DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!"

Transkript

1 DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

2 PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS Oplæg med øvelser i forhold til Det positive og brede sundhedsbegreb Pause Oplæg med øvelser i forhold til Den sundhedsfremmende læreruddannelse Sundhedsfremmende tiltag i et skoleperspektiv Eksempler på gode undervisningsmaterialer

3 PRÆSENTATION Katrine Bertelsen, / Læreruddannet fra Århus m. bachelor i idræt: Sundhedsundervisning et dilemma mellem kampagne og handling? Lærer, Beder Skole, idrætslinjen Bestyrelsesmedlem i Dansk Skoleidræt Østjylland Master Idræt og Velfærd m. masterspeciale: Idrætslærerne står for SKUD 2008 Lektor på University College Syddanmark, Det nationale videncenter KOSMOS

4 HVAD ER DET NATIONALE VIDENCENTER KOSMOS? KOSMOS er det nationale videncenter for kost, motion og sundhed. Se mere på

5 TJEK PÅ SUNDHEDEN Workshop 1

6 HVEM HAR ANSVARET FOR VORES SUNDHED? Borgernes sundhed og trivsel er et fælles anliggende for den enkelte, de pårørende, lokalsamfundet, kommuner, regioner og stat. Mens staten sætter de overordnede rammer for sundheden, har kommunerne ansvar for at sikre sunde rammer og forebyggelsestilbud, der skal forebygge sygdom i borgernes hverdag. Sammen har kommuner og regioner en fælles opgave i at fremme sundhed og forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere. Den enkelte har ansvar for eget liv og for de valg og handlinger, som skaber sundhed og trivsel - eller det modsatte - for en selv og ens nærmeste. Både stat, kommuner og regioner bidrager til at gøre de sunde valg nemmere for borgerne. Kommunerne har siden strukturreformen trådte i kraft i 2007 haft ansvaret for sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejdet. Sundhedsstyrelsen vejleder om det kommunale forebyggelsesarbejde efter sundhedslovens 119 (1) (2).

7 SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME GENNEM TIDEN Før oplysningstiden: Sygdom er skæbnen eller Gud 1700 tallet: At forvalte guds gaver er en moralsk forpligtigelse 1800 tallet: koleraepidemierne, tuberkulose og opdagelsen af sygdomsforvoldende bakterier understregede nødvendigheden af renlighed tallet: Dyrkelse af det sunde legeme, bade, gymnastik osv. Efter 2. verdenskrig: WHO: "Sygdom er ikke en uundgåelig del af den menneskelige tilværelse. Begrebet livsstilssygdomme opstår. Fokus på adfærdsfaktorer, fx rygning, alkohol, kost og motion, og på fysiologiske faktorer, fx blodtryk og kolesterolindholdet i blodet. Kampagner, oplysning, undersøgelse af dødelighed og fysiologiske forhold.

8 SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME GENNEM TIDEN I løbet af 1900 tallet opstod der en erkendelse af, at livsstilssygdomme opstår i et kompliceret samspil mellem adfærd og faktorer som fx uddannelse, social klasse, socialt netværk, arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsmiljø. Derfor skal sundhedsfremme ikke kun rettes mod det enkelte individ, men også mod levevilkår og sociale strukturer, der hæmmer den enkeltes muligheder for at leve sundt.

9 WHO S SUNDHEDSDEFINITION FRA 1947: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom

10 ARON ANTONOVSKY De faktorer der betinger, at mennesker ikke bliver syge er: At man opfatter sin tilværelse som forståelig, struktureret og forudsigelig, at man har ressourcer til at klare udfordringer og belastninger, og at ens liv på trods af modgang og problemer har mening og er værd at leve. Dette livssyn skabes ifølge Antonovsky under opvæksten og ændres ikke væsentligt i voksenlivet. Sundhed handler også om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange forskellige situationer

11 SUNDHEDSBEGREBER Der er konkurrerende opfattelser af, hvad sundhed er for et fænomen, og hvad der påvirker sundheden.

12 SUNDHEDSBEGREBER Fig. 1 Livsstil Snæver Livsstil + Levevilkår Bred Fravær af sygdom Negativ Fravær af sygdom + velvære Positiv

13 SUNDHEDSBEGREBER Felt 1 snævert og negativt sundhedsbegreb KRAM, lukker om sig selv, biomedicinsk tænkning Felt 2 snævert og positivt sundhedsbegreb Dobbelthed (sygdom + velvære), livsstilsanliggende Felt 3 bredt og negativt sundhedsbegreb Dobbelthed (livsstil + levevilkår), socialmedicinsk tænkning

14 SUNDHEDSBEGREBER Felt 4 double up x 2 = bredt og positivt Bredt Livsstil = Den måde vi lever på (vaner) Levevilkår = De rammer/det miljø, der omgiver os Positivt Fravær af sygdom Livskvalitet og velvære (fysisk, psykisk, socialt)

15 TANKESTOP I Hvilke professioner knytter sig umiddelbart til de forskellige sundhedsbegreber?

16 ET EKS PÅ HVAD UNGE VED OG MENER OM SUNDHED HVAD ER SUNDHED? For dig? Kost og motion 57 Positiv indstilling, Kroppen fungerer, Være sammen med mennesker For efterskolen? Kost og motion 137 Fællesskab, Fælles holdning til sundhed, Positive holdninger Sammenhold, Vores indstilling til livet, Det sociale For samfundet? Kost og motion 58 Glade mennesker, Aktive mennesker, Love, Folk skal leve længere og ikke blive syge, Fokus på sundt mad, Penge, Samfundet ønsker alle skal være sunde ved at spise fuldkornspasta og tørret frugt, At vi hjælper hinanden, Et bedre samarbejde, Skabe en bevidsthed hos mennesker, Gode omgivelser, Vigtigt at samfundet skaber Et godt gennemsnit for sundhed, Følge anbefalingerne, Dyrt for samfundet med Overvægtige mennesker

17 HVAD PÅVIRKER SUNDHEDEN? Kost og motion 107 Rygning 12 Alkohol 3 Mod, Medier, Omgangskreds af venner, Familie, Hjernen, Gode omgivelser, Positiv indstilling, Rart og trygt miljø, Vilje, Opbakning Fra andre, Tid, Motivation, Reklamer, Sundt humør, Energi, Mentalitet,Vores tankegang, Selvfølelse, Livsglæde, Koncentrationsevne, Overskud, Holde sig fra det usunde i lang tid, Hvordan vi påvirker hinanden, At have det godt med mig selv, Penge, Livsstilen, Livskvalitet

18 HVORNÅR ER VI SUNDE? Kost og motion 118 Søvn 2 Sex 4 Udstråler energi, Er social, Kroppen fungere som den skal, Selvværd, Gode venner, Overskud, Masser af energi, God ved sig selv, Glad for sig selv, God balance i livet og lever det fuldt ud

19

20 TANKESTOP II PARVIS Tænk på en elev/et barn, som du opfatter som sund, som du har mødt. Hvad har betydning for denne elevs/dette barns sundhed? Du skal både inddrage livsstil og levevilkår. Brug modellen i din besvarelse. Tænk efterfølgende på en elev/et barn, som du opfatter som usund, hvad har betydning for denne elevs/dette barns sundhed? Brug modellen i jeres drøftelse.

21 SUNDHEDSFREMME PÅ FORMEL Sundhedsfremme = Sundhedsundervisning * Sundhedspolitik Katrine Bertelsen, University College Syddanmark og Det Nationale Videncenter KOSMOS

22 2 SYNSVINKLER PÅ SUNDHEDSFREMME I SKOLEN Se i bogen Den sundhedsfremmende skole Side 40

23 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21.bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed (Formålet, s. 4, stk. 3)

24 HANDLEKOMPETENCE Viden og indsigt Engagement Visioner Handleerfaringer Kritisk sans

25 HANDLEBEGREBET ADSKILLER SIG FRA SÅVEL ET ADFÆRDSBEGREB SOM ET AKTIVITETSBEGREB Adfærd er i høj grad baseret på vaner. Vaner er hyppigt et ikke-bevidst fænomen, hvorimod handlinger er udtryk for mere eller mindre bevidste beslutninger. Om en aktivitet er en handling eller ej afhænger af, hvilket formål og mål der er med handlingen, hvem der har truffet beslutningen og med hvilke begrundelser.

26 HANDLEFORMER I FORHOLD TIL ET FORSTÅELSES- OG ANVENDELSESPERSPEKTIV De forskellige handleformer kan illustreres med denne figur: Direkte Indirekte Individuelle 1 2 Kollektive 3 4 (Bjarne Bruun Jensen, DPU Den sundhedsfremmende skole, side 28)

27 HANDLEFORMER Felt 1 repræsenterer en direkte individuel handling. Et eksempel herpå er, hvis en elev træffer beslutning om at forandre sine madvaner og prøver at efterleve beslutningen i praksis. Felt 3 repræsenterer en direkte kollektiv handling. Et eksempel herpå er en gruppe elever, som beslutter sig for at inspirere og holde hinanden fast i forhold til at cykle sammen til skole eller en gruppe børn/unge, som beslutter sig for at være fysisk aktive i frikvartererne.

28 HANDLEFORMER Felt 2 repræsenterer en indirekte individuel handling. Et eksempel herpå er, at eleven prøver at påvirke skolens madtilbud, hvilket indirekte sigter mod at forbedre sundheden. Felt 4 repræsenterer en indirekte kollektiv handling. Et eksempel herpå er, at eleverne beslutter sig for eks. at få etableret bedre fysiske rammer for fysisk aktivitet i skolen.

29 EN SUNDHEDSFREMMENDE POLITIK Workshop 2 4 politik-forståelser: 1) Dagsordensættende 2) Fordeling og omfordeling af ressourcer 3) Visioner for en ønskværdig fremtid 4) Problemdefinitioner og løsninger

30 EN SUNDHEDSFREMMENDE POLITIK Traditionelt adfærdspåvirkende politik: at gøre det sunde valg til det nemme valg vs. Demokratisk sundhedsfremmende politik: at gøre det handlekompetenceudviklende valg til det nemme valg

31 TEMATIKKER I JERES POLITIKKER

32 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 De tre faglige synsvinkler Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring

33 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 Årsag og betydning Eleverne undersøger, hvorledes egne erfaringer kan ses i sammenhæng med emnet, således at det får betydning for deres liv. I denne forbindelse står levevilkår og livsstil centralt. Emner behandles på baggrund af biologiske, samfundsfaglige, kulturelle og historiske forhold. Visioner og alternativer Eleverne arbejder med at udvikle og begrunde alternativer og visioner i relation til det valgte emne. Forhold fra andre kulturer og lande inddrages.

34 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 Handling og forandring Eleverne arbejder med at udvikle handlemuligheder på baggrund af de opstillede visioner. Endvidere beskæftiger eleverne sig med at skabe forandringer i forhold til eget liv, skolens liv og samfundslivet. Synliggørelse og bearbejdning af muligheder og barrierer for handling og forandring i et demokratisk samfund står centralt.

35 UNDERVISNINGSVEJLEDNINGEN FAGHÆFTE 21 Se spørgsmål side 22

36 DET NATIONALE FOREBYGGELSESRÅD Sundhedsfremme handler overordnet om at ændre på det miljø, der omgiver os, så ikke det er den enkeltes selvdisciplin, der er afgørende for sundheden Sektor/forvaltning Eksempel Effekt Børn og unge Systematisk implementering af bevægelse i skoler og dagtilbud Bedre læring og sundere børn Indsatsen skal være ambitiøs og sættes i system

37 Sundhedsfremme på Sundhed i undervisningen Sundhed i skolen Sundhed i pauser Sundhed i SFO Skolens faciliteter Sundhed efter skole/sfo-tid

38 MIG OG MINE VANER Workshop 3

39 TILTAG 6. september, 2012: Madpakkens dag 12. september, 2012: Tandbørstningens dag https://doft.dk/omos/danmarksrekord_i_tandboerstning/sider/default.aspx september, 2012: Rene hænder rent bord 26. september, 2012: Smagens dag Uge 39 uge 41, 2012: Aktiv rundt i Danmark

40 TILTAG 12. oktober, 2012: Skolernes motionsdag Uge 6, 2013: Uge Sex Uge 15 uge 20, 2013: Sæt skolen i bevægelse Uge 16 uge 18, 2013: Get moving /GetMoving2013.aspx

41 UNDERVISNINGSMATERIALER Se på

42 HVAD ER HOT I 2010 ERNE IFØLGE KOSMOS Projekt Læring i bevægelse under Ny Nordisk Skole (skolens bevægelseskultur, heldagsskoler) Sundheds- og bevægelsesambassadører/frontløbere Professionel ildsjæl Sundhed og medborgerskab Udeskoler naturen som en sundhedsfremmende intervention Jeres bud: Tværfaglighed Talent/elite It/digitalisering

43 DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! Entreprenørskab på tværs (uge 41 uge 43)

44 TAK FOR I DAG OG FORDI I GAD LEGE MED!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 1. OKTOBER 2012 14.00 14.15 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 14.15 15.00 Oplæg med

Læs mere

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer,

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed?

En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? "...fordi. når man er i skole, er det jo også for at lære noget, altså det er jo ikke hare for at sidde stille og lytte til en eller

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..

Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til indsatser 06 Aximaion et et rempore 07 Velos peruptaspel is

Læs mere

Af Karsten Sørensen og Børge Koch

Af Karsten Sørensen og Børge Koch Den Sundheds fremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten Sørensen og Børge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS Den

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

5 veje til et godt liv

5 veje til et godt liv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... 5 VEJE TIL ET GODT LIV Styr yrk dit netv tvær ærk Lær noge get nyt Lev dit

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Læringsmål Beskrivelse Fag og emner Færdigheds og vi- densområde Tid Materialer

Læringsmål Beskrivelse Fag og emner Færdigheds og vi- densområde Tid Materialer 1. HVAD ER SUNDHED? Beskrivelse Underviseren indleder en kort snak om temaet sundhed og hvorfor vi arbejder med det i folkeskolen. Dette kan foregår som en brainstorm, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Roskilde 360 det hele ældre menneske

Roskilde 360 det hele ældre menneske Roskilde 360 det hele ældre menneske Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på byrådets 2 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan kan Roskilde Kommune, som organisation i samarbejde med lokalsamfundets øvrige

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Skolens opgave Sundhed, læring og dannelse. Oplæg af Børge Koch, bfko@ucsyd.dk

Skolens opgave Sundhed, læring og dannelse. Oplæg af Børge Koch, bfko@ucsyd.dk Skolens opgave Sundhed, læring og dannelse Oplæg af Børge Koch, bfko@ucsyd.dk Præsentation: Børge Koch Uddannet folkeskolelærer 14 år i folkeskolen Cand. pæd. i idræt Lektor og videncenterleder ved UC

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING

ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING ABC FOR MENTAL SUNDHED - FRA ORD TIL HANDLING VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED MISTRIVSEL SMITTER MISTRIVSEL SMITTER DET GØR TRIVSEL HELDIGVIS

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

POLITIK FOR BEVÆGELSE I KOMMUNER OG SKOLER. et inspirationsmateriale til teori og praksis

POLITIK FOR BEVÆGELSE I KOMMUNER OG SKOLER. et inspirationsmateriale til teori og praksis POLITIK FOR BEVÆGELSE I KOMMUNER OG SKOLER et inspirationsmateriale til teori og praksis 2007 et inspirationsmateriale til teori og praksis Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Karsten Sørensen og Børge

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere