Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø"

Transkript

1 Erhvervsudvikling i lokalt samfundsperspektiv: Vedvarende Energi på Samsø

2 Kilde til forsiden:

3 Forord Denne rapport er udarbejdet på 8. semester Geografi ved Aalborg Universitet. Rapporten er lavet i fællesskab mellem to studerende fra overbygningen Erhvervsgeografi, Jannik McTigue og Ulrik Kirkegaard Pedersen, samt en studerende fra overbygningen Integrativ Geografi, Nina Nørgaard Pedersen. Rapporten skal derfor anskues ud fra to forskellige semestertemaer. Disse er henholdsvis Udvikling og iværksættelse i det geografiske rum samt Planlægning og udvikling i den komplekse lokalitet, og med rapportens fokus på Erhvervsudvikling i lokal samfundsperspektiv Vedvarende Energi på Samsø, skønnes det fra projektgruppens side, at begge temaer er opfyldt efter bedste formåen. Dette begrundes ud fra Erhvervsgeografis semestertema, idet fokus for rapporten er erhvervsudvikling, hvorunder entrepreneurskab og iværksættelse gennemgås. I rapporten er der taget udgangspunkt i et casestudie, Samsø, hvilket afgrænser det, for rapporten, geografiske rum. Vedrørende semestertemaet for Integrativ Geografi er Samsø rapportens komplekse lokalitet, hvorfor der under problemstillingen forsøges at inddrage specifikke aspekter, der har til formål at belyse og beskrive Samsøs situation. Ydermere er planlægning og udvikling af vedvarende energi på øen inddraget, for slutteligt at kunne vurdere hvorvidt indførslen af vedvarende energi har bidraget til lokal udvikling på Samsø, som er rapportens overordnede problemstilling. Til undersøgelsen af ovennævnte problemstilling er der indsamlet empiri af kvantitativ og kvalitativ art, herunder interviews, der fandt sted på Samsø, hvor Mette Løkke, Samsø Udviklingskontor, Frank Mundt, Samsø Energiakademi og Ole Hemmingsen, Brdr. Stjerne var imødekommende og engagerede i forbindelse med afholdelse af interview, hvilket vi er meget taknemmelige for. Endvidere vil projektgruppen gerne takke vores vejleder på semestret lektor Søren Kerndrup for et godt, konstruktivt og behageligt samarbejde i forbindelse med vejledningen i udarbejdelsen af rapporten. Aalborg Universitet, Ulrik Kirkegaard Pedersen Jannik McTique Nina Nørgaard Pedersen Side 1 af 87

4 1 INDLEDNING 4 2 METODE METODISK TILGANG OPBYGNING AF RAPPORTEN CASESTUDIET EMPIRI LITTERATUR INTERVIEWS 8 3 SAMSØ BAGGRUND OG UDVIKLING DEFINITION AF EN Ø SAMSØ EN INTRODUKTION I ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV INDBYGGERNE PÅ SAMSØ ARBEJDSPLADSER PÅ SAMSØ INFRASTRUKTUR OG MOBILITET I FORHOLD TIL SAMSØ ERHVERVSSTRUKTUREN LANDBRUGET PÅ SAMSØ TURISMEN PÅ SAMSØ OPSUMMERING - PROBLEMSTILLING I FORHOLD TIL UDVIKLING 19 4 PROBLEMFORMULERING 21 5 TEORI LOKAL OG REGIONAL UDVIKLING EN OVERORDNET INTRODUKTION LOKAL OG REGIONAL UDVIKLING I ET Ø PERSPEKTIV DE INTERNE RESSOURCER TIL LOKAL UDVIKLING VIRKSOMHEDSTYPER GOVERNANCE OG INSTITUTIONER HUMAN OG SOCIAL KAPITAL KRITIK OPSAMLING FOKUSOMRÅDERNE INDEN FOR DEN INTERNE LOKALE UDVIKLING ENTREPRENEURSKAB FORSKELLIGE FORMER FOR ENTREPRENEURSKAB ENTREPRENEURENS OMGIVELSER ENTREPRENEURTYPER FOKUS FOR ENTREPRENEURER, SAMFUND, KULTUR, BÆREDYGTIG UDVIKLING OG ØKONOMI MULIGHEDER OPSAMLING INNOVATION HVAD ER INNOVATION? TYPER AF INNOVATION 39 Side 2 af 87

5 5.4.3 INFORMATION NETVÆRK NETVÆRKS GRÆNSER OG CENTRALE KOMPONENTER NETVÆRKS DIMENSIONER OG BETYDNINGEN AF DISSE 46 6 NETVÆRK I VE-Ø PROJEKTET PÅ SAMSØ NETVÆRKSOPBYGNING VED ANSØGNING TIL VE-Ø PROJEKTET NETVÆRK I VE-SEKTOREN PÅ SAMSØ NETVÆRKET I OMSTILLINGEN TIL VE I VARMESEKTOREN DE FIRE FJERNVARMEVÆRK PÅ SAMSØ INDIVIDUELLE ANLÆG VARMESEKTORENS NETVÆRKSMODEL OG DE CENTRALE AKTØRER DIMENSIONERNE I NETVÆRKET OG BETYDNINGEN AF DISSE NETVÆRKET I OMSTILLINGEN TIL VE I EL-SEKTOREN VINDMØLLER PÅ LAND HAVVINDMØLLER ELEKTRICITET FRA INDIVIDUELLE ANLÆG SOLCELLEANLÆG OG HUSSTANDSMØLLER ENERGIBESPARELSER NETVÆRKSKORTET OG CENTRALE AKTØRER DIMENSIONERNE I NETVÆRKET OG BETYDNINGEN AF DISSE AFRUNDING 66 7 KVANTITATIV OG KVALITATIV UDVIKLING PÅ SAMSØ VED VE-Ø PROJEKTET DEN KVANTITATIVE UDVIKLING ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER OG ERHVERVSSTRUKTUREN VIRKSOMHEDER OG ØKONOMI AFRUNDING DEN KVALITATIVE UDVIKLING INSTITUTIONER I KVALITATIVT PERSPEKTIV DEN HUMANE OG SOCIALE KAPITAL MULIGHEDER FOR ENTREPRENEURERNE DEN KVALITATIVE EFFEKT FOR VIRKSOMHEDER DET SAMSKE LOKALSAMFUND OG KVALITETEN AF VE-Ø PROJEKTET AFRUNDING 75 8 DISKUSSION 77 9 KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDELISTE 83 Side 3 af 87

6 1 Indledning Danmarks vedvarende energi-ø. Sådan markedsfører og brander Samsø sig selv som værende. Øen er på 10 år blevet selvforsynende med vedvarende energi (VE), og omlægningen til denne tilvejebringer endvidere en overskudsproduktion, hvorved Samsø er mere end selvforsynende med vedvarende energi. Dette har skabt positiv opmærksomhed omkring øen, givet den et brand og medvirket til at frembringe et andet fokus på Samsø end blot, som værende endnu en mellemstor ø eller yderområde i problemer. Det implementerede vedvarende energi ø projekt (VE-Ø projekt), rammer direkte ned i en international kontekst omkring den globale opvarmning og såkaldt grøn vækst, hvorfor Samsø særligt udenfor Danmarks grænser har opnået interesse. Dette eksempelvis fra flere internationalt mindre øer og ø-grupper, der i takt med den stigende globale opvarmning frygter for deres eksistens. I Danmark er projektet dog også ved at vinde større kendskab og bidrage til en anden opfattelse af øen. VE-Ø projektet var et resultat af en udskrevet konkurrence fra statens side, fra Energiministeriet, i henhold til målsætningen for en VE-forsyningsgrad i 2030 på 35 %. Implementeringen og indførslen af VE-Ø projektet skal dog ikke kun ses ud fra et klimamæssigt perspektiv. Projektet har ligeledes været væsentligt inden for Samsø lokale udvikling, og bestræbelserne på at vende en negativ udviklingsspiral, præget af problemstillinger såsom fald i antallet af arbejdspladser og i befolkningen generelt, en skæv demografi, svagere økonomisk position samt mindre liv og deraf for flere mennesker dårligere sociale muligheder. VE-Ø projektet har haft stor betydning i forhold til at skabe nye og anderledes initiativer på øen. Inden for dette svært definerbare begreb vedrørende udvikling, har det lokale og regionale fokus over de seneste årtier gennemgået en forandring i forhold til, hvordan den optimale tilgang til denne skal anskues. Dette koncept omhandler ikke længere en central topstyring, hvorfra der allokeres ressourcer eller søges at optimere kompetencerne i forhold til at agere ud fra neoklassiske tankegange, men der fokuseres i stedet på de interne ressourcer. Disse lokale kapabiliteter, kompetencer og kapaciteter søges opgraderet, hvorved de lokale ressourcer forstærkes institutionelt, organisatorisk og socialt, så ikke kun enkelte virksomheder, men hele lokaliteter kan opnå en kvalitativ udvikling. I denne proces vurderes lokalt entrepreneurskab, innovation og dannelsen af netværk som værende essentiel. Det er på baggrund af denne dimension inden for udviklingsteorien, at Samsø lokale udvikling i forbindelse med indførslen af det meget aktuelle VE-Ø projekt søges vurderet og analyseret. Derved rettes fokus på, hvordan dette succesrige projekt, set fra et energimæssigt perspektiv, har formået at bidrage til den lokale socioøkonomiske udvikling og muligheder for fremtiden. Side 4 af 87

7 2 Metode Dette kapitel belyser rapportens struktur, metoder og afgrænsninger igennem overvejelser og begrundelser vedrørende disse. Kapitlet indledes med en mere uddybende beskrivelse af rapportens struktur og emnefelt, samt hvilke afgrænsninger der er foretaget indenfor dette. Det andet afsnit i kapitlet fokuserer på de videnskabelige overvejelser der er foretaget i forbindelse med projektet, hvorefter det tredje vil præsentere baggrunden for den valgte metode til anvendelse i besvarelsen af den endelige problemformulering, som er casestudiet. I kapitlets fjerde og sidste afsnit præsenteres og kritiseres den i rapporten anvendte empiri. 2.1 Metodisk tilgang opbygning af rapporten Rapporten vil beskæftige sig med problemstillingen og udfordringerne inden for lokal og regional udvikling på Samsø i relation til øens projekt som vedvarende energi-ø, ud fra en todelt analyse. Denne vil udarbejdes efter først i rapporten at have præsenteret en overordnet problemstilling i relation til rapportens specifikke geografiske undersøgelsesområde, der vil danne grundlag for en case, som analysen derfor vil være opbygget omkring. Problemstillingen vil derfor være en forklarende og fortolkende del, så den kan danne grundlag for udarbejdelsen af en specifik problemformulering. I denne første del søges konkret at opnå en forståelse af udviklingsprocesserne som Samsø har gennemgået, og fokus vil være på socioøkonomiske aspekter af den lokale udvikling, samt konsekvenserne af de ændringer disse har gennemgået. Endvidere vil inden selve analysen, i kapitlet hvor problemformuleringen præsenteres, ligeledes redegøres for det specifikke projekt omkring vedvarende energi, og derved kontekst, som den lokale udvikling søges undersøgt ud fra. Efter at have præsenteret problemstillingen og den konkrete problemformulering, vil den teoretiske ramme der skal danne baggrund for selve analysen præsenteres. Først introduceres overordnet den lokale og regionale udviklingsteori, hvorefter der uddybende redegøres for den valgte tilgang og tankegangs centrale koncepter og begreber. Herefter udarbejdes rapportens analyse igennem det førnævnte casestudie i hoveddelen. Todelingen af analysen er ikke ensbetydende med en stringent opdeling, men skal først analyserer de specifikke netværk der er opstået i forbindelse med indførslen af projektet og derefter søge at vurdere og analysere omfanget af udviklings skabende aktiviteter i forbindelse med dets gennemførelse. Den første del søges gjort igennem en overordnet analyse af de netværk der er opstået i forbindelse med den strategi der blev fremlagt i Side 5 af 87

8 henhold til at opfylde de opsatte målsætninger. Herefter vil den anden del søge at foretage en analyse af hvorvidt VE-projektet har bidraget til udvikling, blandt andet af de tidligere præsenterede socioøkonomiske forhold på Samsø, ved igennem kvalitative og kvantitative vurderinger at undersøge den overordnede effekt af projektet i relation til lokalitetens udvikling. I forbindelse med studiet af den lokale udvikling på Samsø, er der foretaget forskellige afgrænsning i henhold til undersøgelsesområdet. Dette både af praktiske og generelt mere fokusorienterede årsager. Fokus for rapportens uddannelsesmæssige rammer ligger indenfor det økonomiske og sociokulturelle aspekt, hvorved dette er de mest oplagte undersøgelsesfelter. Om end der grundet kombinationen af to forskellige studieretninger i projektgruppen kan argumenteres for relevansen af ligeledes at inkorporere det naturvidenskabelige objekt, som VE-projektet udgør, er fokus dog til stadighed på den lokale socioøkonomiske udvikling. Aspekter såsom klimaforandringer og miljø i forhold til VE-projektet vil i stedet blive genstand for fokus i perspektiveringen af projektet. Derudover vil der i forhold til netværksanalysen ligeledes være visse afgrænsninger, særligt begrundet i forhold til umiddelbar relevans samt ud fra tid og overskuelighed. 2.2 Casestudiet Rapporten er som nævnt opbygget på en sådan måde, at analysen af problemstillingen udarbejdes på baggrund af et casestudie. Dette er valgt for at give et bedre overblik over konsekvenserne omkring en problemstilling, ved at kunne opnå en dybdegående viden indenfor denne. Dette vil derved give muligheder for en ændring af forholdene i den valgte problemstilling. Denne tilgang er en blandt flere end 25 teoretiske tilgange udviklet angående casestudiet (Van Wynsberghe & Khan, 2007), men er i denne rapport fundet værende den mest relevante tilgang. Casestudiet kritiseres imidlertid på flere områder fra den konventionelle teoretiske tilgang. Disse kritikpunkter er dog genstand for en modkritik, og derigennem et forsvar af casestudiet. Et kritikpunkt er, at generel teoretisk viden er mere værdifuld end konkret kontekstafhængig viden. Modargumentet mod dette er, at den konventionelle tilgang har mangler der betyder, at det i studiet af menneskelige anliggender virker til, at kun konteksafhængig viden forekommer og derfor udelukker empirisk teoretiske udformninger. Ligeledes er den kontekstafhængige viden medvirkende til at forbedre læringsprocessen for studerende (Flyvbjerg, 2004). Derforuden påpeges det, at der ikke kan generaliseres på baggrund af en enkelt case. Mod dette opponeres ud fra at formel generalisering er overvurderet, og at eksemplets magt er undervurderet. Derfor vil et casestudie ofte kunne være centralt i videnskabelig udvikling, enten som supplement eller alternativ til andre metoder. Et casestudie vurderes yderligere kun at være anvendeligt til at opstille hypoteser, og ikke i efterprøvningen af disse. Modargumentet til dette er, at det afhænger af den valgte case, samt hvordan Side 6 af 87

9 denne er udvalgt. Dette vil endvidere også betyde at anvendt på den rigtige måde, vil casestudier ligeledes være anvendelige til at efterprøve hypoteser (Flyvbjerg, 2004). Derudover kritiseres casestudiet for at det indeholder en forudindtagethed, der bevirker at der ofte er en tendens til at et casestudie bliver en bekræftelse af en forudfattet opfattelse, samt at det ofte er besværligt at opsummere og udvikle generelle forslag og teorier på baggrund af et specifikt casestudie (Flyvbjerg, 2004). At et casestudie skulle indebære forudindtagethed, afvises ved at dette i stedet muliggør en indkredsning af den virkelige verden, og derved giver forskere mulighed for at genoverveje deres hypoteser. Dette bakkes op af eksempler på flere forskere, der efter anvendelse af casestudiet i deres arbejde, har ændret holdning og er kommet frem til at deres forudfattede holdninger og synspunkter omkring en problemstilling, viste sig forkerte. Det medgives dog, at casestudier kan være svære at opsummere og generalisere på, og at dette ikke altid er ønskeligt, men at det i høj grad kan være muligt at opsummere og at det kan bidrage til yderligere viden indenfor et område, eksempelvis ved at et korrekt valgt casestudie, jo som nævnt er generaliserbart og kan efterprøve hypoteser (Flyvbjerg, 2004). 2.3 Empiri I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er der anvendt empirisk materiale i form af litteratur, videomateriale samt interviews. Empirien har både kvalitativ og kvantitativ karakter, idet teori og baggrundsviden er søgt suppleret og understøttet igennem statistisk data Litteratur Den anvendte litteratur på både primære og sekundære kilder. Det har dog primært været sekundær litteratur der har været appliceret, idet flere af de teoretiske begreber er udarbejdet og suppleret igennem processer over tid og af flere forskellige bidragsydere. Overordnet kan siges primærkildernes udvikling af forskellige anvendte teorier og modeller, har været udførligt beskrevet i opdaterede sekundære kilder. Den benyttede litterære empiri har været både på bogform, igennem publiceret materiale fra AUB og andre universitets- og lokale biblioteker i Danmark, samt elektroniske kilder i form af artikler lokaliseret via AUBOLINE, GoogleScholar og ScienceDirect. Derudover er der ligeledes anvendt kilder fundet igennem generel søgning på Internettet, og som specifikt omhandlede casestudiet, Samsø. Der har i forbindelse med anvendelsen af empirien løbende været foretaget kildekritik, relaterende til afsenderens faglige kompetencer, forudfattede meninger samt konteksten for materialets udgivelse. Derudover er der i forbindelse med anvendelsen af empirien, søgt at verificere de empiriske oplysninger, studier Side 7 af 87

10 og data igennem så mange pålidelige kilder som muligt. Desuden er igennem arbejdet med casestudiet tilstræbt at anvende så opdaterer empiri som muligt, idet lokaliteten har gennemgået en relativ stor udvikling inden for forholdsvis kort tid, hvorfor litteratur og data relativt hurtigt kan blive forældet eller misvisende i forhold til den aktuelle situation. Dette er dog ikke nødvendigvis opnået i tilstrækkelig grad, idet empiri for caseområdet, på visse områder har været ikke har været tilgængelig i ønsket omfang Interviews I forbindelse med indsamling af empiri til udarbejdelse af rapporten, er ligeledes anvendt interview af, hvad der er vurderet som relevante og betydende aktører, både i henhold til Samsøs overordnede udvikling, samt inden for VE-projektet på øen. Disse interviews skulle både supplere den indsamlede litteratur i forhold til anvendeligt materiale i forbindelse både med Samsøs overordnede udvikling, samt bidrage med ny viden, til den videre analyse af det projekts udviklingsmæssige effekter og perspektiver. Det er derfor primært inden for den sidste del, rapportens analyse, at interviewene er blevet anvendt. De udvalgte informanter var; - Mette Løkke, Leder af Samsø Udviklingskontor. - Frank Mundt, Samsø Energiakademi, Leder Energilejrskolen. - Ole Klejs Hemmingsen, VVS-installatør, Brdr. Stjerne K.S. Samsø VVS og Energi I forhold til interviewet med Frank Mundt fra Samsø Energiakademi, var der oprindeligt planlagt et møde med akademiets leder, Søren Hermansen, der dog desværre var forhindret i at møde. Dette viste sig imidlertid ikke som værende et problem, idet Frank Mundt som ligeledes har stor viden inden for det valgte undersøgelsesområde havde mulighed for i stedet at træde til som informant. Interviewene med Mette Løkke og Frank Mundt har overordnet forholdt sig til Samsø udvikling i forbindelse med projektet omkring vedvarende energi, og Samsø generelle udvikling, hvorimod interviewet med Ole Hemmingsen udover at forholde sig til det overordnede projekt, ligeledes har fokuseret på påvirkninger i forhold til en specifik virksomhed, og derved som en case i casestudiet. Selve interviewene med informanterne har været kvalitative interviews, hvorved det er sagsrettet, specifikt og fokuseret. Det Kvalitative interview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke meningen af de beskrevne fænomener, hvorved materialet skal fortolkes for at skabe meningssammenhænge (Kvale, 1997). De udvalgte interviewpersoner er valgt på baggrund af deres ekspertise inden for de førnævnte områder, og der er i den forbindelse efterstræbt en konkret udvælgelse af informanterne, i henhold til en allerede opnået indsigt i problemfeltet, hvorfor væsentlige aktører med en specifik viden inden for emnet kunne Side 8 af 87

11 udpeges. Interviewene er derfor udarbejdet som ekspertinterview, hvorfor informanternes person ikke er af specifik interesse. Derimod er det den konkrete viden, de er i besiddelse af inden for det undersøgte område, der gør dem interessante i forhold til et interview (Flick, 1999). Til trods for de mange diskussioner omkring objektivitet, og at denne ikke kan forekomme igennem kvalitativ metode, kan der dog siges at være tale om en form for objektivitet i interviewene. Dette er den form der kan refereres til som upartiskhed, hvilket vil sige pålidelig viden (Kvale, 1997). Denne er produceret i forhold til den overordnede udviklingsmæssige situation på Samsø, både før og efter projektet, og igennem flere interviews er brede aspekter af denne derved opnået. Der er dog også subjektive elementer i interviewene, idet informanterne beskriver deres egen livsverden, hvorfor forskellige holdninger i forhold til problematikker og udfordringer ligeledes præsenteres. Den konkrete udformning af interviewene blev åbne semistrukturerede interviews, hvilket kendetegner det kvalitative interview. Disse er karakteriseret ved, at de har en række temaer der skal dækkes, ligesom der også er udarbejdet forslag til spørgsmål, men på samme tid er der åbenhed omkring spørgsmålenes form og rækkefølgen af dem, således at de svar informanten giver kan forfølges, og der kan produceres en ny viden og større indsigt (Kvale, 1997; Flick, 1999). Derfor kunne der inden for enkelte temaer eller forslag til spørgsmål, være en form for uformelt konverserende aspekt over disse, idet spørgsmålene blev stillet på baggrund af svar der gav samtalen en ny kontekst og et anderledes forløb (Tate & Kitchin, 2000). De interviewguides der blev anvendt som baggrund for interviewene anvendt i denne rapport, har været konstrueret ud fra en række forholdsvis detaljerede spørgsmål, hvorunder forskellige temaer derved er søgt inkorporeret. I forbindelse med analysearbejdet forbundet med disse interview, er disse, på linie med den anvendte litteratur, blevet kritisk vurderet. Dette er også i forhold til informanterne en nødvendighed, idet det kvalitative interview indhenter beskrivelser af den interviewedes livsverden, i forhold til fortolkningen af emneområdet. Selvom der er tale om ekspertinterviews, vil der være forskellige synsvinkler og tilgange til det undersøgte. Side 9 af 87

12 3 Samsø baggrund og udvikling Samsø er en af Danmarks cirka 400 navngivne øer, og ligeledes en af de 80 øer der er beboet (Hansen og Rasmussen, 2007). Geografisk er den lokaliseret i Kattegat, i hvad der kan karakteriseres som centrum af Danmark, og administrativt udgør Samsø én kommune, der ikke berørtes direkte af kommunalreformen fra 2007, men som dog medførte at kommunen fra dette tidspunkt blev en del af region Midtjylland, fra tidligere at have været under Århus Amt (Velfærdsministeriet, 2009). Samsøs position som ø, medfører at dens karakteristika og muligheder, er forskellige i forhold til lokaliteter på fastlandet. Derfor rettes fokus i første omgang mod, hvordan en ø overordnet karakteriseres og hvad der kendetegner dens situation. 3.1 Definition af en ø En ø kan ud fra Politikens Nudansk Ordbog defineres som; et landområde som er omgivet af vand fra alle sider, og som ikke er et kontinent. Ligeledes kan en ø karakteriseres ved at være fritliggende, isoleret eller på anden vis afskårne. Selv om en ø derved kendetegnes ved at være afgrænset, vil den dog altid være forbundet med andre landområder på en eller anden måde, hvormed der menes at isoleringen af en ø kan gradbøjes. Eksempler herpå kan være Manhattan og Grønland. Begge øer per definition, men hver især med forskellig grad af isolering fra verden omkring dem. Dette leder frem til tre forskellige variabler, der kan bidrage til beskrivelsen af øens isolation (Clark, 2003); - Størrelsen på øen, - Afstanden til et kontinentalt fastland eller andre større øer, - Styrken til at en ø opretholder kontakt og udveksling med andre områder. Størrelsen på øen kan vurderes som værende væsentlig i forhold til øens isolation, jo mindre en ø, desto større kan isolationen siges at være. Dette er dog kun en hovedregel, som ovennævnte eksempel omkring Manhattan og Grønland demonstrerer, idet dette er en af flere undtagelser (Clark, 2003). Afstanden fra en ø til øvrige landområder, kan siges at udgøre tykkelsen af øens grænser, og derigennem bidrage til beskrivelse af en dens isolation. Dette skal forstå således at afstand ikke nødvendigvis skal opmåles i enten kilometer eller minutter, men i lige så høj grad skal afstand måles på øens infrastruktur, teknologi, og kultur, da disse forhold influerer på graden af isolation og derved relativ afstand til andre lokaliteter (Clark, 2003). Side 10 af 87

13 Endvidere kan isolation betegnes som værende mangel på udveksling og kontakt med den omkringliggende verden. Såfremt øen grundet begrænset størrelse, er nødsaget til at udveksle og holde tæt kontakt med omverdenen, for at få dækket behovet af ellers begrænsede ressourcer, vil styrken til at holde kontakt med andre områder være essentiel (Clark, 2003). 3.2 Samsø en introduktion i et udviklingsperspektiv Samsøs areal er på 114 km 2, eller 11,400 ha (Hansen og Rasmussen 2007,LEADER+, 2001),Danmarks ø, og øens længde er på omtrent 26 km og den har en maksimal bredde på 7 km (Jørgensen et al, 2007). Øens indbyggertal ligger på mennesker (Danmarks Statistik, 2009). I forhold til størrelsen, kan derved ses at Samsø er en mindre ø, om end det dog ikke er en af de mindste øer i Danmark, hvilket helt konkret kan aflæses ved at øen ikke er medlem af Sammenslutningen af danske småøer (LEADER+, 2001). Om end Samsø derved ikke er en af de helt små øer, men på dansk skala kan karakteriseres som værende en mellemstor ø, kan det i henhold til ovennævnte forhold omkring øers isolation i forbindelse med deres størrelse, vurderes at Samsøs isolation ikke er af samme grad som de mindste øer. Dog vil den til stadighed, grundet størrelsen, vil opleve en relativ grad af isolation til trods for en lokalisering relativt tæt på Århus. På figur 3.1 ses Samsø, og øens lokalisering i Danmark. På baggrund af isolationen, kan den ligesom andre øer på samme størrelse eller mindre, betegnes som værende et yderområde med en betydelig grad af isolation (Nørgaard& Ærø, 2005). Side 11 af 87

14 Figur 3.1 Kort over Samsø Kilde: Samsø Turistbureau, Samsø ligger, som illustreret på figur 3.1, ganske centralt i Danmark, med en umiddelbar overskuelig afstand til flere dele af landet, deriblandt flere ressourcestærke lokaliteter, hvorved øens isolering skal ses i sammenhæng med, at transporten til og fra øen foregår med færge. Dette giver en transporttid på henholdsvis cirka 1 time og 15 minutter til Hou i Østjylland og omtrent 1 time og 50 minutter til Kalundborg på Sjælland (Samsøtrafikken, 2009). I forhold til rejsetid til Jylland og Sjælland forlænges transporttiden yderligere idet, at det er påkrævet at en rejsende til og fra Samsø, skal indfinde sig ved færgen minimum 15 minutter inden afgang (Samsø Kommune, 2007; Samsøtrafikken, 2009.). Øen kan derved ud fra den geografiske afstand, og de nuværende transportmæssige muligheder, med en relativ stor tidsmæssig afstand til fastlandet, også på denne baggrund karakteriseres som et yderområde i Danmark, i forhold til øens isolering grundet den relativt store afstand til fastlandet (Nørgaard og Ærø, 2005; Region Midtjylland, 2006). En anden problematik vedrørende infrastrukturen, og derigennem den relative afstand fra Samsø til dens omgivelser, omhandler IT-kommunikation. Der er i dag oprettet bredbåndsforbindelser på øen, men der findes dog endnu områder på øen hvor det ikke er muligt at få oprettet disse (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Dette er yderligere medvirkende til at Samsø som lokalitet oplever en grad af isolation, Side 12 af 87

15 ligesom det endvidere påvirker øens styrke og derigennem muligheder, for at opretholde kontakt med andre lokaliteter (Péronard& Just, 2008). Denne status som relativt isoleret ø, og derved et af landets yderområder medfører betydelige udfordringer for Samsø i et udviklingsperspektiv, angående mulighederne for økonomisk vækst og social velfærd (Clark, 2003; Nørgaard og Ærø, 2005). Dog har denne relative isolation ligeledes positive dimensioner, både i henhold til kvantitative udviklingsmuligheder på Samsø, men ligeledes i forhold til den kvalitative udvikling, og generelt inden for det sociale aspekt af livet på øen. Der er tradition for lokal forankring og samarbejde, hvilket blandt andet har resulteret i andelsforeninger, særligt inden for landbruget, og andet samarbejde inden for forskellige erhverv (LEADER+, 2001; Mundt, 2009), ligesom at der på øen findes over 100 forskellige foreninger og sociale arrangementer, hvilket bidrager til et stort og bredt indbyrdes kendskab til hinanden blandt øens indbyggere (Løkke, 2009; Mundt, 2009). Endvidere er der blandt øens indbyggere en ofte stærk tilknytning til og identitet forbundet med, det at være samsing (Løkke, 2009). Samsø har været præget af den tendens der generelt har karakteriseret udviklingen i Danmarks yderområder, og i henhold til dette projekts fokus vil de kommende afsnit primært fokusere på Samsøs udviklingsmæssige situation i perioden op til indførslen af VE-Ø projektet, og derved hvilke specifikke problemstillinger øen stod over for, og derfor danne baggrund for en analyse og vurdering af konsekvenserne af projektet i relation til øens overordnede udvikling Indbyggerne på Samsø Samsøs indbyggertal bærer præg af tendensen vedrørende antallet af indbyggere på de resterende små og mellemstore øer samt øvrige yderområder i Danmark, nemlig at det er for nedadgående (Nørgaard og Ærø, 2005; Hansen og Rasmussen, 2007). Således er indbyggertallet faldet stødt fra over 7,000 indbyggere i 1945, til i 1998 at ligge på Ændringerne i øens indbyggertal over tid kan ses ud fra figur 3.2. Side 13 af 87

16 Figur 3.2 Samsø indbyggertal fra Kilde: Danmarks Statistik Baggrunden for det faldende befolkningstal i yderområderne er overordnet forbundet med to årsager, for det første at der dør flere end der fødes alene på grund af årgangens størrelse, og for det andet, det mere evidente, at der flytter flere fra end til disse områder (Nørgaard og Ærø, 2005). Det første forhold gør sig også gældende på Samsø, hvor fertiliteten ligeledes er medvirkende årsag til det faldende indbyggertal (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; Samsø Kommune, 2007) Særligt flere unge mennesker opvokset på Samsø vælger at flytte fra øen, og dens tilflyttere har ofte en alder der kan karakteriseres som hørende til blandt de ældre. Dette betyder at der blandt befolkningen på Samsø opstår en aldersforskydning, og at gruppen af ældre indbyggere er markant repræsenteret (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Omfanget af denne aldersforskydning i 1997, kan ses på figur 3.3. Det ses at den relativt lille del af befolkningen mellem år tydeligt illustreres, ligesom det fremgår klart, at befolkningen over 45 år udgør størsteparten af indbyggerne, og særligt store er årgangene med en alder omkring midten af 60 erne. Side 14 af 87

17 Figur 3.3 Befolkningspyramide for Samsø Kilde: Danmarks Statistik Et andet aspekt omkring tilflytningen til Samsø er, at forholdsvis mange af disse, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvorfor der sammenholdt med den relativt store andel af ældre indbyggere på øen, fra kommunens side er udtrykt bekymring i forhold til en nuværende og særligt kommende forsørgerbyrde (Samsø Kommune, 2007) Arbejdspladser på Samsø På Samsø har antallet af arbejdspladser sammenhæng med indbyggerantallet, på den måde at en stigning eller et fald i arbejdspladser ofte afspejles af stigninger eller fald i det samlede befolkningstal, hvilket er karakteristisk for en relativt isoleret lokalitet som Samsø. Øen er præget af en meget lav pendlingsrate, grundet den tidligere nævnte relativt lange transporttid, hvilket gør den uattraktiv som bosted for pendlere. Derfor har beskæftigelsesmulighederne derved stor indflydelse på indbyggertallet, og overordnet er der inden for antallet af arbejdspladser oplevet et betydeligt fald over de seneste år (Jakobsen, 1985; LEADER+, 2001). Særligt op igennem 1980 og begyndelsen af 1990 erne lukkede flere mindre virksomheder på øen, hvilket derved resulterede i færre arbejdspladser (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; Samsø Kommune 2007). Den overordnede strukturelle tendens vedrørende yderområder, besværliggør at vende denne negative udvikling (LEADER+, 2001; Nørgaard & Ærø, 2005). Ledigheden lå i 1997 på 10,2 %, hvilket dog svarede meget godt til gennemsnittet af ledigheden i den ti periode op til 1997 (Danmarks Statistik, 2009), og generelt medførte disse forhold med en relativt høj ledighed og en skæv aldersmæssig fordeling, betydelige Side 15 af 87

18 økonomiske udfordringer for kommunen, der derved økonomisk ikke har noget stort råderum i forhold til forskellige aktiviteter, og på sigt kan opleve større økonomisk pres (LEADER+, 2001). Et af de største enkeltstående tilbageslag i forhold til faldet i antallet af arbejdspladser på Samsø, kom i slutningen af 1990 erne, hvor øens svineslagteri blev lukket. Dette betød at imod 100 direkte arbejdsplader og en relativ stor afledt beskæftigelse forsvandt fra øen, hvorfor dette i høj grad ville kunne være medvirkende til yderligere stagnation i øen udvikling (Jørgensen et al, 2007; Samsø Kommune, 2007; Mundt, 2009). Angående den større fraflytning end tilflytning, øens demografiske sammensætning og muligheder for at tiltrække og opbygge arbejdspladser, er der flere specifikke forhold for Samsø, der har medvirket til at forstærke denne tendens, og yderligere problematisere bestræbelserne på at vende den Infrastruktur og mobilitet i forhold til Samsø Der ses overordnet i det danske samfund en hældning mod, at det lykkes nogle yderområder at vende den negative udviklingsspiral og tiltrække nye beboere, ved at gøre sig attraktive i form af bosted, med muligheder for pendling til og fra et område med flere arbejdspladser, og derigennem vende den negative tendens (Nørgaard og Ærø, 2005). Denne mulighed ligger dog ikke umiddelbart lige for, hvad angår Samsø, der som ø lider under den generelle problemstilling der præger disse i form af transporttid og den deraf følgende stigning i priser i forhold til eksempelvis fragt (Clark, 2003; Baldacchino, 2005). Ligeledes har det heller ikke været muligt at udnytte, at et af de førende vækstcentre i dansk økonomi, Århus, målt i direkte afstand ligger lokaliseret relativt tæt på øen (Samsø Kommune, 2007). Transportformen og tiden til og fra øen, har endvidere også negative konsekvenser for virksomheder lokaliseret på Samsø, i forhold til disses mulighed for at afsætte varer og pleje kunder sammenlignet med virksomheder der ikke er lokaliseret på øen. Dette bliver derved en konkurrencehæmmende faktor grundet prisen på fragt, færgernes begrænsede kapacitet, samt hyppigheden i deres afgange (Baldacchino, 2005; Samsø Kommune, 2007). En anden problematik vedrørende infrastruktur på Samsø omhandler, den førnævnte problematik vedrørende IT-kommunikation, jf. afsnit 3.2. Manglen på fuldt ud dækkende bredbåndsforbindelser er yderligere medvirkende til at mindske Samsøs attraktivitet i forhold til sted for bosættelse, samt i forhold til erhvervsudvikling. Dette er derved ligeledes et område der skal forbedres for øens fremtidige udviklingsmuligheder (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). Forholdende omkring transport og deraf manglende mobilitet og pendling til og fra Samsø, betyder uanset forbedringerne indenfor disse forhold, at øens økonomi, i forlængelse af Samsøs relative isolation, er forholdsvis lukket og i et vist omfang vil fortsætte med at være sådan. Derfor vil udviklingen indenfor økono- Side 16 af 87

19 misk vækst og derigennem beskæftigelse og indbyggertal samt det kvalitative aspekt omkring livet på øen, hænge sammen med denne situation (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000) Erhvervsstrukturen Beskæftigelsesmønstret på Samsø har været, og er ligeledes typisk for yderområder og landdistrikter, med en relativ stor del af arbejdsstyrken beskæftiget indenfor landbrug, værksteder og mindre industri (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000). Udover disse erhverv har der på Samsø ligeledes traditionelt været en forholdsvis stor andel beskæftigede indenfor turisme, der hvad angår antal beskæftigede udgør en lige så stor branche som landbruget. Ud fra tabel 3.1 ses erhvervsstrukturen på Samsø fra 1995 (Jørgensen et al, 2007). Tabel 3.1 Erhvervsstrukturen og samlet beskæftigelse på Samsø Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 401 Offentlig administration 80 Social- og sundhedsvæsen 361 Undervisning 140 Fremstillingsvirksomheder 220 Handel, Hotel og Restaurationer 300 Transport, Post og Telekommunikation 180 Tjenesteydelser 100 Bygge og Anlæg 120 Finansiering og forretningsservice 100 Beskæftigede i alt 2002 Kilde: Jørgensen et al, Tabel 3.1 illustrerer at social- og sundhedsvæsenet dog er den sektor der beskæftiger de fleste mennesker på Samsø i midten af 1990 erne, og at den offentlige sektor overordnet spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen på øen (Jørgensen et al, 2007). De dominerende erhverv er udover beskæftigelsen indenfor det offentlige, som nævnt landbrug og turisme, hvilket yderligere understøttes ud fra tabel 3.1. Dette betyder derved at selvom Samsø har gennemgået den generelle strukturudvikling fra primær produktion til serviceerhverv, går denne faseforskydning kun langsomt, og der findes på øen et tomrum indenfor erhvervsstrukturen ved den i sammenligning manglende produktionsindustri (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000). Ydermere er en relativt stor del af beskæftigelsen indenfor hovederhvervene sæsonpræget, hvilket giver udfordringer udenfor højsæsonen (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007). De to hovederhverv har dog til stadighed relativ stor betydning for lokalsamfundet på øen, og bidrager på mange måder positivt på flere områder. Side 17 af 87

20 3.2.5 Landbruget på Samsø Landbruget på Samsø fylder bogstavelig talt meget i landskabet, idet ha ud af øens i alt ha anvendes som landbrugsjord, ligesom erhvervet historisk og kulturelt har haft stor betydning for øens økonomi og beskæftigelse (Jakobsen, 1985). Opgøres andelen procentuelt ses at landbruget er øens vigtigste private erhverv, idet 10 % af arbejdsstyrken var beskæftiget inden for dette, ligesom landbruget endvidere havde en betydelig afledt effekt på arbejdspladser inden for andre erhverv på øen, såsom fremstillings- og produktionsvirksomhed (Sørensen& Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001). Sæsonvariationerne inden for landbrugets produktion medfører dog, at der i lavsæsonen er et relativt stort antal mennesker, der flere ufaglærte, der står uden arbejde, mens der i højsæsonen er brug for yderligere arbejdskraft, der dog dækkes af gæstearbejder fra resten af Danmark eller andre EU-stater. Landbrugsproduktionen på Samsø har været kendetegnende ved ikke kun at bestå af traditionelle lavværdiafgrøder, men også at inkludere højværdiafgrøder. Blandt afgrøderne på Samsø, kan nævnes specialiseret produktion af grøntsager og jordbær. Derudover har også forarbejdning af primærproduktion inden for jordbruget været et område hvor Samsø har udviklet en ekspertise (Sørensen & Westergård-Nielsen, 2000; LEADER+, 2001, Samsø Kommune, 2007). Derudover er landbruget på Samsø karakteriseret ved, at der løbende er udviklet formaliserede samarbejder mellem lokale og nationale rådgivnings- og videnscentre. Endvidere er der på Samsø tradition for at landbrugets aktører går sammen og udnytter fælles ressourcer til markedsføring og afsætning af produkter igennem afsætningsforeninger, og generelt er det en tradition med et tæt lokalt samarbejde på øen (LEADER+, 2001; Samsø Kommune, 2007) Turismen på Samsø Turisterne kommer hovedsageligt til Samsø på grund af øens unikke natur og kultur (Jørgensen et al, 2007). Øen har således, indtil VE-Ø projektet blev påbegyndt, primært været kendt for de førnævnte landbrugsprodukter såsom kartofler og jordbær, der på grund af øens milde klima, mange solskinstimer og gode landbrugsjord opnår en høj kvalitet. Dette har blandt andet givet anledning til en råvarefestival for de mad interesserede, men mange af de øvrige turistudbud på øen er ligeledes baseret på de komparative fordele øen besidder i form af naturrigdomme. Eksempler på populære naturoplevelser på Samsø, som der reklameres for, kan således være gåture i verdens største skovlabyrint, Kragemosen, Nordby Bakker, heden samt havet omkring øen, der blandt andet er velegnet til at bade eller fiske i, samt windsurfing. Kulturlandskabet på Samsø byder imidlertid også på mange oplevelser som eksempelvis kirkerne, golfbanen, campingpladserne, havnene, Samsø Festivalen og økomuseet (Samsø Turistbureau, 2009). Alle disse aktiviteter skaber et grundlag for flere hundredetusinde besøgende turister hvert år, hvilket ses i nedenstående tabel fra Side 18 af 87

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Regional konjunkturanalyse, juni 2015 al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Velkommen til Grønt Center

Velkommen til Grønt Center Velkommen til Grønt Center Program Præsentation/introduktion Grønt Center historie medarbejdere bestyrelse virksomhed formål aktiviteter Alsidighed og klyngeaktiviteter PP Rundtur fokus på alternative

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere