Artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret."

Transkript

1 Offentlig Ledelse Artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og internet, der giver dig overblik og indsigt. Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100% opdateret inden for et bestemt område selvom du har en travl hverdag. Børsen Forum A/S, 2008 Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon ,

2 Målinger med mening Målinger med mening af ledelsesrådgiver Ole Have Jørgensen, Turning Point 1. Indledning Med Horsens Kommune som udgangspunkt Jeg er blevet bedt om at give et bidrag til Børsens Ledelseshåndbog Offentlig Ledelse med udgangspunkt i mine erfaringer som kommunaldirektør i Horsens gennem 18 år. Jeg har valgt at omtale to temaer, som har fyldt meget i det daglige, arbejdet med dokumentation og benchmarking og indsatsen omkring det kommunale image, både i forhold til kommunen som organisation og som geografi. Alle er væsentlige temaer i konkurrencen i realiteten kampen der i disse år foregår om ejerskabet til borgerne og dermed brugerne af de offentlige ydelser. Denne første artikel handler om dokumentation og benchmarking, mens en senere artikel tager fat på det andet tema. Glæden over et godt resultat Jeg var med mit barnebarn Valdemar på 3½ år til fodbold forleden. Efter at de over 50 små børn i alderen 3-7 år havde myldret rundt på banen efter bolden i en halv time, blev der stillet små mål op for de ældste, for nu skulle de sparke på mål. Hvem kunne forestille sig en fodboldbane uden mål, en basketballbane uden kurve eller en badmintonbane uden net og opstregning. Stolthed over eget arbejde også i det offentlige Hvis man arbejder for en privat virksomhed som jeg gør i øjeblikket er det helt naturligt at glædes over et godt resultat. En tilfreds kunde, et realiseret planmål eller et årsregnskab, der overgår budgettet, kan fejres, og det er legitimt både at registrere undervejs og kommunikere resultaterne. Så banalt burde det også være, når vi kommer til den offentlige administration og forvaltning. For naturligvis er der i medarbejdere og ledere en iboende trang til at se resultater af arbejdet, at dokumentere, at man har leveret et resultat, 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 1

3 Målinger med mening man selv og kollegerne kan være tilfredse med. Ja, en gang imellem kan man ligefrem tillade sig at være lidt stolt af sit arbejde, men det er godt nok svært, for det er så frygteligt upassende for en medarbejder i den offentlige sektor. Men selvfølgelig bliver en klasselærer glad, når eleverne opnår gode resultater til eksamen og socialrådgiveren oplever stor tilfredsstillelse ved at skabe og fastholde en jobsituation for en af de svage ledige. Og selvfølgelig kan pædagogerne blive helt høje over en dag i skoven med børnene, hvor alt er lykkedes eller plejehjemsassistenten når hun får samarbejdet med en dement beboer til at virke på trods af sygdommen. Fra målingstyrani til mangel på tilstrækkelig dokumentation Fokus er flyttet fra kommunens egne initiativer De gode resultater er der i bunkevis og de kan dokumenteres. Men alligevel havner diskussionen gang på gang i en gold stillingskrig, hvor medarbejderne på den ene side tager afstand fra målingstyrraniet, som det beskrives, og hvor omverdenen på den anden side signalerer en konstant mistro, fordi specielt kommunerne ikke fremkommer med den tilstrækkelige dokumentation for resultaterne. Det er kommunerne, der har den daglige kontakt med borgerne på børnepasnings-, skole- og ældreområdet, men det er ikke kommunerne der sætter dagsordenen, det er ikke kommunerne, der udvikler nye initiativer og kommunerne har heller ikke i tilstrækkelig grad forstået at placere sig som det borgernære tilbud i kundernes bevidsthed. I stedet er mediernes opmærksomhed og dermed borgernes fokus rettet mod de tværgående landspolitiske initiativer på de forskellige sektorområder. Det gælder eksempelvis de årlige ældremilliarder i realiteten de samme penge, der under stor mediebevågenhed gives ud én gang om året som hvert år beskrives som et nyt tilbud til de ældre. Det gælder pasningsgarantien, der udstedes fra regeringen og det er tilfældet for de nødvendige økonomiske tilpasninger, der sker gennem de centrale økonomiaftaler i stedet for gennem selvstændige kommunale ideer og initiativer. Viden om borgernes og brugernes behov og ønsker flytter dermed fra kommunerne til de centrale myndigheder vel at mærke uden at kommunerne skaber sig det samme overblik, og dermed få mulighed for at udvikle ydelser og services og medarbejdere og ledere. 2 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

4 Målinger med mening Derfor skal der gang i flere målinger vel at mærke målinger med mening. 2. Strategivalg i Horsens kommune Etisk regnskab medarbejdertilfredshed På baggrund af Horsens kommunes verdensbillede, der blev vedtaget af Hovedsamarbejdsudvalget i 1990 som arbejdsgrundlag for de kommende års indsats, valgte kommunens chefgruppe i 1992 at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling, hvor borger- og brugertilfredshed og lederog medarbejderudvikling skulle i fokus. Der blev i 1993 skabt en fast model for måling af medarbejdertilfredshed (etisk regnskab), forankret i samarbejdssystemet og med årlig opfølgning i HSU senere Hovedudvalget. Desuden etableredes en fast 3 ugers lederuddannelse, som alle ledere efterhånden kom igennem i dag ville man kalde det en lederskole. Modellen for etisk regnskab bygger på 60 spørgsmål, som besvares anonymt af hver medarbejder. Undersøgelsen gennemføres institutionsvis/afdelingsvis, planlagt af det lokale samarbejdsudvalg, og det var samarbejdsudvalget, der havde til opgave at følge op på resultaterne. Den slags medarbejdertilfredshedsmålinger skal jo ikke finde sandheden, men skal være afsæt for en kvalificeret dialog og prioritering af de opgaver og problemer, der skal arbejdes med i den kommende tid. Tidligere blev der ikke fulgt op på målingerne Der er gennemført masser af medarbejdertilfredshedsmålinger i forbindelse med konkrete konsulentopgaver i kommunerne, men undersøgelserne bliver ikke gentaget og der bliver ikke fulgt op på resultaterne. I Horsens blev skabt et system, som var forankret både i topledelsen og i Hovedudvalget. Det lå i eget regi, og der blev fulgt op på det ved en årlig status i Hovedudvalget. Modellen blev lånt fra Århus kommune, men da den i Århus ikke var obligatorisk, blev det ikke muligt at gennemføre en ordentlig benchmarking. Derfor blev den systematiske benchmarking i Horsens fokuseret på intern benchmarking og sammenligning over tid. Da konkurrencen om Danmarks Bedste Arbejdsplads blev indført i 2001, gav den imidlertid mulighed for at sammen- 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 3

5 Målinger med mening ligne den kommunale medarbejdertilfredshed med andre offentlige institutioner og med private arbejdspladser. Derfor valgte vi selvom deltagelse var kostbar at lade institutioner og enheder, som havde mod på det, deltage i denne konkurrence, og fra deltog ca. 10 % af kommunens medarbejdere i konkurrencen. Borger- og brugertilfredshed benchmarking mellem kommuner På borger- og brugerområdet kom vi langsommere i gang. Da AKF i 1993 gennemførte en af landets første borger- og brugerundersøgelser, deltog Horsens Kommune sammen med Glostrup og Hørsholm kommuner. Allerede her var det muligt at foretage den første benchmarking mellem kommuner. Først i 1996, da Kommunedata udbød en mere avanceret model, blev det dog muligt at arbejde mere systematisk, og i 1996, 1998 og 2000 gennemførte vi borger- og brugerundersøgelser efter denne model. Der blev samtidigt mulighed for at lave benchmarking mod data fra en række andre større østjyske kommuner. Desuden blev der arbejdet med opfølgende og mere specifikke brugerundersøgelser i de enkelte forvaltninger. Der var behov for dokumentation for den kommunale sagsbehandling Benchmarking nødvendig I forbindelse med en ansøgning om Kvalitetsprisen for den Offentlige Sektor og arbejdet med Videnregnskaber omkring årtusindeskiftet blev det klart, at der var behov for en bedre dokumentation omkring den kommunale sagsbehandling. Derfor blev der udarbejdet oversigter over sagsbehandlingstider for alle de kommunale administrationsområder, og den blev lavet oversigter over udfaldet af klagesager for at kunne dokumentere. Uanset hvad der måles på eller registreres løbende, er det væsentligt at finde nogen/noget at benchmarke med. Når der foreligger egne tidsserier, er det lige for at bruge gamle data som benchmarking men det er også vigtigt at finde egnet benchmarking udenfor egen organisation/egen afdeling/institution. Jeg ved, det kan være vanskeligt og ikke altid opmuntrende hvis man finder nogen med bedre resultater end ens egne. Men da formålet med benchmarking er selv at blive bedre, er det jo kun en fordel at finde nogen, der er dygtigere end man selv er. Det er der, man kan lære noget! Den hensigtsmæssige benchmarking forhindrer også en i at blive for selvfed, hvis man synes, det går alt for godt. 4 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

6 Målinger med mening I Horsens kommune blev dokumentation og benchmarking en naturlig del af arbejdet på en række områder og langt ud over det niveau, der sås i andre kommuner eller i staten. Ideen var at skabe en unik position, som kunne dokumenteres, ikke mindst indadtil i arbejdet med udvikling af ledere og medarbejdere men som også på nogle områder fik stor betydning for de initiativer, der har udviklet kommunens image i forhold til borgere og brugere. Artiklens udgangspunkt: data der har været anvendt Artiklen vil i det følgende tage udgangspunkt i eksempler på data, der er skabt og analyseret som en del af det daglige ledelsesarbejde i Horsens kommune, og resultaterne har alle været anvendt til ledelsesmæssige eller politiske initiativer for at skabe fortsat udvikling af den kommunale organisation og relationen til brugere og borgere. Det betyder at nogle data har en del år på bagen, men samtidig at de afspejler ledelsesmæssige initiativer, der blev taget på et tidspunkt, hvor det nuværende fokus på målinger og dokumentation ikke havde nået samme højder, og hvor i al fald det oplevede råderum i kommunerne var større. 3. Leder- og medarbejdertilfredshed Etisk regnskab Det etiske regnskab har vist sig at være et særdeles velegnet instrument til at skabe dialog og sammenhæng i organisationen. Sammen med den systematiske lederuddannelse, der har gjort lederne i stand til at gå aktivt ind i dialogen med medarbejderne, har man kunnet arbejde med konkrete problemstillinger i stedet for løse rygter og ugrundede holdninger. Spørgeskemaerne blev udfyldt anonymt, hvilket rummer både fordele og ulemper. Vi accepterede denne form med dens mangler, fordi vi samtidigt gennem lederuddannelsen klædte de enkelte ledere på til at tage den konkrete dialog. Der blev fra politisk side spurgt om man i fagudvalgene kunne få lov at se resultaterne fra de enkelte enheder. Dette ønske blev afvist af tillidsrepræsentanterne så entydigt, at man ville ophøre med at deltage, hvis materialet gik til politikerne. Denne reaktion var meget vigtig for det fortsatte arbejde, for netop den dialog, der gennem undersøgelserne skabes mellem ledere og medarbejdere, er forudsætningen for at arbejdsplads og opgaveløsning kan udvikles. Hvis der lige var 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 5

7 Målinger med mening sket et lederskift, eller hvis enheden havde været igennem en omstrukturering eller via lovgivning havde fået tilført store nye opgaver, blev det accepteret at udskyde undersøgelsen i en periode. Modellen har været indrettet, så man både kunne lave benchmarking i forhold til egne data, kollegers data i samme forvaltning eller i forhold til kommunen som helhed. Alle enheder var forpligtede til at deltage og i Hovedudvalget blev der årligt fulgt op på, om den lagte plan for afvikling af undersøgelserne blev fulgt. Det var også de enkelte samarbejdsudvalg, der havde ansvar for de opfølgende initiativer. Hen over årene gennemførtes dog af Hovedudvalget et par konkrete undersøgelser, hvor man indsamlede oplysninger fra de enkelte samarbejdsudvalg om de initiativer, der var iværksat som opfølgning på regnskabet. Intern benchmarking Den interne benchmarking bestod først og fremmest i sammenligning med egne tidligere tal og tal fra andre enheder, hele forvaltningen eller hele kommunen. Formålet med benchmarking var selvfølgelig at finde områder, hvor men kunne forbedre tingene, Og man skal have et realistisk forhold til, at ting tager tid. Det kan måske lade sig gøre at rette lidt på et eller 2 arbejdsforhold, men synlige resultater nås først over år. Set fra direktørens stol er det mest interessant at følge udviklingen i hele organisationen set på tværs af forvaltninger og enheder. Vi taler her om en organisation med op mod 5000 medarbejdere og ca. 300 enheder/institutioner. Tabel 1 viser et af spørgsmålene, hvor vi kunne konstatere en positiv udvikling over forløbet. Resultatet er ikke godt nok endnu, men det går den rigtige vej. Tabel 2 illustrerer et tema, som ikke har udviklet sig undervejs, men bedst kan karakteriseres som små hop på stedet. Forklaringen er måske netop, at der ikke er behov for den stærkt profilerede tillidsrepræsentant, fordi det daglige arbejde forløber fornuftigt og gnidningsløst. 6 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

8 Målinger med mening I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 1. runde 9 % 26 % 38 % 21 % 7 % 2. runde 11 % 34 % 39 % 13 % 3 % 3. runde 11 % 36 % 38 % 12 % 2 % Tabel 1. Der bliver taget fat på at ændre det, som ikke fungerer tilfredsstillende, hele kommunen. I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 1. runde 14 % 29 % 32 % 17 % 9 % 2. runde 13 % 31 % 33 % 14 % 8 % 3. runde 12 % 31 % 33 % 15 % 8 % Tabel 2. Jeg har kendskab til tillidsrepræsentantens arbejde på min arbejdsplads, hele kommunen. De 60 individuelle spørgsmål er samlet i 15 nøgleområder, og i tabel 3 ses udviklingen over tid på de enkelte nøgleområder. Der skal ikke her gås yderliggere i dybden, men det er klart, at man som leder har alle muligheder for at analysere og tage initiativer på mange områder, når data foreligger. Kommunens medarbejdere flyttede sig gennem perioden Under alle omstændigheder er det tydeligt, at kommunens medarbejdere har flyttet sig i perioden, og der er ingen tvivl om, at den sammenhængende og systematiske lederuddannelse er en væsentlig årsag til de mange forbedringer. 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 7

9 Målinger med mening Nøgleområder/Runde runde runde runde** Jobindhold 69,3 73,4 76,3 Arbejdstilrettelæggelse 67,2 70,1 73,2 Uddannelse 54,5 56,9 59,8 Nærmeste leder 60,3 68,2 73,7 Ideudvikling 58,5 63,2 68,1 Arbejdsklima 65,1 71,1 72,9 Samarbejde 58,2 63,0 66,1 Samarbejdsudvalg 49,0 49,3 46,2 Tillidsrepræsentanten 60,8 62,7 65,6 Kommunikation 62,9 65,7 70,6 Tillid* 69,1 67,5 72,2 Ligestilling 74,1 74,2 74,9 Stress og sundhed 72,6 74,9 75,2 Sikkerhedsarbejdet 50,1 50,4 54,3 Virksomhedssyn 50,4 52,8 57,4 Gennemsnit i alt 61,5 64,2 67,1 Tabel 3. Udviklingen i medarbejdertilfredshed på de 15 nøgleområder fordelt på 3 runder af Etisk Regnskab (Indekseret på en skala fra 0-100), hele kommunen. *Ændret spørgsmål i Tillid i 2. runde, hvorved tallene fra 1. runde ikke er helt sammenlignelige med tal fra 2. og 3. Runde ** alle data endnu ikke indsamlet. Kilde: Organisationscase Horsens, 2. European Quality Conference, Copenhagen Ekstern benchmarking Det har ikke været muligt at finde andre offentlig eller private organisationer, som brugte modellen systematisk i hele organisationen, men efterfølgende blev spørgsmålene koordineret med det nu nedlagte Århus amt for at skabe et sammenligningsgrundlag. Kommunesammenlægningen har imidlertid gjort, at man nu må starte forfra. Danmarks bedste arbejdsplads Vi valgte i 2002 at lade enheder fra kommunen deltage i konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdsplads. Formålet var selvfølgelig i første række at få en fornemmelse af, hvor kommunen lå i forhold til gode arbejdspladser i det private 8 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

10 Målinger med mening erhvervsliv, og det første år var der da også kun få offentlige arbejdspladser blandt de 50 første, den ene var Horsens Bibliotek, som blev den næstbedst placeret offentlige arbejdsplads. Der lå imidlertid yderligere et motiv bag den forholdsvis kostbare deltagelse. Vi ville få ny inspiration til arbejdet med at udvikle personalepolitikken, og hvis vi klarede os godt blandt de private, var det med til at understrege, at den kommunale sektor er i stand til at udvikle og fastholde gode og attraktive arbejdspladser forudsætningen for at kunne yde en god service til borgerne. Modellen er mere kompliceret end det etiske regnskab, se Figur 1 viser, hvordan en skole, som havde for få medarbejdere til at deltage direkte i konkurrencen, placerer sig på de 5 hovedområder. Som det fremgår, kommer skolen fint ud, bortset fra temaet omkring respekt, hvor medarbejderne ikke føler, at der er tilstrækkelig respekt fra omgivelsernes side i forhold til deres undervisningsopgave. Figur 1. Danmarks Bedste Arbejdsplads 2005, Hattingskolens placering på en række overordnede temaer. Figuren hidrører fra den rapport, der går tilbage til skolen som deltager i konkurrencen. 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 9

11 Målinger med mening Figur 2. Sammenstilling af 3 kommunale institutioners resultater fra 2003 og 2004 med de samlede resultater for 2004, data fra Danmarks Bedste Arbejdsplads. Sundhedsplejen Syd blev Danmarks bedste offentlige arbejdsplads i 2003 og Dagplejen Syd bedste offentlige i 2004 (med Bankagerskolen som nr. 2). De tre lokale arbejdspladser adskiller sig tydeligt fra hinanden, der kan arbejdes med forskellige temaer, og specielt på folkeskoleområdet er der brug for en indsats omkring følelsen af respekt for arbejdet og i forhold til stolthed over arbejdet og følelsen af fællesskab. Til gengæld har netop den flotte placering (og det forhold at en skole frivilligt går med i en sådan konkurrence) været en rigtig god motivation for ar arbejde med de nævnte forhold. 4. Borger- og brugertilfredshed Svært at omsætte data til lokale beslutninger Der er foretaget uendelig mange bruger- og borgertilfredshedsundersøgelser i de sidste 10 år. Ofte er problemet imidlertid, at de ikke gentages, eller at de er så generelle, at det er svært at omsætte de indsamlede data til lokale beslutninger. Det er selvfølgelig et særligt problem med de landsdækkende undersøgelser, som kommer til at skjule regionale og lokale forskelle. Kommunedatas model fra midten af 90-erne løste en del af problemet, og i Horsens kommune blev den i 1996 kombineret med en undersøgelse, hvor vi spurgte medarbejderne på de fagligt relevante områder, hvordan de troede, brugernes tilfredshed ville være på deres eget område. 10 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

12 Målinger med mening På børnepasningsområdet viste denne undersøgelse, f.eks. at: På de fleste områder indenfor børnepasningen er der pæn overensstemmelse mellem medarbejdernes forventninger og forældrenes faktiske svar. En undtagelse er åbningstiderne, som forældrene er mere tilfredse med end medarbejderne tror Med andre ord gav dobbeltundersøgelsen en god anledning til dialog med medarbejderne om sammenhæng mellem forventninger og realiteter. Desværre var det af økonomiske hensyn nødvendigt at reducere på personalet i institutionerne, og her ses i fig 3. en tydelig effekt over perioden i forældretilfredsheden. Det blev i øvrigt værre endnu med tilfredsheden, men det var et af de områder, hvor den økonomiske realitet måtte overtrumfe hensynet til forældrenes tilfredshed. Figur 3. Forældrenes tilfredshed med forskellige forhold omkring børnepasningen i Horsens kommune, Kommunedatas undersøgelsesmodel. 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 11

13 Målinger med mening Fig. 4 viser borgernes tilfredshed med tilbuddet om sygepleje på ældreområdet. Det er velkendt, at man kun med vanskelighed kan gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet, men i en politisk sammenhæng er borgernes holdning til et bestemt serviceområde vigtig, og resultaterne kan bruges til at iværksæt initiativer uanset den overordnede karakter af spørgsmål og svar. Det primære budskab som nok kom overraskende for de fleste var, at borgernes holdning til ældreplejen var stort set ens, uanset hvordan den enkelte kommune i øvrigt havde valgt at gribe opgaven an. Den overordnede kommunikation om et område er afgørende for borgernes tilfredshed Konklusionen er nok så håndfast, at det slet ikke er den konkrete opgaveløsning, der afgør holdningen, men i langt højere grad den generelle og overordnede kommunikation omkring området, der bestemmer borgernes tilfredshed. Det betyder også noget, hvad man taler om i byen. Hvis der har været en sag, hvis medarbejderne udtrykker deres utilfredshed med tiden til opgaven eller hvis der har været en kritisk politisk diskussion om området, påvirker det typisk borgernes opfattelse negativt. Og så er vi tilbage i de indledende overvejelser om det kommunale image. Til gengæld er det også klart, at der er meget gode landspolitiske argumenter og muligheder for at påvirke debatten og opfattelsen af niveau og omfang af service, når de lokale borgere og brugere har så usikkert et overblik over de faktiske forhold og sammenhænge. 12 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

14 Målinger med mening Figur 4. Borgernes tilfredshed med hjemmesygeplejen på ældreområdet i 5 østjyske byer, Kommunedatas undersøgelsesmodel. Tilfredsheden afhænger ikke af ressourceforbruget Når man har tilfredshedsscoren er det nærliggende at se på tilfredsheden i forhold til de ressourcer, der anvendes på de enkelte områder. Igen er der tale om tendenser, hvor man ikke må lade sig fange for voldsomt af de konkrete tal, se figur 5 og 6. Det bliver imidlertid tydeligt, at der ikke er den sammenhæng mellem ressourceforbrug og tilfredshed, som man kunne have forventet. Tilfredsheden er på en lang række områder helt uafhængig af ressourceforbrug og adgang til den konkrete ydelse. På ældreområdet, hvor benchmarking for Horsens viste et dårligt resultat, gav netop disse analyser anledning til mobilisering af medarbejderne på ældreområdet (en kritiker mente, de dårlige tal for Horsens skyldtes, at medarbejderne talte dårligt om deres arbejdsplads!). Der blev gennemført en betydeligt mere dybtgående undersøgelse med bl. a. interviews, og på baggrund heraf taget en lang række konkrete initiativer, som forstærkede og udbyggede dialogen med de ældre og deres pårørende, og placeringen af Sundhedscenter Syd som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads i 2003 var i sidste ende et af resultaterne af de mange initiativer. 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 13

15 Målinger med mening Desværre måtte man af andre grunde standse de systematiske undersøgelser med Kommunedatas model, så det har ikke været muligt at påvise, om de mange initiativer nu også har ført til ændringer i besvarelserne. Figur 5. Sammenhæng mellem borgertilfredshed, brugertilfredshed og antallet af plejehjemspladser i 5 østjyske kommuner, Kommunedatas undersøgelsesmodel Figur 6. Borgertilfredshed på skoleområdet i forhold til undervisningsudgifter i 5 østjyske kommuner, Kommunedatas undersøgelsesmodel. 14 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

16 Målinger med mening Højere tilfredshed på folkeskoleområdet, lavere på ældre området For eksemplets skyld bringes her yderligere et par af de mange figurer, der blev udarbejdet (figur 5 og 6). I det store og hele adskiller borger- og brugertilfredsheden, målt på denne måde, sig ikke fra hinanden. Og der var på mange områder en iøjnefaldende overensstemmelse mellem de 5 kommuner indbyrdes. Til gengæld var det klart, at tilfredsheden på ældreområdet generelt lå meget lavere end på folkeskoleområdet, mens tilfredsheden på kulturområdet, herunder bibliotekerne, generelt lå omkring 90 %. Da folk ikke kan overskue, hvad tingene koster, lader de sig påvirke af andre udsagn. Når lærerne taler om dårlige bygninger og forældede skolebøger, styrker det både borgere og brugeres kritiske opfattelse af folkeskolen, når der kommer sager om glemte børnehavebørn eller enlige ældre, bliver opfattelsen af hele området negativ. 5. Styr på sagerne Husk: kommunerne er til for at løse opgaver for borgerne Der har i de senere år været så meget fokus på den kommunale økonomi, at der har været en tilbøjelighed til at glemme, at kommunerne er sat i verden for at løse opgaver for borgerne, og at borgernes retssikkerhed er på vej til at blive et langt mere centralt tema i det daglige arbejde. Parallelt hermed stiger borgernes bevidsthed omkring rettigheder og der er en større parathed til at klage, hvis en afgørelse går imod og det hele krydres med aspekter af de strategier omkring erstatning, som kommer til os fra USA. Med andre ord, der skal bedre styr på de daglige afgørelser og der skal skabes overblik over kvaliteten af beslutningerne. Klagesager kan skyldes manglende overblik og dokumentation I Horsens kommune blev overblikket vist i kommunens årsberetning, hvor vi samlede oversigter over udmeldte og realiserede sagsbehandlingstider og desuden viste antallet af klagesager og udfald af de enkelte klager. Dels skaber det et godt politisk overblik over kvaliteten af de kommunale afgørelser, dels bliver der mulighed for at følge udviklingen over årene. Nu er det ikke et mål i sig selv at komme igennem sagsbehandlingen uden klager så har man nok ikke været rundt i hele lovgrundlaget men registreringen skal tjene til at fastholde overblikket og man kunne jo være slå- 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 15

17 Målinger med mening et ind på en praksis, som viser sig at være ude af takt med administrationsgrundlaget. Som decentral leder har du helt det samme behov for at følge med i sagerne. Ud over de krav, der stilles fra centrale myndigheder og den dokumentation, der indgår i forvaltningens arbejde, er det vigtigt, at du skaber et løbende overblik som støtte til den daglige ledelse. Når man ser på en række af de sager, der har skabt velbegrundet kritik af den kommunale opgaveløsning, er det tydeligt, at mange er blevet til sager, fordi der har manglet overblik og opfølgning med andre ord fordi den løbende dokumentation ikke har været i orden. Advokatbistand mod skoler Det seneste eksempel på udviklingen stammer fra denne sommer. En undersøgelse, foretaget af Berlingske Research, viser at 9 % af skolelederne har oplevet, at forældre har søgt advokatbistand i forbindelse med konflikter på skolen. Undervisningsministeren er forståeligt utilfreds og kalder brugen af advokater for en meget kedelig udvikling, og han fraråder, at man hyrer advokater. Virkeligheden er bare, at det er en udvikling, som nok er kommet for at blive. Vi kan jo ikke i kommunen som i Bilka bare udlevere en ny vare eller give pengene tilbage, hvis kunden klager hertil er der for mange regler og formelle forhold, som skal være i orden. Derfor bliver vi nødt til at have bedre styr på det, vi laver, og det betyder mere og bedre dokumentation. 16 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

18 Målinger med mening Sagstype Antal sager Antal klager Antal medhold Antal tabte Antal afvisninger Bortfald Klager over sundhedsplejerske 4993 besøg til spædbørn i alderen 0-1 år 1 1 Ansøgning om pædagogisk friplads Omberegning af økonomiske fripladser 20.2 vidtgående specialundervisning Sager i henhold til 40 stk. 2 nr. 1-11, samr 42 (foranstaltningsområdet) Tabel 4. Udsnit af Horsens kommunes årsrapport med eksempler på registrering af udfaldet af klagesager. Tabel 4 viser et lille udsnit af opfølgningen på klagesager, taget fra kommunens årsberetning. Sagsbehandlingstider På enkelte områder er der i lovgivningen fastsat regler for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være, men for det store antal sager bestemmes tiden først og fremmest af de ressourcer, byrådet stiller til rådighed for opgavens udførelse. I Horsens godkendte Byrådet hvert år sagsbehandlingstiden for de forskellige sagstyper på baggrund af indstilling fra fagudvalgene. Der fremkom i samme forbindelse en opgørelse/vurdering af, om de vedtagne behandlingstider nu også var overholdt, og det førte hvert år til ændringer i retningslinierne. Det viste sig meget svært at finde benchmarking partnere på dette område det er jo lettere at benchmarke økonomiske omkostninger men det lykkedes et enkelt år. Borgmesteren som ombudsmand Denne oversigt medtog ikke de klager, der fremkom til borgmester og udvalgsformand i deres egenskab af ombudsmand for borgerne. Derfor lavede vi en anden model, som registrerede disse sager og deres udfald. Der er ikke mange sager på årsbasis, men ofte er det sager, hvor borgeren ikke har mulighed for at klage igennem et formelt klagesystem, og så er det godt at denne anden mulighed eksiste- 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 17

19 Målinger med mening rer. Det måtte vi sande, ikke mindst fordi borgernes klager i en del sager desværre viste sig velbegrundede. Efter min vurdering har vi endnu ikke brugt tilstrækkeligt med ressourcer til at give vores medarbejdere mulighed for at håndtere den utilfredse bruger, uanset om brugeren har ret eller uret. Vi har heller ikke i tilstrækkelig grad set mulighederne for at produktudvikle de kommunale ydelser med udgangspunkt i den kritiske bruger. Men forudsætningen for at sætte denne proces i gang er en lang bedre dokumentation og et større overblik over de nuværende opgaveløsninger 6. Afslutning Uanset din uddannelse og status er du som offentlig leder ikke privat praktiserende, men del af en organisation, der skal løse opgaverne i fællesskab og i den konkrete geografi er alle borgerne jeres potentielle kunder. Du skal have kendskab til dine brugeres ønsker og behov Du skal, uanset hvor i organisationen du sidder som leder have fat i dine brugere. Du skal have overblik over deres behov og ønsker og du skal sammen med dine medarbejdere indenfor de gældende rammer, ressourcer og muligheder (som der er mange flere af end man går rundt og tror), skabe den gode dialog og den gode opgaveløsning. Mit udgangspunkt er, at den kommunale organisation er en enhedsorganisation og at der udøves ledelse i overensstemmelse hermed. Det betyder, at der er ledelsesmæssig opfølgning igennem organisationen på de opstillede mål, og at topledelsen, også og først og fremmest kommunaldirektøren, interesserer sig for resultaterne, forholder sig til dem og indgår i dialogen om fortolkning og efterfølgende initiativer Det vil være ulykkeligt, hvis man atomiserer kommunen ved at hver enkelt institution laver målinger efter egne metoder og koncepter. Kommunen er en enhed, der over for borgerne må optræde som en sammenhængende organisation. Derfor skal der struktur på målingerne, en struktur, der rummer systematisk analyse og opfølgning, også fra topledelsen. Landsdækkende stikprøver er ikke gode nok, hvis kommunen som politisk og administrativ organisation eller institu- 18 Offentlig Ledelse 5/Oktober 2008

20 Målinger med mening tionen/afdelingen som ledelsesmæssig enhed skal have et tæt og godt forhold til kunder og aftagere. Danske kommuner er nok administrative enheder under samme lovgivning, men der er store forskelle mellem borger- og brugerforventninger i Hovedstadsområdet og ved det vestlige Jylland. De forskelle drukner i store fælles undersøgelser, som derfor er helt uegnede som beslutningsgrundlag i den enkelte kommune. Det betyder også, at den decentraliseringsbølge, som op igennem halvfemserne og langt ind i det nye årtusinde efterlod den decentrale leder på en tømmerflåde, ofte uden kompas og ror, må suppleres med nærhed og opmærksomhed, dialog og vejledning og interesseret opfølgning. Troværdighed kræver dokumentation Men der skal dokumenteres for at være troværdig, og derfor skal du tilrettelægge de relevante målepunkter og målinger, og du skal kommunikere resultaterne, så de kan blive motivation for både din organisation, dine medarbejdere og for brugerne til at blive endnu bedre. Og du skal skaffe dig sammenligningsgrundlag, så du og din organisation kan blive dygtigere. Og det bliver I kun sammen, og derfor er din egen udvikling og udviklingen af dine medarbejdere en del af hele forudsætningen for den gode opgaveløsning. Der er i den forbindelse for mig ingen tvivl om, at der gælder nogle enkle spilleregler for målinger, uanset om de alene skal tjene til banal dokumentation eller de skal indgå i en mere systematisk evaluering af en opgaveløsning. For det første skal man ikke måle på noget, hvor ingen interesserer sig for resultatet sagt positivt: Mål på det, du som leder ønsker at tage stilling til/ændre og brug oplysningerne! Mål på en måde, så du kan bruge oplysningerne i beslutningssituationer. Analyser de indsamlede data, og drøft resultaterne med de involverede. Det handler ikke om smarte overheads, men om at omsætte data til viden og i givet fald handling. Tilvejebring tidsserier og find benchmarking parter udenfor organisationen. Men først og sidst det er dig som leder, der skal forholde dig, det er ikke et ansvar, der kan delegeres. Hvis ikke du gør det og gør det godt overtager andre opgaven, eller du bliver i bedste fald ekspedient i en opgave- 5/Oktober 2008 Offentlig Ledelse 19

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003

Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde. Opsamling på 2. netværksmøde den 3. september 2003 Kvalitet i MUS Titel: Opsamling på 2. netværksmøde Til: Deltagerne i Kvalitet i MUS Frederiksberggade 24, 2. DK-1459 København K Tel.: +45 33 18 69 69 Fax: +45 33 18 69 79 E-mail: sckk@sckk.dk Fra: Vedrørende:

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere