Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007"

Transkript

1 Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter... 6 Helhedsvurdering af det faglige niveau... 6 Rammebetingelser... 8 Elevtal... 8 Ressourcer... 9 Elever pr. lærer...11 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %)...12 Computere...13 Elevfravær i kalenderåret 2006 opgjort i antal dage...14 Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2007/ I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag?...15 Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag...16 Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling...16 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse...17 Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner...19 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse...20 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet...21 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi...22 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser...24 Pædagogiske processer: Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser...25 Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi...26 Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats)...27 Øvrige oplysninger...28 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasserne i skoleåret 2004/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/ Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat)...31 Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2004/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2005/ Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2006/ De nationale test...35 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2003*...36 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2004*...37 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 9. klasse i 2005*...38 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2003*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2004*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse for 10. klasse i 2005*...39 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. klasse...40 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 10. klasse...40 Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning...40 Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune...41 Sammenfattende vurderinger...43 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler...43 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen...45 Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder...46 Sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand...50 Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog...50 Handleplaner...52 Det videre arbejde...55 Bilag...56 Bilag 1: Sammenfattende vurderinger...56 Bilag 2: Sammenfattende vurderinger specialskoler...81 Bilag 3: Afkrydsning Fælles Skolebeskrivelse

3 Baggrund Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et krav om, at der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med kvalitetsrapporten er ifølge bekendtgørelsen: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Af bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsrapporten udarbejdes for hvert skoleår og godkendes i byrådet senest den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes (første gang den 15. oktober 2007). Forud for drøftelsen i byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. december samme år. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra Byrådet til Skole- og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske drøftelse. Indhold Kvalitetsrapporten skal omfatte en kvalitetsvurdering af alle skoler under ét samt delrapporter med vurdering af hver enkelt skole. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes en handlingsplan for den respektive skole. Kvalitetsrapporten skal indeholde: 1) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 2) Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 3) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever der modtager specialpædagogisk bistand, antal tosprogede 4) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale indsatsområder 5) Resultater af bl.a. nationale test og karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. Rapport og eventuel handlingsplan skal offentliggøres på internettet. Eksisterende kvalitetssikring Med udgangspunkt i Målsætning for den kommunale skole i Aalborg er der gjort mange erfaringer bl.a. med handleplaner, udviklingsprojekterne under "Aalborg Skolevæsen i Bevægelse" og "Rummelighedsindsatsen". Derudover kan fremhæves en række pædagogiske og organisatoriske tiltag, som eksempelvis skolestartspolitikken, der er udmøntet i hæftet "Godt på vej", 3

4 Indholdsplan for DUS-ordningerne, teamledelse på alle skoler, skoleplaner, organisering i medarbejderteam, integrering af skolens undervisnings- og fritidsdel og ikke mindst den daglige praksis, der har fundet sted på skolerne. Med henblik på bl.a. at lave en opsamling på ovenstående initiativer vedtog Skole- og Kulturudvalget i 2005 Fælles Skolebeskrivelse. Fælles Skolebeskrivelse består af 89 handlepunkter fordelt på 14 temaer, som alle Aalborg Kommunes skoler skal leve op til. I forhold til de handlepunkter, som skolen i øjeblikket ikke lever op til, skal det i den enkelte skoles skoleplan beskrives, hvilke handlinger der igangsættes for at indfri punkterne. Skoleplanen følges op med en skoleplansrunde (dialogrunde mellem de enkelte skoler og Skoleforvaltningen med fokus på skolens skoleplan). Samtidig udarbejder Skoleforvaltningen en Skoleforvaltningsplan. Heri beskrives det, hvordan Skoleforvaltningen kan understøtte skolernes arbejde og være behjælpelig med implementeringen af Fælles Skolebeskrivelse. Fælles Skolebeskrivelse skal revideres forud for skoleåret 2008/2009. På samme tidspunkt skal der udarbejdes en ny Skoleforvaltningsplan. Skoleplaner udarbejdes hvert andet år, næste gang 1. januar Skole- og Kulturudvalget besluttede i sidste periode at samle de forskellige tiltag i et overordnet kvalitetssikringspapir, som indeholder følgende delelementer: Kvalitetsrapporten i forhold til eksisterende kvalitetssikringspraksis Den eksisterende kvalitetssikring er kendt på skolerne og har vist sig meget brugbar i forhold til dialog, opfølgning og kvalitetssikring af skolernes arbejde. Derudover indeholder den eksisterende kvalitetssikring mange af de oplysninger, som ifølge bekendtgørelsen skal indgå i kvalitetsrapporten. Derfor foreslås denne at udgøre omdrejningspunktet for implementeringen af kvalitetsrapporten. Implementering af kvalitetsrapporten Undervisningsministeriet har i en følgeskrivelse til arbejdet med kvalitetsrapporten skrevet Ministeriet er opmærksom på, at der vil være en indkøringsfase for kvalitetsrapporterne. Rapporten er et nyt redskab, hvor der naturligt vil være et behov for, at man prøver sig frem med hensyn til rapportens form og indhold samt ikke mindst de bagvedliggende procedurer i det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. 4

5 I overensstemmelse med ovenstående foreslås en indkøringsperiode for arbejdet med kvalitetsrapporten. Dette skyldes, at bekendtgørelsen stiller krav om indsamling af oplysninger, som ikke på nuværende tidspunkt indsamles af skolerne. Den første kvalitetsrapport bliver således så fyldestgørende som det i praksis er muligt. Indhold i indeværende kvalitetsrapport Indeværende kvalitetsrapport indeholder: 1. Data fastsat ud fra bekendtgørelse om kvalitetsrapporter, herunder opsamling og begrundelse for disse data 2. Sammenfattende vurderinger af fagligt niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer 3. Handleplaner 4. Det videre arbejde Udeladte oplysninger Bekendtgørelsen stiller krav om, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om følgende I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført Oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Disse oplysninger er udeladt af denne kvalitetsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe valide data. Oplysningerne vil indgå i den næste kvalitetsrapport. Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre oplysninger om helhedsvurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. I perioden fra 15. august til 1. september har kvalitetsrapporten for Aalborg Kommune og den enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. Rammebetingelser Kvalitetsrapportens oplysninger om rammebetingelser, dvs. ressourcer, elever pr. lærer, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, er alle udregnet med udgangspunkt i skolernes bevillinger for skoleåret 2006/2007 og driftsregnskabstal fra Det har ikke været muligt kun at anvende regnskabstal. Dette skyldes bl.a., at tilgangen af 17 nye skoler med andre konteringstraditioner har vanskeliggjort anvendelsen af regnskabstal i forhold til skoleåret 2006/2007. Der er udarbejdet en ny kontoplan i KMD Matrix, der skal anvendes i skoleåret 2007/2008. Dette muliggør indsamling af sammenlignelige data til næste kvalitetsrapport. 5

6 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Helhedsvurdering af det faglige niveau Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Skolernes svar er opgjort i % Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Meget under middel Under middel Middel Over middel Meget over middel Børnehaveklasse årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang Forklar evt. hvilke kriterier, der ligger bag vurderingen (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) Til grund for vurderingen har de fleste skoler gennemført en proces, hvor skolens lærere er blevet bedt om at vurdere egne klasser. Dette er efterfølgende samlet af skolens ledelse. Som vurderingsgrundlag nævnes af mange skoler følgende: resultater af diverse evalueringer, test, trinmål, prøver og samtaler. Folkeskolens afgangsprøver Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2003/04? I høj grad I nogen I mindre grad grad 28 % 68 % 3 % Slet ikke Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2004/05? I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad 32 % 59 % 5 % 3 % Er I tilfredse med gennemsnittene for 9. klasse elevernes afgangsprøver i skoleåret 2005/06? I høj grad I nogen I mindre grad grad 38 % 54 % 8 % Slet ikke 6

7 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Begrund (Indikatorer som er beskrevet i nogle af de andre afsnit i rapporten kan inddrages som forklaringer) Skolerne er generelt tilfredse med egne karakterer. Det anføres dog fra mange skoler, at den enkelte årgangs resultat ved afgangsprøven vil være afhængig af flere faktorer. Herunder hvor mange elever der har haft behov for specialpædagogisk bistand gennem skoleforløbet, social baggrund samt den generelle forældreopbakning. Flere skoler nævner endvidere, at de vægter meget højt, at alle elever får en afgangseksamen, også elever i specialklasser. Disse elever trækker ned i skolernes gennemsnit, men hensynet til, at de får en eksamen, vejer tungere end skolens karaktergennemsnit. Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der har behov for specialpædagogisk bistand, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i specialklasser) Begrund svaret Meget Enig Uenig Meget enig uenig 8 % 31 % 53 % 8 % Der er blandt skolerne ikke enighed om dette udsagn. Typisk har skoler med få elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, svaret uenig, mens det omvendte gør sig gældende for skoler med mange. Der er dog enighed om, at elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, har indflydelse på karaktergennemsnittet. Flere nævner, at der i udstrakt grad undervises med udgangspunkt i den enkelte elevs færdigheder og kompetencer. I den forstand har eleverne ikke nogen væsentlig indflydelse på det faglige niveau, der ligger til grund for undervisningen. Andre nævner, at de stærkeste faglige elever ikke bliver påvirket i den daglige undervisning. Men de elever, der har behov for socialpædagogisk bistand, tager tiden fra de andre, så de andre i klassen når mindre. Samtidig sætter de i nogen grad grænser for hvilke undervisningsformer, der kan anvendes. Forhold jer til følgende udsagn De elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, har stor indflydelse på skolens samlede faglige niveau! (se bort fra elever i modtageklasser) Begrund svaret Meget Enig Uenig Meget enig uenig 7 % 19 % 30 % 44 % På samme måde som ved ovenstående er der ikke enighed om udsagnet. Skoler med få elever, der modtager dansk som andetsprog, har typisk svaret uenig eller meget uenig. Skoler, der har disse elever, svarer dog, at hvis man udelukkende kigger på karaktergennemsnit, vil det springe i øjnene, at de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, ikke får de højeste karakterer. Derfor har de selvfølgelig indflydelse på karaktergennemsnittet. Omvendt kan den øgede og ekstra indsats også betyde, at der er flere lærerkræfter om de enkelte elever. Det betyder, at der kan opnås mere lærertid pr. elev, og det kan give bonus. Mange skoler nævner, at de har få elever, og dem de har, er velintegrerede og dygtige. Det betegnes af mange skoler som en gevinst at have elever med anden kulturel baggrund. 7

8 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Rammebetingelser Elevtal Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og elever i modtageklasser DUS-dækningsgrad Bislev Skole ,0 * Byplanvejens Skole , % Ellidshøj Skole ,1 91 % Farstrup Skole ,9 * Ferslev Skole ,4 92 % Filstedvejens Skole , % Frejlev Skole , % Gandrup Skole ,9 * Gistrup Skole ,7 99 % Gl. Hasseris Skole ,4 99 % Gl. Lindholm Skole , % Grindsted Skole ,3 96 % Gudumholm Skole ,4 4 * Gug Skole , % Hals Skole ,6 9 * Herningvej Skole ,5 91 % Hou Skole ,7 12 * Højvangskolen , % Klarup Skole ,6 93 % Kærbyskolen , % Langholt Skole , % Løvvangskolen , % Mellervangskolen , % Mou Skole ,8 * Nibe Skole ,5 28 * Nr. Uttrup Skole , % Nørholm Skole , % Nøvling Skole ,0 90 % Sdr. Kongerslev Skole ,9 * Sebber Skole ,5 * Seminarieskolen , % Skansevejens Skole , % Sofiendalskolen , % Stolpedalsskolen , % Sulsted Skole , % Svenstrup Skole , % Sønderbroskolen ,5 95 % Sønderholm Skole ,3 94 % Tofthøjskolen ,6 5 * Tornhøjskolen , % Tylstrup Skole ,1 85 % Ulsted Skole ,4 6 * Vadum Skole ,4 88 % Vejgaard Østre Skole , % Vestbjerg Skole , % Vester Hassing Skole ,5 * Vester Mariendal Skole , % Vesterkærets Skole ,8 88 % Vodskov Skole , % Vaarst/Fjellerad Skole ,1 93 % I alt , % * Skolen havde ikke DUS i skoleåret 2006/2007 8

9 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Ressourcer Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer pr. fuldstilling**** Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i kr.** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i timer** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i kr.** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i timer** Udgift til normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, men uden modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og kompetencecenter pr. elev* Udgift til normalundervisning pr. elev* Bislev Skole , , , , Byplanvejen Skole , , , , Ellidshøj Skole , , , , Farstrup Skole , , , , Ferslev Skole , , , , Filstedvejen Skole , , , , Frejlev Skole , , , , Gandrup Skole , , , , Gistrup Skole , , , , Gl. Hasseris Skole , , , , Gl. Lindholm Skole , , , , Grindsted Skole , , , , Gudumholm Skole , , , , Gug Skole , , , , Hals Skole , , , , Herningvej Skole , , , , Hou Skole , , , , Højvangskolen , , , , Klarup Skole , , , , Kongerslev Skole , , , , Kærbyskolen , , , , Langholt Skole , , , , Løvvangskolen , , , , Mellervangskolen , , , , Mou Skole , , , , Nibe Skole , , , , Nr. Uttrup Skole , , , , Nørholm Skole , , , , Nøvling Skole , , , ,

10 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling***** Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i timer pr. fuldstilli **** Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i kr.** Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog i timer** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i kr.** Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand i timer** Udgift til normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, men uden modtageklasser pr. elev* Udgift til normalundervisning og kompetencecenter pr. elev* Udgift til normalundervisning pr. elev* Sebber Skole , , , , Seminarieskolen , , , , Skansevejens Skole , , , , Sofiendalskolen , , , , Stolpedalskolen , , , , Sulsted Skole , , , , Svenstrup Skole , , , , Sønderbroskolen , , , , Sønderholm Skole , , , , Tofthøjskolen , , , , Tornhøjskolen , , , , Tylstrup Skole , , , , Ulsted Skole , , , , Vaarst/Fjellerad Skole , , , , Vadum Skole , , , , Vejgaard Østre Skole , , , , Vestbjerg Skole , , , , Vester Hassing Skole , , , , Vesterkærets Skole , , , , V. Mariendal Skole , , , , Vodskov Skole , , , , Gennemsnit for Aalborg Kommune Ressourcer i alt * Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006, bevillingstal for skoleåret 2006/07 og elevtal fra september Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. ** Til beregningen er anvendt bevillingstal for skoleåret 2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. *** Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2006 og elevtal fra september **** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen for skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. En del af disse skoler har ikke kunnet fremskaffe oplysningerne. ***** Opgørelsen for skoler i det tidligere Aalborg Kommune bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2005/2006. Opgørelsen for skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner bygger på skolernes egne oplysninger. Udgiften er udelukkende kursusudgifter. Lønudgiften er ikke medtaget. 10

11 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elever pr. lærer Normalundervisning* Normalundervisning og KC* Normalundervisning, kompetencecenter og Specialklasser* Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser* Bislev Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 Byplanvejen Skole 15,4 12,5 11,5 11,5 Ellidshøj Skole 10,9 9,3 9,3 9,3 Farstrup Skole 8,7 8,7 8,7 8,7 Ferslev Skole 15,4 13,9 13,6 13,6 Filstedvejen Skole 16,7 14,4 12,3 12,3 Frejlev Skole 16,3 14,7 13,4 13,4 Gandrup Skole 19,2 19,2 19,2 19,2 Gistrup Skole 17,4 15,8 15,7 15,7 Gl. Hasseris Skole 16,9 15,5 15,5 15,5 Gl. Lindholm Skole 15,8 12,9 10,9 10,9 Grindsted Skole 15,6 13,1 13,1 13,1 Gudumholm Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 Gug Skole 16,4 14,9 14,5 14,5 Hals Skole 18,7 18,7 19,1 19,1 Herningvej Skole 15,8 11,3 11,1 11,1 Hou Skole 9,9 9,9 11,6 11,6 Højvangskolen 13,9 11,7 8,3 8,3 Klarup Skole 16,3 14,7 14,7 14,7 Kongerslev Skole 10,7 10,7 10,7 10,7 Kærbyskolen 17,9 16,0 11,4 11,4 Langholt Skole 15,3 12,9 10,5 10,5 Løvvangskolen 13,3 10,2 7,3 7,3 Mellervangskolen 15,6 11,8 10,3 10,3 Mou Skole 12,1 12,1 12,1 12,1 Nibe Skole 11,2 11,2 11,2 11,2 Nr. Uttrup Skole 15,9 12,8 11,3 11,3 Nørholm Skole 13,6 12,2 11,8 11,8 Nøvling Skole 14,1 12,9 12,9 12,9 Sebber Skole 9,4 9,4 9,4 9,4 Seminarieskolen 14,3 12,1 10,6 10,6 Skansevejens Skole 16,6 13,6 13,6 13 Sofiendalskolen 15,6 13,3 11,2 11,2 Stolpedalskolen 16,8 14,9 13,8 13,6 Sulsted Skole 14,9 13,2 11,6 11,6 Svenstrup Skole 16,3 14,4 10,5 10,5 Sønderbroskolen 13,6 9,7 9,7 9,7 Sønderholm Skole 15,6 13,3 13,3 13,3 Tofthøjskolen 11,7 11,7 11,7 11,7 Tornhøjskolen 15,8 11,9 10,3 10,1 Tylstrup Skole 15,3 13,1 13,1 13,1 Ulsted Skole 17,7 17,7 17,7 17,7 Vaarst/Fjellerad Skole 11,0 10,0 10,0 10 Vadum Skole 16,3 14,8 14,5 14,5 Vejgaard Østre Skole 17,5 14,8 14,3 13,7 Vestbjerg Skole 15,6 14,1 10,0 10 Vester Hassing Skole 20,3 20,3 20,3 20,3 Vesterkærets Skole 15,1 13,0 13,0 13 V. Mariendal Skole 14,5 12,3 8,8 8,8 Vodskov Skole 16,5 14,8 11,2 11,2 Gennemsnit 14,8 13,2 12,3 12,3 * Der anvendes elevtal fra september Antallet af lærere beregnes ud fra antallet af normeringer i skolernes bevilling for skoleåret 2006/07. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 11

12 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %) Normalundervisning* Normalundervisning og KC* Normalundervisning, kompetencecenter og Specialklasser* Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser* Bislev Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 Byplanvejen Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 Ellidshøj Skole 41,1 41, Farstrup Skole 45,5 45,5 45,5 45,5 Ferslev Skole 40,9 40, Filstedvejen Skole 41,1 41,0 40,5 40,5 Frejlev Skole 41,0 40,9 40,7 40,7 Gandrup Skole 48,6 48,6 48,6 48,6 Gistrup Skole 41,0 41,0 40,8 40,8 Gl. Hasseris Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 Gl. Lindholm Skole 41,1 41,1 40,6 40,6 Grindsted Skole 41,1 41, Gudumholm Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 Gug Skole 40,8 40,8 40,7 40,7 Hals Skole 46,6 46,6 46,6 46,6 Herningvej Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 Hou Skole 30,4 30,4 30,4 30,4 Højvangskolen 40,9 40, Klarup Skole 41,1 41,1 41,1 41,1 Kongerslev Skole 40,5 40,5 40,5 40,5 Kærbyskolen 41,0 41,0 40,1 40,1 Langholt Skole 41,0 40,9 40,3 40,3 Løvvangskolen 41,2 41,1 40,1 40,1 Mellervangskolen 41,0 40,9 40,8 40,8 Mou Skole 44,9 44,9 44,9 44,9 Nibe Skole 38,2 38,2 38,2 38,2 Nr. Uttrup Skole 40,9 40,9 40,6 40,6 Nørholm Skole 41,1 41,0 40,8 40,8 Nøvling Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 Sebber Skole 45,1 45,1 45,1 45,1 Seminarieskolen 41,2 41,1 40,5 40,5 Skansevejens Skole 40,9 40,8 40,8 40,8 Sofiendalskolen 41,1 41,0 40,6 40,6 Stolpedalskolen 40,9 40,9 40,9 40,9 Sulsted Skole 41,0 40,9 40,6 40,6 Svenstrup Skole 40,9 40, Sønderbroskolen 41,1 41, Sønderholm Skole 41,0 41, Tofthøjskolen 44,2 44,2 44,2 44,2 Tornhøjskolen 41,2 41,1 40,7 40,7 Tylstrup Skole 41,0 40,9 40,9 40,9 Ulsted Skole 41,0 41, Vaarst/Fjellerad Skole 41,1 41, Vadum Skole 40,9 40,9 40,8 40,8 Vejgaard Østre Skole 40,9 40,8 40,8 41 Vestbjerg Skole 40,9 40,9 40,1 40,1 Vester Hassing Skole 47,1 47,1 47,1 47,1 Vesterkærets Skole 40,9 40,9 40,9 40,9 V. Mariendal Skole 40,8 40, Vodskov Skole 40,9 40,8 40,1 40,1 Gennemsnit 41,5 41,4 41,2 41,2 * Til beregning er anvendt tal fra skolernes bevilling for skoleåret 2006/2007. Det fremgår, at skoler i de tidligere Nibe, Sejlflod og Hals Kommuner ikke har specialundervisning eller dansk som andetsprog. Dette er ikke tilfældet, men skyldes, at det ikke har været muligt at adskille skolernes bevillinger og regnskabstal til specialundervisning og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 12

13 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Computere Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar Der er i skemaet anvendt elevtal fra september Antal elever Antal undervisningscomputere Computere pr. elev Elever pr. computere Bislev Skole ,2 4,1 Byplanvejens Skole ,1 7,5 Ellidshøj Skole ,5 2,1 Farstrup Skole ,3 3,7 Ferslev Skole ,3 4,0 Filstedvejens Skole ,4 2,5 Frejlev Skole ,2 5,4 Gandrup Skole ,4 2,8 Gistrup Skole ,1 7,7 Gl. Hasseris Skole ,2 5,0 Gl. Lindholm Skole ,4 2,7 Grindsted Skole ,3 3,8 Gudumholm Skole ,2 4,8 Gug Skole ,2 6,3 Hals Skole ,3 3,7 Herningvejens Skole ,2 6,3 Hou Skole ,2 4,3 Højvangskolen ,2 4,3 Klarup Skole ,2 5,2 Kongerslev Skole ,3 3,6 Kærbyskolen ,2 5,0 Langholt Skole ,3 3,0 Løvvangskolen ,1 7,9 MellervangSkolen ,2 6,4 Mou Skole ,2 5,6 Nibe Skole ,2 4,2 Nr. Uttrup Skole ,3 3,3 Nørholm Skole ,3 3,3 Nøvling Skole ,3 3,3 Sebber Skole ,4 2,3 Seminarieskolen ,2 4,3 Skansevejens Skole ,1 7,5 Sofiendalskolen ,1 6,7 Stolpedalsskolen ,1 7,9 Sulsted Skole ,2 4,9 Svenstrup Skole ,2 5,0 Sønderbroskolen ,3 3,9 Sønderholm Skole ,3 2,9 Tofthøjskolen ,1 9,5 Tornhøjskolen ,1 6,7 Tylstrup Skole ,2 4,1 Ulsted Skole ,3 3,8 Vaarst/Fjellerad Skole ,3 3,2 Vadum Skole ,2 5,6 Vestbjerg Skole ,3 3,3 Vester Hassing Skole ,3 3,8 Vesterkærets Skole ,1 7,1 Vester Mariendal Skole ,3 3,6 Vodskov Skole ,2 6,1 Vejgaard Østre Skole ,1 7,9 I alt/gennemsnit ,2 4,7 13

14 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevfravær i kalenderåret 2006 opgjort i antal dage Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv fastsat procedurer for, hvornår fravær betegnes som fx ulovlig fravær eller ulovlig fravær bekymrende. Tabellen er opgjort i antal dage. Elever i Ekstraordinær Ulovligt Sygdom Ulovlig fravær Fravær alt Sygdom frihed fravær bekymrende bekymrende pr. elev Bislev Skole ,8 Byplanvejen Skole ,0 Ellidshøj Skole ,8 Farstrup Skole ,8 Ferslev Skole ,8 Filstedvejen Skole ,8 Frejlev Skole ,8 Gandrup Skole ,9 Gistrup Skole ,7 Gl. Hasseris Skole ,5 Gl. Lindholm Skole ,9 Grindsted Skole ,0 Gudumholm Skole ,7 Gug Skole ,1 Hals Skole ,6 Herningvej Skole ,3 Hou Skole ,1 Højvangskolen ,2 Klarup Skole ,1 Kongerslev Skole ,7 Kærbyskolen ,8 Langholt Skole ,2 Løvvangskolen ,5 Mellervangskolen ,4 Mou Skole ,2 Nibe Skole ,0 Nr. Uttrup Skole ,1 Nørholm Skole ,4 Nøvling Skole ,0 Sebber Skole ,9 Seminarieskolen ,9 Skansevejens Skole ,5 Sofiendalskolen ,7 Stolpedalskolen ,8 Sulsted Skole ,3 Svenstrup Skole ,4 Sønderbroskolen ,7 Sønderholm Skole ,5 Tofthøjskolen ,0 Tornhøjskolen ,1 Tylstrup Skole ,8 Ulsted Skole ,3 Vaarst/Fjellerad Skole ,0 Vadum Skole ,4 Vejgaard Østre Skole ,4 Vestbjerg Skole ,8 Vester Hassing Skole ,5 Vesterkærets Skole ,0 V. Mariendal Skole ,7 Vodskov Skole ,9 I alt/gennemsnit * ,2 * Det samlede elevtal er højere end elevtallet angivet på side 8. Dette skyldes, at elevfraværet er opgjort for to skoleår (foråret 2006 og efteråret 2006). 14

15 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2007/08 Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende Årsnormer - klokketimer Bh.kl timetal Kl. Humanistiske Dansk fag Engelsk Vejledende timetal Tysk årlige klokketimer Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi årlige klokketimer Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske Idræt fag Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde 0 årlige klokketimer Sløjd Hjemkundskab 0 Valgfag Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Årligt undervisningstimetal ,5 772,5 802,5 772, Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 Alle skoler lever op til Aalborg Kommunes vejledende timefordelingsplan. I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Klas setrin Antal klasser på årgangen Dansk Antal klasser på årgangen, der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse i %***** Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/ teknik Fysik/ kemi Sløjd Hjemkundskab Samfundsfag Kristendom Tysk Fransk **** Musik Billedkunst Håndarbejde Dansk som 2. sprog*** Børn med særlige behov** * ***** Der er kun udregnet procent i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin. **** Der er kun udregnet procent i forhold de klasser, der har fransk. *** Dansk som 2. sprog er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. ** Børn med særlige behov er kun udregnet i forhold til de klasser, der har disse elever. * I 7. klasse går eleverne til konfirmationsforberedelse. 15

16 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Ledelsesmæssige dispositioner i relation til forholdet mellem linjefag og undervisningsfag Oplysningerne om liniefag giver i høj grad anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Særligt i fagene historie, natur/teknik, sløjd, hjemkundskab, kristendom undervisning i dansk som andetsprog og børn med særlige behov er der få lærere, der underviser med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefag. Mange skoler har lavet individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne. Disse skal sikre, at undervisningen varetages af lærere med de fornødne faglige kvalifikationer. Generelt vægtes det højt, at undervisningen varetages af lærere med liniefagskompetence. Liniefagsproblematikken indtænkes typisk i forbindelse med nyansættelser og i efteruddannelsesplanlægningen. Enkelte steder giver man lærere med liniefagskompetence eller tilsvarende kompetencer førsteret til et fag. Der bruges for tiden mange ressourcer på efteruddannelse i fag med få linjefagsuddannede lærere. Ledelsesmæssige dispositioner i forhold til de midler der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse af lærere prioriteres højt. Midler fra Undervisningsministeriet, og Aalborg kommunes plan for udmøntning af samme, giver skolerne et tiltrængt løft på efteruddannelsessiden. Der gives dog udtryk for, at der også i årene fremover er et stort og varigt behov for opkvalificering af lærernes kompetencer. Der har de senere år været mest fokus på efteruddannelse i forhold til rummelighed, læringsstile, evaluering og elevplaner og ikke så meget på faglige kurser. Dog har der været en stor, men ikke fuldt tilstrækkelig, indsats på området Undervisning af elever med dansk som andetsprog. Der gives dog udtryk for, at de faglige kurser vil være i fokus de kommende år. 16

17 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå 72 % 28 % elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: Evaluering har været meget i fokus på skolerne i de seneste skoleår. Mange skoler har således haft lærere på efter-/videreuddannelse i forhold til evaluering, og mange har lavet strategier eller principper for den måde, hvorpå der skal evalueres. Målet er for mange at udvikle en evalueringskultur. De strategier og principper, der er vedtaget på skolerne, indeholder typisk en plan for, hvilke prøver der skal tages hvornår, principper for opstilling af mål for det enkelte barn og sammenhængen til skole-hjem-samarbejdet Mange skoler har valgt en bestemt evalueringsmetode, som hele skolen anvender, fx portefølje. Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Alle skolernes svar er angivet i % Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark kan-kan næsten og smileys Observation v/læreren eller pædagog Spørgeskema til elever Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver Prøver integreret i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug markering af målopfyldelse Samtale med elever Udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

18 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? Alle skolernes svar er angivet i % Evalueringsmodeller Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Stjernemodellen (Pædagogisk Selvevaluering) SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen (KIF) Kvalitetstrappen Udviklingsspiralen Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering Virkningsevaluering

19 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? JA NEJ 50 % 50 % 76 % af nejsvarene 24 % Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Der er en klar sammenhæng mellem evalueringsbegrebet beskrevet i forrige afsnit og skolernes arbejde med elevplaner. Elevplanen betegnes af mange som et redskab, der kan anvendes til at kvalificere samarbejdet mellem elev, forældre og personale. At udarbejde elevplaner for alle elever er et velegnet redskab til at se det enkelte barn som unikt. Elevplaner giver mulighed for: At eleven kender sin faglige status, og at eleven kan være medvirkende til at opstille mål for egen indsats i relation til de faglige mål, der skal arbejdes med, at understøtte og skabe sammenhæng mellem daglig undervisning, de to årlige elevsamtaler, teamets samarbejde om udvikling af et godt undervisningsmiljø og skolehjem-samarbejdet og at justere elevens faglige, personlig og sociale mål. Skolerne har brugt mange ressourcer på at finde frem til den rigtige skabelon for arbejdet med elevplaner. Flere nævner elevplaner som et godt redskab, men også et redskab, der stadig er under udvikling. Elevplanerne skal virke som et brugbart arbejdsredskab for den enkelte lærer/team. Mange anvender standardskemaer, fx Skoleintra eller e-planer, i arbejdet med elevplaner. De fleste har valgt en elektronisk elevplan. Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer Indskoling 100 % 76 % Mellemtrin 100 % 74 % Udskoling 100 % 67 % Evt. bemærkninger: De mange evalueringer både af elevernes udbytte af undervisningen, elevernes faglige standpunkt, deres personlige og sociale udvikling, prøveresultater, mål for den enkelte elev osv. indgår typisk i elevplanerne. 19

20 Data fastsat ud fra Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper/procedurer: JA NEJ 42 % 58 % 42 % af skolerne har lavet strategier eller principper for arbejdet med holddannelse. Holddannelse betegnes af mange som et godt redskab til at lave en struktureret og overskuelig skoledag for en gruppe børn, hvor de får mulighed for at få succes med opgaver/aktiviteter, de magter. Strategierne/principperne indeholder typisk elementer som tolærerordning, temaforløb eller særlige hold, der oprettes efter behov, fx til intensive læsekurser og motorik. At etablere hold er typisk en opgave, der er uddelegeret til den enkelte lærer eller team. Mange skoler har stillet ressourcer til rådighed, der skal anvendes til holddannelse. Alle svar er angivet i % Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Alder Klassetrin Modenhed Socialpædagogiske forhold Sociale fællesskaber Læringsstile Andre kriterier: Motorik og dansk som andetsprog 20

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal Skole

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal Skole Kvalitetsrapport Vester Mariendal Skole 1 Helhedsvurdering af det faglige niveau Fagligt niveau = Elevevalueringer, herunder resultater af prøver, test, nationale test og afgangsprøver Humanistiske fag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Oversigt over projekternes indhold

Oversigt over projekternes indhold Oversigt over projekternes indhold I nedenstående oversigt er det for hver skole opgjort, hvilke hovedprincipper projektet/projekterne knytter an til. Derudover er det for hvert projekt kort beskrevet,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum

Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Fælles Skolebeskrivelse 2010 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Et fælles skolevæsen med lokalt råderum Centrale temaer Lokale initiativer Udvikling Kvalitetssikring Centrale temaer Lokale initiativer

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune

Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune 2 0 0 Kvalitetsrapport Randers Kommune Folkeskolerne 7 Randers Kommune 1 Indledning... 4 Baggrund... 4 Indhold... 5 Forbehold... 5 Fremadrettet proces... 6 Metode til indsamling... 6 Opfølgning og dialog...

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010

Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS FORORD SAMMENFATTENDE VURDERING... 3 2. PRÆSENTATION

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Ødsted Skole

KVALITETSRAPPORT 2008/09. Ødsted Skole KVALITETSRAPPORT 2008/09 Indhold 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater

Læs mere

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Vandforsyningsplanens bilag 14 skal løbende opdateres og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt, svarende til proceduren

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet Struer Kommune 2007 Struer Kommune September 2007 Endelig udgave Indholdsfortegnelse 1.0 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 5 1.1 AFGANGSPRØVER...

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07 Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007 Rapport over skoleåret 2006/07 Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 2/20 Kvalitetsrapporter 2007 Velkommen til første generation af kvalitetsrapporter for skolevæsnet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Kvalitetssystem for folkeskolen

Kvalitetssystem for folkeskolen Kvalitetssystem for folkeskolen et arbejdspapir en procesguide Danmarks Lærerforening Indhold Indledning 4 Formål 4 Opbygning 6 Proceduren en oversigt Systemets anvendelsesområde 8 Kompetencefordeling

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Referat fra skolebestyrelsesmøde tirsdag den 23. oktober 2007

Referat fra skolebestyrelsesmøde tirsdag den 23. oktober 2007 Referat fra skolebestyrelsesmøde tirsdag den 23. oktober 2007 Tilstede: Fraværende: Bent Jensen(BJ), Hanne Juul(HJ), Pia Wogelius, Janni Lund Jensen, Inger Bloksgaard, Benny Vindelev, Evan Rasmussen, Christian

Læs mere