EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

Transkript

1 EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 15

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Styrelsen har siden 2001 udarbejdet et årligt embedsregnskab for den enkelte ret, der viser udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Domstolsreformen har givet anledning til at foretage en justering af indholdet af embedsregnskabet, idet der nu også fokuseres på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Det skyldes, at disse forhold også er vigtige i forhold til at vurdere udviklingen ved retten over det seneste år. Formålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter, ligesom det også skal tjene til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens målopfyldelse i forhold til sagsbehandlingstider, ressourceudnyttelse og øvrige forhold. Embedsregnskabet skal bl.a. ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceudnyttelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. Samtidig er det væsentligt at påpege, at 2007 som følge af domstolsreformen har været et meget atypisk år ved byretterne. Et mål med reformen er at sikre mere homogene og ensartede byretter. I 2007 har de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold haft meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen. Det er meget vigtigt at holde sig for øje, når man læser den enkelte rets embedsregnskab. Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer Den generelle situation: Generelt er vi i kommet godt gennem det første år efter reformen. Det har været et meget travlt år med overvældende mange arbejdsopgaver, men stemningen har gennem hele forløbet været god. Medarbejderne i de nye afdelinger har lært hinanden at kende, nye sagsgange er tilrettelagt, og sagsbunkerne forøges ikke, jf. dog nedenfor om straffesagerne. Når tinglysningen afleveres pr. udgangen af november 2008, forventer vi i en periode at have et overskud af medarbejdere på kontorsiden, hvilket giver mulighed for i løbet af 2009 at nedbringe restancerne til et fornuftigt niveau. Såfremt dette overskud forsvinder hurtigere, end det må forudses ved naturlig afgang, vil dette betyde, at der i 2009 reelt er færre kontorresurser til sagsbehandlingen. Dette beror på, at vi i hele 2007 af de 7 årsværk, der normeringsmæssigt er knyttet til tinglysningen, reelt har brugt 3 af årsværkene i andre afdelinger. Pr. 1. april 2007 etablerede vi et fællessekretariat. Der er ingen tvivl om, at det set i forhold til før, hvor dommerkontor og retssale lå forskellige steder i byerne er en klar serviceforbedring at brugerne nu kan få personlig betjening og vejledning, også når de skal møde i retten. Vi får megen positiv respons på denne funktion, men det er klart, at opgaven kræver personaleresurser, som ikke før var nødvendige. Hertil kommer, at medarbejderne i fællessekretariatet nødvendigvis må prioritere serviceopgaverne højest, hvorfor det kan være svært at få arbejdsro til de faste opgaver. Dette har mest markant været et problem i forhold til betalingspåkravene, som i perioder ikke har været ekspederet hurtigt nok. Der er nu aftalt en anden ordning, jf. nedenfor under sagsafviklingen. Det har endvidere ikke været nemt at finde den rigtige arbejdsfordeling mellem fællessekretariatet og rettens øvrige afdelinger. Vi har derfor mange gange i løbet af året justeret både på fordelingen af kontormedarbejdere og på arbejdsopgaverne mellem rettens afdelinger. Oprindelig var planen, at kontormedarbejderne i fællessekretariatet af hensyn til fleksibiliteten skulle være en uge i fællessekretariatet og en uge i en anden afdeling. Også tinglysningen blev i vidt omfang bemandet med medarbejdere, der var i afdelingen på skift. Det har imidlertid vist sig, at det i hvert fald i spidsbelastningsperioder ikke er hensigtsmæssigt at skifte så ofte. Hyppige skift mellem afdelinger forringer endvidere muligheden for den enkelte for at følge op på konkrete arbejdsopgaver. I det hele taget har tendensen på kontorsiden været, at ønsker/behov for oplæring

5 5 er blevet udskudt af hensyn til sagsafviklingen, idet der afvikles flest sager, hvis alle laver det, de er bedst til. Det er naturligvis kun på kort sigt den rigtige løsning. Bygninger: Den 1. april 2007 flyttede vi ind i nyrenoverede bygninger i Viborg. I perioden herefter blev en nybygning på 1000 m2 opført, således at den samlede bygning var klar til ibrugtagning i november I den mellemliggende periode har mange af medarbejderne midlertidigt måttet arbejde i andre lokaler. Efter indflytningen i april 2007 gik der 1 uge, før medarbejderne kunne bruge sagsbehandlingssystemerne, idet der var problemer med den lokale opkobling til Citrix. Selve flytteprocessen og de interne flytninger, som var nødvendige i november måned, har efter vores skøn kostet arbejdsdage, der skulle være brugt til sagsbehandling, svarende til mindst 1 måned. Personaleudskiftning, tilgodehavende afspadsering og ferie: Der blev fra 2006 til 2007 overført ekstraordinært mange tilgodehavende afspadseringstimer og feriedage. Vi har gennem navnlig foråret 2007 nedbragt denne pukkel til et acceptabelt niveau, men det har kostet meget ekstra fravær. Personaleudskiftningen har været høj (21,6 % mod landsgennemsnit på 16,1). Eksempelvis kan nævnes, at der for dommergruppens vedkommende pr. 1. juli 2007 kun var en dommer, som også før årsskiftet havde været ansat i retskredsen. Denne udskiftning har dels betydet tab af lokalkendskab, men også vakancer i forbindelse med de stillingsskift, der lå efter årsskiftet. Der er pr. 1. september 2007 ansat ny administrationschef efter vakance i stillingen. Det skal dog bemærkes, at personaleudskiftningen ikke er begrundet i, at mange medarbejdere der ellers havde haft et ønske om at fortsætte ved byretten har skiftet opfattelse i løbet af Tallet dækker dels over vikarer, der er rejst ved udløbet af vikariatet eller fordi de havde fået en fast stilling andet steds; dels over medarbejdere som fra starten havde tilkendegivet, at de ikke flyttede med til Viborg, men ville gå af pr. 1. april, hvor alle aktiviteter blev samlet i Viborg. Ubemandet bitingsted: I forarbejderne til forslaget om en domstolsreform er det fra politisk side tilkendegivet, at der i Silkeborg skal behandles såkaldte borgernære sager. Vi har fra sammenflytningen pr. 1. april 2007

6 6 derfor behandlet dødsboskifter og fogedsager i Silkeborg to dage om ugen, ligesom der 1 dag om ugen har været åbent for notarforretninger. Herudover behandles visse gældssaneringssager i Silkeborg. Samlet har vi medarbejdere i Silkeborg svarende til ca. 5,5 medarbejderdage om ugen. Det er klart, at disse dage hvor medarbejderne er i lokaler, der ikke bruges til daglig - er mindre effektive, ligesom kørslen foregår i arbejdstiden. Det er ikke tilfredsstillende, at behandlingen af borgernære sager skal foregå i lånte lokaler. Lokalerne er ikke optimale, og det er vanskeligt at stille krav om en vis bygningsstandard, når det er for lånte lokaler. Der foretages ingen resursetilførsel for byretter med forpligtelse til at behandle borgernære sager, således som det er tilfældet for byretter med fast afdelingskontor. Sagsafviklingen: Under de foreliggende omstændigheder er resultatet for 2007 tilfredsstillende. Produktiviteten bør kunne forbedres en del i 2008, og det viser de foreløbige tal for begyndelsen af 2008 da også. Juristernes produktivitet for fogedsager og for skiftesager ligger over landsgennemsnittet. Det samme er tilfældet for kontorpersonalets produktivitet for civile sager. Dette sidste tal hænger formentlig til dels sammen med, at stort set alle jurister selv skriver dommene i sagssystemet. På alle øvrige tal for produktivitet ligger vi under gennemsnittet, men ikke foruroligende lavt. For så vidt angår straffesagerne ligger antallet af afsluttede sager reelt noget højere. Dette skyldes, at vi først i 2008 for alvor har fået fokus på betydningen af, at alle sagerne sluttes, og at de sluttes rigtigt i journalsystemet. Produktivitetstallene giver naturligvis anledning til fornyede overvejelser, dels om den interne fordeling af resurserne, dels om tilrettelæggelsen af arbejdsgangene. Vi vil fortsat søge at ændre sagsgangene således, at det bliver muligt at nå et større antal sager uden at slække på kvaliteten. For 2008 forventer vi en markant større tilgang af straffesager, idet Midt- og Vestjysk Politi først i 2008 fik alle anklagerstillinger besat. Til illustration af situationen for straffesagerne kan nævnes, at vi pr. udgangen af 2007 havde 52 færre verserende straffesager end ved begyndelsen af Til gengæld har vi i marts-april 2008 modtaget væsentligt flere straffesager end i samme periode sidste år. Således har vi i april 2008 modtaget 498 nye straffesager, heraf 63 domsmandssager, hvorimod vi i april 2007 modtog 259 nye straffesager, heraf 33 domsmandssager. Der er således

7 7 tale om næsten en fordobling af tilgangen af nye straffesager i april måned. Pr. 1. april 2008 har vi ca. 200 flere verserende straffesager end på samme tid sidste år. Samlet har vi for tiden ca verserende straffesager, og heraf er ca. 2/3 berammet. Stigningen i beholdningen af straffesager beror givetvis på, at anklagemyndigheden for tiden nedbringer antallet af verserende sager. For at få arbejdstid hos anklagemyndigheden til denne opgave, har vi efter aftale med chefanklageren i uge 8-20 i år berammet 25 % færre retsdage. Disse dage vil i stedet blive afviklet efter uge 20, men det vil muligvis gå ud over den tid, der er til rådighed til hovedforhandling i civile sager. For så vidt angår andre civile sager, havde vi pr. udgangen af flere verserende sager end ved årets start. Pr. udgangen af marts 2008 har vi imidlertid afviklet 30 civile sager mere, end vi har modtaget. Som nævnt ovenfor er det ikke givet, at tallet for resten af 2008 kan nedbringes i samme takt, da straffesagerne vil kræve mange af resurserne. Men samlet set forventer vi ikke, at antallet af civile sager vil stige væsentligt. For så vidt angår skiftesager er situationen, at skifteafdelingen pr. 15. oktober 2007 gik over til som udgangspunkt at behandle skiftesagerne efter telefonisk vejledning af de pårørende. Skifteafdelingen har i 1. kvartal 2008 afviklet flere sager, end der blev modtaget i samme periode. Det forventes, at denne udvikling kan fortsætte resten af 2008, og i så fald vil afdelingen med uændrede resurser i hele 2008 kunne afvikle 300 sager mere, end der forventes modtaget. Denne positive udvikling er sket samtidig med, at der pr. årsskiftet indførtes nye regler i arveloven. Antallet af verserende fogedsager har været stigende i 2007 og var ved årets udgang 2287 mod 1277 ved årets begyndelse. En stigning i antallet af uafsluttede sager var forventeligt i reformens første år, men også det forhold, at fogedrettens personale jævnligt har måttet bistå i tinglysningen, har været medvirkende årsag til stigningen. Situationen er nu forbedret, og ved udgangen af januar kvartal i år var antallet af verserende fogedsager reduceret til 1807, og det forventes, at denne udvikling fortsætter i resten af Tallene indeholder også de verserende betalingspåkrav. Der har i løbet af året været stor forskel på afviklingen af betalingspåkrav og øvrige fogedsager. Forholdet er nu søgt løst ved, at betalingspåkravene fra maj måned 2008 er blevet overført fra fællessekretariatet til fogedretten, når de er klar til at blive forsynet med 2. påtegning, jf. ovenfor

8 8 om startvanskelighederne ved etablering af fællessekretariatet. For så vidt angår tvangsauktionerne er der sket et fald i antallet af afsluttede sager i 2007 i forhold til Antallet af sager, hvor auktionen gennemføres, er derimod steget med godt 10 pct. På baggrund af tallene for første kvartal i år forventer vi i 2008 en stigning på 30 pct. både for så vidt angår antallet af begæringer om tvangsauktioner og antallet af gennemførte tvangsauktioner. Vedrørende notarforretningerne oplevede vi en stigning i antallet i efteråret 2007, som ikke endnu er aftaget. Dette hænger formentlig bl.a. sammen med de nye regler i arveloven. Vi foretager notarforretninger uden tidsbestilling i Viborg dagligt i hele åbningstiden fra 8-15, 1 dag om ugen i Silkeborg og ½ dag om måneden i Skive. Brugerne er meget glade for, at der ikke skal bestilles tid, og at vi kan tilbyde denne service i 3 af de 4 byer i retskredsen, hvor der før lå en byret. Ud fra en resursebetragtning er det mere krævende at behandle notarforretninger andre steder end på hovedtingstedet, idet sagerne ikke som normalt kan færdigbehandles i en sagsgang. Målopfyldelse: For så vidt angår straffesagerne ligger vi i 2007 enten omkring eller over landsgennemsnittet for graden af målopfyldelse, hvilket er meget tilfredsstillende, selvom vi kun for voldssagerne ligger på eller over måltallene. For de civile sager ligger vi under både måltallet og landsgennemsnittet. Dette beror bl.a. på, at straffesagerne ligger pænt, og det er opnået delvis på bekostning af de civile sager. Samtidig har vi fra de gamle retskredse overtaget en del gamle sager, som burde være fremmet hurtigere. Det har haft høj prioritet at få de gamle sager afsluttet, og det har naturligvis påvirket den gennemsnitlige gennemløbstid negativt. For fogedsagerne ligger vi over landsgennemsnittet og ikke langt fra måltallet. Samlet set er målopfyldelsen i det første år efter reformen meget tilfredsstillende.

9 9 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre arbejdstunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal afsluttede uvægtede og vægtede sager Sagsmængde 2007 Uvægtede - Vægtede sager - sager Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I første kolonne fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis bunken af verserende sager er for stor i forhold til rettens ressourcer, vil det alt andet lige på sigt påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis bunken af verserende sager svarer til eller ligger under personaleressourcerne ved retten.

10 10 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder. Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang udgør i forhold til antallet af modtagne sager i det seneste år. Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende % ift. Verserende % ift. Verserende % ift. pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne Straffesager: Domsmandssager 83 22,1% ,4% 18,8% Sager uden domsmænd ,1% ,2% 16,0% Tilståelsessager 84 23,1% ,5% 19,0% Civile sager: Almindelige sager ,1% ,6% 37,8% Boligretssager 52 72,2% ,3% 42,0% Ægteskabssager 59 53,2% ,7% 44,0% Alm. og særlige fogedsager ,3% ,0% 13,6% Betalingspåkrav ,9% ,4% 18,5% Insolvensskifter ,4% ,1% 50,0%

11 11 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at rette op denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale. Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

12 12 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 1 og rettens samlede personaleforbrug 2. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. og reformarbejde), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen, herunder navnlig etableringen af 24 nye byretter, er der sket et databrud, der betyder, at styrelsens finder det rigtigst, at udgangsåret for vurdering af den fremtidige produktivitet er Indeksværdien 100 svarer derved til den gennemsnitlige produktivitet ved byretterne i I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2007= indeks 100) Samlet Kontor 5. bedste ret Retten Jurister 70,0 80,0 90,0 100,0 110,0 120,0 130,0 Produktivitetsindeks Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 2 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

13 13 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2007 = indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 90,0 100,0 108,0 Kontor 96,0 100,0 104,0 Retten samlet 93,1 100,0 104,9 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for alle byretterne på sagsområdet i Det er vigtigt at holde sig for øje, at årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 3 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2007= indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 88,3 100,0 108,0 Civile sager 92,3 100,0 107,1 Fogedsager 104,4 100,0 112,9 Skiftesager 93,6 100,0 118,0 3 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

14 14 5. Sagsbehandlingstider For 2007 blev der som følge af domstolsreformen opstillet et mål om, at sagsbehandlingstiden i forhold til en række forskellige sagstyper skulle ligge på niveau med sagsbehandlingstiden for Set i lyset af det store arbejde med implementering af reformen var der tale om et ambitiøst mål. I tabellen nedenfor sammenholdes rettens afgørelsestider for afsluttede sager i 2007 med målsætningen for I venstre side af tabel 7 nedenfor ses målsætningen for 2007 sammenholdt med rettens resultat for året. Rettens resultater kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret dvs. den ret, der har det 5. bedste resultat. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 Alle byretter Resultater i 2007 Målsætning for 2007 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2007 ret Alm. straffesager 61 % inden for 2 mdr. 37,3% 46,2% 56,8% Alm. straffesager 95 % inden for 6 mdr. 93,3% 90,6% 94,9% Voldssager 54 % inden for 37 dage 53,8% 49,7% 60,8% Voldssager 73 % inden for 2 mdr. 73,1% 67,6% 76,0% Voldtægtssager 47 % inden for 37 dage - 45,8% 75,0% Hovedforhandlede 60 % inden for 1 år 47,9% 55,5% 62,6% civile sager Fogedsager 97 % inden for 6 mdr. 94,7% 94,0% 97,5% Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. Den generelle tendens ved byretterne er, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere i 2007, hvilket helt overvejende skyldes ophobning af sager som følge af reformproblemer umiddelbart efter domstolsreformens ikrafttræden. Det synes at kræve tilførsel af yderligere ressourcer, hvis bunkerne og dermed sagsbehandlingstiderne skal reduceres inden for et overskueligt tidsrum.

15 15 6. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 8 nedenfor viser rettens personaleomsætning, nettotilgangsprocent i forhold til nye medarbejdere samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning. Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten var 9,1 dage i Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på 15,5 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring. Ansatte i tinglysningen indgår i disse beregninger. Tabel 8. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gnst. antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning mv. Alle byretter Gennemsnit "5. bedste" ret Personaleomsætning (%) 21,6 16,1 9,5 Nettotilgang (%) -13,1-0,4 Gnst. sygedage pr. medarbejder 6,5 10,1 5,9 Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste Der kan være en vis usikkerhed i forhold til beregning af det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder, idet Personalestyrelsens beregning for året bygger på en sammentælling af de enkelte kvartaler. Såfremt retten har foretaget efterfølgende eller ændrede registreringer for tidligere kvartaler, er det ikke sandsynligt, at disse indgår i datagrundlaget for Tabel 9 nedenfor viser rettens årsværksforbrug i 2007 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug i Årsværksforbruget, der trækkes fra Statens Lønsystem (SLS), er ekskl. ansatte på lønnet barselsorlov. Der kompenseres herudover for uddannelsesfuldmægtige 4, 4 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug.

16 16 langtidssygdom, indlån 5, udlån 6, en del af organisationsformændenes arbejde mv. samt de korrektioner og fejl, der eventuelt måtte være i kørslen fra SLS. Tabel 9. Årsværksopgørelse i 2007 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug Årsværksforbrug Uddannelses- Langtidssygdom Andre Korrigeret efter SLS fuldmægtige korrektioner årsværksforbrug Jurister 14,98 0,00 0,00-0,59 14,39 Kontorfunktionærer 36,01-0,86 0,00 34,91 Elever 3,31 0,00 0,00 3,31 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 2,13-0,72 0,00 1,42 Øvrigt personale 2,27 0,00 0,00 2,27 Samlet for retten 58,71 0,00-1,58-0,59 56,31 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 10 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde. Tabel 10. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. - heraf reform - Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 3,22 22,5% 0,62 4,3% 69,62 16,7% 15,02 3,6% Kontorfunktionærer 7,27 24,6% 0,41 1,4% 212,43 24,5% 23,04 2,7% Elever 0,96 38,1% 0,13 5,2% 15,16 26,7% 0,79 1,4% Beskæftigelsesordning mv. 1,16 83,6% 0,00-24,77 59,5% 1,49 3,6% Øvrigt personale 2,27 100,0% 0,00-82,11 97,7% 6,01 7,2% Samlet for retten 14,87 29,7% 1,16 2,5% 404,08 27,5% 46,35 3,2% 5 Indlån er bistand fra andre retter. 6 Udlån er hjælp til andre retter.

17 17 Det er forventningen, at reformårsværkene inden for kort tid kan konverteres til direkte sagsbehandling, hvilket vil forøge aktiviteten og produktiviteten ved de enkelte retter. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 11 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 11. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 3,52 24,5% 4,78 33,3% 1,05 7,3% 1,68 11,7% 0,09 0,6% # Kontorfunktionærer 5,20 17,6% 4,81 16,2% 5,54 18,7% 6,14 20,8% 0,64 2,2% # Elever 0,31 12,4% 0,10 4,1% 0,69 27,6% 0,45 17,8% 0,00-0 Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,00-0,07 5,3% 0,15 11,0% 1 Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Samlet for retten 9,03 19,4% 9,70 20,9% 7,29 15,7% 8,34 17,4% 0,88 1,9%