Produktion af terapeutiske proteiner i mammale celler 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktion af terapeutiske proteiner i mammale celler 1"

Transkript

1 BOOO roduktion af terapeutiske proteiner i mammale celler 1 ammale celler får større udbredelse inden for produktion af terapeutiske proteiner. enne produktionsform muliggør posttranslatoriske modifikationer, som er med til at sikre den terapeutiske effektivitet af de producerede proteiner f laus ristensen, Jørn eidahl etersen, Bjarne ask oulsen og ars øjlund hristensen, Biopharmaceutical esearch Unit, ovo ordisk / iden insulin blev introduceret til behandling af diabetes i 1920 erne, er der sket en markant stigning i anvendelsen af proteiner til terapeutiske formål. pecielt markedet for terapeutiske monoklonale antistoffer (mb) har de seneste år udvist stor vækst og estimeres at kunne nå 30 mia. U dollars i 2011 (figur 1). a rekombinante monoklonale antistoffer produceres i mammale celler, har denne udvikling medført en øget industriel fokus på udviklingen af produktionsplatforme baseret på mammale celler. ndustrielt benyttes mammale celler dog også til fremstilling af vigtige hormoner og vækstfaktorer som erythropoetin (O), interferon (-α, -β), koagulationsfaktorer (aktor, aktor, aktor X) og thrombolytiske proteiner som plasminogen aktivator (t). ælles for alle disse stoffer er, at deres terapeutiske effektivitet afhænger af posttranslatoriske modifikationer, som ikke umiddelbart kan finde sted i mikrobielle celler, men som forekommer naturligt i mammale cellers proteinsyntese-apparat. dag udtrykkes mere end 50 markedsførte terapeutiske proteiner i mammale celler, hvoraf gruppen af monoklonale antistoffer udgør cirka 23. ksempler på markedsførte terapeutiske proteiner udtrykt i mammale celler er vist i tabel 1, mens en uddybende oversigt kan findes i [1] og [2]. enne artikel er den første af to artikler med fokus på industriel udnyttelse af mammale celler til produktion af rekombinante, terapeutiske proteiner til human brug. er beskrives rationalerne for brug af mammale celler samt de anvendte ekspressionssystemer. n efterfølgende artikel vil fokusere på de procestekniske aspekter omkring dyrkning af mammale celler i bioreaktorer, herunder opskalering til industriel relevant skala. igur 1. ntal af registrerede monoklonale antistoffer. istorisk yrkning af mammale celler i laboratoriet blev beskrevet allerede i 1880 erne, men først i begyndelsen af 1900-tallet blev in vitro dyrkning af celler anerkendt, da arrison rapporterede om sit arbejde med levende nervefibre i laboratoriet [3]. ennem den første halvdel af 1900-tallet skete der en gradvis udvikling i teknikkerne til dyrkning af mammale celler. en næste større landvinding var opdagelsen og kommerciel produktion af antibiotika i erne. ilsætning af antibiotika til dyrkningsmediet gjorde det langt lettere at undgå kontamineringer med År rotein irma ndikation ammale værtscelle 1989 O mgen, oche næmi O 1993 aktor Bayer, Baxter, Wyeth, ventis æmofili B/O 1996 t enentech Blodpropper O β1a Biogen, erck-erono ultipel klerose O 1996 aktor ovo ordisk æmofili B 1997 Organon ertilitsbehandling O 1998 usion protein mmunex/mgen igt O 2001 rotein li illy Blodforgiftning onoklonale antistoffer lere ancer, gigt, asthma, sklerose mm. orkortelser, interferon; O, erythropoitin; t, plasminogen aktivator;, follikel stimulerende hormon. År angiver årstal for 1. registrering O, O, p2/0 abel 1. ksempler på terapeutiske proteiner produceret i mammale celler. dansk kemi, 88, nr. 9,

2 BOOO bakterier, hvorved cellerne kunne dyrkes aseptisk i længere tid. n klar milepæl for den industrielle udnyttelse af mammale celler var dog, da öhler og illstein i 1975 publicerede anvendelsen af hybridomer til produktion af monoklonale antistoffer [4]. enne opdagelse inspirerede til en fortsat udvikling af metoder til håndtering af mammale celler, men den var også startskuddet til en udvikling, der betød, at monoklonale antistoffer i dag udgør en betydelig andel af de markedsførte, terapeutiske proteiner. Udvikling af forbedrede dyrkningsteknikker har de sidste år bl.a. fokuseret på udviklingen af medier (basalmedier og supplementer) til erstatning for tidligere løsninger baseret på brugen af specielt kalveserum, diverse komponenter af animalsk oprindelse eller proteinhydrolysater med uacceptabel høj variation fra batch til batch. den forbindelse bør nævnes, at ovo- aktaboks igtige mammale cellelinjer til produktion af farmaceutiske proteiner O-celler er isoleret fra hinese amster Ovarie. odercellelinjen blev isoleret i 1957, men den mest kendte prolinkrævende variant O-1 blev isoleret i 1968 af ao/ uck. derligere to varianter af O-1 er isoleret efter mutagenese på O-1-celler, nemlig O ukx-b11- og O 44-cellelinjerne. Begge disse muterede cellelinjer mangler -genet, og denne mangel kan komplementeres af fra det plasmid, som indsættes i cellerne, hvorved man har et effektivt selektionssystem. O ukx-b11 er tidligere rapporteret i stand til at reaktivere -syntesen, mens dette vurderes ikke sandsynligt i 44, hvor inaktivering af -genet er sket ved deletering [6,7]. vis yderligere inhiberes kemisk ved at tilsætte methotrexat til cellemedie, kan kopitallet af og dermed O (ene Of nterest) øges. enne såkaldte amplifi cering kan for visse proteiner give kraftig øgning af cellernes proteinproduktion. O-1-, ukx-b11- og 44-celler bruges i dag til at producere flere end 20 af de markedsførte farmaceutiske proteiner. 0-celler er muse-myelomceller. odercellelinjen er en plasmacytom cellelinje isoleret fra BB/c mus i om de fleste plasmacytomceller sekreterede cellerne g1. fter flere udkloninger i forskellige laboratorier blev der i 1974 isoleret en klon, som ikke sekreterede g1, men dog stadig syntetiserede g1 let kæde. en endelige 0-cellelinje, som blev isoleret i 1981, producerer hverken g1- protein eller -fragmenter. yelomceller kan fusioneres med miltceller, så der opstår hybridomceller, som effektivt producerer monoklonale antistoffer og således har 0 været meget brugt som fusionspartner i monoklonale antistofteknologier. ordi 0-cellerne har meget lave niveauer af glutamin synthetase () blev der omkring 1990 udviklet et meget effektivt ekspressionssystem baseret på plasmider med som selektionsmarkør. 0-celler har især været brugt til at producere antistoffer. B-celler blev oprindelig isoleret fra hamsternyre (Baby amster idney) i 1961, og cellerne blev dels inficeret med virus og dels udsat for kemisk mutagenese, inden den mest udbredte B-variant B21 - ts13 blev isoleret i enne cellelinje mangler thymidin-kinase-genet, som kan komplementeres af -genet for -syntese. ransfekterede celler kan derfor effektivt isoleres, når inhiberes med methotrexat. B-celler bruges bl.a. til produktion af visse koagulationsfaktorer inkl. aktor (ovoeven) fra ovo ordisk. ipetman eo! tempeltryk reduceret med op til 50 % BU: eo ntro-kit ækker hele området fra 1μl til 1000μl: ,- dk.kr. (ilbud gældende til ormalpris: 5.350,- ekskl. moms. ) Biolab / indalsvej isskov elefon elefax mail: alibrering af pipetter. - akkreditering nr pecialister i: * * * * pektrofotometre * * * 29 dansk kemi, 88, nr. 9, 2007

3 BOOO zymes / i 2007 har etableret en Biopharmaceutical ngredients division netop mhp. levering af rekombinante proteiner til erstatning for tidligere anvendte mediekomponenter/supplementer af animalsk oprindelse. ammale cellelinjer ammale celler udtaget fra animalsk væv har normalt begrænset levetid in vitro, men cellerne kan undergå en transformation, så de kan vokse uendeligt; dvs. de bliver immortaliserede/udødeliggjorte. enne transformation kan opstå spontant, som det ses i visse tumorcellelinjer, eller den kan induceres ved virusinfektion eller ved klassisk mutagenese med kemiske stoffer eller stråling. e immortaliserede cellelinjer, som bruges til produktion af rekombinante proteiner, udvælges på baggrund af deres delingshastighed, samt deres evne til at syntetisere og udskille korrekt processeret protein. il produktion af terapeutiske proteiner bruges oftest cellelinjer fra dyr af gnaverfamilien, såsom varianter af O-, B- og 0-celler (se faktaboks). O-cellelinjer anvendes ofte til industriel fremstilling af terapeutiske proteiner, bl.a. fordi O-cellelinjer har vist sig som dårlige bærere af utilsigtede patogene humane vira. Under normale forhold vil celler i væv være naturligt omgivet af et meget næringsrigt miljø, som opretholdes ved tilførsel af substrater som ilt og sukker. isse tilføres via det filtrat af blod, som passerer fra arterie til vene, og med dette filtrat fjernes også affaldsstoffer såsom O 2 og laktat. n vitro kræves derimod anvendelse af komplekse medier, og historisk var de første medier baseret på biologiske væsker som serum eller ekstrakter af blod eller væv. Brugen af kalveserum som tilsætning var udbredt indtil begyndelsen af 1990 erne, hvor udbrud af kogalskab medførte en brat begrænsning i den globale tilgængelighed af kalveserum godkendt til dyrkning af celler mhp. fremstilling af terapeutiske proteiner. laboratoriet tilstræbes i dag, hvor muligt, fuldt definerede medier uden animalske komponenter med glukose og glutamin som kulstof- og energikilder. ed dette valg af kulstofkilder vil de producerede affaldsstoffer udgøres af laktat, O 2 og ammonium. en valgte dyrkningsproces og medieformulering skal derfor designes, så koncentrationen af disse affaldsstoffer holdes på passende lave niveauer under dyrkningen. ammale ekspressionssystemer or at få et fremmed protein udtrykt i en mammal cellelinje skal det genetiske materiale, som koder for proteinet, optages i den mammale celle. enne proces kaldes transfektion. il transfektion kan udnyttes en af naturens egne effektive måder at få ind i en mammal celle på - nemlig virusinfektion. a de virusbaserede metoder er svære at arbejde med, bruger man oftest de simplere direkte transfektionsteknikker, hvor plasmidet optages direkte ind i cellerne. Optagelse af plasmid/ i celler faciliteres ved at gøre cellevæggen porøs; enten gennem lipidbaserede metoder eller ved elektrochok. fter transfektionen isoleres de celler, som har optaget plasmidet, og sekundært udvælges de celler, som stabilt og effektivt producerer det ønskede protein. or at selektere celler, som har optaget plasmid, bruges bl.a. selektionssystemer, hvor plasmidet indeholder et gen, som er essentielt for cellens vækst (recessive, selektive markører). ksempelvis benyttes hyppigt O-cellelinjer som ukx-b11 og 44, hvor begge (dihydrofolate reduktase) alleler er inaktiveret ved mutationer. er nødvendigt for syntesen af tetradihydrofolat, og mangel på tetradihydrofolat vil hæmme den primære syntese af glycin ud fra serin, syntesen af thymidin-monofosfat og purin-biosyntesen [5]. ellerne kan derfor kun vokse i medier uden glycin, thymin eller hypoxanthin, hvis de har optaget et ekspressionsplasmid indeholdende et gen kodende for. elektionen kan øges ved at tilsætte en inhibitor af selektionsmarkørens produkt i dette tilfælde methothrexat (en folinsyre-analog), som inhiberer aktiviteten af. an bør i denne sammenhæng være opmærksom på risikoen for reaktivering af de inaktiverede alleler (se faktaboks). Ud over selektionsmarkøren indeholder mammale ekspressionsvektorer -sekvenser, som fremmer udtrykkelsen af det ønskede protein (O, ene of nterest). igtigste element for at få effektiv udtrykkelse af det ønskede produkt er en promotorsekvens, som sidder foran den produktkodende sekvens. isse sekvenser isoleres ofte fra vira, som har nogle af de kraftigste promotorer til regulering af genekspression. fter den genskab.coli ær ammale celler enerationstid (timer) imension (µm) [10] ækst medie sammensætning å, definerede komponenter å, definerede komponenter omplekst, evt. med serum ækst medie pris (index) elletæthed (celler pr m) proces type olumetrisk produktivitet (mg//time) okalisation af protein rovrensning oldning fedbatch 10 8 batch 10 9 fedbatch 10 6 batch 10 7 fedbatch 10 8 perfusion [11] ytoplasmatisk eriplasmatisk xtracellulær [12] elleåbning entrifugering/iltrering romatografi efoldning kan være nødvendigt abel 2. ammenligning af karakteristika for mammale og mikrobielle ekspressionssystemer. ytoplasmatisk eroxisomal xtracellulær entrifugering/iltrering romatografi O xtracellulær iltrering romatografi O dansk kemi, 88, nr. 9,

4 dansk kemi, 88, nr. 9, y etrohm med ny software og inteligente kolonner. t sikkert køb med 3 års garanti på instrumenter og 10 års garanti på suppressor. jek den på: eller ring på produktkodende sekvens sidder en terminator og en polyadenyleringssekvens, som sørger for at m får en poly-hale og dermed bliver mere stabilt i cellen. kspressionsplasmidet kan også indeholde -elementer, som faciliterer plasmidets indkorporation på cellens kromosom. ammale versus mikrobielle systemer terapeutisk sammenhæng kan forbruget af eksempelvis antistoffer løbe op i mængder svarende til mange gram pr. patient pr. år [8], hvilket kræver årlig produktion i tonsskala af visse antistoffer. ed sådanne produktivitetsbehov ville det synes oplagt at udtrykke terapeutiske proteiner i mikrobielle værtssystemer som bakterier eller gær. e mikrobielle værtssystemer er kendetegnet ved deres høje væksthastighed, billige vækstmedier, høje celletætheder og en relativ ukompliceret grovrensning (tabel 2). pecielt den store forskel i celletæthed er afgørende for den generelt højere volumetriske produktivitet observeret i processer baseret på mikrobielle værtsceller. Udviklingstiden for en mikrobiel produktionscellelinje er i reglen kortere end for mammale celler, primært fordi eksempelvis. coli fordobler sig gange hurtigere end en mammal celle. erudover kan udvælgelsen af en mammal produktionscellelinje kræve flere trin, såsom amplifikation, subkloninger, eventuel adaption til vækst i suspensionskultur og adaptering til serumfrit medium. osttranslatoriske modifikationer år mammale celler alligevel er så udbredte i forbindelse med fremstilling af terapeutiske proteiner, skyldes det deres evne til at sikre korrekte disulfidbroer, korrekt foldning af molekylet, og ikke mindst muligheden for posttranslatoriske modifikationer af peptidet (glykosylering, fosforylering, sulfatering, acetylering, acylering, γ-carboxylering, proteolytisk processering) OO 2 γ carboxyglutaminsyre lykosylerings site ktiverings site atalytiske site isulfidbro igur 2. oagulations aktor, et eksempel på glykoprotein med komplekse posttranslationelle modifi kationer. BOOO

5 BOOO n uddybende oversigt for posttranslatoriske modifikationer af terapeutiske proteiner i mammale celler kan findes i [9]. isse proteiner kan således kun produceres i mammale celler, hvis de skal have en kvalitet, som gør dem anvendelige til human-terapeutisk brug. er findes dog eksempler på terapeutiske proteiner, som produceres i både mammale og mikrobielle systemer. åledes har -β udtrykt i mammale celler en human-lignende -glykosylering, mens det tilsvarende peptid udtrykt i. coli ikke er glykosyleret. e mammale cellers fortrin ligger, som nævnt, i deres evne til at udtrykke korrekt foldede polypeptider, bl.a. med en glykosylering som er kompatibel med human brug uden at være fuldt identisk med human glykosylering. roteinernes glykanstrukturer eller oligosakkarider kan have stor betydning for proteinets fysisk-kemiske egenskaber, dets biologiske aktivitet (receptorbinding, enzymaktivitet), men også for hastigheden, hvormed det fjernes fra blodbanen. t stofs terapeutiske effektivitet er således resultatet af dets biologiske aktivitet og hastigheden, hvormed det fjernes fra blodbanen. ksempler på stoffer, hvor tilstedeværelsen af oligosakkarid-strukturer forøger den biologiske aktivitet, er: erythropoietin (O), aktor og aktor X [13]. n anden posttranslationel modifikation, som kun de mammale celler kan lave er γ-carboxylering. enne modifikation er vigtig for aktiviteten af flere proteiner involveret i det humane koagulationssystem, eksempelvis aktor, aktor X og rotein. γ-carboxylering er konvertering af glutaminsyre til γ-carboxyglutaminsyre katalyseret af en vitamin -afhængig carboxylase, som findes i leverceller, men også i flere mammale produktionscellelinjer såsom O, B og 293. oagulationsfaktoren aktor er et godt eksempel på et terapeutisk protein, hvor en række posttranslatoriske modifikationer er afgørende for stoffets terapeutiske effektivitet. aktor er karakteriseret ved 12 disulfidbroer, 10 γ-carboxyleringssites mellem position 5-35 nær aminoterminalen af proteinet, 4 glykosyleringssites, hvoraf de to er -glykosylerede (position 145 og 322) og to er O-glykosylerede (position 52 og 60) (figur 2). esuden er proteinet syntetiseret med et propeptid foran aminoterminalen, og dette propeptid spaltes fra, inden det færdige protein bliver sekreteret fra cellen. lykosyleringer på terapeutiske proteiner kan i visse tilfælde udløse uønskede immunreaktioner i mennesker. nogle tilfælde kan selve oligosakkarid-strukturen fungere som antigen, så patienter udvikler antistoffer mod det terapeutiske protein [13, 14]. ange glykoproteiner, udtrykt i muse-cellelinjer har en oligosakkarid-struktur indeholdende en endestillet galaktoseα-1,3-galaktose-β-1,4--acetyl--glukosamin-gruppe. enne struktur er potentielt allergen i mennesker, hvor op til 1% af de cirkulerende immunoglobuliner er rettet mod netop denne oligosakkarid-gruppe [13,14]. O- og B-cellelinjer er dog ikke i stand til at syntetisere denne forbindelse, da de ikke udtrykker det nødvendige enzym, α-1,3-galaktosyltransferase, hvilket gør disse cellelinjer velegnede til produktion af terapeutiske proteiner. ammenlignet med humane celler udviser O-celler forskelle i O-glykosylering, forskel i strukturen af de endestillede sialsyregrupper og de er ikke i stand til at påsætte sulfatgrupper på -acetyl--galaktoseamin. O-celler kan dog ofte klones mhp. at opnå mere human-lignende glykoprofiler. ærlige forhold ved dyrkning af mammale celler åndtering af mammale celler kræver særlig opmærksomhed i kraft af en forhøjet risiko for infektion med bakterier eller mycoplasma samt risikoen for propagering af animalsk afledte vira eller prioner. åndtering af mammale celler er særdeles arbejdskrævende og skal foretages i sterile flowbænke, oftest placeret i laboratorier med slusefaciliteter og med et ventilationssystem, der lever op til skærpede krav (figur 3). om udgangspunkt kan virus i cellelinjer enten introduceres i forbindelse med udviklingen af værtscellelinjen, de anvendte råvarer, manuel håndtering eller produktionsmiljøet. ood anufacturing ractice () fra udvælgelsen af cellelinjen over råvarekontrol og kontrol af produktionsmiljøet inkl. udbredt brug af engangsudstyr, kan dog minimere risikoen. åvarer og udstyr igur 3. terilteknisk arbejde i laminar flowbænk mhp. at minimere risikoen for kontaminering af cellekulturen. dansk kemi, 88, nr. 9,

6 BOOO anvendt til fremstilling af terapeutiske proteiner skal derudover have en status, som minimerer risikoen for kontaminering af processen/produktet med prioner, der kunne udløse smitsom spongiform encephalitis () herunder variant reutzfeldt-jakobs sygdom. Beredskabet til minimering af spredning af i relation til ekspression i mammale celler afviger dog ikke fra det beredskab, der anvendes ved fremstilling af terapeutiske proteiner udtrykt i mikrobielle systemer. ommende udfordringer en industrielle udnyttelse af mammale ekspressionssystemer har oplevet en betydelig udvikling, specielt drevet af udviklingen inden for antistofmarkedet. iden det første monoklonale antistof blev markedsført i 1986 (Orthoclone, O3, muromonab), er der således markedsført yderligere 4 murine antistoffer, 12 humaniserede antistoffer, 5 kimære (human/mus) antistoffer og to fuldt humane antistoffer (umira, ectibix) [2,15]. lt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte med uforandret hastighed, specielt inden for terapiområder som inflammationsog cancerbehandling. ette vil stille store krav til optimering af eksisterende ekspressionsplatforme, udbygning af bioreaktorkapaciteten i industrien, og ikke mindst mulighederne for rekruttering af kvalificerede medarbejdere. -mail-adresser laus ristensen: Jørn eidahl etersen: Bjarne ask oulsen: ars øjlund hristensen: eferencer. 1. Walsh,. (2006), Biopharmaceutical Benchmarks, ature Biotechnology, 2006, 24, s he nternational mmunogenetics nformation ystem. monoclonalantibodies/ 3. arrison,.., (1907), Observations on the living developing nerve fibre, roc. oc. xp. Biol. ed., 4, s öhler. og illstein. (1975), ontinuous cultures of fused cells secreting antibody of predefined specificity, ature, 256, s aufman,. (1990), election and coamplification of heterologous genes in mammalian cells, ethods in nzymology, 185, s andor;., eist,., iechter,., sselbergs,... (1995), mplification and expression of recombinant genes in serumdependent hinese hamster ovary cells., B letters, 337, s Urlaub,. et al. (1986), ffect of gamma rays at the dihydrofolate reductase locus: deletions and inversions, omatic ell and olecular enetics, 12(6), s ndersen,.. & eilly.. (2004), roduction technologies for monoclonal antibodies and their fragments, urrent opinions in Biotechnology, 2004, 15,s Walsh. og Jefferis., (2006) ost translational modifications in the context of herapeutic proteins, ature Biotechnology, 24 (10), p eewoster,, ehmann, J., (1997), ell size distribution as a parameter for the predetermination of exponential growth during repeated batch cultivation of O cells, Biotechnology and Bioengineering, 55 (5), p hen,.. et al., (2006), ecombinant technology and cell line develop-ment, n ell culture echnology for harmaceutical and ell-based herapies., ed. Ozturk, and Wei-hou u, aylor & rancis roup ew ork. 12. eonhartsberger,., (2006),. coli expression system efficiently secretes recombinant proteins into culture broth, Biorocess nternational pril arcum,.w., (2006), rotein lycosylation, n ell culture echnology for harmaceutical and ell-based herapies., ed. Ozturk, and Wei-hou u,aylor & rancis roup ew ork. 14. Jenkins,. (1996), etting the glycosylation right: implications for the biotechnology ndustry, at. Biotechnology, 1996, 14, he future of onoclonal ntibody herapeutics: innovation in antibody engineering, key growth strategies and forecast to July Business nsight. Ø roces- & Bioteknologi i søger undervisere, der vil være med til at præge uddannelsen af fremtidens ingeniører. ingeniører ed ansættelse som adjunkt/lektor, ekstern lektor eller timelærer kommer du til at arbejde med studerende på diplom- og civilingeniørstudiet. u får en spændende og udfordrende hverdag med undervisning og vejledning af topmotiverede studerende. Udviklingsopgaver udføres i samarbejde med studerende, erhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner. u deltager også i udvikling af vores procestekniske laboratorium, special kurser inden for industriel kemisk og bioteknologisk produktion mv. Udfordringerne er store, og du får mulighed for personlig, faglig og pædagogisk udvikling. æs mere om stillingen på eller kontakt studieleder dam Brun på tlf , for at høre mere om stillingerne. nsøgning snarest kriftlig ansøgning vedlagt og relevante bilag sendes til ngeniørhøjskolen i Århus, att. ektorat iha.dk Å ngeniørhøjskolen i Århus algas venue Århus 33 dansk kemi, 88, nr. 9, 2007

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk

Læs mere

Immunisering af høns med antigen i sprayform?

Immunisering af høns med antigen i sprayform? Immunisering af høns med antigen i sprayform? undersøgelse af en smertefri metode til produktion af antistoffer i æg. Af Aiko Sho Nielsen Forskere fra Afdeling for Eksperimentel Medicin på Københavns Universitet

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)

CYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm) Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

ScanGel Monoclonal ABO/RH1/K 86495 48 kort 86485 288 kort

ScanGel Monoclonal ABO/RH1/K 86495 48 kort 86485 288 kort ScanGel Monoclonal ABO/RH1/K 86495 48 kort 86485 288 kort GELER INDEHOLDENDE MONOKLONALE REAGENSER AF MURIN ELLER HUMAN OPRINDELSE ABO1, ABO2, RH1, KEL1 Ag BESTEMMELSE IVD Alle de af Bio-Rad producerede

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Genmanipulation i sport Gendoping

Genmanipulation i sport Gendoping Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af

Figur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af Opgave 2 juni 1999 DNA rekombination er vigtig for eukaryote celler i forbindelse med meiosen. Samtidig er rekombination mellem fremmed DNA og endogen DNA essentiel i fremstillingen af transgene organismer

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Optimering af proteiners funktion

Optimering af proteiners funktion Optimering af proteiners funktion Ved at ændre mikroorganismer genetisk kan man optimere enzymer til at være endnu mere effektive og miljørigtige alternativer til kemikalier. Her gennemgås de molekylærbiologiske,

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 STUDETEREKSAME AUGUST 2005 2005-6-2 BIOLOGI ØJT IVEAU Mandag den 8. august 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige

Læs mere

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD

Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Presentation title Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Jørgen Dirach, MD, MBA, FFPM Director Corporate Research Affairs Novo Nordisk A/S jdi@novonordisk.com Novo Nordisk Your Protein Partner 6 May

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2008 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg Tekniske Skole Htx Biologi B - valgfag

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Leg med livets byggestene

Leg med livets byggestene Leg med livets byggestene Unaturlige aminosyrer i proteiner Kristian Strømgaard Kemisk biologi Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, KU Livets byggestene Cellens byggeblokke Større enheder

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014

Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Maj 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Leucosep rør LTK.615 INDLÆGSSEDDEL. Til diagnostisk anvendelse in vitro PI-LT.615-DK-V3

Leucosep rør LTK.615 INDLÆGSSEDDEL. Til diagnostisk anvendelse in vitro PI-LT.615-DK-V3 Leucosep rør LTK.615 INDLÆGSSEDDEL Til diagnostisk anvendelse in vitro PI-LT.615-DK-V3 Vejledende information Tilsigtet anvendelse Leucosep rørene er beregnet til anvendelse i forbindelse med indsamling

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,

Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere