Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret

Transkript

1 Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 De lovmæssige og politiske rammer... 3 Formål... 4 Hvordan er håndbogen blevet til?... 4 Hvem er håndbogen til?... 5 De ansvarlige og deres opgaver... 5 Billund Byråds opgave er... 5 Børne- og Kulturforvaltningens opgave er... 5 Skoleledelsens opgave er... 6 Lærerteamets opgave er... 6 Pædagogernes opgave er... 6 Det pædagogiske personale og lærernes rolle... 7 Skolebestyrelsens opgave er... 7 Kvalitetsrapport en guide til hvad og hvordan... 7 Oversigt Rammebetingelser Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) Resultater m.v Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Konklusioner på skoleplan Konklusioner på kommunalt plan Opfølgning på evt. handlingsplaner fra det foregående år Offentliggørelse af kvalitetsrapporten Opfølgning på kvalitetsrapporten - handleplaner Årshjul Tids- og aktivitetsplan Sammenhæng med andre kvalitetssikringsopgaver Bilag 1: Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Bilag 2: Skema til oplysninger om rammebetingelser Bilag 3: Skemaer til oplysninger om pædagogiske processer Bilag 4: Skema til oplysninger om resultater Side 2 af 38

3 De lovmæssige og politiske rammer I hht. lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, skal Byrådet i en årlig kvalitetsrapport tage stilling til status for kommunens skolevæsen: 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. I Billund Kommune skal det kommunale tilsyn ligge inden for rammerne af Vision 2012 og den sammenhængende børnepolitik. Tilsynet skal medvirke til at opfylde kommunale mål og værdier og den nationale lovgivning herunder Folkeskolelovens formålsparagraf. Side 3 af 38

4 Formål Formålet med Billund Kommunes tilsyn med skolerne er at sikre, at Byrådet og skolerne lever op til kravene i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelse. Af 1 i bekendtgørelse nr. 162 af 22. juli 2007 (bilag 1) fremgår: 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Billund Kommune lægger meget vægt på at udforme tilsynet via kvalitetsrapporten på en sådan måde, at det giver mening både for Byrådet og for skolerne. Dette er ved: At dokumentere givne forhold At kvalitetsrapporten bliver et dialogværktøj mellem interessenterne At skabe mulighed for læring og understøtte udvikling Hvordan er håndbogen blevet til? Håndbogen skitserer et forslag til, hvordan Billund Kommune vil varetage tilsynet med kommunens skoler og arbejdet med kvalitetsrapporten. Denne udgave er redigeret af Børge Larsen, fuldmægtig, Børne- og kulturforvaltningen og Kirsten Meisner, pædagogisk administrativ konsulent, Børne- og kulturforvaltningen. Håndbogen tager afsæt i Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen se bilag 1. Håndbogen gælder for kvalitetsrapporten for 2011/12 og vil blive revideret årligt ud fra de løbende erfaringer med arbejdet. Side 4 af 38

5 Hvem er håndbogen til? Håndbogen er udarbejdet til alle, der er involveret i arbejdet med det kommunale tilsyn: Billund Byråd Børne- og Kulturforvaltningen Skoleledelsen Pædagogisk personale Skolebestyrelser. De ansvarlige og deres opgaver Følgende indgår i arbejdet med det kommunale tilsyn og kvalitetsrapporten: Billund Byråd, Børneog Kulturforvaltningen, skoleledelsen, lærerteamene, pædagoger og skolebestyrelsen. Billund Byråds opgave er Billund Byråd har jf. 40 a i folkeskoleloven ansvaret for det kommunale tilsyn. Den har bl.a. til opgave: at tage initiativ til, at den årlige kvalitetsrapport bliver udarbejdet at eventuelle handlingsplaner bliver udarbejdet at kvalitetsrapporten og evt. handlingsplaner bliver offentliggjort på Internettet. Børne- og Kulturforvaltningens opgave er at indhente og opsamle skolernes bidrag til kvalitetsrapporten at indhente statistiske oplysninger hos Uni-C m.fl. at udarbejde kvalitetsrapporten på baggrund af skolernes bidrag at medvirke til at udarbejde handlingsplaner for de enkelte skoler at følge op på handlingsplanerne og beskrive deres resultater i kvalitetsrapporten det efterfølgende år. Side 5 af 38

6 Skoleledelsens opgave er At sikre dialog om kvalitetsrapporten Via dataindsamlingsskema at levere oplysninger til Børne- og Kulturforvaltningen til kvalitetsrapportens afsnit: o Rammebetingelser ( 7) o Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) ( 8) o Resultater m.v. ( 9) o Sammenfattende vurdering af det faglige niveau ( 5) o Konklusioner på skoleplan At følge op på kvalitetsrapporten At implementere eventuelle handlingsplaner. Skoleledelsen kan inddrage: Skolens administration Skolens pædagogiske personale MED udvalg Skolebestyrelsen Elever Forældre Skoleledelsen har ansvar for at afgive en redegørelse for og en vurdering af de i bekendtgørelsen oplistede områder i 5, 7, 8 og 9. Redegørelse og vurdering skal indeholde besvarelse på spørgsmål/tjekliste, som udarbejdes af Børne- og Kulturforvaltningen. Lærerteamets opgave er at videregive og drøfte skriftlig dokumentation med skoleledelsen og dermed bidrage til kvalitetsrapportens oplysninger om o Pædagogiske processer m.v. o Resultater m.v. Pædagogernes opgave er o at videregive og drøfte skriftlig dokumentation med SFO-lederen og dermed bidrage til rapportens oplysninger om det pædagogiske arbejde. Side 6 af 38

7 Det pædagogiske personale og lærernes rolle Det pædagogiske personale i SFO en og skolens lærere er hovedaktørerne i arbejdet. De arbejder med årsplaner i starten af året samt elevplaner i løbet af skoleåret, som de efterfølgende formidler til skolelederen. Skolebestyrelsens opgave er at gennemgå kvalitetsrapporten at udarbejde en udtalelse om kvalitetsrapporten til brug for Billund Byråd at give deres udtalelse om eventuelle handlingsplaner fra Byrådet i forbindelse med opfølgningen på kvalitetsrapporten (den enkelte skolebestyrelse giver udtalelse til handlingsplaner, der vedrører deres skole). Kvalitetsrapport en guide til hvad og hvordan Som det fremgår af 40 a stk. 2, indebærer det kommunale tilsyn, at kommunen skal udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, Byrådet har foretaget for at vurdere det faglige niveau, samt Byrådets opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Inden for disse rammer tilrettelægger den enkelte kommune indholdet af kvalitetsrapporten. Oversigt Billund Kommunes årlige kvalitetsrapport skal indeholde følgende: 1. Rammebetingelser 2. Pædagogiske processer m.v. 3. Resultater m.v. 4. Sammenfattende vurdering 5. Konklusioner på skoleplan 6. Konklusioner på kommunalt plan 7. Opfølgning på eventuelle handlingsplaner fra det foregående år (2010/2011). I det følgende uddybes, hvilke oplysninger de enkelte punkter mere præcist skal indeholde, hvem der tilvejebringer oplysningerne, og hvordan. Side 7 af 38

8 1. Rammebetingelser Oplysningerne giver et øjebliksbillede af de udvalgte forhold. Men for størstedelen giver de ikke et billede af årsagerne til forholdene. Styrken i oplysningerne er derfor at være et pejlemærke på, om der på de givne områder leves op til den ønskede kvalitet. Nogle af oplysningerne vil kunne hentes i allerede eksisterende elektroniske administrative systemer. Andre skal skaffes specifikt til det kommunale tilsyn. Det er skoleledelsens ansvar at tilvejebringe oplysninger, som Børne- og Kulturforvaltningen ikke i forvejen har adgang til. Oplysningerne skal tastes ind i skemaet i bilag 2 som skoleledelsen får tilsendt hvert år fra Børneog Kulturforvaltningen. I skemaet findes oplysninger om rammebetingelser, som hhv. skolen og Børne- og Kulturforvaltningen skal bidrage med til kvalitetsrapporten. Derudover er der en kort beskrivelse af oplysningerne. 2. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) Kvalitetsrapporten skal indeholde relevante oplysninger fra hver af kommunens skoler, der beskriver de pædagogiske processer, som fortæller om skolens arbejde med udvikling af undervisningen og dens kvalitet - herunder principper fastsat af Skolebestyrelsen. Skolelederen beskriver ud fra skemaerne i bilag 3 tilrettelæggelsen af: Elevplaner Evaluering og elevernes inddragelse Holddannelse Skole-hjem samarbejdet Den specialpædagogiske bistand Undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi 1 Skolens arbejde med kommunalt besluttede indsatsområder: o Helhedsskolen o Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO (skolefritidsordningen) o Inklusion o Skole-IT Skolens egne indsatsområder (skemaet kopieres ved flere indsatsområder) Skolerne foretager selv indsamlingen af oplysninger til brug for beskrivelser og vurderinger. Skolerne vælger selv hvilke planlægnings- og evalueringsværktøjer, som det pædagogiske personale skal bruge herunder selvevalueringsmodeller EVA og SMTTE-modellen og brugertilfredshedsundersøgelser (forældre-, elev- og medarbejderundersøgelser). 1 Et kompetencecenter består af lærere og pædagoger, der yder specialpædagogisk bistand til elever indenfor den almene undervisning. Side 8 af 38

9 Tanken er, at dette vil give en dyberegående og kvalitativ forståelse af skolens pædagogiske arbejde og mulighed for vidensdeling af gode metoder til brug for den videre kvalitetsudvikling i kommunen. 3. Resultater m.v. Rapporten skal indeholde relevante oplysninger om resultater for hver af skolerne og for det samlede skolevæsen. Skolelederne beskriver resultaterne ud fra skemaerne i bilag 4. Afsnittet indeholder bl.a. resultatet af folkeskolens afgangsprøver. 4. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Der foretages en vurdering på hver af skolerne og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrkeområder og områder med behov for forbedringer. Der ønskes en særskilt vurdering af Eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder Den specialpædagogiske bistand Undervisning i dansk som andet sprog I vurderingen skal indgå en redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater og om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Vurdering af elevens alsidige personlige udvikling På baggrund af skolernes udmøntning af Fælles Mål 2 opsamles og vurderes skolernes arbejde med elevernes læringskompetencer, sociale kompetencer og personlige kompetencer. Skolens undervisningsmiljøvurdering skal indgå i kvalitetsrapporten. Fokus på fravær Af BEK nr. 846 af 30. juni 2010 fremgår, at kvalitetsrapporten i 2010/11 og 2011/12 - ud over de elektroniske fraværsoplysninger 3 - skal indeholde en vurdering af elevernes fraværsmønster på hver folkeskole og for det samlede skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal for hver skole og for det samlede skolevæsen indeholde en redegørelse for, om fraværsoplysningerne og vurderingen heraf har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. 5. Konklusioner på skoleplan Kvalitetsrapporten skal indeholde en opsamling af oplysninger for hver af skolerne. I de tilfælde, hvor der viser sig særlige udsving i de oplysninger, der indsamles til rapporten, skal der skrives en begrundelse eller nogle hypoteser for årsagerne. 2 Faghæfte nr. 47 om Elevens alsidige personlige udvikling 3 Henvisning til bilag 2 om rammebetingelser, pkt. D-3 Side 9 af 38

10 I afsnittet beskrives de emner, skolerne har valgt at arbejde med. Beskrivelsen må højest fylde 3 A4 sider. Skolerne har mulighed for at angive links til uddybende beskrivelser af emnerne. 6. Konklusioner på kommunalt plan Kvalitetsrapporten skal indeholde samlede konklusioner på kommunalt plan. I de tilfælde, hvor der viser sig særlige udsving i de oplysninger, der indsamles til rapporten, skal der skrives en begrundelse eller nogle hypoteser for årsagerne. Børne- og Kulturforvaltningen har ansvaret herfor. 7. Opfølgning på evt. handlingsplaner fra det foregående år Under dette punkt i kvalitetsrapporten følges op på de eventuelle handleplaner, der blev iværksat på baggrund af det foregående års rapport. Det beskrives, om der kan ses en forbedring på det område/de områder, der gav anledning til at iværksætte handleplanen. Offentliggørelse af kvalitetsrapporten Kommunen skal, som det fremgår af folkeskoleloven, offentliggøre kvalitetsrapporten samt evt. handleplaner på kommunens hjemmeside og på de enkelte skolers hjemmesider (personfølsomme oplysninger lægges ikke på nettet). Opfølgning på kvalitetsrapporten - handleplaner Ifølge folkeskolelovens 40 a stk. 2 skal Billund Byråd tage stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal Byrådet sørge for, at der bliver udarbejdet en handleplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handleplanen skal vedtages på et møde i Byrådet. Forinden drøftelsen i Byrådet indhentes en udtalelse om handleplanen fra skolebestyrelsen. Hvis en helhedsvurdering på en skole ikke er tilfredsstillende udarbejder skoleledelsen i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen en handleplan for den enkelte skole. Side 10 af 38

11 Årshjul Tids- og aktivitetsplan. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten fra 2009/10 og efterfølgende år følger nedenstående overordnede tidsplan: Tidsfrist Februar Marts April Maj Medio august August/september September Oktober Primo november November December Februar Marts Aktiviteter Børne- og kulturforvaltningen reviderer håndbogen for arbejdet med kvalitetsrapporten Den reviderede håndbog drøftes på et skoleledermøde Håndbogen skal i tilfælde af væsentlige ændringer i forhold til tidligere udgaver forelægges Børne- og Kulturudvalget til godkendelse Dataindsamlingsskemaerne udsendes til skolerne Skolerne sender deres bidrag til kvalitetsrapporten Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten drøftes på et skoleledermøde Børne- og Kulturudvalget udsender kvalitetsrapporten til udtalelse i skolebestyrelserne Skolebestyrelsernes sender deres bemærkninger til kvalitetsrapporten Behandling af kvalitetsrapporten i Børne- og Kulturudvalget samt drøftelse af evt. nødvendige handlingsplaner Godkendelse af kvalitetsrapporten i Byrådet og drøftelse af evt. nødvendige handlingsplaner Børne- og Kulturudvalget skal behandle eventuelle handlingsplaner, som kvalitetsrapporten giver anledning til Byrådet skal vedtage eventuelle handlingsplaner, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Side 11 af 38

12 Sammenhæng med andre kvalitetssikringsopgaver Udviklingsplaner Udviklingsplanen er en administrativ aftale, der er indgået mellem direktionen og institutionslederne. Planen skal indgå i dialogen mellem fagudvalget og institutionerne. Skolerne vælger selv indsatsområde(r). Kvalitetsrapporten og udviklingsplanen skal spille sammen og supplere hinanden, med de oplysninger de hver især indeholder: I kvalitetsrapporten beskrives, hvordan arbejdet med indsatserne er foregået og en beskrivelse af indholdet i afkrydsningsform. I udviklingsplanen findes en dyberegående beskrivelse af indsatsområdet, hvor målsætningerne detaljeres til delmål, opgaver og handlinger. Det fremgår ligeledes, hvordan der foretages en evaluering af målene. Udviklingsplanen afleveres medio august. Helhedsskole Undervisningsministeriet har i brev af 7. marts 2011 givet mulighed for en forlængelse af forsøget med lærer-pædagogsamarbejdet i indskolingen til udgangen af skoleåret 2011/12. Evaluering af helhedsskolen medtages i kvalitetsrapporten 2010/11 og 2011/12 med det formål at følge den løbende evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet og den fortsatte kvalitetsudvikling. Inklusion. Børne- og kulturudvalget besluttede på mødet d. 8. februar 2011, at Inklusion er et 3 årigt fælles kommunalt indsatsområde: Skolerne skal etablere udviklende fællesskaber for alle. Mennesket udvikler sig i fællesskab med andre. Et fællesskab, hvor man som menneske oplever at høre til. Føler man sig ikke som en del af det almindelige fællesskab, som en del af et lokalt fællesskab, vil man ofte havne enten i ensomhed og/eller opsøge alternative fællesskaber. For at opgaven lykkes er det væsentligt, at andre aktører end de pædagogiske og professionelle faggrupper inddrages og involveres. Derfor bliver en del af opgaven også at arbejde med den samlede forældregruppe for få etableret et tidligt, åbent og konstruktivt samarbejde om børnene og klassens sociale liv. En anden væsentlig opgave er i forhold til børnene. Her bliver opgaven at invitere børnene til at blive ansvarlige aktører i og for det fællesskab, der er afgørende for deres trivsel og læring. Dét at inddrage børnene i ansvaret for hinanden er ikke at belaste dem det er at give dem den gave at kunne lære om og af forskelligheder samt at kunne håndtere forskelligheder. Skolen har til opgave samtidigt generelt at styrke den specialpædagogiske indsats i almenområdet, så alle elever overvejende undervises i tilknytning til en klasse i almenområdet med de muligheder, som lovgivningen giver i forhold til undervisningsdifferentiering og holddannelse. Skole-it. En Skole-IT-Performance undersøgelse foretaget i 2009 viste bl.a., at der var behov for udarbejdelse af en vision og målsætning med en tilhørende handleplan. Arbejdet hermed blev igangsat som Side 12 af 38

13 en selvstændig del af udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi for hele børne- og kulturområdet. Mål og vision samt prioriteret handleplan blev udarbejdet, så implementeringen kunne påbegyndes i skoleåret Opnåede mål i skoleåret fra den kommunale målsætning: Skole-it-området bliver indtil udgangen af 2013 varetaget af Varde Kommunes Skole-it. Der er indkøbt kommune-licenser Der er anvendt 1,9 mio. kr. til indkøb af computere og interaktive tavler. Fremadrettet skal den enkelte skole udarbejde en it-og mediemålsætning og handleplan, der skal sikre, at it bliver en integreret del af undervisningen. Læsning I foråret 2009 blev der udarbejdet en læsepolitik for Billund Kommune. I skoleåret 2009/10 udarbejdede den enkelte skole en konkret handleplan for læsning. Alle elever i 2. klasse gennemfører OS 120 i maj måned. Det samlede kommuneresultat vil fremgå af kvalitetsrapporten. Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO (skolefritidsordningen) Af bekendtgørelse 550 af 18. juni 2009 fremgår den nærmere beskrivelse af mål og indhold i skolefritidsordningen. Byrådet besluttede på mødet d. 15. december 2009, at der arbejdes med de i bekendtgørelsen angivne temaer der fastsættes en særskilt beskrivelse for den enkelte skolefritidsordning varetagelsen af den særskilte beskrivelse og evalueringen heraf delegeres fuldt ud til den enkelte skolebestyrelse mål- og indholdsbeskrivelserne samt evaluering heraf medtages i kvalitetsrapporten Nationale test De nationale test har til formål at fremme evalueringskulturen på skolerne. Efter folkeskolelovens 55 er resultaterne af de nationale test fortrolige, hvilket indebærer, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen mv. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på den enkelte skole. Skolernes resultat af de nationale test indgår i grundlaget for denne vurdering. Side 13 af 38

14 Bilag 1: Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Side 14 af 38

15 Rammebetingelser 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, 2) antal af spor pr. klassetrin, 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. Resultater m.v. 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Side 15 af 38

16 Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. Yderligere midlertidige indholdskrav 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. Udformning af kvalitetsrapporter 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 4. Tidsfrister Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. 3. Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Direktør Redaktionel note /Mads Bentzen Der er udstedt følgeskrivelse nr af 28. februar 2007 til denne bekendtgørelse 4 Undervisningsministeriet har i brev af 1. september 2008 ændret tidsfristerne for kvalitetsrapporter, således at fristen for udarbejdelsen er 31. december. Fristen for kommunens opfølgning på rapporten er 31. marts. Side 16 af 38

17 Bilag 2: Skema til oplysninger om rammebetingelser Iflg. bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten indeholde en række oplysninger. Det fremgår af skemaet nedenfor, hvilke oplysninger det drejer sig om, og hvem der er ansvarlig for at tilvejebringe dem. Rækkefølgen og opbygningen i skemaet svarer til bekendtgørelsen. Nr. Oplysninger Beskrivelse Leveres af Forv. Skole Rammebetingelser ( 7 i bek.) A-1 Mål og rammer samt indsatsområder Redegørelse for mål og rammer fastsat af byrådet for folkeskolerne herunder særlige kommunalt besluttede indsatsområder. B-1 Klassetrin Hvilke klassetrin skolen udbyder B-2 Spor Antal spor pr. klassetrin B-3 Elever pr. 5/9 a) Antal elever i normalklasser (0-9. årg.) b) Antal elever i specialklasser c) Antal elever, der undervises i dansk som andetsprog d) Andel af skolens elever, som er tilmeldt SFO (0-3. årg.) C-1 Udgift pr. elev I forvejen beregnede/tilgængelige tal anvendes - suppleret med oplysninger om beregningsgrundlaget. C-2 Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand C-3 Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog Opgøres under ét for kommunen Opgøres under ét for kommunen D-1 Antal elever pr. klasse Elevtal pr. normalklasse pr. 5/9 D-2 Antal elever pr. lærer Oplysning leveres af UNI-C til forvaltningen D-3 Elevernes fravær Opgøres pr. skoleår for hver skole fordelt på årsagerne: Sygdom, ulovligt fravær og andet fravær. På grundlag af elevtal pr. 5/9 beskrives gennemsnit pr. årsag pr. skole. D-4 Antal elever pr. computer Computere under 5 år gamle med internetopkobling og elevtal pr. 5/9 er grundlag for beregning af ét tal pr. skole. (Leveres ikke længere af UNI-C) 1 computer pr. 3,6 elever D-5 Udgift til undervisningsmidler pr. elev D-6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Faktisk afholdte udgifter til undervisningsmidler i 2012 i forhold til elevtal pr. 5/9 1500,00 kr. Oplysninger leveres af UNI-C til forvaltningen. D-7 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagte timer Oplysninger leveres af UNI-C til forvaltningen. Nr. Oplysninger Beskrivelse Leveres af Side 17 af 38

18 Rammebetingelser ( 7 i bek.) E Ledelsesmæssige dispositioner Der skal redegøres for, om forhold i pkt. E-1 til og med E-5 nedenfor i relation til bestemte fag har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner - i givet fald hvilke. E-1 Planlagte timer gennemført. I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført Søndre Skole har indført vikardækning i teamet og derfor er undervisningen gennemført 99,90 % for hele skolens vedkommende E-2 Lærere med liniefagsuddannelse i faget I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kompetencer 100 % i fysik, bh. klasse, musik, tysk, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, sløjd, 90 % engelsk og biologi 80 % idræt, matematik, 60 % dansk, historie, geografi, samfundsfag 35 % kristendom Forv. Skole E-3 Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik E-4 Lærere i dansk som andetsprog E-5 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere I hvilket omfang undervisningen af børn med behov for særlig hensyntagen eller støtte varetages af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer 13 lærere underviser i specielle undervisningstilbud, 12 har linjefag eller diplomuddannelse inden for området, 1 er under specialuddannelse I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med liniefagsuddannelse i dansk eller tilsvarende kompetencer Skolens ekstra undervisning af to-sprogede elever foregår i kompetencecenteret. Her er to lærere med dansk som andetsprog. I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere ,00 kr. F-1 Antal børn henvist til undervisning i specialklasser m.m. Antal børn i kommunen henvist til a) Specialklasser eller specialskole indenfor kommunens eget skolevæsen b) Specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsener c) Regionernes undervisningstilbud d) Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Side 18 af 38

19 Bilag 3: Skemaer til oplysninger om pædagogiske processer 1. Redegørelse for arbejdet med elevplaner Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: JA NEJ Elevplanerne er netbaserede, der bruges skabeloner fra lærer-intrasystemet med nogle justeringer på enkelte årgang. Ledelsen kan se alle elevplaner og kan bruge dem i teamsamtalerne. Det er et krav, at elevplanen udarbejdes én gang årligt, men i adskillige klasser udarbejdes de to gange. Teamene arbejder med elevplaner gennem lærer-intra med klasselærere som koordinator. Forældre og elever får elevplanen udleveret før skole/hjem-samtaler. I specialafdelingen udarbejdes derudover statusbeskrivelser i forbindelse med de årlige revisitationssamtaler. Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds) Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer Indskoling Mellemtrin Udskoling Evt. bemærkninger: Indeholder elevplanen JA NEJ en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? resultater af den løbende evaluering? beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (undervisningsdifferentiering, holddannelse osv.)? beslutninger, der træffes for at følge op på resultaterne af lokale og nationale test i de udvalgte fag på bestemte klassetrin? aftaler om, hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål for næste periode? Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? Følger elevplanen eleven ved skoleskift? JA NEJ Skoleledelsens vurdering af arbejdet med elevplanen: Arbejdet med elevplaner har kvalificeret samarbejdet mellem lærere og elev og mellem lærere og hjemmet. Der arbejdes fremover på, at elevplanen efter aftale med hjemmet følger barnet ved skoleskift og ved modtagelse af nye elever. Side 19 af 38

20 Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Kvalitetsrapport 2012/13 Billund Kommune 2. Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse JA NEJ Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv strategi/principper: Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Sæt kryds hvis metoden anvendes Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?) Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer Elevportfolio arbejdsportfolio / hverdagsportfolio Elevportfolio præsentationsportfolio Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark kan-kan næsten og smileys Observation v/læreren eller pædagog Spørgeskema til elever Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver Prøver integreret i skolebogssystemer Målcirkler/målskiver til elevbrug markering af målopfyldelse Samtale med elever Udtalelser i forbindelse med skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk- Psykologisk Forlag Andre evalueringsmetoder (beskriv) Nationale og kommunale test Andre evalueringsmetoder (beskriv) Tegneiagttagelse, motoriske test, læsemåleren Skoleledelsens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Både elever og lærere oplever de mange forskelligartede muligheder for evaluering som et godt og brugbart redskab til at evaluere elevernes resultater og sætte nye mål. Det er samtidig et godt redskab til de pædagogiske debatter i teamet og ved teamsamtaler. Side 20 af 38

21 Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Sjældnere Månedligt Ugentligt Kvalitetsrapport 2012/13 Billund Kommune 3. Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper/procedurer: JA NEJ Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier: Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Indskoling Mellemtrin Overbygning Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Sæt kryds hvis kriteriet anvendes Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?) Fagligt niveau Interesser Køn Motivation og engagement Alder Klassetrin Modenhed Socialpædagogiske forhold Sociale fællesskaber Læringsstile Evt. andre holddelingskriterier Evt. andre holddelingskriterier Skoleledelsens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Årgangsteamene har arbejdet med holddannelse på tværs af årgangene. Det har ikke været en nem opgave, men er en nødvendig model, både fordi vi på den måde kan tilgodese flest mulig elever, men også fordi vi på den måde kan bruge personaleressourcerne mest konstruktivt og økonomisk. Eleverne inddeles både efter faglige og sociale kompetencer og på forskellige hold i de respektive fag. Der ændres løbende i organiseringen efter nye testninger og prøver. Holddannelse vil også fremover være et fokusområde. Side 21 af 38

22 4. Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? Beskriv kort principper/procedurer Klasseforældreråd i alle klasser. Klassearrangementer 1 2 gange årligt. Elever genre med ved skole/hjemsamtalerne. På mellemtrinet forsøges med et fælles for hele afdelingen arrangeret forældremøde. Ledelsen deltager så vidt muligt i årets første klasseforældremøde med informationer om skolen og nye tiltag og indsatsområder. I specialafdelingerne er dannet et forældreråd fælles for alle elever og klassetrin. Alle klasser har et tilknyttet medlem fra skolebestyrelsen. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? Alle Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? Ingen Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd? Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Indskoling Mellemtrin Udskoling Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indeholdt i læreraftalen Indeholdt i læreraftalen Indeholdt i læreraftalen 5 Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der skal medtænkes i spørgsmålet. Side 22 af 38

23 5. Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? Beskriv principper/procedurer: Skolen har en koordinator, som samarbejder tæt med ledelsen. Der holdes månedlige møder i pædagogisk forum med deltagelse af skolens ledelse, læsevejledere, AKT-vejledere, repræsentant fra specialklasser, repræsentanter fra kompetencecenteret, inklusionspædagoger og PPR. Koordinator orienterer klasse- og faglærere. Koordinatoren fordeler ressourcerne to til tre gange årligt til de elever, som har behov for støtte. Der er jævnlig kontakt med hjemmet også. Helhedspædagogerne indtænkes nu også som en ressource i kompetencecenteret. Der udfærdiges handle/elevplaner og elevevalueringer op til to gange årligt. Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) organiseres så ressourcerne anvendes til forebyggende indsats i forhold til klasserne på skolen. ressourcerne anvendes til foregribende indsats i forhold til udvalgte elever med særlige behov, der ikke er indstillet til PPR. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke eleverne får specialpædagogisk bistand uden for klassens skema. den specialpædagogiske bistand primært gives på skolens kompetencecenter. den specialpædagogiske bistand primært gives som støtte i normalklassen. indhold og mål for den specialpædagogiske bistand koordineres med mål og indhold for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem speciallæreren og faglærer(e). der er udarbejdet en individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand. Side 23 af 38

24 6. Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser JA NEJ Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne? Beskriv principper/procedurer: På grund af den politiske udfasning af specialklasser fremover er der ikke visiteret elever til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er visiteret elever til følgende specielle undervisningstilbud: taleklassen, klassen for elever med autismespektrumsforstyrrelser og klasserne i specialundervisningscenteret. Til disse tilbud visiterer PPR og rådgiver afdelingsleder og personale inden modtagelse af et barn. PPR giver faglig sparring gennem hele forløbet. Afdelingsleder fordeler sammen med koordinator og PPR eleven til den enkelte klasse. Eleverne er klasseopdelt efter vanskeligheder og alder. Der er et struktureret samarbejde i teamene. Specialtilbuddene har helhedsskole. Eleverne har handleplaner og retestes hvert år. Flere elever integreres i enkelte fagområder i normalklasserne. Lærere og pædagoger deltager i skolens almindelige samarbejdsfora ved siden af deres eget og har dannet et specialpædagogisk vejledningsteam, som kan vejlede kollegerne. Hvilke(n) specialklasse(r) har skolen? taleklasse, G-klassen (autismespektrumsforstyrrelser) specialundervisningscenter(multiple indlæringsvanskeligheder), specialklasserække (generelle indlæringsvanskeligheder) Den specialpædagogiske bistand organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke hele fagrækken tilgodeses. eleverne i perioder kan deltage i undervisningen i normalklassen. specialklassen deltager i samarbejde med andre klasser på skolen. der lægges vægt på forældresamarbejdet. der er en kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen. der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan. Side 24 af 38

25 7. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Har skolen modtageklasser? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi ) Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af basis- / modtageklasseundervisningen Beskriv principper/procedurer: JA NEJ Basisundervisningen organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad undervisningen i dansk som andetsprog inddrages i hele fagrækken på elevernes alderstrin. eleverne udover modtageklasseundervisningen deltager i undervisning i eller sammen med alderssvarende normalklasser. eleverne oftest udsluses efter ca. 2 år til almenundervisning eller uddannelse. der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling inden for dansk som andetsprog i modtageklasse. Slet ikke Side 25 af 38

26 8. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer ( 8 i bek.) Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi? (hvis nej, gå til afsnittet Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats) Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? Beskriv principper/procedurer: Eleverne får ugentlige lektioner i kompetencecenteret. Lektionerne ligger oftest uden for elevens almindelige undervisning. I dette skoleår har der været arbejdet ekstra på små hold med to-sprogede elever i udskolingen op til afgangsprøverne, med stort positivt udbytte. Ligeledes har der været afsat ugentlige ekstralektioner til elever i indskolingen som en forebyggende indsats. Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke denne primært gives som støtte i klassen. denne primært foregår i skolens kompetencecenter parallelt med klassens undervisning. denne primært placeres uden for klassens skema. denne primært gives i form af kursusforløb på tværs af klasser/årgange. indhold og mål for undervisningen i dansk som andetsprog koordineres med indhold og mål for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem lærer i dansk som andetsprog og faglærer(e). der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling i dansk som andetsprog Side 26 af 38