Roskilde og kommunalreformen i 1970

Transkript

1 Roskilde og kommunalreformen i 1970 Af Hans-Christian Eisen Arbejdet med kommunalreformen fra 1970 var allerede startet i I Roskilde-området førte det til mange diskussioner og overvejelser. Roskildes historie - købstad og centrum for egnen - gjorde ikke de mange diskussioner lettere. Denne artikel vil især beskrive udviklingen i løbet af 1960 erne, og vise noget af den usikkerhed der prægede di - skussionen i de år, og dermed fremlægge de forudsætninger, der var for, at Roskilde blev den kommune, som vi har kendt fra 1970 til Roskilde var indtil 1970 en købstadskommune med meget gamle købstadsrettigheder 1. Der er ikke sket større ændringer med købstadens udbredelse før industrialiseringen, hvor købstaden sprænger alle rammer, og man begynder at flytte byen ud på landet. Den begrænsede udvikling var den direkte forudsætning for nødvendigheden af at skabe en ny struktur i det kommunale landskab omkring Roskilde. Skt. Jørgensbjerg sognekommune blev dog indlemmet i Behovet var opstået På årsmødet i juni 1958 i Dansk Købstadsforening blev der fremsat et ønske om at få rationaliseret mellemregningsforholdet mellem stat og kommuner, fordi de bymæssige kommuners fremtid allerede var blevet sat til debat. Året før i november 1957 pegede en resolution fra Købstadsforeningen på behovet for en undersøgelse, og man havde anmodet indenrigsminister Søren Olesen om at nedsætte en kommission til at undersøge hele problemstillingen omkring den kommunale opdeling i Danmark. Det var derfor forventet, at han ville fremsætte et forslag til revision af de kommunale styrelseslove. Der var nedsat et ministerielt udvalg, men Købstadsforeningen mente, at det nok kunne gå hurtigere! Finansminister Kampmann talte på årsmødet i 1958, og han fastslog, at ingen kommune burde være på mindre end 1000 indbyggere. Indenrigsministeren kommenterede i Roskilde Social-Demokrat problemerne omkring indlemmelser som han i øvrigt var tilhæn - 121

2 ger af ved at tilføje, at netop indlemmelse eller sammenlægning 2 var blandt de største problemer for kommunerne. Han tænkte på de såkaldte skattely-kommuner i købstædernes nærhed, som tiltrak de gode skatteydere det var også aktuelt i Roskilde-området. Formændene for Købstæderne og for De samvirkende Sogne råds - foreninger var indforstået med, at der skulle ske ændringer, og Søren Olesen ville gerne nedsætte en kommission. I december 1958 begyndte indenrigsministeren derfor at forberede en reform af det kommunalpolitiske landskab en ændring af en ordning, som gik tilbage til omkring I Danmark var der i kommuner heraf var de 86 købstadskommuner - og flere kommuner havde under 100 indbyggere. De små kommuner havde store problemer med gennemførelsen af større bygge- og anlægsprojekter, og de kunne normalt ikke gennemføres uden et samarbejde eller forhandling med en eller flere nabokommuner. I 1960 erne blev flere af kommunerne samlet til større enheder, således at de bedre kunne løse de stadigt mere krævende opgaver, som fulgte i kølvandet på velfærdssamfundets udvikling. Det må formodes, at den proces, der samtidigt fandt sted med udarbejdelse af en kommunalreform, satte gang i de frivillige sammenlægninger. Det havde helt bestemt en stor effekt på købstæderne, fordi mange af de velstillede borgere begyndte at flytte ud i forstæderne til de små landsbyer, som lå omkring købstaden. Sammenlægningerne i 1960 erne skete alle på frivilligt grundlag - og antallet af kommuner var i 1967 faldet til 1097 kommuner. Selv om der skete frivillige sammenlægninger, betød det ikke, at alle mente, at det var en god ide. Især i de mindre landkommuner frygtede politikerne at miste indflydelse på udviklingen, fordi de i sagens natur ville ligge i en ny kommunes yderområde kommissionen skulle kulegrave den kommunale lovgivning og komme med forslag til en samlet lov. Borgmester Ove Hansen 3 fra Ballerup regnede med, at kommissionen ville sidde i mange år, og at den med mellemrum ville aflevere betænkninger om dele af problemerne. De lokale politikere drøftede selvfølgelig også kommuneinddelingen. 122

3 Den 21. juni i 1959 holdt Gl. Roskilde Amts Sognerådsforening generalforsamling på Hotel Roar, hvor formanden Aage Eliasen i sin beretning sagde, at med de voldsomme ændringer var der udsigt til, at det ville blive vanskeligt at se, hvordan de små kommuner kunne bevares. Han tilføjede: Jeg har altid haft den opfattelse, at de små kommuner med de folkevalgte repræsentanters indgående kendskab til befolkningens vilkår er meget væsentlig i vores demokrati, men de senere års forøgelse af den kommunale forvaltning må uvilkårligt få en kommunalmand til at fundere over, om de små kommuner fortsat kan magte opgaverne. Dermed kan man konstatere, at jorden var gødet for kommunesammenlægninger i større stil. Indenrigsminister Søren Olesen der deltog i mødet var glad for formandens udmelding om kommunernes fremtid. Han udtalte: Man har sagt, at det vil tage 15 år for dem [kommissionen] at nå til et resultat, men jeg vil søge at få arbejdet fremmet. Han mente ikke, at man skulle sætte en fast grænse på 4000 indbyggere. Behovet for en sammenlægning blev på generalforsamlingen understreget af Chr. Rasmussen, der fortalte at i Såby-Kisserup er der i dag 160 indbyggere færre end i 1850, og siden 1950 er indbyggerantallet dalet med 50. Kommunen har nu mange folkepensionister. 4 Debatten var begyndt, og sammenlægningstilhængere mente, at det ikke bare drejede sig om at undgå de mindre kommuner, det var vigtigere, at man kunne få en lettelse i administrationen. Trods mange politikeres velvilje overfor ændringer, var der et stort flertal blandt borgerne, der ikke mente, at kommunegrænserne skulle ændres. Men om Hedehusene blev det påpeget i Nyhedsbladet, at det var uhensigtsmæssigt, at et bysamfund lå i 4 forskellige kommuner. Den største part er beliggende i Københavns amtsrådskreds under Høje-Tåstrup kommune, og en række mindre dele under Roskilde amtsrådskreds i henholdsvis Hvedstrup-Fløng, Reerslev-Vindinge og Roskilde kommuner. 5 De første spæde forhandlinger I 1961 begyndte konkrete drøftelser om sammenlægning af flere kommuner ved Roskilde. Osted, Lejre og Rorup-Glim tog i februar fat på spørgsmålet i sognerådene. På sognerådsmødet i Lejre torsdag den

4 februar 1961 blev det meddelt, at der var kommet en henvendelse fra Glim om drøftelse af en sammenlægning. I Lejre ville man tage sagen op på mødet i marts. 6 I Østrup-Dåstrup vedtog man på sognerådsmødet i februar 1961 at gå videre med forhandlingerne med Gadstrup-Syv om sammenlægning samtidigt holdt man døren åben for Snoldelev - som man i virkeligheden ikke var interesseret i. Senere samme år viste det sig, at Rorup-Glim sogneråd alligevel ikke ville sammenlægges med Lejre og Osted. Det blev dog foreslået, at de tre sogneråd skulle holde et fællesmøde, og man nåede så langt, at de tre sognerådsformænd havde drøftet ansættelse af en fælles kommuneingeniør og at det blev anbefalet! 7 Rorup-Glim ville gerne holde et fællesmøde med Lejre og Osted, hvis der deltog en ekspert fra indenrigsministeriet. I Lejre sogneråd nedsatte man et udvalg, som skulle se nærmere på spørgsmålet. Men der var ikke enighed, og et sognerådsmedlem frygtede, at Rorup-Glim ville blive opslugt af Roskilde. Efter sommeren i 1961 så det ud til, at sammenlægningen af de tre små sognekommuner måtte skrinlægges, fordi Rorup-Glim var absolut negativ. Det var derfor op til de to øvrige sognekommuner at afgøre, om der skulle arbejdes videre. For Rorup-Glim var der ikke noget formål med en sammenlægning, for kommunen var i øjeblikket inde i en rivende udvikling, og antallet af byggeansøgninger turde formode, at der i de kommende år ville blive bygget så meget i kommunen, at indbyggertallet i løbet af 5-10 år ville komme op mellem og Man ville se tiden an, men man ville gerne samarbejde om konkrete problemer. Der var allerede i 1959 eksempler på samarbejde mellem mindre kommuner, som da Kornerup-Svogerslev, Herslev-Gevninge og Vor Frue blev enige om en tilbygning til centralskolen i Svogerslev. Det var en aftale om en 3-årig realafdeling og en 8.-klasse, aftalen skulle løbe i 28 år, og den var uopsigelig. 9 I foråret 1960 forhandlede Roskilde med Himmelev-Veddelev, Ågerup-Kirkerup og Reerslev-Vindinge om et skoleforbund, og det blev vedtaget af de enkelte sogneråd. Men da der skulle være en høring af beboerne, gik det galt. Beboerne i Himmelev mente, at en af paragraf- 124

5 ferne i aftalen var uklar, fordi der stod, at hvis Roskilde ikke finder en elev fra landkommunerne kvalificeret, kan det forlanges, at vedkommende skal til optagelsesprøve. En sådan prøve kan også iværksættes, hvis en skole i en af de tilsluttede landkommuner ikke kan indstille en elev, men forældrene alligevel ønsker deres barn optaget i en realklasse i Roskilde. 10 Der var usikkerhed om fortolkningen, og der var nogen, der var bange for, at deres børn ville blive undervurderet, men fra Roskilde blev det understreget, at alle børn ville blive behandlet lige! Efter aftalen ville landkommunerne få 2 pladser i Roskildes skolekommission, men sagen blev udsat. I Gadstrup-Syv sogneråd besluttede man efter en voldsom debat i 1961, at man først ville træffe en beslutning om sammenlægning med Snoldelev og Ørsted-Dåstrup efter sognerådsvalget i Købstadens problemer Roskilde købstad frygtede at blive klemt inde, og derfor måtte man se på mulighederne for sammenlægning med en eller flere omegns - kommuner. Det var byrådsmedlem Børge Juel Hansen, som i oktober 1961 startede diskussionen, fordi Roskilde manglede byggegrunde. Han udtalte til Sjællands-Posten, at i løbet af et par år må vi kigge os om i vore nabokommuner. Spørgsmålet er, om vi ikke snart skulle se på Himmelev kommune. På et spørgsmål om Socialdemokratiets politik til sammenlægninger fastholdt han ønsket om at søge omegns - kommunerne indlemmet i Roskilde. 11 Derfor forhandlede Roskilde købstad i februar 1962 med Himmelev kommune om at købe noget jord Roskilde ejede i forvejen Ibsgården. Men bag ønsket om jordkøb lå et stigende politisk pres i Roskilde om, at man burde indlede forhandlinger for at få indlemmet Himmelev kommune i Roskilde, for at sikre købstadens udviklingsmuligheder. Men foreløbigt kunne det kun ske frivilligt. Efter 1962 kom der indirekte et stigende pres på Roskilde, fordi kommunerne i byens omegn begyndte forhandlinger om et tættere samarbejde eller direkte sammenlægning ofte skete det i et forsøg på at undgå Roskildes omklamring. I august 1962 skrev fuldmægtig Henning Strøm fra indenrigsmini - steriet i Sparekassetidende, at man ad frivillighedens vej kan nå et 125

6 væsentligt skridt hen mod en mere effektiv kommuneinddeling. Kommissionens mål var kommuner med indbyggere men flere steder kunne kommunerne blive endnu større. Han lagde vægt på, at købstæderne og det er også Roskilde skulle sikres en sammenlægning med forstadsbebyggelserne altså med sognekommunerne omkring byen! Det var forudsætningen for at det [bysamfundet] kan udvikle sig efter de hensyn, som erhvervslivet og byens befolkning tilsiger, 12 tilføjede Henning Strøm. Han havde dermed lagt en facitliste på bordet som også berørte Roskilde - det var nærmest et vink med en vognstang! Men der var lang vej for Roskilde, inden målet var nået. Det rumler omkring Roskilde Et halvt år efter kommunevalget i marts 1962 ønskede sognerådet i Lejre at genoptage forhandlinger med Osted 13 og Rorup-Glim. Men Rorup-Glim var stadig modstander af projektet, det var resultatet af en debat i sognerådet, som mundede ud i, at man ikke for tiden er interesseret i en sammenlægning. I efteråret 1962 skete der en mindre ændring af kommunegrænsen mellem Roskilde og Himmelev, fordi en jordejer ville sælge noget jord ved Klosterengen-Langagervej, derfor skete der en regulering, således at alle de nyudstykkede grunde kom til at ligge i Roskilde kommune. I slutningen af oktober 1962 skrev Sjællands-Posten, at det var sandsynligt, at Himmelev kommune blev indlemmet i Roskilde. Der havde været ført forhandlinger mellem Roskilde byråd, Himmelev sogneråd og amtsrådets økonomiudvalg, men Himmelev tog det forbehold, at man først ville tage beslutning om en sammenlægning, når betænk - ningen om den nye landkommunallov var færdig. Der var des uden en massiv modstand mod en sammenlægning i Himmelev borgerne frygtede, at skatten ville stige. Men skatten steg alligevel, fordi Him - melev havde travlt med at udvikle kommunen, og det gav øgede kommunaludgifter og højere skat. Himmelev skulle bygge rensningsanlæg, alderdomshjem, måske et rådhus, folkepensionistboliger og frem for alt en ny skole. På den baggrund blev det af nogen hævdet, at Himmelev-borgerne ville få en fordel ved at komme ind under Roskilde. 14 Der blev desuden forhandlet om Ibsgårdens jorde, som Roskilde 126

7 gerne ville inddrage i Roskilde kommune, men det blev pure afvist af Himmelevs sogneråd. Afslaget havde ingen konsekvenser for sam - menlægningsforhandlingerne. I efteråret 1962 var der en ny debat i sognerådet i Rorup-Glim, og nu foreslog den socialdemokratiske ordfører en sammenlægning med Roskilde. Det skete i forbindelse med en debat om den sammenlægning, man havde diskuteret i mere end et år med Osted og Lejre. Et flertal i sognerådet mente dog, at man skulle fortsætte forhandlingerne med de to øvrige sognekommuner. Der kom gang i udviklingen i slutningen af 1962, fordi der både havde været en drøftelse om sammenlægninger i amtsrådet og i Sognerådsforeningens bestyrelse. Amtsrådet i Gl. Roskilde amt besluttede i december 1962 at nedsætte et udvalg, som skulle komme med en skitse til frivillige kommunesammenlægninger. Samtidigt nedsatte de 3 sogneråd i Lejre, Osted og Rorup-Glim et fællesudvalg, som skulle se nærmere på en sammenlægning med det udgangspunkt, at de tre kommuner allerede samarbejdede om skolevæsen og alderdomsforsorg. Amtsrådets udvalg begyndte arbejdet i januar 1963 under navnet: Kommunestrukturudvalget for Roskilde amtsrådskreds. Det gav diskussionen i de 3 sogneråd en ny dimension, selv om der var modstand mod tanken. Men i marts 1963 så det ud til, at stemningen var ved at blive mere positiv for at undersøge mulighederne for en sammenlægning af de 3 sognekommuner. I slutningen af april 1963 holdt Lejre Socialdemokratiske forening et offentligt møde på Lejre Kro for at sætte gang i debatten. På mødet var der et oplæg fra kommunalsekretær Herløv Larsen fra Frederiksværk, og han sagde bl.a., at kommunesammenlægningerne var en nødvendighed, men det ville være bedst, hvis det skete frivilligt, ellers måtte det ske ved lov. Men der var en stigende uro i mange mindre kommuner, ikke mindst ved udsigten til tvangssammenlægninger. Ny kontakt DSB meddelte i maj 1963, at de ville forlænge S-banen til Himmelev og Roskilde, derfor måtte de to kommuner begynde et samarbejde om en fælles plan. Man blev nødt til at samarbejde om udviklingen af Roskilde øst og Himmelev. Statsbanerne havde meddelt Roskilde kom- 127

8 mune, at man var indstillet på at føre S-banen til Roskilde så hurtigt som muligt. DSB regnede med at anlægge 2 stationer mellem Hede - husene og Roskilde. Derfor blev repræsentanter for Himmelev og Roskilde hurtigt enige om at forhandle om boligudbygningen i nærheden af de nye S-togsstationer - i stedet for at udlægge området til industri, men så manglede Roskilde arealer til industriudvikling, og de måtte søges andre steder. Det var ikke første gang, der var blevet forhandlet mellem de to kommuner, men denne gang var det sat i gang af en udvikling udefra. Roskilde lagde på ingen måde skjul på, at de stadig var indstillet på at indlemme Himmelev i Roskilde kommune, men det var der stor modstand imod i Himmelev, for man frygtede, at Roskilde kommune ville købe al den jord, der blev til salg i Himmelev, for på den måde til sidst tvinge landkommunen til at opgive ævred. 15 Lejre, Osted og Rorup-Glim Den 27. juni 1963 holdt Kommune-strukturudvalget for Roskilde amtsrådskreds møde i Roskilde, her redegjorde amtsrådssekretær Ernst Verwohlt for arbejdet i udvalget. Han fortalte, at både Roskilde og Køge byråd havde henvendt sig for at være med i arbejdet - især om købstædernes udvikling. Udvalget besluttede at invitere til en forhandling, som dog nok ville ende med, at de to byråd kun fik observatørstatus. Der var inden mødet lavet en undersøgelse hos kommunerne om deres udvikling med hensyn til befolkning, transport, bolig og andre emner. Forhandlingerne omkring udvidelsen ved Lejre kom ikke rigtigt i gang, og samarbejdet var trægt. I slutningen af august 1963 sagde sognerådet i Rorup-Glim nej til en udvidelse af de gamles hjem i Osted, før kommunesammenlægningen var blevet helt klarlagt. Da Kommunestrukturudvalget igen holdt møde i oktober 1963 var sammenlægningen af Lejre, Osted og Rorup-Glim helt naturligt på dagsordenen. Strukturudvalget mente, at der ikke var noget, som kunne forhindre en sammenlægning, men man skulle afvente strukturudvalgets næste møde den 11. november 1963, hvor man skulle forhandle med Køge og Roskilde. Udvalget diskuterede to forskellige forslag til mulige løsninger på kommunesammenlægninger i Roskilde 128

9 Kortskitse med forslaget til de nye kommuner fra strukturudvalget i amtsrådskreds. Man ville dog ikke offentliggøre forslagene, før de var forhandlet med Roskilde og Køge. Men der skulle ske sammenlægninger, og udvalget var udmærket klar over, at man i de forskellige kommuner var tilbageholdende med investeringer, før man kendte fremtiden. Efter at strukturudvalget havde givet grønt lys for de tre nævnte sognekommuner, var man i Rorup-Glim indstillet på at forhandle videre i 129

10 sammenlægningsudvalget med de to andre kommuner, men først når strukturudvalget har havde sit møde med Roskilde og Køge i november. Hvad vil strukturudvalget? Efter mødet i strukturudvalget den 11.nov beskrev Aktuelt et muligt perspektiv for fremtiden: Der må forudses en vældig udvikling for den gamle domkirkeby, der forventes at ville vokse fra det nuværende indbyggertal på til omkring det dobbelte. Dele af kommunerne Himmelev, Reerslev-Vindinge samt Hvedstrup-Fløng vil formentlig blive indlemmet i Roskilde. 16 Det gav stof til eftertanke i omegnskommunerne. I foråret 1964 gik Himmelev kommune i gang med at udstykke grunde på Veddelev-halvøen og på Gadegårdens jorde. Sognerådet håbede, at kommunen blev så stor, at alle forslag om sammenlægning med Roskilde kunne afvises. På Gadegåden kom der i alt 80 nye grunde til parcelhuse, og man havde lagt en plan, således at det nye kvarter blev pænt. 17 Men selv om Himmelev sogneråd var modstander af en sammenlægning med Roskilde, var det ikke alle, der havde den samme opfattelse. I Fløng holdtes i midten af marts 1964 et møde i aftenhøjskolen, hvor man også drøftede kommunesammenlægning. Sogneråds for - mand M.C. Rasmussen var træt af, at strukturudvalget i Københavns amt, holdt kortene tæt ind til kroppen. Men om fremtiden var han ikke i tvivl: Skal vi sluttes sammen med nogen, bør det være Roskilde og ikke med Hedehusene. Men hvem vil have en fattig pige som Fløng. 18 Kommunestrukturudvalget skulle afgive en betænkning om de kommunesammenlægninger og kommunegrænser, som man kunne blive enige om i Roskilde amt. Men den 18. marts 1964 var det klart, at det nåede man ikke inden sommerferien, fordi Roskilde havde forsømt at besvare udvalgets spørgsmål, og derfor var der stor utilfredshed med Roskilde. I midten af marts var svaret mindst 2 måneder forsinket. Køge havde derimod svaret til tiden. Mens man ventede på svaret, arbejdede udvalget videre med andre problemer end købstædernes. Roskilde skød skylden for det forsinkede svar over på staten om universitetsjordene og DSB om placeringen af S-togsstationer. 130

11 Borgmester og byrådsmedlem Børge Juel Hansen, Roskilde (foto Roskilde lokal historiske arkiv). Roskildes svar blev derfor upræcise og byggede på antagelser og formodninger om, hvad kommunen tror, lød det fra borgmesterkontoret. Tirsdag den 17. mats 1964 udtalte borgmester Børge Juel Hansen: Vi kan snart vente et udspil fra kommunestrukturudvalget i Roskilde amt. Roskilde har som bekendt rejst en indlemmelsessag overfor Himmelev uden at vi dog har henvendt os til ministeriet. Himmelev har imidlertid sagt nej. 19 Men Børge Juel Hansen mente ikke, at Himmelev selv kunne løse alle de fremtidige problemer, selv om han mente, at udviklingen var bedre i gang i Himmelev end i mange andre kommuner. I juni 1964 steg spændingen om strukturudvalgets planer, og selv om de ikke var offentlige, blev de både debatteret og kommenteret i pressen og blandt politikerne. Det skete også på generalforsamlingen i Gl. Roskilde Amts Sogneforening, hvor formanden kommenterede, og medlemmerne diskuterede, mens man ventede. Det mest bemærkelsesværdige også i forhold til Roskilde var generalforsamlingens beslutning om, at generalforsamlingen ikke behøver at finde sted i 131

12 Roskilde, og formanden udtalte ønsket om, at generalforsamlingens deltagere også skulle have lejlighed til at se, hvad der foregår i sognekommunerne. 20 Tiden gik, og i Rorup-Glim havde man den 15. juli et møde med borgmester Børge Juel Hansen om en indlemmelse af en del af Rorup- Glim kommune i Roskilde købstad. Roskilde tilbød at overtage hele kommunen, men man ville også være indstillet på mindre løsninger. Det blev nu sognerådet, der skulle tage stilling til Roskildes anmodning. På sognerådsmødet i Rorup-Glim senere i juli drøftedes de foreliggende spørgsmål både i forhold til Roskilde og i forhold til den storkommune, der havde været forhandlet om i længere tid med Osted og Lejre. Der kom mange forslag om opdeling på bordet, men man kunne ikke blive enige. Man kunne kun enes om at vente, indtil strukturudvalgets skitse med forslag til fremtidige kommuner blev offentliggjort. I slutningen af september kunne Aktuelt oplyse, at der blev arbejdet med planer om sammensmeltning af flere kommuner i amtsråds - kredsen. Problemstillingen omkring Lejre, Osted og Rorup-Glim var almindelig kendt. Men der var også en drøftelse om deling af Himmelev i en by-del inklusiv Veddelevland og en land-del. Den løsning mødte fra starten stærk modstand i sognerådet og blandt borgerne - måske på grund af deres lave skatteprocent. I alle tilfælde var der usagt en forestilling om en storkommune i Roskilde, og her bankede Hvedstrup-Fløng stadig på. Strukturudvalget kunne i august 1964 fremlægge et forslag med en skitse til nye kommuner i Roskilde Amt, og forslaget vakte bestemt ikke begejstring. I 1964 var der 30 kommuner i Roskilde Amt, heraf var de 28 sognekommuner og 2 købstæder - forslaget ville reducere antallet til 16 kommuner. Lejre og Himmelev Rorup-Glim var i midten af oktober 1964 stadigvæk meget usikker på, hvad man ville, men der skulle træffes en afgørelse. Flertallet i sognerådet bestemte, at en sammenslutning med de to andre landkommuner ville være mest naturlig. Mindretallet mente, at et flertal af kommunens borgere var mere knyttet til købstaden. Sognerådsformanden opfor- 132

13 drede medlemmerne til at lade personlige interesser ude af betragtning, og så blev man enige om, at hele kommunen skulle sammenlægges med Osted og Lejre. 21 Men der var ikke fuld opbakning til denne løsning, og derfor kom der en tilføjelse til om, at en eventuel senere forhandling med Roskilde om ændring af kommunegrænserne skulle ske med Rorup-Glim sogneråd. Sammenlægningen lå bestemt ikke lige om hjørnet. Strukturudvalget skulle have holdt sit sidste møde den 2. nov.1964, for at fremlægge udvalgets betænkning og i de følgende uger skulle den præsenteres og forklares - først for sognerådsformænd og derefter for sognerådsmedlemmer. Betænkningen ville først blive offentliggjort efter orienteringen af de berørte parter. Det havde hele vejen været en meget lukket proces, og man må sige, at sådan slutter den også. Selv i den hektiske slutfase arbejdede Himmelev desperat på at undgå en deling og en delvis indlemmelse i Roskilde. Kommunen købte stadig jord op, som skulle udstykkes for at trække flere borgere til kommunen. Sognerådet var også meget fornærmet over Roskildes frieri, og de ville gøre deres yderste for at undgå en indlemmelse i Roskilde. Betænkningen blev offentliggjort den 15. nov Strukturudvalget var godt klar over, at betænkningen ville føre til mange diskussioner også i naboamterne. Forslaget gik ud på at reducere antallet af kommuner fra 30 til 16 og samtidigt styrke de to købstæder Køge og Roskilde. Skitseforslaget blev fremlagt, som et forslag der kun skulle opfattes som et forhandlingsgrundlag men et grundlag som man ikke ønsker, der skal røres for meget ved, for at det hele ikke skal falde sammen. Men forslaget førte trods alt til mange drøftelser mellem de forskellige kommuner i amtet. Politikerne i Roskilde kommune var meget utilfredse med skitsen, fordi kommunen kun fik en mindre del af Himmelev, mens de øvrige sognekommuner omkring Roskilde gik andre steder hen. Forslaget indeholdt virkelig mange sprængfarlige forslag, og blandt de mere problematiske var et forslag om at udskille Hedehusene og Baldersbrønde af Høje Tåstrup, og lægge dem sammen med Fløng og en del af Roskilde suppleret med en del af Reerslev. Det var en ide, der 133

14 kun kunne blive angrebet fra alle de involverede kommuner, og det blev den. Men strukturudvalget begrundede det med, at det var uhensigtsmæssigt, at en bymæssig bebyggelse lå i fire kommuner. Man regnede desuden med, at inden 1975 var der bygget 3 til 4 S-togsstationer mellem Tåstrup og Roskilde, og at der på det tidspunkt ville bo mennesker i området. Et andet lokalt tema var delingen af Himmelev, men det havde været kendt så længe, at Himmelev sogneråd i nogen tid havde modarbejdet det. Roskilde købstad skulle efter forslaget udvides med en del af Himmelev-Veddelev og med en del af Vindinge. Roskildes andre ønsker, var ikke blevet fulgt af strukturudvalget. Resten af Reerslev- Vindinge skulle sammenlægges med Vor Frue og Tune til en kommune, og Snoldelev, Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup skulle også samles til en kommune. Derudover var der den næsten allerede aftalte sammenlægning til den ny Lejrekommune samt en lang række af mindre sammenlægninger i den vestlige del af amtet. Roskilde kommune hæftede sig ved, at der ville blive plads til indbyggere i det ny Roskilde, - det nåede man først ved sammenlægningen i Borgmester Børge Juel Hansen havde forgæves søgt udvidelse mod Kornerup-Svogerslev. Det ærgrede Roskilde, og det var formentlig en medvirkende årsag til, at planen ikke blev ført ud i livet. Roskilde var i akut mangel på industriområder, og det var planen at udlægge ca. 500 hektar i Vindinge Lillevang. Strukturudvalget havde forhandlet med boligministeriets kommitterede i byplansager, og denne har fundet byens udviklingsmuligheder indenfor de foreslåede kommunegrænser for fuldt ud rimelige. 22 Roskilde kommune forsøgte samtidigt at mageskifte den såkaldte universitetsjord med undervisningsministeriet, og hvis der skete noget uforudset ville strukturudvalget se på Roskildes muligheder imod Rorup-Glim og Kornerup-Svogerslev. Der havde i tiden op til betænkningens offentliggørelse været skriverier i aviser om kommunesammenlægninger. Der var en naturlig interessere hos de almindelige borgere, og hvor var de i beslutningsprocessen? Skulle der være en offentlig debat om strukturudvalgets skitseforslag som skal danne grundlag for indgående drøftelser af eventuelle frivillige kommunesammenlægninger, og skulle borgerne høres? 134

15 Byrådsmedlem Lisbeth Olsen - senere borgmester, Roskilde. (foto Roskilde lokalhistoriske arkiv). I betænkningen skrev udvalget: Man må dog have i erindring, at det må være målet at udarbejde et forslag omfattende hele amtet, og at det i en sådan situation undertiden må blive nødvendigt at lade den enkelte kommunes interesser vige for helhedens interesse i, at alle kommuner inddrages i sammenlægningsbilledet. Sammenlægningerne skulle under alle omstændigheder godkendes i indenrigsministeriet. Men skulle en grænse mellem to kommuner ændres, krævede loven, at der skulle værre en afstemning blandt de kommunale vælgere, og forslaget kunne kun gennemføres, hvis der var flertal i det ene område og 2 tredje dele af amtsrådet anbefalede løsningen. Det var en generel regel, men der gjaldt alligevel noget andet ved en sammenlægning mellem en købstad og en forstadskommune. Her var reglen, at hvis der var enighed mellem byrådet og sognerådet i de berørte kommuner, skulle borgerne ikke spørges. Hvis Himmelev med andre ord ville gå med til, at den sydlige del gik til Roskilde, kunne det ske uden, at der skulle være folkeafstemning. 135

16 Hvad nu? Begejstringen for skitsen kunne som nævnt ligge på et meget lille sted i Roskilde kommune, og Roskildes borgmester var meget skuffet. Han kunne ikke forstå, at strukturudvalget ville forhindre en udvidelse imod Svogerslev, som netop planlagde en boligudbygning klos op ad Roskilde. Børge Juel Hansen mente, at Roskilde og Svogerslev var ved at vokse sammen det er ikke sket endnu i Han troede desuden, at det kun var få politikere i Himmelev, der var modstandere af den foreslåede løsning, og han regnede med, at det ville komme til en forståelse. Roskilde var ikke på rov, men ville kun skabe et fornuftigt bysamfund til gavn for alle, - man var interesseret i at få et godt forhold til omegnskommunerne. Tune var den første sognekommune, der diskuterede strukturudvalgets sammenlægningsskitse, og sognerådsformand Johannes Hansen fremhævede de problemer, som mindre kommuner i stigende udstrækning ville få på det tekniske område og med skoler og alderdomshjem. Tune sogneråd var positiv overfor en sammenlægning, men man så også andre muligheder end strukturudvalgets forslag. Man kunne godt forestille sig en sammenlægning med Gadstrup-Syv og Snoldelev. På den måde kunne man få billigere vand end ved at skulle tappe fra Regnemark-ledningen. 23 Sognerådet enedes dog om at indbyde Vor Frue og Reerslev- Vindinge til forhandlinger. Samtidigt med mødet i Tune besluttede Rorup-Glims sogneråd, at man ville udsætte strukturdebatten til næste sognerådsmøde. Sogne - rådsformanden mente, at så ville alle medlemmerne af rådet have læst betænkningen. Roskilde byråd skulle først drøfte sammenlægningsplanerne i 1965, der var nemlig for mange uafklarede problemer, som bogstavelig talt strittede i alle retninger, derfor ville byplanudvalget først gennemgå hele planen og derefter fremlægge sagen i byrådet. Skitseforslaget blev diskuteret i hele amtet, og der var mange meninger og forslag. I Gadstrup-Syv var der sognerådsmedlemmer, der ønskede en større kommune, og andre der hellere ville have en mindre kommune, og der var dem, der mente, at man havde et naturligt forhold til Roskilde. 136

17 I Vor Frue var man ikke begejstrede for skitsen, flertallet var mere interesseret i en løsning sammen med Gadstrup-Syv og Snoldelev, og der var på det tidspunkt kun ét medlem, som foretrak Roskilde-løsningen. Man blev enige om først at deltage i en drøftelse med Reerslev- Vindinge og Tune, selv om der var en indbydelse til forhandling fra Snoldelev. I Reerslev-Vindinge ville man gerne forhandle ud fra den skitserede løsning med Vor Frue og Tune, og man påpegede, at det ville blive en kommune på 53 kvadratkilometer med 3600 indbyggere. Sognerådet besluttede den 8. december 1964, at man først ville forhandle med de to andre kommuner. Sognerådsformand Poul Jeppesen troede, at det ville blive svært at få en sammenlægning med de to kommuner. Det blev derfor foreslået, at man også burde forhandle med både Roskilde og Høje Tåstrup. I Himmelev-Veddelev kommune var stemningen noget spændt, og sognerådet vedtog en udtalelse efter en foreløbig drøftelse af skitsen: Sognerådet, der ikke har været repræsenteret i udvalget, mener ikke, at den foreslåede deling af Himmelev kommune vil være i beboernes interesse, men vil dog nærmere gennemdrøfte kommentarerne og navnlig indkalde til beboermøde i det kommende år for at få oplyst, om befolkningen deler sognerådets opfattelse. 24 I Kornerup-Svogerslev besluttede sognerådet at kontakte Herslev- Gevninge kommune, selv om der ikke var enighed i sognerådet om den mulighed. Man var derimod enige om, at det bestemt ikke var nogen god løsning at blive lagt sammen med Roskilde - lige så lidt som en deling af kommunen blev opfattet som en brugbar model. Fællesmøde i Tune og borgermøde i Himmelev Den 9. januar 1965 mødtes sognerådene fra Vor Frue, Reerslev-Vin - dinge, Snoldelev og Tune der var sket en lille udvidelse af flokken, idet Snoldelev også deltog. Verwohlt indledte mødet - som han gjorde det ved mange andre møder om skitsen. Under drøftelsen erklærede Johannes Hansen, at hvis de indkaldte sogneråd ville arbejde sammen, kunne deres planlægning blive bedre og billigere. Man mente desuden, at det største problem i skitsen lå omkring Roskilde-Himmelev, hvor der var en sammenhængende bebyggelse under to forskellige myndig- 137

18 Sognerådsmedlem Erik Bonfils fra Himmelev-Veddelev. (foto Roskilde lokalhistoriske arkiv). heder. Et af sognerådsmedlemmerne mente, at det var godt at have et lokalkendskab, og hertil svarede Verwohlt, at der altid vil være folk fra alle områder i kommunalbestyrelsen, og for meget lokalkendskab kan også være af det onde. På borgermødet i Himmelev mandag den 25 januar 1965 blev der proppet 300 mennesker ind i den gamle gymnastiksal på Himmelev skole. Sammenlægningsskitsen var ikke et selvstændigt punkt på dagsordenen. Politikerne benyttede nemlig lejligheden til at gennemgå alle kommunens dagligdags problemer omkring veje, kloak, skole og alt det andet. Aktuelt skriver i en kommentar: Beklageligvis fik deltagerne ikke af sognerådet besked om, hvad der venter dem i fremtiden. Lokket af gyldne løfter om nye skolebygninger, folkepensionistboliger, idrætshal, børnehaver, veje og kloakker hyldede flertallet sognerådsformanden [Kr. Nilausen], da han sagde: Vi vil være os selv. På sognerådsmødet i Reerslev-Vindinge i februar 1965, drøftede man budgettet, og sognerådsmedlem Harry Sørensen foreslog, at kommunen skulle holde et beboermøde om kommunesammenlægningen. Sognerådet blev enige om at invitere til et beboermøde i Reerslev forsamlingshus den 2. marts, og Verwohlt skulle forklare 138

19 strukturudvalgets skitse. Men få dage efter sognerådsmødet holdt Borgerforeningen i Vindinge et møde, hvor man drøftede skitseforslaget til kommunesammenlægningen. Verwohlt deltog også i dette møde, og her redegjorde han for strukturudvalgets skitse, og begrundede sammenlægningerne med de mange flere opgaver, som kommunerne skulle løse i fremtiden. Han mente, at den kommende kommunestørrelse skulle være på indbyggere. Der blev stillet mange spørgsmål, bl.a. om hvornår der kunne finde en afstemning sted. Verwohlt sagde, at det kunne ske, når sognerådet fik udarbejdet de nødvendige planer for en sammenlægning. Om en sammenlægning med Tune blev det meget syrligt sagt, at Reerslev-Vindinge ikke kunne at vinde noget ved at gå sammen med en kommune, der består af en flyveplads, raketbase og grusgrave der ligner månelandskab med mange følere I begyndelsen af 1965 er der et fællesmøde i Viby med Vor Frue, Snoldelev, Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup sogneråd om sammenlægningen. Man havde også indbudt Ejby-Nr. Dalby, men de var ikke interesserede. På mødet blev man enige om, at de 4 sogneråd skulle behandle de fremkomne forslag hver for sig, og man kunne så mødes igen. De 4 sogneråds forhandlinger gik på tværs af strukturudvalgets oplæg, hvor Vor Frue skulle være sammen med Reerslev-Vindinge og Tune. Men der var en mulighed for en kommune mellem Vor Frue, Snoldelev og Tune. Forhandlingerne mellem Ørsted-Dåstrup, Gadstrup-Syv og Snol de - lev kom ikke ud af stedet, og forhandlingerne mellem Tune, Reerslev- Vindinge og Vor Frue, var blevet afbrudt, fordi Vor Frue sogneråd i enighed havde besluttet, at man ville foretrække en sammenlægning med Roskilde. Det havde man oven i købet meddelt til strukturudvalget. Sognerådsformand Engelsborg Olsen sagde, at han mente, at folk i Vor Frue havde størst interesse i at blive knyttet nærmere til Roskilde. Men pludselig skete der noget omkring Gadstrup-Syv. Ørsted- Dåstrup sogneråd meddelte, at man ikke ville være med i en sammenlægning, og i Snoldelev var der et flertal for at gå sammen med Vor Frue og Gadstrup. Hvis det skulle blive til noget, skulle der sendes en ansøgning til strukturudvalget. 25 Den 24. august besluttede Gadstrup- 139

20 Syv sogneråd, at man ville sammenlægges med Snoldelev fra den 1. april 1966 og så kunne Ørsted-Dåstrup komme med på vognen ved en senere lejlighed hvis de ville. Fællesudvalget 26 fra Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup nåede ret hurtigt frem til betingelserne for sammenlægningen for den nye kommune, som fik navnet Ramsø. Det blev besluttet at beholde kommunekontorerne i begge de gamle kommuner i Snoldelev dog kun med en åbningstid på 3 timer om ugen. Der skulle indføres skolekørsel for alle børn under 10 år uanset vejlængden fra hjem til skole, og den gamle skole i Snoldelev skulle nedlægges og bruges som samlingssted for beboerne. I fællesudvalget for Osted, Lejre og Rorup-Glim havde man arbejdet videre, og ifølge Aktuelt den 11. jan.1965 forventedes det, at kommunesammenlægningen kunne gennemføres i 1966, og der ville snart kunne fremlægges en sammenlægningsplan - men indstillingen vil ikke blive offentliggjort, fordi sognerådene måske ikke var enige i oplægget. Man var stadigvæk usikre på modtagelsen af planen i de 3 sogneråd. Kort tid efter blev der holdt et fællesmøde om sammenlægning af Vor Frue, Reerslev-Vindinge, Tune og Snoldelev. Som andre steder blev mødet indledt af Verwohlt, der redegjorde for de problemer, som en sammenlægning ville medføre. Verwohlt understregede, at strukturudvalgets plan ikke var en patentløsning, men at sognerådene kunne diskutere ud fra planen. Det hele var baseret på at opnå frivillige løsninger, men hvis kommunerne ikke løste knuden, måtte der andre midler til. I Himmelev-Veddelev blev der holdt et borgermøde den 25. januar 1965 om sammenlægningsplanerne, og sognerådet lovede at holde et møde mere. Sognerådet ønskede at høre beboernes mening om strukturudvalgets forslag, som ville skære Himmelev-Veddelev midt over, fordi man skulle afstå den sydlige del af kommunen til Roskilde, og resten skulle slås sammen med kommunerne mod nord. Sognerådets afvisning blev dog mødt med kritik fra en del borgere, som ikke mente, at Himmelev kunne blive ved med at være et skattely, når man skulle løse det moderne samfunds problemer. Al den romantiske snak med landsbyfællesskab forsvandt efter nogens opfattelse, mere og mere i de mange villabebyggelser. 140