Livet efter gastric bypass

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet efter gastric bypass"

Transkript

1 Opgaveløsere: Pernille Rødkær Kristensen Maja Høyer Sørensen Sólveig Hauksdóttir SA2350, SA2468, SA IIC Modul 14 Bachelor opgave Antal tegn: Vejleder: Karin Fenger Ellekrog Afleveringsdato: 2. Januar 2013 Livet efter gastric bypass et kvalitativt interviewstudie VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Hedeager Århus N

2 Resume Gastric bypass operationen har de seneste år vist sig at være den mest effektive løsning på svær overvægt. Der er dog manglende forskning på en række områder omkring operationen, bl.a. hvilke psykosociale udfald den har. Denne opgaves fokus er hvordan gastric bypass opererede patienter opfatter sig selv efter operationen og hvordan de håndterer forandringerne. Det blev undersøgt via et kvalitativt interviewstudie, hvor der blev foretaget to semistrukturerede interviews med gastric bypass-opererede kvinder. Der blev identificeret tre hovedtemaer; overvægtens betydning, den nye krop, og ændrede mestringsstrategier. Overvægten har bidraget til et negativt body image og self image, men i takt med vægttabet bliver body image og self image forbedret, hvilket også påvirker patienternes oplevelse af sammenhæng, så de udvikler mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Forandringerne er dog også forbundet med en række stressfaktorer, som patienterne kan have behov for støtte til at overvinde. 1

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning (Maja, Pernille, Solveig) Problemformulering (Maja, Pernille, Solveig) Metode (Pernille) Videnskabsteoretisk tilgang (Pernille) Vores forforståelse (Pernille) Design (Pernille) Litteratursøgning (Solveig) Etik (Solveig) Dataindsamling (Maja) Dataindsamlingsmetode (Solveig) Udvælgelse af informanter (Solveig) Overvejelser ift. etiske, juridiske og praktiske forhold ved selve interviewet (Maja) Overvejelser ift. at være interviewer (Solveig) Databearbejdning (Maja) Bearbejdning af pilotinterview (Maja) Transskribering og kodning (Pernille) Metode til analyse (Maja) Analyse (Pernille) Præsentation af informanter (Pernille) Basal sygepleje (Maja) Analyse af body image (Pernille) Overvægtens betydning (Pernille) Den nye krop (Maja) Analyse af oplevelse af sammenhæng (Solveig) Stressfaktorer, modstandsressourcer og modstandsunderskud (Pernille) Stressende livsbegivenheder (Solveig) Den nye krop (Pernille) Ændrede mestringsstrategier (Solveig) Diskussion (Maja) Diskussion af analyse og resultater (Solveig) Diskussion af metode (Maja) Konklusion (Maja, Solveig, Pernille) Perspektivering (Pernille) Overførbarhed (Pernille) Referencer Bilag

4 Bilag Bilag Bilag

5 1. Indledning (Maja, Pernille, Solveig) Overvægt og svær overvægt (adipositas) har været stigende i Vesten siden 1950-erne, og de sidste 30 år er tendensen blevet den samme i mange udviklingslande (1, s. 27). I den vestlige verden er der stor fokus på overvægt, som i fagsprog kaldes adipositas. Samtidig er opmærksomheden på emnet øget blandt fagpersoner og lægfolk. Der har de seneste år været en del dokumentarprogrammer i fjernsynet om adipøse og deres kamp mod kiloene, f.eks. i programmer som Fede tider, Meretes mave og senest Generation XL. Siden 1950 er svær overvægt i Danmark steget eksplosivt (1, s. 17). Det vurderes, at omkring halvdelen af alle voksne mænd i Danmark er overvægtige (BMI >25 kg/m2) og en tredjedel af kvinderne % er svært overvægtige med BMI >30. Der er tydelig socioøkonomisk uligevægt i adipositas-udviklingen, med en højere forekomst blandt de lavest uddannede (1, s. 29). Adipositas er stærkt forbundet med adskillige følgesygdomme, de såkaldte livsstilssygdomme, f.eks. type 2 diabetes, aterosklerose, osteoartrose og søvnapnø (1, s. 63). Svært overvægtige er en patientgruppe, der vokser stødt. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan vi som sygeplejersker kan møde disse patienter og støtte dem bl.a. i de livsstilsændringer, der skal til for at denne patientgruppe kan få et sundere liv. Den gængse måde at definere adipositas på, er ved brug af body mass index, BMI. Dette udregnes ved at dividere kropsvægten i kg med højden i m 2. Dette siger dog ikke noget om kropssammensætningen, og derfor kan meget muskuløse mennesker have et højt BMI, selv om de egentlig ikke har for meget fedt på kroppen. Trods sine begrænsninger er det, for de fleste mennesker af almindelig bygning, en god målestok for vægten. En BMI på 18,5-24,9 som normalvægt og 25-29,9 som overvægt. En BMI på 30-39,9 betegnes adipositas eller svær overvægt og >40 betegnes svær adipositas eller ekstrem svær overvægt (1, s ). Overordnet set handler adipositas om, at man over længere tid har fået mere energi ind i kroppen, end man har forbrændt. Men det er selvfølgelig mere kompliceret end som så. De fleste mennesker holder en nogenlunde stabil vægt ved hjælp af negativt feedback, på en lignende måde som kroppens 4

6 temperaturregulering. Spiser vi for meget i en kortere periode, øges forbrændingen og appetitten falder. Får vi for lidt i en periode sænkes forbrændingen og appetitten øges. Har man over en længere periode vejet lidt for meget, vil homøstasen dog ændre sig; kroppen accepterer en ny vægt som idealvægten. Den vil så bestræbe sig på at holde den nye vægt, selv om den egentlig ikke er hensigtsmæssigt (1, s ). Dette er blandt de rent fysiologiske mekanismer, der kan forhindre eller besværliggøre vægttab. Fedtvævet i kroppen påvirker en række reguleringsmekanismer, bl.a. ved hjælp af det appetitregulerende hormon leptin. Leptin produceres i fedtvæv og indgår i en feedback mekanisme i appetitcenteret i hjernen. Hos normalvægtige får en stigning i leptinudskillelsen således appetitten til at falde. Dette sker ikke i ligeså høj grad ved adipositas. Dette skyldes leptinresistens hvilket vil sige, at leptinreceptorer i appetitcenteret har vænnet sig til en høj koncentration af leptin, og derfor ikke reagerer på det (1, s ). Udover det rent fysiske, spiller de følelsesmæssige og psykosociale aspekter også en stor rolle, der ses f.eks. en sammenhæng mellem adipositas og depressioner (1, s ). Der er altså flere faktorer at tage hensyn til i forbindelse med vægttab. De fleste mennesker, der kæmper med adipositas, har prøvet adskillige kure og livsstilsændringer. Mange har adskillige gange tabt de overflødige kilo, men begynder at tage på igen så snart målet er nået (1, s. 188). De seneste år har gastric bypass operationen (GBP) vundet plads, som den mest effektive vej til varigt vægttab. I 2011 fik 4319 personer i Danmark foretaget fedmekirurgi (1, s. 265). I 2010 besluttede Indenrigs- og Sundhedsministeriet at skærpe kravene for, hvornår man kan kvalificere sig til at få foretaget fedmekirurgi. Begrundelsen for de skærpede krav er bl.a., at der ikke er oversigt over langtidsvirkningerne af indgrebet (3, s. 1-7). Kriterierne er nu, at patienten skal have en BMI over 50 kg/m 2 uden følgesygdomme, eller >35 kg/m 2 hvis man samtidig døjer med følgesygdomme, og aldersgrænsen er hævet fra 18 til 25 (1, s. 201). De fleste GBP-opererede taber sig i vægt. Mange kommer af med deres livsstilssygdomme, oplever en højere livskvalitet og har færre depressioner (1, s ) (2, s. 62). Det virker nærmest som en mirakel-løsning. Selve forløbet er 5

7 meget koncentreret. Inden man kan indstilles til operationen, skal man have tabt 8-10 % af sin kropsvægt. I forløbet snakker patienterne med læger, sygeplejersker og diætister og bliver vurderet både fysisk og psykisk. Selve operationen foregår i dagkirurgi. Efterfølgende er der opfølgning efter 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder, hvor man har samtaler med diætist og læge. To år efter operationen overgår opfølgningen til egen læge. Dette er primært blodprøver og svar på disse. GBP-opererede skal tage vitamintilskud og får B12-injektioner, pga. malabsorption. GBP-opererede får en gang om året i en 5-årig periode tilsendt et spørgeskema, hvor de bl.a. bedes vurdere sit psykiske helbred. Ud over dette er der begrænset fokus på det psykiske aspekt. Det er velkendt, at et stort vægttab øger livskvaliteten, men samtidig kan det volde problemer for personerne at lære at leve med den nye krop (1, s. 272). Der kan ligeledes opstå problemer, hvis vægttabet ikke bliver så stort som forventet, eller hvis patientens forhåbninger om et bedre liv ikke bliver indfriet. GBP-operationen er et relativt nyt fænomen indenfor lægevidenskaben. Derfor er der meget, der stadig ikke vides om, hvordan denne patientgruppe klarer sig efter operationen, fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Det har vist sig, at selv om GBP er en meget effektiv måde til at opnå stort vægttab, kan patienter efterfølgende opleve en række udfordringer. Tidligere studier viser, at det kan være en udfordring at integrere et nyt selvbillede. Familie og venner kan reagere uventet på vægttabet, og der kan opstå fysiske komplikationer og bivirkninger (1, s ). Det, som vi især har undret os over er, hvor lidt opfølgning der er efter operationen, i form af psykosocial støtte. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen, konkluderes det, at der er behov for hjælp til de psykiske udfordringer postoperativt, da forandringerne kan være svære at håndtere (2, s. 87). Derfor ønsker vi i denne opgave at undersøge, hvordan denne patientgruppe opfatter sig selv, samt hvordan de håndterer de fysiske, psykiske, sociale og åndelige forandringer der sker de første par år efter operationen. Emnet undersøges ud fra interviews med to informanter. Der tages udgangspunkt, i den information de har givet, og dette analyseres med henblik på at give et billede af, hvordan de opfatter sig selv, og hvordan forandringerne håndteres. Samtidig sættes der fokus på, hvordan sygeplejersken kan bidrage til et bedre forløb for disse patienter. 6

8 1.1 Problemformulering (Maja, Pernille, Solveig) Hvordan opfatter patienten sig selv efter gastric bypass operation og hvordan håndteres forandringerne? 2. Metode (Pernille) I dette afsnit bliver den anvendte metode præsenteret. Udgangspunktet i opgaven er en kvalitativ undersøgelse af emnet, hvor der tages udgangspunkt i data til at analysere og belyse problemformuleringen. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang (Pernille) I denne opgave tages der udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers (Gadamer) version af hermeneutisk filosofi. Hermeneutikken som metodelære, kan spores tilbage til 1500-tallet, hvor den blev anvendt til at fortolke og forstå bibelen og hellige skrifter: [ ] der er en på forhånd givet sandhed om tingene, nemlig Guds ord (4, s. 51). Den moderne hermeneutik har en markant anderledes tilgang end den bibelhermeneutiske. I den moderne hermeneutik antages det, at ingen tekster indeholder sandheden, men indeholder forfatterens erfaringer, meninger og livsanskuelser. Der er således fokus på at komme frem til den mening forfatteren har (4, s ). Ved filosofisk hermeneutisk tilgang er fortolkning i fokus, ikke blot ift. tekster, men også fortolkning af mennesker og deres gøren og laden (4, s ). Begrebet dækker altså både fortolkning af mennesker og egentlig tekst. Gadamers hermeneutiske filosofi tager udgangspunkt i begrebet væren-i-verden, der definerer vores forståelse af både os selv og den verden vi lever i (4, s ). Et vigtigt begreb, ifølge Gadamer, er forforståelse. Vi bærer alle en forforståelse og med den, fordomme. Når en tekst læses, læses den med fordomme. Fordomme er ikke nødvendigvis negative, men indeholder vores forhåndsantagelser som er nødvendige at have, for at kunne sætte sig ind i teksten. Disse fordomme er en del af vores forståelseshorisont. En forståelseshorisont er en persons forståelse af verden og livet baseret på samtlige erfaringer gennem dette og er summen af en persons viden, forestillinger, evner, egenskaber, erfaringer, værdier og følelser (4, s ). 7

9 Når forskeren opnår en forståelse for teksten og dens indhold, er der tale om horisontsammensmeltning. Dette betyder dog ikke, at forskeren har fået samme mening som teksten, men at der er sket en udvikling i forskerens forståelseshorisont. Den viden, der på forhånd var om emnet, har udviklet sig og udvidet horisonten, og der er opstået en dybere forståelse af emnet, teksten eller mennesket i undersøgelsen (4, s ). Forståelsen er en del af den hermeneutiske cirkel; det enkelte skal forstås ud fra helheden, og selve helheden skal forstås ud fra de enkelte dele. Den hermeneutiske cirkel indeholder følgende emner: Forforståelse, forståelse og efterforståelse (4, s. 64). Hermeneutikken benyttes i den kvalitative forskning, da tolkning er i fokus. Vi ønsker at forstå og fortolke hvad vores informanter fortæller om deres liv efter gastric bypass indgrebet. Vi har fordomme omkring dette emne, da vi netop har hørt meget om det i medierne, bl.a. diverse tv-programmer. Derfor er det vigtigt for at møde informanterne, uden på forhånd at dømme dem, at vi sætter vores forforståelse i spil. Ifølge Gadamer går vi altid ind i en relation med fordomme. Det vil sige, at vi forstår alting i kraft af de synspunkter, vi allerede har (4, s ). 2.2 Vores forforståelse (Pernille) Det formodes, at GBP var den sidste udvej for informanterne, da de har været på mange kure, tabt sig, men taget på igen. Vægttabet efter operationen har givet dem selvtillid og forbedret livskvalitet. Vi formoder, at mad har været en mestringsstrategi i mange forskellige sammenhænge, både når de føler sig presset, glade, stresset, kede af det, eller har kedet sig. Efter operationen skal de finde en ny måde at håndtere disse følelser på. Det kan gøre dem sårbare, da de ikke længere kan anvende mad som deres primære mestringsstrategi. Vi antager, at den sociale dimension i deres liv også vil blive berørt af beslutningen, da mad indgår i de fleste sociale sammenhænge i vores kultur. Vi antager, at beslutningen om at blive opereret har været svær at tage, da den indeholder flere risici. Patienter, der vælger en GBP som løsning, møder mange fordomme, fordi de har valgt den lette løsning. GBP er den ultimative erkendelse af, at man ikke har kontrol over sin krop, sit liv og må have hjælp, der gør, at man er tvunget til at ændre livsstil. 8

10 Vi antager, at informanterne har været ulykkelige med deres kroppe inden operationen, og at de har fået det væsentligt bedre med sig selv efterfølgende. Vi formoder, at der har været noget i deres opvækst, der har bidraget til et dårligt spisemønster, f.eks. mobning. 2.3 Design (Pernille) Der er tale om en kvalitativ interviewundersøgelse med to kvinder, som har fået foretaget en GBP- operation. Der anvendes en semistruktureret interviewguide til interviewene. Analysen er hermeneutisk og datastyret. 2.4 Litteratursøgning (Solveig) Som første led i undersøgelsen blev der foretaget en søgning på tidligere undersøgelser om emnet, samt faglitteratur, der kunne bidrage til at belyse problemstillingen. I takt med projektets fremskridt er der foretaget yderligere, supplerende litteratursøgninger. Baggrundslitteratur, samt litteratur om mestring og sygepleje blev fundet ved bred søgning i bibliotekernes databaser, samt på Google, hvilket bl.a. førte frem til Sundhedsstyrelsens rapporter om overvægt (2). Tidligere på året blev den første lærebog om svært overvægtige udgivet (1). Efterfølgende blev der anvendt både kædesøgninger og specifikke søgninger i databaserne CINAHL, Pubmed, Cochrane Library og PsychInfo. Der blev lavet en bloksøgning på efterfølgende søgeord: Obesity, bariatric surgery, weight-loss surgery, gastric bypass, coping, mental health, og body image, og forskellige kombinationer af disse. Inklusionskriterierne var at det skulle være artikler med høj validitet og reliabilitet, de skulle være peer reviewed og skulle kunne belyse vores problemstilling, idet de handlede om livet efter GBP, enten de fysiske eller de psykiske forandringer. For at sikre os at artiklerne var af god kvalitet har vi anvendt vurderingsskemaer til at analysere artiklerne med, se bilag 2. Der blev fundet flere artikler, som handlede om de fysiske forandringer efter GBP, samt om depression før og efter operationen. Desuden blev der fundet et 9

11 kandidatspeciale i sygepleje fra år 2009, om livet efter GBP (5), som bl.a. har været inspiration til interviewguiden. Der blev fundet tre artikler, der handlede om livet efter GBP, som i en vis grad kunne bidrage til besvarelse af problemformuleringen. De anvendte tekster er alle udgivet indenfor de sidste ti år. Det er: (I) Living with Bariatric Surgery: Totally Different but Still Evolving (6), (II) The Lived Experience of Individuals following Roux-en-Y Gastric Bypass Surgery: A Phenomenological Study (7). og (III) Transformation: The Life-Changing Experience of Women Who Undergo a Surgical Weight Loss Intervention (8). Det drejer sig i alle tre tilfælde om kvalitative studier om livet efter GBP og de er alle tre fra USA. Tekst (I) er et lille studie, med kun én informant. Der bliver identificeret to temaer, det ene vedrørende stigmatisering før og efter GBP og det andet om at informanten føler sig meget ændret, men stadig i udvikling. Konklusionen er at GBP ikke er en ultimativ løsning på den overvægtiges problemer, men ophavet på et nyt kapitel i personens liv. Tekst (II) er et fænomenologisk studie med 14 kvindelige informanter. Det konkluderes at kvinderne alle oplever GBP som en life-changing oplevelse. De er tilfredse med sin beslutning om at få GBP, men de giver udtryk for at der mangler mere psykosocial støtte i de første måneder eller år efter operationen. Tekst (III) er et fænomenologisk studie med 12 informanter af begge køn. Der blev identificeret fire temaer; operation som nyt håb, at finde balancen, at fylde tomrummet, og selvbilledets transformation. Flere informanter beskriver at de erstatter overforbrug af mad med overforbrug af alkohol, tøj, sko etc. Litteraturstudiet blev udført med en hermeneutisk tilgang. Projektets forståelseshorisont er om mestring af livet efter GBP, men de tre teksters fokus er mere generel ift. livet efter GBP. Vi fortolker ud fra vores forforståelse om mestring, at det informanterne fortæller, om at de skal igennem en sorgproces fordi de ikke kan spise på samme måde som før, bl.a. betyder at de har mistet den mestringsstrategi, de tidligere i høj grad har anvendt. Én informant beskriver at han har mistet sin primære mestringsstrategi og dette har betydet at han har skulle adoptere nye måder at mestre på. Andre beskriver at de er begyndt at misbruge 10

12 alkohol eller stoffer, at de har mistet kontrol over deres økonomi, eller er begyndt at "overforbruge" tatoveringer, efter at de har fået GBP (7). Dette tolker vi også som, at de har adopteret nye, måske ikke altid hensigtsmæssige, mestringsstrategier. 2.5 Etik (Solveig) Ifølge Sygeplejeetiske retningslinjer har sygeplejersker pligt til at udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. De skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg, samt respektere patientens valg og arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet, samt værne om fortrolige oplysninger om patienten (9). Ligeledes har forsøgspersoner ifølge Helsinki-deklarationen visse rettigheder som skal overholdes (10). Enhver interaktion mellem mennesker indeholder etiske overvejelser. Ifølge filosof og teolog K.E. Løgstrup (Løgstrup) ligger der, i det at et menneske udleverer sig selv for et andet menneske, en etisk fordring om at gøre det bedste for det menneske som viser sin sårbarhed (11). Dette gør sig i høj grad gældende indenfor sygeplejen, hvor der i udtalt grad opstår en magtrelation mellem sygeplejerske og patient. Dette er også sandt om relationen mellem forsker og forsøgsperson, eller som i en interviewundersøgelse som denne, mellem intervieweren og informanten. Kari Martinsen (Martinsen) har ladet sig inspirere af Løgstrup i sine teorier om sygeplejen, idet hun ser omsorg som en moralsk udfordring (12, s ). Sygeplejersken skal gøre sig patientens tillid fortjent. Martinsen anvender Løgstrups suveræne livsytringer som grundlag for sygeplejefagligt virke. De bygger, ifølge Løgstrup, på den gyldne regel: "Alt, hvad du vil, at andre skal gøre mod dig, skal du gøre mod dem." Livsytringerne opstår i relationer. I relationen ligger en fordring om, at vi sætter os i den andens sted og forsøger at forestille os, hvordan vi ville ønske, at der blev handlet mod os (12, s. 148). Dette danner grundlag for det sygeplejefaglige skøn. Sygeplejersken skal ikke kun sætte sig i patientens sted, men i kraft af sin faglige viden være i stand til at vurdere, hvad der er til patientens bedste og handle på det. Selv om et bachelorprojekt er en form for forskning, ser vi os i højere grad som sygeplejersker, end som forskere. Derfor er det nærliggende at søge vores etiske 11

13 overvejelser inden for sygeplejens rammer. Sygeplejersker skal kunne tolke menneskers behov i mange forskellige sammenhænge, i alle faser af deres liv. Vi har samme tavshedspligt som forskere, og samme pligt til; at gøre os tilliden værdig (12, s ). De konkrete forholdsregler, der blev taget i forbindelse med interviewene bliver nærmere beskrevet under afsnittet: Overvejelser ift. etiske, juridiske og praktiske forhold ved selve interviewet. 2.6 Dataindsamling (Maja) I det følgende afsnit redegøres der for den anvendte metode til indsamling af data. Dette er gjort for at sikre opgaven en høj reliabilitet og validitet (13, s ) Dataindsamlingsmetode (Maja) Kvalitative interviewundersøgelser kan med fordel anvendes til at undersøge den valgte problemstilling, da det giver en dybdegående information. Da denne undersøgelse tager udgangspunkt i det patientologiske perspektiv, er det vigtigt at anvende en metode, der giver de bedste muligheder for, at patienterne selv kan beskrive sin subjektive oplevelse. Dette medtænkes ved valget af interviewform. Den semistrukturerede interviewguide giver intervieweren mulighed for at stille uddybende spørgsmål efter behov (bilag 3). Samtidig giver det informanterne en vis frihed til selv at bringe emner op, som intervieweren ikke har tænkt på. Interviewguiden fungerer, som et redskab for intervieweren til at holde fokus på problemstillingen og sikrer, at alle spørgsmål og temaer berøres (14, s ). Målet med undersøgelsen er, at komme nærmere på hvordan patienterne opfatter sig selv, hvad der har været svært, og hvordan denne patientgruppe kan støttes ift. den ændrede livssituation efter en GBP. Ud fra dette vurderedes det, at en datastyret analyse var at foretrække frem for en teoristyret. Indsamling af data blev foretaget via interview. Ved datastyret tilgang forstås det, at informanternes ord gøres til genstand for kategorier og temaer. Data bestemmer altså, hvilken teori der skal anvendes til at analysere problemformuleringen (14, s. 175). 12

14 2.6.2 Udvælgelse af informanter (Solveig) Informanterne er fundet gennem det sociale netværk Facebook. Dette gjorde, at folk selv kunne henvende sig, hvis de havde lyst til at stille op. Omvendt var vi opmærksomme på, at ved anvendelsen af Facebook, var der risiko for, at kun folk med gode erfaringer ville kontakte os. Der blev taget kontakt til patientforeninger med henblik på at få informanter til interviews, men uden held. Der skulle bruges minimum to informanter og en informant til pilotinterview. Følgende kriterier skulle opfyldes: At de havde gennemgået en GBP, at de var kvinder og at de selv havde henvendt sig. Ifølge Steinar Kvale (Kvale) er det vigtigt ikke at undersøge for mange variabler i et kvalitativt studie (15, s ). Derfor har vi valgt kun at interviewe kvinder, for at undgå at analysen kommer til at fokusere på forskellen mellem køn. Efter henvendelse til os, blev informanterne kontaktet og aftaler blev indgået om tid og sted, samt kort information om interviewets fokus, for at informanten kunne reflektere over emnet. På grund af opgavens omfang, og fordi det var svært at rekruttere deltagere, er der kun udvalgt to informanter. Ifølge Kvale er det umuligt på forhånd at sige, hvor mange informanter et studie skal inkludere, for at sikre højest mulig reliabilitet og validitet (15, s ). Vi mener dog, at vores studie godt kan belyse problemstillingen, trods det begrænsede antal informanter Overvejelser ift. etiske, juridiske og praktiske forhold ved selve interviewet (Maja) For at overholde de etiske og juridiske retningslinjer, skulle informanten give et skriftligt informeret samtykke. Det anvendte er inspireret af Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (16). Informanterne blev informeret om projektets formål og deres rettigheder, dette fremgik også skriftligt før interviewet gik i gang. Informanterne fik tid til at gennemlæse samtykkeerklæringen og skrev under før interviewet begyndte (17, s ). Stedet, hvor selve interviewet skulle foregår, lod vi være op til informanten. Pilotinterviewet samt interview med informant A foregik i eget hjem. Interviewet med informant B foregik i et grupperum på skolen. Der blev afsat min. til 13

15 selve interviewet. Briefing og debriefing var uden for denne tidsramme. Briefingen indebar information om formålet, information om informeret samtykke og om hvad ipaden (der optager interviewet) skulle bruges til (18, s ). Ved begge interviews var alle gruppemedlemmer tilstede. Informanterne blev informeret om rollefordelingen mellem os. Det at der sidder tre personer over for en informant, kan virke voldsomt, derfor var det vigtigt for os, at få fortalt informanten, om hvilke roller vi hver især havde, under interviewet. Det var fordelt således, at to kunne have fokus på informanten og stille spørgsmål, mens den tredje havde fokus på det tekniske ift. optagelsen og sikrede sig, at samtlige spørgsmål blev stillet, ved at vinge af når spørgsmålet var blevet besvaret Overvejelser ift. at være interviewer (Solveig) Som interviewer er det vigtigt at have en bred viden om emnet, der skal undersøges. Denne forhåndsviden, har vi fået gennem søgeprocessen, ved at læse bøger, artikler og internetsider og set dokumentarer. Ifølge Stinne Glasdam (Glasdam) er det vigtigt at have så meget forhåndsviden om emnet som muligt. Glasdam mener, at man bør kende dem man interviewer, for bedre at kunne forstå dem. Ifølge Kvale kan forståelsen for interviewepersonen dog også opstå i interviewesituationen, hvis intervieweren forholder sig bevidst naiv (19, s ). I denne undersøgelse har vi bevidst valgt informanter, vi ikke kendte, da vi følte at det ville være nemmere at stille personlige og intime spørgsmål. Som kompensation for dette har vi forsøgt så vidt muligt, at gøre os tilliden værdig, ved at forholde os åbent, nysgerrigt og forudsætningsløst. Kvale skriver, at der ikke er konkrete teknikker til, hvordan man laver et interview, men at det er bygget på skøn og erfaring frem for metoderegler (19, s ). Da ingen af os er erfarne interviewere og kun to i gruppen har tidligere erfaring fra interviewstudier, har vi valgt at udføre et pilotinterview. Dette gav mulighed for at afprøve interviewguiden, hvilket er vigtigt for at sikre sig, at man via sine spørgsmål, kan få svar på den valgte problemstilling (19, s ). 2.7 Databearbejdning (Maja) I den kvalitative databearbejdning, arbejdes der med den primære- og den sekundære databearbejdnings metode. I primær arbejdes der med den indsamlede 14

16 data, ved at transskribere og gennemgå de transskriberede interviews på en struktureret måde. I den sekundære databearbejdning beskrives, hvilke teorier eller teoretikere data ligger op til, og hvordan data analyseres og fortolkes (14) Bearbejdning af pilotinterview (Maja) Pilotinterviewet gav øvelse i at interviewe og vi blev opmærksomme på, at vi i en vis grad havde forventet bestemte svar, som ikke var i overensstemmelse med informantens oplevelser. Søgeprocessen havde påvirket vores forforståelse, idet mange af artiklerne havde fokus på det svære forløb. Efter pilotinterviewet blev spørgsmålene gjort mere neutrale og udforskende, og der blev i højere grad gjort plads til, at informanterne selv fortalte om deres oplevelser. I pilotinterviewet havde det været svært at holde tidsrammen, så til de endelige interview, fik vi gjort det mere klart, hvilken rolle vi hver især havde Transskribering og kodning (Pernille) Den indsamlede data gennemlyttes og transskriberes. Ifølge Kvale er det at transskribere en fortolkningsproces. Ved transskription omformes interviewet fra det mundtlige til et skriftligt produkt. Der findes ikke nogen egentlige transskriptionsregler, men der findes standardvalg, der skal foretages og det er op til forfatteren at bestemme, hvor meget fra interviewet, der skal med i transskriptionen (20, s ). De to interviews, blev delt ud, således at alle transskriberede lige mange minutter. Før transskriberingen, blev der lavet nogle fælles regler, således at det blev let læseligt og anonymt. (bilag4). Efter transskriptionen (bilag 5 og 6), blev data gennemgået med henblik på, at finde ligheder og forskelle i informanternes udtalelser, samt identificere de udsagn, der belyste problemstillingen. Redigeringen er en datastyret analysemetode, som blev anvendt til at finde frem til data, som er styrende for fortolkningen (14, s ). Desuden blev elementer fra Grounded Theory s kodningssystem anvendt (14, s ). Et skema blev udarbejdet, som en struktureret måde at få de mest meningsfulde elementer frem. I den første kolonne blev relevante fænomener fra interviewet skrevet. I den næste kolonne blev umiddelbare tanker om fænomenerne beskrevet (bilag7). Dernæst blev det undersøgt hvilke egenskaber og dimensioner 15

17 fænomenerne havde og et nyt skema blev udarbejdet, ud fra de fremkomne kategorier (Bilag 8). Dermed kunne der ses et mønster mellem de beskrevne fænomener, som blev samlet henholdsvis fra informant A og B. Herefter blev der udvalgt tre centrale kategorier, som så blev analyseret (14, s ) Metode til analyse (Maja) Med analysen vil vi udfolde de begreber og kategorier, der har vist sig i datamaterialet. Der tages udgangspunkt i den holistiske tilgang, hvor hele patientens livssituation inddrages og ikke kun enkelte dele (21, s ). Tre kategorier vælges ud fra bilag 8, som via teori kan hjælpe med at besvare opgavens problemstilling. Disse kategorier er overvægtens betydning, den nye krop og ændrede mestringsstrategier. Analysen er inddelt i tre afsnit, et for hver af de udvalgte teorier. Samtlige tre afsnit bliver indledt med en beskrivelse af teorien. Dorothea Orems (Orem) egenomsorgsteori bliver inddraget for at få en basis sygeplejefaglig vinkel på opgaven. Dernæst anvendes Bob Price s (Price) teori om body image til at forstå overvægtens betydning og den nye krop. I dette afsnit inddrages yderligere Maurice Merleau-Ponty (Merleau-Ponty) til at forklare erfaringens betydning, ift. hvordan informanterne håndterer den nye krop. Til sidst inddrages Aaron Antonovsky (Antonovsky) til at belyse overvægtens betydning og ændrede mestringsstrategier. Som en del af det sidstnævnte analyseres stressfaktorer, modstandsressourcer og modstandsunderskud og stressende livsbegivenheder. En del af OAS er stressfaktorer og livsbegivenheder, derfor begynder analysen i denne del, med disse to begreber, inden kategorierne den nye krop og ændrede mestringsstrategier analyseres. 3. Analyse (Pernille) I følgende afsnit bliver de tre temaer analyseret ud fra de udvalgte teorier. Afsnittet inddeles i tre underafsnit, hvor der i hvert afsnit analyseres med udgangspunkt i de enkelte teorier. Inden gives der en kort præsentation af de to informanter. 16

18 3.1 Præsentation af informanter (Pernille) Informant A er en kvinde midt i trediverne. Hun er gift og har to børn. Hun har tidligere arbejdet i detailhandel, men er nu advokatsekretær. Hun fik en GBP for ca. fem år siden og har tabt sig over 60 kg. Informant B er en kvinde midt i tyverne og er studerende på en videregående uddannelse. Hun blev GBP opereret for ca. to år siden og har tabt sig 50 kg. 3.2 Basal sygepleje (Maja) I dette afsnit argumenteres der for at personer, der har fået en GBP, kan have behov for sygeplejerskens støtte ift. de forandringer, der følger med. Dette gøres ved brug af Orems teori om egenomsorg. Orem har udviklet en sygeplejeteori om varetagelse af menneskers egenomsorgsbehov. Hendes menneskesyn tager udgangspunkt i, at alle mennesker dybest set ønsker at være selvhjulpne. Ifølge Orem oplever alle dog på et eller andet tidspunkt i sit liv et behov for hjælp til at opretholde sine egenomsorgskrav. Dette er både i forbindelse med forskellige udviklingsstadier i livet, men også i forbindelse med sygdom og lidelse. Denne teori er både en udviklings- og behovsteori. Udviklingsteorien bygger på udvikling og forandring ift. menneskets fysiske, psykiske, sociale, åndelige og moralske forandringer gennem hele livet. En del af udviklingsteorien er terapeutiske egenomsorgskrav, hvilket indebærer, at handlinger er nødvendige for at fremme patientens normalfunktion, udvikling, sundhed og velvære (22, s ). Behovsteorien bygger på almenmenneskelige - og grundlæggende behov, ved at opretholde normal menneskelig funktion, sundhed og velvære Data fra de to interviews peger på, at de udviklingsrelaterede ændringer der sker, både er positive og negative. Efter en GBP sker der store forandringer med kroppen, den måde man agerer på i sine omgivelser og den måde, hvorpå man tænker om sig selv. Man ændres altså både fysisk, psykisk og socialt. Da den ene informant bliver spurgt ind til, hvad det har betydet for hende, at få en GBP, udtaler hun: Alt. Glad, udadvendt, snakkesaglig. Den jeg gerne vil være, den jeg altid gerne har ville være. Det har kostet nogle venskaber, det har kostet rigtig mange venskaber. Det har kostet mange diskussioner 17

19 mellem mand og kone, fordi lige pludselig får jeg opmærksomhed på en anden måde (Informant A). Her ses der et eksempel på, hvordan ændringerne har påvirket informantens evne til at møde egenomsorgsbehov relateret til at fremme normalitet. Der ses positive ændringer i form af, at hun bliver glad og udadvendt, men der er også ændringer, der kan være svære at håndtere, hvor hun kan have behov for støtte. Ifølge Orem er et af de otte universelle egenomsorgsbehov at fremme normalitet, hvilket bl.a. indebærer evnen til at opretholde ens personlige identitet og et positivt selvbillede (22). Sygeplejerskens overordnede mål er at fremme menneskets normalfunktion, udvikling, sundhed og velvære (22, s. 41). Som sygeplejerske har man en holistisk tilgang til patienten (21, s ). Ud fra informanternes udtalelser og Orems teori kan det tolkes, at der er et misforhold mellem egenomsorgskravene og deres evne til at handle i overensstemmelse med kravene (22, s. 42). Informant A oplever problemer med at integrere et nyt selvbillede: [ ] jeg kan stadigvæk godt se mig som tyk (Informant A). Det, at informant A stadigvæk ser sig selv som tyk, kan være tegn på, at hun oplever en ubalance ift. sit selvbillede. Eksempler på dette ses også i andre undersøgelser om GBP-opererede patienters oplevelser, f.eks. i artiklen Lived Experience Following Roux-en-Y-Gastric Bypass Surgery: A Phenomenological Study, hvor en af informanterne siger: I used to tell my husband, I m nothing but a big fat lady masquerading in tiny dresses. (7, s. 62). En anden informant fra samme studie fortæller, at hun følte sig som en tyk pige i en tynd piges krop og en tredje siger, at hun stadig ser sig som tyk (7, s. 62). Informant B har haft nemmere ved at integrere et nyt selvbillede, men giver udtryk for, at hun stadig døjer med nogle af de problemer, der har været årsag til hendes overvægt. Hun fortæller, at det nok har været slik der har været årsagen til hendes overvægt. I dag døjer jeg med præcis de samme problemer med slik. Hun giver udtryk for, at det eneste der står i vejen for at hun bliver tyk igen er, at hun nu har en fysisk barriere. GBP har ikke ændret på, at hun har en ustyrlig trang til søde sager. Hun giver udtryk for, at hun, bl.a. på sine højskoleophold, har fået en viden og forståelse om sunde vaner. Informant B har viden og forståelse, men i og med at hun stadig kæmper med overforbrug af søde sager, har hun ikke evnen til at opretholde de sunde vaner. Der er derfor fare for, at velvære for dem begge 18

20 vil blive truet, og derfor skal deres identitet og selvbillede støttes (22, s ). Når sygeplejersken har identificeret, om der er overensstemmelse mellem egenomsorgskapacitet og terapeutiske egenomsorgskrav, vurderes det, hvilket sygeplejesystem der skal anvendes (22, s. 49). Egenomsorgssvigt afgør, hvilket system der skal vælges. Orem opstiller tre sygeplejesystemer (22, s ). Ift. informanterne er det støttende og undervisende system aktuelt, da det vurderes, at informanterne har ressourcerne til at varetage disse behov, men har behov for støtte og vejledning. Ifølge Orem skal sygeplejersken vurdere, om patienten har forståelse og viden for sin egenomsorg og, om de har evne til at vurdere, bedømme og beslutte hvordan grundlæggende behov bør varetages, samt om de har evne til at iværksætte og gennemføre målrettede handlinger, for at varetage egenomsorg (22, s ). Vi vurderer, at informanterne har haft behov for støtte og vejledning ift. to af Orems otte universelle egenomsorgsbehov: At modvirke fare, som truer liv, funktion og velvære og at fremme normalitet (22, s. 42). Det er tydeligt, at begge informanter kunne have haft gavn af mere støtte efter operationen ift. de kropslige forandringer, men i lige så høj grad ift. de følelsesmæssige og sociale ændringer det har medført. 3.3 Analyse af body image (Pernille) I følgende afsnit gøres der brug af Price s teori om body image til at analysere temaerne overvægtens betydning, hvor der fokuseres på informanternes forhold til deres kroppe før GBP, og den nye krop, hvor fokus er på hvordan de håndterer forandringerne Overvægtens betydning (Pernille) Et af de bærende temaer der blev fundet i interviewene, var hvilken betydning overvægten havde for informanternes liv, inden de fik en GBP. Da denne opgaves fokus primært er livet efter GBP, inddrages dette tema hovedsageligt som en måde at komme tættere på at forstå informanterne. Emnet kom informanterne hurtigt selv ind på. Dermed formodes det, at det har en stor betydning for dem. De opstiller en før-og-efter historie omkring dette emne. Dette ses også i tidligere undersøgelser, hvor det bliver fremhævet, at informanterne identificerer GBP som 19

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Bachelor i sygepleje

Bachelor i sygepleje PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Bachelor i sygepleje Sygepleje til unge kvinder med stomi Cecilie Senger Byrgesen 681248 04-06-2013 Modul 14 Antal anslag: 71.849 Vejleder: Birgit Norberg Abstract The project

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC NORDSJÆLLAND Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer Support and help to coping for the close relatives to patients with breast cancer Sygeplejefagligt

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg...

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 2.0 Problembeskrivelse... 7 2.1 Faglig interesse... 7 2.2 Omsorg... 9 2.3 Omfanget af misbrug... 10 2.3.1 Misbruger ifølge WHO... 10 2.3.2 Sundhedsstyrelsens definition

Læs mere

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet

Et Bachelorprojekt. Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv. Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Et Bachelorprojekt Diabetiske fodsår set ud fra patientens perspektiv Et kvalitativt studie om mestring og livskvalitet Diabetic foot ulcer from the patient s point of view A qualitative science project

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg

Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg 1 Resume: Livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg Baggrund Undersøgelsens faglige baggrund tager udgangspunkt i en undren hos undersøger i forhold til livshistoriens

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Oplevelsen af kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat hos patienter med type 2 diabetes

Oplevelsen af kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat hos patienter med type 2 diabetes Oplevelsen af kulhydrattælling med et Accu-Chek Aviva Expert blodglukoseapparat hos patienter med type 2 diabetes The experience of carbohydrate counting with an Accu-Chek Aviva Expert blood glucose meter

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Den gamle patients oplevelse af information forud for transkateter aortaklapimplantation.

Den gamle patients oplevelse af information forud for transkateter aortaklapimplantation. Opgaveskriver: Trine Maria Dam Pløger. Holdnummer: 324 Uddannelses-/modul betegnelse: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse/ afgangsmodul. Opgavens art: Afgangsprojekt.

Læs mere