Professionelle blandt selvmordstruede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionelle blandt selvmordstruede"

Transkript

1 Professionelle blandt selvmordstruede Projekt-afrapportering af Professionelle blandt selvmordstruede - et udviklingsarbejde af undervisningen i selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne, Social- og Sundhedsskolen Vejle Amt. Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem Kolding Pædagogseminarium og Social og sundhedsskolen, Vejle Amt, ved Kirsten Skaastrup og Inge Larsen. I projektperioden

2 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Ideen samarbejdet tilrettelæggelsen 3 Opsætning af forumteater..4 Gennemførelse af de 4 temadag.6 Forumteater i praksis uddrag fra projektopgave 9 Erfaringsopsamling 11 Plan for implementering 12 Perspektivering...13 Anvendt litteratur

3 Ideen Med henvisning til vores projekt beskrivelse, var ideen at udvikle undervisnings-metoden, forumspil som læringsform, i undervisningen af forebyggelse af selvmord på Social- og sundhedsuddannelserne i Vejle Amt, i et samarbejdet med Kolding pædagog seminarium(kps) Samarbejdet Samarbejdet med Kolding pædagog seminarium var vigtigt da de havde en ressource i.f.t. forumteater, Kirsten Skaastrup. Det har været meget givende, især at bringe disse to faggrupper sammen, men vi opdagede også vanskeligheder med at få koordineret kalender, semester- og læseplaner, dette har forsinket den oprindelige projekt tidsplan. En gruppe på ti studerende fra KPS valget at skrive deres Forsøgs og Udviklingsprojekt om dette tema Selvmordsforebyggelse og forumteater hvilket er en udvidelse af projektbeskrivelsen, dette betød også at vi her havde et hold skuespillere som arbejdede med at udvikle forumspillene. Kirsten Skaastrup (KS) og undertegnede mødtes indledningsvis tre dage, hvor vi fik snakket os ind på hinanden, og vores forestilling om dette projekt, diskuterede forumspillets muligheder, lavede projektplan, planlagde temadagenes indhold og form, her opstod også ideen til at inddrage studerende fra KPS til at forestå forumspillet og lade det være en del af deres Forsøgs og Udviklingsprojekt. KS har så efterfølgende instrueret denne gruppe i forumspillet. Vi har undervist sammen på de fire temadage og haft livlig kontakt på mailen og et enkelt møde imellem temadagene for at justere. Som baggrundslitteratur i.f.t forumteater brugte vi Du har hovedrollen i dit liv, Katrin Byreus. Vi købte også et skuespil Tag trappen om unge og selvmord som dog ikke er anvendeligt til forumspil. Desuden deltog vi i en konference sammen på Vejlefjord center med Ida Koch, overskriften på dagen var: Selvmordstruede unge - den professionelles rolle og ansvar. Tilrettelæggelsen I projektet Professionelle blandt selvmordstruede planlagde vi fire temadage. De første to temadage var i indholdet ens men forskellige i deres struktur. Begge dage skulle tjene til afklaring af os som projektudviklere og hvordan metoden forumteater kan indarbejdes i undervisningen. Målgruppen på de første to dage var hhv. 12 og 16 Social- og sundhedsassistent elever fra Grunduddannelsen, her var der både en fakta del og forumspil. Den 3. og 4. temadag adskilte sig fra de to øvrige da vi her havde skuespillere til at spille forumspillene dermed blev det nærmere det vi oprindeligt havde ønsket. Den 3. temadag var for 25 Social- og sundhedsassistent elever på opskoling. Disse elever havde modtaget teoretisk undervisning om selvmordsforebyggelse på et tidligere modul. Derfor kunne hele dagen bruges på den oplevelses orienterede del; forumspil Den 4. temadag blev gennemført for et hold pædagogstuderende på KPS. Også kun den oplevelsesorienterede del, forumspillet, de havde dog ikke forud haft undervisning om selvmordsforebyggelse 3

4 På de sidste to temadage deltog en gruppe studerende fra Kolding Pædagog seminarium, som i forbindelse med deres Forsøgs og udviklingsarbejde havde valgt at arbejde med Forumteater modellen og selvmordstruede unge. Denne gruppe studerende skulle tilegne sig viden om selvmordsproblematikken og få kendskab til problemstillingerne omkring selvmordstruede unge. Derudover skulle de udarbejde et/flere forumspil, som har den centrale problemstilling i fokus. Dette forumteater spilles for dels studerende på KPS og dels for elever på Social- og sundhedsskolen. Forumteatret Forumteater, som vi kender det, har eksisteret i ca. 30 år. Formen er udtænkt af den brasiliansk fødte skuespiller og sceneinstruktør Augusto Boal. Ideen var oprindeligt, at lave et teater som udelukkende henvendte sig til samfundets undertrykte. Derfor blev forumteater også omtalt som De undertryktes teater Augusto Boal definerer selv forum-modellen således: Et teater som ikke er didaktisk i gammeldags betydning af ordet, men derimod pædagogisk i betydningen af kollektiv læring. Ifølge Niels Damkjær, sceneinstruktør og oversætter af Lystens regnbue af Augusto Boal, er forumteknikkerne meget frugtbare. De fører til stærke og ofte helt overraskende nye muligheder når f. eks. den skjulte dagsorden i situationen kommer frem i lyset. I de fleste tilfælde er der også opstået bemærkelsesværdige sidegevinster i form af radikal forbedring af samspillet mellem deltagerne og i niveauet for deltagernes selvindsigt og selvtillid. Opsætning af forumteater I forumteatret er der nogle vigtige elementer som er uundværlige i forhold til det pædagogiske arbejde. Der skal naturligvis være et emne eller en konflikt som henvender sig til den gruppe af tilskuere der er til stede. Problemstillingen skal være meget klart defineret fra start. Det skal være meget gennemskueligt hvor og hvem der er offer, dog kan der godt opstå flere problemstillinger i løbet af stykket. Problemstillingen er samlingspunktet i forumteatret. Det er egentlig meningen, at stykket skal ende dårligt, men man kan sagtens lade slutningen stå åben, så det er op til den enkelte at fortolke. En vigtig brik i er jokeren. Denne virker som ordstyrer i stykket, og jokeren er den der bestemmer hvem og hvornår skuespillerne skal skiftes ud. Man kan vælge imellem to modeller: Vi spille stykket helt til ende, hvorefter vi starter forfra og tilskuerne redigerer. Vi lader tilskuerne rette i det egentlige spil. 4

5 I forumteatret er det meningen, at publikum skal have mulighed for at ændre handlingen. Dette sker ved, at man råber stop når man har et forslag til ændring. Her går jokeren ind og styrer, ved at sætte skuespillerne i gang med at spille det der er blevet foreslået. Den enkelte skuespiller har på forhånd fået en veldefineret rolle. Denne rolle skal være så fast, at skuespilleren skal kunne gennemskue rollens personlighed og handlemønster. Rollerne i stykket kan ikke bare sådan ændres. Det skal være så realistisk som muligt. Derfor kan man heller ikke ændre rollernes personligheder og kompetencer. D.v.s. at en bekymret pædagog ikke pludseligt kan blive ligeglad, men må fastholde sine bekymringer. Det er så op til publikum, at give rollen mulighed for personlig vækst, ved at give gode råd og lignende. Det er dog også muligt, at bytte plads med skuespillerne. D.v.s. at man som publikum kan blive en del af spillet, dog uden at ændre rollen markant. For at et forumteater skal blive vellykket er det en god ide, at lave en form for opvarmning. Her kan man bruge en lang række lege. Meningen med opvarmningen er, at komme lidt tættere på samtlige deltagere både publikum og skuespillere. Dette løsner op for den afstand der naturligt er overfor fremmede mennesker. Der skal være plads til den enkelte og dennes ideer. Derfor skal der også være plads til at lave fejl, uden at dette bliver et problem. Der skal være et stort engagement og stor lyst hos alle deltagere. Det handler i meget høj grad om improvisation, hvilket kan være meget svært. Derfor skal der være en stemning af accept og tryghed. Der er især jokeren, der skal skabe denne atmosfære. Jokerens opgave Jokeren er en slags bindeled mellem publikum og aktører. Det er jokeren, der informerer om regler og handling, og jokeren virker som ordstyrer. Som tidligere nævnt, er det også jokerens opgave, at skabe en positiv stemning i salen. Det er vigtigt, at tilskuerne er trygge, da det gør det knap så skræmmende, at sige noget og ikke mindst at gå på scenen. Jokeren kan selv stoppe spillet hvis ingen andre gør. Her går det så ud på, at få spurgt ind til problemets kerne på en måde så man ikke lægger ord i munden på publikum. Det er helt op til jokeren hvilke forslag der skal bruges for at spillet kan gå videre. Det er også dennes opgave, at vælge hvem og hvornår rollerne skal byttes ud. Jokeren skal sørge for, at der kommer en konstruktiv debat i gang omkring spillets handling. Det er vigtigt, at der bliver samlet op og debatteret når spillet er slut. 5

6 Gennemførelsen af de fire tema dage. 1. og 2. temadag Vi havde et 200 kvm. stort undervisnings lokale, indrettet med relevante bøger fra litteratur listen, diverse pjecer, aktuelle artikler og forskellige henvisninger til web-adresser. Det udarbejdede kompendium om selvmordsforebyggelse samt pjecen En udvej forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Vejle Amt blev uddelt til alle. I lokalet var der til 16 pc er med netadgang. Indhold 1. temadag: 1. Præsentation af undervisere, projektet og selve dagens indhold: 2. Gennem brainstorm sætte fokus på diverse dilemmaer og på denne måde få startet dagens tema, selvmordsforebyggelse, udfra egne erfaringer. 3. Fremvisning af videoen : Det tavse Råb. Herefter kort summegruppearbejde om deltagernes reaktion på videoens indhold. 4. Opvarmningslege. Oplæg til Forumspil konfliktløsning, Gruppearbejde om situationsspil. Spil-gennemførelse og løsningsforslag 5. Oplæg om selvmordstruede. Begrebsafklaring, viden om suicidal adfærd, hensigtsmæssige reaktioner m.m. Samt en række facts: hvor mange, målgrupper m.m. 6. Afslutning, opsamling og evaluering af dagen Indhold 2. temadag: 1. Præsentation af undervisere, projekt og dagens program. 2. Fremvisning af videoen : Det tavse Råb. Herefter kort summegruppearbejde om deltagernes reaktion på videoens indhold og debat i plenum. 3. Oplæg om selvmordstruede. Begrebsafklaring, viden om suicidal adfærd, hensigtsmæssige reaktioner m.m. Samt en række facts: statistikker, målgrupper m.m. 4. Opvarmningslege. Oplæg til Forumspil konfliktløsning, Gruppearbejde om situationsspil. Spil-gennemførelse og løsningsforslag 5. Afslutning, opsamling og evaluering af dagen. Vi valgte den første dag at starte med de erfaringer der var blandt deltagerne, vi havde, som planlæggere tænkt ved denne læreproces at det bliver tydeligt, hvad man ikke ved og derfor når et tilfredsstillende lærings - mål. Dag to valgte vi, på baggrund af evalueringer fra 1.dag at tage oplægget først inden vi gik over til forumspillet, dette skabte en ramme og gav en bedre sammenhæng. Vi udelod brain-stormsdelen som punkt, men lod diskussionen efter filmen fylder mere og brede sig til egne erfaringer. Fælles for de to dage: Filmen Det tavse råb Fakta - delen et oplæg, som indeholdt både begrebsafklaringer, handlingsanvisninger, statistikker m.m. Et oplæg, tog udgangspunkt i det udleverede kompendium, som kunne understøtte oplægget. 6

7 Indhold i kompendium: Målgrupper Definition på selvmord Fakta og myter om selvmord Definition på selvmordsforsøg Fakta om selvmordsforsøg Statistikker og metoder Forklaringsmodeller Risikofaktorer og risikogrupper Hjælpen og nogle hjælperegler Henvendelsessteder Forebyggelsesprincipper Etik, værdier, menneskesyn og holdninger til selvmord En liste over henvendelsessteder Litteraturliste på både skøn og faglitteratur Relevante web- adresser Opvarmning til forumspil: Denne del er vigtig at have med, lege der opfordrer til legelyst og mod, der er brug for legelyst, engagement og frivillighed for at kunne praktisere forumspil på en meningsfuld måde. Der var meget opbakning til opvarmnings - legene, som på den måde virkede frigørende og fik løst op for det kropslige aspekt inden rollespillene. Vi lavede øvelser med opmærksomhed på kropssprog åbent/lukket kropssprog, høj/lav status m.m. Oplæg til og fremvisning af situationsspil forskelligt for de to dage. Det var eleverne selv der skulle skabe forumspillene og være skuespillere, vi afprøvede to modeller. 1 dag. På forhånd var givet 3 eller 4 roller og deres grundlæggende holdninger til hinanden. Stedet og relationen i mellem dem var ikke givet, og spillerne havde derfor frit valg i forhold til stedet og handlingens specifikke indhold. Spillene fungerede godt, men de satte ikke meget på spil, og det var derfor vanskeligt at få flyttet opfattelserne eller givet nogle hensigtsmæssige anvisninger på, hvad man skal stille op, når man møder en person, som er meget ked af det. Dette blev til mere traditionelle rollespil og ikke det vi ønskede at opnå. 2. dag Denne gang var spiloplæggene mere udførlige. Således var stedet, relationen og holdningen bestemt. Det betød at grupperne hurtigere kunne komme i gang med at diskutere indholdet i spillet, da de ikke skulle bruge tid på at finde på. Alle grupperne spillede frem til et højdepunkt, stoppede spillet og bød ud til publikum, at nu ville de gerne guides til handlemåder. Her kom mange bud, deltagerne var meget engagerede og spillerne optagede af udføre instruktionerne. Dette kom lang nærmere forumspils-modellen. 7

8 Justeringer mellem dag 1 og to. Efter første dag besluttede vi os for at ændre i dagens struktur samt ændre i de spilleoplæg, som deltagerne skulle arbejde med. Vi ville med spilleoplæggene lægge mere op til fælles løsning, således, at man i gruppen skulle stoppe spillet, når man nåede til konfliktens højdepunkt. Dette for at nå tættere på forumteaterets arbejdsmetode. Det havde vi i første omgang ikke ment muligt, når skuespillerne var eleverne selv, men efter den første dag, kunne vi se, at det ville kunne lade sig gøre. Spilmæssigt fungerede dag 2 bedst, det blev meget tydeligt hvor vigtigt det er at rollerne er klart definerede, ellers bliver det mere et rolle spil end et forumspil. Opvarmnings - legene gik efter sammen koncept, som dagen før og med samme engagement. Vi fravalgte dog kropssprogs og statusøvelserne, da deltagerne dagen før ikke havde fundet hjælp i de øvelser. Det havde taget fokus og de mente, der var for mange dramaaspekter i oplægget til legene. Dagene fik en positiv reaktion. Alle synes, dagene havde været interessant og oplysende. Situations/forum-spillene havde givet stof til eftertanke. Dog var der et udtalt ønske om mere tid da det er et stort emne. 3. temadag opskoling til SSA og studerende fra KPS Denne dag var anderledes en de to forgående af flere grunde. 1. Social- og sundhedsassistent eleverne var opskolingselever, dvs. gamle sygehjælpere aldersspredning år alle med mange års erhvervserfaring. 2. SSA eleverne havde på et andet tidspunkt i deres uddannelses forløb modtaget undervisning i selvmordsforebyggelse, derfor udlod vi fakta-delen og havde hele dagen til forumspilsmodellen. 3. Deltagelse af 10 studerende fra KPS som havde valgt dette emne Selvmordsforebyggelse via forumspil til deres forsøgs og udviklingsprojekt. Dagen forgik i en gymnastiksal. Vi vil anbefale at have opmærksomheden på lokalet. Det er nødvendigt at have en sal/stort rum af en slags, både i.f.t. at kunne lave opvarmningslege mm., og at kunne indrette en scene sætte tilskuerne i en flok og ikke ved borde, er også nødvendigt. Præsentation af deltagere, dagens formål og program, opvarmningslege, forumspil og efter diskussion af temaet. Denne dag var ren forumteater og det vi ideelt ønskede at opnå, her havde vi en gruppe (studerende fra KPS) der var aktører/skuespillere og som på forhånd havde indøvet forumspillet. Dette må siges at være ideelt, da der så ikke bruges tid i undervisningen til at konstruerer spillene. Vi startede igen dagen med en række opvarmings-lege som vi igen så var vigtige til at bringe deltagerne i en afslappet/frigjort stemning, og i dette tilfælde at blive introduceret for hinanden. Der blev nu gennemført to spil med suicidal-adfærd. Igen afprøvede vi to modeller. Det første hvor der kunne afbrydes af publikum fra start til slut og det andet hvor hele spillet blev gennemført, kort summe pause og efterfølgende genspilning hvor der så kunne rekonstrueres hvor publikum ønskede en ændring. Den sidste model var i vores tilfælde den bedst egnede den skabte mest aktivitet blandt deltagerne og gav også eleverne lyst til at indtage skuespillernes plads. Efterfølgende uddrag fra de pædagogstuderendes projektopgave: 8

9 Forumteater i praksis uddrag fra projektopgave Vi var10 studerende og en dramalærer fra Kolding Pædagogseminarium som drog til Fredericia, for at afprøve forumteatret i praksis. Vi havde aftalt med Social og sundhedsskolen, at vi ville opføre to spil omhandlende selvmord og suicidal adfærd. For os var projektet den praktiske del af vores forsøgs og udviklingsarbejde på fjerde semester. Tilskuerne til stykket var ca. 25 sygehjælpere, som var under videreuddannelse til social og sundhedsassistenter, derfor var det også et modent publikum med masser af erfaring. Intentionen med at tage stykket med til SOSU-skolen var, at afprøve modellen for at vi, for det første, kunne få en fornemmelse af hvad forumteater er i praksis. For det andet at afprøve dette i et forum, hvor vi på forhånd havde en forventning om, at publikum ville kunne bidrage verbalt såvel som fysisk. Vi havde forberedt to spiloplæg. Begge oplæg indeholdt fire roller og en joker. Vi brugte mandagen inden besøget på at øve stykkerne igennem. Vi fik forholdsvis hurtigt delt rollerne ud, og gik i gang. Vi blev delt i to grupper, en til hvert s piloplæg. I grupperne brugte vi tid på at forme figurerne, så de blev karakteriseret. Derefter spillede vi stykkerne igennem nogle gange under vejledning af vores lærer. Vi havde besluttet, at vi ville varme op med nogle lege, som vi på forhånd havde bestemt. Disse lege havde det formål, at alle deltagerne blev blandet med hinanden, og at paraderne blev sænket en smule. Legene var cowboy bang bang, navneleg og æsel. Da vi havde leget i ca. en halv time, begyndte vi at stille borde og stole op til stykket. Kirsten Skaastrup informerede om hvad forumteater er, og om hvor vi som studerende rent fagligt stod. Hun informerede kort om reglerne i spillet, hvorefter stykket gik i gang. Jokeren i det første stykke præsenterede rollerne hvorefter de gik i gang. spiloplæg: I er tre sundhedsassistenter, som arbejder på et plejehjem. På stue 23 bor Else. Hun er 83 år, fejler ikke noget, men får ikke så tit besøg af sine børn, savner sin mand, og snakker tit om, hvordan hun vil begraves m.m. Jette er irriteret over, at Else tager så meget tid. Hun kan vel forstå, at de ikke har tid til kun at snakke med hende. Helle mener, at de skal få fat i familien, da hun er alvorligt bekymret for Else. Hun er bange for, at hun kan finde på at tage sit eget liv. Dorthe synes Helle overdramatiserer og mener, de skal give Else lidt mere opmærksomhed, tale lidt mere med hende og opmuntre hende til at tage del i hjemmets aktiviteter. I dette stykke havde vi valgt at jokeren skulle stoppe ca. midt i handlingen, hvorefter publikum kunne komme på banen. Vi havde lavet spillet, så den ældre kvinde ikke var selvmordstruet, men havde en form for depression. De tre sundhedsassistenter var delt således, at en var nyuddannet og meget bekymret (Helle), en var neutral (Dorthe), og en var utilfreds med den mængde tid der blev brugt på Else 9

10 (Jette). Der var bred enighed blandt publikum om, at Else ikke var selvmordstruet, men at der skulle bruges en del tid hende. Der var stor forståelse for, at Helle var så bekymret, da hun manglede erfaring indenfor området. Der blev lagt meget mærke til Jette. Hun virkede meget provokerende og meget svær at få til at ændre adfærd. Flere forsøgte endda, at bytte plads med Dorthe for at forsøge at få Jette til at lytte. Med uden held, hvilket ikke var overraskende, da Jette var meget strid. Hun blev ved med at afbryde, og fortolkede frit efter eget hoved. Efter noget tid blev hun simpelthen sendt hjem, dog med en vis forståelse for hendes irritation over overarbejde pga. Helles manglende dømmekraft. Da der kom et forslag fra salen om direkte at spørge Else om hun tænkte på at skade sig selv, blev Helles rolle skiftet ud, hvorefter spørgsmålet blev stillet. Der blev diskuteret en del om, hvor svært det rent faktisk var at spørge ind til selvmord. Da vi ikke har noget kendskab til ældre på plejehjem, spurgte vi publikum, om det overhovedet kunne lade sig gøre at begå selvmord på et plejehjem? Det viste sig, at flere havde oplevet problemet, og at mulighederne var mange for at tage sit eget liv. spiloplæg: Vi er på et psykiatrisk bosted. Jan er meget krævende og til tider truende. Han truer med at tage væk og aldrig komme tilbage. Han vil ikke snakke, for der er ingen, der kan forstå ham. Bo bor også på bostedet. Han er gode venner med Jan, men er bange for ham. Han vil gerne have personalet til at gøre noget. Grethe prøver at berolige Bo, og mener ikke Jan vil lave andet end have opmærksomhed, og er træt af at Jan fylder så meget. Karen er derimod ret nervøs og mener ikke, at Jan udstikker tomme trusler. Hun prøver at få Grethe med på, at de skal gøre noget.. Dette stykke havde vi valgt at spille til ende, hvorefter vi startede forfra. I anden omgang var det så publikum der skulle komme med ideer. Vi spillede sådan, at Grethe og Jan havde en samtale, hvor Jan sidder ved den ene ende af bordet, mens Grethe står med ryggen til ham og læser nogle papirer. Bo er som sagt meget bekymret, og holder tilsyneladende meget af Jan. Karen, den anden pædagog på stedet, er mere lydhør over for de ting som Bo fortæller om Jan. Hun vil meget gerne hjælpe, og mener at der er en potentiel risiko for at Jan gør skade på sig selv. Stykket endte med, at Jan begik selvmord. Jokeren stillede spørgsmålene: hvad kunne vi have gjort anderledes? Kunne vi have reddet Jan gennem et andet handlemønster? Herefter begyndte anden gennemspilning. Alle var meget frustrerede over den måde hvorpå Grethe behandlede Jan. Derfor begyndte forslagene med det samme at strømme ind. Det positive ved stykket var, med den store viden fra publikums side, fik vi en god dialog i gang. Der var stor gensidig respekt omkring det vi foretog os. Tilskuerne var meget overraskede over, hvor meget de skulle reflektere over deres handlinger. De blev klar over, hvor meget tavs viden de indeholdt, og hvor vigtigt det er at sætte ord på denne viden. 4. temadag for pædagogstuderende ved KPS Denne dag blev gennemført som 3. temadag, dog var spiloplæggene lavet udfra situationer i en ungdomsklub. 4 studerende fra gruppen var aktører og havde indøvet spillene på forhånd. 10

11 De studerende havde ikke nogen speciel viden om selvmord og det blev her meget tydeligt hvor vigtigt det var at skuespillerne havde en bred viden om emnet, når/hvis forumteater skal bruges som læringsform lige som tematankegangen med for- og efterdiskussion af temaet er vigtig, når den generelle viden blandt publikum er lille. Erfaringsopsamling Af de to første dage, må vi som undervisere konkludere, at opbygningen af dag to var bedst, ved at starte med fakta-delen blev rammen sat, rollerne var defineret i spillene, hvilket skabte mere tid til forum-spillet og dialog. 6 lektioner er i underkanten når der både skal være en fakta-del og forumspils formen, hvor eleverne selv skal have tid til at konstruere spillene. Ved den mundtlig evaluering på dagene, var der mange positive tilkendegivelser og meget begejstring over selve formen. 3. dagen med kun forum teater, var meget succesfuld, den viste at forumteatermodellen er ideel i forhold til en kompleks problemstilling som selvmord, men også til at øve sig på at agere i en situation, som man aldrig kan være forberedt på. Her lavede vi efterfølgende en skriftlig evaluering hermed et par uddrag : Det var en dag som fik mig til at tænke over hvor vigtigt det er at turde være ærlig i samværet med den selvmordstruede, lærerigt at være aktiv i at løse et fælles problem spændende og nytænkende måde at arbejde på En ny måde at belyse tingene på tvungen til at sætte teori på.en dag hvor vi har fået indblik i at vi har en del tilfælles med pædagogerne. Et samarbejde der med fordel kan udvides Lis Larsen En rigtig god dag. En god måde at opleve et læringsmiljø på jeg husker det jeg har set og hørt bedre på denne måde, end hvis jeg skulle læse det Inger Rasmussen Det gav en viden om hvor jeg selv stod og en lære omkring min teoretiske viden, som jeg var glad for at afprøve sammen med pædagogerne. Forumteater ville på længere sigt være en god måde at ryste SSA er og pædagoger sammen på, da de jo er samarbejdspartnere ude i psykiatrien Birgitte Det var en rigtig god dag. En god måde at fortælle, hvordan tingene kan tackles på eller ikke! Det var for mig en dag der satte noget i sving. I kan godt fortsætte i den bane. Inge Smed En spændende dag, hvor mange tanker blev vendt. Udfordrende at arbejde sammen med en anden faggruppe. Bente Det at en gruppe studerende har vist interesse for emnet selvmord samt forum teater modellen, og skrevet deres Forsøgs og Udviklings projekt om dette, synes vi har føjet en ekstra dimission til dette projekt og fået bredt det videre ud end først antaget da vi påbegyndte projektet. For at kunne arbejde med forumteater i ren form er det nødvendigt at have en viden om og kompetencer i at anvende denne metode. Dette specielt hvis man skal kunne træne/instruere kursister i selv at spille forumspillet, ellers bliver det en mere tillempet form i retning af situationsspil. Det er nødvendigt som joker både at have en stor/bred viden om emnet samtidig med at man har kompetencer til at lede et forumspil. 11

12 Som leder gælder det om at have tiltro til sin egen evne til at formidle selve ideen med forumspil og at vise fortrolighed og respekt for de forskellige måder, som deltagerne vælger at tilegne sig metoden på. Lederens interesse og energi har stor betydning for resultatet af gruppearbejderne. Et forum spil bør have: En tydelig konflikt, som angår publikum Tydeligt definerede roller En spilletid på 5-10 min En dårlig slutning Vi har erfaret at perspektivet forstørres ved anvendelses af forumspils metoden, alle bliver meget aktive, indtager spillers rolle eller giver forslag der afprøves, eleverne bliver meget engagerede og metoden skaber mulighed for at koble erkendelser med handlinger der straks kan afprøves. Det sætter hjerne og hjerte i spil på en gang, viser hvordan man måske ofte handler meget ubevidst i praksis, og giver dermed optimal mulighed for at reflekterer på egen praksis. Deltagerne inspireres af hinandens løsningsforslag, hvor alle lærer af hinanden og de gode løsninger udvikles som en kollektiv proces. Kort sagt skaber forumteater i høj grad øget selvindsigt og viden om egne reaktioner, samt en konstruktiv afprøvning af deltagernes egne handlemønster. Netop forumspillets læringsform (ikke belærende) skabte en unik situation hvor værdier, holdninger menneskesyn og kommunikationen trådte tydeligt frem og dermed kunne sættes til debat. Undersøgende spørgende Kan man sige sådan? kom vi ind til benet af hvad der er svært, for os alle, og deltagerne kunne på egen krop mærke hvad/hvor det var svært, og fik dermed en øget bevidsthed om egne barrierer og viden om hvad de skulle arbejde med i sig selv. Distancen hvor man udtaler sig korrekt og siger det rigtige blev brudt. Plan for implementering Vi er begejstrede for at arbejde med denne metode, især ser vi den velegnet til mere komplekse problemstillinger som fx selvmord. Dette gør at vi nu uddanner 4 undervisere i forumteatermetoden. To fra Social- og sundhedsskolen og to fra Kolding Pædagog seminarium. På Social og sundhedsskolen uddanner vi en underviser fra hhv. kursusafdeling og fra grunduddannelsen. For at sikre implementeringen har vi valgt at inddrage en interesseret og erfaren underviser fra grunduddannelsen på Social- og Sundhedsskolen, denne kompetenceudvikling kommer til at foregå i uge 43. Derved har vi på Social- og sundhedsskolen to kompetente undervisere i.f.t. forumspil, når der står forebyggelse af selvmord på skemaet. Undervisningen vil fortsat have en fakta del, men forumspillet skal også inddrages, til denne del benyttes en af de forumspils-uddannede undervisere til at stå for den selvmordsforebyggende undervisning sammen med den oprindelige underviser, både på Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent uddannelsen. På denne måde kan kendskabet til forumspillet udbredes i vores organisation. Social- og sundhedsskolen er en team-baseret organisation med to afdelinger i hhv. Fredericia og Horsens. Undervisningen forgår tema-organiseret og undervisningen i selvmordsforebyggelse skal derfor inddrages i sammenhæng med de relevante temaer. 12

13 For at kunne inddrage projektets erfaringer samt sikre implementeringen heraf, i den selvmords - forebyggende undervisning på de forskellige niveauer, har jeg i samråd med ledelsen planlagt at deltage på team-møder i løbet af efteråret. Dette for at få en dialog i de enkelte teams, mhp. konkrete aftaler og muligheder. Da forumspils metoden også er en meget anvendelig metode til undervisning på tværs af niveauer, planlægger vi, udover den obligatoriske undervisning, at temaer som selvmordsforebyggelse, forebyggelse af vold, konflikthåndtering mm. udbydes som valgfag på tværs af niveauer. Kursus og Udviklingsafdelingen afholder en tema-eftermiddag på skolen Professionelle blandt selvmordstruede evt. i samarbejde med KPS, hvor interesserede fra social og sundhedsområdets praksis kan deltage. For at nå Social- og sundhedsskolens øvrige samarbejdspartnere laves der en kortere beskrivelse/omtale af dette projekt som bringes i vores elektroniske nyhedsbrev i oktober måned. Desuden er det planen at lægge indhold og erfaringer fra dette projekt på vores hjemmeside. Perspektivering Den 3. temadag i dette projekt, med studerende fra KPS og elever fra Social- og Sundhedsskolen, viste at mødet i et læringsrum mellem disse to faggrupper havde meget stor effekt i.f.t. erfaringslæring. Det fælles sprog der kan skabes via sam-undervisning, hvilket også giver indsigt og forståelse disse faggrupper imellem som er givende i.f.t. senere tværfagligt samarbejde i praksis. Vi oplevede på 3. dagen en erfarings og videns-deling, som udvidede de studerende/elevernes forståelse og indsigt i den professionelles rolle i det selvmordsforebyggende arbejde. Vi ser det som muligt at arbejde på at lave undervisningsdage sammen for disse to faggrupper, i form af konferencer med work-shops, temadage mm. hvor vi kan blande pædagoger og Social-og sundhedsassistenter, Da vi også samarbejder med Kolding Pædagogseminarium i andre projekter, blandt andet om Lederspiren en lederuddannelse, Vold som blind passager og Vold på spil om voldsforebyggelse i social og sundhedssektoren, skulle det være muligt. Blot kræver det uhyre god og langsigtet planlægning, når to forskellige uddannelsesinstitutioner skal have læseplaner og skema tekniske forhold til at passe sammen. I kursus og udviklingsafdelingen arbejder vi på at kunne lave forløb, hvor valgfagsdage udbydes til deltagere fra praksis, dette endnu kun på tankeplanet, temaet selvmordsforebyggelse vil være et oplagt emne til sådan et forsøg. Vi ved fra andre projekter, at det er meget givende for eleverne at være sammen med mennesker med stor praksis erfaring, erfaringer formidles og der opstår en form for sidemandslæring. Vi tror at det vil være inspirerende både for kursister, og ikke mindst for undervisere at skulle samarbejde om planlægningen af sådanne forløb. At lave tema undervisning på tværs uddannelser, niveauer og/eller deltagelse fra praksis, vil være med til at der skabes en fælles faglig referenceramme og sætte det tværfaglige samarbejde i et større perspektiv. Projektets erfarings og kompetenceudviklingen i relation til forumteater modellen og tankerne i perspektiveringen lever op til Undervisning og Kulturudvalgets mål og resultatkrav for skolen; at der udvikles pædagogiske metoder der styrker det reflektive og eksperimenterende på den bag grund videre udviklere skolen pædagogikken i 2004 og

14 Anvendt litteratur: Synspunkter på selvmord - en debatbog Schiødt, Henrik (red.) Organisering af krisehjælp. Schiødt, Henrik (red.) Sorgen ved selvmord Inger Anneberg Når livet bliver en byrde Yngve Hammerlin og Georg Schjelderup Unges Mistrivsel Lillian Zøllner Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark / Udvalget til udarbejdelse af forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt har godkendt en "Strategiplan til forebyggelse af selvmordsadfærd i Vejle Amt". Du har hovedrollen i dit liv Karin Byreus Spil Augusto Boal 14

Professionelle blandt selvmordstruede. Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt og Kolding Pædagogseminarium

Professionelle blandt selvmordstruede. Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt og Kolding Pædagogseminarium Professionelle blandt selvmordstruede Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt og Kolding Pædagogseminarium Sted Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt, Fredericia Afd. (Sosu Vejle) Samarbejdspartner Kolding

Læs mere

Idékatalog. Inspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne. Det vi må lære før vi kan gøre det lærer vi ved at vi gør det

Idékatalog. Inspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne. Det vi må lære før vi kan gøre det lærer vi ved at vi gør det dékatalog nspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne Det vi må lære før vi kan gøre det lærer vi ved at vi gør det Aristoteles dékatalog nspiration til undervisning i selvmordsforebyggelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på.

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på. Dramatik Augusto Boal 1.lektion: Billedteater Lektie: Augusto Boal baggrund Hvor står Boal historisk? Hvad er formålet med Boals teater? Hvem er Boal inspireret af? Hvordan? Hvilke former for teater har

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

opnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse,

opnår kendskab til samarbejdspartneres kompetenceområder og betydningen af tværfagligt samarbejde i forhold til selvmordsforebyggelse, Afrapportering af projektet Viden vi deler med andre et elevprojekt om selvmord og selvmordsforebyggelse gennemført på Social- og sundhedsskolen i Odense, marts 2003. Inspireret af et seminar i marts 2002

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Kursus for Borgere med BPA

Kursus for Borgere med BPA Kursus for Borgere med BPA Kursus om Arbejdsmiljø Kursus om Ledelse, Kommunikation og Konflikthåndtering Kursus om Personalejura Kursus om Den gode ansættelsessamtale et kursus i teori og praksis Kursus

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester.

Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS 26. januar 2004 Afrapportering af undervisning i selvmordsforebyggelse som del af tilvalget Forebyggelse på socialrådgiveruddannelsens 5. semester. Af: Adjunkt, cand. psyk.

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater.

Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. TID: Kurset varer 2 dage: 16 og 17. Maj 2013 KL: 9,30-16 Et kursus på 2 dage for Centerets undervisere i forumteaterets muligheder/ facilitator greb.

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen Samarbejdsstruktur for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen verion: feb..2007 Indholdsfortegnelse: Forord/formål... side 3 Indledning... side

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Måske kender du de her detaljer fra parforholdets kringelkrogede landskab:

Måske kender du de her detaljer fra parforholdets kringelkrogede landskab: Måske kender du de her detaljer fra parforholdets kringelkrogede landskab: Den ene taler russisk den anden taler kinesisk ( meget højt) Hævede øjenbryn, himmelvendte øjne, nedadvendte mundvige, indvendig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Ungdom og identitet. CVU-Jelling

Ungdom og identitet. CVU-Jelling Ungdom og identitet CVU-Jelling Sted CVU Jelling Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 5. semester Antal deltagere 25 studerende (1 klasse) Undervisningens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere