GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING

Transkript

1 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 Den økonomiske temperatur

2 INDHOLD Om analysen 2 Er skolernes økonomi stabiliseret eller fortsat nedadgående? 3 Hvilke skoler driver fremgangen? 5 Skoler med op til 50 årselever 5 Skoler med mellem årselever 6 Har den økonomiske fremgang og stabilisering været stærk nok? 6 Underskudsskolernes likviditetsgrad i Udviklingen i elever, skolepenge og undervisningsudgifter 8 Udviklingen i øvrige nøgletal 9 Anlægsinvesteringer 10 SFO og pasningsordninger (Vuggestue, Børnehave, SFO) 11 Hvordan ser skolelederne på fremtiden? 12 BDO s vurdering af udfordringer i 2016 og frem 13 Hvordan ser situationen ud for jeres skole? 14 BDO kontorer med speciale i Skoler 15

3 2 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] OM ANALYSEN Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside er der på Regnskabsportalen 507 grundskoler, som har rapporteret deres økonomiske data for regnskabsåret 2015 mod 494 grundskoler i BDO udarbejder hvert år en regnskabsanalyse, der giver skolerne mulighed for at sammenholde egne regnskabstal med gennemsnittet for skolerne i samme størrelseskategori. I år er analysen baseret på 478 skoler ud af de i alt 507 grundskoler, svarende til ca. 94 % af de samlede indrapporterede tal. Analysen for 2014 omfattede 466 skoler. De 29 skoler, som er udeladt af analysen, er de tyske mindretalsskoler, grundskoler med gymnasier og kostafdelinger samt skoler, hvor datagrundlaget ifølge vores gennemgang enten indeholder væsentlige fejlindtastninger i forbindelse med indrapporteringen til Undervisningsministeriet eller driften afviger markant fra normalen. Vores undersøgelse viser, at der i 2015 er startet 17 nye grundskoler, hvor der startede 13 nye skoler i Der er således fortsat en pæn stigning i antal grundskoler. Analysen omfatter finansårene , hvor det primære fokus vil være på udviklingen fra 2014 til Såfremt I har spørgsmål til analysen, eller ønsker at få uddybet tallene, står vi naturligvis gerne til rådighed. Vi præsenterer også gerne jeres skoles specialanalyse på et uforpligtende møde. BDO Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Tlf klg@bdo.dk Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf mju@bdo.dk Redaktionen er afsluttet oktober BDO tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens slutning. Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale.

4 3 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] ER SKOLERNES ØKONOMI STABILISERET ELLER FORTSAT NEDADGÅENDE? BDO s Temperaturmåling for grundskolerne for 2014 viste en økonomi i frit fald til trods for et fortsat stigende årselevtal. Vi kunne konstatere, at skolerne ikke havde været i stand til at kompensere for de faldende statstilskud, hvilket bl.a. havde medført, at hver tredje skole var underskudsgivende. Samtidig var udsigterne for 2015 og 2016 ikke udpræget positive. Nedenfor belyses skolernes samlede resultatopgørelse for finansårene 2013 til Vi skal i forhold til sammenligningen med 2013 erindre, at lock-outen i 2013 skønsmæssigt havde en positiv effekt på regnskaberne med ca. 80 mio. kr. Fratrukket denne positive effekt ville det samlede resultat for 2013 have udgjort ca. 150 mio. kr. Alle skoler i mio. kr skoler årselever Statstilskud Skolepenge Andre indtægter Indtægter i alt Lønomkostninger, undervisning Andre undervisningsomkostninger Andre omkostninger vedr. skolefritidsordning/dagtilbud Lønomkostninger, ejendom Andre ejendomsomkostninger Lønomkostninger, kostafdeling Andre kostafdelingsomkostninger Lønomkostninger, administration Andre administrationsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Fig. 1: Grundskolernes samlede resultatopgørelse Ovenstående viser fremgang på alle væsentlige poster, herunder antal skoler, antal årselever, samlede indtægter og årets resultat. Billedet viser således samlet en positiv udvikling for skoleformen, hvilket umiddelbart kunne indikere, at skolerne har fået stabiliseret deres økonomi. Skolerne har gennemsnitligt realiseret en overskudsgrad på 2,3 % i forhold til 1,2 % i 2014, hvilket viser, at den positive udvikling i det samlede resultat ikke kun skyldes det øgede antal skoler, men også en

5 4 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] bedring i den gennemsnitlige økonomi. En gennemsnitlig overskudsgrad på 2,3 % er dog fortsat relativ lav, hvis der skal være plads til investeringer og konsolidering. Den samlede økonomiske forbedring er grundlagt af et fortsat stigende årselevtal, hvor der i 2015 var årselever flere i forhold til Skolerne har således 204 årselever i gennemsnit mod 201 årselever i 2014, svarende til en fremgang på 4,1 %. Det stigende antal årselever har medført en forøgelse i såvel statstilskuddet og skolepengene som andre indtægter. De samlede indtægter pr. årselev er således steget fra kr. til kr., svarende til en stigning på 2,2 %. Stigningen pr. årselev bekræfter, at forbedring i økonomien ikke kun er baseret på det øgede antal årselever, men også den positiv udvikling i indtægterne pr. elev. Statstilskud pr. årselev er forøget med ca. 1 %, mens skolepengeindtægten pr. årselev er steget med 4,4 %. Skolerne er således lykkes med en markant forøgelse af skolepengeniveauet, hvilket har kompenseret for den begrænsede udvikling i statstilskuddet. Skolerne hævede tilsvarende skolepengeniveauet i 2014 med gennemsnitligt 4,5 %. Det kan dog nok være tvivlsomt, om fortsatte prisstigninger, som ligger markant over den normale prisudvikling, vil kunne gentages uden at have en vis negativ effekt på årselevtallet. Driftsomkostninger pr. årselev er samlet steget med 1,5 %, hvilket er et generelt stigningsniveau for alle omkostningskategorier. Stigningen i driftsomkostningerne er således højere end stigningen i statstilskuddet, hvilket bekræfter vigtigheden af det forøgede skolepengeniveau i Skolernes finansielle poster udgør 123 mio. kr. i forhold til 124 mio. kr. sidste år, hvilket enten er udtryk for en øget lånoptagelse eller et udtryk for, at skolerne ikke har udnyttet det historisk lave renteniveau tilstrækkeligt i form af lånekonverteringer. Det er således indledningsvist vores vurdering, at skolerne har stabiliseret økonomien, hvilket er opnået ved en kombination af stigende årselevtal og stigende skolepengeniveau samt et omkostningsniveau, hvor udviklingen er fastholdt på et rimeligt niveau. Det bliver derfor interessant senere at se, hvordan denne overvejende positive udvikling har påvirket andelen af underskudsskoler. Det er således indledningsvist vores vurdering, at skolerne har stabiliseret økonomien, hvilket er opnået ved en kombination af stigende årselevtal og stigende skolepengeniveau samt et omkostningsniveau, hvor udviklingen er fastholdt på et rimeligt niveau

6 5 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] HVILKE SKOLER DRIVER FREMGANGEN? Oversigten i figur 2 viser udviklingen for de forskellige skolestørrelser fra 2013 til Oversigten viser, at fremgangen i skolernes økonomi er bredt funderet med fremgang for alle skolestørrelser med undtagelse af skoler med færre end 50 årselever. Tallene viser endvidere en vis sammenhæng mellem skolens størrelse og resultatet, hvilket umiddelbart er forventeligt som følge af den større mulighed, disse skoler har for at have en mere omkostningseffektiv drift. elever Skoler Årselever *)Resultat Skoler Årselever *)Resultat Skoler Årselever *)Resultat Fig. 2 *) Resultat er før ekstraordinære poster Vi vil i det efterfølgende nærmere belyse følgende spørgsmål: Er det tilgangen af nye skoler, som medfører den negative udvikling for skoler med under 50 årselever? Er den store gruppe af skoler med mellem årselever påvirket af enkelte skoler med store underskud, eller er denne skolestørrelse generelt presset på økonomien? SKOLER MED OP TIL 50 ÅRSELEVER Gruppen har traditionelt været en blandet gruppe, der både indeholder skoler, som strategisk har valgt at være en lille skole, mange nystartede skoler samt skoler, som har oplevet faldende elevtal og dermed typisk kommer fra et større aktivitets- og omkostningsniveau. Det fremgår, at antallet af skoler med under 50 årselever fortsat er faldende og udgør 36 skoler i Der er i alt 17 nystartede skoler. 13 af disse er at finde blandt de 36 mindste skoler, hertil kommer, at der er 4 skoler, som blev etableret i Det er således hele 58 % af gruppen, der er etableret i 2014 eller Dermed kunne man godt være tilbøjelig til at tro, at det formentlig er de nye skole, som er årsagen til det store underskud, men de 17 nystartede skoler i 2015 bidrager faktisk samlet med et overskud på 185 tkr., idet 8 af disse har haft overskud. Til sammenligning har 12 skoler ud af 19 skoler, som er ældre end 2 år, realiseret underskud, hvorfor det i højere grad er antallet af årselever end statussen som nystartet, der giver en økonomisk udfordring.

7 6 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] SKOLER MED MELLEM ÅRSELEVER Der er i alt 109 skoler, som resultatmæssigt kan opdeles i følgende grupper: Overskud mindre end +250 tkr. 51 skoler (47 %) Overskud større end +250 tkr. 20 skoler (18 %) Underskud mindre end -250 tkr. 18 skoler (17 %) Underskud større end -250 tkr. 20 skoler (18 %) Ca. hver 5. skole har således realiseret et underskud, som er større end 250 tkr., mens ca. 4 ud af 5 skoler har et resultat, som er mindre end 250 tkr. Den ovenstående fordeling viser, at denne skolestørrelse generelt har en relativ presset og udfordret økonomi. Gruppen har ganske vist realiseret en betydelig fremgang i den samlede økonomi, men figur 2 viser, at skolerne som udgangspunkt skal have en skolestørrelse over 100 årselever, før økonomien er robust. Dette synspunkt underbygges, når der ses på en tilsvarende fordeling af skoler med mellem årselever: Overskud mindre end +250 tkr. 18 skoler (28 %) Overskud større end +250 tkr. 35 skoler (54 %) Underskud mindre end -250 tkr. 8 skoler (12 %) Underskud større end -250 tkr. 4 skoler (6 %) Det er således vores vurdering, at selvom skoler med et elevtal op til 49 årselever hidtil har leveret hovedparten af de lukkede skoler, så vil det være sandsynligt, at flere skoler end tidligere med et elevtal mellem årselever vil lukke eller være lukningstruede ikke nødvendigvis som følge af elevtallet, men alene som følge af økonomi og likviditet. HAR DEN ØKONOMISKE FREMGANG OG STABILISERING VÆRET STÆRK NOK? Skoleformens fremgang har været bredt funderet, men effekten på skoler med under 100 årselever har umiddelbart ikke været stærk nok til at ændre det fundamentale billede for disse skoler til trods for, at skoleformen oplever økonomisk fremgang. Denne udvikling bliver bekræftet af nedenstående oversigt over fordelingen mellem overskuds- og underskudsskoler skoler *) Resultat tkr. **) Gennemsnit tkr. skoler *) Resultat tkr. **) Gennemsnit tkr. skoler *) Resultat tkr. **) Gennemsnit tkr Fig. 3 *) - = skoler med underskud / + = skoler med overskud **) Resultat før ekstraordinære poster Skoleformen oplevede sidste år en betydelig stigning i antallet af skoler med underskud. Stigningen var i et vist omfang forventet som følge af den økonomisk positive betydning af lock-outen i 2013, men stigningen var alligevel overraskende kraftig. Forbedringen i økonomien afspejler sig i ovenstående tabel, hvor andelen af underskudsskoler er faldet til 2012-niveauet. Det er en positiv udvikling, som dog nuanceres af, at det fortsat er 23 % eller knap hver 4. skole, som realiserer underskud i 2015.

8 7 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] Grupperne af skoler med årselever under 100 indeholder 58 underskudsskoler, svarende til 53 % af det samlede antal underskudsskoler, selvom grupperne kun udgør 30 % af det samlede antal skoler. Dette understreger, at enkelte skolestørrelser er særligt økonomisk udfordret. Det er sammenfattende vores vurdering, at skoleformen, trods den positiv udvikling, fortsat er økonomisk udfordret og sårbar i forhold til ændringer i statstilskuddet. Denne vurdering illustreres dels af en gennemsnitlig overskudsgrad på 2 %, dvs. meget lille gennemsnitlig konsolidering, og dels af det faktum, at hver 4. skole fortsat er underskudsgivende. UNDERSKUDSSKOLERNES LIKVIDITETSGRAD I 2015 Likviditeten har den største betydning for skolelukninger. Vi har derfor valgt at fokusere særligt på, hvordan likviditeten har udviklet sig hos underskudsskolerne. I lighed med tidligere år har vi fastlagt en likviditetsgrad på 25 eller derunder som et kritisk niveau, idet skoler med så lav en likviditetsgrad ofte har en betydelig afhængighed af kreditfaciliteter og typisk vil være låst i forhold til at kunne iværksætte tiltag, der kan forbedre skolens strategiske udgangspunkt. Nedenstående tabel belyser de 110 underskudsskolers likviditetsgrad opdelt i 3 niveauer. Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad med negativ egenkapital til til >50-78 til Fig. 4 Oversigten viser, at en skole ikke nødvendigvis lukker som følge af negativ egenkapital eller negativ formue. Der er ifølge ovenstående i alt 31 skoler eller ca. hver 3. af underskudsskolerne, som oveni det realiserede regnskabsmæssige underskud tillige har en negativ egenkapital. Den negative egenkapital er dog ikke ligegyldig, eftersom denne vil medføre væsentlige begrænsninger i forhold til skolens muligheder for at opnå nye kreditfaciliteter og dermed give mulighed for fremadrettet udvikling af skolen. Udviklingen med underskud og begrænset eller ingen adgang til lånemarkeder medfører, at det altafgørende fokus for ledelsen skal være skolens likviditet. Vi belyser i nedenstående, hvordan underskudsskolerne fordeler sig på skolestørrelser, da det er en umiddelbar forventning, at de små skoler vil være overrepræsenteret. årselever Samlede underskud Gennemsnitligt underskud tkr tkr tkr tkr tkr tkr tkr tkr. 110 Fig. 5

9 8 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] Oversigten viser, at de små skoler, dvs. skoler med under 100 årselever, ikke er lige så overrepræsenteret som forventet, samt at det gennemsnitlige underskud faktisk er mindre end for de større skoler. Det er dog fortsat vores vurdering, at skolelukninger primært vil komme fra grupperne af skoler med elever op til 100 årselever, idet disse typisk har begrænsede muligheder for at finde yderligere besparelser og samtidig ikke har helt samme robusthed i forhold til omstillings- eller overgangsfasen. Oversigten viser dog, at der ligeledes er enkelte større skoler, som umiddelbart har meget svært ved at skabe balance i økonomien. Det er værd at bemærke, at hele 62 overskudsskoler har realiseret et overskud under 100 tkr. En forværring af indtægtssiden eller større omkostningsstigninger på lønområdet vil således med stor sandsynlighed øge antallet af underskudsskoler. UDVIKLINGEN I ELEVER, SKOLEPENGE OG UNDERVISNINGSUDGIFTER Vi har med udgangspunkt i niveauet for skolernes resultat nærmere analyseret udviklingen i årselever, skolepengeniveau samt undervisningsudgifter pr. årselev for de 478 skoler i skoler i 2015 Resultat i tkr. Årselever Skolepenge pr. årselev Undervisningsomkostninger pr. årselev Årselever pr. lærerårsvær k 110 Underskud , , , , Fig. 6 Af ovenstående fremgår det, at skoler med de største overskud umiddelbart skaber disse igennem en kombination af højere skolepenge og lavere undervisningsomkostninger. De lavere undervisningsomkostninger pr. årselev opnås blandt andet gennem et højere antal årselever pr. lærerårsværk, hvorfor dette nøgletal er helt centralt i skolernes budgettering og omkostningsstyring. De største skoler har selvsagt en række fordele i forhold til at kunne sammensætte en mere omkostningseffektiv undervisning mv., men som det fremgår af figur 6, så er det langt fra kun de små skoler, som kæmper med underskud. Det skal bemærkes, at såfremt underskudsskolerne lykkes med at reducere deres undervisningsomkostninger til samme niveau, som skoler med et overskud under 500 tkr., dvs kr. pr. årselev, så vil det svare til en samlet omkostningsbesparelse på 70 mio. kr. Denne besparelse kan ses i forhold til, at underskudsskolernes samlede underskud i 2015 var på 46 mio. kr. Der er således en indikation på, at en række skoler med stor fordel fortsat kan arbejde fokuseret med at benchmarke sig op mod overskudsskolerne og derved søge mulige omkostningsreduktioner. I bestræbelserne herpå bliver underskudsskolerne nødt til at arbejde med en forøgelse af nøgletallet årselever pr. lærerårsværk.

10 9 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] UDVIKLINGEN I ØVRIGE NØGLETAL Vi har i nedenstående belyst skolernes øvrige omkostningskategorier med henblik på udviklingen fra 2014 til skoler i 2014 Resultat i tkr. Ejendomsudgif t Pr. årselev Gennemsnitlig t antal årselever 161 Underskud Fig skoler i 2015 Resultat i tkr. Ejendomsudgift Pr. årselev Vedligeholdelsesudgift Administrationsudgift Vedligeholdelsesudgift Administrationsudgift Gennemsnitligt antal årselever 110 Underskud Fig. 7 Ovenstående viser, at skolernes gennemsnitlige ejendomsudgift pr. årselev svinger betydeligt, hvilket primært skyldes størrelsen af afholdte vedligeholdelsesomkostninger. Overskudsskolernes ejendomsudgifter varierer omkring 9 tkr. pr. årselev, mens underskudsskolernes omkostninger i gennemsnit er forøget med næsten 11 tkr. i 2015, svarende til en stigning på 18,5 % i forhold til gennemsnittet for overskudsskolerne. Den relativ store stigning i ejendomsomkostningen pr. årselev kan for en stor del forklares med det faldende gennemsnitlige antal årselever, men selvom årets omkostning blev fordelt på et elevtal svarende til 2014, ville ejendomsomkostningen stadig være ca. 1 tkr. højere pr. årselev end i året før. En del af skolernes underskud kan således givetvis henføres til, at disse har afholdt væsentlige ejendoms- og vedligeholdelsesomkostninger i 2014 og Administrationsomkostninger pr. årselev er på niveau med 2014, og det højere niveau kan forklares med det gennemsnitlige antal årselever. En del af skolernes underskud kan således givetvis henføres til, at disse har afholdt væsentlige ejendoms- og vedligeholdelsesomkostninger i 2014 og 2015.

11 10 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] ANLÆGSINVESTERINGER I Temperaturmålingen for 2014 kunne vi konstatere, at skoleformen havde et lavere investeringsniveau end i 2013, hvilket umiddelbart var forståeligt den økonomiske situation taget i betragtning. skoler i 2014 % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/ i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2014 i mio. kr ,5 Underskud , , ,4 Overskud < 0,5 mio. kr , , ,9 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr , ,1 38 8,2 Overskud > 1,0 mio. kr , , , , ,0 Fig. 8 % skoler i 2015 % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/ i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2015 i mio. kr ,0 Underskud , , ,5 Overskud < 0,5 mio. kr , , ,0 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr , , ,5 Overskud > 1,0 mio. kr , , , , ,0 Fig. 8 Ovenstående viser, at skolernes samlede investeringsniveau er steget fra 328 mio. kr. i 2014 til 548 mio. kr. i Investeringsomfanget er således forøget markant i forhold til Alle overskudsskolerne har et stigende gennemsnitligt investeringsniveau, hvilket er understøttet af den bredt funderede økonomiske fremgang. Underskudsskoler har samlet investeret 83 mio. kr., hvilket reelt er en fremgang i forhold til 2014, når der tages højde for investeringen pr. skole. Det bemærkes, at det fortsat er de skoler med størst overskud, som foretager de store anlægsinvesteringer. Skolerne med mere end 1 mio. kr. i overskud har således gennemsnitligt investeret knap 2,4 mio. kr., mens skoler med et overskud under 0,5 mio. kr. i gennemsnit har investeret 0,7 mio. kr. Den markante stigning i investeringer kunne være en indikation på, at skolerne har haft et opsparet investeringsbehov. Det er i denne sammenhæng vores erfaring, at der generelt er store udfordringer i forhold til at opnå lånefinansiering til nødvendige og ønskede investeringer, hvilket understreger behovet for, at der i den løbende økonomistyring og drift bør arbejdes med en rimelig årlig konsolidering til sikring af, at skolerne selv kan finansiere hele eller store dele af investeringerne. Det skal hertil bemærkes, at der kan være stor forskel på, om skolerne anser en omkostning for vedligeholdelse (resultatopgørelsen) eller forbedring (anlægsinvestering). Vi har derfor undersøgt, hvorvidt en af årsagerne til fremgangen i anlægsinvesteringer kan skyldes, at skolerne i højere grad har vurderet de afholdte omkostninger som anlægsinvesteringer i stedet for vedligeholdelse. Regnskabstallene viser, at skolerne samlet i 2015 har udgiftsført 137 mio. kr. som vedligeholdelse i forhold til 130 mio. kr. i 2014 og 146 mio. kr. i Skolernes omkostningsniveau for vedligeholdelse er således stort set på niveau med tidligere år, og er dermed ikke en årsagsforklaring til stigningen. En nærmere gennemgang af skolerne viser dog, at en væsentlig andel af investeringerne er foretaget af enkelte skoler. Der er således 10 skoler, som samlet har gennemført investeringer på over 248 mio. kr., svarende til 45 % af de samlede investeringer for skoleformen. Den væsentlige stigning i investeringer er således båret af enkelte skoler, mens hele 223 skoler af de 478 skoler har gennemsnitlige investeringer på under 100 tkr. Fremgangen i skolernes driftsøkonomi har dermed ikke givet anledning til et investeringsboom i bred forstand. %

12 11 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] SFO OG PASNINGSORDNINGER (VUGGESTUE, BØRNEHAVE, SFO) 459 ud af de 478 skoler i analysen har pasningsordninger, hvilket naturligvis har en indflydelse på skolernes regnskaber. Regnskabsbekendtgørelsen anfører retningslinjer for, hvordan indtægter og udgifter vedrørende disse ordninger skal præsenteres i regnskabet, og hvordan rapporteringen til Undervisningsministeriets regnskabsportal skal foregå. Retningslinjerne medfører, at der ikke i alle tilfælde sker en fuld fordeling af skolens omkostninger til eksempelvis ejendomsdrift og administration. SFO-aktiviteten og pasningsordningerne belastes således ikke af en fuld omkostningsfordeling. Dette skal holdes for øje ved vurdering af informationerne i nedenstående tabeller. SFO (i kr.) skoler SFO-elever Udvikling i procent... 3,6 % -4,3 % 9,0 % Indtægter i alt Udvikling i procent... 7,2 % 4,2 % 4,2 % Fig. 9 Andre pasningsordninger (i kr.) Skoleformen: Indtægter i alt Udvikling i procent... 20,3 % 12 % 19,6 % Fig. 10 Temperaturmålingen for 2014 viste et mindre fald i antallet af SFO-elever efter, at antallet havde været stigende igennem en årrække. Udviklingen i antal SFO-elever er i 2015 tilbage på vækstsporet, og der er således realiseret en stigning på 9,0 %, ligesom antallet af skoler, som tilbyder pasningsordning, er forøget. Det skal bemærkes, at skolernes indtægter ikke er steget i takt med antal SFO-elever, hvilket bl.a. skyldes, at statstilskuddet var lavere i 2015 end i Denne udvikling må dog forventes at tage yderligere fart i 2017 og 2018, idet der i finansloven for 2017 er lagt op til en markant nedsættelse af tilskuddet til SFO, der samlet reduceres med 58 mio. kr. i 2017 og yderligere 75 mio. kr. i 2018 baseret på et uændret antal årselever. Der er således lagt op til en samlet besparelse på ca. 30 % over de to år eller knap kr. i 2017 i forhold til 2016 og yderligere ca kr. i Reduktionen i indtægten på SFO vil dog tilgå skoleformens tilskud til grundskoler, idet heldagsskolen i et vist omfang forventes at reducere behovet for SFO-dækningen. Der har de seneste år været en kraftig stigning i indtægter fra andre pasningsordninger, herunder især børnehaver og senest vuggestuer. Udviklingen heraf er fortsat i 2015, hvor indtægtstyper tager endnu et spring på knap 20 % og udgør i 2015 knap 314 mio. kr. Skolerne har således samlede indtægter fra SFO og andre pasningsordninger på tkr. i Den kraftige stigning kan også aflæses i disse ordningers resultat efter direkte omkostninger, som udgør 275 mio. kr. i 2015 mod 232 mio. kr. i Overskuddet af disse aktiviteter vil dog være faldende i 2017 og 2018 som følge af reduktionen i statstilskud til SFO. Pasningsordningerne forventes dog fortsat at være en vigtig del af skolernes samlede tilbud, dels i relation til at sikre en robusthed i form af en vis institutionsstørrelse og dels som følge af et strategisk tiltag, som sikrer en fødekilde til skolen.

13 12 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] HVORDAN SER SKOLELEDERNE PÅ FREMTIDEN? Vi har i forbindelse med årets Temperaturmåling spurgt vores kunder, hvordan de enkelte skoleledere ser på fremtiden og deres skoles udfordringer i fremtiden. Skoleledernes svar bekræfter den positive udvikling, idet 53,2 % af disse har oplevet en fremgang i elevtallet i skoleåret 2016/17 i forhold til 2015/16 og hele 34,4 % forventer et endnu højere elevtal til skoleåret 2017/18. Disse svar viser, at der blandt skoler er en positiv tro på fremtiden samt at en stor andel af skolerne både er vokset til skolestart 2016 og ligeledes forventes at vækste i elevtallet i I undersøgelsen var det kun 6,2 % af skolerne, som havde oplevet et fald i elevtallet. De positive forventninger er dog ikke udtryk for, at der ikke er bekymringer hos skolelederne. Forespurgt, hvad skolelederne anser som de største udfordringer indenfor det kommende år, peger 34 % på udviklingen i statstilskuddet som den største udfordring, mens yderligere 41 % anså dette som den næststørste udfordring. Udviklingen i statstilskuddet bliver således anset for en alvorlig udfordring af 75 % af respondenterne. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at skolelederne blev spurgt før, udspil til finanslov blev offentliggjort og tilskudstaksterne for 2017 blev kendt. Undersøgelsen viser endvidere, at hele 79 % af skolerne tror, at udviklingen i statstilskuddet kan være den direkte årsag til skolelukninger. Udviklingen i statstilskuddet må således fortsat anses for at være af afgørende betydning. Hvor udviklingen i statstilskuddet er den klart største udfordring, så er billedet af skoleformens øvrige udfordringer mere blandet. Hver 7. skole anser således enten udviklingen i lærerlønninger, rekruttering af arbejdskraft eller konkurrence om elever fra andre skoler som de væsentligste udfordringer. Eftersom disse udfordringer stort set er fuldstændig ligeligt vægtet, må det anses for at være lokale og regionale forskelle, der er afgørende for skoleledernes prioritering af udfordringerne. Såfremt man inddrager skoleledernes 2. prioritering, så er det dog udviklingen i lærerlønninger, som skolelederne anser for den væsentligste udfordring efter udviklingen i statstilskuddet. Det er helt forståeligt, at skolelederne kæder disse to faktorer sammen, idet faldende statstilskud kombineret med stigende lønomkostninger er gift for skoleformens økonomi, idet der alene kan kompenseres ved at forøge skolepengeniveauet eller reducere antallet af ansatte pr. elev, hvilket igen rammer kvaliteten. Undersøgelsen viser, at det faktisk kun er ca. hver 3. skole, der anser konkurrence fra andre skoler som en udfordring, hvilket ligeledes bliver underbygget af, at samtlige skoler har svaret, at der forventes et markedsføringsbudget på under 100 tkr. Markedsføring er således fortsat ikke nogen væsentlig faktor i skolernes profilering i lokalområdet, hvilket er en markant forskel i forhold til efterskolerne. Det forholdsvis beskedne markedsføringsbudget giver dog umiddelbart god mening, når dette sammenholdes med, hvilke kanaler skolelederne vurderer som er de vigtigste for skolerne i forhold til at nå målgruppen. Her er det i udpræget grad mund til mund referencer og sociale netværk, som giver tilgang af elever til skolen, mens det i begrænset grad er åbent hus og trykte medier. Temperaturmålingen viste, at en betydelig andel af skolerne havde anlægsinvesteringer under 100 tkr., hvilket tilsvarende er billedet, når skolelederne kigger ind i 2016/ % af skolerne forventer således investeringer under 100 tkr., og den begrænsede investeringslyst kan måske hænge sammen med kravene til egenfinansiering. 24 % af skolelederne forventer således, at det kan blive svært eller meget svært at opnå finansiering.

14 13 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] BDO S VURDERING AF UDFORDRINGER I 2016 OG FREM Vi har igennem de seneste års Temperaturmålinger set et fortsat stigende antal frie grundskoler på trods af årlige skolelukninger, hvilket tilsvarende har været billedet i Efter et 2014, hvor vi så både et stort dyk i skolernes samlede overskud og oplevede mange skolelukninger, har det samlede billede i 2015 været markant mere positivt. Den positive udvikling skyldes blandt andet forøgede skolepenge og stigende takster som følge af Folketingets beslutning om at give folkeskolen et fagligt løft og sikre flere timer, hvilket smittede positivt af på de frie skolers takster i finansloven for Dette betyder dog ikke, at skolerne ikke har udfordringer med at få enderne til at nå sammen. Dette bekræftes af, at skoleformen fortsat samlet har en relativ spinkel overskudsgrad på 2,3 % samt det faktum, at knap hver 4. skole fortsat er underskudsgivende. Det er selvfølgelig glædeligt, at dette tal er faldet fra 35 % i 2014 til 23 % i 2015, men det skal i den sammenhæng erindres, at der var et meget stort antal skoler, som realiserede et overskud under 100 tkr. i Den fortsat spinkle økonomi for mange skoler afspejler sig endvidere i skolernes investeringsniveau, hvor knap halvdelen af skolerne havde investeringer under 100 tkr. Vi ser fortsat en bedring af skolernes økonomi i 2016, hvor det er meget afgørende, at koblingsprocenten er blevet hævet i finansloven for 2016, da det nok er urealistisk, at skolerne kan fortsætte de relativ høje stigninger i skolepengeniveauet, som har været påkrævet de seneste år. Omprioriteringen fra SFO-tilskud til undervisningstilskud i 2017 og fremefter vil ligeledes skabe en økonomisk forbedring hos de skoler, som på nuværende tidspunkt endnu ikke har etableret en SFO. Det er således vores forventning, at den succes, som skoleformen har haft på elevsiden, i stigende grad også vil slå igennem i økonomien i 2016 og årene frem, således at overskudsgraden vil være stigende og antallet af underskudsskoler vil være faldende. Fremgang fra 2014 til 2015 og forventningen om yderligere fremgang i 2016 og 2017 fortæller historien om, at det går godt for skoleformen. Vi vil dog afslutningsvis understrege, at den positive udvikling tager sit udspring fra et forholdsvist kritisk niveau. Det er derfor fortsat afgørende, at skolerne har stor fokus på, at den positive udvikling kommer til at afspejle sig i overskudsgraden og i de enkelte skolers likviditetsgrad, idet mange skolers likvide beredskab fortsat er yderst skrøbeligt. Fremgang fra 2014 til 2015 og forventningen om yderligere fremgang i 2016 og 2017 fortæller historien om, at det går godt for skoleformen. Vi vil dog afslutningsvis understrege, at den positive udvikling tager sit udspring fra et forholdsvist kritisk niveau. Det er derfor fortsat afgørende, at skolerne har stor fokus på, at den positive udvikling kommer til at afspejle sig i overskudsgraden og i de enkelte skolers likviditetsgrad, idet mange skolers likvide beredskab fortsat er yderst skrøbeligt.

15 14 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] HVORDAN SER SITUATIONEN UD FOR JERES SKOLE? Bestil et uforpligtende møde med os, hvor vi gennemgår en specialanalyse af din skoles konkrete tal. Det giver vished for, hvordan skolen præsterer på de enkelte poster i forhold til resten af branchen. Denne viden, kombineret med detaljeret budgetlægning, er afgørende for at kende følsomheden i skolens økonomi samt at få overblik over, hvor der eventuelt bør ske tilpasning af ressourceforbruget for at sikre en konkurrencedygtig omkostningsstruktur og få balance i indtægter og udgifter. I BDO har vi udarbejdet en budgetmodel, som gør det muligt at foretage detaljeret budgetlægning og følsomhedsanalyser på skolens økonomi. Når omkostningerne skal reduceres og tilpasses, er det vigtigt, at de præcise effekter kan beregnes. Har det skolens interesse, præsenterer vi gerne vores budgetmodel og det overblik, denne kan give. Kontakt os gerne for et uforpligtende møde Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Tlf klg@bdo.dk Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf mju@bdo.dk Bestil et uforpligtende møde eller læs mere på

16 15 GRUNDSKOLERS TEMPERATURMÅLING 2015 [MÅNED OG ÅR - DOBBELTKLIK HER FOR AT INDSÆTTE DATO - TEKSTEN FØR KOMMER FRA FORSIDEN] BDO KONTORER MED SPECIALE I SKOLER BDO har stor erfaring med revision og rådgivning på undervisningsområdet. Mere end 275 uddannelsesinstitutioner og skoler i Danmark har valgt BDO som samarbejdspartner. Vi ved, hvad det kræver at drive en god skole og samtidig leve op til de mange krav, der stilles fra Undervisningsministeriet. I BDO har vi organiseret vores viden på området i branchegruppen Uddannelse. Vi er specialister i institutioners og skolers lovgivnings- og forretningsmæssige vilkår. Branchegruppen dækker hele Danmark, så kontakt os gerne. Haderslev Nordhavnsvej Haderslev Tlf Kontakt: Alex Sartor Thomsen axt@bdo.dk HERNING Birk Centerpark Herning Tlf Kontakt: Klaus Grønbæk Jacobsen klg@bdo.dk HERNING Birk Centerpark Herning Tlf Kontakt: Martin Lück mju@bdo.dk KØBENHAVN Havneholmen København V Tlf Kontakt: Michael Søby msg@bdo.dk AARHUS Kystvejen Århus C Tlf Jeanette Staal jes@bdo.dk HERNING Birk Centerpark Herning Tlf Martin Lück mju@bdo.dk HJØRRING Nørrebro Hjørring Tlf Kontakt: Per Larsen prl@bdo.dk ODENSE Fælledvej Odense C Tlf Kontakt: Kim Dalgaard kid@bdo.dk

17 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr