Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau... 6 Rammebetingelser... 8 Elevtal... 8 Ressourcer... 9 Elever pr. lærer...11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %)...12 Computere...13 Elevfravær i kalenderåret 2006 opgjort i antal dage...14 Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2007/ I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag?...15 Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag...16 Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling...16 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse...17 Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner...19 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse...20 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet...21 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi...22 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser...24 Pædagogiske processer: Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser...25 Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi...26 Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats)...27 Øvrige oplysninger...28 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasserne i skoleåret 2004/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat)...31 Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2004/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2005/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2006/ De nationale test...35 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2003*...36 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2004*...37 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2005*...38 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2003*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2004*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2005*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. klasse...40 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 10. klasse...40 Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning...40 Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune...41 Sammenfattende vurderinger...43 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler...43 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen...45 Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder...46 Sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand...50 Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog...50 Handleplaner...52 Det videre arbejde...55 Bilag...56 Bilag 1: Sammenfattende vurderinger...56 Bilag 2: Sammenfattende vurderinger specialskoler...81 Bilag 3: Afkrydsning Fælles Skolebeskrivelse

3 Baggrund Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Af bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsrapporten udarbejdes for hvert skoleår og godkendes i byrådet senest den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes (første gang den 15. oktober 2007). Forud for drøftelsen i byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. december samme år. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra Byrådet til Skole- og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske drøftelse. Indhold Kvalitetsrapporten skal omfatte en kvalitetsvurdering af alle skoler under ét samt delrapporter med vurdering af hver enkelt skole. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan for den respektive skole. Kvalitetsrapporten skal indeholde: 1) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 2) Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 3) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever der modtager specialpædagogisk bistand, antal tosprogede 4) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder 5) Resultater af bl.a. nationale test og karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. Rapport og eventuel handlingsplan skal offentliggøres på internettet. Eksisterende kvalitetssikring Med udgangspunkt i Målsætning for den kommunale skole i Aalborg er der gjort mange erfaringer bl.a. med handleplaner, udviklingsprojekterne under "Aalborg Skolevæsen i Bevægelse" og "Rummelighedsindsatsen". Derudover kan fremhæves en række pædagogiske og organisatoriske tiltag, som eksempelvis skolestartspolitikken, der er udmøntet i hæftet "Godt på vej", 3

4 Indholdsplan for DUS-ordningerne, teamledelse på alle skoler, skoleplaner, organisering i medarbejderteam, integrering af skolens undervisnings- og fritidsdel og ikke mindst den daglige praksis, der har fundet sted på skolerne. Med henblik på bl.a. at lave en opsamling på ovenstående initiativer vedtog Skole- og Kulturudvalget i 2005 Fælles Skolebeskrivelse. Fælles Skolebeskrivelse består af 89 handlepunkter fordelt på 14 temaer, som alle Aalborg Kommunes skoler skal leve op til. I forhold til de handlepunkter, som skolen i øjeblikket ikke lever op til, skal det i den enkelte skoles skoleplan beskrives, hvilke handlinger der igangsættes for at indfri punkterne. Skoleplanen følges op med en skoleplansrunde (dialogrunde mellem de enkelte skoler og Skoleforvaltningen med fokus på skolens skoleplan). Samtidig udarbejder Skoleforvaltningen en Skoleforvaltningsplan. Heri beskrives det, hvordan Skoleforvaltningen kan understøtte skolernes arbejde og være behjælpelig med implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse. Fælles Skolebeskrivelse skal revideres forud for skoleåret 2008/2009. På samme tidspunkt skal der udarbejdes en ny Skoleforvaltningsplan. Skoleplaner udarbejdes hvert andet år, næste gang 1. januar Skole- og Kulturudvalget besluttede i sidste periode at samle de forskellige tiltag i et overordnet kvalitetssikringspapir, som indeholder følgende delelementer: Kvalitetsrapporten i forhold til eksisterende kvalitetssikringspraksis Den eksisterende kvalitetssikring er kendt på skolerne og har vist sig meget brugbar i forhold til dialog, opfølgning og kvalitetssikring af skolernes arbejde. Derudover indeholder den eksisterende kvalitetssikring mange af de oplysninger, som ifølge bekendtgørelsen skal indgå i kvalitetsrapporten. Derfor foreslås denne at udgøre omdrejningspunktet for implementeringen af kvalitetsrapporten. Implementering af kvalitetsrapporten Undervisningsministeriet har i en følgeskrivelse til arbejdet med kvalitetsrapporten skrevet Ministeriet er opmærksom på, at der vil være en indkøringsfase for kvalitetsrapporterne. Rapporten er et nyt redskab, hvor der naturligt vil være et behov for, at man prøver sig frem med hensyn til rapportens form og indhold samt ikke mindst de bagvedliggende procedurer i det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. 4

5 I overensstemmelse med ovenstående foreslås en indkøringsperiode for arbejdet med kvalitetsrapporten. Dette skyldes, at bekendtgørelsen stiller krav om indsamling af oplysninger, som ikke på nuværende tidspunkt indsamles af skolerne. Den første kvalitetsrapport bliver således så fyldestgørende som det i praksis er muligt. Indhold i indeværende kvalitetsrapport Indeværende kvalitetsrapport indeholder: 1. Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter, herunder opsamling og begrundelse for disse data 2. Sammenfattende vurderinger af fagligt niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer 3. Handleplaner 4. Det videre arbejde Udeladte oplysninger Bekendtgørelsen stiller krav om, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om følgende I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført Oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Disse oplysninger er udeladt af denne kvalitetsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe valide data. Oplysningerne vil indgå i den næste kvalitetsrapport. Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre oplysninger om helhedsvurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. I perioden fra 15. august til 1. september har kvalitetsrapporten for Aalborg Kommune og den enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. Rammebetingelser Kvalitetsrapportens oplysninger om rammebetingelser, dvs. ressourcer, elever pr. lærer, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, er alle udregnet med udgangspunkt i skolernes bevillinger for skoleåret 2006/2007 og driftsregnskabstal fra Det har ikke været muligt kun at anvende regnskabstal. Dette skyldes bl.a., at tilgangen af 17 nye skoler med andre konteringstraditioner har vanskeliggjort anvendelsen af regnskabstal i forhold til skoleåret 2006/2007. Der er udarbejdet en ny kontoplan i KMD Matrix, der skal anvendes i skoleåret 2007/2008. Dette muliggør indsamling af sammenlignelige data til næste kvalitetsrapport. 5

6 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Helhedsvurdering af det faglige niveau Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Skolernes svar er opgjort i % Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Børnehaveklasse årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) Til grund for vurderingen har de fleste skoler gennemført en proces, hvor skolens lærere er blevet bedt om at vurdere egne klasser. Dette er efterfølgende samlet af skolens ledelse. Som vurderingsgrundlag nævnes af mange skoler følgende: resultater af diverse evalueringer, test, trinmål, prøver og samtaler. Folkeskolens afgangsprøver Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2003/04? I høj grad I nogen I mindre grad grad 28 % 68 % 3 % Slet ikke Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2004/05? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 32 % 59 % 5 % 3 % Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2005/06? I høj grad I nogen I mindre grad grad 38 % 54 % 8 % Slet ikke 6

7 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Begrund (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) Skolerne er generelt tilfredse med egne karakterer. Det anføres dog fra mange skoler, at den enkelte årgangs resultat ved afgangsprøven vil være afhængig af flere faktorer. Herunder hvor mange elever der har haft behov for specialpædagogisk bistand gennem skoleforløbet, social baggrund samt den generelle forældreopbakning. Flere skoler nævner endvidere, at de vægter meget højt, at alle elever får en afgangseksamen, også elever i specialklasser. Disse elever trækker ned i skolernes gennemsnit, men hensynet til, at de får en eksamen, vejer tungere end skolens karaktergennemsnit. Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der har behov for specialpædagogisk bistand, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i specialklasser) Begrund svaret Meget Enig Uenig Meget enig uenig 8 % 31 % 53 % 8 % Der er blandt skolerne ikke enighed om dette udsagn. Typisk har skoler med få elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, svaret uenig, mens det omvendte gør sig gældende for skoler med mange. Der er dog enighed om, at elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, har indflydelse på karaktergennemsnittet. Flere nævner, at der i udstrakt grad undervises med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder og kompetencer. I den forstand har eleverne ikke nogen væsentlig indflydelse på det faglige niveau, der ligger til grund for undervisningen. Andre nævner, at de stærkeste faglige elever ikke bliver påvirket i den daglige undervisning. Men de elever, der har behov for socialpædagogisk bistand, tager tiden fra de andre, så de andre i klassen når mindre. Samtidig sætter de i nogen grad grænser for hvilke undervisningsformer, der kan anvendes. Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i modtageklasser) Begrund svaret Meget Enig Uenig Meget enig uenig 7 % 19 % 30 % 44 % På samme måde som ved ovenstående er der ikke enighed om udsagnet. Skoler med få elever, der modtager dansk som andetsprog, har typisk svaret uenig eller meget uenig. Skoler, der har disse elever, svarer dog, at hvis man udelukkende kigger på karaktergennemsnit, vil det springe i øjnene, at de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke får de højeste karakterer. Derfor har de selvfølgelig indflydelse på karaktergennemsnittet. Omvendt kan den øgede og ekstra indsats også betyde, at der er flere lærerkræfter om de enkelte elever. Det betyder, at der kan opnås mere lærertid pr. elev, og det kan give bonus. Mange skoler nævner, at de har få elever, og dem de har, er velintegrerede og dygtige. Det betegnes af mange skoler som en gevinst at have elever med anden kulturel baggrund. 7

8 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Rammebetingelser Elevtal Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og elever i modtageklasser DUS-dækningsgrad Bislev Skole ,0 * Byplanvejens Skole , % Ellidshøj Skole ,1 91 % Farstrup Skole ,9 * Ferslev Skole ,4 92 % Filstedvejens Skole , % Frejlev Skole , % Gandrup Skole ,9 * Gistrup Skole ,7 99 % Gl. Hasseris Skole ,4 99 % Gl. Lindholm Skole , % Grindsted Skole ,3 96 % Gudumholm Skole ,4 4 * Gug Skole , % Hals Skole ,6 9 * Herningvej Skole ,5 91 % Hou Skole ,7 12 * Højvangskolen , % Klarup Skole ,6 93 % Kærbyskolen , % Langholt Skole , % Løvvangskolen , % Mellervangskolen , % Mou Skole ,8 * Nibe Skole ,5 28 * Nr. Uttrup Skole , % Nørholm Skole , % Nøvling Skole ,0 90 % Sdr. Kongerslev Skole ,9 * Sebber Skole ,5 * Seminarieskolen , % Skansevejens Skole , % Sofiendalskolen , % Stolpedalsskolen , % Sulsted Skole , % Svenstrup Skole , % Sønderbroskolen ,5 95 % Sønderholm Skole ,3 94 % Tofthøjskolen ,6 5 * Tornhøjskolen , % Tylstrup Skole ,1 85 % Ulsted Skole ,4 6 * Vadum Skole ,4 88 % Vejgaard Østre Skole , % Vestbjerg Skole , % Vester Hassing Skole ,5 * Vester Mariendal Skole , % Vesterkærets Skole ,8 88 % Vodskov Skole , % Vaarst/Fjellerad Skole ,1 93 % I alt , % * Skolen havde ikke DUS i skoleåret 2006/2007 8

9 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Ressourcer Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer pr. fuldstilling**** Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i kr.** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i timer** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i kr.** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i timer** Udgift til normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, men uden modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og kompetencecenter pr. elev* Udgift til normalundervisning pr. elev* Bislev Skole , , , , Byplanvejen Skole , , , , Ellidshøj Skole , , , , Farstrup Skole , , , , Ferslev Skole , , , , Filstedvejen Skole , , , , Frejlev Skole , , , , Gandrup Skole , , , , Gistrup Skole , , , , Gl. Hasseris Skole , , , , Gl. Lindholm Skole , , , , Grindsted Skole , , , , Gudumholm Skole , , , , Gug Skole , , , , Hals Skole , , , , Herningvej Skole , , , , Hou Skole , , , , Højvangskolen , , , , Klarup Skole , , , , Kongerslev Skole , , , , Kærbyskolen , , , , Langholt Skole , , , , Løvvangskolen , , , , Mellervangskolen , , , , Mou Skole , , , , Nibe Skole , , , , Nr. Uttrup Skole , , , , Nørholm Skole , , , , Nøvling Skole , , , ,

10 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer pr. fuldstilli **** Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i kr.** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i timer** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i kr.** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i timer** Udgift til normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, men uden modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og kompetencecenter pr. elev* Udgift til normalundervisning pr. elev* Sebber Skole , , , , Seminarieskolen , , , , Skansevejens Skole , , , , Sofiendalskolen , , , , Stolpedalskolen , , , , Sulsted Skole , , , , Svenstrup Skole , , , , Sønderbroskolen , , , , Sønderholm Skole , , , , Tofthøjskolen , , , , Tornhøjskolen , , , , Tylstrup Skole , , , , Ulsted Skole , , , , Vaarst/Fjellerad Skole , , , , Vadum Skole , , , , Vejgaard Østre Skole , , , , Vestbjerg Skole , , , , Vester Hassing Skole , , , , Vesterkærets Skole , , , , V. Mariendal Skole , , , , Vodskov Skole , , , , Gennemsnit for Aalborg Kommune Ressourcer i alt * Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006, bevillingstal for skoleåret 2006/07 og elevtal fra september Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. ** Til beregningen er anvendt bevillingstal for skoleåret 2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. *** Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006 og elevtal fra september **** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen for skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. En del af disse skoler har ikke kunnet fremskaffe oplysningerne. ***** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen for skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. Udgiften er udelukkende kursusudgifter. Lønudgiften er ikke medtaget. 10

11 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elever pr. lærer Normalundervisning* Normalundervisning og KC* Normalundervisning, kompetencecenter og Specialklasser* Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser* Bislev Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 Byplanvejen Skole 15,4 12,5 11,5 11,5 Ellidshøj Skole 10,9 9,3 9,3 9,3 Farstrup Skole 8,7 8,7 8,7 8,7 Ferslev Skole 15,4 13,9 13,6 13,6 Filstedvejen Skole 16,7 14,4 12,3 12,3 Frejlev Skole 16,3 14,7 13,4 13,4 Gandrup Skole 19,2 19,2 19,2 19,2 Gistrup Skole 17,4 15,8 15,7 15,7 Gl. Hasseris Skole 16,9 15,5 15,5 15,5 Gl. Lindholm Skole 15,8 12,9 10,9 10,9 Grindsted Skole 15,6 13,1 13,1 13,1 Gudumholm Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 Gug Skole 16,4 14,9 14,5 14,5 Hals Skole 18,7 18,7 19,1 19,1 Herningvej Skole 15,8 11,3 11,1 11,1 Hou Skole 9,9 9,9 11,6 11,6 Højvangskolen 13,9 11,7 8,3 8,3 Klarup Skole 16,3 14,7 14,7 14,7 Kongerslev Skole 10,7 10,7 10,7 10,7 Kærbyskolen 17,9 16,0 11,4 11,4 Langholt Skole 15,3 12,9 10,5 10,5 Løvvangskolen 13,3 10,2 7,3 7,3 Mellervangskolen 15,6 11,8 10,3 10,3 Mou Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 Nibe Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 Nr. Uttrup Skole 15,9 12,8 11,3 11,3 Nørholm Skole 13,6 12,2 11,8 11,8 Nøvling Skole 14,1 12,9 12,9 12,9 Sebber Skole 9,4 9,4 9,4 9,4 Seminarieskolen 14,3 12,1 10,6 10,6 Skansevejens Skole 16,6 13,6 13,6 13 Sofiendalskolen 15,6 13,3 11,2 11,2 Stolpedalskolen 16,8 14,9 13,8 13,6 Sulsted Skole 14,9 13,2 11,6 11,6 Svenstrup Skole 16,3 14,4 10,5 10,5 Sønderbroskolen 13,6 9,7 9,7 9,7 Sønderholm Skole 15,6 13,3 13,3 13,3 Tofthøjskolen 11,7 11,7 11,7 11,7 Tornhøjskolen 15,8 11,9 10,3 10,1 Tylstrup Skole 15,3 13,1 13,1 13,1 Ulsted Skole 17,7 17,7 17,7 17,7 Vaarst/Fjellerad Skole 11,0 10,0 10,0 10 Vadum Skole 16,3 14,8 14,5 14,5 Vejgaard Østre Skole 17,5 14,8 14,3 13,7 Vestbjerg Skole 15,6 14,1 10,0 10 Vester Hassing Skole 20,3 20,3 20,3 20,3 Vesterkærets Skole 15,1 13,0 13,0 13 V. Mariendal Skole 14,5 12,3 8,8 8,8 Vodskov Skole 16,5 14,8 11,2 11,2 Gennemsnit 14,8 13,2 12,3 12,3 * Der anvendes elevtal fra september Antallet af lærere beregnes ud fra antallet af normeringer i skolernes bevilling for skoleåret 2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 11

12 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %) Normalundervisning* Normalundervisning og KC* Normalundervisning, kompetencecenter og Specialklasser* Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser* Bislev Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 Byplanvejen Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 Ellidshøj Skole 41,1 41, Farstrup Skole 45,5 45,5 45,5 45,5 Ferslev Skole 40,9 40, Filstedvejen Skole 41,1 41,0 40,5 40,5 Frejlev Skole 41,0 40,9 40,7 40,7 Gandrup Skole 48,6 48,6 48,6 48,6 Gistrup Skole 41,0 41,0 40,8 40,8 Gl. Hasseris Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 Gl. Lindholm Skole 41,1 41,1 40,6 40,6 Grindsted Skole 41,1 41, Gudumholm Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 Gug Skole 40,8 40,8 40,7 40,7 Hals Skole 46,6 46,6 46,6 46,6 Herningvej Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 Hou Skole 30,4 30,4 30,4 30,4 Højvangskolen 40,9 40, Klarup Skole 41,1 41,1 41,1 41,1 Kongerslev Skole 40,5 40,5 40,5 40,5 Kærbyskolen 41,0 41,0 40,1 40,1 Langholt Skole 41,0 40,9 40,3 40,3 Løvvangskolen 41,2 41,1 40,1 40,1 Mellervangskolen 41,0 40,9 40,8 40,8 Mou Skole 44,9 44,9 44,9 44,9 Nibe Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 Nr. Uttrup Skole 40,9 40,9 40,6 40,6 Nørholm Skole 41,1 41,0 40,8 40,8 Nøvling Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 Sebber Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 Seminarieskolen 41,2 41,1 40,5 40,5 Skansevejens Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 Sofiendalskolen 41,1 41,0 40,6 40,6 Stolpedalskolen 40,9 40,9 40,9 40,9 Sulsted Skole 41,0 40,9 40,6 40,6 Svenstrup Skole 40,9 40, Sønderbroskolen 41,1 41, Sønderholm Skole 41,0 41, Tofthøjskolen 44,2 44,2 44,2 44,2 Tornhøjskolen 41,2 41,1 40,7 40,7 Tylstrup Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 Ulsted Skole 41,0 41, Vaarst/Fjellerad Skole 41,1 41, Vadum Skole 40,9 40,9 40,8 40,8 Vejgaard Østre Skole 40,9 40,8 40,8 41 Vestbjerg Skole 40,9 40,9 40,1 40,1 Vester Hassing Skole 47,1 47,1 47,1 47,1 Vesterkærets Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 V. Mariendal Skole 40,8 40, Vodskov Skole 40,9 40,8 40,1 40,1 Gennemsnit 41,5 41,4 41,2 41,2 * Til beregning er anvendt tal fra skolernes bevilling for skoleåret 2006/2007. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 12

13 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Computere Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar Der er i skemaet anvendt elevtal fra september Antal elever Antal undervisningscomputere Computere pr. elev Elever pr. computere Bislev Skole ,2 4,1 Byplanvejens Skole ,1 7,5 Ellidshøj Skole ,5 2,1 Farstrup Skole ,3 3,7 Ferslev Skole ,3 4,0 Filstedvejens Skole ,4 2,5 Frejlev Skole ,2 5,4 Gandrup Skole ,4 2,8 Gistrup Skole ,1 7,7 Gl. Hasseris Skole ,2 5,0 Gl. Lindholm Skole ,4 2,7 Grindsted Skole ,3 3,8 Gudumholm Skole ,2 4,8 Gug Skole ,2 6,3 Hals Skole ,3 3,7 Herningvejens Skole ,2 6,3 Hou Skole ,2 4,3 Højvangskolen ,2 4,3 Klarup Skole ,2 5,2 Kongerslev Skole ,3 3,6 Kærbyskolen ,2 5,0 Langholt Skole ,3 3,0 Løvvangskolen ,1 7,9 MellervangSkolen ,2 6,4 Mou Skole ,2 5,6 Nibe Skole ,2 4,2 Nr. Uttrup Skole ,3 3,3 Nørholm Skole ,3 3,3 Nøvling Skole ,3 3,3 Sebber Skole ,4 2,3 Seminarieskolen ,2 4,3 Skansevejens Skole ,1 7,5 Sofiendalskolen ,1 6,7 Stolpedalsskolen ,1 7,9 Sulsted Skole ,2 4,9 Svenstrup Skole ,2 5,0 Sønderbroskolen ,3 3,9 Sønderholm Skole ,3 2,9 Tofthøjskolen ,1 9,5 Tornhøjskolen ,1 6,7 Tylstrup Skole ,2 4,1 Ulsted Skole ,3 3,8 Vaarst/Fjellerad Skole ,3 3,2 Vadum Skole ,2 5,6 Vestbjerg Skole ,3 3,3 Vester Hassing Skole ,3 3,8 Vesterkærets Skole ,1 7,1 Vester Mariendal Skole ,3 3,6 Vodskov Skole ,2 6,1 Vejgaard Østre Skole ,1 7,9 I alt/gennemsnit ,2 4,7 13

14 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevfravær i kalenderåret 2006 opgjort i antal dage Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv fastsat procedurer for, hvornår fravær betegnes som fx ulovlig fravær eller ulovlig fravær bekymrende. Tabellen er opgjort i antal dage. Elever i Ekstraordinær Ulovligt Sygdom Ulovlig fravær Fravær alt Sygdom frihed fravær bekymrende bekymrende pr. elev Bislev Skole ,8 Byplanvejen Skole ,0 Ellidshøj Skole ,8 Farstrup Skole ,8 Ferslev Skole ,8 Filstedvejen Skole ,8 Frejlev Skole ,8 Gandrup Skole ,9 Gistrup Skole ,7 Gl. Hasseris Skole ,5 Gl. Lindholm Skole ,9 Grindsted Skole ,0 Gudumholm Skole ,7 Gug Skole ,1 Hals Skole ,6 Herningvej Skole ,3 Hou Skole ,1 Højvangskolen ,2 Klarup Skole ,1 Kongerslev Skole ,7 Kærbyskolen ,8 Langholt Skole ,2 Løvvangskolen ,5 Mellervangskolen ,4 Mou Skole ,2 Nibe Skole ,0 Nr. Uttrup Skole ,1 Nørholm Skole ,4 Nøvling Skole ,0 Sebber Skole ,9 Seminarieskolen ,9 Skansevejens Skole ,5 Sofiendalskolen ,7 Stolpedalskolen ,8 Sulsted Skole ,3 Svenstrup Skole ,4 Sønderbroskolen ,7 Sønderholm Skole ,5 Tofthøjskolen ,0 Tornhøjskolen ,1 Tylstrup Skole ,8 Ulsted Skole ,3 Vaarst/Fjellerad Skole ,0 Vadum Skole ,4 Vejgaard Østre Skole ,4 Vestbjerg Skole ,8 Vester Hassing Skole ,5 Vesterkærets Skole ,0 V. Mariendal Skole ,7 Vodskov Skole ,9 I alt/gennemsnit * ,2 * Det samlede elevtal er højere end elevtallet angivet på side 8. Dette skyldes, at elevfraværet er opgjort for to skoleår (foråret 2006 og efteråret 2006). 14

15 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2007/08 Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende Årsnormer - klokketimer Bh.kl timetal Kl. Humanistiske Dansk fag Engelsk Vejledende timetal Tysk årlige klokketimer Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi årlige klokketimer Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske Idræt fag Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde 0 årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab 0 Valgfag Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Årligt undervisningstimetal ,5 772,5 802,5 772, Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 Alle skoler lever op til Aalborg Kommunes vejledende timefordelingsplan. I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Klas setrin Antal klasser på årgangen Dansk Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i %***** Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi Sløjd Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk **** Musik Billedkunst Håndarbejde Dansk som 2. sprog*** Børn med særlige behov** * ***** Der er kun udregnet procent i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin. **** Der er kun udregnet procent i forhold de klasser, der har fransk. *** Dansk som 2. sprog er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. ** Børn med særlige behov er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. * I 7. klasse går eleverne til konfirmationsforberedelse. 15

16 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Oplysningerne om liniefag giver i høj grad anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Særligt i fagene historie, natur/teknik, sløjd, hjemkundskab, kristendom undervisning i dansk som andetsprog og børn med særlige behov er der få lærere, der underviser med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefag. Mange skoler har lavet individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne. Disse skal sikre, at undervisningen varetages af lærere med de fornødne faglige kvalifikationer. Generelt vægtes det højt, at undervisningen varetages af lærere med liniefagskompetence. Liniefagsproblematikken indtænkes typisk i forbindelse med nyansættelser og i efteruddannelsesplanlægningen. Enkelte steder giver man lærere med liniefagskompetence eller tilsvarende kompetencer førsteret til et fag. Der bruges for tiden mange ressourcer på efteruddannelse i fag med få linjefagsuddannede lærere. Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse af lærere prioriteres højt. Midler fra Undervisningsministeriet, og Aalborg kommunes plan for udmøntning af samme, giver skolerne et tiltrængt løft på efteruddannelsessiden. Der gives dog udtryk for, at der også i årene fremover er et stort og varigt behov for opkvalificering af lærernes kompetencer. Der har de senere år været mest fokus på efteruddannelse i forhold til rummelighed, læringsstile, evaluering og elevplaner og ikke så meget på faglige kurser. Dog har der været en stor, men ikke fuldt tilstrækkelig, indsats på området Undervisning af elever med dansk som andetsprog. Der gives dog udtryk for, at de faglige kurser vil være i fokus de kommende år. 16

17 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå 72 % 28 % elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: Evaluering har været meget i fokus på skolerne i de seneste skoleår. Mange skoler har således haft lærere på efter-/videreuddannelse i forhold til evaluering, og mange har lavet strategier eller principper for den måde, hvorpå der skal evalueres. Målet er for mange at udvikle en evalueringskultur. De strategier og principper, der er vedtaget på skolerne, indeholder typisk en plan for, hvilke prøver der skal tages hvornår, principper for opstilling af mål for det enkelte barn og sammenhængen til skole-hjem-samarbejdet Mange skoler har valgt en bestemt evalueringsmetode, som hele skolen anvender, fx portefølje. Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Alle skolernes svar er angivet i % Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark kan-kan næsten og smileys Observation v/læreren eller pædagog Spørgeskema til elever Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver Prøver integreret i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug markering af målopfyldelse Samtale med elever Udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

18 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? Alle skolernes svar er angivet i % Evalueringsmodeller Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Stjernemodellen (Pædagogisk Selvevaluering) SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen (KIF) Kvalitetstrappen Udviklingsspiralen Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering Virkningsevaluering

19 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? JA NEJ 50 % 50 % 76 % af nejsvarene 24 % Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Der er en klar sammenhæng mellem evalueringsbegrebet beskrevet i forrige afsnit og skolernes arbejde med elevplaner. Elevplanen betegnes af mange som et redskab, der kan anvendes til at kvalificere samarbejdet mellem elev, forældre og personale. At udarbejde elevplaner for alle elever er et velegnet redskab til at se det enkelte barn som unikt. Elevplaner giver mulighed for: At eleven kender sin faglige status, og at eleven kan være medvirkende til at opstille mål for egen indsats i relation til de faglige mål, der skal arbejdes med, at understøtte og skabe sammenhæng mellem daglig undervisning, de to årlige elevsamtaler, teamets samarbejde om udvikling af et godt undervisningsmiljø og skolehjem-samarbejdet og at justere elevens faglige, personlig og sociale mål. Skolerne har brugt mange ressourcer på at finde frem til den rigtige skabelon for arbejdet med elevplaner. Flere nævner elevplaner som et godt redskab, men også et redskab, der stadig er under udvikling. Elevplanerne skal virke som et brugbart arbejdsredskab for den enkelte lærer/team. Mange anvender standardskemaer, fx Skoleintra eller e-planer, i arbejdet med elevplaner. De fleste har valgt en elektronisk elevplan. Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer Indskoling 100 % 76 % Mellemtrin 100 % 74 % Udskoling 100 % 67 % Evt. bemærkninger: De mange evalueringer både af elevernes udbytte af undervisningen, elevernes faglige standpunkt, deres personlige og sociale udvikling, prøveresultater, mål for den enkelte elev osv. indgår typisk i elevplanerne. 19

20 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper/procedurer: JA NEJ 42 % 58 % 42 % af skolerne har lavet strategier eller principper for arbejdet med holddannelse. Holddannelse betegnes af mange som et godt redskab til at lave en struktureret og overskuelig skoledag for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter, de magter. Strategierne/principperne indeholder typisk elementer som tolærerordning, temaforløb eller særlige hold, der oprettes efter behov, fx til intensive læsekurser og motorik. At etablere hold er typisk en opgave, der er uddelegeret til den enkelte lærer eller team. Mange skoler har stillet ressourcer til rådighed, der skal anvendes til holddannelse. Alle svar er angivet i % Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Alder Klassetrin Modenhed Socialpædagogiske forhold Sociale fællesskaber Læringsstile Andre kriterier: Motorik og dansk som andetsprog 20

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 1 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009

Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Rammebetingelser... 7 Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009)... 7 Ressourcer skoledelen... 8 Udgift

Læs mere

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen Datagrundlag

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen Datagrundlag Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 Datagrundlag 1 Beregningsmetode Nøgletallene for skoledelen er beregnet med udgangspunkt i fem forskellige kilder. Det drejer sig om: KMD-Matrix for skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2010 1 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2011 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes

Læs mere

Bilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013

Bilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013 BILAG - Kvalitetsrapport 2015 Bilag 1: Karakterer Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse Bundne prøvefag 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Byplanvejens Skole 6,5 7,2 5,6 Farstrup Skole 6,5 5,1 5,8 Ferslev Skole

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2012 1 Indledning Rammebetingelser Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Aftaler om elevfravær

Aftaler om elevfravær Punkt 9. Aftaler om elevfravær 2015-004712 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, beskrivelse af Skolevæsenets arbejde med forebyggelse af højt elevfravær. Beslutning: Orienteringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2013 1 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser Indledning - Udfordringsret kvalitetsrapport - Proces for arbejdet med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL AALBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 DECEMBER 2015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008/09

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/09 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret:

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 6. marts 2004 Tilsynsførende Jan Skajaa Aalborg Friskole - Rapport over tilsynsarbejdet i skoleåret 2003-2004 Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 1. Møde med bestyrelsesformanden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal Skole

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal Skole Kvalitetsrapport Vester Mariendal Skole 1 Helhedsvurdering af det faglige niveau Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Humanistiske fag

Læs mere

Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret 2012-2013

Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret 2012-2013 Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 De lovmæssige og politiske rammer... 3 Formål... 4 Hvordan

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011. Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011. Kvalitetsrapport 2011 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2011 Kvalitetsrapport 2011 1 Indledning Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Oplæg til procesplan for Fælles ledelse SKU den 28. juni 2016

Oplæg til procesplan for Fælles ledelse SKU den 28. juni 2016 Oplæg til procesplan for Fælles ledelse SKU den 28. juni Den politiske beslutning Budgetrapport - Udvalget (ønsker), at forvaltningen udarbejder et forslag til, hvorledes der kan foretages en nærmere analyse

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Oversigt over projekternes indhold

Oversigt over projekternes indhold Oversigt over projekternes indhold I nedenstående oversigt er det for hver skole opgjort, hvilke hovedprincipper projektet/projekterne knytter an til. Derudover er det for hvert projekt kort beskrevet,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2008. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2008. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2008 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND...4 INDHOLD...4 EKSISTERENDE KVALITETSSIKRING... 5 KVALITETSSIKRING OG KVALITETSRAPPORT... 5 IMPLEMENTERING AF KVALITETSRAPPORTEN...

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Materiale om Tech College til Skoleudvalgets møde 4. november 2014

Materiale om Tech College til Skoleudvalgets møde 4. november 2014 Til Kopi til Fra Sagsnr. Skoleudvalget Indtast Kopi til Indtast sagsnr. Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: pes 28. oktober 2014 Materiale om Tech College

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Brobygning kl. skoleåret PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg

Brobygning kl. skoleåret PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg Brobygning 8.-9.-10. kl. skoleåret 2016-2017 PIXI-UDGAVE for UU-Aalborg Et hæfte der henvender sig til: Grundskoler, Ungdomsuddannelser og UU-Vejledere Forord: Velkommen til pixiudgaven af brobygningsforløb

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 1. Aalborg Kommune 7. Bislev Skole 8 Byplanvejens Skole 10. Ellidshøj Skole 12

Indholdsfortegnelse. Indledning 1. Aalborg Kommune 7. Bislev Skole 8 Byplanvejens Skole 10. Ellidshøj Skole 12 Skoleprognose 214 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aalborg Kommune 7 Bislev Skole 8 Byplanvejens Skole 1 Ellidshøj Skole 12 Farstrup Skole 14 Ferslev Skole 16 Filstedvejens Skole 18 Frejlev Skole 2 Gandrup

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport Aalborg Kommune

Kvalitetsrapport Aalborg Kommune Kvalitetsrapport Aalborg Kommune Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommunalt niveau

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2012

Kvalitetsrapporten 2012 Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole Normalundervisning

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole Normalundervisning Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 200 Normalundervisning 1 Skolens anden kvalitetsrapport rummer primært de forventninger og krav der fra politisk/forvaltningsmæssigt niveau er dertil. Skolen som

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 10 kl. 0

0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 10 kl. 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Frisholm Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 0

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering

A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling og boligplacering Bilag 1 nøgletal flygtninge og modtageklasser Bilaget beskriver en række nøgletal både på flygtningeområdet og på det samlede område for modtageklasser. Tallene er: A. Modtagne flygtninge, aldersfordeling

Læs mere

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14.

Dragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14. Dragør Kommunes Kvalitetsrapport 2011/2012 Datamateriale med bemærkninger c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_14822944541e14.xlsx ] Skolepræsentationer skoleåret 2011/12 St. Magleby Skole www.stmaglebyskole.skoleintra.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere