor jeg ringer til ham, og han siger, du skal ikke ringe til mig, du skal ringe til Falck og der var jeg blevet sur og sagde, at det er fandme godt at jeg er medlem af Falck, men det kan du sku da ikke vide. Glem det sagde han, jeg sender en ambulance. Så han mente ring 112? Ja, det kunne han jo bare have sagt. Men det gjorde han ikke, han var ikke så kvivk. Det er også lige meget. Og pludselig var hele lejligheden fuld af Falck reddere og akutlæger, og han røg så over på sygehuset. Og for vores held, var der en ganske ung reserve læge og der var ingen, der kunne finde ud af, hvad han fejlede. Jeg havde ringet til familien og hans søskende var dukket op. Og hans søster blev ved med at tale om blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Og jeg var lidt træt af at høre på de andre gætte om, hvad han fejlede, for jeg ville bare have at vide, at han havde influenza, altså.. Men den her ganske unge reserve læge, som egentlig havde fyraften ved midnat, hun blev der til klokken 3.00 næste morgen for at følge med. Hun siger på et tidspunkt, at hun er fuldstændig ligeglad, men nu vil hun. Og kan ikke huske hvilken behandling det var, men det var i hvert fald behandling mod meningitis hvor andre sagde, at det ved vi jo ikke om han har. Men hun sagde, at hans tilstand var sådan, at hvis vi ventede på svarene, så var det for sent. 5

6 Okay, hmm hvornår I hele det her forløb får du tilkendt førtidspension? Det må have været 2 ½ år efter da jeg gik ned med flaget. Nej, så lang tid gik der ikke. Jo der gjorde. Jeg gik et år på sygedagpenge. Og dem fik jeg forlænget, så der er gået i hvert fald to år. Men i forhold til den tid jeg var om det, så fik du tilkendt meget hurtigt førtidspension. Så cirka 2 år efter forløbet. Ja Og hans arbejdsgiver, hvis du skal skrive noget pænt om nogle, så skal det være hans arbejdsgiver for på et tidspunkt ringede banken og spurgte hvor fanden pengene blev af og at vi to gange havde betalt huslejen uden, at der var dækning for det. Så kom jeg til at snakke med Hans fordi jeg spurgte hvorfor der ikke var gået løn ind, og så vidste det sig, at kommunen ikke vil udbetale sygedagpenge til Per og da det gik op for arbejdsgiver fortsatte han bare med at betale løn og sagde, at det skulle vi overhovedet ikke tænke på, og at han måtte slås med kommunen. Du koncentrerer dig om Per og jeg slås med de andre. Det var flot. Ja, jeg havde jo også været hos ham i 22 år. Han troede heller ikke på mig, da jeg ringede tirsdag morgen og sagde til ham at Per ikke kom på arbejde. Fordi han netop aldrig har haft en sygedag, kun pjækkedage. Så da jeg ringede og sagde, at Per ikke kom, så sagde han, at det går nok snart over, sagde jeg, nej det tror jeg faktisk ikke for han ligger i koma på sygehuset. Spørgsmålet er om han nogensinde kommer igen. Så knaldede han røret på og ringede først igen senere og ville have en forklaring. Hvis vi skal tale lidt om hverdagen i dag, hvordan ser den så ud? 6

7 Faktisk rigtig godt. Kan du prøve at beskrive din hverdag? evt. Fra du står op til du går i seng? Jamen det variere meget efter årstid. Lige i øjeblikket sørger jeg for, at hun får morgenmad og kommer på toilettet. Derefter gør jeg bilen klar, fylder den med værktøj og kører op til lynes havn, hvor vi har en båd. Den skal jo gøres klar til den skal i vandet. Og der bruger jeg i hvert fald 4 og til 5 timer. Og jeg kan godt være alene hjemme, det skal bare planlægges. Jeg elsker båd, men jeg hader de her marts april måned fordi en ting er, at han er på båden hele tiden, det er fint, det er jo også hans puste rum og han slipper for mig. Men samtidig bliver han så stresset, at det virker på mig som om, at hans hoved ikke kan følge med. Og det vender tilbage hvert år i disse måneder, jeg hader de her 2 måneder. Ja, det er rigtigt, mit hovedet kan ikke altid følge med. Hvordan bliver du stresset? Jamen jeg synes lige pludselig, at jeg ikke kan nå det, jeg gerne vil nå både herhjemme og på båden. Og så driller den. Vi har et projekt min lillebror og jeg. Vi skal have proxi behandlet den og det kræver minimum 10 grader og hvis det giver regn, kommer vi ikke videre., helst sol. Og det er jo ikke de det lover her, vi skulle helst have sol her i påsken og det stresser mig. Lige så snart, at det er noget jeg ikke kan overskue, før i tiden kunne jeg overskue alt og det kan jeg ikke mere. Det, der så stresser mig, det er når han kommer hjem og kigger på vejrudsigten og så får jeg en gevaldig skideballe over det møgvejr. Arrh, jeg brokker mig ikke. Du råbte da du så hvordan vejret blev her i påske og skældte ud. De skulle faktisk love godt vejr. 7

8 Ja, men de lover minus om natten og så kan vi ikke behandle båden. Derfor skal der op og være 10 grader og minimum 5 grader om natten. Er der nogle ting, som du laver herhjemme, som du ikke lavede før? Ja, vasker tøj og laver mad, det gjorde jeg ikke før. Men det har jo noget med din kones funktionsniveau at gøre? Ja, Så du har påtaget dig de opgaver. Ja, men nu har jeg altid godt kunne lide at lave mad. Det er ikke det store problem. Men vask er ikke lige det jeg bedst kan lide, men det skal jo gøres. Men så har jeg så en anden fordel. Vi har nogle skure hernede bagved og der har jeg et rum på lidt over 30 m2, hvor jeg har værktøj nede, så når jeg skal slappe af, så tager jeg derned. Og så råber jeg Emiiiiil, jamen det er ikke engang løgn. Jeg elsker at arbejde med træ. Nu sagde din kone lige, at der var gener i forhold til nedsat hørelse. Ja, meget nedsat hørelse. På hvilken side? Ja, det er derfor jeg sidder sådan her ift. Dig. Så kan jeg bedre høre dig. Så venstre side? 8

9 JA, jeg er helt døv på den side. Hvad med synet? Nej ikke mere end normalt for ældre mennesker. Og så er der din arm. Ja, jeg har problemer med min arm og skulder. Er det også efter din hjerneskade? Ja, det er det. Hvordan er det? Nogle gange har jeg så mega ondt i mine skuldre at jeg kunne skrige. Og han gør det nogle gange. Hvorfor det? Det er ingen, der har kunne give et svar på det. Fysioterapeuten er kommet med forslag til det. Han siger, at det er signal forvirring og at vi skulle se Pers hoved som en computer og at denne ikke sendte de rigtige signaler. Men de har scannet mig flere gange og de kan ikke finde nogle decideret årsag til det. Men der er periodisk. Nogle gange varer det længere tid og så kan han kaste sig rundt i sengen af smerte. 9

10 Modtager du nogen form for støtte fra kommunen? Overhovedet ikke. Nu sagde i Fys? Kommer der en herhjem? Nej, Per er holdt op med at gå til fys for længe siden, og jeg har overtaget hans plads. Jeg havde mere behov for det. Så der er ingen instanser inde over udover du modtager førtidspension? Nej, Er der nogle aktiviteter som du ikke kan deltage i, men som du gjorde tidligere? Nej Du siger, at du bliver hurtigt forvirret og har svært ved at have flere bolde i luften. Ja, det kunne jeg før i tiden. Men det.. Men du kan godt være til store arrangementer? Jeg har ikke noget imod det, men jeg har bare problemer ift. Min hørelse. Der kan jeg ikke og er nødt til at gå side med nogle enkelte personer og snakke, jeg kan ikke sidde i en stor forsamling og snakke. Fordi så kører hovedet for sig selv. Et ganske eller to gode eksempler på, hvad der sker når hans hoved ikke kan følge med. Det vi begge valgte at fortælle psykiater på sygehus med skabene.. Nååå ja.. 10

11 Og da Preben pludselig kom og sagde, at I kunne få båden i vandet samme dag. Kan I prøve at uddybe det. Jo, den med skabene, det var det, der trak hans førtidspension ud. Der var en eller anden psykiater, han var tilknyttet Esbønnerup og havde talt med Per deroppe og var egentlig kommet med nogle udtalelser som gjorde, at Per blev rigtig tryg ved manden. Så da kommunen ville have en ny udtalelse, så beder Per specifikt om ham og det var den eneste gang, at jeg ikke tog fri fra arbejde for at gå med ham. Bjarne havde fri, hans bror, så siger han til mig, at jeg ikke behover, han skulle nok gå med ham. Og jeg kom hjem og Per var slået fuldstændig ud og Bjarne var vred fordi den psykiater, den idiot var noget frem til en konklusion der hed, og det var også imens der var store problemer med hans skulder, så var den idiot nået frem til en konklusion der hed, at Per overhovedet ikke var syg. Han havde bare en frossen skulder. Og så er det endnu sværere med kommunen bagefter, når den er den psykiater man selv har peget på, der kommer med de udtalelser. Men vi fik vores vilje og blev henvist til en anden psykiater, og der blev jeg sat ude på gangen med nogle blade, mens han talte med Per og på et tidspunkt blev Per sat ud, og så kom jeg ind. Og så beder han mig komme med et eksempel på, hvad der går galt. Jo siger jeg, vores skabe. Og så kigger han på mig og små griner. Men vores skabe inde i soveværelset har Per selv lavet. Normalt ville det være noget, han kunne gøre med den ene hånd bundet på ryggen Normalt ville jeg få dem lavet på 1 ½ dag. Og han var to uger om et denne gang og 3 uger om at rydde op efterfølgende. Og så gik det op for mig hvorfor han sad og grinede. Det var åbenbart præcis det samme eksempel Per havde brugt. Og den med båden, båden kommer normalt i vandet omkring 1. Maj og det havde vi aftalt med ham kranmanden, der skulle sætte båden i vandet. Og brormand Bjarne og kusinens mand. De har også båd, så de plejer at gå i vandet samtidig. Så bliver de også billigere, så vognmanden ikke skal køre så mange gange. Og så sidder de deroppe og ligger sidste hånd på værket fordi den skulle i vandet i weekenden, og så er vognmanden deroppe og han kommer pludselig hen til os og spørger hvad vi laver for han var blevet brændt af, så båden kunne komme før i vandet. Og både Bjarne og kusinen springer op og siger jo og Per fiser 15.gange rundt om sig selv, og sagde, at de kunne ikke lade sig gøre, jeg kan ikke, det duer ikke og ævlede løs. Men båden kom i vandet grundet hans bror, men Per kunne slet ikke overskue det og han blev ved med at tale om, at han ikke havde hævet penge til det selvom vognmanden sagde, at de bare kunne smide dem i postkassen. Ting jeg ikke har tid til at planlægge lidt i forvejen, det går galt. 11

12 Det er ikke helt så slemt mere som det har været. Men det er der stadigvæk. Ja, man kan godt mærke det stadigvæk. Hvordan oplever du hverdagen i dag, føler du at den er overskuelig og indeholder den nok? Ja, det gør den. Den er blevet lidt mere overskuelig. Den indeholder nok fordi vi har båden, dyrene og jeg har mit værksted. Så jeg har jo hele tiden et eller andet at foretage mig. Og når han er helt flad, så ligger han halvejs på sofaen og ser tv. Så du føler, at du har muligheden for at udfolde dig og gøre de ting, du har lyst til? JA, fordi jeg har de der hobbyer. Og det er måske du fysisk også kan tingene? Ja for helvede, hvis jeg ikke havde haft den genoptræning på Esbønnerup, den var god. Hvis du skal beskrive din hverdag med 3 ord?.perfekt, rigtig god. Hold kæft du gjorde hvad hun sagde, det var jo 3 ord. Ja, det var også det, jeg prøvede at ramme. Nu går vi lidt ind på familielivet, hvordan er samværet med din familie og venner? 12

13 Ser du, jeg har ikke rigtig nogle venner, og det har jeg aldrig haft. Udover Du ved godt hvor forkert det lyder når du udtrykker det på den måde ik. Jo, men lad mig nu lige tale videre ik. Fordi mine venner, det er min familie. Det mine børn, det er mine brødre, nu har jeg desværre ikke min søster mere og jeg har nogle dejlige børnebørn. Har forholdet til dem ændret sig? Hvor tit så I dem før? Vi ser dem lige så tit det kan lade sig gøre. Nu har vi jo ikke rigtig børnebørnene hjemme længere uden deres forældre er med. Fordi så længe jeg bare ligge ind som en klump i sengen, så er det ikke særlig sjovt. Vi prøvede oppe på måde, hvor min datter Helle komme hjem fra Indien og skulle hentes i lufthavnen. Hvor jeg kørte ind og hentede hende og barnebarnet helst ville blive hos farfar. Og da jeg kom tilbage, så siger Per, der gør du aldrig mere, du efterlader mig ikke alene med børnene fordi det havde han ikke kunne overskue. Jeg tror godt, at jeg kan i dag men nu er ungerne også blevet større. Hvor mange børn har I? 7 til sammen. Hvor mange fælles børn? Ingen, men herhjemme der hedder det dine og mine børn men vores børnebørn. Og vi er lige glade for dem alle sammen, der er ingen forskel. Det eneste der har været efter du blev syg, det var hvor jeg begyndte for alvor at være efter dig, og det er jeg stadigvæk, fordi jeg vil have ham til at vende sig til at bruge sine høre apparater. Vores barnebarn, ofte var hun ked af det når hun havde været her og så siger til hun til mig, bedstemor hvorfor er far altid så sur på mig. Jamen farfar er da ikke sur på dig, hvorfor siger du det? Fordi han svarer mig ikke når jeg vil fortælle ham noget. Og så gik det op for mig, at hvis de snakker til ham bag fra, så kan han ikke høre dem. Så jeg har sagt, at hvis de vil i kontakt med ham, så skal de hive ham i armene. Men vi havde ikke før set det som et 13

14 problem, og vi måtte jo nødt til at gøre noget ved det, for jeg var træt af at forklare børnebørnene, at du ikke var sur på dem. Men det er det samme forhold, som i har til børnene i dag? Ja, det er det Synes du, at det er blevet stærkere? Det kan jeg ikke rigtig vurdere fordi børnebørnene er jo blevet større og man høre mere til det Jo, jeg synes, at det er blevet stærkere. Men nu er båndene også ved at blive løsnet igen til normal niveau. Lige da det han kom hjem fra sygehuset, der kunne de jo finde på at ringe 3 gange om dagen for at se, om han var kvik nok til at tage telefonen. Ja, det var lige meget hvem det var. Min mor, min bror eller hans kone, så ringede de hele tiden til mig for at sikre sig, at jeg var rask eller at jeg ikke lå et eller andet sted. Men det var også der, at vi blev lidt uvenner med familien. Fordi min psykolog og hjerneskadeforeningen havde jo forklaret mig, at han var hjerneskadet og hans bror var ved at slå mig ihjel når jeg sagde det ord. Min bror er ikke hjerneskadet sagde han så. Det var fordi, at for ham var en hjerneskadet en, der lå på et plejehjem og var grønsag. Og jeg har prøvet at forklaret den mand, at selv en hjernerystelse er faktisk en hjerneskade og at en hjerneskade kan komme i mange forskellige variationer. Hvordan holder I kontakten? Ringer I eller facebook? Men vi bor alle sammen i samme by næsten.. Eller i Nordsjælland, så der er ikke langt til hinanden. Vi har kun et barn, der bor langt væk, og det er min søn som bor i Skanderborg. Har din hjerneskade haft betydning for dit sociale liv? 14

15 Jeg synes det ikke, der er det nok mere Anette, der skal svare på det der. Jeg synes det ikke. Det har det heller ikke, den eneste betydning er, hvis han ikke får fat i, hvad folk siger til ham og sådan nogle ting. For du er jo med til hjerneskadeforeningens julefrokoster og alle familiefesterne. Men du er ikke meget for, hvis han skal være alene med fremmede mennesker, det skal helst være rimelig tæt og folk han kender. Det skal være nogle jeg kender og er tætte ved. Havde du det sådan før? Nej, det synes jeg ikke. Nej, det der skete engang imellem var bare almindelig generthed. Så det er det ukendte du ikke kan lide og du skal kende faktorerne på forhånd? Ja, det er det, det er egentlig en god måde at sige det på. Har hjerneskaden ændret rollerne i jeres familie og hvis ja hvordan, men det virker mest som om, at det er dig, der har fået flere opgaver? Ja, det er det. Det er det blevet fordi det ikke er så mange år siden, at jeg holdte op med at kunne noget som helst. Så længe jeg kunne noget og gik på arbejde, så gjorde jeg stadig tingene. Ja, det er ca. 2 ½ år siden at jeg overtog det hele. Ja, jeg kan jo ikke engang stå op i køkkenet og smøre en mad, jeg skal sidde ned. Og det irriterer mig rigtig rigtig meget og når Per så nogle gange siger, at jeg ikke laver noget, så så er det der jeg eksploderer. 15

16 Men vi bliver aldrig så uvenner, at vi kunne finde på at gå fra hinanden. Nej det tror jeg heller ikke på. Aldrig nogensinde. Det er jo også derfor jeg startede med at sige, at det psykologen sagde til mig, var det ondeste nogen nogensinde havde sagt til mig. Jeg har faktisk også et spørgsmål der omhandler ægteskabet og om I kan tale om de samme ting som tidligere? Jeg vil sige både og. For der er jo det der med ordspillet, som ikke fungerer. Og jeg glemmer nogle gange, at han ikke tænker som han plejer. Der har jeg også et eksempel, som jeg kan nævne. Jeg var handicaphjælper og der har altid være så meget skæg med, at den eneste løngruppe, der var lavere lønnet end os, var flaskedrengen i netto og det jokede vi meget med dengang. Og det havde vi også sjov med når min lønseddel kom og jeg sidder ved køkkenbordet og kigger opgivende på den og kigger på udbetalingen og får sagt forhelvede der står for lidt på bundlinjen. Og så plejer han at tage den og sige noget sjovt tilbage, men han satte sig ned med en kuglepen og en lommeregner, regnede det igennem og sagde, at det kunne altså ikke være anderledes. Så du er meget konkret tænkende og forstår ordene direkte som de siges? Ja, desværre lidt for meget engang i mellem. Ja, også hvis jeg kommentere et eller andet i tv. I formiddags på news sagde de, at manu sarren ikke ville gå ind og kigge på forældremyndigheden efter den sag med den morddømte far, der havde fået forældremyndigheden over sine to små drenge, det sidder jeg og brokker mig over, men der har han hørt noget forkert for fjernsyne, for han begyndte at sige, at Manu sarreen godt ville lave om på lave, nej, det er jo det han ikke vil. Det er derfor de er efter ham alle sammen. Så den der ping pong er ligesom forsvundet? 16

17 Ja, den er væk. Vi prøver en gang i mellem og nogle gange virker det, men meget ofte virker det ikke. Der er ikke sket nogle fysiske ændringer? I sover stadig i samme seng f.eks.? Ja, men vi har ikke rigtig noget samliv, men det har ikke rigtig noget med Pers sygdom at gøre, men min ryg. Ok, Men det har jo stadig lidt at gøre med Per, for når man ikke har noget, så påvirker det også mandens humør ind i mellem. Men der er f.eks. nogle, hvor de ikke har haft sex fordi der har været nogle psykiske barriere. Det havde jeg til at starte med og det havde noget at gøre med, at jeg havde set og hørt på ham for længe. Jeg var indlagt på sygehuset med ham og på et tidspunkt blev jeg så bange da han blev kærlig og det var fordi, at jeg frygtede at han blev syg igen. Og det kunne jeg ikke forklare ham, jeg ved ikke, om det gik helt hen over hovedet på ham eller hvad, men den ville han ikke acceptere. Kan du huske det? Nej, det kan jeg ikke. Nej, det tænkte jeg nok. Men mange af tingene kan jeg ikke huske og jeg glemmer ofte, jeg har problemer med kortidshukommelsen. Du kan spørge ham fra hvad der skete da han var 7 år og han kan fortælle det, men hvis du spørger ham om, hvad der skete i går aftes, så kan han ikke huske det. Ej, ikke så tæt på, men der skal ikke gå mange dage før jeg får problemer. 17

18 Tænker du nogle gange over, hvordan din kone har det med dit nuværende funktionsniveau? Ja, det gør jeg, det må jeg blankt sige, at det gør jeg. Hvordan påvirker de tanker dig? Jeg synes, jeg er lidt ked af det på hendes vegne. Nu har vi så klaret nogle af problemerne og det med båden, fordi I to år kom hun slet ikke på båden. Det var fordi vi lå mellem stolper, så jeg kunne simpelthen ikke holde balance for at komme ned. Men tænker du over, at din kone måske er påvirket af, at din personlighed har ændret sig? Nej, jeg har faktisk ikke gjort mig nogle tanker om det. Men det har vi så også været gode til at tale om. Så I har været åbne overfor hinanden? JA, det har vi løbende snakket om og vi har også talt meget om det manglende ping pong. Det har vi. Jeg har faktisk været igennem det nu her. Men jeg lytter optagelsen igennem og jeg vil rigtig gerne kunne kontakte jer, hvis der er noget jeg misforstår. Det håber jeg er ok. Selvfølgelig er det det. Og så sender jeg den præsentation jeg laver af Per som informant, som jeg gerne vil have, at I godkender. Det må du meget gerne. 18

19 Godt. Mange tak fordi I tog jer tid til det her.(båndoptager slukkes og small talk efterfølgende) 19