Målstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d Kursus for lærere på Bornholm

Transkript

1 Målstyret undervisning i dansk som andetsprog Katja Vilien kavi@ucc.dk d Kursus for lærere på Bornholm

2 Dagens program Introduktion til læringsmålstyret undervisning Sproglig progression i undervisningen Andetsprogspædagogik FROKOST Workshop: Planlægning af læringsmålstyret undervisning

3 Opvarmning Stil et spørgsmål! Hvad vil du vide om dagens emner: Andetsprogsdidaktik og læringsmålstyret undervisning? Quiz og byt! Find sammen med din farve og sæt jer sammen.

4 Tjek ind ved bordene Hils på hinanden

5

6 Dagens læringsmål Deltagerne kan finde og formulere sproglige læringsmål i egen praksis Deltagerne kan planlægge stilladsering af flersprogede elevers sproglige udvikling i egen praksis Hvordan giver det mening for dig? Hvad er dine mestringsmål?

7 Læringsmålsstyret undervisning - fra UVMs vejledning Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. De nye Fælles Mål er læringsmål, der skal understøtte læringsmålstyret undervisning. Og hvorfor læringsmålstyret undervisning? Fordi det virker. Overvej: hvorfor virker det?

8 Et citat Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. (Morisano & Locke, 2013)

9 Ny? måde at tænke på? Læringsmålene er styrende for valget af indhold, forløb og aktiviteter. Fra: Hvad skal vi lave? Til: Hvad skal vi lære? Overvej hvad dette betyder i praksis i din undervisning

10 En lærer forklarer hvad hun gør Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. (Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen, UVM 2014) Hvad betyder læringsmålsstyret undervisning for flersprogede elever?

11 Relationsmodellen: (fortæl din makker hvad den går ud på)

12 Målstyret undervisning giver effektiv læring fordi vi hele tiden sammenholder mål, undervisningsaktiviteter og tegn på læring Feedback er afgørende: LÆRER, KEND DIN VIRKNING!

13 Nye Fælles Mål: Forenklede Fælles Mål LÆREREN FORVENTES AT TAGE UDGANGSPUNKT I FÆRDIGHEDSMÅLENE OG SAMTIDIG HAVE SIGTE PÅ KOMPETENCEMÅLENE

14 Læringsmål skal omsættes didaktisk og gøres synlige Sådan at: de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der kan skabes passende læringsudfordringer for alle trin på vejen de kan forstås af eleverne læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene Elever er gode til at sætte mestringsmål i sport og socialt liv, men når de sætter mål i skolen, drejer det sig om at blive færdig, aflevere til tiden, gøre sig umage. (Sandra Hastie, 2011 interview med elever i klasse)

15 Eksempel på nedbrydning af læringsmål i danskfaget, 6. klasse Fælles mål: Fortolkning, Undersøgelse efter 6. klasse: Eleven kan undersøge fortællepositioner Nedbrudt læringsmål: Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jeg fortæller i fiktive tekster Nedbrudte sproglige læringsmål: Eleven gør brug af det faglige begreb fortællerposition Eleven kan forklare om og give bud på fortællerpositioner

16 Eksempel på nedbrydning af læringsmål i basisundervisning, M3-klasse Fælles mål: Eleven kan læse og forstå sætninger Eleven kan skrive en tekst med overskrift, indledning og afslutning Nedbrudte læringsmål: Eleven kan læse reklameslogans og forstå dem i samspil med billeder og lyd (på flere sprog) Eleven kan selv producere reklametekster til selvvalgte produkter på dansk

17 Men hvordan kan man se, at eleverne er på vej mod målet? TEGN 1. kan være det, som elever kan kommunikere, når de bliver spurgt. 2. kan også være færdigheder, de kan udføre og demonstrere i praksis, når de bliver bedt om at gøre det, 3. og det kan være produkter, de er i stand til at skabe TEGN ER VIGTIGT FOR AT VI KAN VURDERE ELEVENS UDBYTTE OG GIVE ELEVEN EN GOD FEEDBACK SÅ LÆRER DE MERE!

18 Tegn på læring: Hvilken elevtekst er bedst? Diskuter i gruppen Skildpadden og ulven Nat

19 Hvilken elevtekst er bedst? Svaret kommer an på læringsmålene! Skildpadden og ulven: Har mange grammatiske fejl, særligt med hensyn til verber og præpositioner. Men der er god sammenhæng i teksten og en tydelig hensigt. Nat: Grammatisk korrekt, bortset fra tegnsætning. Teksten mangler sammenhæng og tydelig hensigt.

20 Fælles mål Nedbrudte læringsmål Sproglige læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering / feedback Hvad gør læreren? Hvad gør eleven?

21 Relationsmodellen: Hvordan når vi fra Læringsmål til tegn på læring / evaluering?

22 Sproglig udvikling og stilladsering

23 Hvad er forskellen på sproget i de fire tekster? Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s Emnenavn

24 Fra hverdagssprog til fagsprog Tekst 1 ELEV SAMTALER UNDER FORSØG Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 ELEVEN FREMLÆGGER EFTER FORSØG Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 ELEVENS SKREVNE TEKST Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 FRA ET BØRNELEKSIKON En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s Emnenavn

25 Sproglig udvikling Hverdagssprog og fagsprog Hverdagssprog Mundtligt Konkret Kontekstbundent Sprog ledsaget til handling Sprog som konstruktion Fagsprog Skriftligt Abstrakt Kontekstreduceret

26 Sproglig udvikling i skolen Hverdagssprog og fagsprog Hverdagssprog Mundtligt Konkret Kontekstbundent 1-2 år 5-7 år Fagsprog Skriftligt Abstrakt Kontekstreduceret

27 Hverdagssprog og fagsprog Hverdagssprog Mundtligt Konkret Kontekstbundent Sprog som konstruktion Det refererende sprog! Sprog ledsaget til handling _ Fagsprog Skriftligt Abstrakt Kontekstreduceret

28 Hvordan? Stilladsering af eleverne via samtale Skriftsprogsnært talesprog Skriftsprog Talt sprog Overvej: Start i hverdagssproget Er mundtligheden overset? Støt eleverne over broen!

29 Stilladsering er... Stor udfordring Zonen for nærmeste udvikling Frustration Høj grad af støtte Lav grad af støtte Komfortzonen Kedeligt Lille udfordring

30 Stjernestund Interview med sidemand Hvornår har du kunnet sige: Jeg stillede eleverne en stor udfordring, jeg gav dem støtte, og de nåede rigtig langt! Del en succeshistorie med din sidemand. 5 min. til hver deltager.

31 Stjernestund Interview med sidemand Jeg stillede eleverne en stor udfordring, jeg gav dem støtte, og de nåede rigtig langt! Du har sikkert brugt makro- og / eller mikrostilladsering i din undervisning her.

32 1. Makrostilladsering: Planlæggelse, udvælgelse og tilrettelæggelse af opgaver i undervisningsforløb. 2. Mikrostilladsering: Spontan specifik støtte til elever, fx i form af god samtaleteknik.

33 Makrostilladsering kan være Opstilling af klare faglige mål Omhyggelig tilrettelæggelse af rækkefølgen af opgaver i faser Anvendelse af formidlingsoverflod Anvendelse af forskellige deltagerstrukturer: Hele klassen, grupper, par, alene alt efter læringsmål. Kommunikative opgaver vigtige for elevernes sproglige udvikling. Udvikling af mundtligt og skriftligt sprog og opmærksomhed på sprog

34 Makrostilladsering i faser Tilrettelæggelse af undervisningsfaser mod et kendt mål, hvor kravene til sprogbrug, præcision og faglighed øges. Evaluering i forhold til læringsmål Aktivering af hverdagssprog, elevernes erfaringer som afsæt Kvalificering af hverdagssprog: præsentation af fagsprog. Tilgængeligt som resurse gennem forløbet. Aktiviteter som fordrer brug af fagsprog. Mulighed for at afprøve hypoteser skriftligt og mundtligt Tydelige krav til fagsproglig præcisering i tekst og fremlæggelse

35 Formidlingsoverflod i 4. klasse Læreren: Hvad gør Jorden? Eleverne: Den drejer rundt. Læreren: Ja, det er helt rigtigt Jorden drejer rundt. (skriver drejer rundt med blå tusch på tavlen). Men der er et andet ord, som I kan bruge Et ord, som videnskabsmænd bruger, et videnskabeligt ord... Vi kan sige, at Jorden roterer den drejer rundt den roterer, se (viser globus frem og drejer den rundt, flere børn gentager ordet roterer ) Hvad gør Jorden her?... Den roterer, den drejer rundt Jorden roterer altså. Lad os skrive det op ved siden af det ord, I sagde før. Jorden roterer ( skriver Jorden roterer med rød tusch på tavlen).

36 Hvordan? Byg bro til skriftsprog via sproglig progression og samtale Det refererende sprog Skriftsprogsnært talesprog Skriftsprog Talt sprog

37 Sprogudviklende forløb FØR afhængigt af hvor langt eleverne er i deres dansktilegnelse og hvor meget fælles sprog I / de evt. har. Aktivér / skab forforståelse: Forbered eleverne på det I skal lave / opleve Vis billeder, ting, film, læs bøger, giv dem ordforråd Lad eleverne komme til orde om emnet, evt. på deres modersmål. Deres hverdagssprog skal i spil så vidt muligt. 27. november 2015

38 Sprogudviklende forløb fortsat UNDER Sæt ord på! Snak med eleverne om det, I gør, undervejs. Byd ind med udvalgte fagord / præcise ord inden for emnet. Tag billeder Saml ting Saml tekster Lad eleverne vælge. Det skal være meningsfuldt for dem! 27. november 2015

39 EFTER Eleverne skal formulere sig: Hvad lavede vi? Lad eleverne efterbearbejde: lav et produkt og lad dem vise det frem, eller snak med dem spørg ind! Lad dem skrive / læse de indsamlede tekster. Snak med dem om teksternes funktioner. Inddrag forældrene At genfortælle i en anden kontekst svarer til at sidde på hænderne 27. november 2015

40 Sprogarbejde fra hverdagssprog mod fagsprog 1. Forberedelse af aktivitet: ordforråd, viden, billeder, film aktivér elevernes hverdagssprog 2. Handling: vi oplever noget og eleverne bruger hverdagssproget aktivt. Hvad laver vi? Undervejs: tag foto, saml ting & tekster 3. Efterbearbejdning: Hvad lavede vi? Spørg ind! Lav produkt og lad eleverne formidle det til nogen: andre børn, forældre. Inddrag skriftsproget. Inddrag flere sprog. Emnenavn

41 Eksempel på et forløb fra M1 med fokus på forældresamarbejde (Kofoed 2010) Matematik, dansk og billedkunst Læringsmål: Skærpe elevernes bevidsthed om handle: Hvad er en butik? Hvilke kategorier af varer hører til de forskellige butikker? Og hvordan bruges regnearterne plus, minus og gange i den konkrete situation? I dette forløb bygges der bro fra hverdagssprog til skolesproget med udgangspunkt i børnenes interesser. Sproglige læringsmål: sammenligning (ordet typisk ), over- og underbegreber inden for det semantiske felt: butik og handel

42 FØR Mindmaps i grupper: Ord for steder man kan handle Eleverne fremlagde: center, Aldi, marked, forretning, shop, handel, basar, kiosk, butik I plenum: Kategorisering af alle gruppers ord og overskrifter på kategorierne. Klassen var på gaden og tog fotos: Valg af egen butik og tanker om et overordnet ord for denne butik.

43 UNDER Det refererende sprog og introduktion til fagsprog i dansk og matematik 1. besøg i butik med forældre: udvælge to kategorier af varer og tegne dem i logbogen. Ordet typisk i fokus i undervisningen. Eleverne tegner og fortæller om deres butik og varerne. Spørger, svarer og sammenligner. Eleverne skriver på dansk, modersmål og blandinger af flere sprog. 2. Besøg i butikken med forældre: Udvælge varer for 100 kr. Skrive og tegne regnehistorier

44 EFTER Udstilling af egen butik til åbent-hus-arrangement Maleri, varer formet i ler og skilte En bog med tekster og historier om butikken, indehaveren eller en af ekspedienterne samt forslag til hvad man kan købe for 100 kr. Kort over vejen fra elevens hjem og til butikken. Ord for butik på mange sprog

45 Den sproglige progression må altså gå fra hverdagssprog til fagsprog. Sprogtilegnelsesforskningen viser, at i denne proces er imitation ikke nok. Eleverne må være sprogligt aktive og deltage i samtaler for at tilegne sig sprog. Kommunikative opgaver kan sikre fælles sproglig deltagelse.

46 Makrostilladsering Eksempler på kommunikative opgaver Informationskløft Pusleopgaver Kategoriseringsopgaver Dictoglos

47 Opgave med informationskløft Træk en kammerat på et ordkort og beskriv ham/hende uden at sige selve navnet på ordkortet. Din makker skal gætte, hvilken kammerat det er. Fælles mål (DSA basis, Tale): Eleven kan fremlægge et skolefagligt emne ved hjælp af visuel støtte. Nedbrudt læringsmål: Eleven kan beskrive en person Fagligt emne: Personkarakteristik eller tillægsord. Sproglig støtte: Tillægsord eller oversigt over tøj og farver Differentiering: Skelne mellem indre og ydre personkarakteristik Maryam Bardil Mia Maria Elias Selma Paul Badr Hanan Kim Claire Mahnaz

48 Andre opgaver med informationskløft Variationer af: Jeg tænker på noget, som Ti spørgsmål til professoren Beskriv og tegn Find min makker

49 Opgave med informationskløft, matematik

50 Pusleopgave Fokus på sætningsopbygning

51 Pusleopgave fokus på genre

52 Kategoriseringsopgave Kategorisering styrker ordforrådet og leder ofte til sprogligt udviklende samtaler Dyr: kæledyr eller rovdyr? Køkkentig: redskaber eller madvarer? Figurer: firkantet, trekantet eller rund?

53 Flere kategoriseringsopgaver Lad eleverne brainstorme, bytte ord-/billedkort med en anden gruppe og kategorisere frit, brug et kendt emne. Læreren udvælger ordene/billederne, udleverer på kort, og eleverne laver selv kategorier Læreren giver nogle kategorier og eleverne finder selv på ord der passer ind i kategorierne og skriver eller tegner Læreren giver både ord/billeder og kategorier

54 Dictogloss Eleverne udfordres ved skriftligt at skulle rekonstruere en oplæst tekst i smågrupper. Under rekonstruktionen forhandler eleverne sig frem til en tekst så tæt på den originale som muligt, bestemt af hvad eleverne sammen mestrer sprogligt og indholdsmæssigt. Fire faser forberedelse diktion rekonstruktion feedback Formål: At få eleverne til at tale om sprog og genrer i faget: Kan man sige sådan her? Hvordan udtrykker man xxx??

55 Stilladsering i faser HVORDAN? Fælles oplevelser, erfaringer, eksperimenter Genbrug af sprog i opgaver Aktivering af hverdagssprog, elevernes erfaringer som afsæt Plancher, skriverammer, ordkort Kvalificering af hverdagssprog: præsentation af fagsprog. Tilgængeligt som resurse gennem forløbet. Dictoglos, informationskløft, pusleopgaver, kategoriseringsopgaver Aktiviteter som fordrer brug af fagsprog. Mulighed for at afprøve hypoteser skriftligt og mundtligt Tydelige krav til fagsproglig præcisering i tekst og fremlæggelse Evaluering i forhold til læringsmål Snak med sidemand: 1. Hvor genkender du (dele af) modellen i din undervisning? 2. Hvad inspirerer dig i modellen?

56 Workshop Planlægning af målstyret undervisning

57 Eksempel på planlægning af læringsmålsstyret undervisning i danskfaget Fælles mål Nedbrudte læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Fortolkning, Undersøgelse efter 6. klasse: Eleven kan undersøge fortællepositioner Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jeg-fortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg der har fokus på fortællerpositioner Eleverne læser Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus på fortællerpositioner At eleven har understreget steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen i henholdsvis en jeg fortælling og en 3. personfortælling Eleverne går sammen i grupper og taler om at omskrive fortællerpositionen Elevudsagn i klassesamtale og gruppearbejdet Elevens omskrivninger af fortællerposition

58 Fokus på sproglige mål og elevaktivitet Fælles mål Nedbrudte læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Fortolkning, Undersøgelse efter 6. klasse: Eleven kan undersøge fortællepositioner Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jeg fortæller i fiktive tekster Kort læreroplæg der har fokus på fortællerpositioner Eleverne læser Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus på fortællerpositioner Eleverne går sammen i grupper og taler om at omskrive fortællerpositionen At eleven har understreget steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen i henholdsvis en jeg fortælling og en 3. personfortælling Elevudsagn i klassesamtale og gruppearbejdet Sproglige mål Hvad gør læreren? Hvad gør eleven? Elevens omskrivninger af fortællerposition Eleven gør brug af det faglige begreb fortællerposition Kan forklare om og give bud på fortællerpositioner Fremlægger de to fortællerpositioner, og kommer med eksempler Opfordrer eleverne til at stille spørgsmål FX: Hvordan kan det være at Lytter, stiller spørgsmål Læser Louis Jensens Firkantsfortællinger og understreger jeg og 3. personfortælleren Samtaler og omskriver fortællerposition sammen med en elevgruppe

59 Vigtig erfaring i forhold til formuleringen af læringsmål (Leon Dalgas) Når der skal formuleres læringsmål hjælper det meget, hvis sætningen begynder med Eleven kan ( ) Brug aktive verber

60 Fælles mål Nedbrudte læringsmål Sproglige læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering / feedback Hvad gør læreren? Hvad gør eleven? Workshop: Find samarbejdspartner med lignende praksis kollegaer fra samme skole eller hvad der ellers giver bedst mening for jer! Udfyld modellen: Vælg videns- og færdighedsmål (fra Fælles mål), nedbryd dem og giv et bud på en undervisningsplan for et kort forløb. Vi mødes til fremlæggelser (for makkergruppe) kl

61 Feedback fra anden gruppe (15 minutter i alt) Opfylder de nedbrudte/omsatte læringsmål nogle af anbefalingerne? For faglærere: Er der sat relevante sproglige læringsmål? Understøtter undervisningsaktiviteterne læringsmålene og den sproglige udvikling? Kan tegnene på læring vise, hvad eleverne har lært i forhold til læringsmålene? Andet?

62 Lyn-banko Læringsmål Nedbrudte læringsmål Hverdagsspr og og fagsprog Makrostilladsering Synlige læringsmål Andetsprogsdidaktik Stilladsering Opgaver med informations -kløft Mikrostilladsering Tegn på læring Dictogloss Formidlingsoverflod Relationsmodellen Læringsmålsstyret undervisning Sproglige læringsmål

63 Dagens læringsmål Deltagerne kan finde og formulere sproglige læringsmål i egen praksis Deltagerne kan planlægge stilladsering af flersprogede elevers sproglige udvikling i egen praksis Hvordan gik det? Nåede du disse / dine egne mestringsmål?

64 Opsamling Postkort Find 3 pointer: På kurset bed jeg især mærke i D Giv teamet to opgaver: I vores fagteam synes jeg, at vi skal Mig selv og mit team xxx Skole Giv dig selv en opgave: I foråret 2016 vil jeg Bornholm

65 Nogle henvisninger Pauline Gibbons: Scaffolding language Scaffolding learning- Teaching English Language Learners in the Mainstream Classroom, Heinemann 2015 (2. reviderede udgave). Udkommer på dansk sommeren 2016 Ulla Kofoed: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring, Akademisk Forlag 2010 Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen, UVM 2014: Jennifer Hammond: Mundtlig sprogudvikling som bro til literacy: Stilladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog, I: Viden om læsning nr Bodil Nielsen: Læringsmål i dansk, Samfundslitteratur 2015