Roskilde og kommunalreformen i 1970

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde og kommunalreformen i 1970"

Transkript

1 Roskilde og kommunalreformen i 1970 Af Hans-Christian Eisen Arbejdet med kommunalreformen fra 1970 var allerede startet i I Roskilde-området førte det til mange diskussioner og overvejelser. Roskildes historie - købstad og centrum for egnen - gjorde ikke de mange diskussioner lettere. Denne artikel vil især beskrive udviklingen i løbet af 1960 erne, og vise noget af den usikkerhed der prægede di - skussionen i de år, og dermed fremlægge de forudsætninger, der var for, at Roskilde blev den kommune, som vi har kendt fra 1970 til Roskilde var indtil 1970 en købstadskommune med meget gamle købstadsrettigheder 1. Der er ikke sket større ændringer med købstadens udbredelse før industrialiseringen, hvor købstaden sprænger alle rammer, og man begynder at flytte byen ud på landet. Den begrænsede udvikling var den direkte forudsætning for nødvendigheden af at skabe en ny struktur i det kommunale landskab omkring Roskilde. Skt. Jørgensbjerg sognekommune blev dog indlemmet i Behovet var opstået På årsmødet i juni 1958 i Dansk Købstadsforening blev der fremsat et ønske om at få rationaliseret mellemregningsforholdet mellem stat og kommuner, fordi de bymæssige kommuners fremtid allerede var blevet sat til debat. Året før i november 1957 pegede en resolution fra Købstadsforeningen på behovet for en undersøgelse, og man havde anmodet indenrigsminister Søren Olesen om at nedsætte en kommission til at undersøge hele problemstillingen omkring den kommunale opdeling i Danmark. Det var derfor forventet, at han ville fremsætte et forslag til revision af de kommunale styrelseslove. Der var nedsat et ministerielt udvalg, men Købstadsforeningen mente, at det nok kunne gå hurtigere! Finansminister Kampmann talte på årsmødet i 1958, og han fastslog, at ingen kommune burde være på mindre end 1000 indbyggere. Indenrigsministeren kommenterede i Roskilde Social-Demokrat problemerne omkring indlemmelser som han i øvrigt var tilhæn - 121

2 ger af ved at tilføje, at netop indlemmelse eller sammenlægning 2 var blandt de største problemer for kommunerne. Han tænkte på de såkaldte skattely-kommuner i købstædernes nærhed, som tiltrak de gode skatteydere det var også aktuelt i Roskilde-området. Formændene for Købstæderne og for De samvirkende Sogne råds - foreninger var indforstået med, at der skulle ske ændringer, og Søren Olesen ville gerne nedsætte en kommission. I december 1958 begyndte indenrigsministeren derfor at forberede en reform af det kommunalpolitiske landskab en ændring af en ordning, som gik tilbage til omkring I Danmark var der i kommuner heraf var de 86 købstadskommuner - og flere kommuner havde under 100 indbyggere. De små kommuner havde store problemer med gennemførelsen af større bygge- og anlægsprojekter, og de kunne normalt ikke gennemføres uden et samarbejde eller forhandling med en eller flere nabokommuner. I 1960 erne blev flere af kommunerne samlet til større enheder, således at de bedre kunne løse de stadigt mere krævende opgaver, som fulgte i kølvandet på velfærdssamfundets udvikling. Det må formodes, at den proces, der samtidigt fandt sted med udarbejdelse af en kommunalreform, satte gang i de frivillige sammenlægninger. Det havde helt bestemt en stor effekt på købstæderne, fordi mange af de velstillede borgere begyndte at flytte ud i forstæderne til de små landsbyer, som lå omkring købstaden. Sammenlægningerne i 1960 erne skete alle på frivilligt grundlag - og antallet af kommuner var i 1967 faldet til 1097 kommuner. Selv om der skete frivillige sammenlægninger, betød det ikke, at alle mente, at det var en god ide. Især i de mindre landkommuner frygtede politikerne at miste indflydelse på udviklingen, fordi de i sagens natur ville ligge i en ny kommunes yderområde kommissionen skulle kulegrave den kommunale lovgivning og komme med forslag til en samlet lov. Borgmester Ove Hansen 3 fra Ballerup regnede med, at kommissionen ville sidde i mange år, og at den med mellemrum ville aflevere betænkninger om dele af problemerne. De lokale politikere drøftede selvfølgelig også kommuneinddelingen. 122

3 Den 21. juni i 1959 holdt Gl. Roskilde Amts Sognerådsforening generalforsamling på Hotel Roar, hvor formanden Aage Eliasen i sin beretning sagde, at med de voldsomme ændringer var der udsigt til, at det ville blive vanskeligt at se, hvordan de små kommuner kunne bevares. Han tilføjede: Jeg har altid haft den opfattelse, at de små kommuner med de folkevalgte repræsentanters indgående kendskab til befolkningens vilkår er meget væsentlig i vores demokrati, men de senere års forøgelse af den kommunale forvaltning må uvilkårligt få en kommunalmand til at fundere over, om de små kommuner fortsat kan magte opgaverne. Dermed kan man konstatere, at jorden var gødet for kommunesammenlægninger i større stil. Indenrigsminister Søren Olesen der deltog i mødet var glad for formandens udmelding om kommunernes fremtid. Han udtalte: Man har sagt, at det vil tage 15 år for dem [kommissionen] at nå til et resultat, men jeg vil søge at få arbejdet fremmet. Han mente ikke, at man skulle sætte en fast grænse på 4000 indbyggere. Behovet for en sammenlægning blev på generalforsamlingen understreget af Chr. Rasmussen, der fortalte at i Såby-Kisserup er der i dag 160 indbyggere færre end i 1850, og siden 1950 er indbyggerantallet dalet med 50. Kommunen har nu mange folkepensionister. 4 Debatten var begyndt, og sammenlægningstilhængere mente, at det ikke bare drejede sig om at undgå de mindre kommuner, det var vigtigere, at man kunne få en lettelse i administrationen. Trods mange politikeres velvilje overfor ændringer, var der et stort flertal blandt borgerne, der ikke mente, at kommunegrænserne skulle ændres. Men om Hedehusene blev det påpeget i Nyhedsbladet, at det var uhensigtsmæssigt, at et bysamfund lå i 4 forskellige kommuner. Den største part er beliggende i Københavns amtsrådskreds under Høje-Tåstrup kommune, og en række mindre dele under Roskilde amtsrådskreds i henholdsvis Hvedstrup-Fløng, Reerslev-Vindinge og Roskilde kommuner. 5 De første spæde forhandlinger I 1961 begyndte konkrete drøftelser om sammenlægning af flere kommuner ved Roskilde. Osted, Lejre og Rorup-Glim tog i februar fat på spørgsmålet i sognerådene. På sognerådsmødet i Lejre torsdag den

4 februar 1961 blev det meddelt, at der var kommet en henvendelse fra Glim om drøftelse af en sammenlægning. I Lejre ville man tage sagen op på mødet i marts. 6 I Østrup-Dåstrup vedtog man på sognerådsmødet i februar 1961 at gå videre med forhandlingerne med Gadstrup-Syv om sammenlægning samtidigt holdt man døren åben for Snoldelev - som man i virkeligheden ikke var interesseret i. Senere samme år viste det sig, at Rorup-Glim sogneråd alligevel ikke ville sammenlægges med Lejre og Osted. Det blev dog foreslået, at de tre sogneråd skulle holde et fællesmøde, og man nåede så langt, at de tre sognerådsformænd havde drøftet ansættelse af en fælles kommuneingeniør og at det blev anbefalet! 7 Rorup-Glim ville gerne holde et fællesmøde med Lejre og Osted, hvis der deltog en ekspert fra indenrigsministeriet. I Lejre sogneråd nedsatte man et udvalg, som skulle se nærmere på spørgsmålet. Men der var ikke enighed, og et sognerådsmedlem frygtede, at Rorup-Glim ville blive opslugt af Roskilde. Efter sommeren i 1961 så det ud til, at sammenlægningen af de tre små sognekommuner måtte skrinlægges, fordi Rorup-Glim var absolut negativ. Det var derfor op til de to øvrige sognekommuner at afgøre, om der skulle arbejdes videre. For Rorup-Glim var der ikke noget formål med en sammenlægning, for kommunen var i øjeblikket inde i en rivende udvikling, og antallet af byggeansøgninger turde formode, at der i de kommende år ville blive bygget så meget i kommunen, at indbyggertallet i løbet af 5-10 år ville komme op mellem og Man ville se tiden an, men man ville gerne samarbejde om konkrete problemer. Der var allerede i 1959 eksempler på samarbejde mellem mindre kommuner, som da Kornerup-Svogerslev, Herslev-Gevninge og Vor Frue blev enige om en tilbygning til centralskolen i Svogerslev. Det var en aftale om en 3-årig realafdeling og en 8.-klasse, aftalen skulle løbe i 28 år, og den var uopsigelig. 9 I foråret 1960 forhandlede Roskilde med Himmelev-Veddelev, Ågerup-Kirkerup og Reerslev-Vindinge om et skoleforbund, og det blev vedtaget af de enkelte sogneråd. Men da der skulle være en høring af beboerne, gik det galt. Beboerne i Himmelev mente, at en af paragraf- 124

5 ferne i aftalen var uklar, fordi der stod, at hvis Roskilde ikke finder en elev fra landkommunerne kvalificeret, kan det forlanges, at vedkommende skal til optagelsesprøve. En sådan prøve kan også iværksættes, hvis en skole i en af de tilsluttede landkommuner ikke kan indstille en elev, men forældrene alligevel ønsker deres barn optaget i en realklasse i Roskilde. 10 Der var usikkerhed om fortolkningen, og der var nogen, der var bange for, at deres børn ville blive undervurderet, men fra Roskilde blev det understreget, at alle børn ville blive behandlet lige! Efter aftalen ville landkommunerne få 2 pladser i Roskildes skolekommission, men sagen blev udsat. I Gadstrup-Syv sogneråd besluttede man efter en voldsom debat i 1961, at man først ville træffe en beslutning om sammenlægning med Snoldelev og Ørsted-Dåstrup efter sognerådsvalget i Købstadens problemer Roskilde købstad frygtede at blive klemt inde, og derfor måtte man se på mulighederne for sammenlægning med en eller flere omegns - kommuner. Det var byrådsmedlem Børge Juel Hansen, som i oktober 1961 startede diskussionen, fordi Roskilde manglede byggegrunde. Han udtalte til Sjællands-Posten, at i løbet af et par år må vi kigge os om i vore nabokommuner. Spørgsmålet er, om vi ikke snart skulle se på Himmelev kommune. På et spørgsmål om Socialdemokratiets politik til sammenlægninger fastholdt han ønsket om at søge omegns - kommunerne indlemmet i Roskilde. 11 Derfor forhandlede Roskilde købstad i februar 1962 med Himmelev kommune om at købe noget jord Roskilde ejede i forvejen Ibsgården. Men bag ønsket om jordkøb lå et stigende politisk pres i Roskilde om, at man burde indlede forhandlinger for at få indlemmet Himmelev kommune i Roskilde, for at sikre købstadens udviklingsmuligheder. Men foreløbigt kunne det kun ske frivilligt. Efter 1962 kom der indirekte et stigende pres på Roskilde, fordi kommunerne i byens omegn begyndte forhandlinger om et tættere samarbejde eller direkte sammenlægning ofte skete det i et forsøg på at undgå Roskildes omklamring. I august 1962 skrev fuldmægtig Henning Strøm fra indenrigsmini - steriet i Sparekassetidende, at man ad frivillighedens vej kan nå et 125

6 væsentligt skridt hen mod en mere effektiv kommuneinddeling. Kommissionens mål var kommuner med indbyggere men flere steder kunne kommunerne blive endnu større. Han lagde vægt på, at købstæderne og det er også Roskilde skulle sikres en sammenlægning med forstadsbebyggelserne altså med sognekommunerne omkring byen! Det var forudsætningen for at det [bysamfundet] kan udvikle sig efter de hensyn, som erhvervslivet og byens befolkning tilsiger, 12 tilføjede Henning Strøm. Han havde dermed lagt en facitliste på bordet som også berørte Roskilde - det var nærmest et vink med en vognstang! Men der var lang vej for Roskilde, inden målet var nået. Det rumler omkring Roskilde Et halvt år efter kommunevalget i marts 1962 ønskede sognerådet i Lejre at genoptage forhandlinger med Osted 13 og Rorup-Glim. Men Rorup-Glim var stadig modstander af projektet, det var resultatet af en debat i sognerådet, som mundede ud i, at man ikke for tiden er interesseret i en sammenlægning. I efteråret 1962 skete der en mindre ændring af kommunegrænsen mellem Roskilde og Himmelev, fordi en jordejer ville sælge noget jord ved Klosterengen-Langagervej, derfor skete der en regulering, således at alle de nyudstykkede grunde kom til at ligge i Roskilde kommune. I slutningen af oktober 1962 skrev Sjællands-Posten, at det var sandsynligt, at Himmelev kommune blev indlemmet i Roskilde. Der havde været ført forhandlinger mellem Roskilde byråd, Himmelev sogneråd og amtsrådets økonomiudvalg, men Himmelev tog det forbehold, at man først ville tage beslutning om en sammenlægning, når betænk - ningen om den nye landkommunallov var færdig. Der var des uden en massiv modstand mod en sammenlægning i Himmelev borgerne frygtede, at skatten ville stige. Men skatten steg alligevel, fordi Him - melev havde travlt med at udvikle kommunen, og det gav øgede kommunaludgifter og højere skat. Himmelev skulle bygge rensningsanlæg, alderdomshjem, måske et rådhus, folkepensionistboliger og frem for alt en ny skole. På den baggrund blev det af nogen hævdet, at Himmelev-borgerne ville få en fordel ved at komme ind under Roskilde. 14 Der blev desuden forhandlet om Ibsgårdens jorde, som Roskilde 126

7 gerne ville inddrage i Roskilde kommune, men det blev pure afvist af Himmelevs sogneråd. Afslaget havde ingen konsekvenser for sam - menlægningsforhandlingerne. I efteråret 1962 var der en ny debat i sognerådet i Rorup-Glim, og nu foreslog den socialdemokratiske ordfører en sammenlægning med Roskilde. Det skete i forbindelse med en debat om den sammenlægning, man havde diskuteret i mere end et år med Osted og Lejre. Et flertal i sognerådet mente dog, at man skulle fortsætte forhandlingerne med de to øvrige sognekommuner. Der kom gang i udviklingen i slutningen af 1962, fordi der både havde været en drøftelse om sammenlægninger i amtsrådet og i Sognerådsforeningens bestyrelse. Amtsrådet i Gl. Roskilde amt besluttede i december 1962 at nedsætte et udvalg, som skulle komme med en skitse til frivillige kommunesammenlægninger. Samtidigt nedsatte de 3 sogneråd i Lejre, Osted og Rorup-Glim et fællesudvalg, som skulle se nærmere på en sammenlægning med det udgangspunkt, at de tre kommuner allerede samarbejdede om skolevæsen og alderdomsforsorg. Amtsrådets udvalg begyndte arbejdet i januar 1963 under navnet: Kommunestrukturudvalget for Roskilde amtsrådskreds. Det gav diskussionen i de 3 sogneråd en ny dimension, selv om der var modstand mod tanken. Men i marts 1963 så det ud til, at stemningen var ved at blive mere positiv for at undersøge mulighederne for en sammenlægning af de 3 sognekommuner. I slutningen af april 1963 holdt Lejre Socialdemokratiske forening et offentligt møde på Lejre Kro for at sætte gang i debatten. På mødet var der et oplæg fra kommunalsekretær Herløv Larsen fra Frederiksværk, og han sagde bl.a., at kommunesammenlægningerne var en nødvendighed, men det ville være bedst, hvis det skete frivilligt, ellers måtte det ske ved lov. Men der var en stigende uro i mange mindre kommuner, ikke mindst ved udsigten til tvangssammenlægninger. Ny kontakt DSB meddelte i maj 1963, at de ville forlænge S-banen til Himmelev og Roskilde, derfor måtte de to kommuner begynde et samarbejde om en fælles plan. Man blev nødt til at samarbejde om udviklingen af Roskilde øst og Himmelev. Statsbanerne havde meddelt Roskilde kom- 127

8 mune, at man var indstillet på at føre S-banen til Roskilde så hurtigt som muligt. DSB regnede med at anlægge 2 stationer mellem Hede - husene og Roskilde. Derfor blev repræsentanter for Himmelev og Roskilde hurtigt enige om at forhandle om boligudbygningen i nærheden af de nye S-togsstationer - i stedet for at udlægge området til industri, men så manglede Roskilde arealer til industriudvikling, og de måtte søges andre steder. Det var ikke første gang, der var blevet forhandlet mellem de to kommuner, men denne gang var det sat i gang af en udvikling udefra. Roskilde lagde på ingen måde skjul på, at de stadig var indstillet på at indlemme Himmelev i Roskilde kommune, men det var der stor modstand imod i Himmelev, for man frygtede, at Roskilde kommune ville købe al den jord, der blev til salg i Himmelev, for på den måde til sidst tvinge landkommunen til at opgive ævred. 15 Lejre, Osted og Rorup-Glim Den 27. juni 1963 holdt Kommune-strukturudvalget for Roskilde amtsrådskreds møde i Roskilde, her redegjorde amtsrådssekretær Ernst Verwohlt for arbejdet i udvalget. Han fortalte, at både Roskilde og Køge byråd havde henvendt sig for at være med i arbejdet - især om købstædernes udvikling. Udvalget besluttede at invitere til en forhandling, som dog nok ville ende med, at de to byråd kun fik observatørstatus. Der var inden mødet lavet en undersøgelse hos kommunerne om deres udvikling med hensyn til befolkning, transport, bolig og andre emner. Forhandlingerne omkring udvidelsen ved Lejre kom ikke rigtigt i gang, og samarbejdet var trægt. I slutningen af august 1963 sagde sognerådet i Rorup-Glim nej til en udvidelse af de gamles hjem i Osted, før kommunesammenlægningen var blevet helt klarlagt. Da Kommunestrukturudvalget igen holdt møde i oktober 1963 var sammenlægningen af Lejre, Osted og Rorup-Glim helt naturligt på dagsordenen. Strukturudvalget mente, at der ikke var noget, som kunne forhindre en sammenlægning, men man skulle afvente strukturudvalgets næste møde den 11. november 1963, hvor man skulle forhandle med Køge og Roskilde. Udvalget diskuterede to forskellige forslag til mulige løsninger på kommunesammenlægninger i Roskilde 128

9 Kortskitse med forslaget til de nye kommuner fra strukturudvalget i amtsrådskreds. Man ville dog ikke offentliggøre forslagene, før de var forhandlet med Roskilde og Køge. Men der skulle ske sammenlægninger, og udvalget var udmærket klar over, at man i de forskellige kommuner var tilbageholdende med investeringer, før man kendte fremtiden. Efter at strukturudvalget havde givet grønt lys for de tre nævnte sognekommuner, var man i Rorup-Glim indstillet på at forhandle videre i 129

10 sammenlægningsudvalget med de to andre kommuner, men først når strukturudvalget har havde sit møde med Roskilde og Køge i november. Hvad vil strukturudvalget? Efter mødet i strukturudvalget den 11.nov beskrev Aktuelt et muligt perspektiv for fremtiden: Der må forudses en vældig udvikling for den gamle domkirkeby, der forventes at ville vokse fra det nuværende indbyggertal på til omkring det dobbelte. Dele af kommunerne Himmelev, Reerslev-Vindinge samt Hvedstrup-Fløng vil formentlig blive indlemmet i Roskilde. 16 Det gav stof til eftertanke i omegnskommunerne. I foråret 1964 gik Himmelev kommune i gang med at udstykke grunde på Veddelev-halvøen og på Gadegårdens jorde. Sognerådet håbede, at kommunen blev så stor, at alle forslag om sammenlægning med Roskilde kunne afvises. På Gadegåden kom der i alt 80 nye grunde til parcelhuse, og man havde lagt en plan, således at det nye kvarter blev pænt. 17 Men selv om Himmelev sogneråd var modstander af en sammenlægning med Roskilde, var det ikke alle, der havde den samme opfattelse. I Fløng holdtes i midten af marts 1964 et møde i aftenhøjskolen, hvor man også drøftede kommunesammenlægning. Sogneråds for - mand M.C. Rasmussen var træt af, at strukturudvalget i Københavns amt, holdt kortene tæt ind til kroppen. Men om fremtiden var han ikke i tvivl: Skal vi sluttes sammen med nogen, bør det være Roskilde og ikke med Hedehusene. Men hvem vil have en fattig pige som Fløng. 18 Kommunestrukturudvalget skulle afgive en betænkning om de kommunesammenlægninger og kommunegrænser, som man kunne blive enige om i Roskilde amt. Men den 18. marts 1964 var det klart, at det nåede man ikke inden sommerferien, fordi Roskilde havde forsømt at besvare udvalgets spørgsmål, og derfor var der stor utilfredshed med Roskilde. I midten af marts var svaret mindst 2 måneder forsinket. Køge havde derimod svaret til tiden. Mens man ventede på svaret, arbejdede udvalget videre med andre problemer end købstædernes. Roskilde skød skylden for det forsinkede svar over på staten om universitetsjordene og DSB om placeringen af S-togsstationer. 130

11 Borgmester og byrådsmedlem Børge Juel Hansen, Roskilde (foto Roskilde lokal historiske arkiv). Roskildes svar blev derfor upræcise og byggede på antagelser og formodninger om, hvad kommunen tror, lød det fra borgmesterkontoret. Tirsdag den 17. mats 1964 udtalte borgmester Børge Juel Hansen: Vi kan snart vente et udspil fra kommunestrukturudvalget i Roskilde amt. Roskilde har som bekendt rejst en indlemmelsessag overfor Himmelev uden at vi dog har henvendt os til ministeriet. Himmelev har imidlertid sagt nej. 19 Men Børge Juel Hansen mente ikke, at Himmelev selv kunne løse alle de fremtidige problemer, selv om han mente, at udviklingen var bedre i gang i Himmelev end i mange andre kommuner. I juni 1964 steg spændingen om strukturudvalgets planer, og selv om de ikke var offentlige, blev de både debatteret og kommenteret i pressen og blandt politikerne. Det skete også på generalforsamlingen i Gl. Roskilde Amts Sogneforening, hvor formanden kommenterede, og medlemmerne diskuterede, mens man ventede. Det mest bemærkelsesværdige også i forhold til Roskilde var generalforsamlingens beslutning om, at generalforsamlingen ikke behøver at finde sted i 131

12 Roskilde, og formanden udtalte ønsket om, at generalforsamlingens deltagere også skulle have lejlighed til at se, hvad der foregår i sognekommunerne. 20 Tiden gik, og i Rorup-Glim havde man den 15. juli et møde med borgmester Børge Juel Hansen om en indlemmelse af en del af Rorup- Glim kommune i Roskilde købstad. Roskilde tilbød at overtage hele kommunen, men man ville også være indstillet på mindre løsninger. Det blev nu sognerådet, der skulle tage stilling til Roskildes anmodning. På sognerådsmødet i Rorup-Glim senere i juli drøftedes de foreliggende spørgsmål både i forhold til Roskilde og i forhold til den storkommune, der havde været forhandlet om i længere tid med Osted og Lejre. Der kom mange forslag om opdeling på bordet, men man kunne ikke blive enige. Man kunne kun enes om at vente, indtil strukturudvalgets skitse med forslag til fremtidige kommuner blev offentliggjort. I slutningen af september kunne Aktuelt oplyse, at der blev arbejdet med planer om sammensmeltning af flere kommuner i amtsråds - kredsen. Problemstillingen omkring Lejre, Osted og Rorup-Glim var almindelig kendt. Men der var også en drøftelse om deling af Himmelev i en by-del inklusiv Veddelevland og en land-del. Den løsning mødte fra starten stærk modstand i sognerådet og blandt borgerne - måske på grund af deres lave skatteprocent. I alle tilfælde var der usagt en forestilling om en storkommune i Roskilde, og her bankede Hvedstrup-Fløng stadig på. Strukturudvalget kunne i august 1964 fremlægge et forslag med en skitse til nye kommuner i Roskilde Amt, og forslaget vakte bestemt ikke begejstring. I 1964 var der 30 kommuner i Roskilde Amt, heraf var de 28 sognekommuner og 2 købstæder - forslaget ville reducere antallet til 16 kommuner. Lejre og Himmelev Rorup-Glim var i midten af oktober 1964 stadigvæk meget usikker på, hvad man ville, men der skulle træffes en afgørelse. Flertallet i sognerådet bestemte, at en sammenslutning med de to andre landkommuner ville være mest naturlig. Mindretallet mente, at et flertal af kommunens borgere var mere knyttet til købstaden. Sognerådsformanden opfor- 132

13 drede medlemmerne til at lade personlige interesser ude af betragtning, og så blev man enige om, at hele kommunen skulle sammenlægges med Osted og Lejre. 21 Men der var ikke fuld opbakning til denne løsning, og derfor kom der en tilføjelse til om, at en eventuel senere forhandling med Roskilde om ændring af kommunegrænserne skulle ske med Rorup-Glim sogneråd. Sammenlægningen lå bestemt ikke lige om hjørnet. Strukturudvalget skulle have holdt sit sidste møde den 2. nov.1964, for at fremlægge udvalgets betænkning og i de følgende uger skulle den præsenteres og forklares - først for sognerådsformænd og derefter for sognerådsmedlemmer. Betænkningen ville først blive offentliggjort efter orienteringen af de berørte parter. Det havde hele vejen været en meget lukket proces, og man må sige, at sådan slutter den også. Selv i den hektiske slutfase arbejdede Himmelev desperat på at undgå en deling og en delvis indlemmelse i Roskilde. Kommunen købte stadig jord op, som skulle udstykkes for at trække flere borgere til kommunen. Sognerådet var også meget fornærmet over Roskildes frieri, og de ville gøre deres yderste for at undgå en indlemmelse i Roskilde. Betænkningen blev offentliggjort den 15. nov Strukturudvalget var godt klar over, at betænkningen ville føre til mange diskussioner også i naboamterne. Forslaget gik ud på at reducere antallet af kommuner fra 30 til 16 og samtidigt styrke de to købstæder Køge og Roskilde. Skitseforslaget blev fremlagt, som et forslag der kun skulle opfattes som et forhandlingsgrundlag men et grundlag som man ikke ønsker, der skal røres for meget ved, for at det hele ikke skal falde sammen. Men forslaget førte trods alt til mange drøftelser mellem de forskellige kommuner i amtet. Politikerne i Roskilde kommune var meget utilfredse med skitsen, fordi kommunen kun fik en mindre del af Himmelev, mens de øvrige sognekommuner omkring Roskilde gik andre steder hen. Forslaget indeholdt virkelig mange sprængfarlige forslag, og blandt de mere problematiske var et forslag om at udskille Hedehusene og Baldersbrønde af Høje Tåstrup, og lægge dem sammen med Fløng og en del af Roskilde suppleret med en del af Reerslev. Det var en ide, der 133

14 kun kunne blive angrebet fra alle de involverede kommuner, og det blev den. Men strukturudvalget begrundede det med, at det var uhensigtsmæssigt, at en bymæssig bebyggelse lå i fire kommuner. Man regnede desuden med, at inden 1975 var der bygget 3 til 4 S-togsstationer mellem Tåstrup og Roskilde, og at der på det tidspunkt ville bo mennesker i området. Et andet lokalt tema var delingen af Himmelev, men det havde været kendt så længe, at Himmelev sogneråd i nogen tid havde modarbejdet det. Roskilde købstad skulle efter forslaget udvides med en del af Himmelev-Veddelev og med en del af Vindinge. Roskildes andre ønsker, var ikke blevet fulgt af strukturudvalget. Resten af Reerslev- Vindinge skulle sammenlægges med Vor Frue og Tune til en kommune, og Snoldelev, Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup skulle også samles til en kommune. Derudover var der den næsten allerede aftalte sammenlægning til den ny Lejrekommune samt en lang række af mindre sammenlægninger i den vestlige del af amtet. Roskilde kommune hæftede sig ved, at der ville blive plads til indbyggere i det ny Roskilde, - det nåede man først ved sammenlægningen i Borgmester Børge Juel Hansen havde forgæves søgt udvidelse mod Kornerup-Svogerslev. Det ærgrede Roskilde, og det var formentlig en medvirkende årsag til, at planen ikke blev ført ud i livet. Roskilde var i akut mangel på industriområder, og det var planen at udlægge ca. 500 hektar i Vindinge Lillevang. Strukturudvalget havde forhandlet med boligministeriets kommitterede i byplansager, og denne har fundet byens udviklingsmuligheder indenfor de foreslåede kommunegrænser for fuldt ud rimelige. 22 Roskilde kommune forsøgte samtidigt at mageskifte den såkaldte universitetsjord med undervisningsministeriet, og hvis der skete noget uforudset ville strukturudvalget se på Roskildes muligheder imod Rorup-Glim og Kornerup-Svogerslev. Der havde i tiden op til betænkningens offentliggørelse været skriverier i aviser om kommunesammenlægninger. Der var en naturlig interessere hos de almindelige borgere, og hvor var de i beslutningsprocessen? Skulle der være en offentlig debat om strukturudvalgets skitseforslag som skal danne grundlag for indgående drøftelser af eventuelle frivillige kommunesammenlægninger, og skulle borgerne høres? 134

15 Byrådsmedlem Lisbeth Olsen - senere borgmester, Roskilde. (foto Roskilde lokalhistoriske arkiv). I betænkningen skrev udvalget: Man må dog have i erindring, at det må være målet at udarbejde et forslag omfattende hele amtet, og at det i en sådan situation undertiden må blive nødvendigt at lade den enkelte kommunes interesser vige for helhedens interesse i, at alle kommuner inddrages i sammenlægningsbilledet. Sammenlægningerne skulle under alle omstændigheder godkendes i indenrigsministeriet. Men skulle en grænse mellem to kommuner ændres, krævede loven, at der skulle værre en afstemning blandt de kommunale vælgere, og forslaget kunne kun gennemføres, hvis der var flertal i det ene område og 2 tredje dele af amtsrådet anbefalede løsningen. Det var en generel regel, men der gjaldt alligevel noget andet ved en sammenlægning mellem en købstad og en forstadskommune. Her var reglen, at hvis der var enighed mellem byrådet og sognerådet i de berørte kommuner, skulle borgerne ikke spørges. Hvis Himmelev med andre ord ville gå med til, at den sydlige del gik til Roskilde, kunne det ske uden, at der skulle være folkeafstemning. 135

16 Hvad nu? Begejstringen for skitsen kunne som nævnt ligge på et meget lille sted i Roskilde kommune, og Roskildes borgmester var meget skuffet. Han kunne ikke forstå, at strukturudvalget ville forhindre en udvidelse imod Svogerslev, som netop planlagde en boligudbygning klos op ad Roskilde. Børge Juel Hansen mente, at Roskilde og Svogerslev var ved at vokse sammen det er ikke sket endnu i Han troede desuden, at det kun var få politikere i Himmelev, der var modstandere af den foreslåede løsning, og han regnede med, at det ville komme til en forståelse. Roskilde var ikke på rov, men ville kun skabe et fornuftigt bysamfund til gavn for alle, - man var interesseret i at få et godt forhold til omegnskommunerne. Tune var den første sognekommune, der diskuterede strukturudvalgets sammenlægningsskitse, og sognerådsformand Johannes Hansen fremhævede de problemer, som mindre kommuner i stigende udstrækning ville få på det tekniske område og med skoler og alderdomshjem. Tune sogneråd var positiv overfor en sammenlægning, men man så også andre muligheder end strukturudvalgets forslag. Man kunne godt forestille sig en sammenlægning med Gadstrup-Syv og Snoldelev. På den måde kunne man få billigere vand end ved at skulle tappe fra Regnemark-ledningen. 23 Sognerådet enedes dog om at indbyde Vor Frue og Reerslev- Vindinge til forhandlinger. Samtidigt med mødet i Tune besluttede Rorup-Glims sogneråd, at man ville udsætte strukturdebatten til næste sognerådsmøde. Sogne - rådsformanden mente, at så ville alle medlemmerne af rådet have læst betænkningen. Roskilde byråd skulle først drøfte sammenlægningsplanerne i 1965, der var nemlig for mange uafklarede problemer, som bogstavelig talt strittede i alle retninger, derfor ville byplanudvalget først gennemgå hele planen og derefter fremlægge sagen i byrådet. Skitseforslaget blev diskuteret i hele amtet, og der var mange meninger og forslag. I Gadstrup-Syv var der sognerådsmedlemmer, der ønskede en større kommune, og andre der hellere ville have en mindre kommune, og der var dem, der mente, at man havde et naturligt forhold til Roskilde. 136

17 I Vor Frue var man ikke begejstrede for skitsen, flertallet var mere interesseret i en løsning sammen med Gadstrup-Syv og Snoldelev, og der var på det tidspunkt kun ét medlem, som foretrak Roskilde-løsningen. Man blev enige om først at deltage i en drøftelse med Reerslev- Vindinge og Tune, selv om der var en indbydelse til forhandling fra Snoldelev. I Reerslev-Vindinge ville man gerne forhandle ud fra den skitserede løsning med Vor Frue og Tune, og man påpegede, at det ville blive en kommune på 53 kvadratkilometer med 3600 indbyggere. Sognerådet besluttede den 8. december 1964, at man først ville forhandle med de to andre kommuner. Sognerådsformand Poul Jeppesen troede, at det ville blive svært at få en sammenlægning med de to kommuner. Det blev derfor foreslået, at man også burde forhandle med både Roskilde og Høje Tåstrup. I Himmelev-Veddelev kommune var stemningen noget spændt, og sognerådet vedtog en udtalelse efter en foreløbig drøftelse af skitsen: Sognerådet, der ikke har været repræsenteret i udvalget, mener ikke, at den foreslåede deling af Himmelev kommune vil være i beboernes interesse, men vil dog nærmere gennemdrøfte kommentarerne og navnlig indkalde til beboermøde i det kommende år for at få oplyst, om befolkningen deler sognerådets opfattelse. 24 I Kornerup-Svogerslev besluttede sognerådet at kontakte Herslev- Gevninge kommune, selv om der ikke var enighed i sognerådet om den mulighed. Man var derimod enige om, at det bestemt ikke var nogen god løsning at blive lagt sammen med Roskilde - lige så lidt som en deling af kommunen blev opfattet som en brugbar model. Fællesmøde i Tune og borgermøde i Himmelev Den 9. januar 1965 mødtes sognerådene fra Vor Frue, Reerslev-Vin - dinge, Snoldelev og Tune der var sket en lille udvidelse af flokken, idet Snoldelev også deltog. Verwohlt indledte mødet - som han gjorde det ved mange andre møder om skitsen. Under drøftelsen erklærede Johannes Hansen, at hvis de indkaldte sogneråd ville arbejde sammen, kunne deres planlægning blive bedre og billigere. Man mente desuden, at det største problem i skitsen lå omkring Roskilde-Himmelev, hvor der var en sammenhængende bebyggelse under to forskellige myndig- 137

18 Sognerådsmedlem Erik Bonfils fra Himmelev-Veddelev. (foto Roskilde lokalhistoriske arkiv). heder. Et af sognerådsmedlemmerne mente, at det var godt at have et lokalkendskab, og hertil svarede Verwohlt, at der altid vil være folk fra alle områder i kommunalbestyrelsen, og for meget lokalkendskab kan også være af det onde. På borgermødet i Himmelev mandag den 25 januar 1965 blev der proppet 300 mennesker ind i den gamle gymnastiksal på Himmelev skole. Sammenlægningsskitsen var ikke et selvstændigt punkt på dagsordenen. Politikerne benyttede nemlig lejligheden til at gennemgå alle kommunens dagligdags problemer omkring veje, kloak, skole og alt det andet. Aktuelt skriver i en kommentar: Beklageligvis fik deltagerne ikke af sognerådet besked om, hvad der venter dem i fremtiden. Lokket af gyldne løfter om nye skolebygninger, folkepensionistboliger, idrætshal, børnehaver, veje og kloakker hyldede flertallet sognerådsformanden [Kr. Nilausen], da han sagde: Vi vil være os selv. På sognerådsmødet i Reerslev-Vindinge i februar 1965, drøftede man budgettet, og sognerådsmedlem Harry Sørensen foreslog, at kommunen skulle holde et beboermøde om kommunesammenlægningen. Sognerådet blev enige om at invitere til et beboermøde i Reerslev forsamlingshus den 2. marts, og Verwohlt skulle forklare 138

19 strukturudvalgets skitse. Men få dage efter sognerådsmødet holdt Borgerforeningen i Vindinge et møde, hvor man drøftede skitseforslaget til kommunesammenlægningen. Verwohlt deltog også i dette møde, og her redegjorde han for strukturudvalgets skitse, og begrundede sammenlægningerne med de mange flere opgaver, som kommunerne skulle løse i fremtiden. Han mente, at den kommende kommunestørrelse skulle være på indbyggere. Der blev stillet mange spørgsmål, bl.a. om hvornår der kunne finde en afstemning sted. Verwohlt sagde, at det kunne ske, når sognerådet fik udarbejdet de nødvendige planer for en sammenlægning. Om en sammenlægning med Tune blev det meget syrligt sagt, at Reerslev-Vindinge ikke kunne at vinde noget ved at gå sammen med en kommune, der består af en flyveplads, raketbase og grusgrave der ligner månelandskab med mange følere I begyndelsen af 1965 er der et fællesmøde i Viby med Vor Frue, Snoldelev, Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup sogneråd om sammenlægningen. Man havde også indbudt Ejby-Nr. Dalby, men de var ikke interesserede. På mødet blev man enige om, at de 4 sogneråd skulle behandle de fremkomne forslag hver for sig, og man kunne så mødes igen. De 4 sogneråds forhandlinger gik på tværs af strukturudvalgets oplæg, hvor Vor Frue skulle være sammen med Reerslev-Vindinge og Tune. Men der var en mulighed for en kommune mellem Vor Frue, Snoldelev og Tune. Forhandlingerne mellem Ørsted-Dåstrup, Gadstrup-Syv og Snol de - lev kom ikke ud af stedet, og forhandlingerne mellem Tune, Reerslev- Vindinge og Vor Frue, var blevet afbrudt, fordi Vor Frue sogneråd i enighed havde besluttet, at man ville foretrække en sammenlægning med Roskilde. Det havde man oven i købet meddelt til strukturudvalget. Sognerådsformand Engelsborg Olsen sagde, at han mente, at folk i Vor Frue havde størst interesse i at blive knyttet nærmere til Roskilde. Men pludselig skete der noget omkring Gadstrup-Syv. Ørsted- Dåstrup sogneråd meddelte, at man ikke ville være med i en sammenlægning, og i Snoldelev var der et flertal for at gå sammen med Vor Frue og Gadstrup. Hvis det skulle blive til noget, skulle der sendes en ansøgning til strukturudvalget. 25 Den 24. august besluttede Gadstrup- 139

20 Syv sogneråd, at man ville sammenlægges med Snoldelev fra den 1. april 1966 og så kunne Ørsted-Dåstrup komme med på vognen ved en senere lejlighed hvis de ville. Fællesudvalget 26 fra Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup nåede ret hurtigt frem til betingelserne for sammenlægningen for den nye kommune, som fik navnet Ramsø. Det blev besluttet at beholde kommunekontorerne i begge de gamle kommuner i Snoldelev dog kun med en åbningstid på 3 timer om ugen. Der skulle indføres skolekørsel for alle børn under 10 år uanset vejlængden fra hjem til skole, og den gamle skole i Snoldelev skulle nedlægges og bruges som samlingssted for beboerne. I fællesudvalget for Osted, Lejre og Rorup-Glim havde man arbejdet videre, og ifølge Aktuelt den 11. jan.1965 forventedes det, at kommunesammenlægningen kunne gennemføres i 1966, og der ville snart kunne fremlægges en sammenlægningsplan - men indstillingen vil ikke blive offentliggjort, fordi sognerådene måske ikke var enige i oplægget. Man var stadigvæk usikre på modtagelsen af planen i de 3 sogneråd. Kort tid efter blev der holdt et fællesmøde om sammenlægning af Vor Frue, Reerslev-Vindinge, Tune og Snoldelev. Som andre steder blev mødet indledt af Verwohlt, der redegjorde for de problemer, som en sammenlægning ville medføre. Verwohlt understregede, at strukturudvalgets plan ikke var en patentløsning, men at sognerådene kunne diskutere ud fra planen. Det hele var baseret på at opnå frivillige løsninger, men hvis kommunerne ikke løste knuden, måtte der andre midler til. I Himmelev-Veddelev blev der holdt et borgermøde den 25. januar 1965 om sammenlægningsplanerne, og sognerådet lovede at holde et møde mere. Sognerådet ønskede at høre beboernes mening om strukturudvalgets forslag, som ville skære Himmelev-Veddelev midt over, fordi man skulle afstå den sydlige del af kommunen til Roskilde, og resten skulle slås sammen med kommunerne mod nord. Sognerådets afvisning blev dog mødt med kritik fra en del borgere, som ikke mente, at Himmelev kunne blive ved med at være et skattely, når man skulle løse det moderne samfunds problemer. Al den romantiske snak med landsbyfællesskab forsvandt efter nogens opfattelse, mere og mere i de mange villabebyggelser. 140

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015"

Svar på spørgsmål i notatet Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015 31. august 2015 Svar på spørgsmål i notatet "Prøvelse af byrådsbeslutning 22. juni 2015" Nr. SPØRGSMÅL SVAR SPØRGSMÅL TIL BORGMESTER STEEN VINDUM 1. Det fremgår af citatet af borgmesterens udtalelse på

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem 10-02- 2009 TILSYNET Du har som byrådsmedlem af Svendborg Byråd klaget over den proceduremæssige behandling af spørgsmålet om aflysning

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet. A 22-07- 2008 Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet. De har ved brev af 31. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner

Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 21. april 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner Status Give Kommune

Læs mere

Jkf Faaborg-Midtfyn kommune.

Jkf Faaborg-Midtfyn kommune. Referat JKF møde d. 29. august 2012. Sted: Flemmings Fiskehytte Horne Strandvej. Tilstede: Ejgil Jensen (EJ), Peter Reitz (PR), Jerrik Andersen (JA), Jesper Langfeldt (JL), Flemming Sørensen (FS) og Jens

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0116 li. København, den 14. april 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. april 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Laurits Iversen og Per Sloth Nielsen v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne.

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne. Referat af ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Sandhøj 1. Valg af dirigent Torsdag den 29. marts 2012 kl. 19 i Snoldelev Sognegård Jørgen Olsen vælges til dirigent. Konstaterer at indkaldelse

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 1.6. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.

Læs mere

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. 2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. Resumé: Udtalt, at et byrådsmedlem var berettiget til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet.

Læs mere

Bro kan give bagslag

Bro kan give bagslag Bro kan give bagslag En Kattegatforbindelse kan blive til fordel for hovedstadsområdet, mens Østjylland kan miste arbejdspladser, lyder advarslen fra flere eksperter. Dette er indledningen til en artikelserie

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Ole Olsen (OO) indledte mødet med forklaring om, at mødet blev afholdt, så sektionsbestyrelsen kunne være bedst mulig forberedt til forårets generalforsamling.

Læs mere

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. 2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Resumé: udtalt, at det forhold, at et på mødet omdelt afstemningstema ikke har været tilgængeligt

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge

Læs mere

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at vi ikke vil rejse en tilsynssag, fordi vi efter de foreliggende oplysninger

Læs mere

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010 Mødedeltagere: Lennart Damsbo-Andersen, Gert Møller, Jens Kronborg, Martin Taarup, Oluf Brandt, André Gremaud og Verner Ljung. Afbud: Anne Knudsen, Fritze Tillisch og Stig Samson Naur Referat 1. Godkendelse

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN Advokatpartnerselskab 28117 US/BM 12. juni 2012 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Selskab: Viborg Fjernvarme. Dato: Onsdag, den 6. juni 2012 kl. 19.00 Sted:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl. 16 18, Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo 1. Bemærkninger til referat den 12. august 2014? Nej

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling

Referat fra stiftende generalforsamling Referat fra stiftende generalforsamling Referat af stiftende generalforsamling i Andelsforeningen Askø Købmandshandel den 12. juni 2010 på Askø Skole. Lisa Mulvad (LM) bød på arbejdsgruppens vegne de mange

Læs mere

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15 Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner. Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 18. marts 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby Sendt pr e-post Resumé: Udtalt at repræsentantskabet for Trafikselskabet Movia skriftligt kan godkende bestyrelsens forslag til en angivet vedtægtsændring

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk Referat fra ordinær generalforsamling i I/S Veksø Vandværk 2014 Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk Indkaldelse til ordinær generalforsamling Mødested: Kroen, Veksø Mødetid: Torsdag den 20. marts

Læs mere

Bestyrelsens Beretning 2007

Bestyrelsens Beretning 2007 Grundejerforeningen MOSEDE BYPARK Bestyrelsens Beretning 2007 I henhold til foreningens vedtægter skal bestyrelsen på generalforsamlingen afgive beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. I

Læs mere

a) Anbefaling af en sammenlægning af Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget.

a) Anbefaling af en sammenlægning af Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget. Bilag: De faste udvalg antal og mødestruktur Spørgsmålet om mødestruktur og antallet af faste udvalg hænger sammen med Styringsudvalgets overvejelser om at styrke byrådets mulighed for at være politikudviklende,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset

10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset ALHOLM SKOLEN 10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset Til stede: Mona,, Lise, Susanne C., Flemming, Kim, Pernille, Kasper, Viktor, Vagn, Lena, Vibeke og Sheila

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011

Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011 Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011 Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Fællesledelsen Side 3 2 Beslutningsdygtighed Side 3 3 Partiets

Læs mere

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 15.7. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Ældrerådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Ældrerådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat Ældrerådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat af møde den 1. december 2014 kl. 09.00 i Paraplyen Medlemmer Poula Thrane ( ) formand Mogens Lehd Pedersen ( ) næstformand Lone Karakavuk ( ) Ella Bertelsen

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Beslutning: Steen R. Jeppson blev valgt som ordstyrer. Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af et ekstra Punkt 9a: Det Grønne Råd.

Beslutning: Steen R. Jeppson blev valgt som ordstyrer. Dagsordenen blev godkendt med tilføjelse af et ekstra Punkt 9a: Det Grønne Råd. REFERAT Møde i Trafik- og Miljøudvalget Dato: Mandag den 8. august 2016 kl. 13-15 Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, 2. sal, lokale 302 Til stede: Svend Aage Sørensen (formand), Arne Bjørn Nielsen, Arvin

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til 2 journalister.

Statsforvaltningens brev til 2 journalister. Statsforvaltningens brev til 2 journalister. I har klaget over, at Faaborg-Midtfyn Kommune har afslået at give Jer aktindsigt i navne og andre kontaktoplysninger på skribenterne bag spareforslag indkommet

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant.

Det blev meddelt, at der på generalforsamlingen, ud over hvad der var oplyst på indkaldelsen, skulle vælges en kasserer samt en revisorsuppleant. Referat af grundejerforeningens generalforsamling, 26.04.2010. Der var mødt ca. 23 deltagere op på generalforsamlingen. Bestyrelsen så med glæde, at en del af dem var unge, formentlig nytilflyttede, beboere

Læs mere

Referat. Mammen Friskole

Referat. Mammen Friskole Referat af ordinær generalforsamling 2005 på Mammen Friskole tirsdag den 12. april kl. 19.00 Der var i alt 29 stemmeberettigede deltagere. 1. Valg af dirigent og stemmetællere Kristian Jensen blev valgt

Læs mere

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Man stilles op på en liste til kommunalvalget, men indvælges som person. Dette er udgangspunktet for måden, arbejdet i Byråd og udvalg fungerer

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012.

Beretning støtteforeningen for Bakke-hallen tirsdag den 28. februar 2012. Referat fra generalforsamling i støttegruppen for Bakkehallen tirsdag den 28. februar kl. 19.00 på Hejnsvig skole. Valg af dirigent: Lauritz Heick foreslået og valgt Fremlæggelse af årets beretning: V/

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Referat for: Roskilde Domprovstiudvalg. PU møde 3. november Kl. kl Mødested: Domprovstegården

Referat for: Roskilde Domprovstiudvalg. PU møde 3. november Kl. kl Mødested: Domprovstegården Referat for: Roskilde Domprovstiudvalg PU møde 3. november 2015. Kl. kl. 17.00-21.00 Mødested: Domprovstegården Afbud fra provstisekretær Merete Ramsbæk-Jensen (kursus) Referent: Anne-Sophie Olander Mødepunkt

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig til de indklagede. 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne v/chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Teknisk udvalg Formand: Uffe Bro Erik Nielsen, Mads Krarup, Kaj Wisti Lassen, Birgitte Tetzlaff, Niels Krebs Hansen, Ib Johansen. tirsdag den 7. november 2006 kl. 12:00 i Farsø

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 27. august 2014, København

Referat af bestyrelsesmøde den 27. august 2014, København Referat af bestyrelsesmøde den 27. august 2014, København Til stede: Knud Henning Andersen, Ebbe Lilliendal, Lasse Breddam, Kurt Pedersen og Anne Wieth-Knudsen (referent) Afbud: Per Fruerled, Finn Pedersen

Læs mere

I den kommunale styrelseslov er der to paragraffer med særlig relevans for dette notat:

I den kommunale styrelseslov er der to paragraffer med særlig relevans for dette notat: NOTAT Forespørgsler fra politikere til forvaltningen Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Indledende bemærkninger I

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Allerød Kommune Aktindsigt offentlighedsloven

Allerød Kommune Aktindsigt offentlighedsloven 2008-06-17. Allerød Kommune Aktindsigt offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Allerød Kommune ikke var berettiget til at afslå anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beretning for året 2013 i E/F Garnisonsparken

Beretning for året 2013 i E/F Garnisonsparken Beretning for året 2013 i E/F Garnisonsparken En bestyrelsesberetning handler om det år, der er gået siden sidste generalforsamling. Lad os tænker et år tilbage til sidste generalforsamling. På det tidspunkt

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Indledning og formål Formålet med årsberetningen er at orientere byggeforeningens interessenter om foreningens aktiviteter i forhold til foreningens formål.

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium M ø d e r e f e r a t Dato: den 17.juni 2015 Tid: kl. 16 Sted: rektors kontor Til stede: Søren Slotsaa Dorte Merete Juel Hansen Musa Kekec Birgitte Lind Thomas Borum Reuss

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere