Kraftcenterbeskrivelse 2013

Transkript

1 Kraftcenterbeskrivelse 2013 Talent KC Forbunds KC DRC NEP Reservebåde både Satsningsbåde Senior A U23 U19 U18 Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 4 Overordnet målsætning... 4 Baggrund... 4 Kraftcentrenes formål To typer kraftcentre, struktur... 4 Talentkraftcenter klub - Niveau Forbundskraftcenter klub - Niveau National Eliteprojekt Niveau Danmarks Rocenter - Niveau Krav til kraftcenter klub... 5 Organisation og ledelse:... 5 Træningsmiljø og sociale forhold Økonomiske forhold... 6 Træningsfaciliteter... 7 Miljø-, sundhedsmæssige og sociale faktorer... 7 Træner kompetencer og udvikling... 8 Roerkompetencer... 9 Ansvar og opgaver... 9 Økonomi Ansøgning og godkendelse BILAG 1: DFfR/DRC struktur Talentkraftcentre (Talent KC) Forbundskraftcentre (Forbunds KC) National EliteprojekT (NEP) Danmarks Rocenter (DRC) Bilag 2: Roernes udvikling i kraftcenteret Udvklingkoncept Test af roerne BILAG 3: Indholdet af en kraftcenteransøgning Side 2

3 1 - årig evaluering og budgetansøgning årig kraftcenteransøgning årig Ansøgning om nationalt eliteprojekt Bilag 4: Indrapportering til fordelingsnøglen Side 3

4 INTRODUKTION DFfR/DRC/TD samarbejder om en række kraftcentre i dansk roning. Klubberne kan ansøge DFfR om at blive kraftcenter klub. Målet er via kraftcentrerne, at sikre en større integration mellem det elitearbejde der i dag foregår i DRC regi og klubberne. Nærværende dokument beskriver kraftcenterstrukturen, målsætninger mv. og krav til klubberne for at ansøge om kraftcenter status. Dette dokument er opdateret i forbindelse med Team Danmarks opdaterede støttekoncept for perioden , samt udarbejdelse af elitestrategi for DFfR/DRC for perioden OVERORDNET MÅLSÆTNING Den overordnede målsætning med implementering af kraftcenterstrukturen er at sikre en helhed i talentudviklingen og elitearbejdet. Talentudviklingsarbejdet og det nationale elitearbejde varetages decentralt i samarbejde med roforbundet og med lokal forankring og opbakning, mens det internationale elitearbejde varetages centralt i DRC. BAGGRUND Baggrunden for denne struktur er erkendelsen af at udbyttet af indsatsen af menneskelige ressourcer og økonomiske midler i dansk roning til stadighed skal optimeres, hvilket kræver en forandring og løbende tilpasning af udviklingsstrukturen for dansk roning. Ved at samle menneskelige og økonomiske ressourcer i kraftcentrene, er det håbet at det nødvendige klima for denne tilpasning er til stede. Kraftcenter aftaler indgås for en 2 årig periode og kan videreføres. Dog forhandles økonomien på plads for et år af gangen. For nationale eliteprojekter indgås aftaler for 1 år af gangen. KRAFTCENTRENES FORMÅL. Kraftcenterkonceptet er udviklet for at: Skabe en rød tråd fra klub til elitecenter og i arbejdet med forbundets bruttogrupper. Give et udviklingsmæssigt løft til den danske elitemodel. Sikre talentudviklingen i lokalområderne, således at lokalklubberne bliver inddraget i talentudviklingen af roere. Sikre eliteroerne de bedst mulige betingelser for at udvikle deres talent og nå deres sportslige mål. Et kraftcenter er en integreret del af en allerede eksisterende klub eller et fællesskab af flere klubber. Der skal være tale om et elitært klubmiljø, hvor der allerede er etableret et kvalificeret talentudviklingsarbejde på nationalt/internationalt niveau. TO TYPER KRAFTCENTRE, STRUKTUR GEOGRAFSK PLACERING AF KRAFTCENTRE Kraftcentre placeret i samme område skal samarbejde omkring placering af projekter/roere/trænere med henblik på at lette roernes tilknytning til kraftcenteret og lette klubbernes samarbejde med kraftcentrene. Side 4

5 TALENTKRAFTCENTER KLUB - NIVEAU 3 Udviklingssteder med fokus på unge i alderen år. FORBUNDSKRAFTCENTER KLUB - NIVEAU 2 Udviklingssteder for unge i alderen år med henblik på udvikling til nationalt/internationalt eliteniveau. Forbundskraftcenter kan også godt være talentkraftcenter. NATIONAL ELITEPROJEKT NIVEAU 1 Et National Eliteprojekt går på tværs af kraftcenterstrukturen, forstået på den måde at alle forbundskraftcentre kan søge om at varetage udvikling af roere på dette niveau, hvis de har det krævede niveau af træningsmiljø, roere og trænerkompetencer. Formålet med disse projekter er udvikling af seniorroere, med målsætningen om at komme på højeste internationale eliteniveau, og som ror suppleringsbådtyper til OL-satsningsbådtyperne nævnt i Elitestrategien. Nationale eliteprojekter er funderet i forbundskraftcentre. DANMARKS ROCENTER - NIVEAU 0 DRC er det øverste niveau i eliteroning i Danmark og fokuserer på udvikling af roere til OL-satsningsbådtyperne, samt reservebåde til disse. Hvilke både der er tale om, er beskrevet i Elitestrategien. Danmarks Rocenter (DRC) arbejder målrettet efter principper fastsat for DRC, dog under hensynstagen til nødvendige justeringer som samarbejdet med kraftcentrerne måtte kræve. KRAV TIL KRAFTCENTER KLUB I det følgende beskrives de krav som stilles til klubberne for at kunne ansøge om at blive kraftcenter klub. Kravene er beskrevet i en række forhold som skal belyses i klubbens ansøgning. Organisation og ledelse Træningsmiljø og sociale forhold Økonomi Klubbens forhold i øvrigt Sportslige ambitioner Træningsfaciliteter ORGANISATION OG LEDELSE: Kraftcenteret/klubben, (KC), skal have en elitepolitik der er i overensstemmelse med DFfR s elitepolitik. KC skal have en eliteorganisation med et tilstrækkeligt antal personer tilknyttet personer der har klare ansvars- og kompetence forhold. Klubben skal udpege en kraftcenterleder der skal varetage den daglige ledelse og administration af kraftcenter aktiviteterne. Klubben skal udpege en uddannelsesansvarlig, som er den officielle kontakt til uddannelsesinstitutioner og er sparringspartner for de unge i valg af uddannelse. Kraftcenterleder og uddannelsesansvarlig kan godt være samme person. KC skal sikre tæt samarbejde med DRC og DFfR. KC er forpligtiget til at samarbejde med sportschefen og ungdomslandstræneren, og i tvivlsspørgsmål følge anvisninger givet af disse. Udgangspunktet for dette samarbejde er dialog, og målet er løsninger til gavn for roerne og deres udvikling. Side 5

6 Alle kraftcentre skal deltage med roere og trænere i op til to landssamlinger for forskellige grupper af roere (U19 og U23). KC skal sikre, at der etableres gode relationer til kommunale myndigheder, øvrige klubber i området og med uddannelsesinstitutioner med henblik på at optimere forholdene for udøverne. En del af relationen til uddannelsesinstitutionerne/universiteterne vedrører ligeledes muligheden for at være behjælpelig med at stille roere/trænere til rådighed ved eventuelt samarbejde omkring forskningsprojekter, hvor dette er muligt, til gode for dansk roning. Alt dette under hensyntagen til den daglige træning i kraftcenteret. KRAFTCENTERLEDERENS ARBEJDSOPGAVER OMFATTER: Planlægning og afholdelse af samlinger. Planlægning og afholdelse af daglig træning, i et omfang svarende til kraftcentrets status. Informationsformidler til roerne og deltagende klubber. Daglig ledelse af kraftcenteret. Indmelding af tal til fordelingsnøglen (se bilag 4). Økonomistyring. DEN UDDANNELSESANSVARLIGES ARBEJDSOPGAVER OMFATTER: Varetage samarbejde med uddannelsesinstitutioner herunder eliteidrætsgymnasier. Være tovholder på uddannelse af de enkelte roere. Kunne hjælpe roerne i valg af uddannelse i forhold til hvad der kræves i roning sådan at de ikke kun bliver vejledt af ungdomsuddannelserne/universiteterne. Om det er en træner, kraftcenterleder/administrator eller en helt tredje person er ikke afgørende, det vigtige er at der er en person som har opgaven og tager den alvorligt, så roerne kan hjælpes med at vælge den rigtige uddannelse i forhold til dem selv og sporten. TRÆNINGSMILJØ OG SOCIALE FORHOLD. Alle kraftcentre skal benytte Aldersrelateret Træning i Roning (ATRO), som er DFfR s specifikke Aldersrelaterede Trænings Koncept (ATK), i arbejdet med udvikling af roerne. KLUBBEN: Skal være en velfungerende klub, som kan skabe en videreudvikling for talenterne, både hvad angår det sportslige, men også kunne tackle det sociale miljø, og kunne fungere som bindeled mellem roerne og DRC. SPORTSLIGT: Kraftcenteret skal stimulere et dynamisk træningsmiljø hvor træningsindsats og præstation er i fokus. KC skal kunne være dynamo for forbundets målsætning og være med til at oparbejde og videreudvikle ambitionerne hos roerne, for at de senere skal kunne fungere i elitecenteret. Træningen bør foregå så unge/mindre erfarne roere træner samtidigt/overlappende med de mere erfarne/ældre roere for at skabe læring på tværs af niveau/alder. SOCIALT Klubben skal være fundamentet i kraftcenteret og skal kunne give de aktive det sociale netværk, der skal styrke den enkelte roer i videreudviklingen, med henblik på senere at kunne indgå i de sociale relationer på seniorlandsholdet. ØKONOMISKE FORHOLD Klubbens forankring i nærmiljøet giver mulighed for at trække på lokale ressourcer. Side 6

7 TRÆNINGSFACILITETER Kravene differentieres efter kraftcenterniveau og lokale forhold. Skal kunne tilbyde velegnet rofarvand til træning, herunder gerne afmærket bane. Kunne ro på en distance af min m. Trafik regler/aftaler med f.eks. kano/kajak, vandski, herunder vinterroningsreglement og lignende. Krav om sejlads med motorbåd. Afklaring med hensyn til miljøproblemer. Skal have tilhørende herre og dame omklædnings- og badefaciliteter. Der skal være et passende antal trænere i relation til antal hold/roere. Der skal være et passende antal motorbåde i relation til antal hold / roere. Der skal være adgang ergometermaskiner i tilfælde af dårligt vejr og til brug om vinteren, samt have adgang til fysiske træningsfaciliteter (styrketræning, stabilitetstrænings osv..). Skal have ekstra plads både ude og inde (til flere både og personer). Det bør være muligt for tilknyttede roere at have eget materiel med fra deres respektive klubber og have dette liggende i kraftcenteret for daglig træning. Der bør være mulighed for tilbud om kost og logi; for niveau2 og 3 gælder kun til overnatning for weekend samlinger, for niveau 1 projekter kan kraftcenteret være behjælpelig med tilvejebringelse af fast bolig. Skal stille materiel gratis til rådighed for egne klubroere og i fornødent omfang og efter mulighed, for roere tilknyttet kraftcentret. Efter nærmere aftale kan kraftcentret opkræve en mindre kompensation hos de roeres klubber der lejes materiel til udefra. Før der lejes materiel indgås der en skriftlig aftale parterne i mellem, hvor lejens omfang fremgår. Hvis der er muligt og nødvendigt bidrager de tilknyttede roer fra andre klubber, selv med det antal sæder der er påkrævet. MILJØ-, SUNDHEDSMÆSSIGE OG SOCIALE FAKTORER Det gælder generelt for miljø-, sundhedsmæssige og sociale faktorer, at KC s handlingsplaner skal være forankret i og i overensstemmelse med DFfR s politikker og handlingsplaner. KC skal benytte DRC s politik for, hvorledes til- og fraflytning skal håndteres. KC skal være ansvarlig for udøvernes helhedsplaner (uddannelse, job, sport, økonomi), således at udøvernes hverdag hænger sammen. Denne funktion udføres af den uddannelsesansvarlige i samarbejde med KC lederen. Alle kraftcenter tilvejebringer selv idrætsmedicinsk (læge og fysioterapeut) backup i lokalområdet gennem aftaler. Roere på højt internationalt niveau (minimum Team Danmark atlet) vil efter forudgående aftale med sportschefen i DRC og Team Danmark kunne benytte TD s idrætsmedicinske system i begrænset omfang. Side 7

8 TRÆNER KOMPETENCER OG UDVIKLING Trænere tilknyttet kraftcentret kan træne egne roere i klubben samtidig med at der trænes roere som er tilknyttet kraftcentret. Kraftcentrene skal arbejde målrettet med trænerrekruttering og udvikling af trænerkompetencer både i selve kraftcenteret og i eventuelle samarbejdsklubber. ANSÆTTELSE AF TRÆNERE Hvis et kraftcenter ønsker at ansætte nye trænere, kan disse stillinger slås op på forbundets hjemmeside med stillingsopslag, indeholdende beskrivelse af omfang, ønsket erfaring og kompetencer. Alle trænere skal have en kontrakt der beskriver ansvar og kompetencer, samt økonomiske forhold. GENERELLE KRAV: Trænere skal som minimum have gennemført DFfR s Træneruddannelse modul A, B, C, og D, svarende til EU niveau 1 og 2. Trænerne skal være uddannet i ATRO (Aldersrelateret Træning i roning) og anvende principperne i denne i den daglige træning af roerne. Minimum en træner i hvert kraftcenter skal være uddannet eller i gang med uddannelse til diplomtræner (EU niveau 3). Trænere skal være indstillet på at videreudvikle deres kompetencer ved deltagelse i kurser, møder, konferencer mv. Minimum en træner pr. kraftcenter skal være repræsenteret ved det årlige KU-seminar samt alle DRC s trænerseminarer. Minimum en træner pr. kraftcenter skal være repræsenteret ved eventuelle landssamlinger for U19 eller U23, hvor roere fra det pågældende kraftcenter deltager, hvis ikke andet er aftalt. Der skal foreligge en plan for de enkelte træneres uddannelsesaktiviteter, der opdateres mindst en gang årligt. Være fortrolig med at motivere og omgås unge. Være i besiddelse af pædagogiske indlæringsevner. Kunne opstille individuelle træningsprogrammer for land- og vandtræning. Have høj kompetence indenfor roteknik. Kunne fungere som bindeled op og ned i organisationsstrukturen for udvikling af kaproere. DIFFERENTIEREDE KRAV Talentkraftcenter træner Lyst til at udføre et stykke pionerarbejde. Forbundskraftcenter træner Aktiv ro karriere på nationalt/internationalt niveau. Minimum 1 sæsons trænererfaring. Alle tilknyttede trænere skal være uddannet diplomtræner (EU niveau 3) eller tilsvarende. Træner af Nationalt Eliteprojekt (NEP) Aktiv ro karriere på nationalt/internationalt niveau. Minimum 3 års trænererfaring. Have gennemført diplomtræneruddannelse EU niveau 3 og være indstillet på at gennemføre ITA (Idrættens Træner Akademi) EU niveau 4 i løbet af 1-2 år. Side 8

9 ROERKOMPETENCER Kraftcenterets elitehold (1.hold) kan i princippet bestå af kraftcenterroere og almindelige klub roere. Kraftcenterroerne er, i kraft af deres højere niveau for optagelse, at betragte som potentielle emner til bruttogrupperne. Kriterierne for at blive udtaget til de forskellige bruttogrupper er de samme uanset om roeren er på KC eller ej. TALENT KRAFTCENTER Juniorroere som træner min. 3 4 gange om ugen. Truppen bør bestå af minimum 12 roere. Træningsplanen omfatter aktivitet hele året FORBUNDS KRAFTCENTER Højt og stabilt niveau på den daglige træning (6 8 gange om ugen). 50 procent være juniorer. Vejledende kriterium for at være i kraftcentergruppe: potentiale til BC(U18) / U19 VM / U23 VM. Resultatperspektivet skal være national elite (80-90 % i prognosetid). NATIONALE ELITEPROJEKTER (YDERLIGERE KRAV I FORHOLD TIL FORBUNDSKRAFTCENTER) Projekterne skal inkludere min. 1-2 roere på internationalt niveau (90 % > i prognosetid). Resultatperspektivet skal være international elite (top 6 ved U23 VM / Senior A VM). ANSVAR OG OPGAVER Godkendelse af kraftcentre og nationale eliteprojekter Ansvarlig person eller gruppe Arbejdsgruppen Sportschefen Ungdomslandstræner Kraftcenter Kraftcenterleder Opgave Behandling indkomne ansøgninger og godkendelse af kraftcentre og nationale elite projekter. Tildeling af økonomisk støtte. Godkendelse af kraftcenter sæsonplan, årsrapport, trænere, leder, aktivgrupper herunder nationale eliteprojekter. Tildeling af materiel fra DRC. Primær kontakt mellem kraftcente og DRC/TD, herunder sparring med trænere/ledere omkring, organisering, træningsforhold, træningsprogrammer, uddanelse osv. Evaluering af ugetests sammen med KC trænere. Aflæggelse af minimum besøg 2 gange årligt (sæsonevaluering og besøg til påsketræningssamling), samt efter aftale. Behjælpelig med formidling af materiel. Udvælgelse/ansættelse af leder og trænere. Udarbejdelse af budget/regnskab. Udarbejdelse af sæsonplan/rapport. Godkende brug af materiel. Indrapportere tal til fordelingsnøgle (se bilag 4). Opgaver i henhold til beskrivelse. Side 9

10 Uddannelsesansvarlig Kraftcentertræner Opgaver i henhold til beskrivelse. Opgaver i henhold til beskrivelse. Udtage roere til kraftcenteret. ØKONOMI Ansøgning skal ledsages af et budget, som skal indeholde relevante udgifter og indtægter. Der skal opstilles budget for udgifter og indtægter for de aktiviteter der søges om. Budgettet kan indeholde oplysninger om følgende forhold, samt for hvilken periode der søges om. UDGIFTER Træneromkostninger (Udspecificeret på talentkraftcenterdel, forbundskraftcenterdel, samt eventuelt nationalt eliteprojekt) Omkostninger til leder af centret Mad til roere og ledere Bådleje + reparation, antal både Benzin og drift af motorbåd Transport af roere til og fra træning, specielle tilfælde Videoudstyr og fotos mv. Speciel bistand til fysioterapeut og psykolog. Lokaleleje til indendørs træning Træningslejre, antal Regattadeltagelse Administration, materialer Uddannelse af trænere og ledere Lokaleleje, vand, el, mv. Indtægter Tilskud fra Kommune Tilskud fra Team Danmark/DRC (Udspecificeret på talentkraftcenterdel, forbundskraftcenterdel, samt eventuelt nationalt eliteprojekt) Tilskud fra Fonde og sponsorer Klub / roer betaling Søges om tildeling til flere kraftcentre (eksempelvis både talentkraftcenter og forbundskraftcenter), skal det være tydeligt hvilket beløb der søges til for hvert af kraftcentrene, ligesom der skal aflægges regnskab, hvor det tydeligt fremgår hvad der er forbrugt på hvert kraftcenter. Det samme gælder hvis der søges om nationale eliteprojekter. Kraftcenterklubben skal føre et separat regnskab for de aktiviteter som foregår i dette regi. Klubben er økonomisk ansvarlig og lederen af kraftcentret er ansvarlig i forhold til DFfR/DRC. ANSØGNING OG GODKENDELSE Ansøgninger om godkendelse af Kraftcenter fremsendes til Danmarks Rocenter, hvor arbejdsgruppen behandler og træffer den endelige beslutning. Side 10

11 Ansøgningen skal være vedlagt og indeholde sæsonplaner, budget, indstilling af trænere og leder, beskrivelse af Idrætsmedicinsk back up samt oversigt over aktivgruppe. Arbejdsgruppen består af Team Danmarks konsulent, DFfR s ungdomslandstræner og DFfR s sportschef. Version september 2013 Side 11

12 BILAG 1: DFFR/DRC STRUKTUR Talent KC Forbunds KC DRC NEP Reservebåde både Satsningsbåde Senior A U23 U19 U18 TALENTKRAFTCENTRE (TALENT KC) Står for udviklingen og motivering af talenter i aldersgruppen år med henblik på udvikling til højeste nationale U17 niveau, Baltic Cup. Talentudviklingen foregår på skift ude i klubberne koordineret og styret af den i området udpeget talentudviklingstræner. Målet er at hjælpe og støtte roerne til et senere skift til et Forbundskraftcentre. FORBUNDSKRAFTCENTRE (FORBUNDS KC) Udviklingsmiljøer for unge fra 16 år, med henblik på udvikling til national/internationalt U19/U23 eliteniveau. Kraftcentrene er placeret i klubber, forbundet har fundet at have den fornødne kapacitet og kompetence til en sådan aktivitet. Målet er at hjælpe og støtte roerne til et på et senere tidspunkt at kunne indgå på Nationale Eliteprojekter. Side 12

13 NATIONAL ELITEPROJEKT (NEP) Nationale Eliteprojekter er udviklingsprojekter for seniorroere, med det formål at uddanne og motivere roer til højeste internationale eliteniveau. Projekterne kan placeres i forbundskraftcentre som TD og forbundet har fundet at have et skærpet krav til kapacitet og kompetence. De nationale eliteprojekter har til formål, i forhold til Forbunds kraftcentre, at hjælpe og støtte roerne til et senere skift til Danmarks Rocenter. DANMARKS ROCENTER (DRC) Udviklingsmiljø for seniorroere, med det formål at uddanne og motivere roer til at opnå højeste internationale elite. Elitecenteret er placeret på Bagsværd og skal så vidt muligt have tilknyttet de i landet bedste kompetencer. Side 13

14 BILAG 2: ROERNES UDVIKLING I KRAFTCENTERET UDVKLINGKONCEPT Kraftcentrenes rolle i udviklingen af roerne bør være at støtte den enkelte roer så individuelt som muligt. Ved at støtte den enkelte roer individuelt sikres at roeren opnår den størst mulige udvikling. Udvikling af roerne skal foregå i henhold til Aldersrelateret Træning i Roning (ATRO) under hensyntagen til følgende: Roerens tekniske udgangsniveau Roerens fysiske udgangsniveau Roerens ambitionsniveau Roerens mentale ressourcer For at sikre udvikling af roerkompetencer bredt er det en fordel, at de bedste roere nogle gange træner med roer der dårligere end dem selv og omvendt. Dette kunne eksempelvis foregå ved at roerne 80% af tiden trænede med roere på samme niveau, 10% af tiden med roere på højere niveau og 10% af tiden med roere på lavere niveau. På den måde sikres en kontinuitet i roernes udvikling samt en hurtigere og bedre udvikling af alle roer i dansk roning. Denne måde at træne på kan benyttes hele året, men kan også være placeret mere koncentreret i en bestemt periode i løbet af træningsåret f.eks. i efteråret, hvor der er mere tid til at se frem mod den kommende sæson. TEST AF ROERNE For at identificere roernes fysiske svage og stærke sider, vil en ugetest kunne give et retvisende billede af roerens nuværende fysiske kapacitet. Normalt køres ugetesten i uge 48 og 9. Ugetesten skal køres på 4 af hinanden efterfølgende dage f.eks. mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, og nedenstående testprotokol følges hver gang: 1. Dag: 6km 2. Dag: 2km 3. Dag: 3x100m + 1x1min 4. Dag: 40min for U19 og 60min for U23 roere (her er det selvfølge alderen i den efterfølgende sæson der er afgørende). Det er vigtigt at roerne kører testen disse fire dage i træk og gør det på samme måde hver gang, for at opnå en valid og sammenlignelig test. Ligeledes er det et krav at testen køres i stationært ergometer. Slides må gerne (med fordel) anvendes i den daglige træning, men altså ikke til testen. Disse tests vil kunne vise hvor der skal optimeres på den fysiske side. Nogle gange vil testrækken også kunne give et billede af hvordan roeren reagerer rent mentalt på disse opgaver. Disse test bør bruges for at få et billede af den øjeblikkelige situation til fortsat udvikling af den enkelte roer. For roere der ønsker udtagelse til U19 og U23 landshold indsendes i løbet af vinteren, i alt to ugetest til ungdomslandstræneren. Den tekniske del vil kunne spottes rent visuelt af træneren. Andre vigtige elementer Udover den fysiske side, kan der ligeledes være et mentalt arbejde for, at forberede roerne til den kommende opgave både på træningsbanen og på kaproningsbanen. Dette kommer særligt i fokus, for de roere, der viderefører deres rokarriere i Danmarks Rocenter. Side 14

15 BILAG 3: INDHOLDET AF EN KRAFTCENTERANSØGNING Der har været tvivl om hvad den enkelte kraftcenteransøgning skal indeholde. Nedenstående er en huskeliste som beskriver et minimum for henholdsvis den Store 2-årlige ansøgning, samt den tilbagevendende 1-årige evaluering og budgetansøgning. 1 - ÅRIG EVALUERING OG BUDGETANSØGNING Hvert år, senest den 1. oktober, skal alle kraftcentre indsende følgende ansøgning, der som minimum skal indeholde: 1. Kort evaluering af sæsonens resultater og projekter (for nationale eliteprojekter skal der være separat regnskab). 2. KC Budget for det kommende år. 3. Udfyldt KC budgetskema (anvendes til TD ansøgning i DRC). 4. Revideret træner liste med alle kontaktinformationer samt uddannelsesniveau, og planlagt uddannelse/efteruddannelse. 5. Oversigt over roere, med navn og alder, fordelt på grupper, herunder forventede projekter for den kommende sæson. 2 - ÅRIG KRAFTCENTERANSØGNING Hvert andet år, senest den 1. oktober, skal alle der fortsat ønsker at være kraftcenter indsende en ansøgning, der som minimum skal indeholde: 1. Hvilken type kraftcenter der søges om. 2. Nuværende niveau og fremtidige målsætninger, samt udviklingspotentiale. 3. Beskrivelse af kraftcenteret, herunder tilknyttede klubber, ressourcer, og lokalforhold for både træning om vinteren og sommeren. 4. Alle under 1-årig evaluering og budgetansøgning tilhørende punkter. 5. Øvrige forhold der kræves ifølge den gældende Kraftcenterbeskrivelse. Når der søges skal det være tydeligt hvad der søges til henholdsvis Talentkraftcenter eller Forbundskraftcenter. Her tænkes specielt på indtægter/udgifter og trænerressourcer. Det skal fremgå hvad der er til hvad både i ansøgning og i evaluering/regnskab. 1 - ÅRIG ANSØGNING OM NATIONALT ELITEPROJEKT Hvert år, senest den 1. oktober, skal alle forbundskraftcentre, der ønsker at have nationale eliteprojekter, indsende en ansøgning (sammen med kraftcenteransøgningen eller evaluering/budgetansøgningen), der som minimum skal indeholde: 1. Beskrivelse af det/de konkrete nationale eliteprojekter, herunder tilknyttede klubber, ressourcer (trænere og roere). 2. Niveau og fremtidige målsætninger, samt udviklingspotentiale. 3. Kort evaluering af sæsonens resultater og projekter (for seneste sæsons nationale eliteprojekter, hvis der var nogle). 4. Budget for hvert projekt for det kommende år. 5. Udfyldt KC budgetskema (anvendes til TD ansøgning i DRC). Nå der søges skal det være tydeligt hvad der søges til. Her tænkes specielt på indtægter/udgifter og trænerressourcer. Det skal fremgå hvad der er til hvad både i ansøgning og i evaluering/regnskab. Side 15

16 BILAG 4: INDRAPPORTERING TIL FORDELINGSNØGLEN Forbundet tildeles midler fra DIF via fordelingsnøglen. Derfor er det meget vigtigt at alle kraftcentre indrapporterer følgende tal senest 1. februar hvert år til DRC. E1 International konkurrence I dette skema indberettes antal rejser for roere og trænere, samt ophold. E1 og E2 kraftcenter bådtransport I dette skema indberettes udgifter til bådransporter til internationale regattaer. E5 Talentudvikling I dette skema indberettes tal for udgifter til talentudvikling af årige i kraftcentrene. Det omfatter bådtransporter, persontransport, ophold og forplejning til træningslejre og weekend samlinger. Det er klubbens/kraftcenterets og roernes egenbetaling til disse aktiviteter der indgår her. Det er vigtigt at disse tal indberette senest 1. februar, men gerne løbende i løbet af sæsonen. Husk der skal altid vedlægges kopi af dokumentation/kvitteringer, da tallene ellers ikke godkedes af revisionen. Side 16