Hvad har vi lært af ISI2015?

Transkript

1 Hvad har vi lært af ISI2015?

2 ft her rter uden stilling punktpå brug rykning venstrekst uden stilling, mindsk ng ndre ns navn og dato : En helhedstænkning gennem projektet Kommunen brugte erfaringerne som et led i implementeringen af folkeskolereformen Skole Der var tegn på forankring og delvis udbredelse på skolerne Lærere Lærerne opnåede nye kompetencer og arbejdede med målstyret undervisning Undervisning Undervisningen handlede om undervisning gennem innovation Elever nulinjen, dsæt > ed / ted og eltet for Enhedens Sidefod Kommune Eleverne udviklede en lang række relevante kompetence og egenskaber 2

3 Personlig Inter-personlig Organisatorisk 3

4 Tværgående temaer Den skjulte læring Innovation og undervisning En didaktisk model for skoleudvikling 4

5 De store udfordringer: forankring og udbredelse 5

6 TID! Implementering Institutionalisering 6 Initiering ˮNoget af det, jeg er gladest for, det er at se, at den pædagogiske tilgang til innovation, det er blevet en del af en hverdag Nu gør vi nye ting i ISItanken. Der ligger bare noget DNA, som er der. Det er sjældent, at vi implementerer noget over fem år så intensivt. Der er meget hjerteblod i det.

7 Den korte historie Det intenderede projekt Den effektuerede del af projektet Det realiserede projekt De uproduktive dele af projektet De uforudsete dele af projektet 7

8 Den korte historie Fx Undervisning for innovation, Naturfaglig kompetencer, Integration Fx Undervisning gennem innovation, Science, Samarbejde med erhvervsliv Det realiserede projekt Fx Integration, Faglig sparring på skolerne Fx Inklusion, Målstyret undervisning Folkeskolereform 8

9 Lærerteams og kritisk masse Det tager lang tid at ændre undervisningspraksis. Nogle er rigtig dygtige til det. Vi har haft en kerne af de samme lærere, der har været afsted, og så har vi haft nogle, der har været med nogle år. Det gør nogle nysgerrige, når vi kommer rundt og får brugt det rundt på skolen, og når ISI-lærerne kommer ud i nogle andre teams med eleverne og prøver nogle ting af i praksis. Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at det har ændret undervisningspraksis i hele lærerteamet. Men der er motivation til at prøve ISI af. Vi er i gang med en udviklingsproces, hvor vi prøver ISI af, så vi bliver dygtigere til at have den innovative tilgang. 9

10 Fælles sprog og forståelse Altså, jeg kommer på kursus, og så skal jeg så hjem og videregive hele den her fantastiske del til nogle andre. Det kan man jo ikke Hvis begge to havde været afsted, så har man et fælles sprog om, hvad det handler om. Men vi har ikke noget fælles sprog, og det er svært at få et fælles sprog. Og jeg kan ikke komme hjem med alle indtrykkene, fordi det er jo ikke samme kontekst. 10

11 Modstand ˮDer var meget modstand fra vores kollegaer, som er humanister. Arbejdet fyldte for meget, og de kunne ikke og vidste ikke noget om det og var meget utrygge ved det. Og så tilbød vi faktisk at gå ind og være mentorer. For selvom man har dansk i 3. klasse, så kan man godt gå ind og lave noget naturfag. Og det var en succes. De blev trygge ved det, vores kollegaer. Siden den dag har vi faktisk ikke hørt så meget brok.ˮ 11

12 Betydningen af ledelse Vi har været kendt som ISI-gruppen. Og jeg vil vove den påstand, at der er ikke én eneste af de andre lærere, der ved, hvad vi har lavet. Og jeg tror egentlig ikke, at det er meningen med sådan et kæmpe projekt, at det kun skal give værdi for fire-fem lærere ud af 60. Så vi har en udfordring. Og den skyldes nok, at der ikke ledelsesmæssigt er blevet samlet nok op på det. ˮHvis vi forsvinder, så stopper det her jo. Derfor er ledelsen nødt til at have nogle visioner i forhold til, hvad sker der i det her projekt? Hvordan skal ISI fortsætte?ˮ 12

13 Kontakten til omverden Det er nemmere at sige, at vi er en åben skole, end at være det. Samarbejde med folk udefra kræver rigtig meget planlægning [ ] for det er ikke så nemt at få kontakt til det omkringliggende samfund.ˮ Og det er da også irriterende for en virksomhed, hvis de bliver kontaktet af 20 forskellige lærere. Hvordan er det lige, at vi skal finde en balancegang? Der har jeg f.eks. været inde og tale med kommunen om, at det måske er en idé, at det er dem, der formidler kontakten 13

14 Den kommunale involvering ˮ[ ]der er ikke nogen tvivl om, at som skole alene, der er det svært at starte op med sådan noget her. Også bare vores netværk. Det vedligeholder vi jo. Og det er også vigtigt, fordi ellers så falder vi jo tilbage i noget af det, vi har gjort tidligere. Vi inspirerer jo hinanden.ˮ 14

15 Kapacitet for udvikling Initieret Implementeret Institutionaliseret Personlig Inter-personlig Organisatorisk 15

16 Kapacitet for udvikling Initieret Implementeret Institutionaliseret Personlig Inter-personlig Målstyret undervisning Innovationskompetence Teamsamarbejde Aktionslæring Fælles sprog Organisatorisk Årsudstilling/ kontakt til omverden Kommunal bevågenhed Ledelsesengagement 16

17 Kapacitet for udvikling Initieret Implementeret Institutionaliseret Personlig Målstyret undervisning Innovationskompetence Inter-personlig Teamsamarbejde Aktionslæring Fælles sprog Organisatorisk Årsudstilling/ kontakt til omverden Kommunal bevågenhed Ledelsesengagement 17

18 Kapacitet for udvikling Initieret Implementeret Institutionaliseret Personlig Målstyret undervisning Innovationskompetence Inter-personlig Læringscenterteam Teamsamarbejde Aktionslæring Fælles sprog Organisatorisk Science valghold Årsudstilling/ kontakt til omverden Kommunal bevågenhed Ledelsesengagement 18

19 Kompleksitet 19

20 Mere end det, vi kan måle Jeg synes, at det er svært, i forhold til hvad der er vores mål. Også i forhold til vores afgangsprøver. Hvad har vores elever lært rent fagligt, som de skal kunne argumentere for? Jeg synes, at det er svært som lærer at holde styr på, hvad er det, de kan? 20

21 Vigtigheden af de afledte effekter 21

22 En model for skoleudvikling 22