Produktion af terapeutiske proteiner i mammale celler 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktion af terapeutiske proteiner i mammale celler 1"

Transkript

1 BOOO roduktion af terapeutiske proteiner i mammale celler 1 ammale celler får større udbredelse inden for produktion af terapeutiske proteiner. enne produktionsform muliggør posttranslatoriske modifikationer, som er med til at sikre den terapeutiske effektivitet af de producerede proteiner f laus ristensen, Jørn eidahl etersen, Bjarne ask oulsen og ars øjlund hristensen, Biopharmaceutical esearch Unit, ovo ordisk / iden insulin blev introduceret til behandling af diabetes i 1920 erne, er der sket en markant stigning i anvendelsen af proteiner til terapeutiske formål. pecielt markedet for terapeutiske monoklonale antistoffer (mb) har de seneste år udvist stor vækst og estimeres at kunne nå 30 mia. U dollars i 2011 (figur 1). a rekombinante monoklonale antistoffer produceres i mammale celler, har denne udvikling medført en øget industriel fokus på udviklingen af produktionsplatforme baseret på mammale celler. ndustrielt benyttes mammale celler dog også til fremstilling af vigtige hormoner og vækstfaktorer som erythropoetin (O), interferon (-α, -β), koagulationsfaktorer (aktor, aktor, aktor X) og thrombolytiske proteiner som plasminogen aktivator (t). ælles for alle disse stoffer er, at deres terapeutiske effektivitet afhænger af posttranslatoriske modifikationer, som ikke umiddelbart kan finde sted i mikrobielle celler, men som forekommer naturligt i mammale cellers proteinsyntese-apparat. dag udtrykkes mere end 50 markedsførte terapeutiske proteiner i mammale celler, hvoraf gruppen af monoklonale antistoffer udgør cirka 23. ksempler på markedsførte terapeutiske proteiner udtrykt i mammale celler er vist i tabel 1, mens en uddybende oversigt kan findes i [1] og [2]. enne artikel er den første af to artikler med fokus på industriel udnyttelse af mammale celler til produktion af rekombinante, terapeutiske proteiner til human brug. er beskrives rationalerne for brug af mammale celler samt de anvendte ekspressionssystemer. n efterfølgende artikel vil fokusere på de procestekniske aspekter omkring dyrkning af mammale celler i bioreaktorer, herunder opskalering til industriel relevant skala. igur 1. ntal af registrerede monoklonale antistoffer. istorisk yrkning af mammale celler i laboratoriet blev beskrevet allerede i 1880 erne, men først i begyndelsen af 1900-tallet blev in vitro dyrkning af celler anerkendt, da arrison rapporterede om sit arbejde med levende nervefibre i laboratoriet [3]. ennem den første halvdel af 1900-tallet skete der en gradvis udvikling i teknikkerne til dyrkning af mammale celler. en næste større landvinding var opdagelsen og kommerciel produktion af antibiotika i erne. ilsætning af antibiotika til dyrkningsmediet gjorde det langt lettere at undgå kontamineringer med År rotein irma ndikation ammale værtscelle 1989 O mgen, oche næmi O 1993 aktor Bayer, Baxter, Wyeth, ventis æmofili B/O 1996 t enentech Blodpropper O β1a Biogen, erck-erono ultipel klerose O 1996 aktor ovo ordisk æmofili B 1997 Organon ertilitsbehandling O 1998 usion protein mmunex/mgen igt O 2001 rotein li illy Blodforgiftning onoklonale antistoffer lere ancer, gigt, asthma, sklerose mm. orkortelser, interferon; O, erythropoitin; t, plasminogen aktivator;, follikel stimulerende hormon. År angiver årstal for 1. registrering O, O, p2/0 abel 1. ksempler på terapeutiske proteiner produceret i mammale celler. dansk kemi, 88, nr. 9,

2 BOOO bakterier, hvorved cellerne kunne dyrkes aseptisk i længere tid. n klar milepæl for den industrielle udnyttelse af mammale celler var dog, da öhler og illstein i 1975 publicerede anvendelsen af hybridomer til produktion af monoklonale antistoffer [4]. enne opdagelse inspirerede til en fortsat udvikling af metoder til håndtering af mammale celler, men den var også startskuddet til en udvikling, der betød, at monoklonale antistoffer i dag udgør en betydelig andel af de markedsførte, terapeutiske proteiner. Udvikling af forbedrede dyrkningsteknikker har de sidste år bl.a. fokuseret på udviklingen af medier (basalmedier og supplementer) til erstatning for tidligere løsninger baseret på brugen af specielt kalveserum, diverse komponenter af animalsk oprindelse eller proteinhydrolysater med uacceptabel høj variation fra batch til batch. den forbindelse bør nævnes, at ovo- aktaboks igtige mammale cellelinjer til produktion af farmaceutiske proteiner O-celler er isoleret fra hinese amster Ovarie. odercellelinjen blev isoleret i 1957, men den mest kendte prolinkrævende variant O-1 blev isoleret i 1968 af ao/ uck. derligere to varianter af O-1 er isoleret efter mutagenese på O-1-celler, nemlig O ukx-b11- og O 44-cellelinjerne. Begge disse muterede cellelinjer mangler -genet, og denne mangel kan komplementeres af fra det plasmid, som indsættes i cellerne, hvorved man har et effektivt selektionssystem. O ukx-b11 er tidligere rapporteret i stand til at reaktivere -syntesen, mens dette vurderes ikke sandsynligt i 44, hvor inaktivering af -genet er sket ved deletering [6,7]. vis yderligere inhiberes kemisk ved at tilsætte methotrexat til cellemedie, kan kopitallet af og dermed O (ene Of nterest) øges. enne såkaldte amplifi cering kan for visse proteiner give kraftig øgning af cellernes proteinproduktion. O-1-, ukx-b11- og 44-celler bruges i dag til at producere flere end 20 af de markedsførte farmaceutiske proteiner. 0-celler er muse-myelomceller. odercellelinjen er en plasmacytom cellelinje isoleret fra BB/c mus i om de fleste plasmacytomceller sekreterede cellerne g1. fter flere udkloninger i forskellige laboratorier blev der i 1974 isoleret en klon, som ikke sekreterede g1, men dog stadig syntetiserede g1 let kæde. en endelige 0-cellelinje, som blev isoleret i 1981, producerer hverken g1- protein eller -fragmenter. yelomceller kan fusioneres med miltceller, så der opstår hybridomceller, som effektivt producerer monoklonale antistoffer og således har 0 været meget brugt som fusionspartner i monoklonale antistofteknologier. ordi 0-cellerne har meget lave niveauer af glutamin synthetase () blev der omkring 1990 udviklet et meget effektivt ekspressionssystem baseret på plasmider med som selektionsmarkør. 0-celler har især været brugt til at producere antistoffer. B-celler blev oprindelig isoleret fra hamsternyre (Baby amster idney) i 1961, og cellerne blev dels inficeret med virus og dels udsat for kemisk mutagenese, inden den mest udbredte B-variant B21 - ts13 blev isoleret i enne cellelinje mangler thymidin-kinase-genet, som kan komplementeres af -genet for -syntese. ransfekterede celler kan derfor effektivt isoleres, når inhiberes med methotrexat. B-celler bruges bl.a. til produktion af visse koagulationsfaktorer inkl. aktor (ovoeven) fra ovo ordisk. ipetman eo! tempeltryk reduceret med op til 50 % BU: eo ntro-kit ækker hele området fra 1μl til 1000μl: ,- dk.kr. (ilbud gældende til ormalpris: 5.350,- ekskl. moms. ) Biolab / indalsvej isskov elefon elefax mail: alibrering af pipetter. - akkreditering nr pecialister i: * * * * pektrofotometre * * * 29 dansk kemi, 88, nr. 9, 2007

3 BOOO zymes / i 2007 har etableret en Biopharmaceutical ngredients division netop mhp. levering af rekombinante proteiner til erstatning for tidligere anvendte mediekomponenter/supplementer af animalsk oprindelse. ammale cellelinjer ammale celler udtaget fra animalsk væv har normalt begrænset levetid in vitro, men cellerne kan undergå en transformation, så de kan vokse uendeligt; dvs. de bliver immortaliserede/udødeliggjorte. enne transformation kan opstå spontant, som det ses i visse tumorcellelinjer, eller den kan induceres ved virusinfektion eller ved klassisk mutagenese med kemiske stoffer eller stråling. e immortaliserede cellelinjer, som bruges til produktion af rekombinante proteiner, udvælges på baggrund af deres delingshastighed, samt deres evne til at syntetisere og udskille korrekt processeret protein. il produktion af terapeutiske proteiner bruges oftest cellelinjer fra dyr af gnaverfamilien, såsom varianter af O-, B- og 0-celler (se faktaboks). O-cellelinjer anvendes ofte til industriel fremstilling af terapeutiske proteiner, bl.a. fordi O-cellelinjer har vist sig som dårlige bærere af utilsigtede patogene humane vira. Under normale forhold vil celler i væv være naturligt omgivet af et meget næringsrigt miljø, som opretholdes ved tilførsel af substrater som ilt og sukker. isse tilføres via det filtrat af blod, som passerer fra arterie til vene, og med dette filtrat fjernes også affaldsstoffer såsom O 2 og laktat. n vitro kræves derimod anvendelse af komplekse medier, og historisk var de første medier baseret på biologiske væsker som serum eller ekstrakter af blod eller væv. Brugen af kalveserum som tilsætning var udbredt indtil begyndelsen af 1990 erne, hvor udbrud af kogalskab medførte en brat begrænsning i den globale tilgængelighed af kalveserum godkendt til dyrkning af celler mhp. fremstilling af terapeutiske proteiner. laboratoriet tilstræbes i dag, hvor muligt, fuldt definerede medier uden animalske komponenter med glukose og glutamin som kulstof- og energikilder. ed dette valg af kulstofkilder vil de producerede affaldsstoffer udgøres af laktat, O 2 og ammonium. en valgte dyrkningsproces og medieformulering skal derfor designes, så koncentrationen af disse affaldsstoffer holdes på passende lave niveauer under dyrkningen. ammale ekspressionssystemer or at få et fremmed protein udtrykt i en mammal cellelinje skal det genetiske materiale, som koder for proteinet, optages i den mammale celle. enne proces kaldes transfektion. il transfektion kan udnyttes en af naturens egne effektive måder at få ind i en mammal celle på - nemlig virusinfektion. a de virusbaserede metoder er svære at arbejde med, bruger man oftest de simplere direkte transfektionsteknikker, hvor plasmidet optages direkte ind i cellerne. Optagelse af plasmid/ i celler faciliteres ved at gøre cellevæggen porøs; enten gennem lipidbaserede metoder eller ved elektrochok. fter transfektionen isoleres de celler, som har optaget plasmidet, og sekundært udvælges de celler, som stabilt og effektivt producerer det ønskede protein. or at selektere celler, som har optaget plasmid, bruges bl.a. selektionssystemer, hvor plasmidet indeholder et gen, som er essentielt for cellens vækst (recessive, selektive markører). ksempelvis benyttes hyppigt O-cellelinjer som ukx-b11 og 44, hvor begge (dihydrofolate reduktase) alleler er inaktiveret ved mutationer. er nødvendigt for syntesen af tetradihydrofolat, og mangel på tetradihydrofolat vil hæmme den primære syntese af glycin ud fra serin, syntesen af thymidin-monofosfat og purin-biosyntesen [5]. ellerne kan derfor kun vokse i medier uden glycin, thymin eller hypoxanthin, hvis de har optaget et ekspressionsplasmid indeholdende et gen kodende for. elektionen kan øges ved at tilsætte en inhibitor af selektionsmarkørens produkt i dette tilfælde methothrexat (en folinsyre-analog), som inhiberer aktiviteten af. an bør i denne sammenhæng være opmærksom på risikoen for reaktivering af de inaktiverede alleler (se faktaboks). Ud over selektionsmarkøren indeholder mammale ekspressionsvektorer -sekvenser, som fremmer udtrykkelsen af det ønskede protein (O, ene of nterest). igtigste element for at få effektiv udtrykkelse af det ønskede produkt er en promotorsekvens, som sidder foran den produktkodende sekvens. isse sekvenser isoleres ofte fra vira, som har nogle af de kraftigste promotorer til regulering af genekspression. fter den genskab.coli ær ammale celler enerationstid (timer) imension (µm) [10] ækst medie sammensætning å, definerede komponenter å, definerede komponenter omplekst, evt. med serum ækst medie pris (index) elletæthed (celler pr m) proces type olumetrisk produktivitet (mg//time) okalisation af protein rovrensning oldning fedbatch 10 8 batch 10 9 fedbatch 10 6 batch 10 7 fedbatch 10 8 perfusion [11] ytoplasmatisk eriplasmatisk xtracellulær [12] elleåbning entrifugering/iltrering romatografi efoldning kan være nødvendigt abel 2. ammenligning af karakteristika for mammale og mikrobielle ekspressionssystemer. ytoplasmatisk eroxisomal xtracellulær entrifugering/iltrering romatografi O xtracellulær iltrering romatografi O dansk kemi, 88, nr. 9,

4 dansk kemi, 88, nr. 9, y etrohm med ny software og inteligente kolonner. t sikkert køb med 3 års garanti på instrumenter og 10 års garanti på suppressor. jek den på: eller ring på produktkodende sekvens sidder en terminator og en polyadenyleringssekvens, som sørger for at m får en poly-hale og dermed bliver mere stabilt i cellen. kspressionsplasmidet kan også indeholde -elementer, som faciliterer plasmidets indkorporation på cellens kromosom. ammale versus mikrobielle systemer terapeutisk sammenhæng kan forbruget af eksempelvis antistoffer løbe op i mængder svarende til mange gram pr. patient pr. år [8], hvilket kræver årlig produktion i tonsskala af visse antistoffer. ed sådanne produktivitetsbehov ville det synes oplagt at udtrykke terapeutiske proteiner i mikrobielle værtssystemer som bakterier eller gær. e mikrobielle værtssystemer er kendetegnet ved deres høje væksthastighed, billige vækstmedier, høje celletætheder og en relativ ukompliceret grovrensning (tabel 2). pecielt den store forskel i celletæthed er afgørende for den generelt højere volumetriske produktivitet observeret i processer baseret på mikrobielle værtsceller. Udviklingstiden for en mikrobiel produktionscellelinje er i reglen kortere end for mammale celler, primært fordi eksempelvis. coli fordobler sig gange hurtigere end en mammal celle. erudover kan udvælgelsen af en mammal produktionscellelinje kræve flere trin, såsom amplifikation, subkloninger, eventuel adaption til vækst i suspensionskultur og adaptering til serumfrit medium. osttranslatoriske modifikationer år mammale celler alligevel er så udbredte i forbindelse med fremstilling af terapeutiske proteiner, skyldes det deres evne til at sikre korrekte disulfidbroer, korrekt foldning af molekylet, og ikke mindst muligheden for posttranslatoriske modifikationer af peptidet (glykosylering, fosforylering, sulfatering, acetylering, acylering, γ-carboxylering, proteolytisk processering) OO 2 γ carboxyglutaminsyre lykosylerings site ktiverings site atalytiske site isulfidbro igur 2. oagulations aktor, et eksempel på glykoprotein med komplekse posttranslationelle modifi kationer. BOOO

5 BOOO n uddybende oversigt for posttranslatoriske modifikationer af terapeutiske proteiner i mammale celler kan findes i [9]. isse proteiner kan således kun produceres i mammale celler, hvis de skal have en kvalitet, som gør dem anvendelige til human-terapeutisk brug. er findes dog eksempler på terapeutiske proteiner, som produceres i både mammale og mikrobielle systemer. åledes har -β udtrykt i mammale celler en human-lignende -glykosylering, mens det tilsvarende peptid udtrykt i. coli ikke er glykosyleret. e mammale cellers fortrin ligger, som nævnt, i deres evne til at udtrykke korrekt foldede polypeptider, bl.a. med en glykosylering som er kompatibel med human brug uden at være fuldt identisk med human glykosylering. roteinernes glykanstrukturer eller oligosakkarider kan have stor betydning for proteinets fysisk-kemiske egenskaber, dets biologiske aktivitet (receptorbinding, enzymaktivitet), men også for hastigheden, hvormed det fjernes fra blodbanen. t stofs terapeutiske effektivitet er således resultatet af dets biologiske aktivitet og hastigheden, hvormed det fjernes fra blodbanen. ksempler på stoffer, hvor tilstedeværelsen af oligosakkarid-strukturer forøger den biologiske aktivitet, er: erythropoietin (O), aktor og aktor X [13]. n anden posttranslationel modifikation, som kun de mammale celler kan lave er γ-carboxylering. enne modifikation er vigtig for aktiviteten af flere proteiner involveret i det humane koagulationssystem, eksempelvis aktor, aktor X og rotein. γ-carboxylering er konvertering af glutaminsyre til γ-carboxyglutaminsyre katalyseret af en vitamin -afhængig carboxylase, som findes i leverceller, men også i flere mammale produktionscellelinjer såsom O, B og 293. oagulationsfaktoren aktor er et godt eksempel på et terapeutisk protein, hvor en række posttranslatoriske modifikationer er afgørende for stoffets terapeutiske effektivitet. aktor er karakteriseret ved 12 disulfidbroer, 10 γ-carboxyleringssites mellem position 5-35 nær aminoterminalen af proteinet, 4 glykosyleringssites, hvoraf de to er -glykosylerede (position 145 og 322) og to er O-glykosylerede (position 52 og 60) (figur 2). esuden er proteinet syntetiseret med et propeptid foran aminoterminalen, og dette propeptid spaltes fra, inden det færdige protein bliver sekreteret fra cellen. lykosyleringer på terapeutiske proteiner kan i visse tilfælde udløse uønskede immunreaktioner i mennesker. nogle tilfælde kan selve oligosakkarid-strukturen fungere som antigen, så patienter udvikler antistoffer mod det terapeutiske protein [13, 14]. ange glykoproteiner, udtrykt i muse-cellelinjer har en oligosakkarid-struktur indeholdende en endestillet galaktoseα-1,3-galaktose-β-1,4--acetyl--glukosamin-gruppe. enne struktur er potentielt allergen i mennesker, hvor op til 1% af de cirkulerende immunoglobuliner er rettet mod netop denne oligosakkarid-gruppe [13,14]. O- og B-cellelinjer er dog ikke i stand til at syntetisere denne forbindelse, da de ikke udtrykker det nødvendige enzym, α-1,3-galaktosyltransferase, hvilket gør disse cellelinjer velegnede til produktion af terapeutiske proteiner. ammenlignet med humane celler udviser O-celler forskelle i O-glykosylering, forskel i strukturen af de endestillede sialsyregrupper og de er ikke i stand til at påsætte sulfatgrupper på -acetyl--galaktoseamin. O-celler kan dog ofte klones mhp. at opnå mere human-lignende glykoprofiler. ærlige forhold ved dyrkning af mammale celler åndtering af mammale celler kræver særlig opmærksomhed i kraft af en forhøjet risiko for infektion med bakterier eller mycoplasma samt risikoen for propagering af animalsk afledte vira eller prioner. åndtering af mammale celler er særdeles arbejdskrævende og skal foretages i sterile flowbænke, oftest placeret i laboratorier med slusefaciliteter og med et ventilationssystem, der lever op til skærpede krav (figur 3). om udgangspunkt kan virus i cellelinjer enten introduceres i forbindelse med udviklingen af værtscellelinjen, de anvendte råvarer, manuel håndtering eller produktionsmiljøet. ood anufacturing ractice () fra udvælgelsen af cellelinjen over råvarekontrol og kontrol af produktionsmiljøet inkl. udbredt brug af engangsudstyr, kan dog minimere risikoen. åvarer og udstyr igur 3. terilteknisk arbejde i laminar flowbænk mhp. at minimere risikoen for kontaminering af cellekulturen. dansk kemi, 88, nr. 9,

6 BOOO anvendt til fremstilling af terapeutiske proteiner skal derudover have en status, som minimerer risikoen for kontaminering af processen/produktet med prioner, der kunne udløse smitsom spongiform encephalitis () herunder variant reutzfeldt-jakobs sygdom. Beredskabet til minimering af spredning af i relation til ekspression i mammale celler afviger dog ikke fra det beredskab, der anvendes ved fremstilling af terapeutiske proteiner udtrykt i mikrobielle systemer. ommende udfordringer en industrielle udnyttelse af mammale ekspressionssystemer har oplevet en betydelig udvikling, specielt drevet af udviklingen inden for antistofmarkedet. iden det første monoklonale antistof blev markedsført i 1986 (Orthoclone, O3, muromonab), er der således markedsført yderligere 4 murine antistoffer, 12 humaniserede antistoffer, 5 kimære (human/mus) antistoffer og to fuldt humane antistoffer (umira, ectibix) [2,15]. lt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte med uforandret hastighed, specielt inden for terapiområder som inflammationsog cancerbehandling. ette vil stille store krav til optimering af eksisterende ekspressionsplatforme, udbygning af bioreaktorkapaciteten i industrien, og ikke mindst mulighederne for rekruttering af kvalificerede medarbejdere. -mail-adresser laus ristensen: Jørn eidahl etersen: Bjarne ask oulsen: ars øjlund hristensen: eferencer. 1. Walsh,. (2006), Biopharmaceutical Benchmarks, ature Biotechnology, 2006, 24, s he nternational mmunogenetics nformation ystem. monoclonalantibodies/ 3. arrison,.., (1907), Observations on the living developing nerve fibre, roc. oc. xp. Biol. ed., 4, s öhler. og illstein. (1975), ontinuous cultures of fused cells secreting antibody of predefined specificity, ature, 256, s aufman,. (1990), election and coamplification of heterologous genes in mammalian cells, ethods in nzymology, 185, s andor;., eist,., iechter,., sselbergs,... (1995), mplification and expression of recombinant genes in serumdependent hinese hamster ovary cells., B letters, 337, s Urlaub,. et al. (1986), ffect of gamma rays at the dihydrofolate reductase locus: deletions and inversions, omatic ell and olecular enetics, 12(6), s ndersen,.. & eilly.. (2004), roduction technologies for monoclonal antibodies and their fragments, urrent opinions in Biotechnology, 2004, 15,s Walsh. og Jefferis., (2006) ost translational modifications in the context of herapeutic proteins, ature Biotechnology, 24 (10), p eewoster,, ehmann, J., (1997), ell size distribution as a parameter for the predetermination of exponential growth during repeated batch cultivation of O cells, Biotechnology and Bioengineering, 55 (5), p hen,.. et al., (2006), ecombinant technology and cell line develop-ment, n ell culture echnology for harmaceutical and ell-based herapies., ed. Ozturk, and Wei-hou u, aylor & rancis roup ew ork. 12. eonhartsberger,., (2006),. coli expression system efficiently secretes recombinant proteins into culture broth, Biorocess nternational pril arcum,.w., (2006), rotein lycosylation, n ell culture echnology for harmaceutical and ell-based herapies., ed. Ozturk, and Wei-hou u,aylor & rancis roup ew ork. 14. Jenkins,. (1996), etting the glycosylation right: implications for the biotechnology ndustry, at. Biotechnology, 1996, 14, he future of onoclonal ntibody herapeutics: innovation in antibody engineering, key growth strategies and forecast to July Business nsight. Ø roces- & Bioteknologi i søger undervisere, der vil være med til at præge uddannelsen af fremtidens ingeniører. ingeniører ed ansættelse som adjunkt/lektor, ekstern lektor eller timelærer kommer du til at arbejde med studerende på diplom- og civilingeniørstudiet. u får en spændende og udfordrende hverdag med undervisning og vejledning af topmotiverede studerende. Udviklingsopgaver udføres i samarbejde med studerende, erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner. u deltager også i udvikling af vores procestekniske laboratorium, special kurser inden for industriel kemisk og bioteknologisk produktion mv. Udfordringerne er store, og du får mulighed for personlig, faglig og pædagogisk udvikling. æs mere om stillingen på eller kontakt studieleder dam Brun på tlf , for at høre mere om stillingerne. nsøgning snarest kriftlig ansøgning vedlagt og relevante bilag sendes til ngeniørhøjskolen i Århus, att. ektorat iha.dk Å ngeniørhøjskolen i Århus algas venue Århus 33 dansk kemi, 88, nr. 9, 2007

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Formulering. Drug Delivery. Boksord

Formulering. Drug Delivery. Boksord Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Indhold e lægemidler og biosimilars Biosimilars giver samfundet besparelser Sådan godkendes biosimilars Sundhedsstyrelsen anerkender biosimilars Kvalitetskontrol

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

Bakterier Venner eller fjender?

Bakterier Venner eller fjender? Akademiet for Talentfulde Unge 2013: Bakterier Venner eller fjender? Ole Skovgaard olesk@ruc.dk Ole Skovgaard, 2013 Bakterier: Er en ur-gammel livsform! Indeholder langt større variationer end de store

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Investormøde. 29. maj 2009

Investormøde. 29. maj 2009 Investormøde 29. maj 2009 Safe Harbor erklæring Denne præsentation indeholder udsagn vedrørende forventninger til den fremtidige udvikling, herunder udviklede produkter og potentielle fremtidige produkter

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet

Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet Annette Ekblond, cand.scient ph.d (humanbiolog) Laboratorieleder Kardiologisk Stamcellelaboratorium Kardiologisk Stamcellecenter Hjertecenteret Rigshospitalet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en

Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en Patentteknik og patentetik Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en høring i København. Baggrunden for denne høring var en henvendelse til rådet fra regeringen og folketinget, som var i færd med at omsætte

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Alkohol. Spørgsmål 2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Menneskets evolution

Spørgsmål nr.1. Alkohol. Spørgsmål 2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Menneskets evolution Spørgsmål nr.1 Alkohol Med udgangspunkt i det vedlagte bilagsmateriale skal du holde et kort oplæg om hvordan alkohol påvirker nervesystemet. Analyser artiklerne og udvælg det biologisk relevante indhold,

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Afstem forventningerne Vi ved det, og det er så simpelt. Lyt til din kunde og afstem forventningerne - og alligevel går det galt - kunden klager og er ikke tilfreds med den forventede kvalitet. Sådan kan

Læs mere

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1

Ordinær Or gener g alf ener o alf r o s r amling 29. april 2010 Kø K benha ø vn benha 1 Ordinær generalforsamling 29. april 2010 København 1 Affitechs vision Vi opbygger en international biotekvirksomhed Fokuseret på at udvikle humane terapeutiske antistofprodukter et marked på USD 40 mia.

Læs mere

Biologisk vækstregulering af potteplanter

Biologisk vækstregulering af potteplanter Biologisk vækstregulering af potteplanter Potteplanter kan ikke sælges, hvis de er høje og ranglede. Derfor behandles de med vækstregulerende sprøjtemidler i gartnerierne. Disse sprøjtemidler udfases,

Læs mere

PATENT 109407 Int. Cl. C 12 k 7/00 Kl. 30h 6

PATENT 109407 Int. Cl. C 12 k 7/00 Kl. 30h 6 PATENT Int. Cl. C 12 k 7/00 Kl. 30h 6 Ansøgning nr. 4863/65 Indleveret den 22. september 1965 Fremlagt den 4.december 1967 DANMARK DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET KØBENHAVN Patentbeskrivelsen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

GENTEKNOLOGI & SIKKERHED

GENTEKNOLOGI & SIKKERHED GENTEKNOLOGI & SIKKERHED afgivet af indenrigsministeriets betænkning nr. 1043 gensplejsningsudvalg københavn 1985 ISBN 87-503-5545-7 In 00-64-bet. AKA print, Århus Indhold Udvalgets medlemmer 6 Kommissorium

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng?

Hvor kommer du fra? Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng? Hvor kommer du fra Hvordan kan vi bruge data fra projektet i undervisningssammenhæng Slutkonference ulaen på arhus Universitet, d. 31 marts 2014 Frank Grønlund Jørgensen Ph.d. i biologi fra U med fokus

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere