EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød

Transkript

1 EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rettens bemærkninger og forklaringer Aktivitet og sagsmængde Produktivitet Sagsbehandlingstider Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 16

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Styrelsen har siden 2001 udarbejdet et årligt embedsregnskab for den enkelte ret, der viser udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Domstolsreformen har givet anledning til at foretage en justering af indholdet af embedsregnskabet, idet der nu også fokuseres på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Det skyldes, at disse forhold også er vigtige i forhold til at vurdere udviklingen ved retten over det seneste år. Formålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter, ligesom det også skal tjene til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens målopfyldelse i forhold til sagsbehandlingstider, ressourceudnyttelse og øvrige forhold. Embedsregnskabet skal bl.a. ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceudnyttelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. Samtidig er det væsentligt at påpege, at 2007 som følge af domstolsreformen har været et meget atypisk år ved byretterne. Et mål med reformen er at sikre mere homogene og ensartede byretter. I 2007 har de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold haft meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen. Det er meget vigtigt at holde sig for øje, når man læser den enkelte rets embedsregnskab. Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Rettens bemærkninger og forklaringer 2.1. Et tilfredsstillende år trods mange udfordringer Sammenfattende har resultatet for 2007 været tilfredsstillende. Året er det første i den nye ret, og årets resultat er selvsagt præget af de mange udfordringer, som har været en følge af sammenlægningen, og de særlige opgaver og hensyn, der har skullet varetages. Overordnet set har der været tale om et år, som i alle afdelinger har været præget af et hårdt arbejdspres. Medarbejderne har ydet en meget stor indsats, og de har udvist en høj ansvarlighed i bestræbelserne på trods vanskelige vilkår at levere ydelser af høj kvalitet og service i alle led af sagsbehandlingen. Det er generelt lykkedes at undgå ophobning af sagsbunker, og berammelses- og sagsbehandlingstider for sager, der er modtaget efter sammenlægningen, er holdt på et absolut acceptabelt niveau. Rettens resultat kan imidlertid ikke bedømmes alene på produktivitet og sagsbehandlingstider. I 2007 har retten således lagt stor vægt på - og har brugt mange ressourcer i form af møder og temadage mv. i bestræbelserne på - at sikre medarbejdernes trivsel og tryghed og skabe grundlaget for en god og sund virksomhedskultur. Der er endvidere brugt mange ressourcer på at etablere nye og effektive arbejdsgange og skabe grundlag for høj kvalitet og service i den nye ret. Retten har gennemført 2 trivselsmålinger med fine resultater. Tilbagemeldingen fra medarbejderne har dog samtidig været, at trivsel også hænger sammen med, at der er tid til arbejdet. Vi har holdt en række temadage, der har tjent et socialt formål samtidig med, at disse fælles fora har kunnet bruges til debatter og udvikling gennem bl.a. Boks 1: Oversigt over udvalg og arbejdsgrupper i 2007 Arbejdsgruppe vedr. handlingsplan Kompetenceudviklingsudvalget Kvalitetssikringsudvalget Videndelingsudvalget Trivselsudvalget Samarbejdsudvalget (stående) Sikkerhedsudvalget (stående) gruppearbejde. Vi har nedsat mange udvalg hvoraf flere består i 2008 for at sætte gang i udviklingen og fremtidssikre embedet.

5 5 Som virksomhed har vi et højt socialt og fagligt ambitionsniveau. Vi vil skabe en velfungerende og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og kan finde en mening i arbejdet, men vi vil også skabe rammerne for et fagligt miljø med høj kvalitet, service og produktivitet. Udfordringen vil til stadighed være at finde en passende balance mellem de anførte hensyn Bemærkninger til årets resultater Retten har i 2007 som nævnt opnået et tilfredsstillende resultat. Resultatet er samtidig som forventet, idet vi har fulgt udviklingen nøje hele året og har kunnet registrere en positiv udvikling fra et lavt udgangspunkt i 1. halvår til 2. halvår, hvor resultaterne generelt er blevet forbedret. Rettens produktivitet er opgjort til indeks 93,3, hvilket er 6,7 indekspoints lavere end gennemsnittet ved alle byretter. På tre ud af fire sagsområder er produktiviteten kun 2-3 indekspoints lavere end gennemsnittet. Sagsbehandlingstiderne ligger på tre ud af seks områder bedre end landsgennemsnittet. Resultaterne er vi overordnet tilfredse med, idet udviklingen henover året har været positiv og således er gået i den rigtige retning. Resultaterne skal ses i lyset af de forhold, som er nævnt i det følgende. Generelt er der anledning til at understrege, at resultaterne under de givne omstændigheder alene har kunnet opnås som følge af en meget høj motivation, arbejdsindsats og ansvarlighed hos medarbejderne. Det er en række enkeltstående forhold, som forklarer, at rettens produktivitet ligger på det anførte niveau. Det er vurderingen, at især 4 forhold kan forklare resultaterne. - Et højt sygefravær har haft et meget højt sygefravær i Embedet har således haft omkring 20 fraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder i Heraf har langtidssygefraværet udgjort næsten 60 procent. Selv om langtidssygefraværet er fratrukket i beregningsgrundlaget, idet der økonomisk er ydet ressourcemæssig kompensation herfor, kan der naturligvis ikke forventes samme produktivitet hos en ny midlertidig medarbejder.

6 6 Det resterende sygefravær, som svarer til næsten 2 årsværk, har også påvirket produktiviteten og sagsbehandlingstiderne i negativ retning, idet der hverken kan ydes ressourcemæssig kompensation for sygefraværet eller kan ydes en arbejdsmæssig indsats i sygeperioden. Et højt sygefravær har endvidere en uheldig negativ sideeffekt, idet den påvirker arbejdsbyrden for de øvrige medarbejdere, som oplever et øget arbejdspres. Retten har prioriteret indsatsen mod sygefraværet højt i Området indgår som et selvstændigt og vigtigt indsatsområde i handlingsplanen. Der er i maj 2008 vedtaget en trivsels- og sygefraværspolitik, som har til formål at fremme og understøtte det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og forebygge utilsigtet sygefravær. Målet er, at sygefraværet i 2008 ikke overstiger gennemsnittet for statens ansatte. - Mange vikaransatte Retten har i 2007 haft en høj personaleomsætning, hvor ikke mindst nettotilgangen ligger på et meget højt niveau. I absolutte tal har afgangen været 10 årsværk, medens tilgangen har været 12,4 årsværk. I forhold til rettens fastansatte kontorfunktionærer har vikarerne i 2007 udgjort ca. 25 procent, hvilket hænger sammen med, at rettens tinglysningsafdeling i 2007 hørte til blandt landets største. Selv om vi har ansat dygtige vikarer, er det ikke muligt eller forventeligt, at midlertidige ansatte på så relativt specialiserede sagsområder, som det er tilfældet med byretterne, kan nå en effektivitet, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den effektivitet, som en medarbejder med en årelang erfaring formår at yde. - Fra Fællessekretariat til Info-center Den forud for reformen anbefalede organisatoriske konstruktion med et fællessekretariat, der også skulle varetage den indledende sagsbehandling for specialafdelingerne, har for rettens vedkommende vist sig at være en ressourcekrævende organisering. Den spredte lokalisering og det faste udlån af medarbejdere fra fagafdelingerne har medført en mindre hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, herunder sådan, at der i et vist omfang er udført dobbeltarbejde.

7 7 Retten har i 2008 taget konsekvensen heraf, idet der er udarbejdet en ny organisationsmodel for Fællessekretariatet, som fremover benævnes Info-centret. - Stor andel af generel ledelse og administration Rettens andel af generel ledelse og administration har i 2007 været noget større end gennemsnittet for de øvrige byretter. For det første har det den konsekvens, at der har været færre produktive ressourcer til at varetage de faglige sagsområder. For det andet påvirker den nøgletalsbestemte omfordeling af disse ressourcer alt andet lige de sagsområder, der i forvejen har et højt ressourcetræk. Dette har ingen indflydelse på den samlede produktivitet, men betyder til eksempel, at straffeområdet som det ressourcemæssigt tungeste område har fået omfordelt flest indirekte ressourcer, medens fogedområdet som det ressourcemæssigt letteste har fået omfordelt færrest indirekte ressourcer. Retten vil have fokus på dette i 2008 og forventer samlet set at anvende færre ressourcer på generel ledelse og administration. Alene det forhold, at reformarbejdet stort set må betragtes som afsluttet, vil forbedre det direkte ressourceforbrug. - Andre forklaringer Blandt andre faktorer, der har haft betydning for produktiviteten og sagsbehandlingstiderne i 2007, kan nævnes - tidsforbrug til afholdelse af regelmæssige temadage og interne udvalgsmøder - et større antal mødedage - som ikke godskrives i embedsregnskabet - for 3 jurister, der er medlemmer af bestyrelsen i Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen - oplæring af et stort antal tinglysningsmedarbejdere - gennemførelse af flere interne flytninger - lokalisering af medarbejderne i 3 forskellige bygninger i to byer 2.3. Bemærkninger til de enkelte sagsområder Straffesager Produktiviteten har været høj for juristerne (højere end top 5 på landsplan), medens det har været under landsgennemsnittet for kontorfunktionærerne.

8 8 En væsentlig forklaring på den høje produktivitet er afviklingen af to større straffesager i 2. og 3. kvartal med dertil hørende høj vægtning. Retten har endvidere arbejdet på at nedbringe antallet af uberammede og uafgjorte sager, som behandlingen af disse større straffesager havde givet anledning til inden sammenlægningen. Dette er lykkedes, og det må på denne baggrund forventes, at sagsbehandlingstiden fremover kan bedres yderligere. På kontorsiden skyldes den lavere produktivitet et højt sygefravær blandt medarbejdere på dette område. Der har endvidere været en høj deltagelse i diverse udvalg. Civile sager Produktiviteten har været høj for kontorpersonalet (højere end top 5 på landsplan), medens det har været under landsgennemsnittet for juristerne. Den høje produktivitet er tilvejebragt til trods for, at civilafdelingen har haft en stor andel af vikaransatte og kan - ud over en stor og effektiv arbejdsindsats - bl.a. forklares med, at juristerne har udført mange opgaver, der statistisk vægtes som kontorpersonaleindsats. En korrekt og mere hensigtsmæssig fordeling af ressourceforbruget udgør et indsatsområde i Den lavere produktivitet for juristerne skyldes - ud over det anførte om juristers udførelse af kontoropgaver også, at der i 2. halvår er brugt mange ressourcer på at implementere indholdsreformen, herunder familieansvarsloven, som trådte i kraft 1. oktober 2007, og som har medført en ændret og mere ressourcekrævende behandlingsform, som systemet med sagsvægte endnu ikke er blevet tilpasset. Da fordelingen af den anvendte tid på behandling af henholdsvis civile sager og straffesager beror på et skøn, er det endelig naturligt at se produktiviteten ved behandlingen af de to sagsområder i sammenhæng. Der fremkommer herved en samlet produktivitet ved juristernes behandling af retssager, som er noget over gennemsnittet. Fogedsager Produktiviteten har været høj for kontorpersonalet (højere end top 5 på landsplan), medens det har været under landsgennemsnittet for juristerne.

9 9 Resultatet kan bl.a. forklares med et lavt sygefravær på området samt det forhold, at der særligt i 1. halvår er anvendt juristressourcer til at bistå kontorpersonalet med de almindelige fogedsager, herunder afholdelse af møder, for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, som ligger højere end landsgennemsnittet. Der vil som på straffeområdet i 2008 være fokus på en mere hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne, ligesom der skal være øget fokus på den statistiske afslutning i fagsystemerne med anvendelse af de rigtige afslutningskoder. Skiftesager Produktiviteten har samlet set ligget et stykke under landsgennemsnittet, hvilket først og fremmest afspejler situationen efter 1. halvår. Det er lykkedes at forbedre sagsproduktionen markant i 2. halvår, svarende til ca. 45 procent og ca. 25 procent for henholdsvis insolvens- og dødsbosager. Situationen i 1. halvår var præget af højt sygefravær samt personalemæssige udskiftninger, som har betydet, at der har skullet anvendes ekstraordinære ressourcer til intern oplæring. Skifterettens adskilte geografiske placering har endvidere givet nogle driftsmæssige ulemper, idet afdelinger har måttet bruge mere tid på administrative opgaver, herunder hente og bringe post, kontorartikler mv. Et lavere sygefravær og mere effektive arbejdsgange, herunder bl.a. omlægning til telefonmøder har medført en langt højere produktivitet i 2. halvår. Det må generelt forventes, at produktiviteten i 2008 forbedres væsentligt.

10 10 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre arbejdstunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal afsluttede uvægtede og vægtede sager Sagsmængde 2007 Uvægtede - Vægtede sager - sager Jurister Kontor Samlet Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I første kolonne fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis bunken af verserende sager er for stor i forhold til rettens ressourcer, vil det alt andet lige på sigt påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis bunken af verserende sager svarer til eller ligger under personaleressourcerne ved retten.

11 11 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder. Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang udgør i forhold til antallet af modtagne sager i det seneste år. Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" ret Verserende % ift. Verserende % ift. Verserende % ift. pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne pr. 31/12 modtagne Straffesager: Domsmandssager ,8% ,4% 18,8% Sager uden domsmænd ,5% ,2% 16,0% Tilståelsessager 90 25,5% ,5% 19,0% Civile sager: Almindelige sager ,0% ,6% 37,8% Boligretssager 41 45,6% ,3% 42,0% Ægteskabssager 53 46,1% ,7% 44,0% Alm. og særlige fogedsager ,5% ,0% 13,6% Betalingspåkrav ,0% ,4% 18,5% Insolvensskifter ,8% ,1% 50,0%

12 12 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at rette op denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale. Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede, vægtede sager pr. årsværk) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager

13 13 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 1 og rettens samlede personaleforbrug 2. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. og reformarbejde), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen, herunder navnlig etableringen af 24 nye byretter, er der sket et databrud, der betyder, at styrelsens finder det rigtigst, at udgangsåret for vurdering af den fremtidige produktivitet er Indeksværdien 100 svarer derved til den gennemsnitlige produktivitet ved byretterne i I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2007= indeks 100) Samlet Kontor 5. bedste ret Retten Jurister 70,0 80,0 90,0 100,0 110,0 120,0 130,0 Produktivitetsindeks Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 2 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

14 14 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2007 = indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Jurister 93,0 100,0 108,0 Kontor 92,0 100,0 104,0 Retten samlet 93,3 100,0 104,9 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for alle byretterne på sagsområdet i Det er vigtigt at holde sig for øje, at årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 3 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2007= indeks 100) Alle byretter Resultater i 2007 Produktivitet i 2007 Gennemsnit 5. bedste ret Straffesager 96,8 100,0 108,0 Civile sager 97,8 100,0 107,1 Fogedsager 97,5 100,0 112,9 Skiftesager 81,1 100,0 118,0 3 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.

15 15 5. Sagsbehandlingstider For 2007 blev der som følge af domstolsreformen opstillet et mål om, at sagsbehandlingstiden i forhold til en række forskellige sagstyper skulle ligge på niveau med sagsbehandlingstiden for Set i lyset af det store arbejde med implementering af reformen var der tale om et ambitiøst mål. I tabellen nedenfor sammenholdes rettens afgørelsestider for afsluttede sager i 2007 med målsætningen for I venstre side af tabel 7 nedenfor ses målsætningen for 2007 sammenholdt med rettens resultat for året. Rettens resultater kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret dvs. den ret, der har det 5. bedste resultat. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2007 Alle byretter Resultater i 2007 Målsætning for 2007 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2007 ret Alm. straffesager 61 % inden for 2 mdr. 37,6% 46,2% 56,8% Alm. straffesager 95 % inden for 6 mdr. 89,4% 90,6% 94,9% Voldssager 54 % inden for 37 dage 53,8% 49,7% 60,8% Voldssager 73 % inden for 2 mdr. 66,2% 67,6% 76,0% Voldtægtssager 47 % inden for 37 dage - 45,8% 75,0% Hovedforhandlede 60 % inden for 1 år 60,3% 55,5% 62,6% civile sager Fogedsager 97 % inden for 6 mdr. 96,9% 94,0% 97,5% Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. Den generelle tendens ved byretterne er, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere i 2007, hvilket helt overvejende skyldes ophobning af sager som følge af reformproblemer umiddelbart efter domstolsreformens ikrafttræden. Det synes at kræve tilførsel af yderligere ressourcer, hvis bunkerne og dermed sagsbehandlingstiderne skal reduceres inden for et overskueligt tidsrum.

16 16 6. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 8 nedenfor viser rettens personaleomsætning, nettotilgangsprocent i forhold til nye medarbejdere samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning. Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten var 9,1 dage i Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på 15,5 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring. Ansatte i tinglysningen indgår i disse beregninger. Tabel 8. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gnst. antal sygedage pr. medarbejder ekskl. ansatte i beskæftigelsesordning mv. Alle byretter Gennemsnit "5. bedste" ret Personaleomsætning (%) 14,6 16,1 9,5 Nettotilgang (%) 3,5-0,4 Gnst. sygedage pr. medarbejder 17,1 10,1 5,9 Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste Der kan være en vis usikkerhed i forhold til beregning af det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder, idet Personalestyrelsens beregning for året bygger på en sammentælling af de enkelte kvartaler. Såfremt retten har foretaget efterfølgende eller ændrede registreringer for tidligere kvartaler, er det ikke sandsynligt, at disse indgår i datagrundlaget for Tabel 9 nedenfor viser rettens årsværksforbrug i 2007 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug i Årsværksforbruget, der trækkes fra Statens Lønsystem (SLS), er ekskl. ansatte på lønnet barselsorlov. Der kompenseres herudover for uddannelsesfuldmægtige 4, 4 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug.

17 17 langtidssygdom, indlån 5, udlån 6, en del af organisationsformændenes arbejde mv. samt de korrektioner og fejl, der eventuelt måtte være i kørslen fra SLS. Tabel 9. Årsværksopgørelse i 2007 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug Årsværksforbrug Uddannelses- Langtidssygdom Andre Korrigeret efter SLS fuldmægtige korrektioner årsværksforbrug Jurister 16,36-0,33-0,10-0,44 15,49 Kontorfunktionærer 46,41-2,07-0,52 42,88 Elever 1,91 0,00 0,00 1,91 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 2,44-1,00 0,00 1,44 Øvrigt personale 2,30 0,00 0,00 2,30 Samlet for retten 69,41-0,33-3,17-0,96 64,01 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 10 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde. Tabel 10. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. - heraf reform - Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 3,42 22,2% 1,22 7,9% 69,62 16,7% 15,02 3,6% Kontorfunktionærer 10,80 34,3% 1,78 5,7% 212,43 24,5% 23,04 2,7% Elever 0,50 25,9% 0,06 3,2% 15,16 26,7% 0,79 1,4% Beskæftigelsesordning mv. 0,62 100,0% 0,02 2,9% 24,77 59,5% 1,49 3,6% Øvrigt personale 2,22 100,0% 0,18 8,2% 82,11 97,7% 6,01 7,2% Samlet for retten 17,55 34,0% 3,26 6,3% 404,08 27,5% 46,35 3,2% 5 Indlån er bistand fra andre retter. 6 Udlån er hjælp til andre retter.

18 18 Det er forventningen, at reformårsværkene inden for kort tid kan konverteres til direkte sagsbehandling, hvilket vil forøge aktiviteten og produktiviteten ved de enkelte retter. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 11 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 11. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 4,13 26,8% 4,53 29,4% 1,49 9,7% 1,73 11,2% 0,13 0,8% # Kontorfunktionærer 6,86 21,8% 4,27 13,6% 3,67 11,7% 4,84 15,4% 1,01 3,2% # Elever 0,55 28,7% 0,05 2,7% 0,40 20,9% 0,40 20,9% 0,02 0,9% 2 Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00-0 Samlet for retten 11,54 23,7% 8,84 18,1% 5,56 11,4% 6,97 14,3% 1,16 2,4%