riluftsliv i skanderborg kommune

Transkript

1 riluftsliv i skanderborg kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet...3 Vision for friluftslivet i Skanderborg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Skanderborg Kommune...6 Friluftsliv i Region Midtjylland...15 Friluftsrådets generelle politik...17 Skanderborg Kommune er i fuld gang med at udarbejde en planstrategi for kommunen. Vi har i Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet arbejdet aktivt i visionsgruppen og deltaget i idéfasen. Kommunen har desuden udarbejdet et Debatoplæg til Planstrategi, som også indeholder tanker om friluftslivet i kommunen. Med dette oplæg til friluftsliv for Skanderborg Kommune håber vi i kredsbestyrelsen at kunne give politikere og borgere endnu mere inspiration til at indarbejde friluftsliv i den endelige udgave af planstrategien.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet HVEM ER KREDS SØHØJLANDET? Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er Kreds Søhøjlandet, som dækker kommunerne Hedensted, Horsens, Silkeborg og Skanderborg. Kredsens bestyrelse er udpeget af kredsrepræsentanter fra Friluftsrådets medlemsorganisationer i de 4 kommuner. Bestyrelsen består af: Formand: Willi Dupont, Kristiansbakken 13, 8660 Skanderborg Bent Brogaard, Provstevænget 5, 8464 Galten Henny Hove, Eskebækparken 57, 8660 Skanderborg Liselotte Nis-Hansen, Siimvej 11, 8680 Ry Peder Pedersen, Rønnebærvænget 8, 8660 Skanderborg Tommy Pedersen, Saxofonvej 15, 8700 Horsens Sune Steinicke Kjær, Aldersrovej 19, 8600 Silkeborg Uffe Kirkegaard, Søvangen 7, 8464 Galten s kan sendes til: soehoejlandet@friluftsraadet.dk. 3 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

6 Vision for friluftsliv i Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune er begunstiget med noget af den smukkeste natur, der findes i Danmark. Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet slutter derfor helt op om kommunens motto: Danmarks skønneste i natur og trivsel Dette motto er udgangspunkt for Friluftsrådets visioner for friluftslivet i Skanderborg Kommune. Friluftsrådet ønsker blandt andet, at naturen beskyttes og forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning, og det er Friluftsrådets håb, at kommunen i særlig grad tager vare på sine smukke søer, skove og landskaber. Gode muligheder for et bredt spekter af friluftsaktiviteter er afgørende for borgernes sundhed og velvære. Derfor må der, samtidig med at naturen beskyttes, sikres gode adgangsbetingelser til naturen, gode friluftsfaciliteter, god formidling og god naturvejledning. Friluftsrådet ønsker, at vores børn skal lære at holde af naturen, respektere den og færdes hensynsfuldt i den. Derfor har vi i Friluftsrådet en vision om, at alle skoleklasser skal have mulighed for hvert år at besøge en naturskole. Samtidig ønsker vi, at skoler og børneinstitutioner opmuntres og inspireres til at arbejde med miljøundervisning og bæredygtighed. Skanderborg tiltrækker mange nye borgere, netop på grund af vores varierede natur og gode friluftsmuligheder, ligesom turisterne i høj grad vælger Søhøjlandet på grund af vores smukke og tilgængelige natur. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 4

7 Friluftsrådet ønsker, at indsatsen for at sikre friluftsmuligheder skal rettes både mod det organiserede friluftsliv og mod alle grupper i kommunen, så friluftsfaciliteterne kommer alle til gode, fra børnehaver over aktive motionister til ældre og gangbesværede. Forslag For at kunne leve op til de nævnte visioner for friluftslivet i Skanderborg Kommune har vi opstillet nogle forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. Forslagene har vi beskrevet i næste kapitel. 5 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

8 Forslag til fremme af friluftslivet i Skanderborg Kommune I dette kapitel har vi opstillet nogle forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. Forslagene har vi beskrevet i 2 afsnit. Det første afsnit rummer generelle forslag til fremme af friluftslivet, det andet afsnit rummer konkrete forslag. Nogle forslag vil man også kunne finde beskrevet i Søhøjlandsprojektets afrapportering fra Men fælles for alle forslagene er, at de (som i Søhøjlandsprojektet) bør indtænkes i en sammenkædning af natur, kulturhistorie, formidling og tilgængelighed. Hermed opnås mest synergi i indsatserne. En del af de beskrevne forslag kan gennemføres ved etablering af grønne partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. FRILUFTSRÅDETS GENERELLE FORSLAG TIL FREMME AF FRILUFTSLI- VET I SKANDERBORG KOMMUNE Søhøjlandsprojektet I 2005 blev der udgivet en rapport, Søhøjlandsprojektet en strategiplan mod videre udvikling af Søhøjlandets natur og kulturhistoriske kvaliteter. Rapporten blev udarbejdet på baggrund af en bredt sammensat arbejdsgruppe med statsskovrider Niels Juul Bundgaard Nielsen som formand. Arbejdsgruppen havde til formål at skabe et overblik over den eksisterende struktur inden for emnerne natur og kulturmiljøer, oplevelser, tilgængelighed og formidling. Arbejdsgruppen skulle afdække styrker og svagheder og fremlægge et forslag til en fremtidig struktur ved udpegning af indsatsområder og projekter. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 6

9 Helt generelt er der udført et meget stort afdækningsarbejde i dette forprojekt. Der er blandt andet samlet omkring 200 forslag til indsatsområder. Friluftsrådet har stillet projektmidler til rådighed og anbefaler, at man i den fremtidige indsats med fremme af friluftslivet benytter den viden, der blev tilvejebragt i dette forprojekt. Søhøjlandsprojektet viser, at det er muligt at skabe sammenhængende oplevelsestilbud, som dækker indsatsområder inden for både friluftsliv, natur og kulturhistorie. Friluftskort Friluftsrådet anbefaler, at kommunen eller anden koordinerende instans udarbejder et friluftskort, der viser friluftsfaciliteterne i kommunen. Et sådant kort vil dels give en oversigt over friluftsmulighederne, dels vise, hvor der er huller i stianlæg med videre. Et sådant kort lagt ud på kommunens hjemmeside vil være til stor hjælp for borgere og turister. Arbejdet kræver stor involvering og inddragelse af både private og offentlige foreninger, lodsejere og virksomheder, hvis det hele skal med. Stisystemer Kommunen skal gøre en indsats for at forbinde de allerede eksisterende vandrestier i de tidligere kommuner, Galten Kommune, Ry Kommune, Hørning Kommune og Skanderborg Kommune, så der fremkommer et sammenhængende stisystem på tværs af de tidligere kommunegrænser. Der bør også etableres en forbindelse til stierne i Århus Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune. Skiltning af områdets stisystemer fremmer lysten til at bruge naturen. 7 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

10 Blå Flag Blå Flag er en international miljøkampagne, der understøttes af Friluftsrådet, og som arbejder for et renere vandmiljø og for at højne strandes og søers generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for de besøgende. Skanderborg Kommune har Blå Flag-godkendelse på Ry Marina og strandene ved Sønder Ege og Knudhule. Disse skal naturligvis bevares, men kommunen bør arbejde for, at også andre egnede strande i kommunen får tildelt det Blå Flag. Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer er henholdsvis et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling og et aktivitetsprogram for børneinstitutioner. Programmerne er rettet mod grundskoler og børneinstitutioner i Danmark. Det Grønne Flag symboliserer, at skolen har gennemført et undervisningsforløb og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. I Skanderborg Kommune har 4 skoler i 2006 hejst det Grønne Flag. Kommunen bør arbejde for, at alle skoler får et Grønt Flag. Ligeledes bør kommunen arbejde for og inspirere til, at børneinstitutionerne sætter natur og udeliv på dagsordenen ved at tilmelde sig ordningen Grønne Spirer (læs mere på Kommunen bør arbejde for og inspirere børneinstitutionerne til at sætte natur og udeliv på dagsordenen. Adgangsforhold For at dyrke friluftsliv er det ikke nok, at der er adgang til et naturområde. Der skal også være mulighed for at færdes i området. I den forbindelse kan retablering af gamle stier samt etablering og udbygning af spor, trampestier og befæstede stier og veje være med til at forbedre adgangsmulighederne. Færdsel til fods skal have bedst mulige vilkår, men ryttere til hest, cyklister og handicappede skal også have mulighed for at færdes i landskabet. Derfor bør kommunen satse på Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 8

11 flersidig benyttelse af stiforløb, herunder forskellige belægningsformer til de forskellige færdselsformer. Når vi i det følgende foreslår stiforbindelser, for eksempel rundt om søer, ligger der i forslaget, at eksisterende markveje og trampestier udnyttes i størst mulig udstrækning, og ikke at stien nødvendigvis skal følge søkanten. Grønt råd Friluftsrådet værdsætter, at kommunen vil oprette et grønt råd, der kan være med til at inspirere kommunens politikere og planlæggere til at fremme friluftslivet i hele kommunen. Vi vil være en aktiv deltager og sparringspartner for kommunen i det grønne råd. Naturvejledning, formidling og naturskoler Kommunen har nu overtaget amtets nøgleposition på naturområdet og skal fortsætte arbejdet med at genoprette og genskabe natur. Ved naturgenopretningsprojekter skal det sikres, at der skabes nye muligheder for, at borgerne kan opleve naturen. Det er oplagt, at kommunen skal videreføre det arbejde, som amtet havde med naturvejledning og guidede ture. Grønne partnerskaber Lokale initiativer kan styrkes, idet der på initiativ af miljøministeren kan etableres lokale grønne partnerskaber. Kommunernes Landsforening har per 1. januar 2007 indgået en aftale med Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om lokale grønne partnerskaber. Hensigten er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle, blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Vi er klar til at deltage og være med til at udvikle grønne partnerskaber. Tips- og lottomidler Friluftsrådet uddeler hvert år cirka 50 millioner kroner af Tips- og lottomidler til friluftsformål. Alle foreninger i kommunen bør gøres opmærksomme på at anvende denne støttemulighed til at udvikle friluftsmuligheder i kommunen. Kommunal handicappolitik Friluftsrådet anbefaler, at Skanderborg Kommune udarbejder en kommunal handicappolitik, der lever op til FN s handlingsplan om lige adgang for alle. Frilufts- 9 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

12 faciliteter som toiletter, trapper, grillpladser og så videre skal udformes, så handicappede også har adgang. Støjende friluftsaktiviteter Kommunen bør i planlægningen sikre plads til støjende friluftsaktiviteter som for eksempel skydning på skydebaner, motocross og modelflyvning. Det kan for eksempel foregå i tidligere råstofgrave. Rastepladser og primitive lejrpladser Skanderborg Kommune er centrum for en stor del af turismen i Søhøjlandet, på Gudenåen og for vandrere og cyklister på langs og tværs af Jylland. Friluftsrådet anbefaler, at der etableres flere rastepladser og primitive lejrpladser for disse aktiviteter. Friluftsrådet anbefaler, at der etableres flere rastepladser og primitive lejrpladser for vandrere og cyklister i Søhøjlandet. Sejladsmuligheder på åer og søer Borgerne har i dag adgang til at sejle med deres egne både på de fleste søer og åer i kommunen. Denne unikke mulighed for sejlads giver livsglæde. Friluftsrådet ønsker, at denne rettighed bevares, således at kommunen kan leve op til sit motto: Danmarks skønneste i natur og trivsel. De unikke muligheder for sejlads på søer og åer i Søhøjlandet bør sikres. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 10

13 FRILUFTSRÅDETS KONKRETE FORSLAG TIL FREMME AF FRILUFTSLI- VET I SKANDERBORG KOMMUNE Idéoffensiv Kommunens idékatalog fra sommeren 2007 indeholder 717 idéer til aktiviteter, som borgerne har indsendt. En stor del heraf er inden for områderne friluftsliv, sundhed, natur, turisme og miljø. Mange af disse forslag kan Friluftsrådet tilslutte sig, og mange forslag vil kunne opnå tilskud gennem midler fra Friluftsrådet. Vi vil derfor foreslå, at idéerne føres ud i livet. Den gamle amtsgård og retsbygning Friluftsrådet har forslået, at Skanderborg Kommune overtager den tidligere amtsgård og retsbygning, Adelgade 15-19, og bruger den til kommunale formål. Med kommunal overtagelse sikres det, at den fredede bygning også vedligeholdes i fremtiden. Den gule mur langs Adelgade kan fjernes, og haven bag bygningen åbnes for borgerne som en mini-bypark (rådhuspark) med adgang til Lillesø. Hvis der herfra etableres stiforbindelse til Søtoften og videre til Sølundstien, vil det åbne for gode adgangsforhold til skov og sø for mange borgere i den sydlige del af byen. Stiforbindelse syd for Mossø Arealerne omkring Mossø er fredede, men på den sydlige del af søen er der ingen sammenhængende stisystemer. Friluftsrådet foreslår, at stierne fra Dørup Skov forlænges østover, så der bliver en sammenhængende vandremulighed hele vejen fra Fuldbro til Klostermølle og derfra videre ad den allerede etablerede vandresti til Gl. Rye. Stier langs Stilling Sø til Pilbrodalen Stilling-Solbjerg Sø er fredet, men ikke særlig tilgængelig for befolkningen. Tilgængeligheden kan øges, hvis der etableres stier langs søen. Den vigtigste rute er fra Stilling by til Pilbrodalen. Her bør stien anlægges som gang- og cykelsti, så man ikke tvinges til at cykle eller gå på den meget trafikerede Søvej. På længere sigt foreslår Friluftsrådet, at der i samarbejde med Århus Kommune anlægges en trampesti, så der bliver mulighed for at vandre hele vejen rundt om Stilling- Solbjerg Sø. Formidlingscenter Siimtoften Siimtoften er det ideelle sted for placering af en katalysator af oplevelsesøkonomien i form af et visitorcenter / inspirationscenter. Den centrale beliggenhed nær 11 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

14 vandvejen, landevejen og jernbanen gør stedet til et knudepunkt i den rekreative infrastruktur, og med stier ud i landskabet kan publikum let inspireres til at komme videre ud i det Søhøjland, der leverer formidling og oplevelser. Selve navnet Siimtoften er betegnelsen på en middelalderlig mølletoft. Etablering af vandmøller i Gudenåens hovedstrøm medførte ændringer af vandspejlet i søer og åer, og broer og dæmninger ved møllerne regulerede den krydsende færdsel til lands. Det er helt oplagt at tage udgangspunkt i / på Siimtoften, når fremtidens videbegærlige gæster og beboere skal inspireres til natur- og kulturoplevelser i Søhøjlandet. Det kan blive omdrejningspunktet for en udvikling og kvalificering af områdets mange tilbud et godt sted at udvikle fremtidens formidling. Fugletårne er en af mange faciliteter, der kan etableres i tilknytning til et formidlingscenter i Siimtoften. Bro over Mariemunde Når man siger Siimtoften, bør man også sige sti over Mariemunde. En etablering af stiforløb mod Alling hen over Mariemunde kan, ud over at være et rekreativt bindeled for cyklende og gående nord om søsystemet mod vest, også etableres som et oplevelsesforløb. Den kan for eksempel bygges i træ over sumpede områder solidt, smukt og indpasset i landskabets forløb langs sydsiden af banen til Birkhedevej. Formidlingsbastioner indbygges undervejs med fugleskjul, udsigter og infotavler. Formidlingsbastionerne kan formidle området, uanset om den tilflydende viden på sigt hentes ned via GPS og mobiltelefon fra satellit eller ballon, er med i baglommen eller formidles af en levende formidler. Og udgangspunktet er Siimtoften i Ry. Lyngbygård Å Genopretningsprojektet for Lyngbygård Å er påbegyndt i slutningen af Projektet strækker sig over arealer i både Århus og Skanderborg Kommuner. I tilladelsen til projektet skriver Skanderborg Kommune følgende: Dalen ligger i et landskab med stor skala og opleves med store udsyn på langs og tværs af dalen. Fra flere lokaliteter er der frit udsyn over store dele af dalen. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 12

15 Der er i projektet desværre ikke taget højde for adgang til det naturgenoprettede område. Friluftsrådet anbefaler, at der skabes adgang til området, dels som mindre stier ind i området, dels som observationsposter i terrænet. Friluftsrådet deltager gerne i et arbejde for adgang til området, herunder blandt andet også etablering af informationstavler for publikum. Stiforbindelser mellem Lyngbygård Å, Galten og Ry Med realiseringen af Lyngbygård Å-projektet vil det være naturligt at etablere en vandre- og cykelrute langs det nye vådområde, der kan forbinde tilsvarende stier i Århus Vest med Galten og Ry. Friluftsrådet foreslår, at man forbinder Lyngbygård Å-området med tilslutning til Spor i Landskabet (Herskind-stien) og med forbindelse via Skovby (Skråvejen) via Høver til Veng. Fra Veng kan ruten føres syd om Ravnsø og Knudsø til Ry. En anden forbindelse fra Lyngbygård Å- området kan etableres via Skørringvej over Galten og Søringen til Høver. Herfra videre til Nørre Vissing, nord om Ravnsø til Javngyde og Ry. Sti omkring Ravnsø Det er i dag muligt at vandre stort set hele vejen rundt om Ravnsø. Kun i den vestlige ende må man en stor omvej op på landevejen for at komme fra Sofiendal Skov til Hyldinge Skov. Friluftsrådet ser gerne, at der skabes forbindelse mellem stierne nord og syd for Ravnsø. Friluftsrådet ser gerne, at der skabes en stiforbindelse mellem stierne nord og syd for Ravnsø. Stien kan for eksempel være en kombineret rideog vandresti. Sti til Illerup Ådal Hvis planerne om naturgenopretning af Illerup Ådal realiseres, kan der skabes et unikt bynært naturområde med rige muligheder for borgerne for at opleve den smukke ådal. 13 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

16 Friluftsrådet ser gerne, at der etableres stier, der forbinder boligområderne i Anebjerg og Højvangen med området Skanderborg Bakker og videre over motorvejen til Illerup Ådal. Fra gammel tid har der været stiforbindelse fra Mesing over Illerup Å til Edelsborg. Hvis stien til Illerup Ådal føres videre ad denne rute til Mesing, kan den tjene det dobbelte formål at skabe forbindelse for byens borgere til naturen og sikker cykle- og gangsti fra Mesing til skolerne i Højvangen. Sti rundt i den sydlige del af Skanderborg Sø At cykle eller vandre rundt om Skanderborg Sø er i dag en blandet oplevelse, fordi en del af ruten foregår via den meget trafikerede Hovedvej og Oddervej. En cykelsti vil kunne afhjælpe dette problem. En anden rute for vandrere kunne være et sammenhængende stisystem fra Skanderborg Dyrehave over en spang parallelt med jernbanen til Lognæs og via Hylke Strand videre til Vester Mølle. En sådan rute, med informationstavler, der beskriver flora, fauna og historie, og med udsigtsposter anbragt strategiske steder, vil kunne give borgerne en helt enestående oplevelse. Bord og bænke eller som her en fiskebro - langs søbredden giver publikum mulighed for at iagttage dyrelivet i og på søen. Fuldbro Mølle Fuldbro Mølle er foruden Tangeværket den sidste menneskeskabte hindring for fiskenes frie vandring i Gudenåsystemet. Vi ønsker, at kommunen skal arbejde aktivt på at få nedlagt ålekisten ved Fuldbro Mølle og i stedet etablere et miljøvenligt stryg, så fiskene får fri adgang mellem Mossø og Skanderborg Sø. I samme forbindelse kan overbæringsforholdene for kanoer, kajakker og robåde forbedres, så bådene ikke skal bæres over den stærkt trafikerede landevej. Projektet kan etableres som grønt partnerskab, med inddragelse af lokale foreninger. Friluftsrådet vil med glæde deltage i projektet. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 14

17 Friluftsliv i Region Midtjylland Region Midtjylland består for Friluftsrådets vedkommende af kredsene Århus Bugt, Østjylland, Søhøjlandet, Midtvestjylland og Limfjord Syd. Regionen er kendetegnet ved en storslået natur, der giver mange muligheder for oplevelser med nydelse og stort nærvær uanset om man søger stilhed eller aktiviteter. Vi har lange attraktive kyststrækninger i øst og vest Kattegat og Vestkysten. Kysterne er et meget stort aktiv, idet alle slags kyster er repræsenteret, lige fra klinter og strandenge til nogle af de bedste badestrande i Danmark. Midt i regionen har vi det enestående Søhøjland med de store og utallige søer. Af større søer tænkes på Stilling Sø, Skanderborg Sø og de mange Silkeborgsøer. Langt hovedparten af landets hedearealer findes også i regionen med Kongens Hede og Vind Hede som de mest kendte og mest besøgte. Mod vest ligger de åbne vestjyske fjordlandskaber med Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord som de største. Fra øst mod vest strækker sig også istidslandskabet med de geologisk og historisk interessante moræner Mols Bjerge på Dyrenes Land, Djursland, videre over randlandskabet Den Jyske Højderyg og de store stenblokke, Hærvejen og Kongenshus Mindepark til aflejringernes flade sandjorder med Enrico Dalgas mange levende hegn på heden. Igennem regionen løber også Gudenåen Danmarks længste å og Skjern Å Danmarks vandrigeste å. Søhøjlandet er med sine mange fantastiske udsigtspunkter, stejle skrænter samt en utrolig variation en naturperle, som giver alle muligheder for et aktivt og spændende friluftsliv. 15 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

18 Friluftsrådet i Region Midtjylland vil understøtte de enkelte kredsbestyrelser i, at der bliver en sammenhæng og en helhed i regionen. Her tænkes blandt andet på sammenhængende stisystemer, friluftskort og grønne partnerskaber. Vi skal derfor opfordre de enkelte kommuner til at tænke ikke kun kommunalt, men også regionalt, så der i regionen kan findes plads til befolkningen voksende interesser for ophold og aktiviteter i naturen. Samtidig vil vi opfordre regionen til at være opmærksom på de kommunale friluftsoplæg, der i disse måneder finder vej fra Friluftsrådets kredse ud til kommunerne og for større projekters vedkommende op igennem det politiske system. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 16

19 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 17 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

20 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 18

21 >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Dansk Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. 19 Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune

22 >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Søhøjlandet. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. marts 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Skanderborg Kommune 20

23

24 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Søhøjlandet Kredsformand Willi Dupont Kristiansbakken Skanderborg Tlf