SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer"

Transkript

1 SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer

2 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 Postboks København S URL: Manuskript: Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Carl Nielsen, Århus Amt Charlotte Herbert, Københavns Kommune og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen Lene Stokholm Jensen, Ringkøbing Amt Redaktion: Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Journalistisk gennemskrivning: Andreas Christensen, Line-by-Line Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juli 2005 Layout og produktion: Line-by-Line Fotos: Thomas Yde Fotografi. Billederne er generelle eksempler og har ingen tilknytning til de omtalte cases. Tryk: Scanprint Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Publikationen kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: URL: Pris: kr. 0, dog betales ekspeditionsgebyr

3 FORORD De fleste voksne tilbringer en tredjedel af deres tid på arbejdspladsen. Derfor har rammerne på arbejdspladsen stor betydning for vores velbefindende og sundhed. Danske arbejdspladser har en lang tradition for at prioritere et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men når det handler om passiv rygning, er vi bagud i forhold til en række af de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det er nu endegyldigt videnskabeligt bevist, at passiv rygning udgør en alvorlig trussel mod ikke-rygernes helbred. Mange danske virksomheder har da også indført rygepolitikker, der begrænser problemet. Alligevel er en tredjedel af alle ansatte dagligt udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Konsekvenserne er ifølge Arbejdsmiljøinstituttet dramatiske: 47 danskere dør, og mere end indlægges på hospital hvert eneste år alene på grund af passiv rygning på arbejdspladsen. Dette er baggrunden for en holdningsændring i store dele af samfundet. Fx har de store lønmodtagerorganisationer LO og FTF i foråret 2005 udsendt en fælles erklæring om, at danske lønmodtagere i fremtiden skal have ret til at passe deres arbejde i røgfri omgivelser. Som en hjælp for virksomhederne og arbejdsmarkedets parter har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra nogle amter og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen udarbejdet dette materiale. Hensigten er at inspirere og vejlede i arbejdet med at indføre en rygepolitik, der effektivt beskytter medarbejderne mod passiv rygning. Sundhedsstyrelsen håber, at hæftet vil blive et godt redskab for processen og dermed et væsentligt bidrag til at forbedre medarbejdernes sundhed. Else Smith overlæge, centerchef Sundhedsstyrelsen, juli 2005 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Fakta om passiv rygning... 6 Hvad er passiv rygning?... 6 Kemien i røgen... 6 Derfor skal vi undgå passiv rygning... 9 Omfanget af rygning og passiv rygning på arbejdspladsen Udbredelsen af rygeregler på arbejdspladsen Stadig flere går ind for røgfri miljøer Rygepolitik hjælper både ikke-rygere og rygere Udviklingen i andre europæiske lande Rygepolitikken i praksis Hvad karakteriserer en god rygepolitik? Ledelsens og medarbejdernes fælles ansvar Hjælp til rygestop Skatteforhold En ny rygepolitik kræver tid Rygepolitikken skal følges op Køreplan for rygepolitikker på arbejdspladser Fem modeller til rygepolitikker på arbejdspladsen Valg af rygepolitik Røg overalt-modellen Blandingsmodellen Rygerumsmodellen Udendørsmodellen Forbudsmodellen Cases: Konkrete erfaringer fra private virksomheder Palby Marine en engrosvirksomhed for bådudstyr med 18 ansatte Compo Tech A/S en underleverandør til køkken/bad- og vinduesindustrien med 75 ansatte Solae Denmark A/S en produktionsvirksomhed med 140 ansatte Codan et forsikringsselskab med ansatte Bang og Olufsen A/S en produktionsvirksomhed med 1800 ansatte McDonald s i Danmark 84 restauranter og et fælles hovedkontor med i alt ansatte Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

5 Cases: Konkrete erfaringer fra offentlige virksomheder Korsagergaard et socialpsykiatrisk botilbud med 10 ansatte og 14 beboere Kjærsholm et socialpsykiatrisk botilbud med 20 ansatte og 17 beboere Social- og Sundhedsskolen i Århus en arbejdsplads med 120 ansatte Rådhuset i Gladsaxe Kommune en arbejdsplads med 600 ansatte Bilag Bilag 1: Røg overalt-modellen Bilag 2: Blandingsmodellen Bilag 3: Rygerumsmodellen Bilag 4: Udendørsmodellen Bilag 5: Forbudsmodellen Bilag 6: Forslag til praktisk køreplan Bilag 7: Fakta om passiv rygning Bilag 8: Forslag til spørgeskema om rygepolitik på arbejdspladsen Bilag 9: Arbejdsmiljølovens bestemmelser om tobaksrygning Bilag 10: Eksisterende regler vedrørende offentlige arbejdspladser Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 5

6 FAKTA OM PASSIV RYGNING Hvad er passiv rygning? Passiv rygning er indånding af den blandingsluft, der opstår, når tobaksrøg fra cigaretter, pibe eller cigarer blandes med den omgivende luft. Tobaksrøg indeholder forskellige kemiske stoffer. Mange af disse stoffer er sundhedsskadelige, ca. 200 af dem er giftige, og mindst 40 fx arsenik, benzen og formaldehyd er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker. Den røg, som passive rygere indånder, er mere giftig end den røg, som rygerne selv inhalerer. Det skyldes, at røgen fra selve gløden frembringes ved en lavere forbrændingstemperatur, som giver flere forurenende komponenter. Røgen, som de passive rygere indånder, bliver heller ikke filtreret gennem cigaretten og et eventuelt filter, inden den kommer ud i omgivelserne. Ca. 85 procent af tobaksrøgen i et rum stammer direkte fra gløden og er altså den mest giftige type af røg. Flere af de sundhedsskadelige stoffer findes i et rum op til to døgn efter, at der har været røget. Kemien i røgen Eksempler på kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøg og deres almindelige anvendelse Benzen Udgør 5 % af blyfri benzin, hvor det har afløst blyforbindelser Cadmium Genopladelige batterier Formaldehyd Desinfektion og sterilisation af instrumenter og lokaler Konservering af zoologiske præparater Hydrazin Tjære Korrosionshæmmende middel i køleanlæg Vejarbejde 6 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

7 Eksempler på giftige stoffer i tobaksrøg og deres almindelige anvendelse Ammoniak Bly Rengøringsmiddel (salmiakspiritus) og kunstgødning Startbatterier i biler, tidligere brugt i benzin og maling Hydrogen cyanid (blåsyre) Selvmord, giftgas i kz-lejre Kulilte kulmonooxid Giftgas i kz-lejre, selvmord Nikotin Afhængighedsskabende stof i tobak, tidligere brugt som insektudryddelsesmiddel Andre stoffer i tobaksrøg og deres almindelige anvendelse Acetone Eddikesyre Hydrogen Nikkel Methanol Neglelakfjerner og fortynder til maling og lak Afkalkning af eksempelvis kaffemaskiner Brændstof Genopladelige batterier, møntmetal Organisk opløsningsmiddel og camping-kogeblus Kilde: Sundhedsstyrelsen og Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 7

8 8 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

9 Derfor skal vi undgå passiv rygning Ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning, risikerer at få mange af de samme sygdomme, som rygere får. Det drejer sig om kræft, hjertesygdom og luftvejslidelser. Risikoen for at få lungekræft eller blodprop i hjertet er for de mennesker, der udsættes for passiv rygning, procent større end for dem, der ikke udsættes for passiv rygning. Selv om risikoen for at blive syg er betydeligt mindre end den risiko, som aktive rygere løber, kan man på grund af de kræftfremkaldende stoffer i røgen ikke tale om et mindste-niveau, der er helt uden risiko. Derfor er det uacceptabelt at udsætte andre for passiv rygning mod deres vilje. Passiv rygning dræber Arbejdsmiljøinstituttet har beregnet, at der hvert år dør 47 danskere, og at mindst indlægges på sygehus, fordi de har været udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Arbejdsskadestyrelsen har i november 2004 for første gang anerkendt lungekræft efter udsættelse for passiv rygning som en arbejdsskade. Den pågældende var ikke-ryger og havde i mange år arbejdet som tjener. Nogle personer især mindre børn og mennesker med visse kroniske sygdomme (astma, kronisk bronkitis, rygerlunger eller hjertesygdom) er særligt sårbare over for passiv rygning. Mennesker med hjertesygdom eller sygdom i åndedrætsorganerne kan få forværret deres tilstand eller få egentlige anfald blot ved kortvarigt at blive udsat for passiv rygning. Hos gravide kan passiv rygning sandsynligvis skade det ufødte barn. Der er også en række gener forbundet med passiv rygning. Gener er karakteriseret ved ikke at have en alvorlig sundhedsskadelig effekt og ved, at den negative virkning forsvinder inden for kortere tid, når personen ikke længere udsættes for røg. I modsætning til skader kan gener rettes op igen. De kan opleves subjektivt af personen, uden at man kan måle nogle objektive forandringer. De hyppigste gener i forbindelse med passiv rygning er lugtgener og irritation af øjne og slimhinder i de øvre luftveje. Disse gener er størst i lokaler med lav fugtighed. Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 9

10 Blandt de akutte gener kan også medregnes det psykiske ubehag, der følger af bekymring for de mulige skadelige effekter af passiv rygning. Børn og sårbare grupper fx personer med luftvejslidelser og hjertekarsygdomme er særligt følsomme over for de akutte gener. Omfanget af rygning og passiv rygning på arbejdspladsen Stadig færre danskere er rygere. I 1960 erne røg mere end halvdelen af den voksne befolkning det tal er blevet halveret, så der i dag er 27 procent af de beskæftigede, der er dagligrygere. Selvom andelen af rygere altså er faldet gennem en årrække, er tallet stadig stort, når man sammenligner med en del andre lande. Når færre ryger, mindskes omfanget af passiv rygning, men alligevel er næsten en tredjedel af alle ansatte hver dag udsat for passiv rygning i et eller andet omfang (6 procent er udsat hele dagen 25 procent er udsat en del af dagen). Over danskere er altså dagligt udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads. Der foregår mere passiv rygning på private virksomheder end i offentlige virksomheder. Således er 8 procent af de privatansatte mod 4 procent af de offentligt ansatte udsat hele dagen 26 procent af de privatansatte mod 21 procent af de offentligt ansatte er udsat en del af dagen. Ufaglærte er mere udsatte end højere funktionærer. I visse brancher er de ansatte mere udsat for passiv rygning end i andre. Fx er medarbejdere i restauranter, barer o.lign. udsat for passiv rygning på et niveau, der langt overstiger niveauet for andre job. Udbredelsen af rygeregler på arbejdspladsen Mange virksomheder har i de senere år indført rygeregler, der skal begrænse passiv rygning. Således arbejder 66 procent af de ansatte i dag på en arbejdsplads, hvor der indført regler for rygning. For offentligt ansatte gælder det 83 procent og for privatansatte 55 procent. For 20 procent af alle ansatte er der rygeforbud inden døre. Der er stor forskel på den offentlige og den private sektor. 28 procent af alle offentligt ansatte arbejder 10 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

11 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 11

12 et sted, hvor der ikke må ryges inden døre. Det gælder kun for 14 procent af de privatansatte. For 29 procent af de ansatte er rygning kun tilladt i særlige rygerum. Også her viser forskellen mellem private og offentlige virksomheder sig tydeligt, idet det kun gælder for 23 procent af de privatansatte mod 39 procent af de offentligt ansatte. Under 4 procent af de ansatte arbejder steder, hvor rygning er tilladt i de fleste lokaler eller over det hele 1. Stadig flere går ind for røgfri miljøer I takt med den øgede viden om det sundhedsskadelige ved passiv rygning er debatten om røgfri miljøer blusset op i Danmark. Danskernes holdning er ikke helt entydig, men en stigende andel går ind for, at der etableres flere røgfri miljøer, og at ikke-rygerne beskyttes bedre. I en undersøgelse fra december 2004 (Rambøll Management) sagde 52 procent, at der skal etableres flere røgfri miljøer i samfundet. 43 procent gik ind for et generelt forbud mod rygning på offentlige steder, og 42 procent gik ind for et generelt forbud mod rygning inden døre på arbejdspladser. I en undersøgelse fra april 2005 (InterReseach A/S) sagde 67 procent ja til, at de ønsker flere røgfri miljøer i samfundet, og 78 procent angav, at rygning på arbejdspladsen skal begrænses til rygerum, enkeltmandskontorer og lignende. 61 procent ønsker, at man ved lov skal kræve, at den enkelte arbejdsplads indfører en rygepolitik. Rygepolitik hjælper både ikke-rygere og rygere Rygeregler på arbejdspladsen bidrager ikke kun til bedre sundhed ved at begrænse passiv rygning hos ikke-rygerne. Det er også dokumenteret, at rygeforbud på arbejdspladsen får mange rygere til at nedsætte deres tobaksforbrug eller helt holde op. Man har beregnet, at hvis man helt fjerner rygning fra arbejdspladsen, vil antallet af rygere falde med fire procent og reducere det samlede tobaksforbrug med 29 1 Alle tal er fra undersøgelsen Monitorering af danskernes rygevaner. Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, december Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

13 procent. Hvis rygning på arbejdspladsen i stedet begrænses til rygerum, vil man kunne opnå den halve effekt. At rygeforbud har en så stor en effekt skyldes først og fremmest, at mange rygere gerne vil holde op eller nedsætte deres forbrug ca. 30 procent af rygerne forsøger hvert år at kvitte tobakken. Begrænsninger i adgangen til at ryge på arbejde støtter derfor mange i at stoppe og får endnu flere til at skære ned på forbruget. Færre rygere på arbejdspladsen og i samfundet vil øge produktiviteten. Rygere har i gennemsnit to sygedage mere om året end ikke-rygere og eksrygere. Udviklingen i andre europæiske lande Mange lande indfører i disse år via central lovgivning rygeforbud på arbejdspladsen. Det gælder fx Irland, Norge, Malta, Italien og Sverige. I disse lande indebærer loven også af hensyn til de ansatte et forbud mod at ryge på restauranter og serveringssteder. Andre lande (fx Holland) har indført rygeforbud på arbejdspladsen men har undtaget restaurationsbranchen. Danmark er et af de europæiske lande, der har færrest centrale regler om røgfri miljøer. Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 13

14 RYGEPOLITIKKEN I PRAKSIS Et røgfrit arbejdsmiljø en af tidens store udfordringer I Danmark er der konsensus mellem arbejdsmarkedets parter om, at et sundt og sikkert arbejdsmiljø er værdifuldt. Det fremmer arbejdslysten og øger trivslen. Det fastholder og tiltrækker medarbejdere. Det forbedrer konkurrenceevnen og indtjeningen. Og endelig giver det sundere medarbejdere og mindsker udgifterne på grund af sygdom både for virksomheden og for samfundet. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø kommer imidlertid ikke af sig selv. Det er resultatet af et samspil mellem love og regler på den ene side og ledelsens og medarbejdernes engagement og samarbejde på den anden. Traditionelt har fokus været rettet mod det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men i de seneste år har det sundhedsfremmende arbejdsmiljø fået en stigende plads i debatten med øget fokus på rygning, sund kost og fysisk aktivitet. En af tidens store udfordringer er at skabe arbejdspladser med et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne ikke udsættes for passiv rygning. Mange danske virksomheder har gode erfaringer med at indføre rygepolitikker, der løser det problem, og de efterfølgende afsnit er baseret på disse erfaringer. Derefter kommer nogle relevante cases fra en række virksomheder små og store, private og offentlige der alle har indført en rygepolitik, der beskytter mod ufrivillig passiv rygning. Sundhedsstyrelsen og forfatterne vil gerne takke disse virksomheder for deres medvirken og håber, at andre virksomheder kan bruge erfaringerne og forslagene som inspiration til deres egen indsats. Hvad karakteriserer en god rygepolitik? Udviklingen i retning af færre rygere og den øgede viden om det sundhedsskadelige ved passiv rygning stiller en række krav til rygepolitikken på en moderne arbejdsplads. 14 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

15 Erfaringerne fra Danmark og andre vestlige lande kan sammenfattes i følgende: En god rygepolitik Fremmer et sundt arbejdsmiljø og beskytter de ansatte mod passiv rygning. Passiv rygning er sundhedsskadeligt, derfor er det uacceptabelt, at man udsættes for passiv rygning på sit arbejde. Er klar, entydig og synlig. Gråzoner, tvivl og fortolkningsmuligheder kan give anledning til konflikter og brud på reglerne. Respekterer, at nogle rygere ikke ønsker at holde op med at ryge. Det er arbejdspladsens anliggende om og hvor, der må ryges på arbejdspladsen, men det er et privat anliggende, om man vil være ryger. Populært sagt skal en god rygepolitik gå efter røgen og ikke efter rygeren. Indeholder mulighed for, at rygere, der ønsker det, kan få hjælp til at holde op med at ryge. Over halvdelen af alle rygere siger, at de gerne vil holde op med at ryge, og hvert år forsøger 30 procent at stoppe. Mange rygere vælger at bruge indførelsen af en skærpet rygepolitik som en anledning til at kvitte tobakken. Rygeafvænningsforløb på arbejdspladsen er effektive. Derfor er det en god idé, at arbejdspladsen tilbyder hjælp til rygeafvænning som led i en rygepolitik, der beskytter mod passiv rygning. Fremmer en ikke-rygerkultur. På arbejdspladsen har vi nogle af vores vigtigste sociale relationer. Derfor har arbejdspladsen stor indflydelse på vores adfærd også på, om vi ryger eller ej. Et røgfrit miljø og en ikkerygerkultur reducerer rygning på arbejdspladsen, viser undersøgelser. Færre begynder at ryge, og flere rygere holder op eller reducerer deres forbrug. Især de unge er meget påvirkelige af arbejdspladsens rygekultur. Ledelsens og medarbejdernes fælles ansvar Ifølge arbejdsmiljøloven er det ledelsens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derfor er det også ledelsens ansvar at beskytte medarbejderne imod passiv rygning. Til gengæld er det medarbejdernes ansvar at påpege over for ledelsen, hvis arbejdsmiljøet ikke er godt nok. Ledelse og medarbejdere har således et fælles ansvar for at sikre et sundt arbejdsmiljø. Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 15

16 Alle skal involveres En grundig og åben proces kan sikre, at de ansatte accepterer og efterlever rygepolitikken: Medarbejderne og ledelsen skal involveres i indsatsen. Alle rygere og ikke-rygere, medarbejdere og ledelse, de forskellige afdelinger skal involveres i beslutningen om, hvordan man effektivt kan beskytte medarbejderne mod passiv rygning. Ledelsen skal bakke op om indsatsen og signalere, at den har høj prioritet. Man skal i god tid grundigt og åbent informere alle. De ansatte skal kende baggrunden for beslutningen og vide, hvordan den ny rygepolitik vil blive implementeret. Rygerne skal have tid til at vænne sig til den nye situation og forberede, hvordan de vil håndtere den. En klar og åben kommunikation forebygger rygtedannelse. Der skal være plads til kritik. Det giver mulighed for at foregribe dårlig stemning og brok i krogene. Man skal ikke overskride rygernes personlige grænser. Rygere, der ikke er motiverede, skal ikke presses til at holde op med at ryge. Hjælp til rygestop Det er lettere at holde op med at ryge eller at reducere sin rygning, hvis arbejdspladsen er røgfri. Endnu lettere bliver rygestoppet, hvis arbejdspladsen også tilbyder motiverede rygere støtte til at holde op. Tilbud om hjælp til rygestop anbefales som et fast element i rygepolitikken, så de ansatte løbende, fx en gang om året, får tilbud om hjælp til at holde op med at ryge. På store virksomheder kan det være en fordel at få uddannet sin egen rygestopinstruktør. 16 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

17 Der findes forskellige tilbud om hjælp til at holde op med at ryge: Rygestopkurser 5 x 2 timers gruppeforløb efter et koncept udviklet af bl.a. Tobaksskaderådet, og Kræftens Bekæmpelse. Forløbet afholdes på arbejdspladsen med en rygestopinstruktør. Der er dokumenteret god effekt af metoden, og de fleste amter og en del private aktører udbyder rygestopkurser efter dette koncept. Der findes i øvrigt en række rygestopkurser efter andre koncepter, men de har ikke samme veldokumenterede effekt. Individuel rygeafvænning En eller flere personlige samtaler om rygestop med rygestopinstruktør. Denne metode udbydes af såvel amter som private aktører. Succesraterne er på samme niveau som gruppekurser. STOP-Linien: En gratis, landsdækkende telefonrådgivning, som er bemandet med uddannede rygestopinstruktører og finansieres af Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune. Har succesrater, der er næsten lige så høje som for gruppekurser. Online rygestopprogrammer Individuel rådgivning via internettet. Man kan koble sig på en rygestoppakke og skrive med andre, der er i færd med at holde op med at ryge samt stille spørgsmål til rådgivere. Fx og eller for unge Nikotinerstatning Det er dokumenteret, at brug af nikotinerstatning øger chancen for at gennemføre og fastholde et rygestop for de rygere, der af nikotinafhængige hvilket er tilfældet for de fleste rygere. Apotekerne kan vejlede om valg og brug af nikotinprodukter. Den receptpligtige pille Zyban har samme effektivitet som nikotinerstatning. Rygestopprogrammer udviklet af private firmaer, akupunktur og hypnose Flere vælger at benytte andre rygestopmetoder, fx alternative rygestopkurser, akupunktur og hypnose. En del har gavn af disse metoder, men deres effekt er ikke videnskabeligt dokumenteret. Skatteforhold Medarbejderne bliver ikke beskattet af arbejdsgiverbetalt rygeafvænning, under forudsætning af at tilbudet gives til alle ansatte som led i virksomhedens generelle personalepolitik. Det gælder både fx deltagelse i rygestopkurser og tilskud til nikotinpræparater. Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 17

18 En ny rygepolitik kræver tid Processen med at indføre en ny rygepolitik bør vare mellem 3 og 12 måneder afhængig af bl.a. virksomhedens størrelse og kultur. På mindre virksomheder med korte kommunikationsveje og beslutningsprocesser kan forløbet være kortere, mens man på større virksomheder bør afsætte ca. et år til projektet. Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med længere tidshorisonter, især hvis man vil bevæge sig fra en meget lidt restriktiv til en meget restriktiv rygepolitik. Det kræver tid, hvis virksomhedens ansatte skal kunne vænne sig til og drøfte den nye rygepolitik. Rygerne skal have mulighed for at overveje, hvilken strategi de vil bruge om de fx vil holde op med at ryge (evt. med hjælp fra arbejdspladsen), om de ønsker at bruge nikotinerstatning i arbejdstiden osv. De rygere, der vælger at bruge indførelsen af en ny rygepolitik som en anledning til at holde op, har brug for tid til at vænne sig til tanken og planlægge, hvordan de vil gøre. Den nye politik bør ikke træde i kraft umiddelbart før jul eller sommerferie, hvor det for rygerne kan være særligt vanskeligt at begrænse rygningen eller helt holde op. Rygepolitikken skal følges op Når rygepolitikken er indført, er det vigtigt, at den virker efter hensigten. Mange arbejdspladser har allerede en rygepolitik, som imidlertid ikke efterleves. En aktiv opfølgning og vedligeholdelse af rygepolitikken er nødvendig, hvis ikke man vil risikere, at indsatsen ender med at være spildt. Man bør undersøge, om rygepolitikken fungerer tilfredsstillende, fx et halvt år efter implementeringen. Bliver reglerne overholdt? Er der behov for sanktioner mod overtrædelser eller stemning for en revision? Er der rygere, som efterspørger hjælp til at holde op? Der kan evt. tages udgangspunkt i spørgeskemaet bagest i hæftet. Ligesom for andre arbejdsmiljøforhold gælder det, at det er en god idé, at man jævnligt (fx hvert eller hvert andet år) undersøger, om rygepolitikken fungerer tilfredsstillende. For de virksomheder der er omfattet af kravet om at gennemføre en årlig APV (arbejdspladsvurdering), er det naturligt at lade spørgsmål om rygepolitikken indgå i denne vurdering. På baggrund af de løbende evalueringer af rygepolitikken beslutter samarbejdsudvalget eller arbejdsmiljøudvalget, om der skal foretages justeringer. 18 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

19 KØREPLAN FOR RYGEPOLITIKKER PÅ ARBEJDSPLADSER Der er forskel på, hvordan rygepolitikker indføres og justeres på forskellige virksomheder. Det afhænger bl.a. af virksomhedernes størrelse, interne organisation og de resurser, virksomhederne har til rådighed. Uanset virksomhedens størrelse består processen med at indføre og justere en rygepolitik af en række faser, som omfatter: start, planlægning, kortlægning, udformning, beslutning, implementering, evaluering og opfølgning. De enkelte faser i køreplanen 1. Start Første trin i processen er startfasen. Her fastlægges målene for en rygepolitik og rammerne for arbejdet med at udforme og justere politikken. Et mål kan fx være at sikre, at ingen ansatte generes af passiv rygning, og at rygere i virksomheden tilbydes støtte til rygestop. Initiativet til at indføre eller justere en rygepolitik kan komme fra ledelsen eller medarbejderne. På store og mellemstore virksomheder kan ledelsen vælge at starte processen i samarbejds- eller medarbejderudvalget. I mindre og små virksomheder kan processen indledes på et personalemøde, eller ved at arbejdsgiver- og medarbejderrepræsentanter taler sammen. Det er vigtigt, at der er opbakning til processen blandt ledelse og medarbejderrepræsentanter, samt at medarbejderne i virksomheden bliver grundigt informeret om beslutningen om at indføre eller justere rygepolitikken. Virksomheden kan i startfasen vælge at inddrage en ekstern konsulent til at støtte processen. 2. Planlægning Andet trin i processen er planlægningsfasen. Her er det en god idé at nedsætte et rygepolitikudvalg eller et arbejdsudvalg med en tovholder, der er ansvarlig for at planlægge og styre processen. Rygepolitikudvalget bør være bredt sammensat af repræsentanter fra både ledelse og medarbejdere, rygere og ikke-rygere, så alle interesser og holdninger er repræsenteret. Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 19

20 I store og mellemstore virksomheder kan udvalget nedsættes under samarbejdsudvalget. I små virksomheder kan det være arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant, som er ansvarlige for planlægning af processen. Udvalget skal udforme et oplæg til en realistisk tids- og køreplan. Køreplanen fastlægger de enkelte faser i processen, vurderer omkostninger og behov for personaleresurser samt kommer med forslag til, hvornår rygepolitikken skal træde i kraft. Køreplanen godkendes af opdragsgiveren, fx samarbejdsudvalget eller virksomhedens øverste ledelse. 3. Kortlægning Tredje trin i processen er kortlægningsfasen. Her kortlægger udvalget rygekulturen i virksomheden samt hvilke problemer, der er med passiv rygning. Kortlægningen kan bl.a. omfatte en undersøgelse af følgende: Hvor mange ryger? Hvor mange er udsat for og generet af passiv rygning? Hvor føler de ansatte sig generet af passiv rygning? Hvor mange rygere overvejer at stoppe? Hvor mange er interesseret i at modtage et tilbud om rygestopkursus? Hvor tilfredse er ledelsen og medarbejderne med virksomhedens eksisterende rygepolitik? Se et forslag til spørgeskema i bilag 8. I små virksomheder kan ledelse og medarbejdere hurtigt skabe sig et overblik over problemets omfang. I store og mellemstore virksomheder kan det kræve en lidt større indsats. Her kan udvalget fx drøfte spørgsmålene på personalemøder i enkelte afdelinger og arbejdssteder. Resultaterne af drøftelserne sendes til udvalget via afdelingsledere, tillidsmænd eller sikkerhedsrepræsentanter. Udvalget kan også vælge at gennemføre en lille anonym rygevaneundersøgelse ved at udsende et spørgeskema til de ansatte i papirform gennem afdelingslederne eller sikkerhedsrepræsentanterne eller elektronisk via virksomhedens intranet. Her kan virksomheden vælge at inddrage bistand fra en ekstern konsulent til at støtte processen. 4. Udformning og beslutning Fjerde trin i processen er udformnings- og beslutningsfasen. Her analyserer rygepolitikudvalget resultatet af kortlægningen og udformer et forslag til en ny rygepolitik. Forslaget sendes eventuelt til høring blandt de ansatte sammen med 20 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

21 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning 21

22 resultatet af rygevaneundersøgelsen. Derpå behandles forslaget i samarbejds- eller medarbejderudvalget, der vedtager den endelige rygepolitik sammen med en plan for, hvordan politikken udmøntes. Der skal være en dato for, hvornår politikken træder i kraft, og hvordan politikken vil blive håndhævet, herunder sanktioner. Det er her vigtigt at fastsætte en god tidsramme, fx 6-12 måneder, så rygerne kan forberede og vænne sig til tanken om den nye rygepolitik, før den træder i kraft. Rygepolitikken bør omfatte, at virksomheden tilbyder rygestopkurser eller andre rygestoptilbud til alle rygerne blandt ledelsen og medarbejderne. 5. Implementering Femte trin i processen er implementeringsfasen. Her implementeres rygepolitikken i praksis. I små virksomheder er det ledelsen og medarbejderrepræsentanterne, der har ansvaret, mens det i større virksomheder er udvalget, som er ansvarlig for den praktiske implementering af politikken. Ledelsen bør dog være meget synlig i denne proces. Det er vigtigt, at alle ansatte bliver grundigt informeret om rygepolitikken og om, hvordan den vil blive implementeret. Det kan ske på personalemøder eller via personaleblad, nyhedsbrev, intranet og opslag. Inden politikken træder i kraft, indrettes virksomhedens fysiske rammer i overensstemmelse med rygepolitikken. Det kan omfatte oprettelse eller nedlæggelse af rygerum og rygefaciliteter, opsætning af tydelig skiltning, justering af personalehåndbøger samt information til nye medarbejdere, gæster og besøgende. Efter at rygepolitikken er trådt i kraft, er det rygepolitikudvalgets opgave at behandle de eventuelle problemstillinger og konflikter, der måtte opstå, herunder håndhævelse og sanktioner. Drøftelser af principielle forhold tages op i samarbejdsog medarbejderudvalg. 6. Evaluering og opfølgning Sjette og sidste trin i processen er evaluerings- og opfølgningsfasen. Her kan rygepolitikudvalget slutte sit arbejde ved at evaluere rygepolitikken, fx et halvt år efter at den er trådt i kraft. Herefter er det samarbejdsudvalgets opgave at evaluere ordningen en gang om året og siden følge op med eventuelle justeringer. Det kan ske i forbindelse med evaluering af andre af virksomhedens sundhedsfremmende ordninger eller i forbindelse med gennemførelsen af APV. Evalueringen kan omfatte spørgsmål som: 22 Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over- TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune

Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Røgfri arbejdsplads - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Kræftens Bekæmpelse Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Projekt Forskning og Forebyggelse Oktober 06 Røgfri arbejdsplads viden og erfaringer

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Ja, der er meget, der ændrer sig efter et rygestopkursus...

Ja, der er meget, der ændrer sig efter et rygestopkursus... Ja, der er meget, der ændrer sig efter et rygestopkursus... Allen Carr s Easyway v/ Mette Fønss ApS Asger Rygsgade 16, 1. th. 1727 København Tel: 7026 7711 www.easyway.dk info@easyway.dk Easyway-metoden

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013 Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurding 2013 A. Indeklima Ja Nej 1. Bliv d jævnligt ryddet op på dit kontor, så d kan gøres rent? 9 1 2. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? 10 3. Er rumtempaturen

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 9. december 2010 i faglig voldgiftssag FV 2010.173: 3F Privat Service, Hotel og Restauration Metal Søfart 3F Sømændenes Forbund 3F Transportgruppen (faglig sekretær Bent

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst. Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Hvad sker der med fostret? Er det for sent at holde op i 3. måned? Og hvad nu, hvis man bare ikke kan lade være... Mange gravide rygere vil gerne vide, hvad

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere