Kvalitetsrapport. Gistrup Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Gistrup Skole

2 Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 Hvilke af de 12 handlepunkter til Kvalitetsrapport 1 skulle I arbejde med og hvilke handlepunkter har I gennemført? Hvilke af de 12 handlepunkter til Kvalitetsrapport 1 skulle I arbejde med? Hvilke handlepunkter har I gennemført? 1. Elevfravær Udarbejdet procedure for omsorg og bekymring i forbindelse med elevfravær. 2. Liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til liniefagsuddannelse Løbende afrapporteringer til uddannelseschef. I forbindelse med teamdannelse tages faglighed /liniefag/kompetence med i ledelsens overvejelser. Skolebestyrelsen har lavet et princip vedr. fagfaglighed i de selvstyrende team. Flere lærere deltager i linjefagsuddannelse vedr. matematik, natur /teknik, geografi og engelsk. Ligeledes har skolen lærere under uddannelse til matematikvejleder, engelskvejleder og læsevejleder. 3. Læsepolitik Løbende afrapportering til uddannelseschef. Læsevejleder under uddannelse. 4. Fagligt niveau 5. Evalueringskultur Oversigt over skolens standardiserede test/evaluering er godkendt af skolebestyrelsen. Endeligt princip for evalueringskultur ved Gistrup Skole forventes godkendt af skolebestyrelsen i juni Elevplaner 7. Holddannelse I forbindelse med nuværende skoleplan arbejdes der med forskellige former for holddannelse. 2

3 Endeligt princip vedr. holddannelse forventes vedtaget af skolebestyrelsen i december Skole-hjemsamarbejde SSP muligheder og tilbud medtænkes som tidligere i skolens informationsmøder for forældre, forældremøder i klassen samt ved klasseforældrerådsmøder. 9. Fælles Skolebeskrivelse 10. DUS-Indholdsplan Efteråret 2007 blev Gistrup Skoles DUSindholdsplan vedtaget i skolebestyrelsen. 11. Teamsamarbejde 12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog a) Principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi. 12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog b) Koordinering af indhold og mål for den specialpædagogiske bistand med indhold og mål for normalklassens undervisning 12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog c) Individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand i kompetenceregi. 12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog d) Principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser. 12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog e) Løbende evaluering af det enkelte barns standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan 12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog f) Dansk som andetsprog Evt. bemærkninger Rammebetingelser Elevtal Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i special- Antal elever i modtageklasser Andel elever i SFO/DUS 3

4 klasser Bh.kl ,3 100% 1. årgang % 2. årgang % 3. årgang ,3 99% 4. årgang ,7 5. årgang årgang ,7 7. årgang ,7 8. årgang ,5 9. årgang ,8 10. årgang Total ,2 Ressourcer Antal timer Udgift i kr. Udgift til normalundervisning pr. elev Udgift til normalundervisning og al specialundervisning, men uden modtageklasser pr. elev Udgift til normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser pr. elev Ressourcer afsat til undervisning i dansk 0 0 som andetsprog Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr elev Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere Elever pr. lærer Antal elever pr. lærer Normalundervisning Normalundervisning, kompetencecenter og specialklasser Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser 16,9 16,9 16,9 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i % Normalundervisning Normalundervisning, kompetencecenter og specialklasser Normalundervisning, al specialundervisning og modtageklasser 41,2 37,7 37,7 Computere Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt 150 Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev 0,20 Elevfravær i kalenderåret 2007 Elever i alt Sygdom i alt Ekstraordinær frihed Ulovl. Fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende I alt fravær Gens. Fravær pr. elev ,7 4

5 Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år Undervisningstid BHklasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Antal klokket. i alt Humanistiske fag: Dansk 480,00 360,00 352,00 202,50 202,50 210,00 190,00 199,50 210, ,5 Engelsk 60,00 60,00 90,00 90,00 90,00 90,00 90,00 570,000 Tysk 90,00 120,00 120,00 330,00 Fransk 120,00 120,00 Historie 30,00 30,00 30,00 60,00 60,00 60,00 30,00 300,00 Kristendomskundskab 60,00 30,00 30,00 30,00 30,00 60,00 30,00 30,00 300,00 Samfundsfag 60,00 60,00 120,00 Naturfag: Matematik 150,00 150,00 150,00 120,00 120,00 120,00 120,00 120,00 120, ,0 Natur/Teknik 30,00 30,00 60,00 60,00 60,00 60,00 300,000 Geografi 30,00 60,00 30,00 120,00 Biologi 60,00 60,00 30,00 150,00 Fysik/Kemi 60,00 60,00 90,00 210,00 Praktisk/musiske fag: Idræt 30,00 60,00 60,00 120,00 60,00 90,00 60,00 60,00 60,00 600,00 Musik 30,00 60,00 60,00 60,00 30,00 30,00 0,00 0,00 270,00 Billedkunst 30,00 60,00 60,00 60,00 30,00 240,00 Håndarbejde/Sløjd/ Hjemkundskab 60,00 120,00 120,00 90,00 0,00 0,00 390,00 Valgfag 0,00 90,00 90,00 180,00 Kristendomskundskab/ Religion 10.kl Klassens tid: Klassens tid 30,00 22,50 22,50 22,50 22,50 30,00 30,00 30,00 30,00 240,00 Børnehaveklasse: Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600,00 600,00 I alt minimumstimetal I alt Basistimer 600,00 840,00 772,50 884,50 825,00 795,00 870,00 880, ,5 0 Gennemførte timer 990,00 Hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) er i alt gennemført? 25015,1 Hvor mange af disse basistimer timer er blevet aflyst? 38,25 5

6 I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Undervisning Med kompetence fordeling Humanistiske fag: Dansk 7863: :30 95,71% Engelsk 1953: :00 90,78% Tysk 1192: :30 Historie 1197:00 738:00 61,65% Kristendomskundskab 1104:00 570:00 51,63% Samfundsfag 468:00 237:00 50,64% Naturfag: Matematik 4590: :00 86,93% Natur/teknik 1080:00 750:00 69,44% Geografi 490:30 348:00 70,95% Biologi Fysik/kemi 519:00 759:00 519:00 759:00 Praktisk/musiske fag: Idræt 1924: :00 83,09% Musik 1170:00 990:00 84,62% Billedkunst 720:00 570:00 79,17% Håndarbejde 360:00 360:00 Sløjd Hjemkundskab 517:30 585:00 517:30 270:00 46,15% Klassens tid: Klassens tid Øvrige fag: Pigefodbold Volleyball 112:30 135:00 112:30 135:00 Metal og motor Digitale billeder 202:30 337:30 202:30 337:30 Kreativt værksted 247:30 112:30 45,45% Graffiti 157:30 157:30 Drengefodbold 157:30 157:30 Pigefysik Rollespil 135:00 112:30 135:00 112:30 Medier 315:00 315:00 Fransk 342:00 342:00 Svømning 150:18 120:00 79,84% Drama Amerikanske idrætsgræne 157:30 315:00 157:30 315:00 Psykologi Lego Mindstorm 157:30 270:00 157:30 270:00 Kommunikation og team 247:30 247:30 Total 30045: :30 86,85% Kommunetotal Undervisning Med kompetence %-fordeling Specialundervisning (tidl. 6027:27 0:00 0,00% Specialundervisning (tidl. 0:00 0:00 0,00% Dansk som andetsprog 0:00 0:00 0,00% Total 6027:27 0:00 0,00% Gistrup Skole har 6 lærere med speciale C og/eller anden specialpædagoisk uddannelse, hvilket giver dem kompetence til at undervise i specialpædagogisk bistand. Opsamling 1 Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? I langt de fleste selvstyrende team er der altid mindst 1- ofte flere, som kan undervise i årgangens forskellige fag. På længere sigt bør ledelsen søge at uddanne/rekruttere lærere med følgende linjefag: Samfundsfag, kristendomskundskab og historie. Skolen har p.t. flere lærere under efteruddannelse i et tredje og/eller fjerde linjefag. Lærernes efteruddannelsesvilkår er problematiske f.eks. ydes der kun ca. ¼ af kursustiden fra central hold. I øvrigt vil det være visionært, hvis skolevæsnet afsætter ca. 1/10 til 1/20 af lærernes samlede arbejdstid hvert år til efteruddannelse/opgradering af linjefag. For den enkelte lærere vil der således opstår en pligt og en ret til løbende efteruddannelse. 6

7 Opsamling 2 Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling, anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Gistrup har i det seneste år prioriteret linjefagsuddannelser i matematik, natur/teknik, dansk, engelsk, geografi samt vejlederuddannelserne meget højt. Dertil kommer at en del lærere læser diplomuddannelser i dansk, ledelse og specialpædagogik. Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af Evaluering og elevernes inddragelse Har skolebestyrelsen vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv principper eller plan for udarbejdelse af principper: Skolebestyrelsen har vedtaget procedure og plan for standardiseret test/evaluering. Princip forventes vedtaget i juni 09. (næste skoleplan). JA NEJ X Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning og evaluering? Evalueringsmodeller* Indskoling Mellemtrin Overbygning Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Anvendes evalueringsmodellen (sæt kryds hvis modellen anvendes) Pædagogisk Selvevaluering stjernemodellen SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen (KIF) Kvalitetstrappen Udviklingsspiralen Målopfyldelsesevaluering Kompetenceevaluering Værdsættende undersøgelse Naturlig udvikling Andre evalueringsmodeller (beskriv) * Se en beskrivelse af alle evalueringsmodellerne i vejledningen. 7

8 Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Test og prøver Spørgeskema til elever Multiple-choice-test Faglige test Diagnosticerende test Lærerproducerede prøver Prøver integreret i skolebogssystemer Mundtlige lærerrespons Mundtlige udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Mundtlige udtalelser på elevers mundtlige præstationer Samtale med elever Interviews af elever Skriftlig lærerrespons Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Skriftlig lærerrespons på elevers mundtlige præsentationer Logbog og portfolio Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Andre evalueringsmetoder Selvvurderingsark kan-kan næsten, smileys, målcirkler mm. Observation v/læreren eller pædagog Andre evalueringsmetoder (beskriv) Andre evalueringsmetoder (beskriv) 8

9 Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Anvendes Aalborg Kommunes guide til arbejdet med elevplaner? Har skolebestyrelsen vedtaget egne principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Før skole/hjemsamtalen (2 gange hvert år) udarbejdes der for hver elev en elevplan, som sendes til hjemmet før samtalen. Elevplanen tager udgangspunkt i en individuel elevsamtale samt teamets, faglærernes vurderinger. Elevplanen indeholder en status for alle fag samt min. 3 faglige/sociale mål. Disse mål drøftes på skole/hjemsamtalen med forældre og eleven. Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer Indskoling Evt. Mellemtrin Evt. Udskoling Evt. Evt. bemærkninger: Mål for elevens personlige og sociale kompetencer indgår i elevplanerne der, hvor lærerteamet, eleven og forældrene ønsker dette. Indeholder elevplanen JA NEJ en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? resultater af den løbende evaluering? beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (undervisningsdifferentiering, holddannelse osv.)? beslutninger, der træffes for at følge op på resultaterne af lokale og nationale test i de udvalgte fag på bestemte klassetrin? plads til eventuelle aftaler om, hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål for næste periode? Udleveres elevplanen til forældrene to gange i et skoleår? Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjemsamtalen? Følger elevplanen eleven ved skoleskift? JA NEJ 9

10 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse* Anvendes holddannelse på skolen? Har skolebestyrelsen fastsat principper for arbejdet med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper: JA NEJ Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt I den daglige undervisning Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Alder Sociale fællesskaber Læringsstile Frit elevvalg Evt. andre holddelingskriterier Projektorienteret undervisning (tema, emne og tværsuger) Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Alder Sociale fællesskaber Læringsstile Frit elevvalg Evt. andre holddelingskriterier * Holddannelse karakteriseres ved, at det er en anden organisering end klassen. Det foregår inden for eller på tværs af klassen. Klassen er den grundlæggende enhed i den overvejende del af undervisningstiden. Holddannelse kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes behov. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår af gangen. 10

11 Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjemsamarbejdet JA NEJ Har skolebestyrelsen fastsat principper for skole-hjemsamarbejdet? Beskriv kort principper: Hver klasse afholder 2 forældremøder om året et i begyndelsen af skoleåret og et i foråret. På disse møder orienteres om klassens daglige arbejde, klassens sociale arbejde samt emner som f.eks. trivsel, færdsel, rygning/alkohol og særlige arrangementer (hytteture/lejrskoler, ekskursioner m.m.). Kontaktpædagogen fra DUS en deltager i forældremøderne. I forbindelse med det første forældremøde præsenteres klassens og fagenes årsplan. Alle klasselærere skriver flere gange om året korte orienteringsbreve til hjemmene, ligesom skolens ledelse udsender 4-5 skoleblade i løbet af skoleåret med overordnet orientering om særlige arrangementer og nyt i forbindelse med skolens udvikling. I forbindelse med de individuelle elevsamtaler og elevplanerne indbydes elev og forældre 2 gange årligt til en skole-hjemsamtale, hvor der i samråd gøres status og sættes nye mål for elevernes arbejde og udvikling. I skole-hjemsamtaler deltager kontaktpædagogen fra DUSordningen. I alle klasser er der et klasseforældreråd, som medvirker ved tilrettelæggelse af forældremøder og klassearrangementer. DUS-ordningen har et forældreråd, som er et rådgivende organ for tiltag og udvikling i forbindelse med Dussen s daglige arbejde. De enkelte DUS-afdelinger har 2-3 møder/arrangementer, hvor forældre/bedsteforældre orienteres om arbejdet og udviklingen i DUS-ordningen. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? 32 Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?* 2-3 Indskoling Mellemtrin Udskoling Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal skole-hjem samtaler pr. år 2 stk. 2 stk. 2 stk. Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev kl. 60 min; kl. 40 min. 40 min. 40 min. * Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der skal medtænkes i spørgsmålet. 11

12 Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? Beskriv principper: Skolens princip er ajourført og vedtaget af skolebestyrelsen i feb Kompetencecentrets opgave Med særlig fokus på foregribelse og forebyggelse tilrettelægger kompetencecentret i samarbejde med pædagoger, lærere og team en fleksibel specialpædagogisk bistand, hvor der er mulighed for ekstra støtte i klassen eller individuelt i Kompetencecenteret. Den specialpædagogiske lektions tilrettelæggelse På baggrund af klasselærerens/psykologens indstilling tages ved skoleårets planlægning stilling til, hvorledes skoleårets ressourcer fordeles i forhold til afdelinger, elever, klasser og specielle støttefunktioner (motorik, to-sprogede, test m.m.) I overvejelserne tages der hensyn til, at den specialpædagogiske bistand skal være så fleksibel som muligt samt at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Forudsætninger i forbindelse med tildeling af forbyggende specialpædagogiske lektioner på årgangen På baggrund af en vurdering fra forældre og lærere om behov, samt en dialog mellem teamet og kompetencecentrets koordinator tildeles de forskellige årgange et antal timer til forbyggende specialundervisning i form af holddannelse. I denne forbindelse overvejes størst mulig fleksibilitet i forhold til klasserne på årgangenes forskellige behov. Forudsætninger for tildelingen af special pædagogiske lektioner til enkelte elever med specielle behov (fagligt, adfærd, kontakt, trivsel) en grundig problembeskrivelse (i samarbejde med klasselærer, elev og forældre samt evt. PPR ) At holddannelse på forskellig vis er afprøvet et solidt informationsgrundlag aktiv inddragelse af elev og forældre tilstræbes så tidligt som muligt en helhedsbetonet undervisningsplanlægning den for enkelte elev, og en handlingsplan udfærdiget af specialundervisningslæreren i samarbejde med klasselæreren/faglærer Undervisningsgrundlag etableres ud fra elevens behov gives som et koncentreret tilbud på så tidligt et tidspunkt som muligt koordineres om muligt med den almindelige klasseundervisning og elevens fritidssituation for at skabe størst mulig helhed i elevens hverdag etableres på Gistrup Skole i så vid udstrækning som muligt Kompetencecentrets praksis Skoleåret opdeles i 3 perioder, hvor specialpædagogiske lektioner kan have skiftende fokus. I slutningen af hver periode evalueres elevens/klassens udbytte af den pågældende indsats i en dialog mellem elev og forældre, klasselæreren/teamets lærere og kompetencecentrets koordinator samt ledelsen. I forbindelse med eventuelle fortsatte foranstaltninger i forhold til 12

13 elever/klasser vil disse løbende blive evalueret i forhold til behov og udbytte. Kompetencecenterets arbejdsfelter forebyggende specialpædagogiske lektioner i bh.kl. 2.kl. iagttagelser i bh.kl. integreret specialpædagogiske lektioner i forhold til enkelte elever social træning (adfærd, kontakt og trivsel) læsekurser stavekurser læseprøver motorisk træning støtte til elever med psykiske og/eller sociale problemer (adfærd, kontakt og trivsel) vejledning og rådgivning til elever, forældre og personale ved Gistrup Skole løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af specialpædagogiske lektioner Har skolen fået tildelt ressourcer til specialpædagogisk bistand som rummelighedspulje? JA NEJ Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ressourcerne anvendes til forebyggende indsats i forhold til klasserne på skolen. ressourcerne anvendes til foregribende indsats i forhold til ud- valgte elever med særlige behov, der ikke er indstillet til PPR. Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke eleverne får specialpædagogisk bistand uden for klassens skema. den specialpædagogiske bistand primært gives på skolens kompetencecenter parallelt med klassens skema. den specialpædagogiske bistand primært gives som støtte i normalklassen. indhold og mål for den specialpædagogiske bistand koordine- res med mål og indhold for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem speciallæreren og faglærer(e). der er udarbejdet en individuel 13

14 undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand. Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne? Beskriv principper: Gistrup Skole har ingen specialklasser. JA NEJ Hvilke(n) specialklasse(r) har skolen?: Ingen Den specialpædagogiske bistand organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke hele fagrækken tilgodeses. eleverne i perioder kan deltage i undervisningen i normalklassen. specialklassen deltager i samarbejde med andre klasser på skolen. der lægges vægt på forældresamarbejdet. der er en kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen. der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Har skolen modtageklasser? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog ) Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af basis-/modtageklasseundervisningen? Beskriv principper: Gistrup Skole har ingen modtageklasser! JA NEJ 14

15 Basisundervisningen organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke undervisningen i modtageklassen omfatter hele fagrækken på elevernes klassetrin eleverne senest efter 3 måneder delintegreres i alderssvarende normalklasse den enkelte elev modtager undervisning i et ugentligt timetal svarende til alders-/klassetrin der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling inden for dansk som andetsprog Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Varetager skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for undervisningen i to kulturelle klasser ) Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? Beskriv principper: Supplerende undervisning i dansk som andetsprog gives til de få elever på skolen, der har behov for dette. Undervisningen varetages af kompetencecenterets lærere. Selve undervisningen koordineres med de pågældende klassers dansklærer efter individuelle behov. JA NEJ Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så I høj grad I nogen I mindre grad grad alle faglærerne i klasser med tosprogede elever indarbejder dansk som andetsprog som en dimension i fagundervisningen ved at inddrage andetsprogspædagogiske metoder undervisningen i dansk som andetsprog foregår indenfor klassens ram- mer ved inddragelse af en lærer fra kompetencecenteret, således at der sker yderligere undervisningsdifferentiering og holddannelse Slet ikke 15

16 planlægningen af ovennævnte undervisning foregår i et samarbejde mellem faglæreren og dansk som andetsprogslæreren undervisning i dansk som andetsprog foregår primært udenfor klassens rammer indhold og mål for undervisningen i dansk som andetsprog udenfor klassens rammer aftales og koordineres mellem faglærer(e) og dansk som andetsprogslærer der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for den enkelte elevs udvikling i dansk som andetsprog Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) Har skolen tokulturelle klasser JA / NEJ (hvis nej gå videre til afsnittet Øvrige oplysninger ) Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelse af de tosprogede medarbejderes indsats? Beskriv principper: Gistrup Skole har ingen to-kulturelle klasser. JA NEJ Undervisningen i tokulturelle klasser organiseres så I høj grad I nogen grad elever med samme modersmål er integreret i klasserne i sproghomogene grupper den tosprogede medarbejder taler primært modersmålet med de tosprogede elever den tosprogede medarbejder indgår primært som ressource i hele klassens undervisning den tosprogede medarbejder giver primært individuel støtte til enkelte elever den tosprogede medarbejder giver modersmålsstøtte til eleverne indenfor klassens rammer gennem holddeling m.v. den tosprogede medarbejder selvstændigt underviser grupper af elever med samme modersmål parallelt med klassens undervisning den tosprogede medarbejder underviser de tosprogede elever udenfor klassens skema undervisningens mål og indhold planlægges I mindre grad Slet ikke 16

17 i samarbejde mellem den tosprogede medarbejder og klassens (fag)lærer(e) der arbejdes med samtænkning og samarbejde mellem indsatsen i tokulturelle klasser og den centrale obligatoriske indsats i DUSdelen der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for de tosprogede elevers sproglige udvikling Øvrige oplysninger Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for skoleårene 2005/06, 2006/07 og 2007/2008 Skole: Gistrup Skole, kl: 9.klasse, karaktergennemsnit Biologi/fysik/kemi. Fysik/kemi Mundtlig. Fysik/kemi. Skriftlig. Fysik/kemi. Biologi. Skriftlig. Biologi Mundtlig. Biologi. Fransk. Mundtlig. Tysk. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Matematik. Mundtlig. Matematik. Skriftlig. Dansk. Mundtlig. Dansk. Orden. Dansk. Skriftlig. Dansk. Retstavning Standpunkt 8,7 8,3 8,3 8,5 8,5 7,9 7,9 7, angsprøve (FSA) 8,4 8,7 8,4 9,4 7,8 8,2 8,3 9,2 8,1 8,0 8,3 8,3 Skole: Gistrup Skole, kl: 9.klasse, karaktergennemsnit Tysk-Mundtlig Tysk-Mundtlig Tysk-Skriftlig Tysk-Skriftlig tysk Engelsk-Mundtlig Engelsk-Mundtlig Engelsk-Skriftlig Engelsk-Skriftlig Dansk-Mundtlig Dansk-Mundtlig Dansk-Orden Dansk-Orden Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Skriftlig fremstilling Dansk-Retskrivning Dansk-Retskrivning Dansk-læsning Dansk-læsning 2007 Gistrup Skole 8,6 8,7 8,7 8,6 8,5 8,2 8,4 8,3 8,7 8,4 8,1 8,5 7,9 7,8 8,0 Fortsat 17

18 Geografi Geografi Biologi Biologi Fysik/Kemi Fysik/Kemi Matematik- Problemløsning Matematik- Problemløsning Matematik- Færdigheder Matematik- Færdigheder 2007 Gistrup Skole 8,7 8,3 8,4 8,1 7,6 8,2 7,8 8,3 7,4 8,1 Fortsat Obl. Projetkopgave Sløjd Sløjd Hånd-arbejde Hånd-arbejde Hjem-kundskab Hjem-kundskab Samfundsfag- Skriftlig Samfundsfag- Skriftlig Kristendom-Skriftlig Kristendom-Skriftlig Historie-Skriftlig Historie-Skriftlig 2007 Gistrup Skole 9,2 8,3 8,2 8,2 7,9 8,4 8,8 Skole: Gistrup Skole, kl: 9.klasse, karaktergennemsnit Kristendomskundskab Samfundsfag Historie Geografi Biologi. Fransk. Tysk. Fysik/kemi. Engelsk. Matematik. Dansk. Mundtlig. Dansk. Skriftlig fremstilling. Dansk. Læsning og retskrivning 2008 Standpunkt 2008 angsprøve (FSA) Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under ét? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål) Gistrup Skole forsøger at leve op til at være en rummelig skole for alle distriktets elever. Dette giver i nogle tilfælde store udsving i relationerne mellem det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til en gennemsnitlig elevs niveau. Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål) Da Gistrup Skole har så få elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog er dette meget vanskeligt at vurdere kvalitativt. Indtil videre kan dette ikke måles ved afgangsprøverne (FSA). 18

19 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Skole: Gistrup Skole, kl: 9. klasse, uddannelse: Antal afgangselever mdr s overgang til uddannelse i alt (pct.) 98,8 88,1 3 mdr s overgang til 10. klasse (pct.) 50,6 42,4 3 mdr s overgang til gymnasial uddannelse (pct.) 36, mdr s overgang til erhvervsfaglig uddannelse (pct.) 7,2 20,3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 9. klasse Ungdommens Uddannelsesvejledning har lavet en opgørelse over, hvad elever bosat i Aalborg Kommune, der har færdiggjort 9. klasse i 2007, lavede i april Bosatte i Aalborg Kommune elever udskrevet af 9. klasse aktuel status og hovedplacering i % Afbrudt % Afsluttet % I gang % Tilmeldt % skoleår Anden aktivitet end ungdomsuddannelse Andre uddannelser Erhvervsuddannelser Grundskolen Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter System Hovedtal 19

20 Konkluderende helhedsvurderinger Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål) (Eventuelle hjælpespørgsmål: Hvilke kvaliteter på jeres skole, mener I har betydning for skolens faglige niveau? Hvad har I særligt fokus på? Nævn 3 ting omkring det faglige niveau, som I er stolte af og tilsvarende 3 ting, som I er mindre stolte af) Gistrup Skoles samlede faglige niveau vurderes til at ligge mellem over middel og meget over middel. agerne til dette i en kombination mellem et relativt homogent elevklientel, en bred opbakning og interesse fra skolens forældrekreds samt personalets ønske om høj faglighed og kvalitet i undervisningen og skolens aktiviteter. Enkelte udsving i skolens faglige niveau skyldes oftest, at skolen forsøger at leve op til at være en rummelig skole for alle distriktets elever. Gistrup Skole har en fornuftig kønsfordeling i personalegrupperne. Uddannelse/efteruddannelse er prioriteret højt hos personale og ledelse. Elevernes generelle faglige og sociale udvikling, er et område alle medarbejdergrupper skal have fokus på. I forsøget på at få alle elever med, tilsidesættes af og til de dygtige elever dette er et område, vi bør fokusere på i fremtiden. Situationen er vanskelig, idet skolen ikke bare kan visiterer til en særlig klasse/hold og /eller fremskaffe ekstra ressourcer til disse elever. Da vores elevklientel er relativt homogent, kan det til tider være lidt svært at afvige en del i forhold til kunnen, færdigheder og social adfærd, selvom skolens medarbejdere, forsøger at modvirke dette. I forhold til skolens beliggenhed må vi desværre konstatere, at skolens elever generelt er for ringe brugere af vores naturområder i forbindelse med deres undervisning, aktiviteter og lege. Hvilke værdier kendetegner jeres skole? (Beskriv 3-4 ting der kendetegner skolen) Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i at skabe tillid og tryghed til hinanden i alle sammenhænge og på alle niveauer, samt gøre skolen til et sted, hvor tillid og respekt, faglighed og personlig udvikling styrkes hos alle, således at den enkelte fortsat kan udvikle sig til et selvstændigt og handlingsorienteret menneske i et samfund i konstant forandring. Dette betyder, at vi på Gistrup Skole forsøger at skabe nærhed og helhed i elevernes udviklingsforløb samtidig med at de i skoleforløbet kommer til at opleve at skifte fra afdeling til afdeling med forskellige undervisningsformer og aktiviteter m.m. Skolen er afdelingsopdelt kl., kl. og kl. Skolen har selvstyrende årgangsteam bestående af både lærere og pædagoger (hvor dette er relevant). Skolen og DUS-ordningen ses ud fra et helhedsperspektiv to sider af samme sag. Grupperne supplerer hinanden i et reelt samarbejde i skoledelen, om elevplaner og skolehjemsamarbejdet. Der er gensidig respekt for hinandens roller, færdigheder og udvikling. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? (Tag evt. udgangspunkt i afsnittet omkring rammebetingelser elevtal, ressourcer, elevfravær, kompetencer svarende linje sammenholdt med undervisningsfag, lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, osv. ) Skolens rammebetingelser er nogenlunde tilfredsstillende selvom skolen i det seneste år i høj grad har kunnet mærke besparelser/harmoniseringerne på timeressourcerne i relation til fortsat tilføjelse af nye opgaver. Gistrup Skole har en af kommuners højeste gennemsnitlige klassekvotienter i lokaliteter, der er bygget til langt lavere klassekvotienter, og der på mange måder er gammeldags. En tredjedel af skolens normalklasse ( i indskolingen), er fortsat for små (46-20

21 48 m²) til de generelle høje klassekvotienter og i øvrigt mangler disse birum. En renovering af lokalerne til de ældste elever er stærkt tiltrængt, grundet meget store klassekvotienter (25-26 elever i de fleste klasser). Mange af klasselokalerne i ældste afdeling er fælles om få og meget små birum. Denne afdeling har i høj grad behov for områder, hvor eleverne kan arbejde i mindre grupper i forbindelse med projektorienteret undervisning. Gistrup Skole har fået to påbud vedrørende udluftning af et faglokale samt en elevfløj. Skolen har ikke p.t. økonomiske midler til at udbedre disse forhold. I finansåret 2008 og de to efterfølgende år, er Gistrup Skole bevilliget ca. 21 millioner til fleksible læringsmiljøer og muligvis også udbedring af et af påbuddene. I skrivende stund hersker der dog stor usikkerhed om Aalborg Kommune, af besparelsesårsager, udsætter denne renovering et til flere år. Skolens byggeudvalg, som allerede har afholdt første møde, arbejder dog fortsat videre med renoveringsplanerne. Set i lyset af de seneste års opgaver, uddelegering fra forvaltning til skole, sammenlægning mellem forvaltningerne, registrering, og kvalitetsvurderinger, har skolens ledelse (sekretariatet) behov for mere tid til disse opgaver. Ledelsestid udmeldes p.t. i forhold til elevtal uden hensyntagen til store opgaver så som kvalitetsrapport, afledte handlinger af disse samt kravet om gennemførelse af et stort antal handleplaner og politikker. Især skolelederen (ledelsen) står ofte over for et svært valg mellem nærværende og akutte arbejdsopgaver på kontoret og personalets ønske om at være mere direkte tilstedeværende i skolens daglige liv. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? (Tag evt. udgangspunkt i afsnittet om pædagogiske processer elevplaner, holddannelse, skole-hjem-specialpædagogisk bistand og tosprogede) Aalborg kommunale skolevæsens fællesskolebeskrivelse beskriver hvad, der skal være kendetegnende ved alle folkeskolerne. Gennem 14 temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 direkte handlepunkter uddybes praksis på alle Aalborgs skoler. Gistrup Skole opfylder p.t. 87 af de 89 nuværende handlepunkter. Skoleplanens 2. udgave er derfor nu især koncentreret om evaluering og sundhed samt beskrivelse af byggeudvalgets arbejde. Ligeledes tager skolebestyrelsens overordnede plan for det kommende års arbejde højde for disse temaer, der gerne skulle udmønte sig i f.eks. princip for evaluering, lokal sundhedspolitik samt princip for brug af holddannelse m.m. Skolens organisation i selvstyrende team er fortsat under udvikling, og tilpasning til nye krav og forventninger. Især vil der i nær fremtid være fokus på koordinatorens rolle og opgaver. Nye krav og forventninger til skolens specialpædagogiske bistand sammenholdt med et påbegyndt generationsskifte, vil stille krav til nytænkning og fleksibilitet i de kommende år. Skolens DUS-ordning står over for en anderledes organisation for at leve op til kommende års krav og forventninger. Det er fortsat skolebestyrelsens og ledelsens vurdering, at Gistrup Skole er i en løbende udvikling, hvor dette, der var brugbart i går ikke nødvendigvis er brugbart i morgen. 21

22 Elevernes trivsel elevernes undervisningsmiljø Har udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering givet anledning til igangsætning af handlinger? JA NEJ Hvis JA, hvilke handlinger har I igangsat? - 10 ekstra ugentlige rengøringstimer til lokaler og gange. - Klasserne skal lave en plan for oprydning i klassen. - Alle klasser skal senest den have drøftet uro i klassen og aftalt en plan. - Fortsat fokus på mobning selvom mobning er minimal. - Elevdeltagelse i byggeudvalget. - Indkøb af bordfodbold til indendørs samt udendørslegetøj (sjippetov, bolde m.m.) til klasserne. Arbejdsmiljø Har udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen givet anledning til igangsætning af handlinger? JA NEJ Hvis JA, hvilke handlinger har I igangsat? - Skolen har i dec. 07 udarbejdet en stress-politik. - Fysiske ønsker til arbejdspladsen indgår i skolens kommende renoveringsplan i forbindelse med 2 påbud vedr. udluftning af et faglokale og en elevfløj. - Byggeudvalget med personaledeltagelse - Ledelsen skal have fokus på for lange arbejdsdage stress. Gistrup Skole er kendetegnede ved at have en tydelig personalepolitik. Vi er gode til at fastholde medarbejdere, idet vi for flere år siden startede med fokus på sygefravær med efterfølgende bekymringssamtaler, som nu er blevet til en omsorgssamtale. Skolen arbejder med flere fleordninger og har flere fysisk handikappede medarbejdere. Skolen vil gerne i fremtiden være endnu bedre til at fastholde og implementere yngre medarbejdere. Skolen håber, at skoleforvaltningen og de faglige foreninger indgår anderledes og bedre indkørings-/overgangsordninger. Seniorordninger for medarbejdere bør ligeledes prioriteres højt i et fremtidigt skolepolitisk tiltag. 22