DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?!

Transkript

1 DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?!

2 PROGRAM MANDAG DEN 1. OKTOBER Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS Oplæg med øvelser i forhold til Det positive og brede sundhedsbegreb Pause Sundhedsfremmende tiltag i et institutions/skoleperspektiv Eksempler på gode undervisningsmaterialer

3 DAGENS UNDERVISNINGSMÅL At deltagerne præsenteres for og får et øget kendskab til det positive og brede sundhedsbegreb

4 HVAD ER KOSMOS OG HVEM ER VI? KOSMOS er det nationale videncenter for kost, motion og sundhed. Se mere på Katrine Bertelsen / Konsulent i KOSMOS Master i Idræt og Velfærd Folkeskolelærer Pia Paustian ppau@ucsyd.dk / Konsulent i KOSMOS Master i Idræt og Velfærd Folkeskolelærer

5 HVAD ER DET NATIONALE VIDENCENTER KOSMOS? KOSMOS er det nationale videncenter for kost, motion og sundhed. Se mere på

6 TJEK PÅ SUNDHEDEN Workshop 1

7 HVEM HAR ANSVARET FOR VORES SUNDHED? Borgernes sundhed og trivsel er et fælles anliggende for den enkelte, de pårørende, lokalsamfundet, kommuner, regioner og stat. Mens staten sætter de overordnede rammer for sundheden, har kommunerne ansvar for at sikre sunde rammer og forebyggelsestilbud, der skal forebygge sygdom i borgernes hverdag. Sammen har kommuner og regioner en fælles opgave i at fremme sundhed og forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere. Den enkelte har ansvar for eget liv og for de valg og handlinger, som skaber sundhed og trivsel - eller det modsatte - for en selv og ens nærmeste. Både stat, kommuner og regioner bidrager til at gøre de sunde valg nemmere for borgerne. Kommunerne har siden strukturreformen trådte i kraft i 2007 haft ansvaret for sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet. Sundhedsstyrelsen vejleder om det kommunale forebyggelsesarbejde efter sundhedslovens 119 (1) (2).

8 SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME GENNEM TIDEN Før oplysningstiden: Sygdom er skæbnen eller Gud 1700 tallet: At forvalte guds gaver er en moralsk forpligtigelse 1800 tallet: koleraepidemierne, tuberkulose og opdagelsen af sygdomsforvoldende bakterier understregede nødvendigheden af renlighed tallet: Dyrkelse af det sunde legeme, bade, gymnastik osv. Efter 2. verdenskrig: WHO "Sygdom er ikke en uundgåelig del af den menneskelige tilværelse. Begrebet livsstilssygdomme opstår. Fokus på adfærdsfaktorer, fx rygning, alkohol, kost og motion, og på fysiologiske faktorer, fx blodtryk og kolesterolindholdet i blodet. Kampagner, oplysning, undersøgelse af dødelighed og fysiologiske forhold.

9 SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME GENNEM TIDEN I løbet af 1900 tallet opstod der en erkendelse af, at livsstilssygdomme opstår i et kompliceret samspil mellem adfærd og faktorer som fx uddannelse, social klasse, socialt netværk, arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsmiljø. Derfor skal sundhedsfremme ikke kun rettes mod det enkelte individ, men også mod levevilkår og sociale strukturer, der hæmmer den enkeltes muligheder for at leve sundt.

10 WHO S SUNDHEDSDEFINITION FRA 1947: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom

11 ARON ANTONOVSKY De faktorer, der betinger, at mennesker ikke bliver syge er: At man opfatter sin tilværelse som forståelig, struktureret og forudsigelig, at man har ressourcer til at klare udfordringer og belastninger, og at ens liv på trods af modgang og problemer har mening og er værd at leve. Dette livssyn skabes ifølge Antonovsky under opvæksten og ændres ikke væsentligt i voksenlivet. Sundhed handler også om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange forskellige situationer

12 SUNDHEDSBEGREBER Der er konkurrerende opfattelser af, hvad sundhed er for et fænomen, og hvad der påvirker sundheden.

13 SUNDHEDSBEGREBER Fig. 1 Livsstil Snæver Livsstil + Levevilkår Bred Fravær af sygdom Negativ Fravær af sygdom + velvære Positiv

14 SUNDHEDSBEGREBER Felt 1 snævert og negativt sundhedsbegreb KRAM, lukker om sig selv, biomedicinsk tænkning Felt 2 snævert og positivt sundhedsbegreb Dobbelthed (sygdom + velvære), livsstilsanliggende Felt 3 bredt og negativt sundhedsbegreb Dobbelthed (livsstil + levevilkår), socialmedicinsk tænkning

15 SUNDHEDSBEGREBER Felt 4 double up x 2 = bredt og positivt Bredt Livsstil = Den måde vi lever på (vaner) Levevilkår = De rammer/det miljø, der omgiver os Positivt Fravær af sygdom Livskvalitet og velvære (fysisk, psykisk, socialt)

16 TANKESTOP I Hvilke professioner knytter sig umiddelbart til de forskellige sundhedsbegreber?

17 ET EKS PÅ HVAD BØRN OG UNGE VED OG MENER OM SUNDHED - HVAD ER SUNDHED? For dig? Kost og motion 57 Positiv indstilling, Kroppen fungerer, Være sammen med mennesker For efterskolen? Kost og motion 137 Fællesskab, Fælles holdning til sundhed, Positive holdninger Sammenhold, Vores indstilling til livet, Det sociale For samfundet? Kost og motion 58 Glade mennesker, Aktive mennesker, Love, Folk skal leve længere og ikke blive syge, Fokus på sundt mad, Penge, Samfundet ønsker alle skal være sunde ved at spise fuldkornspasta og tørret frugt, At vi hjælper hinanden, Et bedre samarbejde, Skabe en bevidsthed hos mennesker, Gode omgivelser, Vigtigt at samfundet skaber Et godt gennemsnit for sundhed, Følge anbefalingerne, Dyrt for samfundet med Overvægtige mennesker

18 HVAD PÅVIRKER SUNDHEDEN? Kost og motion 107 Rygning 12 Alkohol 3 Mod, Medier, Omgangskreds af venner, Familie, Hjernen, Gode omgivelser, Positiv indstilling, Rart og trygt miljø, Vilje, Opbakning Fra andre, Tid, Motivation, Reklamer, Sundt humør, Energi, Mentalitet,Vores tankegang, Selvfølelse, Livsglæde, Koncentrationsevne, Overskud, Holde sig fra det usunde i lang tid, Hvordan vi påvirker hinanden, At have det godt med mig selv, Penge, Livsstilen, Livskvalitet

19 HVORNÅR ER VI SUNDE? Kost og motion 118 Søvn 2 Sex 4 Udstråler energi, Er social, Kroppen fungere som den skal, Selvværd, Gode venner, Overskud, Masser af energi, God ved sig selv, Glad for sig selv, God balance i livet og lever det fuldt ud

20

21 TJEK PÅ SUNDHEDEN Workshop 2 Gruppearbejde konstellation som før Overvej i hvilke kategorier jeres udsagn om, hvad der er sundhedsfremmende hører til? Begrund

22 SUNDHEDSFREMME PÅ FORMEL Sundhedsfremme = Sundhedsundervisning * Sundhedspolitik Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk, Pia Paustian, ppau@ucsyd.dk, University College Syddanmark og Det Nationale Videncenter KOSMOS

23 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21.bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed (Formålet, s. 4, stk. 3)

24 HANDLEKOMPETENCE Viden og indsigt Engagement Visioner Handleerfaringer Kritisk sans

25 HANDLEBEGREBET ADSKILLER SIG FRA SÅVEL ET ADFÆRDSBEGREB SOM ET AKTIVITETSBEGREB Adfærd er i høj grad baseret på vaner. Vaner er hyppigt et ikke-bevidst fænomen, hvorimod handlinger er udtryk for mere eller mindre bevidste beslutninger. Om en aktivitet er en handling eller ej afhænger af, hvilket formål og mål der er med handlingen, hvem der har truffet beslutningen og med hvilke begrundelser.

26 HANDLEFORMER I FORHOLD TIL ET FORSTÅELSES- OG ANVENDELSESPERSPEKTIV De forskellige handleformer kan illustreres med denne figur: Direkte Indirekte Individuelle 1 2 Kollektive 3 4 (Bjarne Bruun Jensen, DPU Den sundhedsfremmende skole, side 28)

27 HANDLEFORMER Felt 1 repræsenterer en direkte individuel handling. Et eksempel herpå er, hvis en elev træffer beslutning om at forandre sine madvaner og prøver at efterleve beslutningen i praksis. Felt 3 repræsenterer en direkte kollektiv handling. Et eksempel herpå er en gruppe elever, som beslutter sig for at inspirere og holde hinanden fast i forhold til at cykle sammen til skole eller en gruppe børn/unge, som beslutter sig for at være fysisk aktive i frikvartererne.

28 HANDLEFORMER Felt 2 repræsenterer en indirekte individuel handling. Et eksempel herpå er, at eleven prøver at påvirke skolens madtilbud, hvilket indirekte sigter mod at forbedre sundheden. Felt 4 repræsenterer en indirekte kollektiv handling. Et eksempel herpå er, at eleverne beslutter sig for eks. at få etableret bedre fysiske rammer for fysisk aktivitet i skolen.

29 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 De tre faglige synsvinkler Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring

30 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 Årsag og betydning Eleverne undersøger, hvorledes egne erfaringer kan ses i sammenhæng med emnet, således at det får betydning for deres liv. I denne forbindelse står levevilkår og livsstil centralt. Emner behandles på baggrund af biologiske, samfundsfaglige, kulturelle og historiske forhold. Visioner og alternativer Eleverne arbejder med at udvikle og begrunde alternativer og visioner i relation til det valgte emne. Forhold fra andre kulturer og lande inddrages.

31 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 Handling og forandring Eleverne arbejder med at udvikle handlemuligheder på baggrund af de opstillede visioner. Endvidere beskæftiger eleverne sig med at skabe forandringer i forhold til eget liv, skolens liv og samfundslivet. Synliggørelse og bearbejdning af muligheder og barrierer for handling og forandring i et demokratisk samfund står centralt.

32 DET NATIONALE FOREBYGGELSESRÅD Sundhedsfremme handler overordnet om at ændre på det miljø, der omgiver os, så ikke det er den enkeltes selvdisciplin, der er afgørende for sundheden Sektor/forvaltning Eksempel Effekt Børn og unge Systematisk implementering af bevægelse i skoler og dagtilbud Bedre læring og sundere børn Indsatsen skal være ambitiøs og sættes i system

33 TILTAG PÅ SKOLENIVEAU 6. september, 2012: Madpakkens dag september, 2012: Tandbørstningens dag september, 2012: Rene hænder rent bord september, 2012: Smagens dag Uge 39 uge 41, 2012: Aktiv rundt i Danmark

34 TILTAG PÅ SKOLENIVEAU 12. oktober, 2012: Skolernes motionsdag Uge 6, 2013: Uge Sex Uge 15 uge 20, 2013: Sæt skolen i bevægelse Uge 16 uge 18, 2013: Get moving /GetMoving2013.aspx

35 UNDERVISNINGSMATERIALER Se på

36 EN SUNDHEDSFREMMENDE POLITIK Traditionelt adfærdspåvirkende politik: at gøre det sunde valg til det nemme valg vs. Demokratisk sundhedsfremmende politik: at gøre det handlekompetenceudviklende valg til det nemme valg

37 FURESØ KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2008 Vision Det skal være let for alle borgere i Furesø Kommune at leve et sundt og godt liv hele livet

38 DAGENS SPØRGSMÅL Hvordan kan fagprofessionelle i Furesø Kommune arbejde med og inddrage sundhedsfremmende aktiviteter i dagligdagen både i teori og praksis? Således at visionen kan realiseres

39 KOMMENTARER FRA SUNDHEDSAMBASSADØRER (JF. FUNKTIONSBESKRIVELSE) Medbestemmelse elever/børn Praksisnær pædagogik gode eksempler/forløb Sundhedspædagogik Teorier til inspiration til at komme videre uden for teoretisk

40 LITTERATURLISTE / LINKS Clausen, Ditte Toft (2011): Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge Jensen, Jeanette M.; Pedersen, Ulla; Larsen, Henrik M. (2011): Inddragelse af børn hvorfor og hvordan? Inddragelse af børn - hvorfor og hvordan? Fortællinger fra Go-Active Sørensen, Karsten & Koch, Børge (2009): Den sundhedsfremmende skole Den sundhedsfremmende skole - et inspirationsmateriale til teori og praksis

41 LITTERATURLISTE / LINKS Undervisningsministeriet (2010): Fysisk aktivitet og motion i skolen, temaserie nr. 7 Undervisningsministeriet (2009): Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, faghæfte Sundheds-og-seksualundervisning-og-familiekundskab

42 TAK FOR I DAG OG FORDI I GAD LEGE MED!