Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø"

Transkript

1 Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø

2 Kilde til forsiden:

3 Forord Denne rapport er udarbejdet på 8. semester Geografi ved Aalborg Universitet. Rapporten er lavet i fællesskab mellem to studerende fra overbygningen Erhvervsgeografi, Jannik McTigue og Ulrik Kirkegaard Pedersen, samt en studerende fra overbygningen Integrativ Geografi, Nina Nørgaard Pedersen. Rapporten skal derfor anskues ud fra to forskellige semestertemaer. Disse er henholdsvis Udvikling og iværksættelse i det geografiske rum samt Planlægning og udvikling i den komplekse lokalitet, og med rapportens fokus på Erhvervsudvikling i lokal samfundsperspektiv Vedvarende Energi på Samsø, skønnes det fra projektgruppens side, at begge temaer er opfyldt efter bedste formåen. Dette begrundes ud fra Erhvervsgeografis semestertema, idet fokus for rapporten er erhvervsudvikling, hvorunder entrepreneurskab og iværksættelse gennemgås. I rapporten er der taget udgangspunkt i et casestudie, Samsø, hvilket afgrænser det, for rapporten, geografiske rum. Vedrørende semestertemaet for Integrativ Geografi er Samsø rapportens komplekse lokalitet, hvorfor der under problemstillingen forsøges at inddrage specifikke aspekter, der har til formål at belyse og beskrive Samsøs situation. Ydermere er planlægning og udvikling af vedvarende energi på øen inddraget, for slutteligt at kunne vurdere hvorvidt indførslen af vedvarende energi har bidraget til lokal udvikling på Samsø, som er rapportens overordnede problemstilling. Til undersøgelsen af ovennævnte problemstilling er der indsamlet empiri af kvantitativ og kvalitativ art, herunder interviews, der fandt sted på Samsø, hvor Mette Løkke, Samsø Udviklingskontor, Frank Mundt, Samsø Energiakademi og Ole Hemmingsen, Brdr. Stjerne var imødekommende og engagerede i forbindelse med afholdelse af interview, hvilket vi er meget taknemmelige for. Endvidere vil projektgruppen gerne takke vores vejleder på semestret lektor Søren Kerndrup for et godt, konstruktivt og behageligt samarbejde i forbindelse med vejledningen i udarbejdelsen af rapporten. Aalborg Universitet, Ulrik Kirkegaard Pedersen Jannik McTique Nina Nørgaard Pedersen Side 1 af 87

4 1 INDLEDNING 4 2 METODE METODISK TILGANG OPBYGNING AF RAPPORTEN CASESTUDIET EMPIRI LITTERATUR INTERVIEWS 8 3 SAMSØ BAGGRUND OG UDVIKLING DEFINITION AF EN Ø SAMSØ EN INTRODUKTION I ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV INDBYGGERNE PÅ SAMSØ ARBEJDSPLADSER PÅ SAMSØ INFRASTRUKTUR OG MOBILITET I FORHOLD TIL SAMSØ ERHVERVSSTRUKTUREN LANDBRUGET PÅ SAMSØ TURISMEN PÅ SAMSØ OPSUMMERING - PROBLEMSTILLING I FORHOLD TIL UDVIKLING 19 4 PROBLEMFORMULERING 21 5 TEORI LOKAL OG REGIONAL UDVIKLING EN OVERORDNET INTRODUKTION LOKAL OG REGIONAL UDVIKLING I ET Ø PERSPEKTIV DE INTERNE RESSOURCER TIL LOKAL UDVIKLING VIRKSOMHEDSTYPER GOVERNANCE OG INSTITUTIONER HUMAN OG SOCIAL KAPITAL KRITIK OPSAMLING FOKUSOMRÅDERNE INDEN FOR DEN INTERNE LOKALE UDVIKLING ENTREPRENEURSKAB FORSKELLIGE FORMER FOR ENTREPRENEURSKAB ENTREPRENEURENS OMGIVELSER ENTREPRENEURTYPER FOKUS FOR ENTREPRENEURER, SAMFUND, KULTUR, BÆREDYGTIG UDVIKLING OG ØKONOMI MULIGHEDER OPSAMLING INNOVATION HVAD ER INNOVATION? TYPER AF INNOVATION 39 Side 2 af 87

5 5.4.3 INFORMATION NETVÆRK NETVÆRKS GRÆNSER OG CENTRALE KOMPONENTER NETVÆRKS DIMENSIONER OG BETYDNINGEN AF DISSE 46 6 NETVÆRK I VE-Ø PROJEKTET PÅ SAMSØ NETVÆRKSOPBYGNING VED ANSØGNING TIL VE-Ø PROJEKTET NETVÆRK I VE-SEKTOREN PÅ SAMSØ NETVÆRKET I OMSTILLINGEN TIL VE I VARMESEKTOREN DE FIRE FJERNVARMEVÆRK PÅ SAMSØ INDIVIDUELLE ANLÆG VARMESEKTORENS NETVÆRKSMODEL OG DE CENTRALE AKTØRER DIMENSIONERNE I NETVÆRKET OG BETYDNINGEN AF DISSE NETVÆRKET I OMSTILLINGEN TIL VE I EL-SEKTOREN VINDMØLLER PÅ LAND HAVVINDMØLLER ELEKTRICITET FRA INDIVIDUELLE ANLÆG SOLCELLEANLÆG OG HUSSTANDSMØLLER ENERGIBESPARELSER NETVÆRKSKORTET OG CENTRALE AKTØRER DIMENSIONERNE I NETVÆRKET OG BETYDNINGEN AF DISSE AFRUNDING 66 7 KVANTITATIV OG KVALITATIV UDVIKLING PÅ SAMSØ VED VE-Ø PROJEKTET DEN KVANTITATIVE UDVIKLING ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER OG ERHVERVSSTRUKTUREN VIRKSOMHEDER OG ØKONOMI AFRUNDING DEN KVALITATIVE UDVIKLING INSTITUTIONER I KVALITATIVT PERSPEKTIV DEN HUMANE OG SOCIALE KAPITAL MULIGHEDER FOR ENTREPRENEURERNE DEN KVALITATIVE EFFEKT FOR VIRKSOMHEDER DET SAMSKE LOKALSAMFUND OG KVALITETEN AF VE-Ø PROJEKTET AFRUNDING 75 8 DISKUSSION 77 9 KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDELISTE 83 Side 3 af 87

6 1 Indledning Danmarks vedvarende energi-ø. Sådan markedsfører og brander Samsø sig selv som værende. Øen er på 10 år blevet selvforsynende med vedvarende energi (VE), og omlægningen til denne tilvejebringer endvidere en overskudsproduktion, hvorved Samsø er mere end selvforsynende med vedvarende energi. Dette har skabt positiv opmærksomhed omkring øen, givet den et brand og medvirket til at frembringe et andet fokus på Samsø end blot, som værende endnu en mellemstor ø eller yderområde i problemer. Det implementerede vedvarende energi ø projekt (VE-Ø projekt), rammer direkte ned i en international kontekst omkring den globale opvarmning og såkaldt grøn vækst, hvorfor Samsø særligt udenfor Danmarks grænser har opnået interesse. Dette eksempelvis fra flere internationalt mindre øer og ø-grupper, der i takt med den stigende globale opvarmning frygter for deres eksistens. I Danmark er projektet dog også ved at vinde større kendskab og bidrage til en anden opfattelse af øen. VE-Ø projektet var et resultat af en udskrevet konkurrence fra statens side, fra Energiministeriet, i henhold til målsætningen for en VE-forsyningsgrad i 2030 på 35 %. Implementeringen og indførslen af VE-Ø projektet skal dog ikke kun ses ud fra et klimamæssigt perspektiv. Projektet har ligeledes været væsentligt inden for Samsø lokale udvikling, og bestræbelserne på at vende en negativ udviklingsspiral, præget af problemstillinger såsom fald i antallet af arbejdspladser og i befolkningen generelt, en skæv demografi, svagere økonomisk position samt mindre liv og deraf for flere mennesker dårligere sociale muligheder. VE-Ø projektet har haft stor betydning i forhold til at skabe nye og anderledes initiativer på øen. Inden for dette svært definerbare begreb vedrørende udvikling, har det lokale og regionale fokus over de seneste årtier gennemgået en forandring i forhold til, hvordan den optimale tilgang til denne skal anskues. Dette koncept omhandler ikke længere en central topstyring, hvorfra der allokeres ressourcer eller søges at optimere kompetencerne i forhold til at agere ud fra neoklassiske tankegange, men der fokuseres i stedet på de interne ressourcer. Disse lokale kapabiliteter, kompetencer og kapaciteter søges opgraderet, hvorved de lokale ressourcer forstærkes institutionelt, organisatorisk og socialt, så ikke kun enkelte virksomheder, men hele lokaliteter kan opnå en kvalitativ udvikling. I denne proces vurderes lokalt entrepreneurskab, innovation og dannelsen af netværk som værende essentiel. Det er på baggrund af denne dimension inden for udviklingsteorien, at Samsø lokale udvikling i forbindelse med indførslen af det meget aktuelle VE-Ø projekt søges vurderet og analyseret. Derved rettes fokus på, hvordan dette succesrige projekt, set fra et energimæssigt perspektiv, har formået at bidrage til den lokale socioøkonomiske udvikling og muligheder for fremtiden. Side 4 af 87

7 2 Metode Dette kapitel belyser rapportens struktur, metoder og afgrænsninger igennem overvejelser og begrundelser vedrørende disse. Kapitlet indledes med en mere uddybende beskrivelse af rapportens struktur og emnefelt, samt hvilke afgrænsninger der er foretaget indenfor dette. Det andet afsnit i kapitlet fokuserer på de videnskabelige overvejelser der er foretaget i forbindelse med projektet, hvorefter det tredje vil præsentere baggrunden for den valgte metode til anvendelse i besvarelsen af den endelige problemformulering, som er casestudiet. I kapitlets fjerde og sidste afsnit præsenteres og kritiseres den i rapporten anvendte empiri. 2.1 Metodisk tilgang opbygning af rapporten Rapporten vil beskæftige sig med problemstillingen og udfordringerne inden for lokal og regional udvikling på Samsø i relation til øens projekt som vedvarende energi-ø, ud fra en todelt analyse. Denne vil udarbejdes efter først i rapporten at have præsenteret en overordnet problemstilling i relation til rapportens specifikke geografiske undersøgelsesområde, der vil danne grundlag for en case, som analysen derfor vil være opbygget omkring. Problemstillingen vil derfor være en forklarende og fortolkende del, så den kan danne grundlag for udarbejdelsen af en specifik problemformulering. I denne første del søges konkret at opnå en forståelse af udviklingsprocesserne som Samsø har gennemgået, og fokus vil være på socioøkonomiske aspekter af den lokale udvikling, samt konsekvenserne af de ændringer disse har gennemgået. Endvidere vil inden selve analysen, i kapitlet hvor problemformuleringen præsenteres, ligeledes redegøres for det specifikke projekt omkring vedvarende energi, og derved kontekst, som den lokale udvikling søges undersøgt ud fra. Efter at have præsenteret problemstillingen og den konkrete problemformulering, vil den teoretiske ramme der skal danne baggrund for selve analysen præsenteres. Først introduceres overordnet den lokale og regionale udviklingsteori, hvorefter der uddybende redegøres for den valgte tilgang og tankegangs centrale koncepter og begreber. Herefter udarbejdes rapportens analyse igennem det førnævnte casestudie i hoveddelen. Todelingen af analysen er ikke ensbetydende med en stringent opdeling, men skal først analyserer de specifikke netværk der er opstået i forbindelse med indførslen af projektet og derefter søge at vurdere og analysere omfanget af udviklings skabende aktiviteter i forbindelse med dets gennemførelse. Den første del søges gjort igennem en overordnet analyse af de netværk der er opstået i forbindelse med den strategi der blev fremlagt i Side 5 af 87

8 henhold til at opfylde de opsatte målsætninger. Herefter vil den anden del søge at foretage en analyse af hvorvidt VE-projektet har bidraget til udvikling, blandt andet af de tidligere præsenterede socioøkonomiske forhold på Samsø, ved igennem kvalitative og kvantitative vurderinger at undersøge den overordnede effekt af projektet i relation til lokalitetens udvikling. I forbindelse med studiet af den lokale udvikling på Samsø, er der foretaget forskellige afgrænsning i henhold til undersøgelsesområdet. Dette både af praktiske og generelt mere fokusorienterede årsager. Fokus for rapportens uddannelsesmæssige rammer ligger indenfor det økonomiske og sociokulturelle aspekt, hvorved dette er de mest oplagte undersøgelsesfelter. Om end der grundet kombinationen af to forskellige studieretninger i projektgruppen kan argumenteres for relevansen af ligeledes at inkorporere det naturvidenskabelige objekt, som VE-projektet udgør, er fokus dog til stadighed på den lokale socioøkonomiske udvikling. Aspekter såsom klimaforandringer og miljø i forhold til VE-projektet vil i stedet blive genstand for fokus i perspektiveringen af projektet. Derudover vil der i forhold til netværksanalysen ligeledes være visse afgrænsninger, særligt begrundet i forhold til umiddelbar relevans samt ud fra tid og overskuelighed. 2.2 Casestudiet Rapporten er som nævnt opbygget på en sådan måde, at analysen af problemstillingen udarbejdes på baggrund af et casestudie. Dette er valgt for at give et bedre overblik over konsekvenserne omkring en problemstilling, ved at kunne opnå en dybdegående viden indenfor denne. Dette vil derved give muligheder for en ændring af forholdene i den valgte problemstilling. Denne tilgang er en blandt flere end 25 teoretiske tilgange udviklet angående casestudiet (Van Wynsberghe & Khan, 2007), men er i denne rapport fundet værende den mest relevante tilgang. Casestudiet kritiseres imidlertid på flere områder fra den konventionelle teoretiske tilgang. Disse kritikpunkter er dog genstand for en modkritik, og derigennem et forsvar af casestudiet. Et kritikpunkt er, at generel teoretisk viden er mere værdifuld end konkret kontekstafhængig viden. Modargumentet mod dette er, at den konventionelle tilgang har mangler der betyder, at det i studiet af menneskelige anliggender virker til, at kun konteksafhængig viden forekommer og derfor udelukker empirisk teoretiske udformninger. Ligeledes er den kontekstafhængige viden medvirkende til at forbedre læringsprocessen for studerende (Flyvbjerg, 2004). Derforuden påpeges det, at der ikke kan generaliseres på baggrund af en enkelt case. Mod dette opponeres ud fra at formel generalisering er overvurderet, og at eksemplets magt er undervurderet. Derfor vil et casestudie ofte kunne være centralt i videnskabelig udvikling, enten som supplement eller alternativ til andre metoder. Et casestudie vurderes yderligere kun at være anvendeligt til at opstille hypoteser, og ikke i efterprøvningen af disse. Modargumentet til dette er, at det afhænger af den valgte case, samt hvordan Side 6 af 87

9 denne er udvalgt. Dette vil endvidere også betyde at anvendt på den rigtige måde, vil casestudier ligeledes være anvendelige til at efterprøve hypoteser (Flyvbjerg, 2004). Derudover kritiseres casestudiet for at det indeholder en forudindtagethed, der bevirker at der ofte er en tendens til at et casestudie bliver en bekræftelse af en forudfattet opfattelse, samt at det ofte er besværligt at opsummere og udvikle generelle forslag og teorier på baggrund af et specifikt casestudie (Flyvbjerg, 2004). At et casestudie skulle indebære forudindtagethed, afvises ved at dette i stedet muliggør en indkredsning af den virkelige verden, og derved giver forskere mulighed for at genoverveje deres hypoteser. Dette bakkes op af eksempler på flere forskere, der efter anvendelse af casestudiet i deres arbejde, har ændret holdning og er kommet frem til at deres forudfattede holdninger og synspunkter omkring en problemstilling, viste sig forkerte. Det medgives dog, at casestudier kan være svære at opsummere og generalisere på, og at dette ikke altid er ønskeligt, men at det i høj grad kan være muligt at opsummere og at det kan bidrage til yderligere viden indenfor et område, eksempelvis ved at et korrekt valgt casestudie, jo som nævnt er generaliserbart og kan efterprøve hypoteser (Flyvbjerg, 2004). 2.3 Empiri I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er der anvendt empirisk materiale i form af litteratur, videomateriale samt interviews. Empirien har både kvalitativ og kvantitativ karakter, idet teori og baggrundsviden er søgt suppleret og understøttet igennem statistisk data Litteratur Den anvendte litteratur på både primære og sekundære kilder. Det har dog primært været sekundær litteratur der har været appliceret, idet flere af de teoretiske begreber er udarbejdet og suppleret igennem processer over tid og af flere forskellige bidragsydere. Overordnet kan siges primærkildernes udvikling af forskellige anvendte teorier og modeller, har været udførligt beskrevet i opdaterede sekundære kilder. Den benyttede litterære empiri har været både på bogform, igennem publiceret materiale fra AUB og andre universitets- og lokale biblioteker i Danmark, samt elektroniske kilder i form af artikler lokaliseret via AUBOLINE, GoogleScholar og ScienceDirect. Derudover er der ligeledes anvendt kilder fundet igennem generel søgning på Internettet, og som specifikt omhandlede casestudiet, Samsø. Der har i forbindelse med anvendelsen af empirien løbende været foretaget kildekritik, relaterende til afsenderens faglige kompetencer, forudfattede meninger samt konteksten for materialets udgivelse. Derudover er der i forbindelse med anvendelsen af empirien, søgt at verificere de empiriske oplysninger, studier Side 7 af 87

10 og data igennem så mange pålidelige kilder som muligt. Desuden er igennem arbejdet med casestudiet tilstræbt at anvende så opdaterer empiri som muligt, idet lokaliteten har gennemgået en relativ stor udvikling inden for forholdsvis kort tid, hvorfor litteratur og data relativt hurtigt kan blive forældet eller misvisende i forhold til den aktuelle situation. Dette er dog ikke nødvendigvis opnået i tilstrækkelig grad, idet empiri for caseområdet, på visse områder har været ikke har været tilgængelig i ønsket omfang Interviews I forbindelse med indsamling af empiri til udarbejdelse af rapporten, er ligeledes anvendt interview af, hvad der er vurderet som relevante og betydende aktører, både i henhold til Samsøs overordnede udvikling, samt inden for VE-projektet på øen. Disse interviews skulle både supplere den indsamlede litteratur i forhold til anvendeligt materiale i forbindelse både med Samsøs overordnede udvikling, samt bidrage med ny viden, til den videre analyse af det projekts udviklingsmæssige effekter og perspektiver. Det er derfor primært inden for den sidste del, rapportens analyse, at interviewene er blevet anvendt. De udvalgte informanter var; - Mette Løkke, Leder af Samsø Udviklingskontor. - Frank Mundt, Samsø Energiakademi, Leder Energilejrskolen. - Ole Klejs Hemmingsen, VVS-installatør, Brdr. Stjerne K.S. Samsø VVS og Energi I forhold til interviewet med Frank Mundt fra Samsø Energiakademi, var der oprindeligt planlagt et møde med akademiets leder, Søren Hermansen, der dog desværre var forhindret i at møde. Dette viste sig imidlertid ikke som værende et problem, idet Frank Mundt som ligeledes har stor viden inden for det valgte undersøgelsesområde havde mulighed for i stedet at træde til som informant. Interviewene med Mette Løkke og Frank Mundt har overordnet forholdt sig til Samsø udvikling i forbindelse med projektet omkring vedvarende energi, og Samsø generelle udvikling, hvorimod interviewet med Ole Hemmingsen udover at forholde sig til det overordnede projekt, ligeledes har fokuseret på påvirkninger i forhold til en specifik virksomhed, og derved som en case i casestudiet. Selve interviewene med informanterne har været kvalitative interviews, hvorved det er sagsrettet, specifikt og fokuseret. Det Kvalitative interview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke meningen af de beskrevne fænomener, hvorved materialet skal fortolkes for at skabe meningssammenhænge (Kvale, 1997). De udvalgte interviewpersoner er valgt på baggrund af deres ekspertise inden for de førnævnte områder, og der er i den forbindelse efterstræbt en konkret udvælgelse af informanterne, i henhold til en allerede opnået indsigt i problemfeltet, hvorfor væsentlige aktører med en specifik viden inden for emnet kunne Side 8 af 87

11 udpeges. Interviewene er derfor udarbejdet som ekspertinterview, hvorfor informanternes person ikke er af specifik interesse. Derimod er det den konkrete viden, de er i besiddelse af inden for det undersøgte område, der gør dem interessante i forhold til et interview (Flick, 1999). Til trods for de mange diskussioner omkring objektivitet, og at denne ikke kan forekomme igennem kvalitativ metode, kan der dog siges at være tale om en form for objektivitet i interviewene. Dette er den form der kan refereres til som upartiskhed, hvilket vil sige pålidelig viden (Kvale, 1997). Denne er produceret i forhold til den overordnede udviklingsmæssige situation på Samsø, både før og efter projektet, og igennem flere interviews er brede aspekter af denne derved opnået. Der er dog også subjektive elementer i interviewene, idet informanterne beskriver deres egen livsverden, hvorfor forskellige holdninger i forhold til problematikker og udfordringer ligeledes præsenteres. Den konkrete udformning af interviewene blev åbne semistrukturerede interviews, hvilket kendetegner det kvalitative interview. Disse er karakteriseret ved, at de har en række temaer der skal dækkes, ligesom der også er udarbejdet forslag til spørgsmål, men på samme tid er der åbenhed omkring spørgsmålenes form og rækkefølgen af dem, således at de svar informanten giver kan forfølges, og der kan produceres en ny viden og større indsigt (Kvale, 1997; Flick, 1999). Derfor kunne der inden for enkelte temaer eller forslag til spørgsmål, være en form for uformelt konverserende aspekt over disse, idet spørgsmålene blev stillet på baggrund af svar der gav samtalen en ny kontekst og et anderledes forløb (Tate & Kitchin, 2000). De interviewguides der blev anvendt som baggrund for interviewene anvendt i denne rapport, har været konstrueret ud fra en række forholdsvis detaljerede spørgsmål, hvorunder forskellige temaer derved er søgt inkorporeret. I forbindelse med analysearbejdet forbundet med disse interview, er disse, på linie med den anvendte litteratur, blevet kritisk vurderet. Dette er også i forhold til informanterne en nødvendighed, idet det kvalitative interview indhenter beskrivelser af den interviewedes livsverden, i forhold til fortolkningen af emneområdet. Selvom der er tale om ekspertinterviews, vil der være forskellige synsvinkler og tilgange til det undersøgte. Side 9 af 87

12 3 Samsø baggrund og udvikling Samsø er en af Danmarks cirka 400 navngivne øer, og ligeledes en af de 80 øer der er beboet (Hansen og Rasmussen, 2007). Geografisk er den lokaliseret i Kattegat, i hvad der kan karakteriseres som centrum af Danmark, og administrativt udgør Samsø én kommune, der ikke berørtes direkte af kommunalreformen fra 2007, men som dog medførte at kommunen fra dette tidspunkt blev en del af region Midtjylland, fra tidligere at have været under Århus Amt (Velfærdsministeriet, 2009). Samsøs position som ø, medfører at dens karakteristika og muligheder, er forskellige i forhold til lokaliteter på fastlandet. Derfor rettes fokus i første omgang mod, hvordan en ø overordnet karakteriseres og hvad der kendetegner dens situation. 3.1 Definition af en ø En ø kan ud fra Politikens Nudansk Ordbog defineres som; et landområde som er omgivet af vand fra alle sider, og som ikke er et kontinent. Ligeledes kan en ø karakteriseres ved at være fritliggende, isoleret eller på anden vis afskårne. Selv om en ø derved kendetegnes ved at være afgrænset, vil den dog altid være forbundet med andre landområder på en eller anden måde, hvormed der menes at isoleringen af en ø kan gradbøjes. Eksempler herpå kan være Manhattan og Grønland. Begge øer per definition, men hver især med forskellig grad af isolering fra verden omkring dem. Dette leder frem til tre forskellige variabler, der kan bidrage til beskrivelsen af øens isolation (Clark, 2003); - Størrelsen på øen, - Afstanden til et kontinentalt fastland eller andre større øer, - Styrken til at en ø opretholder kontakt og udveksling med andre områder. Størrelsen på øen kan vurderes som værende væsentlig i forhold til øens isolation, jo mindre en ø, desto større kan isolationen siges at være. Dette er dog kun en hovedregel, som ovennævnte eksempel omkring Manhattan og Grønland demonstrerer, idet dette er en af flere undtagelser (Clark, 2003). Afstanden fra en ø til øvrige landområder, kan siges at udgøre tykkelsen af øens grænser, og derigennem bidrage til beskrivelse af en dens isolation. Dette skal forstå således at afstand ikke nødvendigvis skal opmåles i enten kilometer eller minutter, men i lige så høj grad skal afstand måles på øens infrastruktur, teknologi, og kultur, da disse forhold influerer på graden af isolation og derved relativ afstand til andre lokaliteter (Clark, 2003). Side 10 af 87

13 Endvidere kan isolation betegnes som værende mangel på udveksling og kontakt med den omkringliggende verden. Såfremt øen grundet begrænset størrelse, er nødsaget til at udveksle og holde tæt kontakt med omverdenen, for at få dækket behovet af ellers begrænsede ressourcer, vil styrken til at holde kontakt med andre områder være essentiel (Clark, 2003). 3.2 Samsø en introduktion i et udviklingsperspektiv Samsøs areal er på 114 km 2, eller 11,400 ha (Hansen og Rasmussen 2007,LEADER+, 2001),Danmarks ø, og øens længde er på omtrent 26 km og den har en maksimal bredde på 7 km (Jørgensen et al, 2007). Øens indbyggertal ligger på mennesker (Danmarks Statistik, 2009). I forhold til størrelsen, kan derved ses at Samsø er en mindre ø, om end det dog ikke er en af de mindste øer i Danmark, hvilket helt konkret kan aflæses ved at øen ikke er medlem af Sammenslutningen af danske småøer (LEADER+, 2001). Om end Samsø derved ikke er en af de helt små øer, men på dansk skala kan karakteriseres som værende en mellemstor ø, kan det i henhold til ovennævnte forhold omkring øers isolation i forbindelse med deres størrelse, vurderes at Samsøs isolation ikke er af samme grad som de mindste øer. Dog vil den til stadighed, grundet størrelsen, vil opleve en relativ grad af isolation til trods for en lokalisering relativt tæt på Århus. På figur 3.1 ses Samsø, og øens lokalisering i Danmark. På baggrund af isolationen, kan den ligesom andre øer på samme størrelse eller mindre, betegnes som værende et yderområde med en betydelig grad af isolation (Nørgaard& Ærø, 2005). Side 11 af 87

14 Figur 3.1 Kort over Samsø Kilde: Samsø Turistbureau, Samsø ligger, som illustreret på figur 3.1, ganske centralt i Danmark, med en umiddelbar overskuelig afstand til flere dele af landet, deriblandt flere ressourcestærke lokaliteter, hvorved øens isolering skal ses i sammenhæng med, at transporten til og fra øen foregår med færge. Dette giver en transporttid på henholdsvis cirka 1 time og 15 minutter til Hou i Østjylland og omtrent 1 time og 50 minutter til Kalundborg på Sjælland (Samsøtrafikken, 2009). I forhold til rejsetid til Jylland og Sjælland forlænges transporttiden yderligere idet, at det er påkrævet at en rejsende til og fra Samsø, skal indfinde sig ved færgen minimum 15 minutter inden afgang (Samsø Kommune, 2007; Samsøtrafikken, 2009.). Øen kan derved ud fra den geografiske afstand, og de nuværende transportmæssige muligheder, med en relativ stor tidsmæssig afstand til fastlandet, også på denne baggrund karakteriseres som et yderområde i Danmark, i forhold til øens isolering grundet den relativt store afstand til fastlandet (Nørgaard og Ærø, 2005; Region Midtjylland, 2006). En anden problematik vedrørende infrastrukturen, og derigennem den relative afstand fra Samsø til dens omgivelser, omhandler IT-kommunikation. Der er i dag oprettet bredbåndsforbindelser på øen, men der findes dog endnu områder på øen hvor det ikke er muligt at få oprettet disse (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Dette er yderligere medvirkende til at Samsø som lokalitet oplever en grad af isolation, Side 12 af 87

15 ligesom det endvidere påvirker øens styrke og derigennem muligheder, for at opretholde kontakt med andre lokaliteter (Péronard& Just, 2008). Denne status som relativt isoleret ø, og derved et af landets yderområder medfører betydelige udfordringer for Samsø i et udviklingsperspektiv, angående mulighederne for økonomisk vækst og social velfærd (Clark, 2003; Nørgaard og Ærø, 2005). Dog har denne relative isolation ligeledes positive dimensioner, både i henhold til kvantitative udviklingsmuligheder på Samsø, men ligeledes i forhold til den kvalitative udvikling, og generelt inden for det sociale aspekt af livet på øen. Der er tradition for lokal forankring og samarbejde, hvilket blandt andet har resulteret i andelsforeninger, særligt inden for landbruget, og andet samarbejde inden for forskellige erhverv (LEADER+, 2001; Mundt, 2009), ligesom at der på øen findes over 100 forskellige foreninger og sociale arrangementer, hvilket bidrager til et stort og bredt indbyrdes kendskab til hinanden blandt øens indbyggere (Løkke, 2009; Mundt, 2009). Endvidere er der blandt øens indbyggere en ofte stærk tilknytning til og identitet forbundet med, det at være samsing (Løkke, 2009). Samsø har været præget af den tendens der generelt har karakteriseret udviklingen i Danmarks yderområder, og i henhold til dette projekts fokus vil de kommende afsnit primært fokusere på Samsøs udviklingsmæssige situation i perioden op til indførslen af VE-Ø projektet, og derved hvilke specifikke problemstillinger øen stod over for, og derfor danne baggrund for en analyse og vurdering af konsekvenserne af projektet i relation til øens overordnede udvikling Indbyggerne på Samsø Samsøs indbyggertal bærer præg af tendensen vedrørende antallet af indbyggere på de resterende små og mellemstore øer samt øvrige yderområder i Danmark, nemlig at det er for nedadgående (Nørgaard og Ærø, 2005; Hansen og Rasmussen, 2007). Således er indbyggertallet faldet stødt fra over 7,000 indbyggere i 1945, til i 1998 at ligge på Ændringerne i øens indbyggertal over tid kan ses ud fra figur 3.2. Side 13 af 87

16 Figur 3.2 Samsø indbyggertal fra Kilde: Danmarks Statistik Baggrunden for det faldende befolkningstal i yderområderne er overordnet forbundet med to årsager, for det første at der dør flere end der fødes alene på grund af årgangens størrelse, og for det andet, det mere evidente, at der flytter flere fra end til disse områder (Nørgaard og Ærø, 2005). Det første forhold gør sig også gældende på Samsø, hvor fertiliteten ligeledes er medvirkende årsag til det faldende indbyggertal (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; Samsø Kommune, 2007) Særligt flere unge mennesker opvokset på Samsø vælger at flytte fra øen, og dens tilflyttere har ofte en alder der kan karakteriseres som hørende til blandt de ældre. Dette betyder at der blandt befolkningen på Samsø opstår en aldersforskydning, og at gruppen af ældre indbyggere er markant repræsenteret (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Omfanget af denne aldersforskydning i 1997, kan ses på figur 3.3. Det ses at den relativt lille del af befolkningen mellem år tydeligt illustreres, ligesom det fremgår klart, at befolkningen over 45 år udgør størsteparten af indbyggerne, og særligt store er årgangene med en alder omkring midten af 60 erne. Side 14 af 87

17 Figur 3.3 Befolkningspyramide for Samsø Kilde: Danmarks Statistik Et andet aspekt omkring tilflytningen til Samsø er, at forholdsvis mange af disse, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvorfor der sammenholdt med den relativt store andel af ældre indbyggere på øen, fra kommunens side er udtrykt bekymring i forhold til en nuværende og særligt kommende forsørgerbyrde (Samsø Kommune, 2007) Arbejdspladser på Samsø På Samsø har antallet af arbejdspladser sammenhæng med indbyggerantallet, på den måde at en stigning eller et fald i arbejdspladser ofte afspejles af stigninger eller fald i det samlede befolkningstal, hvilket er karakteristisk for en relativt isoleret lokalitet som Samsø. Øen er præget af en meget lav pendlingsrate, grundet den tidligere nævnte relativt lange transporttid, hvilket gør den uattraktiv som bosted for pendlere. Derfor har beskæftigelsesmulighederne derved stor indflydelse på indbyggertallet, og overordnet er der inden for antallet af arbejdspladser oplevet et betydeligt fald over de seneste år (Jakobsen, 1985; LEADER+, 2001). Særligt op igennem 1980 og begyndelsen af 1990 erne lukkede flere mindre virksomheder på øen, hvilket derved resulterede i færre arbejdspladser (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; Samsø Kommune 2007). Den overordnede strukturelle tendens vedrørende yderområder, besværliggør at vende denne negative udvikling (LEADER+, 2001; Nørgaard & Ærø, 2005). Ledigheden lå i 1997 på 10,2 %, hvilket dog svarede meget godt til gennemsnittet af ledigheden i den ti periode op til 1997 (Danmarks Statistik, 2009), og generelt medførte disse forhold med en relativt høj ledighed og en skæv aldersmæssig fordeling, betydelige Side 15 af 87

18 økonomiske udfordringer for kommunen, der derved økonomisk ikke har noget stort råderum i forhold til forskellige aktiviteter, og på sigt kan opleve større økonomisk pres (LEADER+, 2001). Et af de største enkeltstående tilbageslag i forhold til faldet i antallet af arbejdspladser på Samsø, kom i slutningen af 1990 erne, hvor øens svineslagteri blev lukket. Dette betød at imod 100 direkte arbejdsplader og en relativ stor afledt beskæftigelse forsvandt fra øen, hvorfor dette i høj grad ville kunne være medvirkende til yderligere stagnation i øen udvikling (Jørgensen et al, 2007; Samsø Kommune, 2007; Mundt, 2009). Angående den større fraflytning end tilflytning, øens demografiske sammensætning og muligheder for at tiltrække og opbygge arbejdspladser, er der flere specifikke forhold for Samsø, der har medvirket til at forstærke denne tendens, og yderligere problematisere bestræbelserne på at vende den Infrastruktur og mobilitet i forhold til Samsø Der ses overordnet i det danske samfund en hældning mod, at det lykkes nogle yderområder at vende den negative udviklingsspiral og tiltrække nye beboere, ved at gøre sig attraktive i form af bosted, med muligheder for pendling til og fra et område med flere arbejdspladser, og derigennem vende den negative tendens (Nørgaard og Ærø, 2005). Denne mulighed ligger dog ikke umiddelbart lige for, hvad angår Samsø, der som ø lider under den generelle problemstilling der præger disse i form af transporttid og den deraf følgende stigning i priser i forhold til eksempelvis fragt (Clark, 2003; Baldacchino, 2005). Ligeledes har det heller ikke været muligt at udnytte, at et af de førende vækstcentre i dansk økonomi, Århus, målt i direkte afstand ligger lokaliseret relativt tæt på øen (Samsø Kommune, 2007). Transportformen og tiden til og fra øen, har endvidere også negative konsekvenser for virksomheder lokaliseret på Samsø, i forhold til disses mulighed for at afsætte varer og pleje kunder sammenlignet med virksomheder der ikke er lokaliseret på øen. Dette bliver derved en konkurrencehæmmende faktor grundet prisen på fragt, færgernes begrænsede kapacitet, samt hyppigheden i deres afgange (Baldacchino, 2005; Samsø Kommune, 2007). En anden problematik vedrørende infrastruktur på Samsø omhandler, den førnævnte problematik vedrørende IT-kommunikation, jf. afsnit 3.2. Manglen på fuldt ud dækkende bredbåndsforbindelser er yderligere medvirkende til at mindske Samsøs attraktivitet i forhold til sted for bosættelse, samt i forhold til erhvervsudvikling. Dette er derved ligeledes et område der skal forbedres for øens fremtidige udviklingsmuligheder (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Forholdende omkring transport og deraf manglende mobilitet og pendling til og fra Samsø, betyder uanset forbedringerne indenfor disse forhold, at øens økonomi, i forlængelse af Samsøs relative isolation, er forholdsvis lukket og i et vist omfang vil fortsætte med at være sådan. Derfor vil udviklingen indenfor økono- Side 16 af 87

19 misk vækst og derigennem beskæftigelse og indbyggertal samt det kvalitative aspekt omkring livet på øen, hænge sammen med denne situation (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000) Erhvervsstrukturen Beskæftigelsesmønstret på Samsø har været, og er ligeledes typisk for yderområder og landdistrikter, med en relativ stor del af arbejdsstyrken beskæftiget indenfor landbrug, værksteder og mindre industri (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000). Udover disse erhverv har der på Samsø ligeledes traditionelt været en forholdsvis stor andel beskæftigede indenfor turisme, der hvad angår antal beskæftigede udgør en lige så stor branche som landbruget. Ud fra tabel 3.1 ses erhvervsstrukturen på Samsø fra 1995 (Jørgensen et al, 2007). Tabel 3.1 Erhvervsstrukturen og samlet beskæftigelse på Samsø Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 401 Offentlig administration 80 Social- og sundhedsvæsen 361 Undervisning 140 Fremstillingsvirksomheder 220 Handel, Hotel og Restaurationer 300 Transport, Post og Telekommunikation 180 Tjenesteydelser 100 Bygge og Anlæg 120 Finansiering og forretningsservice 100 Beskæftigede i alt 2002 Kilde: Jørgensen et al, Tabel 3.1 illustrerer at social- og sundhedsvæsenet dog er den sektor der beskæftiger de fleste mennesker på Samsø i midten af 1990 erne, og at den offentlige sektor overordnet spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen på øen (Jørgensen et al, 2007). De dominerende erhverv er udover beskæftigelsen indenfor det offentlige, som nævnt landbrug og turisme, hvilket yderligere understøttes ud fra tabel 3.1. Dette betyder derved at selvom Samsø har gennemgået den generelle strukturudvikling fra primær produktion til serviceerhverv, går denne faseforskydning kun langsomt, og der findes på øen et tomrum indenfor erhvervsstrukturen ved den i sammenligning manglende produktionsindustri (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000). Ydermere er en relativt stor del af beskæftigelsen indenfor hovederhvervene sæsonpræget, hvilket giver udfordringer udenfor højsæsonen (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). De to hovederhverv har dog til stadighed relativ stor betydning for lokalsamfundet på øen, og bidrager på mange måder positivt på flere områder. Side 17 af 87

20 3.2.5 Landbruget på Samsø Landbruget på Samsø fylder bogstavelig talt meget i landskabet, idet ha ud af øens i alt ha anvendes som landbrugsjord, ligesom erhvervet historisk og kulturelt har haft stor betydning for øens økonomi og beskæftigelse (Jakobsen, 1985). Opgøres andelen procentuelt ses at landbruget er øens vigtigste private erhverv, idet 10 % af arbejdsstyrken var beskæftiget inden for dette, ligesom landbruget endvidere havde en betydelig afledt effekt på arbejdspladser inden for andre erhverv på øen, såsom fremstillings- og produktionsvirksomhed (Sørensen& Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001). Sæsonvariationerne inden for landbrugets produktion medfører dog, at der i lavsæsonen er et relativt stort antal mennesker, der flere ufaglærte, der står uden arbejde, mens der i højsæsonen er brug for yderligere arbejdskraft, der dog dækkes af gæstearbejder fra resten af Danmark eller andre EU-stater. Landbrugsproduktionen på Samsø har været kendetegnende ved ikke kun at bestå af traditionelle lavværdiafgrøder, men også at inkludere højværdiafgrøder. Blandt afgrøderne på Samsø, kan nævnes specialiseret produktion af grøntsager og jordbær. Derudover har også forarbejdning af primærproduktion inden for jordbruget været et område hvor Samsø har udviklet en ekspertise (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001, Samsø Kommune, 2007). Derudover er landbruget på Samsø karakteriseret ved, at der løbende er udviklet formaliserede samarbejder mellem lokale og nationale rådgivnings- og videnscentre. Endvidere er der på Samsø tradition for at landbrugets aktører går sammen og udnytter fælles ressourcer til markedsføring og afsætning af produkter igennem afsætningsforeninger, og generelt er det en tradition med et tæt lokalt samarbejde på øen (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007) Turismen på Samsø Turisterne kommer hovedsageligt til Samsø på grund af øens unikke natur og kultur (Jørgensen et al, 2007). Øen har således, indtil VE-Ø projektet blev påbegyndt, primært været kendt for de førnævnte landbrugsprodukter såsom kartofler og jordbær, der på grund af øens milde klima, mange solskinstimer og gode landbrugsjord opnår en høj kvalitet. Dette har blandt andet givet anledning til en råvarefestival for de mad interesserede, men mange af de øvrige turistudbud på øen er ligeledes baseret på de komparative fordele øen besidder i form af naturrigdomme. Eksempler på populære naturoplevelser på Samsø, som der reklameres for, kan således være gåture i verdens største skovlabyrint, Kragemosen, Nordby Bakker, heden samt havet omkring øen, der blandt andet er velegnet til at bade eller fiske i, samt windsurfing. Kulturlandskabet på Samsø byder imidlertid også på mange oplevelser som eksempelvis kirkerne, golfbanen, campingpladserne, havnene, Samsø Festivalen og økomuseet (Samsø Turistbureau, 2009). Alle disse aktiviteter skaber et grundlag for flere hundredetusinde besøgende turister hvert år, hvilket ses i nedenstående tabel fra Side 18 af 87

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Erhvervsudviklingsstrategi

Erhvervsudviklingsstrategi SAMSØ UDVIKLINGSKONTOR Erhverv & Bosætning Erhvervsudviklingsstrategi for Samsø 2007 2013 Marts 2007 SAMSØ KOMMUNE Samsø Udviklingskontor telefon: 86 59 00 05 Åbningstid: Erhverv & Bosætning e-mail: auml@samsoe.dk

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere