Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Faxe Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord...5 Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet...7 De gode resultater...7 Den rummelige folkeskole/inklusion - mindsteindgrebsprincip...8 Kompetenceudvikling...10 SFO...11 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle...13 Visitation...14 Specialklasser...14 Formål...14 Målgruppe...14 Placering og antal elever...15 Organisering...15 Elevplan:...15 Revisitation af specialklasselever...15 Samarbejde mellem skolerne...16 Læseklasser...16 Formål:...16 Målgruppen:...17 Placering og antal elever...17 Undervisningens organisering:...17 Centerklasser...17 Formål...17 Målgruppe...17 Tilknytning og antal elever...18 Organisation:...18 Tilbud til børn med Autismespektrum diagnose...18 Formål:...18 Målgruppe:...19 Tilknytning og antal elever...19 Skolen ved skoven...19 Baggrund:...19 Målgruppe:...20 Målsætning:...20 Skolen ved skovens primære arbejdsopgave:...20 Skolen ved skoven kan tilbyde:...20 Handlinger for at opnå målene...21 Organisering:...21 Struktur...21 Arbejdet med eleverne:...22 Gruppeordning:...22 Formål...22 Målgruppe...22 Modtagehold

3 Målgruppe...23 Formål...23 Organisation...23 Erhversklasser...23 Drengeklassen...32 Pigeklassen...34 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer...36 Overordnede betragtninger...36 Temaer for handleplaner på de enkelte skoler...36 Bavneskolen...36 Grøndalsskolen...37 Hylleholt Skole...37 Karise Skole...37 Lysholm Skole...37 Møllevangsskolen...38 Nordskovskolen...38 Rolloskolen...38 Sofiendalskolen...38 Svalebækskolen...38 Terslev Skole...39 Tal og faktadel...40 Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet...40 Evaluering:...40 Skole/hjemsamarbejdet:...40 Specialpædagogiske processer:...41 Lærernes uddannelsesniveau:...43 Specialpædagogik...43 Uddannelsesniveau:...43 Dansk som andetsprog...43 Efteruddannelse og kompetenceudvikling:...44 Efteruddannelse og kompetenceudvikling...44 SFO:...45 De gode resultater...46 Karaktergennemsnit...46 Skoleåret 2008/ Skoleåret 2009/ Overgang til ungdomsuddannelserne...49 Overgang fra 9 klasse...49 Overgang fra 10. klasse...50 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle...51 Børn i specialklasser og specialskoler:...51 Eksternt (Andre kommuner, Regioner, selvejende institutioner)...51 Fakta om skolerne og økonomi:...52 Tidsforbrug, ressourcer og økonomi:...52 Antal medarbejdere (opgjort pr. fuldtidsstillinger)

4 Antal elever opgjort pr Klassetrin og spor...52 Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Planlagte og aflyste skematimer...54 Budget: (forrige og indeværende år)...55 Gennemsnitlige udgifter skoleåret 2008/2009 (budgetteret 2008)

5 Politisk forord I Faxe Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 12 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapport nr. 2 er udarbejdet for skoleåret 2007/2008. Rapporten indeholder udover faktuelle oplysninger en evaluering af de handleplaner, der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsenet som helhed. Kvalitetsrapport nr. 3 er udarbejdet for skoleåret 2008/2009. Denne rapport indeholder udover faktuelle oplysninger, som rapport nummer 2, en evaluering af de handleplaner, der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsenet som helhed. Kvalitetsrapport nr. 4 er udarbejdet for skoleåret 2009/2010. Denne rapport indeholder udover faktuelle oplysninger, som rapport nummer 2 og 3, en evaluering af de handleplaner, der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsenet som helhed. Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen i mod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 4 er opbygget som tidligere rapporter. Dette betyder to ting: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten. At nedenstående seks politiske mål er samlet under tre overskrifter. Dette for at undgå gentagelser. De tre overskrifter er Vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer. 5

6 Faxe Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet, nærhedsprincippet, specialiseringsprincippet for særlige handicapområder.... til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 6

7 Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet De gode resultater Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal under hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer, både på skolerne og udenfor. Karaktergennemsnittet skal efter 9. kl. udvise en stigende tendens. Antallet af elever der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. På hvilken måde arbejder skolerne med test? Alle skoler i Faxe Kommune har fokus på læsning og har som tovholdere på området uddannede læsevejledere. Alle skoler arbejder struktureret med at teste eleverne i dansk og matematik. Ved gennemlæsning af skolernes kvalitetsrapporter ses det, at det i vid udstrækning er de samme test, der arbejdes med. Dette formodentligt foranlediget af den viden, der er hentet på læsevejlederuddannelsen samt samarbejdet med kommunens læsekonsulent. En del skoler har læseresultaterne med i egen kvalitetsrapport. Disse giver ingen grund til bekymring. Flere skoler er med udgangspunkt i de nye fælles mål færdige med, eller i gang med at udarbejde strategier og/eller politikker for faglig læsning. Læse- og matematiktest bruges på alle skoler som afsæt for årsplanlægning, herunder differentiering og målfastsættelse, for såvel undervisningen, som den enkelte elev. De fleste skoler har en egentlig læsepolitik og en enkelt (Hylleholt skole) en politik for evaluering generelt. Alle skoler laver elevmiljøundersøgelser og enkelte skoler opgiver at lave trivselsundersøgelser. Nogle efter behov Sofiendalskolen fast på bestemte klassetrin. På hvilken måde arbejder skolerne med andre former for evaluering? På alle Faxe Kommunes skoler, arbejdes der på forskellig vis med evaluering, også udover læse- og matematiktests. Summativ evaluering På Faxe Kommunes skoler anvender de enkelte lærerteams og faglærere forskellige typer tests i relation til de lærebøger, der anvendes på skolen. På overbygningsskolerne afholdes endvidere terminsprøver indenfor relevante fag. Projektopgaven og den fri selvvalgte opgave trænes og bedømmes på alle skolerne, hvor den udspiller sig i form af mindre projektarbejder, samt månedsopgaver. 7

8 Formativ evaluering Her bringer skolerne en bred vifte af metoder i anvendelse. For blot at nævne nogle, arbejdes der med logbøger, portefolie, elevsamtaler, og nok som den væsentligste - samtaler i klasserne om, hvad der var målet, og hvad der er lært. På hvilken måde formidles evalueringsresultaterne? Alle skolerne afholder klassekonferencer på alle, eller udvalgte klassetrin. Her deltager som udgangspunkt; læsevejleder (ofte også specialcenter koordinator), matematikvejleder eller testlærer, matematiklærer, dansklærer, repræsentant for ledelsen samt AKT lærer, hvor det skønnes relevant. På konferencerne fremlægges testresultaterne, årsplan og undervisningsmetoder drøftes, og der lægges handleplaner i forhold til enkeltelever eller klasser, ligesom mulige specialpædagogiske tiltag drøftes. Evalueringsresultaterne formidles endvidere til elever og forældre gennem samtaler og elevplan. Alle skoler bruger skoleintra i arbejdet med evaluering og formidling af evalueringsresultater. På hvilke måde fremmer og understøtter skolerne brugen af varierede undervisningsformer De fleste skoler har haft lærere på kursus i Cooperative learning og et par skoler har haft netop dette som indsatsområde. Cooperative learning er en arbejdsform som via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i undervisningen. De fleste skoler arbejder med fokus på læringsstile og har afledt heraf fokus på, at børn lærer forskelligt, hvorfor undervisningen også skal tilrettelægges forskelligt. Alle skoler har fokus på at udnytte udearealer i undervisningen. En enkelt skole har udeskole som indsatsområde. En anden har i Løb og læs projektet udendørs aktiviteter som en integreret del af læseundervisningen. Skolerne er i varierende grad begyndt at indkøbe interaktive tavler og tager i forlængelse heraf nye undervisningsprogrammer i brug. Den rummelige folkeskole/inklusion - mindsteindgrebsprincip Langt det meste arbejde indenfor dette område foregår forebyggende i de enkelte klasser. Alle skoler arbejder forebyggende i forhold til tidlig indsats vedrørende læsning og matematik i indskolingen. Mere herom kan ses i afsnittene, der vedrører evaluering og SFO. Nogle skoler arbejder med LP modellen som omdrejningspunkt i indsatsen. Andre udarbejder trivselserklæringer. En del skoler og skolebestyrelser arbejder med forældreinvolvering i indsatsen. Det er således vigtigt, at alle børn i en klasse medtænkes i alle sociale arrangementer. Der er fokus på, at trives alle børn i en klasse, så giver det færre konflikter, læreren får tid til at undervise mere, børnene lærer mere og det bliver en attraktiv arbejds- 8

9 plads for såvel elever som lærere. Der dannes på flere skoler systematisk spiselegegrupper i indskolingen og på mellemtrinnet. Nogle skoler tænker også i sundhed og kost som en del af den forebyggende indsats. Alle skoler afsætter ressourcer til AKT og alle AKT lærere har i skoleåret gennemgået et kursus af 30 timers varighed. Forebyggelsen og øvrig indsats er initieret af skolernes specialcentre, vejledningscentre, ressourcecentre kært barn har mange navne, men formålet er det samme. Det er her skolernes eksperter, er samlet, her man forelægger problemfelter og herfra initiativer indenfor specialundervisning og AKT området sættes i værk. På alle skoler indgår ledelsen i dette arbejde. Fra disse fora iværksættes vejledning, rådgivning, testning og screening, herunder også på det sansemotoriske område, og herfra tilbydes kurser af forskellig art bl.a. kurser i læsning, stavning, matematik, engelsk og IT. AKT medarbejderne arbejder på tre fronter. De kan afvikle samtaler eller forløb med elever i en svær situation, arbejde med grupper og/eller klasser, der har problemer med at fungere eller virke som sparringspartnere for lærerne. De fleste skoler har endvidere Legepatruljer, der bidrager til at gøre tilværelsen tryg og sjov for de små. En enkelt skole (Lysholm) er begyndt systematisk at uddanne elevmæglere, samt mentorer. På nogle skoler er der i løbet af året oprettet gruppeordninger. Ordningerne angives at have positiv effekt, idet pædagogen med sin tilgang til arbejdet med elever i vanskeligheder har nuanceret skolernes samlede opfattelse af arbejdet med disse elever. Udfordringen i relation til gruppeordninger er at komme så langt som muligt i forsøget på, at pædagogen gør sig selv overflødig. Denne tankegang skal ses i forhold til at fastholde en elev i støtteordning. På alle skoler er det pædagogiske notat taget i anvendelse. Dette anvendes i forhold til elever, der på et givent tidspunkt er i vanskeligheder og tjener som et fælles beskrivelses-, målsætnings- og refleksionsredskab mellem skole- og hjem i forhold til de indsatser, der iværksættes og deres virkning. Alle skoler deltager i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper. Dette arbejde er i Faxe Kommune organiseret i distriktsteam. Skolerne prioriterer dette samarbejde og giver udtryk for, at det er meget produktivt, når det fungerer. Der har imidlertid været problemer i nogle områder med deltagelse af sagsbehandler og psykolog. Flere skoler nævner, at ressourcetildelingen på PPR området ind imellem kan opleves som et problem. For få ressourcer giver flaskehalse i forhold til supervision og udredning af elever med særlige vanskeligheder. 9

10 Kompetenceudvikling Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet børn/voksne og i samspillet med skolernes samarbejdspartner. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. Med udgangspunkt i, og for at leve op til ovenstående skolepolitiske mål, har Faxe Kommune i skoleåret 2008/09 udarbejdet en egentlig kompetenceudviklingsstrategi for skoleområdet. Målet med strategien er flersidig. At sikre, at vi som kommune har faglige fyrtårne indenfor de forskellige fagområder (Videreuddannelse) Ad åre at give et fagligt løft til alle indenfor de fagområder, de underviser i (Efteruddannelse) Løbende at vedligeholde det niveau vi opnår samt sikre vidensdeling indenfor de forskellige faggrupper (Netværk og spotkurser) At sikre alle nuværende og kommende ledere relevant efteruddannelse på diplomniveau (Videreuddannelse) Fyrtårne er lærere, som tager en videreuddannelse eller dele heraf svarende til diplomniveau. Vi har de senere år fået uddannet læsevejledere på skolerne samt to matematik- og en naturfagsvejleder. De sidste får en kommunal opgave i at være særligt forpligtigede på at følge med i udviklingen indenfor fagområdet og i at lede kommunale faglige netværk, hvor vidensdeling kan finde sted. Et løft indenfor et fagområde har vi, fornyeligt i form af et 30 timers kursus, givet de lærere, som har store dele af deres undervisning i kommunens specialklasser. Der er dannet netværk, hvor de mødes nogle gange årligt med konsulenten som tovholder. Satsningen i 09/10 år har ligget på to områder, henholdsvis matematik og AKT. Begge faggrupper tilbydes et 30 timers kursus. Optagelse foregår naturligvis efter aftale med skolens ledelse. AKT vejlederne har gennem flere år haft et netværk med konsulenten som tovholder. Matematikkurset afsluttes med netværksdannelse med matematikkoordinatorerne som tovholdere. Strategien er, at vi kommer fagområderne igennem over en årrække. Kommende år 10/11 tager vi fat på sprog ved at uddanne et fyrtårn indenfor sprogområdet. I foråret 2011, ved at give et løft til alle sproglærere. Det er intentionen løbende at udbygge de lokale kursusudbud ud fra de behov vi kan identificere. En stor del af de ledere, der ikke allerede har en uddannelse på diplomniveau arbejder energisk på at få en, og er godt på vej. Lederne har dannet netværk, som fungerer i dagligdagen. 10

11 Også på de enkelte skoler arbejdes der med kompetenceudvikling i det omfang, de ressourcemæssige rammer tillader det. Her er indsatsen ofte knyttet til skolens handleplaner og består af fælles pædagogiske dage, hvor hele eller dele af personalet uddannes, arbejdsgrupper nedsættes etc. Mere herom kan ses i de enkelte skolers kvalitetsrapporter, samt andet steds i denne rapport i afsnittet: Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer. Kompetenceudvikling er ikke udgiftsneutral. Her skal som eksempel blot nævnes, at Faxe Kommune over to år, for at implementere strategien i forhold til efteruddannelse og udvikling af henholdsvis matematik og AKT området, har brugt ressourcer svarende til knap 1 million kr. Forvaltningen bidrager med ca. halvdelen og skolerne med den anden halvdel. I beregningen er ikke medtaget statens bidrag i form af SVU midler, eller de udgifter, der efterfølgende skal afholdes til aflønning af koordinatorer og dannelse af netværk. SFO I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. Otte af kommunens skoler har en SFO afdeling. SFO lagde i % af personalenormeringen i arbejdet i indskolingen i undervisningstiden. I 2010 er ressourcen halveret. Ressourcen anvendes forskelligt. Nogle skoler har valgt, at alle klasser i indskolingen nyder godt af ressourcen i hverdagen, andre har valgt at fokusere på 0. klassetrin. Grøndalsskolen kører i øjeblikket et forsøg Oasen, hvor pædagogerne fungerer som ressourcepersoner med et særligt socialpædagogisk perspektiv. Her arbejder pædagogerne således ikke et bestemt antal timer i de enkelte klasser, men med udgangspunkt i de behov, der løbende opstår i hverdagen. Tilsvarende arbejder Nordskovskolen. Møllevangsskolen er i gang med et særligt forsøg over tre år. Forsøget, der hedder heldagsskole, har til formål at videreudvikle det i forvejen tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. En nærmere uddybning, kan ses i skolens kvalitetsrapport. På flere skoler arbejder pædagoger og lærere sammen om skole/hjem samarbejdet, og SFO personalet deltager som en del af dette arbejde. De fleste SFO er arbejder med udgangspunkt i værdier, mål og handleplaner vedtaget af skolebestyrelsen, og en enkelt SFO (Møllevangsskolen) har udarbejdet egentlige lærerplaner. Alle skoler og SFO er arbejder med brobygning til områdets børnehaver. Der er i skoleåret 2008/09 fra forvaltningens side, taget initiativ til at fokusere og fællesgøre dette brobygningsarbejde. Endelig politisk vedtagelse af en strategi for området forventes politisk vedtaget i efteråret. Øvrige skoler samarbejder med fri- 11

12 tidshjem i indskolingen. Samme forhold gælder også et par af de skoler, der i forvejen har SFO. Tilsvarende SFO erne lægger også fritidshjemmene ressourcer i indskolingerne. I langt de fleste tilfælde er der et godt og tillidsfuldt samarbejde. På enkelte skoler er fritidshjemmet repræsenteret ved møder i pædagogisk råd. Samarbejdet har dog den begrænsning, at ledelsesretten er deponeret et andet sted end på skolen, hvorfor det sidste ord i tvivlsspørgsmål er differentieret. 12

13 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Der sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder Med udgangspunkt i de to første principper er målet i Faxe Kommune at tilrettelægge en praksis, der har inklusion som omdrejningspunkt. I den forbindelse bliver det vigtigt at sikre, at der er hænder tæt på praksis ude i de enkelte klasser, hænder, der kan hjælpe til, når tingene bliver svære. Her tænkes ikke på hold eller støttelærere bundet til aktiviteter i den enkelte klasse, men på en fleksibel ressource, der kan sættes ind lige der, hvor der er behov. Med udgangspunkt i det sidste princip og stadig med de to første for øje, må vi samtidigt erkende, at nogle børn har vanskeligheder og behov, som ligger udover, hvad den almindelige lærer eller pædagog har kompetence til at takle alene. De kan have brug for sparring og supervision fra kolleger, der har specialiseret sig. Samtidigt vil vi løbende have nogle børn, der har behov for særlige fysiske rammer, materialer eller måder at organisere hverdagen på. Specialisering må i en vis udstrækning finde sted, men når den gør det, er det vigtigt hele tiden at tænke i, at de specialiserede miljøer er i tæt samspil med den almindelige praksis enten via deres fysiske placering eller via samarbejdsrelationer på tværs af de to felter. Relationer, der har til formål at sikre vidensdeling og kompetenceudvikling. Det bliver som hovedprincip samtidigt vigtigt, at tænke i fagmiljøer af en vis størrelse dels for at sikre stabilitet, kontinuitet samt et solidt fagligt udgangspunkt både i det daglige arbejde med de børn, der er tilknyttet stedet og i arbejdet med at være sparringspartnere for medarbejdere, der i normalområdet arbejder med børn med tilknyttede vanskeligheder. For at opnå dette har Faxe Kommune netop fået foretaget en analyse af hele området og forventer i indeværende år politisk at behandle og træffe beslutninger om fremtidig organisering af området med det formål, at arbejdet med på bedste vis at leve op til de tre ovenstående principper optimeres mest muligt, samtidigt med at vi anvender ressourcerne på den mest effektive måde. 13

14 Visitation Visitation til alle former for specialindsats i Faxe Kommune foregår gennem visitationsudvalget. I visitationsudvalget sidder undervisningschef, forvaltningskonsulent med ansvar for vidtgående specialtilbud samt repræsentant for PPR. Visitationsudvalget holder møde tre gange årligt. Visitationen foregår med udgangspunkt i et pædagogisk notat udarbejdet af lærere, forældre og leder i fællesskab på den skole, hvor eleven går. Notatet fremsendes til visitationsudvalget fjorten dage før mødet og fremlægges på selve mødet af skolelederen på den skole, hvor barnet går. Visitationsudvalget træffer indenfor en frist af fjorten dage sin afgørelse. Denne sendes på skrift til skolelederen på den skole, hvor barnet går, og denne har herefter ansvaret for at tage kontakt til forældrene og aftale det videre forløb. Beskriv skolens specialtilbud? Hvad er målgruppen Hvordan er specialtilbuddet organiseret Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne Specialklasser Faxe Kommune har specialklasser placeret på tre af kommunens skoler; Møllevangsskolen, Rolloskolen og Sofiendalskolen. Generelt for kommunens klasser: Formål De overordnede mål for undervisningen i Faxe Kommunes specialklasser er, at den enkelte elev udvikler sig både fagligt, personligt og socialt, således at eleven kan varetage en plads i såvel det nære miljø som i samfundet. Dette stemmer overens med folkeskolelovens formålsparagraf, hvor der står at undervisningen i samarbejde med forældrene skal fremme elevens alsidige udvikling skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst få tillid til egne muligheder være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Målgruppe Målgruppen er primært elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der desuden kan have en række specifikke funktionsvanskeligheder, som nødvendiggør 14

15 en relevant og kompenserende støtte i undervisningen. De specifikke funktionsvanskeligheder kan være følelsesmæssige, sproglige, sociale, og / eller fysiske, men ikke i så høj grad, at der er behov for tilbud på en specialskole eller i et undervisnings- og behandlingstilbud. Placering og antal elever Specialklasserne har gennem en årrække været placeret på Rolloskolen, Møllevangsskolen og Sofiendalskolen. De tre specialklasserækker rummer ud fra en gennemsnitsbetragtning omkring 100 elever tilsammen. Organisering For alle tre skoler gælder det, at eleverne er inddelt i grupper relateret; indskoling, mellemtrin og udskoling, samt at de undervises tæt på eller sammen med normalklasserne, når det er meningsfuldt. Mere detaljerede beskrivelser af de enkelte skolers tilbud fremgår af de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Inden eleven starter i sin nye klasse (dvs. umiddelbart efter at visitationen er gennemført og beslutningen pr. brev er meldt ud til forældre og modtagende skole), tager afgivende skole initiativ til følgende: Et overleveringsmøde mellem afgivende og modtagende skole. I mødet deltager relevante fagpersoner f.eks. ledelse, lærere, pædagoger, psykolog fra den afgivende og fra den modtagende skole/ institution. Senest i forbindelse med overleveringsmødet overleveres relevant journalmateriale fra skole og PPR til modtagende skole, da materialet bl.a. skal danne baggrund for udarbejdelse af ny elevplan. Invitation til elev og forældre om at komme på besøg i klassen / på skolen. Nærmere aftale med forældre om opstart i specialklassen. Elevplan: På baggrund af informationerne fra overleveringsmødet og de aktuelle beskrivelser udarbejder specialklasselærerne en Elevplan, som skal danne baggrund for det specialpædagogiske tilbud til eleven. Revisitation af specialklasselever: Den enkelte specialklasseskole sørger for revisitation af skolens specialklasseelever, såfremt det anbefales, at eleven fortsætter i eksisterende tilbud. Grundlaget for revisitationen er den årlige statusbeskrivelse, lærernes drøftelse af statusbeskrivelsen med forældrene samt det årlige statusmøde med deltagelse af skolens psykolog jf. årsplan for arbejdet / samarbejdet vedr. eleverne i Faxe Kommunes specialklasser. Efter statusmødet / revisitationen sendes brev til forældrene med besked om visitationsbeslutningen samt klageadgang. 15

16 Indhold i statusbeskrivelse - Beskrivelse af elevens faglige, personlige og sociale udvikling og mål for dette - mål for undervisningen (langsigtede og kortsigtede) - undervisningsmetoder - aktiviteter - undervisningsemner - arbejdsmaterialer - arbejdsform - evaluering Samarbejde mellem skolerne I Faxe Kommune er der et organiseret samarbejde mellem specialklasserækkerne på Møllevangsskolen, Sofiendalskolen og Rolloskolen. 3 gange årligt mødes alle specialklasselærerne til fælles møder med et fagligt indhold og mulighed for at danne netværker på tværs af skolerne. Desuden mødes de tre, der er ansvarlige for specialklasserne på de tre skoler ca gange årligt. Det er specialklassekonsulenten, der er tovholder i disse møder, og mødernes formål er, at koordinere og udvikle arbejdet med specialklasserne. I perioden , har vi i Faxe Kommune kompetenceudviklet specialklasselærerne inden for konfliktløsning og relationspædagogikken. Læseklasser Formål: At give elever med massive læse/skrivevanskeligheder et intensivt undervisningsforløb at give elever med massive læsevanskeligheder mulighed for at tilegne sig læsefærdigheder med udgangspunkt i: - at læseudvikling er en individuel proces, der udvikles i et samspil med omverdenen - at læsning er en sproglig kompetence, der indgår i den tankemæssige udvikling, og er knyttet til den sociale - og følelsesmæssige udvikling i et samspil - at sætte fokus på elevens læseudvikling med elevens selvværdsfølelse og motivation som udgangspunkt for problemløsningsstrategier Opholdet i en læseklasse er tænkt som et 1 2 årigt forløb, hvorefter eleven sluses tilbage i normalklassen. 16

17 Målgruppen: Elever med almen begavelse, der ikke gennem almen undervisning og hidtidig specialundervisning, har erhvervet sig grundlæggende læse-/skrivefærdigheder. Desuden gælder følgende kriterier: - Læsefunktionsniveau mindst 2 år under alderssvarende niveau - eleven må ikke være præget af adfærdsmæssige problemer - generel god skolemotivation - handicappet må ikke være forårsaget af 2-sprogethed. Placering og antal elever Faxe Kommune har to læseklasser, placeret på Lysholm Skole og Sofiendalskolen. Tilbuddene rummer tilsammen 12 elever. Eleverne kommer fra hele kommunen. Undervisningens organisering: At være elev i læseklassen betyder, at man undervises i dansk i et miljø, hvor der er få elever og mange lærerressourcer. Eleverne er tilknyttet en stamklasse, hvor de følger den almindelige undervisning i andre fag. Vi lægger stor vægt på, at eleverne i læseklassen bevarer deres sociale relationer til deres jævnaldrende kammerater i stamklassen. De to læseklasser er mere detaljeret beskrevet i de to skolers kvalitetsrapporter. Centerklasser Formål Eleverne skal gennem undervisning tilegne sig sociale og faglige kompetencer således, at de opnår størst mulig grad af selvstændighed, selvhjulpethed og mulighed for at indgå og deltage i almene sociale sammenhænge. Det er således centerklassens formå,l at give eleverne mulighed for at få en væsentlig mindre konfliktfyldt skoledag, og derved opnå større overskud for social og faglig fordybelse. Det tilstræbes at give eleverne en større forståelse for "sociale spilleregler" og herunder give eleverne nye og bedre redskaber til konflikthåndtering. Målgruppe Børn med koncentrations- og adfærdsproblemer, tidlig tilknytningsforstyrrelse, kognitive problematikker, eller massive sociale og emotionelle vanskeligheder. Elevgruppen er karakteriseret ved, at den har behov for stærk undervisningsdifferentiering i en fast struktur med tydelige normer og krav i et heltidstilbud. 17

18 Tilknytning og antal elever Faxe Kommune har to centerklasser placeret på Karise skole og Hylleholt skole. Klasserne har samlet set 16 elever. Organisation: Begge skoler har sammensat et fastforankret team af lærere og pædagoger til at undervise centerklasseeleverne. Når det overhovedet skønnes muligt at integrere eleverne blandt de øvrige gøres det, men det er vanskeligt. Teamet samarbejder med SFO erne om at få hverdagen til at fungere også i fritiden. Hylleholt har netop lavet et forsøg, hvor SFO er en aktiv medspiller, og der er opstillet principper for indsatsen. Karise skole er opmærksom på behovet og kunne tænke sig at etablere et tilsvarende tilbud. Undervisningen følger i princippet Faxe Kommunes målsætninger, men adskiller sig for den enkelte på mere eller mindre væsentlige punkter. Der undervises i folkeskolens fag, idet den sociale læring samtidig vægtes meget højt. Den enkelte elevs undervisning er således beskrevet gennem individuelle elevbeskrivelser og årsplaner, der tager sit udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer. Med udgangspunkt i folkeskoleloven, vægtes den enkelte elevs faglige og sociale udvikling ved - undervisning i mindre grupper og enkeltmandsundervisning - undervisning og aktiviteter sammen med skolens øvrige elever, under hensyntagen til elevernes faglige, kognitive og sociale problemstillinger. Undervisningen skal foregå i et struktureret undervisningsmiljø, hvor eleverne føler sig "set, hørt, forstået og respekteret". Undervisningen har referenceramme til den miljøterapeutiske - og systemiske tankegang, men centerklassen er ikke et miljøterapeutisk skole- og behandlingstilbud. Der varieres mellem en meget praktisk og en mere teoretisk undervisning. Der gøres i videst mulig omfang brug af tværfaglige emner/ projektarbejde. Nærmere beskrivelser af de to skolers tilbud kan ses i skolernes egne kvalitetsrapporter. Tilbud til børn med Autismespektrum diagnose ØEN - et heldagstilbud for elever diagnosticeret indenfor autismespektret: Formål: At skabe en overskuelig og forudsigelig hverdag for elever, som har behov for særlig hensyntagen og støtte i deres faglige, personlige og sociale/emotionelle udvikling. Formålet med undervisningen er helt parallelt med Folkeskolelovens formål. Eleverne har krav på og ret til en undervisning, der svarer til den enkelte elevs kompe- 18

19 tencer og potentialer, hvilket betyder, at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages specielle hensyn. Ved hjælp af et særligt tilbud om individuel undervisning, hvor undervisningens indhold, metoder og arbejdsformer i høj grad tager udgangspunkt i elevens forudsætninger, arbejdes der på at ruste eleven til senere i livet at klare kravene i dagligdagen med et så begrænset behov for støtte som muligt. Lærerne og pædagogerne fungerer som tovholdere omkring den enkelte elev, og de har et tæt samarbejde med forældre, PPR samt skolens ledelse. Målgruppe: Elever oftest med en diagnose indenfor autismespektret med kognitive potentialer indenfor normalområdet. Eleverne har varierende grad af vanskeligheder og forskellige funktionsniveauer indenfor et eller flere af følgende områder: Sprog, Kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne. Tilknytning og antal elever Faxe Kommunes tilbud til elever med diagnose indenfor autismespektret har i skoleåret 2009/10 været fysisk placeret to steder i kommenen. På Grøndalsskolen Toppen og på Sofiendalskolen Øen. Tilbuddene rummer i alt 13 elever i alderen 7-13 år. Fem elever i Toppen og otte elever på Øen. For kommende skoleår samles de to skolers tilbud på Øen, som med udvidet lokalekapacitet får plads til 16 elever. Hertil kommer et antal elever med tilsvarende diagnose, som går i et skoletilbud udenfor kommunen. Det er intentionen at flere elever på sigt undervises i kommunens egne tilbud, jf. nærheds- og mindsteindgrebsprincippet. Se mere om de to tilbud i de to skolers kvalitetsrapporter. Skolen ved skoven Skolen ved skoven er et skole- og behandlingstilbud og en afdeling under Sofiendalskolen. Baggrund: Blev oprettet i 2003 af daværende Haslev kommune. Formålet var, at hjemtage børn, som var anbragt i diverse foranstaltninger, private og andre tilbud udenfor kommunen. Målene for virksomheden er derfor også, at skabe et behandlingstilbud i nærmiljøet. Skolen startede i en spejderhytte, men har siden 1. december 2003 haft til huse i de nuværende lokaler, som blev bygget specielt til formålet. I 2009 blev skolen slået sammen med Skolen ved vandet. Åbningstiden er 8:00-15:00, fredag dog til 13:30. Tilbuddet er normeret til 24 børn i alderen 6-12 år svarende til klasse. 19

20 Der er i skolen ansat: 5 lærere á 37 timer, 6 pædagoger á 37 timer, 1 pædagogmedhjælper á 10 timer, 1 sekretær á 15 timer, 1 psykolog á 7 timer, 1 afdelingsleder. Målgruppe: Målgruppen er børn med normal begavelse med psykosociale vanskeligheder, hvilket dækker over et meget bredt spektrum af tilknytningsforstyrrelser og div. følelsesmæssige skader. Målsætning: Skolen ved skoven er et undervisnings- og behandlingstilbud, som tilbyder børn mulighed for at arbejde på egen udvikling, samt arbejder for at bevare de kompetencer og ressourcer, børnene har i nærmiljøet. Det tilstræbes, at Skolen ved Skoven giver barnet mulighed for at komme i så god trivsel, at det videre skoleforløb kan foregå i folkeskolen eller så tæt på normalområdet som muligt. For at opnå dette, er det vigtigt, at vi under forløbet arbejder tæt sammen med hjemmet, så vi kan skabe nogle trygge og sunde rammer som børnene kan udvikle sig i såvel fagligt som socialt og personligt. Nøgleordene er: tryghed, nærhed, livsglæde, selvværd Undervisning og fritid er organiseret efter en nøje tilrettelagt struktur i et genkendeligt miljø, der er præget af forudsigelighed og med tydelige voksne. Skolen ved skovens primære arbejdsopgave: At skabe og udvikle et behandlings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at arbejde på egen udvikling, såvel emotionelt, socialt, intellektuelt og fagligt, og bliver i stand til: at etablere, udvikle og opretholde barnets relationer til omverdenen at udvikle positivt selvværd og selvfølelse at udvikle færdigheder, der tilstræber alderssvarende kompetencer og selvstændighed at blive parat til at kunne udsluses til andet skoleforløb. Skolen ved skoven kan tilbyde: at give eleverne mulighed for at fungere i sociale samspil, kan udvikle deres evne til at fungere socialt. at tilbyde eleverne undervisning med udgangspunkt i den enkelte. at tilbyde potentialer og kompetencer udvidet forældresamarbejdet, med henblik på, at opnå en fælles forståelse af barnets problematikker og udviklingsmuligheder. 20

21 Handlinger for at opnå målene Organisering: Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på behandlingskonference. I hverdagen er eleverne delt op i tre grupper med faste voksne på hver. Undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Vi har et tæt samarbejde med Faxe Kommunes læsevejleder, ligesom vi i forskellige sammenhænge søger supervision hos fageksperter indenfor forskellige fag. Lærerne er tilknyttet de fagmiljøer, der er på Sofiendalskolen og deltager også i udviklingsvirksomhed her. Vi afholder jævnligt kurser, hvor vi arbejder med opbygning af organisationen. Fra skoleåret 08/09 er vi i samarbejde med 2 behandlingsskoler fra Hillerød, gået i gang med en miljøterapeutisk uddannelse for den samlede medarbejdergruppe. Dette forløb varer 2 ½ år. Derudover modtager både leder og medarbejdere jævnligt supervision. Struktur Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på den interne behandlingskonference. Den daglige struktur på skolen ligger i 3 grupper, der er opdelt udviklings- og aldersrelateret. Skolens åbningstid er fra kl og fredag Kl tilbydes morgenmad i grupperne. Kl ligger undervisningen og behandlingen i grupperne opdelt i individuelle moduler og pauser for den enkelte elev. Eleverne arbejder i rammer med forudsigelighed og tydelige voksne. Kl holdes frokost i grupperne, hvor der tilbydes varm mad. Kl er der frikvarter, hvor eleverne leger i planlagte aktiviteter Kl er undervisningen planlagt med kreative, musiske aktiviteter og udendørs lege. Kl er der pasningstilbud for elever, der ikke benytter andre fritidstilbud. Eleverne samles kl for at markere overgangen, hvor der tilbydes frugt mm., og eleverne vælger sig ind på planlagte aktiviteter for resten af dagen. 21

22 Arbejdet med eleverne: Børnene på Skolen ved Skoven har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Nogle er tilknytningsforstyrrede, mens andre af skolens børn har diagnoser, f.eks. ADHD, mens andre igen er antisociale og derfor har brug for en hel anden tilgang. Skolen ved Skovens børn kan have svært ved at mærke kropsfornemmelser og de har ofte ikke udviklet følelser og har svært ved at sætte ord på følelser. Derfor har de svært ved at mærke f.eks. tilfredshed, glæde, nysgerrighed, kulde, varme, sult, mæthed, vrede, skuffelser, sorg og savn. I stedet mærker de frustration og angst, som kommer til udtryk på mange måder. Det er et gennemgående træk ved børnene, at de er meget impulsstyrede, dvs. at de er styret af simple behov, der melder sig pludseligt og med stor styrke, som kræver omgående tilfredsstillelse. Derfor er det vigtigt, at skolen har så mange metoder til rådighed som muligt. De tre hyppigste anvendte metoder er: 1. Miljøterapi: Psykodynamisk behandlingsmetode, hvor der anvendes spejling og jeg-støtte. 2. Adfærdsregulerende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stoppe destruktiv adfærd. 3. Anerkendende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stimulere tillid til egen læring og selvværd Metoderne anvendes afhængig af barnets muligheder og vanskeligheder. Der arbejdes målrettet med at sluse eleverne helt eller delvist tilbage til nærmiljøet så snart det er muligt. Gruppeordning: Der findes gruppeordning på tre af kommunens skoler. Møllevangsskolen, Nordskovskolen og Hylleholt skole. Formål Formålet er, med en ekstra indsats og ekstra hænder at kunne inkludere flest mulige elever i normalundervisningen. Målgruppe Eleverne i trivselsgrupperne har socio-emotionelle problemer og har derfor svært ved at forstå og indrette sig efter spillereglerne i en børnegruppe. De er ligesom eleverne i vore specialklasser også elever i alderssvarende normalklasser og deltager i undervisningen der i den udstrækning, det er muligt for dem. 22

23 Modtagehold Der findes modtagehold på to af kommunens skoler; Møllevangsskolen og Hylleholt skole. Målgruppe Målgruppen for modtageholdene er elever i den skolepligtige alder med kort ophold i Danmark, som ikke taler tilstrækkeligt dansk til at kunne indgå i normalundervisningen. Modtageholdene er således Faxe Kommunes tilbud til undervisning af tosprogede elever. Formål Målsætningen for undervisningen er at give elever med kort ophold i Danmark dansksproglige kompetencer, der gør eleverne i stand til at modtage undervisning i normalklasserne. Undervisningen i dansk som andetsprog, skal foruden at være en bro til skolens faglige indhold, også bidrage til at give eleverne en bred forståelse af kultur- og samfundsforhold i Danmark. Organisation Eleverne tilknyttes ved indskrivningen en normalklasse, hvor de deltager i fag, der ikke stiller store sproglige krav, eksempelvis idræt, musiske og kreative fag. Der gives i starten af forløbet basisundervisning i dansk som andetsprog i den overvejende del af undervisningstiden. Basisundervisningen er en særlig tilrettelagt undervisning på små hold. Det tilstræbes, at normalklassen er omdrejningspunktet for eleverne. For de tosprogede gælder især, at det er vigtigt med en massiv indsats i starten af deres skoleforløb. Erhversklasser Lovgrundlag I LBK Nr. 997 af 08/10/2004 Bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed Formål At give elever, som har behov for en anden undervisning end folkeskolens, mulighed for at opfylde undervisningspligten i en alternativ undervisning inden for det kommunale uddannelsessystems rammer. Iflg. Bekendtgørelsen af 20. november 23

24 1990 skal skolens/klassens undervisning stå mål med hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen, og i praksis betyder det, at alle aktiviteter medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, og giver den unge oplevelser og kompetencer til deltagelse i erhvervs- og samfundslivet. (fra Folkeskoleloven). Erhvervsklassen er et særligt tilbud til elever, som uden at være behandlingskrævende, finder sig så dårligt til rette i folkeskolen, at de har et udtalt behov for at afslutte deres skolegang på en anden, for dem, hensigtsmæssig måde. Det drejer sig om de elever, som ofte kaldes skoletrætte, altså unge i klasse, der af personlige, faglige eller sociale årsager ikke får tilstrækkeligt ud at et almindeligt skoletilbud. Erhvervsklassen er et undervisningstilbud til unge, som i en kombination af virksomhedsforlagt undervisning (praktikforløb) og boglig indlæring optimerer deres kvalifikationer til samfundslivet. Det tætte samarbejde med erhvervslivet nødvendiggør, at eleverne ikke er misbrugere eller belastede af alvorlig kriminalitet, og at eleverne kan og vil arbejde. Erhvervsklassens primære mål er, at øge elevernes selvværd, give dem faglig indsigt og kvalifikationer, så videre uddannelse og et godt voksenliv bliver muligt. Skolegangen er struktureret med 3 dage om ugen i praktik og 2 dage om ugen i skole. Erhvervsklassen er en del af Faxe Kommunale Ungdomsskole. Elevprofil: De elever, der kan have gavn af Erhvervsklassens tilbud er elever, som ikke er behandlingskrævende, eller af forskellige årsager får alt for lidt ud af det almindelige skoletilbud. Det er eksempelvis elever, der er skoletrætte, har en høj fraværsprocent, er bogligt svage, er urolige / udadreagerende eller indadvendte og/eller har et lavt selvværd. Eleverne skal være motiverede for Erhvervsklassens form og indhold, og skal både kunne og ville arbejde! Erhvervsklassen er et frivilligt undervisningstilbud og en positiv elevindstilling ved undervisningsforløbets start er derfor essentiel. Det er vigtigt for elevens udbytte af opholdet i Erhvervsklassen, at eleven tilmelder sig, fordi han/hun har lyst til at gå i klassen. 24

25 E-klassen er: Et tilbud til skoletrætte elever. Elever som har det svært i skolen, og som gerne vil - og kan - arbejde. 2 dages ugentlig skolegang. 3 dages ugentlig arbejdspraktik i privat eller kommunal virksomhed. Et tilbud til elever i 8. til 10. klasse, sædvanligvis for en 2 års periode. Et tilbud som eleven tilmelder sig fordi han/hun har lyst til at gå i klassen. En klasse med 8 elever. Et skoletilbud, som følger Faxe Kommunes ferieplan. E-klassen er ikke: Vi forlanger: For elever der er svært adfærdsvanskelige. For elever der har massive indlæringsmæssige vanskeligheder. For elever der ikke evner at arbejde. Et specialundervisningstilbud, men man kan godt komme i klassen, selvom man har modtaget specialundervisning i folkeskolen. For elever der er misbrugere eller involveret i alvorlig kriminalitet. Vi forventer: At de første 6 uger er prøvetid, hvor enten eleven eller ungdomsskolen kan opsige samarbejdet. Et tæt og positivt samarbejde med elev og forældre. Mødepligt. At sygdom meddeles til arbejdspladsen / E-klassen inden mødetidspunkt. At eleverne opfører sig ordentligt - også i fritiden. Gensidig tillid og ærlighed. Vi tilbyder: Undervisning i dansk, matematik og samfundsfag i alt timer om ugen. Folkeskolens afgangsprøve efter 9. og 10. klasse i dansk og matematik. Undervisningen varetages af 2 faste lærere. 1 velfungerende opdateret computer pr. elev. Tæt voksenkontakt og tryghed i en lille gruppe. Succesoplevelser, øget selvværd og dermed oftest lysten til at lære igen. Arbejdspladserfaring og dermed en god baggrund for uddannelsesvalg. Ekskursioner og skolerejse. 25

26 At hjælpe om muligt - hvis eleven har fået problemer uden for skolen. Skole og pædagogik. Det forhold, at heltidsundervisningen i ungdomsskolen jf. Lov om ungdomsskoler 8 stk. 2 - ikke er bundet af folkeskolens regler om gruppeopdeling, fag og læseplaner, giver særlige muligheder for at tilbyde undervisning og aktiviteter afpasset efter elevernes særlige behov. Eleverne går i skole to dage om ugen og er i arbejdspraktik tre dage. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve i matematik og dansk. Undervisningen er suppleret af forskellige ekskursioner, kurser, skolerejse m.v. Erhvervsklassens særlige form og indhold skal gøre eleven motiveret for såvel praktik som skolegang. Skoledagen er moduldelt (radioavis/samfundsfag Dansk/Matematik Matematik/Dansk), men der arbejdes ofte med projekter med elementer fra flere fag. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der undervises individuelt og i små grupper på meget forskellige niveauer. Dele af den individuelle undervisning forudsætter at hver elev har en computer til rådighed. Der lægges stor vægt på at give eleverne de sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet og i det øvrige samfundsliv. Her tænkes især på selvkontrol, samarbejde, ansvarsfølelse og evnen til at sætte sig i andres sted og forstå og respektere, hvad andre tænker og føler. Klassen har 2 lærere, som begge vil være til stede i de fleste af timerne. Undervisningen foregår i et miljø præget af tryghed, forudsigelighed, faste rammer og tætte relationer mellem de unge og de voksne, således at eleverne får muligheder for at styrke deres selvværdsfølelse. Erhvervsklasserne er som udgangspunkt lektiefri skole, da lektier ofte skaber konflikter hjemme og medfører yderligere skoletræthed for denne gruppe elever. Dette på forudsætning af, at eleverne arbejder koncentreret og målrettet i timerne. Eleverne er normalt i Erhvervsklassens i 1-2 år. Den første periode bruges på at bygge et fundament vedrørende det personlige, sociale, motivations- og indlæringsmæssige. Eleverne, som går på skolen andet år, fungerer som "kulturbærere" i relation til de nye elever. Det andet år bruges ligeledes til at stille krav og videreudvikle de ovennævnte områder og forberedelse til Folkeskolens Afgangsprøve i dansk og matematik. 26

27 Alle elever deltager i almindelig oprydning og rengøring og forestår den daglige rengøring af Erhvervsklassens faciliteter, således at midler fra rengøringsbudgettet kan tilgå klassen til f.eks. skolerejse. Erhvervsklasserne sikrer, i fast samarbejde med UU-vejlederne, at eleverne får den vejledning og rådgivning, som er nødvendig for at kunne træffe de optimale valg i forbindelse med fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder. Dette sker via brobygningsforløb, besøg på relevante arbejds- og uddannelsessteder etc. Erhvervsklassen har et tæt samarbejde med kommunens folkeskoler, PPR, private og kommunale arbejdspladser, SSP, UU-vejlederne og et meget tæt samarbejde med elevens forældre/værge. Efteruddannelse: Det er vigtigt at Erhvervsklassens lærere løbende opkvalificeres gennem efteruddannelse og relevante kurser. Skolefag I fagene dansk og matematik modtager eleverne den undervisning, som er forudsætningen for at kunne gå til Folkeskolens Afgangsprøve. Der tages udgangspunktet i den enkelte elevs niveau og udviklingsmuligheder, og det tilstræbes, at alle elever går til Folkeskolens Afgangsprøve. I Erhvervsklassen prioriteres aktiviteter ud af huset. Der er i løbet af skoleåret forskellige ture og ekskursioner, besøg på arbejdspladser og uddannelsessteder og som et led i klassens sociale liv og elevens udvikling prioriteres en årlig skolerejse af ca. 1 uges varighed højt. Praktik Praktikperioderne har vist sig at være et meget stort aktiv for eleverne i forhold til valg af uddannelse eller arbejde, og der bruges mange ressourcer på gennem dialog og vejledning at spore eleverne ind på et realistisk erhvervsvalg. Praktikken, som forløber i både private og offentlige virksomheder, medfører hvert år, at en eller flere elever aftaler uddannelsesforløb med praktikværten, også derfor er det af allerstørste vigtighed, at eleverne prioriterer praktikken meget højt. Hvis en elev skønnes at kunne profitere af udvidet praktik, kan dette, i særlige tilfælde, iværksættes i kortere perioder. Der kan eksempelvis være tale om, at en arbejdsgiver er interesseret i at indgå en uddannelsesaftale med eleven, en elev som ønsker praktik på søen, langturschauffør etc. 27

28 Eleverne er i praktik 3 ugentlige dage, hvor de følger arbejdspladsens mødetider. Der kan undtagelsesvis forekomme korte perioder, hvor enkelte elever, af praktiske grunde, ikke kan være i praktik. Der blev ved E-klassens start lavet en aftale mellem LO, DA og Haslev Kommune, som bl.a. indeholder: - Der udfærdiges en kontrakt vedr. praktikperioden på ca. 6 uger. Hvis det er et fælles ønske kan aftalen forlænges. - Elever modtager fra praktikværten, i særlige tilfælde Ungdomsskolen, en arbejdsdusør svarende til kr. ca. 25,- pr. time (justeret august 2004). Elevernes arbejdsdusør er skattepligtig, men ikke feriepengeberettiget. - Eleverne er under praktikken, som udgangspunkt, dækket af praktikstedets forsikringer. Eleverne er endvidere dækket af Statens praktikordningsforsikring og / eller Ungdomsskolens forsikring. - Eleverne følger Faxe Kommunes skoleår med ferie/fridage. Undtagelser kan forekomme. - Der er tæt kontakt mellem arbejdsplads og klassens lærere. Handleplaner Erhvervsklassen udarbejder elev- og handleplaner, som justeres løbende. Ved forældrekonsultationerne i november og februar/marts udfærdiges en statusrapport for hver enkelt elev som danner udgangspunktet for samtalen ved konsultationen og handleplanen justeres eventuelt. Statusrapporterne sendes til elevens tidligere skole i en redigeret udgave. Individuelle elevkontrakter bruges som pædagogisk middel i forbindelse med elevens personlige udvikling. Forældresamarbejde Erhvervsklassen har et udvidet forældresamarbejde med tæt kontakt mellem lærere og forældre. Der afholdes møder efter behov dog mindst to forældrekonsultationer og to forældremøder om året. Skolen forventer, at forældrene tager kontakt, hvis der er forhold omkring eleven, som kan få konsekvenser for eleven og for skolegangen, ligesom lærerne meddeler alle uregelmæssigheder og ekstraordinære episoder i dagligdagen til forældrene. Skolen forventer, at forældrene deltager aktivt og positivt i evalueringen af elevens skolegang og støtter eleven i at formulere og efterleve sine mål for livet. 28