Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen"

Transkript

1 Embedsregnskab udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011

2 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef LEDELSE FAGLIG LEDELSE PERSONALELEDELSE Strategi og planlægning Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet God ressourceudnyttelse Fogedret Driftsledelse og organisering Strafferet Effektive Arbejdsprocesser EFFEKTIVITET FAGLIG KVALITET TRIVSEL, MOTIVATION SAGSBEHANDLINGSTID BRUGEROPLEVET KVALITET OMDØMME Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Samarbejdsrelationer Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beretning fra rettens ledelse Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Opgørelse af årsværksforbrug...14

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2010 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Præsentationen er tilpasset, så sammenhængen til DOMHUSET, som er en model for kvalitetsudvikling udarbejdet til brug ved Danmarks Domstole 1, bliver tydeligere. Embedsregnskabet er derfor opbygget, så rapporteringen følger de seks resultattemaer i modellen, som er: Resultat 1: Effektivitet Resultat 2: Sagsbehandlingstider Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Temaerne er i et vist omfang udbygget, idet der er medtaget oplysninger, der kan være med til at indikere mulighederne for på kort og længere sigt at forbedre resultaterne. Samtidig vil der løbende kunne ske justeringer under de enkelte temaer, når det er hensigtsmæssigt. Embedsregnskabet giver overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter om udviklingen i 2010, ligesom det i forhold til faglig kvalitet og omdømme også fokuserer på indsatsen i Samtidig bruges det til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Som supplement til årsrapporten for Danmarks Domstole kan embedsregnskaberne også være med til at give domstolenes brugere mv. et indtryk af nøgleresultaterne ved de enkelte byretter. Resultaterne indeholdt i dette embedsregnskab fremkommer efter ensartede principper 2 for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udviklingen, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i beretningen under afsnit 2. Ved vurderingen af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at der i 2007 skete en ophobning af sager som følge af, at det naturligvis krævede ikke ubetydelige ressourcer at implementere domstolsreformen. I 1. halvår 2008 var byretterne godt på vej til at nedbringe denne sagsophobning, men finanskrisen fra 2. halvår 2008 bevirkede, at navnlig antallet af modtagne fogedsager og insolvensskiftesager steg ganske betydeligt. Som følge heraf voksede sagsbunkerne på ny. Domstolene har fået tilført en ekstraordinær bevilling for at sikre en nedbringelse af sagsbunkerne og dermed sagsbehandlingstiden - i løbet af 2010 og navnlig De samlede sagsbunker ved byretterne er reduceret i 2010 og de første tegn på en reduktion i sagsbehandlingstiden har vist sig. Det hører med til billedet, at byretterne også i 2010 modtog et ekstraordinært stort antal sager i forhold til tidligere. Et fortsat meget højt niveau for antal modtagne sager i 2011 vil kunne true ønsket om reduktion af sagsbunker og sagsbehandlingstider. Endvidere kan der være grund til at fremhæve, at den fulde tinglysningsopgave overgik endeligt til den Tinglysningsretten i september Ingen byretter har derfor haft ansvar for tinglysningsopgaver i Tinglysningsmedarbejderne har derfor skullet integreres i forhold til de øvrige sagsområder, hvilket kan spille ind i forhold til resultaterne i 2010, herunder navnlig afhængig af, hvornår den enkelte byret rent faktisk overgav tinglysningsopgaverne til den nye tinglysningsret. Som noget nyt er der medtaget data om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for visse dødsboskiftesager, idet skiftesagsområdet dødsboskiftesager og insolvensskifter - også er en vigtig del af domstolenes aktiviteter. På længere sigt forventes der også at blive medtaget data om insolvensskifter mv. 1 Modellen er inspireret af KVIK-modellen (Kvalitetsværktøj til udvikling af VIden og Kompetence). Se mere på 2 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Beretning fra rettens ledelse Indledning: 2010 har som de foregående år været præget af travlhed, og det primære fokus har været på at nedbringe antallet af verserende sager. Dette er lykkedes i tilfredsstillende omfang, men for nogle sagsområder har vi stadig en overbeholdning af sager i forhold til gennemsnittet for alle byretter før reformen. Det gælder navnlig for civile sager og insolvenssager, og nedbringelse af overbeholdningen er derfor også et vigtigt indsatsområde i Trods arbejdspres og højere produktivitet end i 2009, er medarbejdernes trivsel blevet forbedret i forhold til målingen i Vi har samtidig kunnet afvikle et betydeligt antal kvalitetsprojekter, hvilket som udgangspunkt koster på produktiviteten, men som til gengæld betyder meget for oplevelsen af arbejdsglæde. Samlet set er der derfor grund til at glæde sig over udviklingen i 2010, ligesom der er skabt grundlag for yderligere forbedringer i Vi har i de forløbne 4 år siden reformen skabt en velfungerende arbejdsplads, som vi er stolte over, men som vi fortsat vil søge at gøre bedre. Effektivitet og sagsbehandlingstider Aktivitet og sagsmængde: På de konjunkturfølsomme sagsområder har vi i 2010 set en lidt forskelligartet udvikling, som ikke entydigt peger i retning af, at finanskrisens indvirkning på sagstilgangen begynder at klinge af. Således er antallet af fogedsager faldet med knap 4%, men samtidig er antallet af tvangsauktioner steget med 13%, og antallet af insolvenssager er steget med 19%. På retssagsområdet er tilgangen af straffesager faldet med knap 7% - men sammensætningen af straffesagerne har forskudt sig, og der er i 2010 modtaget betydeligt flere domsmandssager end sidste år. Samtidig er tilgangen af civile sager er steget med 3,8%. For så vidt angår afsluttede sager er det samlede, nominelle tal faldet en smule, men opgjort i vægtede sager er antallet af afsluttede sager steget på alle sagsområder bortset fra fogedsager. Både for insolvenssager og for straffesager er der tale om betydelig stigning i antallet af afsluttede sager, jf. nærmere herom i bemærkningerne for afdelingerne. Produktivitet Som nævnt er produktiviteten forbedret i forhold til Indeks for rettens samlede produktivitet er steget fra 101,9 i 2009 til 105,1 i Dette er meget tilfredsstillende, men vi ligger fortsat lavere end gennemsnittet for byretterne. Som det fremgår af tabel 3 er forklaringen herpå et betydeligt fald i produktiviteten for fogedsager, der er faldet fra indeks 99,8 til 84,4. Dette skønnes i høj grad at skyldes indførelsen af Ny Foged i januar Vi var det 3. embede, der fik implementeret it-systemet Ny Foged, og dette medførte store problemer navnlig i 1. halvdel af 2010, idet systemet ikke fungerede efter hensigten. Særlig omkring påsken 2010 var situationen meget alvorlig, og vi kom langt bagud med sagerne. Samtidig flyttede vi pr. 1. august 2010 bitingstedet i Silkeborg til lånte lokaler på rådhuset, og den valgte it-løsning på bitingstedet var ikke tilfredsstillende. Vi oplevede derfor i 2010 en stærkt nedsat mulighed for at behandle fogedsager med samme effektivitet som hidtil. Da fogedretten behandler sager i gennemsnit 2½ dag om ugen i Silkeborg, og dertil har transporttid, som indregnes i produktiviteten, har også dette forhold indvirket negativt på produktiviteten for fogedsagerne. Det skal i den forbindelse nævnes, at vi fortsat ikke 7 måneder efter flytningen i Silkeborg har fået stillet en velfungerende it-løsning til rådighed, og det påvirker efterhånden arbejdsglæden og motivationen i afdelingen. På de andre sagsområder har vi til gengæld haft en meget positiv udvikling. Således ligger vi for retssagerne over gennemsnittet for byretterne (og for de civile sager betydeligt over gennemsnittet), ligesom produktiviteten for skiftesager ligger på indeks 115,7 mod et gennemsnit for alle byretter på 109,6. Det er derfor forventningen, at den samlede produktivitet såfremt de nævnte problemer af it-mæssig karakter bliver løst tilfredsstillende i 2011 vil kunne forbedre produktiviteten yderligere i 2011.

5 5 Sagsbehandlingstider m.v.: Retsafdelingen En målrettet indsats for at nedbringe beholdningen af straffesager har efterhånden også vist sig på gennemløbstiderne, men det er overraskende, så lang tid der går, før en nedbringelse af antallet af verserende sager, giver positivt udslag på de gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Generelt har vi i forhold til 2009 forbedret gennemløbstiderne for alle typer straffesager undtagen for voldssagerne. For voldssagerne skyldes stigningen dels, at vi i første halvår af 2010 havde afsat for få hastedage til denne type sager, dels at forsvarerne ofte ikke kunne give møde på første ledige tid. Afgørelsestiden på 37 dage er overskredet i 29 ud af 49 sager, men kun i 10 sager skyldes dette rettens forhold. For 13 sagers vedkommende skyldes overskridelsen forhold hos forsvareren. Dette er ikke et tilfredsstillende resultat, og vi har med virkning fra 2. halvår 2010 indrettet berammelsesmodellen sådan, at der skulle være et tilstrækkeligt antal hastedage til at undgå overskridelse af 37-dags-fristen begrundet i rettens forhold. For civile sager er gennemløbstiden for de tunge alm. sager meget tilfredsstillende (5. bedst), men for øvrige almindelige sager er målopfyldelsen kun på 17% inden 12 måneder mod et gennemsnit på landsplan på 31%. Det er både overraskende og uforståeligt, idet tidligere tal har vist bedre resultat. Noget af forklaringen er formentlig, at en meget stor del af sagerne er afsluttet umiddelbart efter 12 måneder, idet måltallet for antal afsluttede sager af denne type under 15 måneder ligger tæt på landsgennemsnittet. Vi har i øvrigt for 2011 afsat flere civile dage i kalenderen, idet afviklingen af civile sager er et fokusområde for Dette gælder i særdeleshed de familieretlige sager, hvor navnlig forældreansvarssagerne ligger uacceptabelt dårligt for så vidt angår gennemløbstid. Vi har netop iværksat forskellige tiltag, der dels giver plads til flere forældreansvarssager, dels skulle sikre et hurtigere gennemløb af de enkelte sager bl.a. fordi vi efter aftale med børnepsykologerne nu går over til at indhente erklæringer fra børneinstitutioner og skole allerede i forbindelse med modtagelse af sagen. Fogedafdelingen: Generelt gælder for afdelingen, at 5 ud af 6 af de fastsatte måltal for sagsbehandlingstider er opfyldt, og at de alle er bedre end landsgennemsnittet, hvilket er meget tilfredsstillende for fogedrettens brugere. Til trods for dette har det ikke været muligt at nedbringe antallet af verserende sager, og produktiviteten er faldet betydeligt i forhold til Det er ikke muligt at give nogen entydig forklaring på udviklingen, hovedårsagen er formentlig indførelsen af et nyt sagsbehandlingssystem, hvilket har haft betydelige indkøringsvanskeligheder. Tilsvarende har integrationen til tinglysningssystemet og hastigheden på it-systemet ved bitingstedet i Silkeborg i perioder ikke fungeret tilfredsstillende. Skifteafdelingen: Efter de gode erfaringer med indførelsen af fælles sager på kontorsiden besluttede juristerne i skifteretten medio 2010 tillige at indføre fælles sager på juristsiden. Juristerne er særdeles glade for ordningen, der ligesom for kontorpersonalet har medført, at stressniveauet er faldet betydeligt. Endvidere har ordningen medført, at en langtidssygemelding ikke medførte besværlige ændringer i fordelingen af sager. Ordningen medfører således generelt, at funktionschefen i forbindelsen med skift på juristsiden bruger væsentlig mindre tid end tidligere på fordelingen af arbejdet blandt juristerne. Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt ordningen også har en gavnlig indflydelse på produktiviteten, men det bemærkes, at produktiviteten i skifteretten er steget fra indeks 109,7 i 2009 til indeks 115,7 i Det er afdelingens opfattelse, at ordningen på ingen måde er gået ud over kvaliteten. Ordningen evalueres og forbedres løbende. Antallet af insolvenssager fortsatte sin stigning i 2010, idet sagstallet steg med 18,5 % i forhold til Umiddelbart ser det ud til, at sagstallet er toppet. Der ses således indtil nu i 2011 et mindre fald i antallet af konkursbegæringer. Afdelingen har løbende haft fokus på at fastholde berammelsestiderne, hvilket er lykkedes. Det er endvidere med et godt samarbejde med en række faste likvidatorer og medhjælpere i gældssaneringssager lykkedes - trods et øget antal sager - at få afsluttet lidt flere sager i 2010, end vi modtog. Antallet af afsluttede

6 6 insolvenssager i 2010 steg således med ca. 34 % i forhold til Afdelingen vil fortsat i 2011 have fokus på boernes afslutning. På dødsbosiden er der sket en løbende tilpasning af ordningen med de fælles sager. Der arbejdes løbende på at optimere sagsbehandlingen og de enkelte arbejdsgange. Således har der netop været en delegation på besøg ved Retten i Esbjerg for at søge inspiration til bedre og hurtigere måder at tilrettelægge sagsbehandlingen på. Afdelingen mangler fortsat, via et bedre samarbejde med bobestyrerne, at sætte fokus på sagsbehandlingstiden for bobestyrerboer. Dette vil der særligt blive sat fokus på efter besættelsen af nyopslåede bobestyrerstillinger i november Fællessekretariatet: Fællessekretariatet bidrager til behandlingen af en række forskellige sagstyper, og fællessekretariatet kan derfor ikke direkte aflæse deres produktivitet i embedsregnskabet. Fællessekretariatet har dog set over hele 2010 været i stand til løbende at følge med tilgangen af sager ved retten, således at sagerne (straffesager, civile sager og betalingspåkrav) oprettes inden for 3 hverdage. Derudover opfylder retten måltallene for betalingspåkrav, som er det sagstype, hvor fællessekretariatet udfører den forholdsvis største del af arbejdet. Fællessekretariatet, som er placeret lige inden for hovedindgangen, yder derudover en betydelig service for brugerne af retten herunder med tilrettevisning, oplysning og vejledning af forskellig karakter. Fællessekretariatet udbetaler endvidere vidnegodtgørelse og udfører notarforretninger. Der er blandt rettens brugere generelt stor tilfredshed med rettens serviceniveau, hvilket bl.a. kan tilskrives fællessekretariatets fysiske placering og serviceniveau. Opfølgning på brugerundersøgelsen i 2009: Undersøgelsen viste, at den overordnede tilfredshed med retten er høj. Således er fx 97 % af de almindelige brugere og 78% af de professionelle brugere tilfredse med retten generelt, ligesom 95% af de almindelige brugere og 84% af de professionelle brugere er tilfredse med rettens medarbejdere. Brugerne var desuden særligt tilfredse med rettens åbningstider, medarbejdernes hjælpsomhed, rettens fysiske rammer, dommernes samt mødeledernes kompetence, effektivitet, neutralitet og venlighed, hvor vi lå over landsgennemsnittet. Den største utilfredshed gjaldt ikke overraskende rettens sagsbehandlingstider, men der blev også peget på andre områder, hvor vi kunne blive bedre. Vi har i 2010 haft fokus på nedbringelsen af antallet af verserende sager, og det er lykkedes i tilfredsstillende omfang, bl.a. således at antallet af verserende straffesager er halveret. Dette er givet et forhold, som både almindelige og professionelle brugere værdsætter. Vi har endvidere haft fokus på øget brug af mail i sagsbehandlingen. Det er lykkedes i et vist omfang, men yderligere brug af mail støder for tiden på problemer i forhold til, at ikke alle advokatkontorer i retskredsen kan modtage sikker mail. Derudover har vi i 2010 haft fokus på at øge medarbejdertilgængeligheden både via telefon og ved brug af mail, og det er indtrykket, at begge disse forhold er forbedret, bl.a. ved at indføre fleksible ordninger for antallet af åbne telefoner i foged- og skifterettens telefonservice. Endelig har vi haft fokus på ikke at udsende post, der var dateret tidligere end udsendelsesdagen, ligesom vi er blevet bedre/hurtigere til at få dagens post frem til sagerne. Vi er p.t. gået bort fra som udgangspunkt at sende breve med B-post, da denne ofte var 5-7 dage undervejs. Vi overvejer p.t. om vi skal prøve en periode med B- post igen efter at postvæsenet skulle have garanteret en leveringstid på 2-3 dage. Trivsel og motivation Vi er stolte og glade over, at trivslen (tabel 9) er høj ved retten. Således ligger vi på eller over top5 på de udvalgte områder vist i tabellen, og resultatet af undersøgelsen i 2010 er lidt bedre end i 2008, hvor vi lå i top3. Også for de enkelte medarbejdergrupper er der tale om gode resultater. Således kan det for eksempel nævnes, at

7 7 trivslen for dommergruppen er en anelse højere end for retten som helhed og højere end for den samlede dommergruppe på landsplan. I foråret 2011 gennemfører vi et 3-dages forløb for alle kontormedarbejdere og funktionschefer, der vil have fokus på balancen mellem arbejde og fritid og på at undgå stres. Forløbet, der afvikles i AMU-regi, har sit udspring i Trivselsundersøgelsen fra 2008, hvor spørgsmålet om en fornuftig balance mellem arbejde og fritid opnåede en af de laveste placeringer. I 2010 fik dette punkt en noget højere score lidt over landsgennemsnittet men temaet er stadig meget relevant. Ubemandet bitingsted: Også i 2010 har vi behandlet foged- og skiftesager samt haft åbent for notarforretninger 2 dage om ugen i Silkeborg og 1 eftermiddag om måneden i Skive. I Silkeborg havde vi indtil sommerferien 2010 til huse på politistationen på Chr. den VIII s vej, men flyttede i august 2010 til lokaler på rådhuset, som Silkeborg meget velvilligt har stillet til rådighed. Der er fortsat ikke fundet en tilfredsstillende it-løsning til lokalerne på rådhuset, hvilket gør, at der er tale om en meget nedsat produktivitet for så vidt angår sager behandlet i Silkeborg. Når hertil kommer, at medarbejderne skal køre til og fra Silkeborg i arbejdstiden, er det forbundet med væsentlige ulemper at arbejde på bitingstedet. Vi vil derfor søge om økonomisk kompensation herfor på samme måde, som retter med afdelingskontor får ekstra ressourcer. Personaleudskiftning og sygefravær: Personaleudskiftning: Årsværksforbruget til generel ledelse og administration er faldet med 2 procentpoint fra 2009 til 2010, og ligger fortsat under gennemsnittet, hvilket er positivt. Vi har i 2010 udlånt fuldmægtig til Retten i Randers i 2 måneder, ligesom en retsassessor har været konstitueret dommer i retten i Holstebro i 1 måned. Vi har i 2010 haft studiebesøg i 2x14 dage af henholdsvis dommeren ved Retten i Grønland og en sekretariatsleder fra samme ret. Sygefravær Det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder har i 2008 og 2009 ligget stabilt på 7 dage, men er i 2010 steget til 8,6 dage. Dette er over statens gennemsnit, og umiddelbart en voldsom stigning. Stigningen er dog helt overvejende begrundet i, at 1 medarbejder har været sygemeldt i hele 2. halvår af 2010, ligesom en anden medarbejder har haft et meget højt antal sygedage. Den langtidssygemeldte medarbejder er fra primo april tilbage på nedsat tid, og den anden medarbejder er afskediget. Vi har derfor en forventning om, at antallet af sygedage pr. medarbejder vil falde drastisk i løbet af Det gennemsnitlige sygefravær for de øvrige medarbejdere skønnes at være under 7 om året.

8 8 3. Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Antallet af sager ved retten i fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for, at der kan være forskelle mellem de enkelte byretter i forhold til, hvor ressourcekrævende den enkelte sagstype gennemsnitlig er. Alle notarialforretninger vægtes ens, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identisk for denne sagstype. Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 1) Notarialforretninger Samlet Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager (aktiviteten) samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke summer op til det samlede antal vægtede sager. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikator for rettens effektivitet sammenlignet med effektiviteten ved de øvrige byretter beregnes et indeks for de enkelte retters samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede aktivitet målt som afsluttede vægtede sager og rettens samlede årsværksforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsfordeling, idet det er det samlede årsværksforbrug (inkl. generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv.), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter i 2007 skete et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Tabel 2. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit for byretterne i 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Samlet produktivitet ved retten 102,0 101,9 105,1 107,8 111,4 I tabel 2 og figur 1 nedenfor angives det samlede produktivitetsindeks for retten, som gennemsnit for byretterne og for 5. bedste byret. 3 Der foretages en vægtning af årsværksforbruget, således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

9 9 Figur 1. Samlet produktivitetsindeks fra (gennemsnit for byretterne 2008= indeks 100). Samlet produktivitetsindeks Top-5 Gnst. byretterne Retten I tabel 3 er produktivitetsindekset beregnet for de enkelte sagsområder 4. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv., nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå en højere produktivitet på de enkelte sagsområder ved at fordele mere tid på generel ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten ved byretterne i 2008 på sagsområderne. I forhold til produktiviteten på de enkelte sagsområder kan tallene være behæftet med en vis usikkerhed, da tidsfordelingen ved retterne i et vist omfang foretages skønsmæssigt. Der blev i 2008 og 2009 implementeret et elektronisk værktøj, Time-Sag, der understøtter tidsfordelingen. Dette vil på sigt være med til at øge datakvaliteten. Tabel 3. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Retssager samlet 97,6 98,7 108,9 108,4 112,9 -straffesager 98,8 87,3 104,8 107,3 117,2 -civile sager 98,8 112,8 114,1 108,9 116,2 Fogedsager 108,9 99,8 84,4 103,4 116,9 Skiftesager 106,2 109,7 115,7 109,6 129,2 I forhold til retter, der har været med i forskellige udviklingsprojekter på domstolsområdet, herunder navnlig NyFoged og lydoptagelse af forklaringer i straffesager, kan produktiviteten samlet for retten og på de enkelte sagsområder være påvirket heraf. 4 I 2008 og 2009 er det direkte årsværksforbrug på tinglysningsområdet trukket ud ved disse beregninger.

10 10 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Tabel 4 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Man skal holde sig for øje, at der i 2008 blev anvendt ikke ubetydelige ressourcer til den fortsatte implementering af domstolsreformen. Tabel 4. Rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. 5 Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 1,80 1,45 1,52 12,5% 10,0% 17,97 9,5% 51,68 48,51 45,48 12,3% 11,1% 10,1% ####### ###### Kontorfunktionærer 6,46 6,92 6,79 20,9% 20,6% 31,37 19,5% 195,55 190,47 186,56 22,1% 20,0% 18,0% ####### ###### Elever 0,72 0,89 0,38 22,8% 17,4% 4,14 9,8% 12,34 17,21 15,51 14,8% 16,1% 15,8% ####### ###### Beskæftigelsesordning mv. 0,90 0,26 0,39 100,0% 38,8% 2,32 22,3% 26,24 27,70 30,79 55,4% 48,9% 44,9% ####### ###### Øvrigt personale 2,93 3,14 3,08 100,0% 97,0% 3,02 86,1% 90,42 97,26 91,25 90,4% 86,5% 86,5% ####### ###### Samlet for retten 12,80 12,67 12,16 24,5% 22,2% 20,3% 376,23 381,14 369,59 24,5% 22,9% 21,0% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det kan være vanskeligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, så der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten. Den kan også være for stor, så der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Det er vigtigt at finde den rigtige balance med henblik på at anvende ressourcerne effektivt. 4. Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Som led i domstolsreformen er der fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne og de overordnede retter. For byretterne er målsætningen umiddelbart at nedbringe sagsbehandlingstiden til niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i den kommende årrække. I venstre side af tabel 5 er den opstillede målsætning for sagsbehandlingstiden i 2010 (delmål på vejen mod at nedbringe sagsbehandlingstiderne til 2006-niveau) sammenholdt med rettens resultat for året, ligesom resultat for 2009 også fremgår. Disse resultater kan sammenlignes med gennemsnittet for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. 5 Tinglysningsårsværk er i forhold til 2008 og 2009 trukket ud inden beregningen.

11 11 Tabel 5. Rettens målopfyldelse i forhold til straffesager, civile sager og fogedsager i 2009 og Alle byretter Resultater i 2010 Straffesager Målsætning for 2010 Resultat Gennemsnit 5. bedste Nævningesager 60 % under 4 mdr. # 71,4% - 36,2% 100,0% 80 % under 6 mdr. # 100,0% - 65,4% 100,0% Domsmandssager 58 % under 3 mdr. 46,8% 45,8% 47,2% 60,7% 83 % under 6 mdr. 69,4% 73,3% 72,5% 87,0% Sager uden domsmænd 56 % under 2 mdr. 64,6% 62,9% 49,2% 74,4% 95 % under 6 mdr. 86,0% 92,2% 87,8% 95,4% Tilståelsessager 48 % under 2 mdr. 42,8% 32,8% 38,2% 50,8% 72 % under 6 mdr. 80,4% 72,7% 73,4% 92,1% Voldssager 50 % inden for 37 dg. 40,8% 43,6% 43,2% 57,3% 70 % under 2 mdr. 55,1% 66,7% 58,1% 67,9% Voldtægtssager 45 % inden for 37 dg. 100,0% 0,0% 34,3% 50,0% 64 % under 2 mdr. 100,0% 25,0% 58,2% 100,0% Civile sager med hovedforhandling "Tunge" alm. sager 40 % under 15 mdr. 55,6% 45,8% 42,5% 55,6% 60 % under 18 mdr. 66,7% 62,5% 59,2% 67,7% Øvrige alm. sager 45 % under 12 mdr. 17,7% 38,0% 30,9% 50,0% 60 % under 15 mdr. 44,9% 51,8% 48,6% 60,0% Alle almindelige civile sager 1) 55 % under 6 mdr. 69,4% 70,0% 68,0% 72,9% 70 % under 12 mdr. 84,1% 86,5% 83,8% 87,9% Ægteskabssager 40 % under 4 mdr. 39,1% 62,0% 46,0% 63,3% 75 % under 6 mdr. 58,7% 84,0% 71,5% 83,3% Forældreansvarssager 2) 55 % under 6 mdr. 32,9% 51,4% 48,9% 65,8% 73 % under 8 mdr. 58,8% 78,3% 67,5% 78,1% Fogedsager Alm. fogedsager 60 % inden for 2 mdr. 47,5% 57,5% 45,8% 72,2% 85 % under 4 mdr. 86,9% 92,1% 75,6% 91,8% Særlige fogedsager 70 % inden for 2 mdr. 71,0% 79,6% 66,0% 87,3% 93 % under 4 mdr. 95,3% 95,9% 89,1% 97,2% Betalingspåkrav 45 % inden for 2 mdr. 62,1% 58,7% 46,4% 70,3% 78 % under 4 mdr. 93,4% 88,9% 76,6% 93,7% 1) Inkluderer også ikke domsforhandlede sager. 2) Inkluderer hovedforhandlede sager, sager sluttet efter forlig og sager sluttet efter retsmægling. Navnlig som følge af den store stigning i antallet af modtagne sager under finanskrisen har det indtil nu været en udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene blev ved udgangen af 2008 justeret, herunder målet for ægteskabssager og forældreansvarssager, på baggrund af de indhøstede erfaringer med de nye sagstyper. I tabel 6 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid man som bruger kan forvente i de enkelte sagstyper.

12 12 Tabel 6. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Alle byretter Resultater i 2010 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Boudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager i en periode er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes. Tabel 7 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2009 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2010 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er principielt, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret.

13 13 Tabel 7. Antal verserende sager pr. ultimo 2009 og 2010 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2010 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" 2010 Verserende ultimo % ift. modtagne 3) Verserende ultimo % ift. modtagne 3) "normalbunke" indikator % ift. modtagne Straffesager: Nævningesager 0 0 0,0% ,2% 0,0% Domsmandssager ,9% ,0% 26,3% 25,4% Sager uden domsmænd ,9% ,0% 19,0% 14,5% Tilståelsessager ,7% ,0% 24,8% 21,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime ,9% ,1% 42,9% 44,8% - almindelige sager ,3% ,1% 64,5% - boligretssager ,1% ,2% 50,0% - småsagsproces ,4% ,4% 27,9% Sager om familieret 1) ,5% ,0% 37,7% 36,7% - ægteskabssager ,5% ,8% 34,6% 29,7% - forældreansvarssager 2) ,1% ,0% 38,6% Alm. og særlige fogedsager ,7% ,4% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,7% ,1% 21,8% 19,4% Tvangsauktioner ,1% ,3% 27,9% 19,6% Insolvensskifter ,6% ,7% 46,7% 51,6% Dødsboskifter ,9% ,9% 43,8% 43,8% 1) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 2) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2010 med antallet af modtagne sager i I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager skal være. 5. Resultat 3: Faglig kvalitet Et vigtigt element i forhold til at komme rigtigt på plads efter domstolsreformen har været at sikre, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et højt niveau, herunder bl.a. i forhold til den faglige kvalitet og den brugeroplevede kvalitet, jf. neden for pkt. 6. De enkelte retter får i et vist omfang feedback vedrørende den faglige kvalitet i forbindelse med de løbende brugerundersøgelser, jf. neden for pkt. 6, idet der i disse eksempelvis er spørgsmål om mødeledelsen, sprogbrugen og begrundelser i domme mv. Det kan være vanskeligt præcis at måle den faglige kvalitet ved de enkelte retter. Domstolenes har dog iværksat et arbejde, der har til formål at dokumentere og udvikle den faglige kvalitet. Arbejdet fortsætter i Et vigtigt led i arbejdet er, at der ved de enkelte retter gennemføres initiativer og projekter vedrørende kvaliteten. Neden for fremgår det, hvilke kvalitetsprojekter og initiativer, som retten dels har arbejdet med i 2010, samt hvilke projekter og initiativer, som retten vil arbejde med i Kvalitetsprojekter og initiativer i 2010, herunder eventuelt kort om resultater og effekt:

14 14 Domhusprojekt: Retten har i 2010 som pilotprojekt og til dels sammen med Retten i Hjørring gennemført selvevaluering inden for alle områder under Domhuset (se indledningen til dette regnskab). Dette projekt, der blev afrundet med en temadag for alle medarbejdere den 1. oktober 2010, førte til, at medarbejderne pegede på følgende 3 indsatsområder, som de væsentligste for retten: Arbejdsprocesser Helhedsforståelse & fleksibilitet Kompetenceudvikling Alle 3 områder falder ind under et eller flere af de fælles indsatsområder for Handlingsplan 2011, og vi har derfor indarbejdet mange af de forslag/emner, som der blev peget på under Domshusprojektet, i de kvartals- og halvårsvise handlingsplaner. Feed-back mellem dommere og anklagere: Projektet er gennemført sammen med de 2 øvrige retskredse i politikredsen, og går ud på, at dommer (eller øvrig jurist) og anklager i de konkrete sager efter sagen sætter sig sammen og taler om forløbet. Ikke om det rigtige eller forkerte i selve afgørelsen, men om generelle forhold som fx objektivitet og spørgemetode. Der er udarbejdet et skema med 9 fokuspunkter for henholdsvis dommere og anklagere, som samtalen tager udgangspunkt i. Samtalen koncentrerer sig om 3 positive ting og et forbedringspunkt hos den anden part. Ordningen er netop evalueret, og der er enighed om at videreudvikle metoden, hvilket en arbejdsgruppe for tiden arbejder med. Fælles lean-projekt mellem retterne i Holstebro, Herning og Viborg samt anklagemyndigheden i Midtog Vestjyllands Politi: Projektet påbegyndt i november 2010 og drøftet på en temadag i januar I forløbet deltager leankonsulenter fra domstolene og anklagemyndigheden. Projektet, der er døbt Den gode domsmandssag, skal foreløbig indeholde en vurdering af arbejdsprocesserne internt i organisationen og i samarbejdet med de øvrige deltagere i hele forløbet fra der rejses tiltale til der afsiges dom. Projektet styres af leankonsulenter fra domstolene og politiet. Feedback til retsformand i 3-dommersager og nævningesager: Efter hver sag af denne type giver de øvrige dommere feedback til retsformanden om afviklingen af sagen og retsledelsen. Samtalen er fortrolig og bliver mellem deltagerne. Regional undervisning i AMU-regi: I 2010 har vi afviklet 2 kurser med titlen Gennemslagkraft i personlig service og telefonisk kommunikation for kontoransatte sammen med Retten i Holstebro og Vestre Landsret. Faglige temadage/juristmøder: Ca. 5 gange om året mødes juristgruppen til heldagsmøde med fagligt emne, gerne med ekstern deltagelse. Tilrettelæggelse af dagen går lidt på skift blandt juristerne. Eksempler på emner: Kriminalforsorgen i frihed, forældreansvarssager, fastsættelse af sagsomkostninger, samarbejdet med Kammeradvokaten, forældelse, mundtlige og skriftlige tilkendegivelser og samarbejde med Statsadvokaten. Fælles temadage med anklagemyndigheden og retterne i politikredsen: Afholdes 1 gang om året med faglige emner. Første gang var i januar 2010, hvor projektet Feedback mellem dommere og anklagere blev aftalt. Næste gang var januar 2011 med workshops om Specialisering/generalisering, Den gode dommer og den gode anklager og Anvendelse af straks-domme og u-domme.

15 15 Kvalitetsprojekter og initiativer i 2011: Bortset fra Domhusprojektet løber de projekter, der er nævnt ovenfor vedrørende 2010, videre i Derudover er aftalt følgende: Intern undervisning: Undervisning for interesserede i faglige emner som fx citering af forstraffe, forkyndelse i udlandet, fri proces, forberedelse af domskoncepter m.v. Undervisningen forestås af dommerne eller jurister i specialafdelingerne, der byder ind med emner, ligesom retssekretærer og andre administrative medarbejdere kan foreslå emner. Kollegadage kan bookes til at dyrke særlige emner/overvære særlige sagstyper. Dagene sættes ikke ind i kalenderen på forhånd, men bookes individuelt af den enkelte (2-3 halve dage pr. jurist pr. år). Derudover kan juristerne efter ønske overvære retsmægling. Lokalt erfa-samarbejde: Afdelingerne (og juristerne) holder faglige temadage med tvillingeafdelingen ved Retten i Holstebro. Der etableres interne kurser med jurister som undervisere indenfor områder, som efterspørges. Der laves et katalog over ideer til temaer (fri procesreglerne, udlændingeområdet, sagsomkostninger, udarbejdelse af dom- og retsbøger og it-kendskab er foreslåede emner). Fælles lederkurser: Lederkurser fælles med retterne i Hjørring og Holstebro fortsættes i efteråret Det bemærkes, at der ikke er tale om egentlig formidling af resultater vedrørende den faglige kvalitet, men om indsatser, der kan være med til at sikre et fortsat højt fagligt niveau i de kommende år. 6. Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Danmarks Domstole gennemførte i slutningen af 2009 en brugerundersøgelse ved retterne, der giver et indtryk af den brugeroplevede kvalitet. Samlet set var 78 % af brugerne (almindelige og professionelle brugere) tilfredse med retterne. I en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2005 var procenten af tilfredse brugere på 90 %. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at retterne har været gennem en omfattende reform, hvorfor resultatet fra den seneste undersøgelse anses for tilfredsstillende. Tabel 8 viser rettens resultat i brugerundersøgelsen i forhold til den samlede tilfredshed med retten, rettens personale og rettens sagsbehandling 6. Tabel 8. Resultater i forhold til overordnede spørgsmål i brugerundersøgelsen Resultater Alle byretter i 2009 Overordnet tilfredshed med retten (%) Retten Gennemsnit Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller 5. bedste Utilfreds Tilfreds Hverken eller Retten generelt 85% 13% 2% 78% 17% 5% 88% 9% 3% Rettens medarbejdere 89% 9% 2% 84% 14% 2% 91% 8% 1% Rettens sagsbehandling 64% 30% 7% 63% 24% 13% 76% 17% 7% Utilfreds Brugerundersøgelsen blev gennemført i slutningen af året og ved nogle retter har afholdelsen af COP-15 derfor haft betydning, idet anklagemyndigheden kun har haft begrænset mulighed for at møde i retten i den periode, hvor klimatopmødet fandt sted. Der forventes at blive gennemført en ny brugerundersøgelse ved retterne i På domstol.dk samt de enkelte retters hjemmesider ligger der mere materiale om resultaterne af brugerundersøgelsen.

16 16 7. Resultat 5: Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data De ansattes trivsel er selvsagt af stor betydning for resultaterne ved de enkelte retter. Trivselsundersøgelsen fra 2008 for Danmarks Domstole blev i 2010 fulgt op af en ny trivselsundersøgelse. Generelt viser resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse, at trivslen er markant forbedret fra 2008 til Som eksempel kan nævnes, at scoren for temaet motivation og tilfredshed er steget fra 5,1 i 2008 til 6,0 i Tabel 9 viser rettens resultat i undersøgelsen i forhold til udvalgte temaer om trivsel og motivation. Under de enkelte temaer har de ansatte skulle besvare en række underspørgsmål ved at give en score fra 1-7, hvor 1 er den laveste og 7 er den højeste. Tabel 9. Resultater for udvalgte temaer om trivsel og motivation samt resultat af samlet trivsel ved retten. Danmarks Domstole Resultater i 2010 Tema 1) Retten Gennemsnit 5. bedste Engagement 6,2 6,3 6,0 6,3 Motivation og tilfredshed 6,0 6,3 6,0 6,2 Arbejdsforhold 5,0 5,6 5,3 5,6 Samlet trivsel 2) 5,9 6,0 5,6 5,8 1) Der kan være mindre forskelle i antal underspørgsmål samt formuleringen af disse i 2008 og ) Den samlede trivsel er fastlagt som et lige gennemsnit af de enkelte spørgetemaer i undersøgelsen. Tabel 10 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2009 og 2010 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 8,2 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 10,8 % og 11,1 %. Det hører med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring. Tabel 10. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" Personaleomsætning (%) 6,2 14,2 4,6 9,2 5,1 Gnst. sygedage pr. medarbejder 7,0 7,0 8,6 9,8 7,5 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten. 8. Resultat 6: Omdømme mv. Danmarks Domstole ønsker at styrke danskernes kendskab til og interesse for domstolene samt at fastholde tilliden til domstolene. Samtidig ønsker vi at styrke domstolenes omdømme i befolkningen.

17 17 Et fokusområde i retternes handlingsplaner for 2011 vil derfor være, at retten styrker lokalområdets kendskab til domstolene og retspraksis gennem presse, folkeoplysning og PR. Der vil ved retten blive gennemført følgende indsatser i forhold til omdømme mv. i 2011: Åbent hus: Der holdes et Åbent-hus arrangement lørdag den 5. november Arrangementet vil dels indeholde rollespil (over en voldssag) og dels rundvisning og information om retten. Anklagemyndigheden, lokale advokater og Kriminalforsorgen har lovet at ville medvirke på dagen. Invitation til besøg/undervisning: Vi har skrevet til alle ungdomsuddannelser i retskredsen bl.a. for at fortælle, at der er mulighed for at komme på besøg i retten, overvære en sag og tale med dommer/anklager/forsvarer. Der er allerede en del institutioner, der har reageret positivt på henvendelsen. Vi anvender og udlåner det nye undervisningsmateriale, som vi har købt i et klassesæt. Såfremt gymnasier m.v. efterspørger besøg på egen skole eller i retten, imødekommer vi dette i det omfang, der er medarbejdere, der vil påtage sig opgaven. Desuden vil vi fortsætte vores årlige møde med retskredsens journalister. Det vigtigt at holde sig for øje, at der på dette punkt ikke er tale om formidling af et resultat for 2010, men om indsatser, der skal være med til at sikre resultater i 2011 og fremover. Konkret er det ønsket, at domstolene i forbindelse med målinger vedrørende såkaldt institutionstillid f.eks. Trygfondens tryghedsmålinger fra 2009 kan fastholde et højt niveau af tillid hos befolkningen. 9. Opgørelse af årsværksforbrug Tabel 11 neden for viser rettens årsværksforbrug i perioden fra opdelt på personalegrupper. Ved beregningen af rettens produktivitet foretages der korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 7, langtidssygdom, indlån 8, udlån 9, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres også for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 11. Årsværksopgørelse i (ekskl. tinglysningsårsværk) for retten efter korrektion af uddata. - årsværk - - indeks Jurister 14,34 14,52 16,06 100,0 101,3 112,0 Kontorfunktionærer 30,88 33,60 34,73 100,0 108,8 112,5 Elever 3,16 5,10 3,88 100,0 161,5 122,6 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 0,90 0,68 1,75 Øvrigt personale 2,93 3,24 3,58 100,0 110,7 122,2 Samlet for retten 52,20 57,14 60,00 100,0 109,5 114,9 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. 7 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 8 Indlån er bistand fra andre retter. 9 Udlån er hjælp til andre retter.

18 18 Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder i 2010, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 5,45 33,9% 5,51 34,3% 1,51 9,4% 2,06 12,9% 0,00 0,0% Kontorfunktionærer 5,66 16,3% 6,24 18,0% 9,64 27,8% 6,03 17,4% 0,37 1,1% Elever 0,77 19,9% 0,45 11,5% 1,62 41,8% 0,66 17,0% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,28 16,0% 0,50 28,7% 0,57 32,5% 0,01 0,4% 0,00 - Øvrigt personale 0,00-0,00-0,50 13,9% 0,00-0,00 - Samlet for retten 12,16 20,3% 12,70 21,2% 13,84 23,1% 8,76 14,6% 0,38 0,6% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme.

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 12 4. Produktivitet... 14 5. Sagsbehandlingstider... 17 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Effektivitet (produktivitet)... 11 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Bilag til embedsregnskab 2010

Bilag til embedsregnskab 2010 Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet er det et særdeles tilfredsstillende

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6.

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense]

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Vi har her ved retten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk områder, der

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Næstved retskreds omfatter Næstved kommune, Slagelse

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Viborg er en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Viborg er en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 13 4. Produktivitet... 15 5. Sagsbehandlingstider... 18 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 Retten på Frederiksberg

ÅRSBERETNING 2016 Retten på Frederiksberg ÅRSBERETNING 2016 Retten på Frederiksberg April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten på Frederiksberg er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Frederiksberg kommune samt visse

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Næstved

ÅRSBERETNING Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret

EMBEDSREGNSKAB 2009. Københavns Byret EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Effektivitet (produktivitet)... 12 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal April 2016 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for Retten på Frederiksberg

ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for Retten på Frederiksberg ÅRSBERETNING 2012 (med bemærkninger til årsnøgletal) for - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten er en af Danmarks 24 byretter.

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision:

Retten i Esbjerg skal bidrage til at virkeliggøre Danmarks Domstoles vision: Handlingsplan for Retten i Esbjerg 2010 Indledning: Retten i Esbjergs opgave, vision og værdier. Retten i Esbjerg udøver som en del af Danmarks Domstole dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet har vi på

Læs mere

Nøgletal for domstolene marts 2011

Nøgletal for domstolene marts 2011 Nøgletal for domstolene 2010 4. marts 2011 Sagsflow ved byretterne Modtagne og afsluttede sager 2006-2010 Antal modtagne sager ved byretterne i alt 599.040 607.626 689.961 774.648 776.685 100 101 115 129

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for 2011

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aarhus har

Læs mere

Nøgletal for domstolene. November 2013

Nøgletal for domstolene. November 2013 Nøgletal for domstolene 1.-3. kvartal November Sagsflow byretterne Straffesager 1 Modtagne straffesager 99.484 108.635 107.504 110.860 148.677 123.818 100 109 108 111 149 124 - heraf nævningesager 118

Læs mere

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft.

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft. Nye mål for Danmarks Domstole Mål for domstolsreformen (sagsbehandlingstider, kvalitet og service mv.) Januar 2008 2 1. Indledning Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011 Årsberetning for Retten i Lyngby Retten i Lyngby er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Furesø kommune. Der bor i retskredsen ca. 216.000 personer. Rettens

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 Retten i Hillerød

ÅRSBERETNING 2013 Retten i Hillerød ÅRSBERETNING 2013 Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2012 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i 2013...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2015

Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Den 17/02-2015 J.nr. 42A-ØL-1-15 Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte i løbet af 2015. Handlingsplanen

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Horsens]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Horsens] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Horsens] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 Indledning kort præsentation af retten Retten i Horsens er

Læs mere