Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat om elevfravær i folkeskolen Sagsnavn: Elevfravær på folkeskolerne - årlig afrapportering til udvalget Sagsnummer: K Skrevet af: Konstitueret Skolechef Henrik Johansen Henrik.johansen@randers.dk Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget En skoleelev i Danmark er gennemsnitligt fraværende i 11 skoledage om året, dette gælder også for 90% af eleverne i Randers Kommune. De 11 skoledage dækker over kategorierne sygefravær, lovligt fravær og ulovligt fravær. Når Skolefraværet øges, er det ofte et af de første tegn på, at en elev er i faldende trivsel, og der er solid viden om, at højt fravær er blandt de første faresignaler hos de unge, der senere marginaliseres og fx bliver involveret i kriminalitet, misbrug og andre alvorlige problemer. Forskning viser generelt, at en ustabil og mislykket skolegang har negativ indflydelse på børn og unges udvikling. Fx viser en landsdækkende analyse foretaget af Undervisningsministeriet af skolepræstationer set i sammenhæng med elevernes fravær i 9. klasse, at elever med mindst 10 % fravær1: Har lavere karakterer ved afgangsprøven, da de har en gennemsnitskarakter på 4,8. Gennemsnitskarakteren blandt elever med under 5 % fravær er 7,3. Har lavere sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse, da 31 % ikke umiddelbart er i gang efter endt folkeskole. For elever med under 5 % fravær er det kun %, der ikke er startet på en ungdomsuddannelse. Har en større risiko for frafald på en ungdomsuddannelse, da 16 % falder ud af en ungdomsuddannelse inden 1. marts. For elever med under 5 % fravær er frafaldet 5 %. Et højt skolefravær er med andre ord en bekymringsfaktor, der skal tages alvorligt for at stoppe negative følger for børn og unge. Forskningen dokumenterer imidlertid ikke kausalitetsforholdet idet man som bekendt altid kan tvinge hesten til truget, men det lykkes ikke altid, at få den til at drikke

2 Tabel 1. Opgørelse af elevfraværet for skolerne i Randers Kommune i skoleåret 2015/16 Baggrundssdata Fraværstype I procent Skole Elever Elevdage Sygdom Lovligt Ulovligt Total Sygdom Lovligt Ulovligt Total Asferg skole (6) % 1.20 % 0.05 % 4.55 % Assentoftskolen (9) % 1.41 % 0.28 % 4.91 % Bjerregrav skole (6) % 1.33 % 0.40 % 3.88 % Blicherskolen (9) % 1.26 % 0.24 % 4.42 % Fårup skole (9) % 1.19 % 1.43 % 4.96 % Grønhøjskolen (9) % 1.69 % 0.32 % 5.92 % Havndal skole (6) % 0.80 % 0.66 % 4.03 % Hobrovejens skole (6) % 1.71 % 1.09 % 7.35 % Hornbæk skole (9) % 1.47 % 0.44 % 5.14 % Korshøjskolen (9) % 1.73 % 0.48 % 5.32 % Kristrup skole (6) % 1.43 % 0.39 % 5.24 % Langå skole (9) % 1.40 % 0.42 % 5.59 % Munkholmskolen % 1.20 % 0.57 % 4.44 % Nørrevangsskolen (10) % 3.29 % 0.49 % 7.97 % Rismølleskolen (9) % 1.63 % 1.26 % 6.58 % Søndermarkskolen % 1.40 % 0.23 % 4.87 % Tirsdalens skole (7-9) % 1.17 % 1.30 % 6.73 % Vestervangsskolen (9) % 1.24 % 1.09 % 5.63 % Østervangsskolen (6) % 1.52 % 0.81 % 5.93 % Totalt for alle skoler % 1.54 % 0.65 % 5.64 % Note: Specialklasser og 10. klasse indgår Tabellen viser et gennemsnitligt fravær (sygdom, lovligt og ulovligt fravær) på 5,64 % med stor variation mellem de enkelte skoler. Skoler med højere fravær end kommunegennemsnittet er fremhævet i tabellen. I skoleåret 2014/15 udgjorde det gennemsnitlige elevfravær i Randers Kommune 5,13% Fraværet er altså steget med 0,51% På landsplan var elevfraværet i skoleåret 2014/15 5,4% vi kender endnu ikke det landsdækkende tal for elevfraværet i skoleåret 2015/16. Elevfraværet på skolerne i Randers ligger gennemsnitligt inden for en procents variation på niveau med tallene på landsplan. Som det fremgår af indledning, bør der sættes fokus på det bekymrende fravær, fordi sandsynligheden for afledte negative effekter er høj. 2

3 Tabel 2. Opgørelse af antallet af elever med et højt fravær (22 skoledage eller mere) i skoleåret 2015/16 Antal elever med fravær Skole 0-21 dage 22+ dage Total I procent Asferg skole (6) ,4% Assentoftskolen (9) ,9% Bjerregrav skole (6) ,1% Blicherskolen (9) ,8% Fårup skole (9) ,6% Grønhøjskolen (9) ,7% Havndal skole (6) ,1% Hobrovejens skole (6) ,5% Hornbæk skole (9) ,2% Korshøjskolen (9) ,0% Kristrup skole (6) ,2% Langå skole (9) ,1% Munkholmskolen ,6% Nørrevangsskolen (10) ,4% Rismølleskolen (9) ,7% Søndermarkskolen ,1% Tirsdalens skole (7-9) ,0% Vestervangsskolen (9) ,1% Østervangsskolen (6) ,9% Totalt for alle skoler ,0% Note: Kun normalklasser er medtaget Tabellen viser, at 10% af eleverne i Randers Kommune gennemsnitligt har 22 fraværsdage eller flere også her, ses stor variation mellem skolerne. 22 fraværsdage skal ikke forstås som en absolut bekymringsgrænse. Den er alene sat for tydeligere at kunne beskrive den reelle udfordring med elevfravær i Randers Kommune ud fra en gennemsnitbetragtning. Gennemsnittet dækker de tre kategorier af fravær, lovligt -, ulovligt - og sygefravær endvidere er der tale om gennemsnitstal for 0. til 10. årgang dækkende alle vore skoler. Tallene dækker således over situationer som f.eks. elever, der i 21 skoledage deltager i et brobygningsforløb eller et særligt praktikforløb, de dækker over elever med et langvarigt sygeforløb, eller de situationer, hvor en elev en enkelt gang i hele sit skoleforløb, er på en længerevarende vinterferie med forældrene i Thailand. I en population på knap elever, vil der altid være en række forekomster af denne karakter, der ikke giver anledning til bekymring. Vores system til registrering af elevfravær, giver for nuværende ikke mulighed for andre måder at registrere og kategorisere elevfraværet på. Vi er imidlertid 3

4 opmærksomme på, at vi har en udfordring i at sikre en korrekt kategorisering af fraværstyper, hvilket jf. herunder igangsættes i første kvartal Det er derfor vores vurdering at 22 fraværsdage altså det dobbelte af gennemsnittets 11 fraværsdage tegner et realistisk billede af udfordringen, når vi skal beskrive fraværsproblematikken samlet for hele skolevæsenet. I den praktiske virkelighed på skolerne skal der naturligvis altid reageres på bekymrende fravær uanset om det er over eller under 22 fraværsdage. Dette fremgår også af de aftalemål, der er indgået med skolerne, hvor alle skoler er forpligtet på at nedbringe fravær, og de skoler der er særligt udfordret, har særlige aftalemål jf. herunder. Hvordan arbejder skolerne med fravær Der er i Randers Kommune ikke længere fælles kommunale retningslinjer for skolernes håndtering af elevfravær. Alle skoler er naturligvis forpligtet på at handle efter den gældende lovgivning: Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, Lovbekendtgørelse Eksempler på skolernes praksis: Hos os har vi tæt kontakt til skolevægrende elever, som vi også har mulighed for at give særlige tilbud om holddeling og opfølgning på deres fremmøde fra AKT-pædagog. Dette har betydet, at vi eksempelvis i sidste skoleår havde 2 afgangselever, som gik fra slet ikke at komme i skole til at tage afgangsprøver i 1 eller flere fag. Desuden bruger vi vedhæftede standardskrivelse i forbindelse med fritagelse fra undervisningen. Målet med den er, at forældre tænker sig om en ekstra gang inden de tager på ferie på skoledage. Vi henter ikke børn på deres bopæl. Til gengæld er det i nogle tilfælde lykkedes at få familieafdelingen til at yde støtte til morgenvækning, hvilket har været givtigt. Jeg mener, det må være den vej vi skal gå. I tilfælde af, at eleverne ofte kommer for sent anvender vi sms-besked til de ældste af eleverne (5.-6. klasse), På den måde sikrer vi, at de får en morgenvækker. Aftale laves med forældre. Der henstilles hvert år til forældre om, at vi ikke kører flekstid og hvor træls en start deres barn får, når det kommer for sent. I tilfælde, hvor en elev er for meget fraværende, tager vi kontakt til hjemmet i en periode indtil billedet er vendt altså ringer, når vi konstaterer, at eleven igen ikke er i skole. Vi har ingen fast procedure som skoleleder tjekker jeg jævnligt klassernes fraværsstatus via elevsystemet, og ellers gør en lærer mig opmærksom på stort fravær, hvor vi så ser på, om det er mandagssyge, idrætssyge e.l., og så kontakter vi hjemmet. Vi har overvejet men det er endnu ikke blevet effektueret om vi hver måned skal sende en status- mail på intra til de enkelte forældre om fraværsprocenten. Men meget tidskrævende at skulle gøre på hver enkelt elev. Den hyppige kontakt til forældre, hvor børnene har stort fravær giver som regel pote i en periode, men skal følges op igen, så snart billedet begynder at vende. Vi afhenter ikke elever om morgenen. Tænker, at 2 4

5 vores største udfordring er, at forældre tager elever ud af skolen for at tage på ferier i minimum en uge Ledelsesmæssigt følger vi i år op på det således, at efter hver måned gennemser ledelsen elevfraværet og kontakter medarbejderne for at sikre at proceduren bliver fulgt og at vi registrerer korrekt. Vi har flere af vores ældste elever med meget fravær og jeg må desværre konstatere, at det er nødvendigt med ledelsesopfølgning, da jeg for tiden registrere flere udskolingselever, hvor proceduren tidligere ikke er blevet fulgt. VI har i år iværksat eller planlagt ekstraordinære elevsamtaleforløb med i alt 5 udskolingselever, som bl.a. har haft højt fravær. Samtaler sker ca. ugentlig med en kontaktlærer Det er min erfaring, at kontaktlæreren i høj grad kan bidrage til at ændre uhensigtsmæssige mønstre vedrørende fraværet og skabe motivation/retning for den unge. Vi har haft enkelte elever, der fra skoleårets start havde svært ved at komme i skole pga. angst. Der har vi i vores kompetencecenter lavet handleplan for den enkelte for at komme ført i kompetencecenteret og så gradvist tilbage til klassen. Ellers har vi tæt kontakt og dialog med forældre til børn med stort fravær. Vi har ikke nogen manual på området, da det er meget forskellige situationer og børn, det handler om. Udover den direkte dialog med hjemmet, som altid søges, har vi i enkelttilfælde sørget for fx: At kammerater hentede om morgenen, kolleger hentede. Hjemmebesøg, SMSaftaler, den fremskudte socialrådgiver og andre har ofte været sparringspartner. På (specialskole) kontakter vi forældrene hvis børnene ikke kommer. Vi spørger, hvad der skal til for at barnet kan komme i skole og hvis det er noget vi kan hjælpe med tager vi del i det. Vi henter gerne børn hvis der er behov for det. Vi følger alt fravær tæt. Som leder gennemgår jeg hver måned alt fravær over 8 procent. Vi har generelt meget lavt fravær. Og dem der har haft højt fravær når de starter skal kun gå en vej ned i fravær. Indsatsen er en vigtig del af vores skole. Hvilke opfølgende initiativer har forvaltningen allerede sat i gang siden august 2016: Skolernes aftalemål løbende fra primo 2017 til ultimo o For alle skolers aftalemål gælder: Alle skoler skal forholde sig til elevfravær både det gennemsnitlige elevfravær og elever med meget fravær. o For skoler, der er særligt udfordret, er der indgået individuelle aftalemål f.eks.: Skolen skal udarbejde overordnede retningslinjer for indsatser med hensyn til reduktion af elevfravær Tiltag ift. skolefravær PPR o PPR varetager opgaven med at yde en tidlig og forebyggende indsats til børn med særlig behov for støtte i henhold til Servicelovens 11, stk. 3. I den forbindelse etableres forskellige gruppetilbud til børn og forældre. Da fravær fra skole er et af de symptomer børn/unge kan have på mistrivsel har vi haft fokus på dette i forbindelse med udvikling af nye forebyggende indsatser. o Det betyder at vi indenfor kort tid vil oprette et Forældrekursus til forældre til børn fra 13 års alderen. Der er tale om et kursus til forældre der har svært ved at tackle deres teenagere, herunder forældre til børn med skolefravær. Set i sammenhæng med fravær er det således forældre til børn, hvor fraværet er en del af en 5

6 o o opdragelsesproblematik og ikke fravær begrundet i f.eks. dårlig trivsel i klassen eller andet. Det er de fremskudte socialrådgivere samt modtagelsen i Familieafdelingen der kan visitere til kurset. Et af PPRs øvrige tilbud er Cool Kids et gruppeterapeutisk forløb for børn med angst og deres forældre. Gruppeforløbet henvender sig til børn i alderen 9-11 år med en eller anden form for angstproblematik. I gruppen arbejdes med alle former for angst, derunder separationsangst, social angst, panikangst, fobier mv. Nogle af børnene er ligeledes bange for at komme i skole og i samarbejde med forældrene, udarbejdes en plan for, hvordan der skal arbejdes med denne angst, derunder eksponering. Forældre kan selv henvende sig med ønsket om deltagelse i Cool Kids. Tiltag og observationer fra SSP o Skolefravær er en kendt risikofaktor i forhold til udvikling af kriminel og misbrugende adfærd, samt en indikator på, at der kan være mangel på trivsel hos den enkelte elev. Derfor har fraværsproblematikken opmærksomhed i SSP-samarbejdet. o Det er vores oplevelse, at der er en øget tendens til, at nogle af de unge, som SSP arbejdet retter sig mod, ses i gadebilledet på tidspunkter, hvor de burde være i et skoletilbud. Det drejer sig primært omkring de områder, som vi definerer som Hotspots f.eks. pt. Jens Otto Krags Plads. o Herudover er vi vel vidende om, at det ikke alle med skolefravær i vores målgruppe, som vi møder i det offentlige rum. Oplevelsen er, at der er flere i målgruppen for SSP, som har fået mere fravær efter skolestruktur ændringen, hvilket der kan være flere forskellige årsager til, som det vil være for omfattende at redegør for her. o SSP ser sig, som en oplagt part i arbejdet omkring en reducering af skolefraværet i kommunen. Vores bidrag kan være både i forhold til samarbejdet og netværket omkring eleven, den enkelte elev eller grupper af elever, samt sidst men ikke mindst en forældrerettet indsats. Tiltag fra Familieafdelingen o I 2016 har Familieafdelingen til dato modtaget, 67 underretninger vedr. fravær jf. 153,1,3 i serviceloven, fordelt på 58 børn/unge. Hvilke nye initiativer er på vej fra forvaltningen I første kvartal af 2017 igangsættes arbejde med at udarbejde kommunale retningslinjer for fravær o Lovmæssige grundlag o Sikring af korrekt registrering og valide data o Formulering af de fælleskommunale retningslinjer og forventninger o Skolens fraværspolitik i forhold til, de udfordringer de enkelte skoler står med. Forsøg med at de fremskudte socialrådgivere indkalder til fraværsmøder o Fremskudte rådgivere indkalder hver anden måned skoleleder og ressourcecenter til møde, hvor skolens aktuelle fraværsliste gennemgås. o Der gøres status elev for elev. 6

7 o Mødets hensigt er at sikre, at der løbende er flow i fraværsindsatserne. Det er således ikke hensigten at mødet skal overtage andre møders funktion (netværksmøder, tværfaglige gruppemøder mv) funktion. Skoleledere forpligtes på at involvere sundhedsplejerskerne o Skolelederne forpligtes på at involvere skolens sundhedsplejerske i skolens arbejde med at nedbringe fraværet. Skolelederen sørger for at fraværsdata løbende tilgår sundhedsplejen. Temaet tages op på skoleledermøder o Fraværsproblematikken belyses på et af de førstkommende skoleledermøder og med jævne mellemrum herefter. o Forvaltningen trækker de kommunale fraværstal hvert kvartal og disse tal danner baggrund for behandling på skoleledermødet. Der udbydes en halv temadag med inspiration fra Århus Kommunes indsats Fra fravær til fremmøde o Århus Kommune har udarbejdet et yderst inspirerende materiale, der belyser fraværsproblematikken i et 360 graders eftersyn. o Forvaltningen arrangerer en halv temadag, hvor forfatterne bag, præsenterer materialet og deler deres erfaringer. Fokus på det anvendte fraværssystem TEA /Elevadministration o Forvaltningen arbejder i tiden generelt med, hvordan den håndterer de mange data, der indsamles og hvordan disse kan bruges i det løbende kvalitetsarbejde. o Der igangsættes en proces, hvor der indsamles viden om, hvordan dette system understøtter ønsket om at nedbringe elevfraværet, set fra forskellige positioner fra forvaltning til lærer og forældre. o Allerede nu er vi i dialog med systemleverandøren om at kunne trække oplysninger om søskendefravær altså fravær, der måske relaterer sig til familien. Der er ønsker om at kunne trække løbende 12 måneders fravær endvidere er der fokus på, hvordan forældrene og eleverne kan informeres om fravær gennem læringsplatformen, herunder se en opgørelse af elevens samlede fravær. o Der arbejdes endvidere med at finde en løsning på, hvordan information om elevfravær kan kvalificere overleveringsprocessen fra fødeskoler til overbygningsskoler. Viden om elevfravær indgår i den forestående inklusionsproces o Som det fremgår indledningsvis, er elever med højt fravær i stor risiko for eksklusion. Derfor er viden om skolernes fraværsproblematikker, helt central i arbejdet med inklusionsudviklingen. 7