Fokusanalyse skal være et supplement til planlagte analyse gennem fraværstal og indikatorer i trivselsmålingen.

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat vedrørende forslag fra Mogens Nyholm om uddannelsesparathed Sagsnavn: Forslag fra Mogens Nyholm, Radikale Venstre, vedr. uddannelsesparathed Sagsnummer: G Skrevet af: Jørgen Schirmer Nielsen Forvaltning: Børn og skole Dato: Sendes til: Børn og skoleudvalget Mogens Nyholm fra Radikale Venstre stiller i mail af 27. marts 2017 forslag om, at der gennemføres en systematisk undersøgelse af årsager til skoleelevers fravær fra undervisningen, med henblik på at tilvejebringe kvalitative data, der kan være et redskab til at styrke og forbedre elevernes uddannelsesparathed og udbytte af skolegangen generelt. Radikale Venstre stiller forslag at der laves en fokusanalyse, hvor der analyseres på årsager til skolebørns fravær i skoleårgangene 5. Klasse til 10. klasse. Et repræsentativt udsnit af målgruppen udvælges og interviewes. Fokusanalyse skal være et supplement til planlagte analyse gennem fraværstal og indikatorer i trivselsmålingen. Det handler om flere elever får vellykket skolegang og skolerne får et redskab til forbedre uddannelsesparatheden for vores skolebørn. Bag hvert barns fravær fra undervisningen er der en årsag. Fravær er kun et symptom, det vigtige er at finde ind til årsagen. Jo tidligere det lykkes at afdække årsagssammenhængen og sætte ind i forhold til denne, des større er succesraten for at øge elevernes tilstedeværelse i undervisningen. Op til halvdelen af de elever, der erklæres ikke uddannelsesparate i 8. klasse, falder på indikatoren mødestabilitet, der er en vurdering af elevens evne til at møde rettidigt og ikke have et for højt et fravær. Fra ministeriets undersøgelser ved vi, at der er en sammenhæng mellem omfanget af elevens fravær og elevernes faglige resultater. Om end elevernes fravær fra undervisningen i Randers Kommune stort set ligner tendenserne på landsplan, er der et stort potentiale i at nedbringe elevernes fravær, særlig hos det segment af elever, hvor det er markant højere end det gennemsnitlige landsdækkende fravær på 5,6% af skoleårets 200 dage. Side 1 af 7

2 Hvad der skal til for at gennemføre en interviewundersøgelse som foreslået? Formålet med den foreslåede undersøgelse er at afdække årsager til fravær og dermed at bidrage til at øge uddannelsesparatheden og at flere elever får en vellykket skolegang forstået som øget trivsel og faglighed. Det er således nødvendigt at undersøgelsen designes med henblik på at den viden, der efterfølgende kan uddrages af undersøgelsen, kan generaliseres og bruges uden for de sammenhænge, hvor den er indsamlet. Fra den nyeste forskning i årsager til fravær ved vi, at kompleksiteten er høj og årsagerne er kontekstafhængige. Figur 1 herunder viser at årsager til fravær kan relatere sig til familien, til skolen, til barnet mv. Figur 2 viser hvilke indikatorer ved den enkelte elev, der kan være risikofaktorer for fravær. Tilsvarende kan risikoindikatorer ved den enkelte familie opgøres osv. Kompleksiteten øges ved, at det i den virkelige verden vil forholde sig således, at en skole eller en familie i nogle tilfælde kan kompensere for en problematik hos en elev, der i andre kontekster vil udvikle sig til bekymrende fravær for eleven. Forudsætninger for at udvælge den repræsentative population af elever, der skal interviewes Ovenstående kompleksitet udfordrer opgaven med at udvælge den population af elever, der skal indgå i fokusgruppeinterviews for at sikre, at undersøgelsen får tilstrækkelig evidens. For at udvælge segmentet af elever til interviews vil det forudsætte samkøring af en række data om familier, sygdom, sager ved PPR, sager i Familieafdelingen mv. for at kunne sikre en kvalificeret udvælgelse. Jo mindre den population der skal interviewes bliver, des mere kritisk og krævende er udvælgelsen for at sikre tilstrækkelig evidens. Forudsætningerne i undersøgelsesmetoden Alene at anvende interviews som undersøgelsesmetode byder på nogle problemer i forhold til de fraværsårsager, der er baggrund for skolevægringsproblematikkerne, som vi i tiden ser en markant stigning af. Her er det ofte forskellige typer af angst, der er den bagvedliggende årsag. Eksempelvis vil et barn med separationsangst have overordentlig svært ved at sætte ord på, hvorfor det føler ubehag og får psykosomatiske reaktioner, ved at forlade hjemmet og gå i skole. Tilsvarende, men dog ofte forbigående, kan der opleves øget fravær ved forældres skilsmisse. Det vil ofte kræve en meget dybtgående samtale med barnet, for at finde ind til, hvorfor barnet ikke kan forlade hjemmet uden at få psykosomatiske reaktioner, på grund af uro og spændinger som følge af skilsmissesituationen. Mange børn vil også holde sig tilbage med at fortælle, at de bliver hjemme fordi far eller mor så drikker mindre, skændes mindre eller fordi de skal passe på mor, der er psykisk syg. Side 2 af 7

3 Det vil således ikke være uden betydning, hvem der gennemfører det pågældende interview og hvilken relation og kvaliteten heraf, der er mellem interviewer og respondent. Supplerende skal vi huske, at et ikke ubetydelig segment af elever med markant højt fravær er kronisk syge børn, kræftramte børn, børn med forskellige psykiske vanskeligheder mv. Behov for samtykke til undersøgelsen fra forældrene Uden vi har fået foretaget en juridisk undersøgelse heraf, er det vores vurdering, at en sådan indsamling af data om årsager til fravær, vil indeholde så personfølsomme data, at det forudsætter samtykke fra forældrene. Hertil er der det særlige forhold, når det handler om børn, at der netop i sådanne situationer, kan fremkomme oplysninger, der bør reageres på, hvilket kan være svært at navigere i for en ekstern interviewer. Forudsætninger omkring tidsforbruget til at gennemføre en sådan undersøgelse Vi vurderer umiddelbart at det estimerede tidsforbrug pr. respondent vil være omkring to timer til planlægning, aftaler, kørsel, interview, systematisering, kategorisering, opgørelse og håndtering af samtykke. Vi vurderer, at det ikke vil være statistisk sikkert, at lave en sådan undersøgelse med under 100 respondenter, svarende til ca. 5 elever pr skole. Med sammenskrivning i en rapport vil det ikke være en urealistisk vurdering, med et tidsforbrug der nærmer sig 300 timer. Konkluderende vedrørende mulighederne for gennemførelse af en interviewundersøgelse Samlet set er det forvaltningens opfattelse, at iværksættelse af en sådan undersøgelse, ligger uden for forvaltningens rammer og muligheder. Hvordan inddrager skolerne viden om årsager til elevernes fravær? Århus Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter gennemfører i tiden det hidtil største danske forskningsprojekt, der skal afdække årsager til elevernes fravær fra undervisningen. Undersøgelsen omfatter elever i klasse. 1 KORA formidler i 2018 de endelige forskningsresultater Side 3 af 7

4 Professor Mikael Thastum fra Århus Universitet er forskningsleder på dette forskningsprojekt og han er hovedoplægsholder på en temadag for skolerne i Randers om elevfravær. (Se program bilag 1) I forbindelse med planlægningen af temadagen har vi haft adgang til nogle af de foreløbige resultater, der fremgår herunder. Figur 1 Figur 2 Mogens Nyholms forslag peger imidlertid på en af de centrale anbefalinger fra Inklusionseftersynets afrapporteringer. Heri anbefales det at bruge elevperspektivet. I fraværssammenhæng vil dette bl.a. handle om at være i dialog med eleven om, hvad der skal til, for at eleven kan øge tilstedeværelsen i skolen. Side 4 af 7

5 Elevperspektivet handler om at lytte til eleven I inklusionseftersynets rapport beskrives elevperspektivet således Elevperspektivet - eleverne som en del af løsningen Mange gange er inddragelse af elevernes perspektiv på deres egen situation fraværende. Mange elever har konkrete ønsker til deres situation, til hvilke fællesskaber, de gerne vil være en del af, og hvilke kammerater, de skal omgive sig med. Det kan dog være svært at få sat ord på disse ønsker og forventninger. Derfor skal det pædagogiske personales nysgerrighed styrkes i forhold til den enkelte elev. Og alle elever bør have mindst én voksen, som de både har tillid til og en positiv relation til. Samtidig skal klassen og de øvrige elever mestre at tage imod elever med særlige behov. En vanskelighed må aldrig blive et tabu. I afsnit Inddragelse af elevens perspektiv pointeres også, at det er helt centralt, at den enkelte elev har gode voksenrelationer, da denne relation er meget afgørende i forhold til at forebygge marginalisering og skolevægring. Dette er baggrunden for anbefaling d. Det er også afgørende, at eleven selv er del af løsningen i forhold til de vanskeligheder, eleven står med. Det følger af lovgivningen og internationale konventioner, at børn og unge skal inddrages, men der er også behov for at styrke den mere uformelle og daglige inddragelse af elevens løsningsforslag, jf. også behovet for at styrke elevernes personlige og sociale kompetencer. Derfor foreslår ekspertgruppen anbefaling c. Sådan inddrages årsager til fravær på skolerne i Randers I Randers Kommunes inklusionssatsning Skolen for Alle, anbefales det, at gøre brug af elevernes perspektiv på de udfordringer, der kan marginalisere og i sidste ende ekskludere eleverne. Dette sker aktuelt ude på de enkelte skoler og Fælleselevrådet arbejder aktuelt med øget tilstedeværelse i skolerne, bl.a. gennem interview af elever og ansatte. I forhold til skolernes arbejde med at nedbringe elevernes fravær er det almindeligt, at der ved bekymrende fravær gennemføres samtaler herom med både elever og deres forældre, med henblik på at afdække årsager til fraværet og finde løsninger, der kan øge elevens tilstedeværelse. Styrken ved dette er, at det er viden, der er indsamlet omkring den konkrete elev og dennes konkrete situation i skolen. Der ligger naturligvis altid et forbedringspotentiale i at øge medarbejdernes kompetencer til at gennemføre sådanne fraværssamtaler, der leder ind mod at afdække den bagvedliggende årsag. Nyere forskning peger f.eks. på, at der bag meget fravær kan ligge forskellige former for angst hos eleven, og dette skal medarbejderne være i stand til at kunne afdække og ikke f.eks. misfortolke som 3 maalsaetningen%20droppes Side 5 af 7

6 manglende forældreansvar. Medarbejderen kan naturligvis gøre brug af PPR og andre specialister i disse vurderinger. Temadagen om elevfravær, der havde 85 deltagere fra skolerne, sætter særligt fokus på den nyere forskning omkring elever med skolevægring. Ud over dette arrangement er skoleafdelingen og Læringscenter Randers i gang med at opbygge et stort korps af inklusionspiloter (der er ikke besluttet en titel til disse endnu) men det er hensigten, at disse skal arbejde med den praksisnære kompetenceudvikling ude på de enkelte skoler, også omkring fraværsindsatser, herunder at sikre at elevperspektivet inddrages i dette arbejde. Skoleafdelingen har ligeledes besluttet sammen med 8 andre kommuner at gennemføre den obligatoriske nationale trivselsundersøgelse i Klassetrivsel.dk fra og med indeværende skoleår. Det unikke i dette er, at medarbejderne omkring den enkelte elev, kan se elevens besvarelse i modsætning til det nationale værktøj, hvor medarbejderne kun kan tilgå klassens samlede resultater. I disse individuelle besvarelser af den nationale trivselsundersøgelse, vil der ligge mange indikationer, der kan være forklaringer på elevers fravær. Dette er således også et eksempel på i stigende omfang at gøre brug af elevperspektivet på skolerne i Randers Kommune. Konklusion Det er således samlet set forvaltningens opfattelse, at den mest begrænsende faktor for at nedbringe elevfraværet, ikke skyldes mangel på viden om årsager til fravær, men nok mere er et spørgsmål om tilstrækkelig kapacitet til at kunne etablere de forandringer, der skal til, for at øge elevens tilstedeværelse. Dette er en udfordring, vi deler med de øvrige kommuner i Danmark. Vi mærker imidlertid fra andre kommuner en markant øget interesse for viden og strategier til at øge elevernes tilstedeværelse i skolen. Forvaltningen indstiller at Børn- og Skoleudvalget beslutter At der ikke gennemføres en fokusundersøgelse om årsager til fravær som foreslået Side 6 af 7

7 Temadag om elevfravær Torsdag den 27. april 2017 kl Kaffe fra kl Fremtidens Foreningshus, Udbyhøjvej 189, 8900 Randers Målgruppe: Skoleledere, ressourcecentermedarbejdere, PPR, fremskudte rådgivere, medarbejdere fra familieafdelingen o.a. der har en rolle og opgave i forbindelse med at nedbringe elevfraværet. Program Ankomst, morgenkaffe og registrering Velkomst ved skolechef Henrik Johansen Fra fravær til fremmøde oplæg ved Esben W. Svendsen konsulent, Børn og Unge i Århus Kommune. Esben deler ud af erfaringer og vigtige fokuspunkter fra Århus Kommunes flerårige arbejde med indsatser mod fravær Drøftelse ved bordene, hvilke overvejelser giver Esbens oplæg anledning til, i forhold til skolens egen indsatsplan? Pause med forfriskninger Oplæg ved professor Mikael Thastum, hvad ved vi om skoleelevers fravær og hensigtsmæssige indsatser for at nedbringe dette. Mikael tager bl.a. udgangspunkt i den store fraværsundersøgelse og Back2School-projektet. Mikael er projektleder på begge Frokost og kollegiale drøftelser Oplæg ved Mikael Thastum fortsat Pause Skolernes arbejde med egen tiltagsplan, hvad har oplæggene bidraget med og inspireret os til? Hvad skal vi have med i egen plan? Hvad har vi brug for fra vore eksterne samarbejdspartnere? Ideer vi deler med hinanden Afrunding og evaluering af dagen samt hvad har vi videre brug for? Side 7 af 7