Pædagogisk-didaktisk ledelse af eux

Transkript

1 Pædagogisk-didaktisk ledelse af eux Uddannelsesleder Michael Norup Hansen, K-NORD Adjunkt Johanne Brander, NCE-Metropol - - -

2 Workshoppens intention Generelt perspektiv på ledelsesmæssige udfordringer i eux med afsæt i det igangværende eux-forskningsprojekt Specifikke refleksioner og erfaringer K-NORD har gjort sig i opstartsfasen med den merkantile eux Workshoppen lægger op til drøftelser af og dialog om følgende spørgsmål: Hvilke ledelsesmæssige udfordringer knytter der sig til eux? Hvordan kommer de til udtryk i forskellige organisatoriske niveauer? Problemstillingerne bliver dels belyst fra et ledelsesmæssigt perspektiv, dels fra et forskningsmæssigt perspektiv.

3 Struktur på workshoppen Workshoppens struktur: De forskningsmæssige fund bliver dels belyst fra et ledelsesmæssigt perspektiv, dels fra et forskningsmæssigt perspektiv Undervejs vil vi invitere Jer til at indgå i refleksion og dialog om de tre temaer vi har valgt at brede ud og sætte i spil indenfor rammefortællingen om helhedsorienteret undervisning i et pædagogisk-didaktisk ledelsesperspektiv Organisering/strukturering Læringskulturer med fokus på lærernes didaktiske kompetencer Læreprocesser Afslutningsvist: Peges der på de deltagende læreres bud på tiltag, som resultat af første forskningsværksted

4 Præsentation Johanne Brander Primære kompetencer: Det pædagogisk-didaktiske felt & det organisations- didaktiske felt Underviser på: Den Erhvervspædagogiske Diplomuddannelse Forsker i eux: Været engageret i at oprette eux som et forskningsfelt Har erfaringer/viden med udvikling af eux, herunder udvikling af fælles projektorganiserede årsplaner, etablering at team på tværs, kommunikation på tværs af organisatoriske skillelinjer og samarbejde med erhvervsuddannelsernes omverden Michael Norup Hansen Uddannelsesleder, underviser og medopstarter af eux på Handelsskolen Knord i Hillerød. Tovholder på: Helhedsorienteret undervisning, undervisningsdifferentiering, lokale undervisningsplaner, struktur og organisering af eux

5 Eux en hybrid ungdomsuddannelse - fokus på læringskulturer Eux-læringskulturer

6 Eux en ny uddannelseskontekst med nye udfordringer for lærerarbejdet Eux en erhvervsuddannelse undersøgt på egen præmis På Nationalt Center for Erhvervspædagogik arbejder vi med et toårigt euxforskningsprojekt (primo 2015 juni 2017) indenfor fire erhvervsuddannelsesområder; Byggeriet. Industrien. Henholdsvis det grønne og det merkantile område. Forskningens fokus Hvordan bliver eux til som læringskultur? Hvordan er eux organiseret på forskellige skoler og hvad betyder organiseringen for læringskulturerne på eux? Hvordan karakteriseres forventningerne til eux-lærernes didaktiske kompetencer? Hvilke udfordringer er knyttet til lærernes didaktiske praksis?

7 Forskningens ærinde Processen: Empiri: I form af forskellige centrale tekster, observationer og interviews Optaget af: Beskrivelser af handlinger, hændelser, oplevelser og synspunkter og ledelses- og læreropgaverne når vi undersøger læringskulturerne i eux Dialogbaseret aktionsforskning: Afholder fire forskningsværksteder Forskningen har til hensigt at skabe viden og forståelser, der er kontekstbestemt (uddannelsesretning) Konkret og generel forståelse af mønstre i lærernes undervisningspraksis Videreudvikling heraf Forstå organisationen (ledelse i lyset heraf)

8 Forskningens ærinde Fokus på: Læringskultur Organisering Relationer Didaktiske kategorier: Rammefaktorer. Mål. Indhold der understøtter og/eller udfordrer dette. Elevernes læringsforudsætninger. Læreprocesser. Evaluering (bagudrettet fremadrettet

9 Forskningsteamet Fire medlemmer, vi er alle ansatte på Nationalt Center for Erhvervspædagogik Ole Dibbern Andersen Johanne Brander Peder Hjort-Madsen Jørgen Østergaard Theibel

10 Organisations-didaktiske lærings- og forandringsprocesser Med udgangspunkt i forskningsprojektet om eux tegner, der sig på nuværende tidspunkt et billede af nogle centrale udfordringer på tværs af empirien vedrørende: Lærings- og forandringsprocessernes omfang. Forandringernes karakter på tværs af organisatoriske skillelinjer og dermed berøres tilhørsforhold, forskydninger i arbejdsopgaver og forståelser samt krav om forandrede opgaveløsninger Etablering og skabelse af et fælles sprog til og forståelse af opgaveløsning

11 Mødet med forandringerne I den foreløbige analyse tegner der sig overordnet set konturerne af to veje: Organisationens bestræbelser på at holde kursen under forandringspresset Fx lærernes primære tilknytningsforhold fastholdeles. Eleverne flytter sig geografisk. Eleverne samler deres uddannelse selv, der kommunikeres til dem på både Lectio og Elevplan. Organisationens bestræbelser på at lægge en ny kurs grundet forandringerne Fx etableres der eux-afdelinger. Lærerne ansættes ind i eux-konteksten. Lærerne flytter sig. Der er bestræbelser på at anvende en kommunikationsplatform, hvor uddannelsen samles for eleverne. Laursen, Erik (red.) et al (2011): Organisationer i bevægelse. Læring udvikling intervention. Samfundslitteratur 1. udgave, 3. oplag 2013.

12 Perspektiver på organisation og forandring Klassiske perspektiv (Årsag-virkning) Moderne perspektiv (Fastlagte og rationelle strukturer) Relationelle perspektiv (Handlinger på baggrund af fælles billeder og forståelser) Begreber og modeller Entydige og sammenhængende Flere konkurrerende modeller Flertydige og konstruerede Mål og normer Et mål Flere konkurrerende mål Intentioner Beslutningsprocesser Faseopdelte og optimerede Forhandlende Skabelse af mening Kommunikation Sender-kanal-modtager Tovejs Gensidigt skabende Ledelse og samarbejde Formelt defineret Magt og forhandling Fælles meningsskabelse Teoriudvikling Analytisk System Social konstruktion Laursen, Erik (red.) et al (2011): Organisationer i bevægelse. Læring udvikling intervention. Samfundslitteratur 1. udgave, 3. oplag Tabel 2.1. side 24

13 Centrale begreber til analytisk forståelse Tre centrale begreber: Sensemaking: Opfattelser, der relaterer sig til organisationsmedlemmerne egne erfaringer, teorier og modeller Meshwork: Fodspor og stier udvikler sig gradvist og trædes af organisationsmedlemmerne, der er med til skabe og træde deres egne og fælles spor Storytelling: Mening skabes fortløbende. Beslutninger ses som forløb, der skaber forståelser, der fx udfordrer de eksisterende og bevægelser skabes med afsæt heri Laursen, Erik (red.) et al (2011): Organisationer i bevægelse. Læring udvikling intervention. Samfundslitteratur 1. udgave, 3. oplag 2013.

14 Pædagogisk- didaktisk ledelse rettet mod Lærernes didaktiske udfordringer retter sig i særlig grad: - Krav om synergi mellem erhvervsfaglige- og studiekompetencer. - Den samlede eux-lærergruppes didaktiske kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund. - Fordringer om nye veje i uddannelsesplanlægningen. - Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på nye måder og på tværs af faggrupper. - Forholdet mellem det samlede uddannelses mål og det enkelte fag. - Forskellige læringstraditioner (erhvervsfaglig og akademisk). - Induktive og deduktive læreprocesser (teori-praksissamspillet). - Forståelse af fx undervisningsdifferentiering som værende det grundlæggende undervisningsprincip. - Evalueringspraksis og forskellige tilgange til denne. - Divergerende forståelser af, hvordan en eux-elev karakteriseres?

15 Organisering Udfordringerne vedrører i særlig grad: Krav om synergi mellem erhvervsfaglige- og studiekompetencer. Den samlede eux-lærergruppes didaktiske kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund. Fordringer om nye veje i uddannelsesplanlægningen.

16 Organisering Er der fokus på etablering af mening? Beslutninger er processer/forløb og mening skabes fortløbende. Bestræbelser på fodspor sættes og stier trædes individuelt såvel som fælles. Fast lærerstab, tre team, hovedforløb, én eux-skole. Et budget (udfordrer engagement). Fælles mødestruktur, teamkoordinatorer, ledelse til stede, aktivt arbejde med styringsmaterialet (horisontalt og vertikalt) Fagteam kan ikke få en klasse til at køre, kommer for sent i gang med planlægningen Styringsmaterialet er lærerne eksperter på, metodefrihed. Lærerne på PD eller PG didaktiske forståelser/opfattelser, der trækkes på egne erfaringer Lærerne skal opgraderes og fastholdes i nuværende strukturer, så der ikke udskilles en eux lærergruppe.

17 FØR Reform sem 2. sem 3. sem 4. sem 0-6 mdr mdr mdr mdr. Grundfag: Dansk E Engelsk F Samfundsfag E IT F Salg&serv F Erhvervsøko F Andre aktiviteter: Diverse (udgør ca. 10% af undervisningen) Grundfag: Dansk D Engelsk E Samfundsfag D IT E Salg&serv E Erhvervsøko E Grundfag Dansk C Engelsk D Samfundsfag C IT D Salg&serv D Erhvervsøko D Grundfag Engelsk C IT C Salg&serv C Erhvervsøko C 1 valgfag 1 valgfag 2 valgfag

18 EFTER Reform 2014 GF1 0-6 mdr mdr mdr. Grundfag: Dansk C Engelsk C Samfundsfag C GF2 Grundfag: Matematik C Organisation C IT C Erhvervsøkonomi C Afsætning C Det studierettede år Grundfag Dansk A Engelsk B IT B Virksomhedsøkonomi B Afsætning B Andre aktiviteter: Erhvervsfag (udgør ca. 50% af undervisningen) Andre aktiviteter: Uddannelsesfag: Kontor Handel Butik Andre aktiviteter: 2 valgfag C Studieretningsprojekt (SRP)

19 Organisering Ændret organisering af uddannelsen samt kravet om at helhedsorienteret undervisningen skaber nye forventninger og forståelser af lærerfaglighed: Før: Én underviser, ét fag, mange hold. Nu: Én underviser, få hold, bredere faglighed. Udfordringer: Lærermodstand, lærernes faglige og didaktiske kompetencer. Ledelsesstrategi: Vi har etableret et udviklingsprojekt, der understøtter helhedsorienteret undervisning. Her er to faktorer: 1. Rum til fælles forberedelse (ny teamstruktur?). 2. Gennemsigtighed i forhold til egen og andres undervisning.

20 Refleksion Hvilke ledelsesmæssige udfordringer knytter der sig til eux? Hvordan kommer de til udtryk i forskellige organisatoriske niveauer? Vedrørende udfordringerne: Krav om synergi mellem erhvervsfaglige- og studiekompetencer. Den samlede eux-lærergruppes didaktiske kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund. Fordringer om nye veje i uddannelsesplanlægningen.

21 Læringskultur Udfordringen vedrører i særlig grad: Forholdet mellem det samlede uddannelses mål og det enkelte fag, herunder lærernes didaktiske kompetencer. Kompetencer Viden Færdigheder

22 Læringskultur Er der fokus på etablering af mening? Beslutninger er processer/forløb og mening skabes fortløbende. Bestræbelser på fodspor sættes og stier trædes individuelt såvel som fælles. Eksempler på udfordringer: - At ledelser beslutter sig for problembaserede lærerplaner, fagene skal opløses. Lærerne inddrages i demokratiske planlægningsforløb. - At fagene deltager i et sammenskudsgilde, hvor ansvar og opgaver fordeles derfra. - At lærerne giver mening til egne opfattelser og planlægger med afsæt i disse. - At eksamen/at nå målet, hvor undervisningen er envejskommunikation og det ikke kan betale sig at uddele undervisningsmateriale til eleverne, de anvender det alligevel ikke. - At eleverne mødes som meddidaktikere, men udfordres af undervisningens strukturer. - At undervisningsmaterialet er elektronisk, men ikke differentieres. - At organiseringen udfordres af bordopstilling, så eleverne har ryggen til tavlen/lærerne, eleverne involveres ikke, men er stille og koncentrerede om egne beskæftigelser.

23 Læringskultur Faget som middel, kompetence som mål. Forandringens krav til hhv. pædagogisk ledelse og undervisernes opgaver med tilrettelæggelse, undervisning og evaluering. Ledelsesstrategi: Ledere understøtter processen med at se på kompetencemål og deltager i udviklingsteams og sikrer fornuftig ansvarsfordeling for arbejdsopgaver.

24 Refleksion Hvilke ledelsesmæssige udfordringer knytter der sig til eux? Hvordan kommer de til udtryk i forskellige organisatoriske niveauer? Vedrørende udfordringen: Forholdet mellem det samlede uddannelses mål og det enkelte fag.

25 Læreprocesser Udfordringerne vedrører i særlig grad: Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på nye måder og på tværs af faggrupper. Forskellige læringstraditioner (erhvervsfaglig og akademisk). Induktive og deduktive læreprocesser (teori-praksissamspillet). Forståelse af fx undervisningsdifferentiering som værende det grundlæggende undervisningsprincip.

26 Læreprocesser Er der fokus på etablering af mening? Beslutninger er processer/forløb og mening skabes fortløbende. Bestræbelser på at sætte fodspor og stier trædes individuelt såvel som fælles. Udfordringerne vedrører: Lærersamarbejde, der trækker på forskellige læringstraditioner giver konflikter i forståelser af faglighed. Læringstraditionerne kan modarbejde synergi og uddannelsens af kortning, når lærere (og ledelser) fastholder anvendelser af værktøjer og løsninger, der knytter an til to adskilte læringsrum. Sammenstød mellem læringsprincipper som teori-praksis og element-helhed Forståelser af undervisning som lærerens ansvar og læring som elevens eksempelvis afstandtagen til undervisningsdifferentiering.

27 Læreprocesser Udfordring: Undervisningsdifferentiering er en svær opgave. Holder fast i bestemt indholdsforståelse og er bekymrede for om de kan nå pensum på de aftalte antal timer. Dette forhindrer dem i at gå nye veje eller blot prøve andre forklaringer om stoffet af. Ledelsesstrategi: Skabe klarhed over at kompetencemålene ikke er pensumbestemte. Vi håber på at kunne hente inspiration fra andre skoler, andre læremidler, i dialogen med hinanden. Min erfaring er dog også, at man skal fare med lempe her, vi har store faglige traditioner og stoltheden vejer tungt.

28 Refleksion Hvilke ledelsesmæssige udfordringer knytter der sig til eux? Hvordan kommer de til udtryk i forskellige organisatoriske niveauer? Vedrørende udfordringerne: Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på nye måder og på tværs af faggrupper. Forskellige læringstraditioner (erhvervsfaglig og akademisk). Induktive og deduktive læreprocesser (teori-praksissamspillet). Forståelse af fx undervisningsdifferentiering som værende det grundlæggende undervisningsprincip.

29 Vigtige pointer fra 1. forskningsværksted Med afsæt i lærernes didaktiske analysearbejde fandt de blandt andet frem til følgende udfordringer i eux: - At eux-uddannelsen kan være delt i to delelementer grundet organiseringen af eux, hvor strukturerne kan modarbejde synergi, helhed, tværfaglighed og samarbejde på tværs af lærernes fagligheder og i sidste ende elevernes eux-identitet. - At kommunikationen på uddannelsen imellem lærerne internt, imellem lærerne og eleverne samt blandt eleverne bliver udfordret af flere kommunikationsplatforme. - At der mangler tid til nærvær og samvær i form af fælles lærerværelser, fælles forberedelse, uformel dialog om de fælles elever, fælles tid til for eksempel overlevering, etablering af fælles forståelser af eux-lærer opgaven og dermed den grundlæggende idé og det fælles mål med eux-uddannelsen. - At der er modsatrettede forståelser af læreropgaven og uddannelsen og dermed konflikter internt i lærergrupperne af forholdet mellem fagene som middel til at opnå uddannelsens mål og fagene som middel i sig selv.

30 Vigtige pointer fra 1. forskningsværksted Lærerne pegede på følgende muligheder for at videreudvikle eux: - Det var et stærkt ønske, at det tværfaglige (team)samarbejde bliver tydeligere rammesat, herunder at der bliver arbejdet målrettet på at integrere de studieforberedende fag i erhvervsfagene/hinanden og dermed udvikle euxerhvervsfagligheden. Det blev i den forbindelse fremført, at etablering af en fælles didaktisk forståelse og for eux-arbejdet kunne bidrage til at skabe synergi mellem fagene. - At der vælges én fælles kommunikationsplatform for uddannelsen, hvor mester også kan indgå. - At der arbejdes med at skabe en fælles fortælling om det at være eux -elev og at denne identitetsudvikling understøttes hos eleverne. - At der arbejdes med at skabe en fælles fortælling om det at være eux-lærer, hvor lærerfagligheden træder i forgrunden. Hvor den enkelte er ansvarlig for at faget kan indgå i de fælles temaer og tager ansvar for at der skabes tid og rum for de delmål, der er svære at tilpasse. Kendskab til hinandens fag kan også opnås ved at observere hinandens undervisning på tværs af erhvervs- og studieforberedende fag. - Fastlæggelse af fælles mål og indhold samt ens retningslinjer for, hvad der skal evalueres på i forhold til mål og indhold.