Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen

Transkript

1 Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen Læsevejlederkonference CFU/ UC Sjælland Lektor, mnl@ucc.dk

2 Program 1. Velkommen 2. Rammer for modtagetilbud 3. Modtagedidaktik 4. Forældreinddragelse 5. Overgangen til almenklasse 6. Mere viden!

3 Mange nye flygtningebørn i skolerne: Kommunerne har travlt med de nytilkomne, opretter modtagelsesklasser, prøver at få kompetente lærere og pædagoger Kommunerne kreative for at løse problemer her og nu: direkte placering, og topartsaftale med regeringen Medierne interesserede i emnet: logistik, lærerkompetencer, organisering, hvor mange elever i klasserne osv. Eksperter udtaler sig.

4 Lovændring august 2016 Modtagelsesklasser

5 Særligt tilbud

6 Ændringerne betyder: 1. at de eksisterende modtagelsesklasser forringes ved at klasseloftet hæves fra 12 til 18 elever, og at der nu må være 5 års aldersforskel på eleverne i klasserne (i stedet for de tidligere 3 år). 2. at kommunerne som alternativ til at oprette modtagelsesklasser får mulighed for at oprette et nyt særligt tilbud til udenlandske børn, som ikke er omfattet af folkeskoleloven.

7 Rambøll litteraturstudie Omfang (graden af integration af nytilkomne elever i almentilbud) Ingen anbefalinger af konkrete modeller Eneste konklusion vedr organisering er at direkte placering i almenklasse uden støtte, IKKE fungerer. litteraturen peger dog entydigt på, at organisationsformer ud fra en mainstreamtankegang (model D, integration i almentilbud uden støtte) er uhensigtsmæssig for nyankomne elever. Det bemærkes, at denne organisationsform ikke er lovlig i en dansk kontekst.

8 Rambøll litteraturstudie Omfang 2. Fysisk placering tæt på almentilbud. Lade eleverne deltage i udvalgte aktiviteter med deres kommende klasse før den egentlige overgang 3. Varighed optimalt 6-12 måneder 4. Procedure for visitation grundig udredning /kortlægning af kompetencer

9 Yderligere konklusioner Rambølls litteraturstudie modtagelsestilbud der fysisk er placeret sammen med almentilbuddet er at foretrække det er vigtigt tidligt at etablere et tæt samarbejde mellem modtagelses- og almentilbud der bør være en klar ansvarsfordeling mellem skole og kommune (og med tildeling af de nødvendige ressourcer til undervisningen) det er problematisk hvis lærerne ikke har tilstrækkelige kvalifikationer

10 Direkte i almen-klasse? Nihad Bunar (Sverige) siger: Forudsætningen er at eleverne har det grundlæggende sprog, at de får passende støtte i form af studievejledning, modersmålsundervisning og dansk som andetsprogsundervisning, at lærerne får passende uddannelse og mere tid til at tilgodese elevernes individuelle behov. Oversat fra Nihad bunar (red.) Nyanlända och lärande Mottagende och inkludering, Natur & Kultur 2015

11 Opbakning Ledelsens opbakning og prioritering af opgaven er afgørende Integration af nye elever er et anliggende for hele skolen. Lærersamarbejde m-lærere og øvrige lærere Elevmentorer i almenklassen (hvem viser Sara hvor vi har sløjd? Hvem følger Sara til bussen?) Støt faglærere i at tilrettelægge en sprogudviklende undervisning. Træk på de DSA-faglige ressourcer der findes lokalt

12 Rammer om m-klassernes arbejde ledelse/ forvaltning Anerkende og støtte den komplekse og krævende opgave Nogle elever har behov for anden ekspertise. Børn med traumatiserende oplevelser kan ikke altid inkluderes i klassen, og ikke alle problemer kan løses ved at undervisningsdifferentiere. Samarbejde og fælles fokus i m-team og med andre lærere DSA- faglighed i fokus på skoleplan: sprogudviklende undervisning kræver kompetencer og viden. Lærerkompetencer i m-klasse og almenklasse skal styrkes.

13 Modtagedidaktik Flersprogethed og andetsprogstilegnelse

14 Flersprogethed Moster og fætter mor Storebror, venner søster dansk Punjabi /urdu Lillebror far lærer Flersproget repertoire Maria Neumann Larsen

15 Flersprogede børn lærer ord og begreber bedre når de arbejder med dem på flere sprog Børn som kender klokken på deres modersmål, forstår begrebet at kunne klokken. For at kunne klokken på et andet sprog (f.eks. flertalssproget) har de ikke brug for at genlære begrebet; de har kun brug for at tilegne sig nye etiketter eller 'overfladestrukturer' til en intellektuel færdighed de allerede har lært. Jim Cummins: Tosprogede børns modersmål. Hvad er vigtigt i deres uddannelse? Sprogforum 2001

16 Tre måder at lære sprog på 1. BRUG: Kreativ/naturlig brug af sproget i autentiske situationer (afprøve hypoteser) 2. REFLEKSION: Fokus på sprog: metasproglige refleksioner: vi snakker om sproget! 3. IMITATION: Udenadslære: huskeregler, at øve sig, at tale i kor osv.

17 Principper for sprogudviklende undervisning Eleven møder nyt fagsprog (input) Eleven bruger sprog mundtligt og skriftligt, fx forklare, gengive, uddybe, diskutere (output) 1. Først mundtligt 2. og derpå skriftligt (Læreren stilladserer) Der stilles krav til sprogbrug, så der bliver tale om progression (pushed output) Der rettes opmærksomhed mod fagsprog, så der opstår bevidsthed om sprogbrug (fokus på sprog)

18 Ordforråd: systematisk og dialogisk At læreren forklarer ord er ikke nok. Eleverne skal være aktive i ordforrådsarbejdet. Lad eleverne tale diskutere forhandle betydning sortere / kategorisere, kombinere, forklare,.

19 Bring flersprogetheden i spil anerkend og udnyt elevernes kompetencer Eleven har viden! Eleven har sprog! Opbyg et åbent sprogmiljø i klassen modersmål Synliggør klassens sprog hjemmet oversættelse

20

21 Inddrag forældrene i elevernes læring

22 Fordele for flersprogede elever For flersprogede elever er det en fordel at de kommunikerer om det de arbejder med i skolen på det sprog der tales i hjemmet: Eleverne får en chance for at aktivere deres viden og hverdagssprog på modersmålet Man viser de flersprogede elever og familier at det sprog der tales i hjemmet er et brugbart redskab i elevens læring Eleverne bliver måske udfordret på at skulle oversætte og forklare et fagligt indhold for deres forældre OG forældrene får mulighed for at følge bare lidt med i det der foregår i skolen!!

23 Decimaltal (matematik) 3. klasse Undervisning indhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Evaluering Matematik/ decimaltal Fælles Mål Kende eksempler på brug af decimaltal og enkle brøker fra hverdagssituationer Mål for undervisningen At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en tallinje - Kende og gøre brug af fagordene: decimaltal og hele tal - Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Opgave Undersøg sammenmed din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. - Skriv decimaltallene i rækkefølge - Tal med din familie om hvornår I bruger decimaltal Mundtligt Kan give eksempler på hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Skriftligt Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning

24 Personkarakteristik (dansk) 2. kl. Undervisningens indhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Fastholdelse og efterbehandling Evaluering Tema om Pippi og Emil Sikkerhed i personkarakteri stik (indre/ydre) - For at kende karaktererne i Astrid Lindgrens univers. - For selv at kunne arbejde med begrebet i boganmeldelser fremover. Lære begrebet personkarakter istik - Eleverne skal forklare forældrene hvad begrebet personkarakteristik betyder. - Sammen med deres mor eller far skal eleverne lave en indre og en ydre personkarakteristik af et familiemedlem. - Oversætte begrebet til at valgfrit sprog. - Fremlægge deres hjemmearbejde for hinanden og klassen - Ved næste boganmeldelse er begrebet indlært?

25 Lavet sammen i klassen

26

27 Hvad hedder personkarakteristik på et andet sprog?

28 Overgangen til almenklassen Hvornår? Hvordan?

29 Hvornår er eleven klar til almenundervisning?? Mange spørgsmål melder sig: Hvad er basisdansk / nok dansk? Hvad møder eleven i fagundervisningen i almenklassen? Hvilke strategier har eleven når han /hun ikke forstår? Er der samarbejde mellem faglærer og m-lærer? Aktiviteter sammen med elever i almentilbud? - Og hvad kommer eleven egentlig med fra hjemlandet?

30 Forforståelse og refleksion fx via forældreinddragelse dansk samfundsfag natur-teknologi historie Fag matematik idræt engelsk

31 Overgang til almenklasse hvad kan lærerne gøre? Samarbejde fra starten eleven tilknyttes en stamklasse Aftale fælles forløb, evt om emner som den nyankomne elev kender godt M-eleven observerer stamklassen (lærer giver specifikt observationsfokus!) Elever i stamklassen indsamler fagligt relevante ord og billeder, som præsenteres for m-eleven Etc

32 Den nyankomne elev i stamklassen Klassen skal introduceres til eleven inden eleven kommer Klassen introduceres til hvad en modtagelsesklasse er Hvad kan eleven (resursesyn)? Hvad kan vi lære af at eleven går i vores klasse? Sprog/kultur Hjælpere/elevmentorer udvælges forskellige små opgaver, som går på skift: hjælpe med engelsk, være sammen i frikvarter, følges over til idræt osv. Walk the talk : faglæreren skal vise hele klassen at elevens resurser kan bruges som et aktiv i undervisningen

33 Hvordan kan eleverne støtte den nyankomne? - Snak med X! - Spørg hende/ham om hun/han forstår - Forklar tingene flere gange og på forskellige måder - Vis billeder på telefon eller computer - Prøv at lære nogle ord på Xs eget sprog /modersmål - Vis og fortæl hvad du gør når du udfører en faglig opgave

34

35 Litteratur Katja Vilien m.fl: Styrk sproget, styrk læringen. Dansk oversættelse af Pauline Gibbons: Scaffolding language, scaffolding learning. Samfundslitteratur 2016 Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Nyankomne elever i klassen hvordan kan faglæreren gribe det an? I: Kom ind i sproget, en antologi til læreruddannelsen i dansk som andetsprog. Akademisk Forlag 2016 (in press) Anna Kaya: Att undervisa nyanlända. Natur og Kultur, 2016 Maria Neumann Larsen: Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring. I Viden om læsning nr 17, 2015 / UCC Magasinet

36 Links Her findes også links til Rambølls litteraturstudie og EVAs undersøgelser af basisundervisningen.