Analyse af frie grundskoler Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi 2015

Transkript

1 Analyse af frie grundskoler Analyse af 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi September 2016

2 Analyse af efterskoler 1. Forord og resume Hovedtal de seneste 5 år Elevtal Overskud og overskudsgrader Indtægtssiden Omkostninger Investeringer Finansiering Produktivitet 13 Skoler, der indgår i analysen 15 Kontaktpersoner 16 02

3 Analyse af frie grundskoler 1. Forord og resume De 55 skoler, der indgår i analysen, omfatter en delmængde af alle frie skoler med mere end 400 årselever. Skolerne, der indgår i analysen, har igen i oplevet en vækst i elevtallet. Elevtallet er fortsat en vigtig driver for skolernes økonomi. Skolerne har formået at realisere et gennemsnitligt overskud i på 1,0 mio.kr. mod 0,7 mio.kr. i. 4 skoler havde underskud i mod 12 skoler i. Overskudsgraden er forøget i i forhold til. var også påvirket af store reduktioner i taksterne. var i særdeleshed præget af lock-outen, og overskudsgraderne i var således ekstraordinært høje. Væsentlige hovedtal vedr. driften Gennemsnit Overskud mio. kr. 1,0 0,7 1,7 1,3 1,1 Årselevtal ,6 1,7 5,1 3,6 3,2 Ved vurdering af overskud skal opmærksomheden henledes på, at skolernes overskud skal være tilstrækkeligt til at de kan betale afdrag på gæld og foretage nødvendige investeringer. Anlægsinvesteringerne er i høj grad belånt med langfristet gæld primært realkreditlån. Væsentlige hovedtal vedr. balancen Gennemsnit Soliditetsgrad Overskudsgrad Finansieringsgrad 40,4 40,7 41,0 38,6 37,8 50,2 46,1 45,4 45,4 45,5 Den gennemsnitlige soliditetsgrad ligger stabilt i perioden - samtidig med, at den gennemsnitlige finansieringsgrad er forøget i og. Udviklingen viser, at skolerne har investeret meget og har kunnet hjemtage lån til disse investeringer. Bag om analysen Vi har hentet data fra ministeriets regnskabsportal. Der kan derfor være afvigelser i forhold til aflagte årsrapporter, og data er ikke fuldstændigt verificeret til de indtastede data. Der er heller ikke vurderet betydning af eventuelle revisorforbehold mv. Regnskabsmæssige begreber svarer til de begreber, der er defineret i regnskabsbekendtgørelsen, svarende til de indberettede regnskabstal. De statistiske begreber kvartiler henviser til de observationer, hvor henholdsvis 25% (1. kvartil) og 75% (3. kvartil) af observationerne ligger. Skolerne har investeret betydelige beløb i ejendomme og undervisningsudstyr mv. i perioden -. 03

4 Analyse af frie grundskoler 2. Hovedtal de seneste 5 år Figur 1: Udvikling i antal årselever Elevtal Skolerne har i i alt haft årselever af disse årselever var også tilmeldt skolernes SFO. I havde samme skoler årselever. Årselevtallet er dermed steget med 2,5%. I gennemsnit havde skolerne 586 årselever i Som det fremgår af figur 1, ligger skolerne i 1. kvartil på 464 årselever i, mens 3. kvartil ligger på 669 årselever. Udviklingen viser, at der er stigning over hele perioden. Figur 2: Udvikling i overskudsgrader ud af 55 skoler har oplevet et fald i antallet af årselever i. 2.2 Overskud og overskudsgrader Det gennemsnitlige overskud udgjorde i 1,0 mio.kr., hvilket er større end i. Enkelte skoler havde underskud i Figur 2 viser overskudsgraden. Skolerne oplevede en stigning i overskudsgrad frem til, hvor lock-outen var medvirkende til forøgede overskud. I skete et stort fald. I er overskudsgraderne steget, men er ikke på niveau med tidligere år. 1 0 Nogle skoler havde høje overskudsgrader. Den maksimale observation er på 12, mens skolen med den laveste overskudsgrad ligger på

5 Analyse af frie grundskoler Indtægtssiden Skolernes indtægter består primært af statstilskud og skolepenge. I udgjorde statstilskud (forstået som driftstilskud, SFO-tilskud, inklusionstilskud mv.) ca. 67% af indtægterne, hvilket er et fald i forhold til, hvor statstilskuddet udgjorde 68% af indtægterne. Figur 3: Udvikling i indtægter pr. årselev, t. kr I forhold til antal årselever kan udviklingen i indtægter pr. årselev illustreres som vist på figur 3. Her fremgår det, at de gennemsnitlige indtægter pr. årselev løbende er steget over perioden frem til, hvorefter der er sket et fald i frem til. I er beløbet igen steget. En del af forklaringen er faldet i koblingsprocenten, omlægning af tilskud til specialundervisning samt takstreduktionen i, som ikke i fuldt omfang er indhentet af skolepengestigninger. Figur 4: Udvikling i skolepenge eksl. SFO-lønninger pr. årselev, t. kr Et andet parameter er, at grundtilskud er faste, og dermed udgør disse en mindre del af indtægterne pr. årselev, når skolerne vokser. viste en stor stigning i indtægter pr. årselev, som også kan henføres til andre indtægter På figur 4 fremgår det, at skolepengene er steget over perioden Skolepenge pr. årselev (ekskl. SFO-betaling) er steget over perioden, og der er en vis spredning mellem kvartilerne. Der er en forskel på ca. 4 t.kr. mellem 1. og 3. kvartil i og gennemsnittet er steget fra ca. 13 t.kr. i til ca. 16 t.kr. i

6 Analyse af frie grundskoler Figur 5: Udvikling i undervisningsomkostning ekskl. SFO-lønninger pr. årselev, t. kr Omkostninger Undervisningsomkostninger Omkostningerne på skolerne består primært af undervisningsomkostninger. Undervisningsomkostninger indeholder såvel løn og lønafhængige omkostninger vedrørende lærerne, som bøger, materialer mv. vedrørende undervisning. I henhold til regnskabsbekendtgørelsen indeholder de samlede undervisningsomkostninger ligeledes løn til SFO-ansatte, ansatte i børnehaver mv., samt materialer mv. vedrørende disse aktiviteter. Figur 6 er lønomkostninger til SFO-ansatte og ansatte i børnehaver fratrukket. Figur 6: Udvikling i samlet lærerlønsomkostning pr. lærerårsværk, t. kr Figur 5 viser at gennemsnittet af undervisningsomkostningerne pr. årselev er steget fra, hvor nøgletallet var lavt på grund af lock-outen. Ses bort fra dette ekstraordinære år er udgifterne steget over hele perioden, selv om skolerne i gennemsnit har flere elever. Væksten har dermed ikke medført stordriftsfordele, der kunne reducere gennemsnitsomkostningen. Den største post under undervisningsomkostninger er løn og lønafhængige omkostninger til lærerne Udviklingen i nøgletallet lærerløn pr. årsværk er illustreret i figur Udviklingen viser en stigning siden, hvor igen var ekstraordinært som følge af lock-outen. Lærerløn pr. lærerårsværk indeholder ud over indirekte lønomkostninger også undervisningstillæg, lokalløn, evt. overtidsbetaling, OK13-tillæg, trin-4-tillæg mv. som over perioden har medført stigende omkostninger pr. lærerårsværk. 06

7 Analyse af frie grundskoler I forbindelse med skolereformen har nogle skoler også forøget antallet af undervisningstimer pr. klasse, som ligeledes trækker omkostningsniveauet op. Figur 7: Udvikling i ejendomsomkostninger pr. årselev, t. kr Ejendomsomkostninger Ejendomsomkostningerne udgør ca. 14 % af skolernes indtægter i. Ejendomsomkostninger består af el, vand og varme, vedligeholdelse, husleje samt lønninger mv. til pedel- og rengøringsmedarbejdere. Ejendomsomkostningerne indeholder også afskrivninger på skolernes bygninger, men indeholder ikke renteomkostninger De skoler, der har oprettet børnehave mv., skal ligeledes registrere ejendomsomkostningerne hertil i denne gruppe. Figur 8: Udvikling i administrationsomkostninger pr. årselev, t. kr. Ejendomsomkostningerne pr. årselev er vist i figur De skoler, der anvender mest (3. kvartil) ligger på ca. 10 t.kr. pr. årselev. Gennemsnittet ligger på ca. 9 t.kr. pr. årselev Kostafdeling/skolemad De skoler, der tilbyder skolemad, registrerer omkostningerne hertil under kostafdelingen. I har 9 af de 55 skoler registreret omkostninger til skolemad Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne udgør ca. 7 % af indtægterne i hele perioden -. Udviklingen i administrationsomkostningerne er vist i figur 8. 07

8 Analyse af frie grundskoler Figur 9: Statstilskuddets andel af de samlede driftsomkostninger pr. årselev Perspektiv har været et år, hvor overskudsgraderne delvist blev genoprettet i forhold til. Skolerne fik lidt af koblingsreduktionen tilbage i, men til gengæld fortsætter dispositionsbegrænsningerne. Set i forhold til skolernes samlede omkostninger dækker statens takster fortsat en lavere andel (se figur 9), end i Figuren viser, at ca. 71% af skolernes driftsomkostninger dækkes af statstilskud i. 08

9 Analyse af frie grundskoler 09

10 Analyse af frie grundskoler 3. Investering og finansiering Figur 10: Udvikling i investeringer pr. årselev, t. kr Investeringer Skolerne har investeret betydelige beløb de seneste år. Investeringerne er primært sket i bygninger og faciliteter. Figur 10 viser skolernes investeringsomfang pr. årselev de seneste år. (oplysningerne er fra pengestrømsopgørelsen) Større investeringer foretages oftest med mellemrum, således at den enkelte skole ikke nødvendigvis investerer meget i hele perioden -. I gennemsnit investerede skolerne ca. 3,8 t.kr. pr. årselev i. I investerede 8 skoler mere end 20 t.kr. pr. årselev, og investeringerne på disse 8 skoler udgjorde 210 mio. kr. Figur 11: Udvikling i finansieringsgraden Finansiering Skolernes investeringer bliver hvis muligt - i høj grad finansieret ved optagelse af langfristet gæld Finansieringsgraden, som udtrykker den langfristede gæld i forhold til anlægsaktiverne, er ikke steget af betydning over perioden, hvilket kan henføres til skolernes egenfinansiering af dele af investeringerne samt afvikling af gæld. Figur 11 viser, at skolerne fortsat ikke har høj finansieringsgrad, hvor 3. kvartil ligger på 60 i. Figur 12: Udvikling i soliditetsgraden 60 Ét er finansieringsgrad, noget andet er soliditetsgraden. Soliditetsgraden i figur 12 viser, hvor stor andel af aktiverne skolerne selv har finansieret med egenkapitalen Soliditeten er generelt høj for gennemsnittet af de 55 udvalgte skoler, men en række skoler ligger lavt (under 25). Laveste observation er soliditetsgrad på -5 % ved udgangen af. 5 skoler havde en soliditetsgrad under 25 i. En overskudsgrad under 2 er uhensigtsmæssig i en tid med usikkerhed om taksterne og dispositionsbegrænsninger. 10

11 Analyse af frie grundskoler Nogle skoler har indgået finansielle kontrakter, f.eks. rente-swaps, som i de senere år har påvirket egenkapitalen negativt. Finansielle omkostninger Enkelte skoler har både renteindtægter og omkostninger, men i hovedtræk er skolerne låntagere og har dermed renteomkostninger. Udviklingen i renteomkostningerne pr. årselev er vist på figur 13. Figur 13: Udvikling i renteomkostninger pr. årselev, t. kr Udviklingen viser en svagt faldende tendens. I forhold til de samlede driftsomkostninger pr. årselev er der ikke noget der tyder på, at skolerne har en for høj rentebyrde. Enkelte skoler har dog høje renteomkostninger pr. årselev 6 skoler afholder mere end 3 t.kr. i renteomkostning pr. årselev. Dette er en stor andel i forhold til de samlede indtægter pr. årselev Et er finansieringsgrad og renteomkostning, noget andet er likviditetsgraden (figur 14), som viser forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld. Udviklingen viser, at skolerne generelt har haft en stabil likviditetsgrad siden, dog med et lille fald fra til (gennemsnit). Skolerne i 1. kvartil ligger dog meget lavt, og udviklingen er ikke forbedret nævneværdigt i. Figur 14: Udvikling i likviditetsgraden Enkelte skoler har stillet en kassekredit til rådighed som en likviditetsmæssig reserve, og det er nødvendigvis ikke faretruende med en lav likviditetsgrad

12 Analyse af frie grundskoler 12

13 Analyse af frie grundskoler 4. Produktivitet I figurerne 1-14 er vist skolernes økonomiske nøgletal over de seneste 5 år. Bag ved skolernes økonomi ligger også skolernes produktivitet skolernes output i forhold til de anvendte ressourcer. Som en del af ledelsens stillingtagen til skolens forvaltning hører stillingtagen til skolens produktivitet. Produktivitet kan opgøres på mange måder, og den enkelte skole kan have egne mål og målepunkter. Ét produktivitetsnøgletal skal dog oplyses i skolens årsrapport nøgletallet for Årselever pr. lærerårsværk. Figur 15 viser årselever pr. lærerårsværk. Gennemsnittet lå på 13,7 i, hvor største observation i var 19. Udviklingen viser stort set status quo i hele perioden, dog med en mindre stigning i. Væksten i elevtal over perioden - har således også medført flere ansatte til andre funktioner (SFO, børnehave, administration, pedel/rengøring mv.). Figur 15: Udvikling i årselever pr. lærerårsværk Omfanget af specielle undervisningsaktiviteter, samt måden hvorpå ledelsen er indregnet kan have betydning. Der ses en mindre stigende tendens i i forhold til. Skolereformen og flere undervisningstimer kan være årsagen til, at stigningerne ikke er større I praksis er nøgletallet ikke særligt præcist for at belyse produktiviteten. Nogle skoler kan have et minimum af undervisningstimer pr. klasse, mens andre skoler har valgt et højere antal undervisningstimer pr. klasse. Et bedre mål for produktivitet kunne være antal undervisningstimer pr. lærer, eller pr. elev, men data til beregning af et sådant nøgletal er ikke tilgængelige. Figur 16: Udvikling i årselever pr. alle årsværk Ses på nøgletallet for samlede antal årsværk, kan udviklingen illustreres som set på figur

14 Analyse af frie grundskoler 14

15 Analyse af frie grundskoler Skoler, der indgår i analysen Institut Sankt Joseph Sankt Annæ Skole Byens Skole DIA Privatskole Kaptajn Johnsens Skole Bernadotteskolen Rygaards Skole Sct. Joseph Søstrenes Skole Kildegård Privatskole Taastrup Realskole Lyngby Private Skole Frederikssund Private Realskole Helsinge Realskole Marie Mørks Skole Johannesskolen Rungsted Private Realskole Stenløse Privatskole Greve Privatskole Skt. Josefs Skole Holbæk Private Realskole Dyhrs Skole Sorø Privatskole Sankt Birgitta Skole Vor Frue Skole Nyborg Private Realskole Giersings Realskole Henriette Hørlucks Skole Marie Jørgensens Skole Odense Friskole Haahrs Skole Haderslev Realskole Esbjerg Realskole Fredericia Realskole Hulvej Skole Sct Ibs Skole Kolding Realskole Kirstine Seligmanns Skole Sct. Norberts Skole Midtjyllands Kristne Friskole Rathlouskolen C. La Cours Skole Randers Realskole Kornmod Realskole Skanderborg Realskole Elise Smiths Skole Forældreskolen i Århus Laursens Realskole N. Kochs Skole Skt Knuds Skole Interskolen Viborg Private Realskole Privatskolen i Frederikshavn Hjørring Private Realskole Klostermarksskolen Skipper Clement Skolen 15

16 Analyse af frie grundskoler Personer fra Deloitte Søren Jensen Weidekampsgade København S Peter Nørrevang pnoerrevang@deloitte.dk Gøteborgvej Aalborg SV Morten S. Kristiansen mkristiansen@deloitte.dk Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Klaus Tvede-Jensen klajensen@deloitte.dk City Tower, Værkmestergade Aarhus C 16

17 Analyse af frie grundskoler Morten Gade Steinmetz City Tower, Værkmestergade Aarhus C Gert Rasmussen grasmussen@deloittedk Tværkajen Odense C Claus Kolin ckolin@deloitte.dk Tværkajen Odense C 17

18 Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 100 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale kontorer landet over de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores ca medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe a kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited