Livet efter gastric bypass

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet efter gastric bypass"

Transkript

1 Opgaveløsere: Pernille Rødkær Kristensen Maja Høyer Sørensen Sólveig Hauksdóttir SA2350, SA2468, SA IIC Modul 14 Bachelor opgave Antal tegn: Vejleder: Karin Fenger Ellekrog Afleveringsdato: 2. Januar 2013 Livet efter gastric bypass et kvalitativt interviewstudie VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Hedeager Århus N

2 Resume Gastric bypass operationen har de seneste år vist sig at være den mest effektive løsning på svær overvægt. Der er dog manglende forskning på en række områder omkring operationen, bl.a. hvilke psykosociale udfald den har. Denne opgaves fokus er hvordan gastric bypass opererede patienter opfatter sig selv efter operationen og hvordan de håndterer forandringerne. Det blev undersøgt via et kvalitativt interviewstudie, hvor der blev foretaget to semistrukturerede interviews med gastric bypass-opererede kvinder. Der blev identificeret tre hovedtemaer; overvægtens betydning, den nye krop, og ændrede mestringsstrategier. Overvægten har bidraget til et negativt body image og self image, men i takt med vægttabet bliver body image og self image forbedret, hvilket også påvirker patienternes oplevelse af sammenhæng, så de udvikler mere hensigtsmæssige mestringsstrategier. Forandringerne er dog også forbundet med en række stressfaktorer, som patienterne kan have behov for støtte til at overvinde. 1

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning (Maja, Pernille, Solveig) Problemformulering (Maja, Pernille, Solveig) Metode (Pernille) Videnskabsteoretisk tilgang (Pernille) Vores forforståelse (Pernille) Design (Pernille) Litteratursøgning (Solveig) Etik (Solveig) Dataindsamling (Maja) Dataindsamlingsmetode (Solveig) Udvælgelse af informanter (Solveig) Overvejelser ift. etiske, juridiske og praktiske forhold ved selve interviewet (Maja) Overvejelser ift. at være interviewer (Solveig) Databearbejdning (Maja) Bearbejdning af pilotinterview (Maja) Transskribering og kodning (Pernille) Metode til analyse (Maja) Analyse (Pernille) Præsentation af informanter (Pernille) Basal sygepleje (Maja) Analyse af body image (Pernille) Overvægtens betydning (Pernille) Den nye krop (Maja) Analyse af oplevelse af sammenhæng (Solveig) Stressfaktorer, modstandsressourcer og modstandsunderskud (Pernille) Stressende livsbegivenheder (Solveig) Den nye krop (Pernille) Ændrede mestringsstrategier (Solveig) Diskussion (Maja) Diskussion af analyse og resultater (Solveig) Diskussion af metode (Maja) Konklusion (Maja, Solveig, Pernille) Perspektivering (Pernille) Overførbarhed (Pernille) Referencer Bilag

4 Bilag Bilag Bilag

5 1. Indledning (Maja, Pernille, Solveig) Overvægt og svær overvægt (adipositas) har været stigende i Vesten siden 1950-erne, og de sidste 30 år er tendensen blevet den samme i mange udviklingslande (1, s. 27). I den vestlige verden er der stor fokus på overvægt, som i fagsprog kaldes adipositas. Samtidig er opmærksomheden på emnet øget blandt fagpersoner og lægfolk. Der har de seneste år været en del dokumentarprogrammer i fjernsynet om adipøse og deres kamp mod kiloene, f.eks. i programmer som Fede tider, Meretes mave og senest Generation XL. Siden 1950 er svær overvægt i Danmark steget eksplosivt (1, s. 17). Det vurderes, at omkring halvdelen af alle voksne mænd i Danmark er overvægtige (BMI >25 kg/m2) og en tredjedel af kvinderne % er svært overvægtige med BMI >30. Der er tydelig socioøkonomisk uligevægt i adipositas-udviklingen, med en højere forekomst blandt de lavest uddannede (1, s. 29). Adipositas er stærkt forbundet med adskillige følgesygdomme, de såkaldte livsstilssygdomme, f.eks. type 2 diabetes, aterosklerose, osteoartrose og søvnapnø (1, s. 63). Svært overvægtige er en patientgruppe, der vokser stødt. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan vi som sygeplejersker kan møde disse patienter og støtte dem bl.a. i de livsstilsændringer, der skal til for at denne patientgruppe kan få et sundere liv. Den gængse måde at definere adipositas på, er ved brug af body mass index, BMI. Dette udregnes ved at dividere kropsvægten i kg med højden i m 2. Dette siger dog ikke noget om kropssammensætningen, og derfor kan meget muskuløse mennesker have et højt BMI, selv om de egentlig ikke har for meget fedt på kroppen. Trods sine begrænsninger er det, for de fleste mennesker af almindelig bygning, en god målestok for vægten. En BMI på 18,5-24,9 som normalvægt og 25-29,9 som overvægt. En BMI på 30-39,9 betegnes adipositas eller svær overvægt og >40 betegnes svær adipositas eller ekstrem svær overvægt (1, s ). Overordnet set handler adipositas om, at man over længere tid har fået mere energi ind i kroppen, end man har forbrændt. Men det er selvfølgelig mere kompliceret end som så. De fleste mennesker holder en nogenlunde stabil vægt ved hjælp af negativt feedback, på en lignende måde som kroppens 4

6 temperaturregulering. Spiser vi for meget i en kortere periode, øges forbrændingen og appetitten falder. Får vi for lidt i en periode sænkes forbrændingen og appetitten øges. Har man over en længere periode vejet lidt for meget, vil homøstasen dog ændre sig; kroppen accepterer en ny vægt som idealvægten. Den vil så bestræbe sig på at holde den nye vægt, selv om den egentlig ikke er hensigtsmæssigt (1, s ). Dette er blandt de rent fysiologiske mekanismer, der kan forhindre eller besværliggøre vægttab. Fedtvævet i kroppen påvirker en række reguleringsmekanismer, bl.a. ved hjælp af det appetitregulerende hormon leptin. Leptin produceres i fedtvæv og indgår i en feedback mekanisme i appetitcenteret i hjernen. Hos normalvægtige får en stigning i leptinudskillelsen således appetitten til at falde. Dette sker ikke i ligeså høj grad ved adipositas. Dette skyldes leptinresistens hvilket vil sige, at leptinreceptorer i appetitcenteret har vænnet sig til en høj koncentration af leptin, og derfor ikke reagerer på det (1, s ). Udover det rent fysiske, spiller de følelsesmæssige og psykosociale aspekter også en stor rolle, der ses f.eks. en sammenhæng mellem adipositas og depressioner (1, s ). Der er altså flere faktorer at tage hensyn til i forbindelse med vægttab. De fleste mennesker, der kæmper med adipositas, har prøvet adskillige kure og livsstilsændringer. Mange har adskillige gange tabt de overflødige kilo, men begynder at tage på igen så snart målet er nået (1, s. 188). De seneste år har gastric bypass operationen (GBP) vundet plads, som den mest effektive vej til varigt vægttab. I 2011 fik 4319 personer i Danmark foretaget fedmekirurgi (1, s. 265). I 2010 besluttede Indenrigs- og Sundhedsministeriet at skærpe kravene for, hvornår man kan kvalificere sig til at få foretaget fedmekirurgi. Begrundelsen for de skærpede krav er bl.a., at der ikke er oversigt over langtidsvirkningerne af indgrebet (3, s. 1-7). Kriterierne er nu, at patienten skal have en BMI over 50 kg/m 2 uden følgesygdomme, eller >35 kg/m 2 hvis man samtidig døjer med følgesygdomme, og aldersgrænsen er hævet fra 18 til 25 (1, s. 201). De fleste GBP-opererede taber sig i vægt. Mange kommer af med deres livsstilssygdomme, oplever en højere livskvalitet og har færre depressioner (1, s ) (2, s. 62). Det virker nærmest som en mirakel-løsning. Selve forløbet er 5

7 meget koncentreret. Inden man kan indstilles til operationen, skal man have tabt 8-10 % af sin kropsvægt. I forløbet snakker patienterne med læger, sygeplejersker og diætister og bliver vurderet både fysisk og psykisk. Selve operationen foregår i dagkirurgi. Efterfølgende er der opfølgning efter 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder, hvor man har samtaler med diætist og læge. To år efter operationen overgår opfølgningen til egen læge. Dette er primært blodprøver og svar på disse. GBP-opererede skal tage vitamintilskud og får B12-injektioner, pga. malabsorption. GBP-opererede får en gang om året i en 5-årig periode tilsendt et spørgeskema, hvor de bl.a. bedes vurdere sit psykiske helbred. Ud over dette er der begrænset fokus på det psykiske aspekt. Det er velkendt, at et stort vægttab øger livskvaliteten, men samtidig kan det volde problemer for personerne at lære at leve med den nye krop (1, s. 272). Der kan ligeledes opstå problemer, hvis vægttabet ikke bliver så stort som forventet, eller hvis patientens forhåbninger om et bedre liv ikke bliver indfriet. GBP-operationen er et relativt nyt fænomen indenfor lægevidenskaben. Derfor er der meget, der stadig ikke vides om, hvordan denne patientgruppe klarer sig efter operationen, fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Det har vist sig, at selv om GBP er en meget effektiv måde til at opnå stort vægttab, kan patienter efterfølgende opleve en række udfordringer. Tidligere studier viser, at det kan være en udfordring at integrere et nyt selvbillede. Familie og venner kan reagere uventet på vægttabet, og der kan opstå fysiske komplikationer og bivirkninger (1, s ). Det, som vi især har undret os over er, hvor lidt opfølgning der er efter operationen, i form af psykosocial støtte. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen, konkluderes det, at der er behov for hjælp til de psykiske udfordringer postoperativt, da forandringerne kan være svære at håndtere (2, s. 87). Derfor ønsker vi i denne opgave at undersøge, hvordan denne patientgruppe opfatter sig selv, samt hvordan de håndterer de fysiske, psykiske, sociale og åndelige forandringer der sker de første par år efter operationen. Emnet undersøges ud fra interviews med to informanter. Der tages udgangspunkt, i den information de har givet, og dette analyseres med henblik på at give et billede af, hvordan de opfatter sig selv, og hvordan forandringerne håndteres. Samtidig sættes der fokus på, hvordan sygeplejersken kan bidrage til et bedre forløb for disse patienter. 6

8 1.1 Problemformulering (Maja, Pernille, Solveig) Hvordan opfatter patienten sig selv efter gastric bypass operation og hvordan håndteres forandringerne? 2. Metode (Pernille) I dette afsnit bliver den anvendte metode præsenteret. Udgangspunktet i opgaven er en kvalitativ undersøgelse af emnet, hvor der tages udgangspunkt i data til at analysere og belyse problemformuleringen. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang (Pernille) I denne opgave tages der udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers (Gadamer) version af hermeneutisk filosofi. Hermeneutikken som metodelære, kan spores tilbage til 1500-tallet, hvor den blev anvendt til at fortolke og forstå bibelen og hellige skrifter: [ ] der er en på forhånd givet sandhed om tingene, nemlig Guds ord (4, s. 51). Den moderne hermeneutik har en markant anderledes tilgang end den bibelhermeneutiske. I den moderne hermeneutik antages det, at ingen tekster indeholder sandheden, men indeholder forfatterens erfaringer, meninger og livsanskuelser. Der er således fokus på at komme frem til den mening forfatteren har (4, s ). Ved filosofisk hermeneutisk tilgang er fortolkning i fokus, ikke blot ift. tekster, men også fortolkning af mennesker og deres gøren og laden (4, s ). Begrebet dækker altså både fortolkning af mennesker og egentlig tekst. Gadamers hermeneutiske filosofi tager udgangspunkt i begrebet væren-i-verden, der definerer vores forståelse af både os selv og den verden vi lever i (4, s ). Et vigtigt begreb, ifølge Gadamer, er forforståelse. Vi bærer alle en forforståelse og med den, fordomme. Når en tekst læses, læses den med fordomme. Fordomme er ikke nødvendigvis negative, men indeholder vores forhåndsantagelser som er nødvendige at have, for at kunne sætte sig ind i teksten. Disse fordomme er en del af vores forståelseshorisont. En forståelseshorisont er en persons forståelse af verden og livet baseret på samtlige erfaringer gennem dette og er summen af en persons viden, forestillinger, evner, egenskaber, erfaringer, værdier og følelser (4, s ). 7

9 Når forskeren opnår en forståelse for teksten og dens indhold, er der tale om horisontsammensmeltning. Dette betyder dog ikke, at forskeren har fået samme mening som teksten, men at der er sket en udvikling i forskerens forståelseshorisont. Den viden, der på forhånd var om emnet, har udviklet sig og udvidet horisonten, og der er opstået en dybere forståelse af emnet, teksten eller mennesket i undersøgelsen (4, s ). Forståelsen er en del af den hermeneutiske cirkel; det enkelte skal forstås ud fra helheden, og selve helheden skal forstås ud fra de enkelte dele. Den hermeneutiske cirkel indeholder følgende emner: Forforståelse, forståelse og efterforståelse (4, s. 64). Hermeneutikken benyttes i den kvalitative forskning, da tolkning er i fokus. Vi ønsker at forstå og fortolke hvad vores informanter fortæller om deres liv efter gastric bypass indgrebet. Vi har fordomme omkring dette emne, da vi netop har hørt meget om det i medierne, bl.a. diverse tv-programmer. Derfor er det vigtigt for at møde informanterne, uden på forhånd at dømme dem, at vi sætter vores forforståelse i spil. Ifølge Gadamer går vi altid ind i en relation med fordomme. Det vil sige, at vi forstår alting i kraft af de synspunkter, vi allerede har (4, s ). 2.2 Vores forforståelse (Pernille) Det formodes, at GBP var den sidste udvej for informanterne, da de har været på mange kure, tabt sig, men taget på igen. Vægttabet efter operationen har givet dem selvtillid og forbedret livskvalitet. Vi formoder, at mad har været en mestringsstrategi i mange forskellige sammenhænge, både når de føler sig presset, glade, stresset, kede af det, eller har kedet sig. Efter operationen skal de finde en ny måde at håndtere disse følelser på. Det kan gøre dem sårbare, da de ikke længere kan anvende mad som deres primære mestringsstrategi. Vi antager, at den sociale dimension i deres liv også vil blive berørt af beslutningen, da mad indgår i de fleste sociale sammenhænge i vores kultur. Vi antager, at beslutningen om at blive opereret har været svær at tage, da den indeholder flere risici. Patienter, der vælger en GBP som løsning, møder mange fordomme, fordi de har valgt den lette løsning. GBP er den ultimative erkendelse af, at man ikke har kontrol over sin krop, sit liv og må have hjælp, der gør, at man er tvunget til at ændre livsstil. 8

10 Vi antager, at informanterne har været ulykkelige med deres kroppe inden operationen, og at de har fået det væsentligt bedre med sig selv efterfølgende. Vi formoder, at der har været noget i deres opvækst, der har bidraget til et dårligt spisemønster, f.eks. mobning. 2.3 Design (Pernille) Der er tale om en kvalitativ interviewundersøgelse med to kvinder, som har fået foretaget en GBP- operation. Der anvendes en semistruktureret interviewguide til interviewene. Analysen er hermeneutisk og datastyret. 2.4 Litteratursøgning (Solveig) Som første led i undersøgelsen blev der foretaget en søgning på tidligere undersøgelser om emnet, samt faglitteratur, der kunne bidrage til at belyse problemstillingen. I takt med projektets fremskridt er der foretaget yderligere, supplerende litteratursøgninger. Baggrundslitteratur, samt litteratur om mestring og sygepleje blev fundet ved bred søgning i bibliotekernes databaser, samt på Google, hvilket bl.a. førte frem til Sundhedsstyrelsens rapporter om overvægt (2). Tidligere på året blev den første lærebog om svært overvægtige udgivet (1). Efterfølgende blev der anvendt både kædesøgninger og specifikke søgninger i databaserne CINAHL, Pubmed, Cochrane Library og PsychInfo. Der blev lavet en bloksøgning på efterfølgende søgeord: Obesity, bariatric surgery, weight-loss surgery, gastric bypass, coping, mental health, og body image, og forskellige kombinationer af disse. Inklusionskriterierne var at det skulle være artikler med høj validitet og reliabilitet, de skulle være peer reviewed og skulle kunne belyse vores problemstilling, idet de handlede om livet efter GBP, enten de fysiske eller de psykiske forandringer. For at sikre os at artiklerne var af god kvalitet har vi anvendt vurderingsskemaer til at analysere artiklerne med, se bilag 2. Der blev fundet flere artikler, som handlede om de fysiske forandringer efter GBP, samt om depression før og efter operationen. Desuden blev der fundet et 9

11 kandidatspeciale i sygepleje fra år 2009, om livet efter GBP (5), som bl.a. har været inspiration til interviewguiden. Der blev fundet tre artikler, der handlede om livet efter GBP, som i en vis grad kunne bidrage til besvarelse af problemformuleringen. De anvendte tekster er alle udgivet indenfor de sidste ti år. Det er: (I) Living with Bariatric Surgery: Totally Different but Still Evolving (6), (II) The Lived Experience of Individuals following Roux-en-Y Gastric Bypass Surgery: A Phenomenological Study (7). og (III) Transformation: The Life-Changing Experience of Women Who Undergo a Surgical Weight Loss Intervention (8). Det drejer sig i alle tre tilfælde om kvalitative studier om livet efter GBP og de er alle tre fra USA. Tekst (I) er et lille studie, med kun én informant. Der bliver identificeret to temaer, det ene vedrørende stigmatisering før og efter GBP og det andet om at informanten føler sig meget ændret, men stadig i udvikling. Konklusionen er at GBP ikke er en ultimativ løsning på den overvægtiges problemer, men ophavet på et nyt kapitel i personens liv. Tekst (II) er et fænomenologisk studie med 14 kvindelige informanter. Det konkluderes at kvinderne alle oplever GBP som en life-changing oplevelse. De er tilfredse med sin beslutning om at få GBP, men de giver udtryk for at der mangler mere psykosocial støtte i de første måneder eller år efter operationen. Tekst (III) er et fænomenologisk studie med 12 informanter af begge køn. Der blev identificeret fire temaer; operation som nyt håb, at finde balancen, at fylde tomrummet, og selvbilledets transformation. Flere informanter beskriver at de erstatter overforbrug af mad med overforbrug af alkohol, tøj, sko etc. Litteraturstudiet blev udført med en hermeneutisk tilgang. Projektets forståelseshorisont er om mestring af livet efter GBP, men de tre teksters fokus er mere generel ift. livet efter GBP. Vi fortolker ud fra vores forforståelse om mestring, at det informanterne fortæller, om at de skal igennem en sorgproces fordi de ikke kan spise på samme måde som før, bl.a. betyder at de har mistet den mestringsstrategi, de tidligere i høj grad har anvendt. Én informant beskriver at han har mistet sin primære mestringsstrategi og dette har betydet at han har skulle adoptere nye måder at mestre på. Andre beskriver at de er begyndt at misbruge 10

12 alkohol eller stoffer, at de har mistet kontrol over deres økonomi, eller er begyndt at "overforbruge" tatoveringer, efter at de har fået GBP (7). Dette tolker vi også som, at de har adopteret nye, måske ikke altid hensigtsmæssige, mestringsstrategier. 2.5 Etik (Solveig) Ifølge Sygeplejeetiske retningslinjer har sygeplejersker pligt til at udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. De skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg, samt respektere patientens valg og arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet, samt værne om fortrolige oplysninger om patienten (9). Ligeledes har forsøgspersoner ifølge Helsinki-deklarationen visse rettigheder som skal overholdes (10). Enhver interaktion mellem mennesker indeholder etiske overvejelser. Ifølge filosof og teolog K.E. Løgstrup (Løgstrup) ligger der, i det at et menneske udleverer sig selv for et andet menneske, en etisk fordring om at gøre det bedste for det menneske som viser sin sårbarhed (11). Dette gør sig i høj grad gældende indenfor sygeplejen, hvor der i udtalt grad opstår en magtrelation mellem sygeplejerske og patient. Dette er også sandt om relationen mellem forsker og forsøgsperson, eller som i en interviewundersøgelse som denne, mellem intervieweren og informanten. Kari Martinsen (Martinsen) har ladet sig inspirere af Løgstrup i sine teorier om sygeplejen, idet hun ser omsorg som en moralsk udfordring (12, s ). Sygeplejersken skal gøre sig patientens tillid fortjent. Martinsen anvender Løgstrups suveræne livsytringer som grundlag for sygeplejefagligt virke. De bygger, ifølge Løgstrup, på den gyldne regel: "Alt, hvad du vil, at andre skal gøre mod dig, skal du gøre mod dem." Livsytringerne opstår i relationer. I relationen ligger en fordring om, at vi sætter os i den andens sted og forsøger at forestille os, hvordan vi ville ønske, at der blev handlet mod os (12, s. 148). Dette danner grundlag for det sygeplejefaglige skøn. Sygeplejersken skal ikke kun sætte sig i patientens sted, men i kraft af sin faglige viden være i stand til at vurdere, hvad der er til patientens bedste og handle på det. Selv om et bachelorprojekt er en form for forskning, ser vi os i højere grad som sygeplejersker, end som forskere. Derfor er det nærliggende at søge vores etiske 11

13 overvejelser inden for sygeplejens rammer. Sygeplejersker skal kunne tolke menneskers behov i mange forskellige sammenhænge, i alle faser af deres liv. Vi har samme tavshedspligt som forskere, og samme pligt til; at gøre os tilliden værdig (12, s ). De konkrete forholdsregler, der blev taget i forbindelse med interviewene bliver nærmere beskrevet under afsnittet: Overvejelser ift. etiske, juridiske og praktiske forhold ved selve interviewet. 2.6 Dataindsamling (Maja) I det følgende afsnit redegøres der for den anvendte metode til indsamling af data. Dette er gjort for at sikre opgaven en høj reliabilitet og validitet (13, s ) Dataindsamlingsmetode (Maja) Kvalitative interviewundersøgelser kan med fordel anvendes til at undersøge den valgte problemstilling, da det giver en dybdegående information. Da denne undersøgelse tager udgangspunkt i det patientologiske perspektiv, er det vigtigt at anvende en metode, der giver de bedste muligheder for, at patienterne selv kan beskrive sin subjektive oplevelse. Dette medtænkes ved valget af interviewform. Den semistrukturerede interviewguide giver intervieweren mulighed for at stille uddybende spørgsmål efter behov (bilag 3). Samtidig giver det informanterne en vis frihed til selv at bringe emner op, som intervieweren ikke har tænkt på. Interviewguiden fungerer, som et redskab for intervieweren til at holde fokus på problemstillingen og sikrer, at alle spørgsmål og temaer berøres (14, s ). Målet med undersøgelsen er, at komme nærmere på hvordan patienterne opfatter sig selv, hvad der har været svært, og hvordan denne patientgruppe kan støttes ift. den ændrede livssituation efter en GBP. Ud fra dette vurderedes det, at en datastyret analyse var at foretrække frem for en teoristyret. Indsamling af data blev foretaget via interview. Ved datastyret tilgang forstås det, at informanternes ord gøres til genstand for kategorier og temaer. Data bestemmer altså, hvilken teori der skal anvendes til at analysere problemformuleringen (14, s. 175). 12

14 2.6.2 Udvælgelse af informanter (Solveig) Informanterne er fundet gennem det sociale netværk Facebook. Dette gjorde, at folk selv kunne henvende sig, hvis de havde lyst til at stille op. Omvendt var vi opmærksomme på, at ved anvendelsen af Facebook, var der risiko for, at kun folk med gode erfaringer ville kontakte os. Der blev taget kontakt til patientforeninger med henblik på at få informanter til interviews, men uden held. Der skulle bruges minimum to informanter og en informant til pilotinterview. Følgende kriterier skulle opfyldes: At de havde gennemgået en GBP, at de var kvinder og at de selv havde henvendt sig. Ifølge Steinar Kvale (Kvale) er det vigtigt ikke at undersøge for mange variabler i et kvalitativt studie (15, s ). Derfor har vi valgt kun at interviewe kvinder, for at undgå at analysen kommer til at fokusere på forskellen mellem køn. Efter henvendelse til os, blev informanterne kontaktet og aftaler blev indgået om tid og sted, samt kort information om interviewets fokus, for at informanten kunne reflektere over emnet. På grund af opgavens omfang, og fordi det var svært at rekruttere deltagere, er der kun udvalgt to informanter. Ifølge Kvale er det umuligt på forhånd at sige, hvor mange informanter et studie skal inkludere, for at sikre højest mulig reliabilitet og validitet (15, s ). Vi mener dog, at vores studie godt kan belyse problemstillingen, trods det begrænsede antal informanter Overvejelser ift. etiske, juridiske og praktiske forhold ved selve interviewet (Maja) For at overholde de etiske og juridiske retningslinjer, skulle informanten give et skriftligt informeret samtykke. Det anvendte er inspireret af Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (16). Informanterne blev informeret om projektets formål og deres rettigheder, dette fremgik også skriftligt før interviewet gik i gang. Informanterne fik tid til at gennemlæse samtykkeerklæringen og skrev under før interviewet begyndte (17, s ). Stedet, hvor selve interviewet skulle foregår, lod vi være op til informanten. Pilotinterviewet samt interview med informant A foregik i eget hjem. Interviewet med informant B foregik i et grupperum på skolen. Der blev afsat min. til 13

15 selve interviewet. Briefing og debriefing var uden for denne tidsramme. Briefingen indebar information om formålet, information om informeret samtykke og om hvad ipaden (der optager interviewet) skulle bruges til (18, s ). Ved begge interviews var alle gruppemedlemmer tilstede. Informanterne blev informeret om rollefordelingen mellem os. Det at der sidder tre personer over for en informant, kan virke voldsomt, derfor var det vigtigt for os, at få fortalt informanten, om hvilke roller vi hver især havde, under interviewet. Det var fordelt således, at to kunne have fokus på informanten og stille spørgsmål, mens den tredje havde fokus på det tekniske ift. optagelsen og sikrede sig, at samtlige spørgsmål blev stillet, ved at vinge af når spørgsmålet var blevet besvaret Overvejelser ift. at være interviewer (Solveig) Som interviewer er det vigtigt at have en bred viden om emnet, der skal undersøges. Denne forhåndsviden, har vi fået gennem søgeprocessen, ved at læse bøger, artikler og internetsider og set dokumentarer. Ifølge Stinne Glasdam (Glasdam) er det vigtigt at have så meget forhåndsviden om emnet som muligt. Glasdam mener, at man bør kende dem man interviewer, for bedre at kunne forstå dem. Ifølge Kvale kan forståelsen for interviewepersonen dog også opstå i interviewesituationen, hvis intervieweren forholder sig bevidst naiv (19, s ). I denne undersøgelse har vi bevidst valgt informanter, vi ikke kendte, da vi følte at det ville være nemmere at stille personlige og intime spørgsmål. Som kompensation for dette har vi forsøgt så vidt muligt, at gøre os tilliden værdig, ved at forholde os åbent, nysgerrigt og forudsætningsløst. Kvale skriver, at der ikke er konkrete teknikker til, hvordan man laver et interview, men at det er bygget på skøn og erfaring frem for metoderegler (19, s ). Da ingen af os er erfarne interviewere og kun to i gruppen har tidligere erfaring fra interviewstudier, har vi valgt at udføre et pilotinterview. Dette gav mulighed for at afprøve interviewguiden, hvilket er vigtigt for at sikre sig, at man via sine spørgsmål, kan få svar på den valgte problemstilling (19, s ). 2.7 Databearbejdning (Maja) I den kvalitative databearbejdning, arbejdes der med den primære- og den sekundære databearbejdnings metode. I primær arbejdes der med den indsamlede 14

16 data, ved at transskribere og gennemgå de transskriberede interviews på en struktureret måde. I den sekundære databearbejdning beskrives, hvilke teorier eller teoretikere data ligger op til, og hvordan data analyseres og fortolkes (14) Bearbejdning af pilotinterview (Maja) Pilotinterviewet gav øvelse i at interviewe og vi blev opmærksomme på, at vi i en vis grad havde forventet bestemte svar, som ikke var i overensstemmelse med informantens oplevelser. Søgeprocessen havde påvirket vores forforståelse, idet mange af artiklerne havde fokus på det svære forløb. Efter pilotinterviewet blev spørgsmålene gjort mere neutrale og udforskende, og der blev i højere grad gjort plads til, at informanterne selv fortalte om deres oplevelser. I pilotinterviewet havde det været svært at holde tidsrammen, så til de endelige interview, fik vi gjort det mere klart, hvilken rolle vi hver især havde Transskribering og kodning (Pernille) Den indsamlede data gennemlyttes og transskriberes. Ifølge Kvale er det at transskribere en fortolkningsproces. Ved transskription omformes interviewet fra det mundtlige til et skriftligt produkt. Der findes ikke nogen egentlige transskriptionsregler, men der findes standardvalg, der skal foretages og det er op til forfatteren at bestemme, hvor meget fra interviewet, der skal med i transskriptionen (20, s ). De to interviews, blev delt ud, således at alle transskriberede lige mange minutter. Før transskriberingen, blev der lavet nogle fælles regler, således at det blev let læseligt og anonymt. (bilag4). Efter transskriptionen (bilag 5 og 6), blev data gennemgået med henblik på, at finde ligheder og forskelle i informanternes udtalelser, samt identificere de udsagn, der belyste problemstillingen. Redigeringen er en datastyret analysemetode, som blev anvendt til at finde frem til data, som er styrende for fortolkningen (14, s ). Desuden blev elementer fra Grounded Theory s kodningssystem anvendt (14, s ). Et skema blev udarbejdet, som en struktureret måde at få de mest meningsfulde elementer frem. I den første kolonne blev relevante fænomener fra interviewet skrevet. I den næste kolonne blev umiddelbare tanker om fænomenerne beskrevet (bilag7). Dernæst blev det undersøgt hvilke egenskaber og dimensioner 15

17 fænomenerne havde og et nyt skema blev udarbejdet, ud fra de fremkomne kategorier (Bilag 8). Dermed kunne der ses et mønster mellem de beskrevne fænomener, som blev samlet henholdsvis fra informant A og B. Herefter blev der udvalgt tre centrale kategorier, som så blev analyseret (14, s ) Metode til analyse (Maja) Med analysen vil vi udfolde de begreber og kategorier, der har vist sig i datamaterialet. Der tages udgangspunkt i den holistiske tilgang, hvor hele patientens livssituation inddrages og ikke kun enkelte dele (21, s ). Tre kategorier vælges ud fra bilag 8, som via teori kan hjælpe med at besvare opgavens problemstilling. Disse kategorier er overvægtens betydning, den nye krop og ændrede mestringsstrategier. Analysen er inddelt i tre afsnit, et for hver af de udvalgte teorier. Samtlige tre afsnit bliver indledt med en beskrivelse af teorien. Dorothea Orems (Orem) egenomsorgsteori bliver inddraget for at få en basis sygeplejefaglig vinkel på opgaven. Dernæst anvendes Bob Price s (Price) teori om body image til at forstå overvægtens betydning og den nye krop. I dette afsnit inddrages yderligere Maurice Merleau-Ponty (Merleau-Ponty) til at forklare erfaringens betydning, ift. hvordan informanterne håndterer den nye krop. Til sidst inddrages Aaron Antonovsky (Antonovsky) til at belyse overvægtens betydning og ændrede mestringsstrategier. Som en del af det sidstnævnte analyseres stressfaktorer, modstandsressourcer og modstandsunderskud og stressende livsbegivenheder. En del af OAS er stressfaktorer og livsbegivenheder, derfor begynder analysen i denne del, med disse to begreber, inden kategorierne den nye krop og ændrede mestringsstrategier analyseres. 3. Analyse (Pernille) I følgende afsnit bliver de tre temaer analyseret ud fra de udvalgte teorier. Afsnittet inddeles i tre underafsnit, hvor der i hvert afsnit analyseres med udgangspunkt i de enkelte teorier. Inden gives der en kort præsentation af de to informanter. 16

18 3.1 Præsentation af informanter (Pernille) Informant A er en kvinde midt i trediverne. Hun er gift og har to børn. Hun har tidligere arbejdet i detailhandel, men er nu advokatsekretær. Hun fik en GBP for ca. fem år siden og har tabt sig over 60 kg. Informant B er en kvinde midt i tyverne og er studerende på en videregående uddannelse. Hun blev GBP opereret for ca. to år siden og har tabt sig 50 kg. 3.2 Basal sygepleje (Maja) I dette afsnit argumenteres der for at personer, der har fået en GBP, kan have behov for sygeplejerskens støtte ift. de forandringer, der følger med. Dette gøres ved brug af Orems teori om egenomsorg. Orem har udviklet en sygeplejeteori om varetagelse af menneskers egenomsorgsbehov. Hendes menneskesyn tager udgangspunkt i, at alle mennesker dybest set ønsker at være selvhjulpne. Ifølge Orem oplever alle dog på et eller andet tidspunkt i sit liv et behov for hjælp til at opretholde sine egenomsorgskrav. Dette er både i forbindelse med forskellige udviklingsstadier i livet, men også i forbindelse med sygdom og lidelse. Denne teori er både en udviklings- og behovsteori. Udviklingsteorien bygger på udvikling og forandring ift. menneskets fysiske, psykiske, sociale, åndelige og moralske forandringer gennem hele livet. En del af udviklingsteorien er terapeutiske egenomsorgskrav, hvilket indebærer, at handlinger er nødvendige for at fremme patientens normalfunktion, udvikling, sundhed og velvære (22, s ). Behovsteorien bygger på almenmenneskelige - og grundlæggende behov, ved at opretholde normal menneskelig funktion, sundhed og velvære Data fra de to interviews peger på, at de udviklingsrelaterede ændringer der sker, både er positive og negative. Efter en GBP sker der store forandringer med kroppen, den måde man agerer på i sine omgivelser og den måde, hvorpå man tænker om sig selv. Man ændres altså både fysisk, psykisk og socialt. Da den ene informant bliver spurgt ind til, hvad det har betydet for hende, at få en GBP, udtaler hun: Alt. Glad, udadvendt, snakkesaglig. Den jeg gerne vil være, den jeg altid gerne har ville være. Det har kostet nogle venskaber, det har kostet rigtig mange venskaber. Det har kostet mange diskussioner 17

19 mellem mand og kone, fordi lige pludselig får jeg opmærksomhed på en anden måde (Informant A). Her ses der et eksempel på, hvordan ændringerne har påvirket informantens evne til at møde egenomsorgsbehov relateret til at fremme normalitet. Der ses positive ændringer i form af, at hun bliver glad og udadvendt, men der er også ændringer, der kan være svære at håndtere, hvor hun kan have behov for støtte. Ifølge Orem er et af de otte universelle egenomsorgsbehov at fremme normalitet, hvilket bl.a. indebærer evnen til at opretholde ens personlige identitet og et positivt selvbillede (22). Sygeplejerskens overordnede mål er at fremme menneskets normalfunktion, udvikling, sundhed og velvære (22, s. 41). Som sygeplejerske har man en holistisk tilgang til patienten (21, s ). Ud fra informanternes udtalelser og Orems teori kan det tolkes, at der er et misforhold mellem egenomsorgskravene og deres evne til at handle i overensstemmelse med kravene (22, s. 42). Informant A oplever problemer med at integrere et nyt selvbillede: [ ] jeg kan stadigvæk godt se mig som tyk (Informant A). Det, at informant A stadigvæk ser sig selv som tyk, kan være tegn på, at hun oplever en ubalance ift. sit selvbillede. Eksempler på dette ses også i andre undersøgelser om GBP-opererede patienters oplevelser, f.eks. i artiklen Lived Experience Following Roux-en-Y-Gastric Bypass Surgery: A Phenomenological Study, hvor en af informanterne siger: I used to tell my husband, I m nothing but a big fat lady masquerading in tiny dresses. (7, s. 62). En anden informant fra samme studie fortæller, at hun følte sig som en tyk pige i en tynd piges krop og en tredje siger, at hun stadig ser sig som tyk (7, s. 62). Informant B har haft nemmere ved at integrere et nyt selvbillede, men giver udtryk for, at hun stadig døjer med nogle af de problemer, der har været årsag til hendes overvægt. Hun fortæller, at det nok har været slik der har været årsagen til hendes overvægt. I dag døjer jeg med præcis de samme problemer med slik. Hun giver udtryk for, at det eneste der står i vejen for at hun bliver tyk igen er, at hun nu har en fysisk barriere. GBP har ikke ændret på, at hun har en ustyrlig trang til søde sager. Hun giver udtryk for, at hun, bl.a. på sine højskoleophold, har fået en viden og forståelse om sunde vaner. Informant B har viden og forståelse, men i og med at hun stadig kæmper med overforbrug af søde sager, har hun ikke evnen til at opretholde de sunde vaner. Der er derfor fare for, at velvære for dem begge 18

20 vil blive truet, og derfor skal deres identitet og selvbillede støttes (22, s ). Når sygeplejersken har identificeret, om der er overensstemmelse mellem egenomsorgskapacitet og terapeutiske egenomsorgskrav, vurderes det, hvilket sygeplejesystem der skal anvendes (22, s. 49). Egenomsorgssvigt afgør, hvilket system der skal vælges. Orem opstiller tre sygeplejesystemer (22, s ). Ift. informanterne er det støttende og undervisende system aktuelt, da det vurderes, at informanterne har ressourcerne til at varetage disse behov, men har behov for støtte og vejledning. Ifølge Orem skal sygeplejersken vurdere, om patienten har forståelse og viden for sin egenomsorg og, om de har evne til at vurdere, bedømme og beslutte hvordan grundlæggende behov bør varetages, samt om de har evne til at iværksætte og gennemføre målrettede handlinger, for at varetage egenomsorg (22, s ). Vi vurderer, at informanterne har haft behov for støtte og vejledning ift. to af Orems otte universelle egenomsorgsbehov: At modvirke fare, som truer liv, funktion og velvære og at fremme normalitet (22, s. 42). Det er tydeligt, at begge informanter kunne have haft gavn af mere støtte efter operationen ift. de kropslige forandringer, men i lige så høj grad ift. de følelsesmæssige og sociale ændringer det har medført. 3.3 Analyse af body image (Pernille) I følgende afsnit gøres der brug af Price s teori om body image til at analysere temaerne overvægtens betydning, hvor der fokuseres på informanternes forhold til deres kroppe før GBP, og den nye krop, hvor fokus er på hvordan de håndterer forandringerne Overvægtens betydning (Pernille) Et af de bærende temaer der blev fundet i interviewene, var hvilken betydning overvægten havde for informanternes liv, inden de fik en GBP. Da denne opgaves fokus primært er livet efter GBP, inddrages dette tema hovedsageligt som en måde at komme tættere på at forstå informanterne. Emnet kom informanterne hurtigt selv ind på. Dermed formodes det, at det har en stor betydning for dem. De opstiller en før-og-efter historie omkring dette emne. Dette ses også i tidligere undersøgelser, hvor det bliver fremhævet, at informanterne identificerer GBP som 19

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

- Involverer hele familien

- Involverer hele familien - Involverer hele familien 1/1 2008 Holbæk Sygehus børneamb. Geografisk placeret på 3 sygehuse Efteråret 2011 Ringsted og Holbæk sygehus laborant sygeplejerske psykolog diætist sekretær socialrådgiver

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke. Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke.

Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke. Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke. Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke. Motivation og relation vejen til varigt vægttab Sund kost og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression

Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber

KostCoach dag 2. Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber KostCoach dag 2 Den motiverende samtale (coaching) Kostråd vs coaching Om at føre en konstruktiv dialog med sin kunde Praktiske redskaber Praktiske Øvelser Øvelser i par og gruppe Øvelser ud fra registrering

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere