VEJEN TIL FORANDRINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJEN TIL FORANDRINGER"

Transkript

1 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 1 SUNDHEDSFREMME VEJEN TIL FORANDRINGER RESULTATER OG ERFARINGER FRA ET PROJEKT OM SUNDHEDS- FREMME I BUSBRANCHEN Et bedre arbejdsliv

2 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 2 FORORD INDHOLD 2 Arbejdet som buschauffør er blandt de mest belastede erhverv med hensyn til stress og andre psykosociale forhold. Buschauffører har en højere dødelighed af hjertesygdomme end gennemsnittet, og de har en betydelig overhyppighed af lungekræft og rygsygdomme. Det er konklusionerne af Arbejdsmiljøinstituttets flerårige forskning på området. Denne pjece præsenterer de første resultater fra et stort projekt om sundhedsfremme for buschauffører, også kaldet. Pjecen henvender sig til rådgivere og konsulenter, som beskæftiger sig med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Projektet tager udgangspunkt i en tværfaglig tilgang til sundhedsfremme ved at sammentænke arbejdsmiljøområdet, arbejdets organisering og livsstil i begrebet. Der har ikke tidligere været gennemført et så stort og samlet projekt om sundhedsfremme i en branche. Projektet er lavet i tæt samarbejde med hele busbranchen i HT-området. Der er mange måder at gribe sundhedsfremme an på lige så mange, som der er måder at opfatte og forstå sundhedsfremme på. Forståelsen af begrebet sundhedsfremme er afgørende for, hvordan de enkelte virksomheder og organisationer arbejder med området og for, hvilke resultater de kan forvente at opnå med en sundhedsfremmeindsats. blev etableret i 1999 for at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte brede helbreds- og trivselsfremmende interventioner for de mange. Det vil sige en koordineret indsats med forbedringer af arbejdsmiljø, arbejdets organisering og personlig udvikling, herunder livsstil. En kongstanke i projektet er, at indsatsen skal rettes mod medarbejdernes hele liv med arbejdspladsen som platform. Det betyder tre ting: For det første, at arbejdsmiljø bliver en del af sundhedsfremme. For det andet, at sund livsstil kan fremmes via arbejdspladsen. Og for det tredje, at sundhedsfremmeindsatser er tiltag, der sigter på at øge trivsel og arbejdsglæde. Det er netop erfaringerne med den vinkel, der er væsentligste bidrag til debatten om sundhedsfremme. Projektet er finansieret af Forskningsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets satspuljemidler og busbranchen. København, oktober 2002 ELSA BACH Arbejdsmiljøinstituttet VEJEN TIL FORANDRINGER Resultater og erfaringer fra et projekt om sundhedsfremme i busbranchen Kjeld B. Poulsen, seniorforsker Kai Drewes, projektkoordinator Peter Petersen, forskningsassistent Sisse Grøn, forskningsassistent Jesper Bjelskou, ph.d studerende Redaktion: IDA JUHLER Layout: TOPP GRAFIK Forsidefoto: NICOLA PASANO Oplag: Tryk: VIBERG OG LARSEN Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Ø Tlf: Fax: E-post: Hjemmeside: Sammenfatning Hvad er sundhedsfremme? et projekt om sundhedsfremme HOVEDRESULTATER: Der er skabt forandringer En målrettet indsats kan forbedre arbejdsmiljøet Vilje til forandring METODER OG REFERENCER: Metoder til sundhedsfremme Sådan får du mere at vide

3 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 4 SAMMENFATNING HVAD ER SUNDHEDSFREMME? Foto: Nicola Fasano 4 Begrebet sundhedsfremme betegner i denne pjece den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Projekt beskæftiger sig med sundhedsfremme for buschauffører. Formålet er at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte sundhedsfremmende interventioner, der indeholder såvel arbejdsmiljø- som livsstilsindsatser. Det er hensigten, at erfaringer og metoder fra projektet skal bruges af andre brancher. Projektet lægger vægt på at understøtte og udvikle kompetencer på en skala, der spænder fra brancheniveau til den enkelte chauffør. Det er lykkedes ved et tæt samarbejde med repræsentanter fra branchen og uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver for at sikre, at branchen får ejerskab til projektet. har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et vedvarende dårligt arbejdsmiljø. Der er skabt et bedre arbejdsmiljø på mange af de bus, der har deltaget i projektet. Det betyder, at der også er, hvor der ikke er sket forbedringer. Men netop den kendsgerning, at der er markant forskel i udviklingen på arbejdspladserne, gør det muligt at sammenligne gene og give bud på, hvad der skal til for at skabe forandringer i netop denne branche. Projektets resultater tyder på, at konceptet med et fordomsfrit og åbent samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for at få en fælles opfattelse af problemerne og skabe en vision for at gøre noget ved det. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Derfor skal der være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Det er kun, hvis man gør noget andet, end det man plejer, man skaber forandring! Projekt har valgt at definere sundhedsfremme ligesom en række nationale institutioner i EU den såkaldte Luxembourg deklaration. Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen som: den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Det betyder, at Sund- Bus arbejder med sundhedsbegrebet på en måde, som adskiller sig fra måden, man oftest arbejder med sundhed på i arbejdsmiljøarbejdet, hvor det drejer sig om at fjerne risikofaktorer i medarbejdernes omgivelser. I sundhedsfremmebegrebet indgår ikke blot kendte, traditionelle risikofaktorer men også trivsel og velbefindende. Indsatsen rettes mod alle parter, som har indflydelse på medarbejdernes arbejdsliv. Det vil sige virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer, samfundet og medarbejderne selv. Sundhedsfremme understøtter og udvikler de ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere på virksomhederne og i deres organisationer. Endelig handler sundhedsfremme, ifølge, om at være aktiv og medvirke til at skabe forandring for de mange. Sundhedsfremme handler altså om, at medarbejderne får ressourcer til at handle og leve deres hele liv i overensstemmelse med deres egne værdier. Det er vigtigt, at være opmærksom på og åben over for medarbejdernes værdier, da der kan være grundlæggende konflikter, som skyldes, at mennesker, der har samme erhverv, kan have helt forskellige behov. Den brede definition af sundhedsfremme i projektet betyder, at interventionerne retter sig mod forskellige dele af chaufførens hele liv. Foto: Peter Thornvig 5

4 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 6 SUNDBUS - ET PROJEKT OM SUNDHEDSFREMME Eksempler på initiativer på garagegene: Formålet med er at integrere sundhedsfremme i de daglige driftsbetingelser og opnå en bred, hurtig indsats for flertallet af chauffører. Projektet opsatte delmål, som er specifikke for branchen: At forbedre sundhed og velbefindende for buschaufførerne At mindske og fjerne helbredsrisici At øge jobtilfredsheden At genvinde faglig stolthed og et godt omdømme At øge tiltrækning og fastholdelse af chauffører. Det var helt afgørende, at disse mål blev formuleret og tiltrådt af branchen i fælleskab. omfatter busbranchen i HTområdet. I projektet har deltaget ca chauffører, fordelt på fem virksomheder, der tilsammen dækker 20 garage. Indtil efteråret 2002 har gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Den første blev gennemført i novemberdecember Undersøgelsen beskrev chaufførernes forhold på en række områder af særlig relevans for branchen. Områderne var bl.a. forhold til ledelse, køre- og vagtplning, samarbejde, sammenhold, helbred og velbefindende. Undersøgelsen tegnede et billede af forholdene i branchen, som alle parter i branchen kunne genkende og forholde sig til. Det var afgørende at erkende de store forskelle mellem virksomheder, garage og chaufførerne selv. Branchen viste sig langt fra så ensartet som mange hidtil var gået ud fra. Det betød samtidig erkendelsen af, at de løsninger, der skulle findes måtte være lige så forskellige. Det fælles billede betød, at der skabtes et ejerskab til projektet. De områder, hvor der skulle sættes ind med intervention, var blevet til som resultat af et omfattende lokalt forarbejde på hvert enkelt. Den brede tilgang til sundhedsfremme har betydet, at de initiativer, der blev sat i gang, har været af forskellig karakter og udformning. anbefalede, at der på de enkelte garage blev sat initiativer i gang indenfor fire hovedområder: Arbejdets organisering Uddannelse og kompetencer Fysiske forhold Livsstil. ARBEJDETS ORGANISERING Ferieønsker Flere skal have ferieønsker opfyldt og samtidig opnå større forståelse for ferieplning. Vagtplning Chaufførerne skal have maksimal indflydelse på deres arbejdssituation gennem inddragelse af linierepræsentanten i vagtplning, turnus og pauseplacering. Ledelsens tilbagemeldinger Ledelsen skal give mere ros, når noget går godt, og ikke skabe utryghed. Køreplanen Chaufførerne skal have mere indflydelse på køreplanen via etablering af køreplansudvalg til opsamling og koordinering af ønsker om ændringer. FYSISKE FORHOLD Vedligeholdelse af busser Vedligeholdelse af busserne skal forbedres og myter skal bekæmpes. Det skal ske ved en styrkelse af dialogen mellem værkstedet, rengøringen og chaufførerne. Derudover sættes der fokus på udfyldelse af fejlmeldesedler. Vedligeholdelse af busradioer For at øge tilliden til busradiosystemet, skal der minimum én gang om ugen foretages et radiocheck af alle busradioer. Radiochecket noteres. Der følges op på de radioer, der af én eller anden årsag ikke virker. UDDANNELSE OG KOMPETENCE Oplæring Bedre indøvning og oplæring i både buslinier og bustyper. Information Mere forståelig information til chaufførerne og bedre anvendelse af deres viden. Certificering At opgradere chaufførstyrken med viden, kunnen og færdigheder for at øge kompetence, selvværd, jobtilfredshed og servicegrad. LIVSSTIL Frugtordning Chaufførerne skal have adgang til frisk frugt. Der opstilles en frugtkurv i udkørslen på hvert. Sund mad Der gives råd om og opskrifter på sund mad. Opskrifterne formidles på opslagstavler, interne blade osv. Motion, rygning og kost Samarbejde med Københavns Kommunes Center for Sunde Arbejdspladser (CFSA) med henblik på at sætte fokus på livsstil og skabe debat om hvad man selv kan gøre samt give en hjælpende hånd til at gøre noget ved det. 6 7

5 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 8 Pct. Dårligere Dårligere / Passer præcist / meget dårligere passer godt 50 Passer præcist / ganske godt Nogle gange om ugen Ja DER ER SKABT FORANDRINGER Der var meget stor forskel på indstillingen til projektet i de forskellige virksomheder og garage. Antallet af interventioner varierede meget fra virksomhed til virksomhed og fra garage til garage. De, der har været mest aktive i projektet, er også dem, der har opnået flest forbedringer FIGUR 1: HVORDAN TROR DU, DIT HELBRED VIL VÆRE OM TO ÅR? FIGUR 2: HVORDAN TROR DU, JOBBETS GENERELLE OMDØMME VIL VÆRE OM ET ÅR I FORHOLD TIL NU? FIGUR 3: LEDELSEN SKABER UTRYGHED HOS CHAUFFØRERNE. FIGUR 4: HVIS MAN TAGER PROBLEMER OP FØRER DET OFTE TIL UBEHAGELIGHEDER. FIGUR 5: HVOR OFTE FØLER DU DIG HENVIST TIL AT KØRE I EN BUS, DER ER DEFEKT VED UDKØRSLEN FRA ANLÆGGET? FIGUR 6: HAR DU OVERVEJET AT SKIFTE ARBEJDS- GIVER ELLER ANLÆG INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Projekt målte effekten af interventionerne i den anden spørgeskemaundersøgelse i november-december Resultaterne i denne pjece er en sammenligning af de fem mest aktive, også kaldet, sammenlignet med de resterende 15. De aktive repræsenterer ca. halvdelen af chaufførerne i HT-området eller ca chauffører. Resultaterne omfatter kun chauffører, der har svaret på begge spørgeskemaer og har været ansat på det samme ved begge spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne viser, at der er sket markante forbedringer på gene. Færre forventer et dårligere helbred og omdømme Det selvvurderede helbred er for begge grupper stort set uændret. Men på næsten alle bus er der sket et markant fald i hvor mange, der forventer et dårligere helbred om et år. Faldet er størst på gene (fig. 1). På disse er der sket et fald fra 42 pct. til 28 pct. i dem, der forventer et dårligere omdømme. På de øvrige er procentsatsen uforandret 37 pct. (fig. 2). Forholdet til ledelsen er forbedret På gene er der sket en markant forbedring af forholdet til ledelsen sammenlignet med den første undersøgelse. Dette er langt fra tilfældet på de øvrige bus. Desuden er det interessant, at gene som udgangspunkt var dårligere. Nu ligger gene på linie med eller er bedre end de øvrige. Se fig. 3 og 4. Driftsproblemer og deres årsager Der er også sket en markant forbedring af driftsproblemerne på gene, idet andelen af chauffører, der ofte føler sig henvist til at køre i en defekt bus, er faldet fra 36 pct. til 23 pct. De øvrige har oplevet den modsatte tendens, en stigning fra 27 pct. til 32 pct. (fig. 5). Når chaufførerne bliver bedt om at angive årsagen, nævnes materiellet. Her er tale om et fald fra 60 pct. til 38 pct. på gene. Færre ønsker at skifte job I 1999 havde fire ud af 10 chauffører på gene overvejet at skifte arbejdsgiver indenfor det sidste år. To år senere er det kun to ud af 10 chauffører, der havde overvejet det. På de øvrige er tallet uændret, tre ud af 10 chauffører (fig. 6). Forbedringerne er sket på de områder, hvor problemerne kan løses på lokalt garageniveau. Det er i udstrakt grad arbejdsgrupperne på de enkelte ( grupper), der har været aktive deltagere i processen. Der er også områder, hvor der ikke er sket væsentlige forbedringer. Det gælder fx problemer med at komme frem i trafikken og med køreplning. Disse væsentlige belastninger i chaufførernes daglige arbejdsliv bunder imidlertid i strukturelle forhold i branchen. At tage fat på at løse de problemer, kræver samarbejde på et højere niveau end det lokale garageniveau. er, der på baggrund af den 1. spørgeskemaundersøgelse udpegede seks eller flere problemer, som de iværksatte interventioner over for. 9

6 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 10 EN MÅLRETTET INDSATS KAN FORBEDRE ARBEJDSMILJØET Projekt viser, at der kan skabes forandringer i buschaufførernes arbejdsmiljø. Det er især på de, hvor nøglepersoner har taget ideen til sig og er begyndt at gribe tingene anderledes an, at medarbejdernes tilfredshed er øget. Foto: Nicola Fasano 10 I analysen blev fem skilt ud i en gruppe for sig, gene, fordi de var de mest aktive, og fordi de havde grebet arbejdet an på en måde, der adskiller sig fra de øvrige. Der er stor sandsynlighed for, at forandringerne skyldes flere faktorer. Projektets metode er en af forklaringerne, men den kan ikke stå alene. Alle 20 modtog invitationer til workshops, seminarer og fik udleveret en arbejdsmappe med resultaterne fra 1. spørgeskemarunde, både for hele branchen og det enkelte. Alle blev desuden opfordret til at danne grupper, som skulle stå for at udvælge og gennemføre initiativer. gene adskiller sig ved, at de valgte at tage udfordringen op. Resultaterne viser, at de fem på nogle områder havde et dårligere arbejdsmiljø sammenlignet med de øvrige. I den situation kan en virksomhed og en arbejdsplads enten vælge at benytte lejligheden til at omstille sig eller ignorere resultatet. gene valgte det første. gene adskiller sig også ved at have et godt og reelt samarbejde mellem daglig leder, sikkerheds- og tillidsrepræsentant. Arbejdstager og arbejdsgiver forpligtede sig til samarbejdet på trods af mulige modsatrettede synspunkter. Læs mere på side I handlemåden adskiller gene sig ved at arbejdet med sundhedsfremme blev grebet konkret an. På disse blev udarbejdet arbejdsplaner med mål og metoder frem for en række hensigtserklæringer og arbejdsplanerne blev rent faktisk ført ud i livet. De konkrete handlinger var svar på den frustration, chaufførerne gav udtryk for i 1. spørgeskemaundersøgelse. Det er ikke alle interventioner, der umiddelbart kan genkendes som traditionel sundhedsfremme, der af mange opfattes som indsatser udelukkende mod livsstil. Interventioner med sundhedsfremme, som styrker chaufførernes trivsel, kan fx se sådan ud: Der skal etableres en synlig byttebørs for ferie og fridage Interventionen har ikke nogen umiddelbar gavnlig effekt på helbredet. Ikke desto mindre er det til stor daglig irritation for chauffører, der ikke føler, de kan få fri, når de har behov for det. Det er en irritation, der sammen med andre lignende belastninger, dræner overskud og energi. For mange er det en aktivitet der kan mindske de sociale og private gener ved et arbejde, hvor man skal regne med at køre tre ud af fire weekender. Driftschef overtager bestilling af reparation på busradioer Det er de mange gener, der tilsammen giver et dårligt arbejdsmiljø. Interventionen viser bredden i de tiltag, der er nødvendige for at øge trivslen. Buschaufførjobbet er et alenearbejde og kontakten til omverdenen er af stor betydning. Derfor kan denne intervention medvirke til at mindske en stressfaktor i chaufførens hverdag. En vigtig pointe er, at interventionerne ikke kan stå alene. Kvaliteten ligger i, at de er formulerede af aktørerne selv ud fra problemer, som chaufførerne på den pågældende arbejdsplads har udpeget. Sammen med andre initiativer på arbejdspladsen giver interventionerne en anden måde at gøre tingene på i dagligdagen. Samtidig oplever chaufførerne, at de bliver hørt. Chaufførerne på de arbejdspladser, der har gennemført mange forskelligartede interventioner, udtrykker en positiv holdningsændring i forhold til deres arbejdsvilkår. De forudsætninger, der skal være opfyldt, for at kunne gennemføre en proces med sundhedsfremme på arbejdspladsen, er: Branchen og den enkelte virksomhed skal ønske en forandring og være åbne over for organisatoriske ændringer Der skal ske en samtidig bred indsats på flere områder Effektiv dialog er et nøglepunkt Støtte fra både ledelse og medarbejdere Reel indflydelse og ejerskab af processen. 11

7 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 12 VILJE TIL FORANDRING At skabe forandringer forudsætter, at der er en vilje til at ændre på forholdene. På gene var denne vilje til stede. Forskning i buschaufførers helbred viser tydelige tegn på en overhyppighed af hjerte-kar-sygdomme, ryglidelser og stress. Samtidig var der et voksende politisk pres for at branchen skulle finde løsninger. Ellers ville branchen blive reguleret. Branchens organisationer var derfor fra starten villige til at deltage i projektet. Det har været afgørende for processen, at organisationerne har været medspillere. I virksomhederne var der en erkendelse af, at det var nødvendigt med forandringer. Efter 10 år med udliciteringer havde mange vognmænd forladt scenen på grund af faldende indtjening. Der var en opfattelse af, at buschaufførjobbet var helbredsskadeligt, og det var svært at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Derfor indvilligede virksomhederne i at deltage i projektet. Accepten fra virksomhederne gjorde det muligt at indsamle de nødvendige data. På det enkelte garage var den lokale ledelse, sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne de primære samarbejdspartnere. På de 20 garage var viljen til forandring meget forskellig. Det betød også, at aktivitetsniveauet var meget varierende. Det er kendetegnende, at Sund- Bus gene havde et tæt samarbejde mellem den lokale ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. De har været villige til at opgive deres traditionelle roller, fordi de troede på nødvendigheden af det forpligtende samarbejde og en løsningsorienteret arbejdsform. Det er en beslutning, der indebar en risiko for egen position, da de ikke kunne vide sig sikre på opbakning fra deres kollegaer. Det er værd at bemærke, at de enkelte chauffører, kun i ringe grad, var bevidste om, at de ændringer, de har oplevet, skyldes. Det beror sandsynligvis på at branchens ejerskab til projektet var så stort, at det ikke blev opfattet som en ændring udefra men som en knapt synlig overgang til en anden måde at agere i dagligdagen. En måde, der i højere grad end sædvanligt, tager chaufførernes holdninger til efterretning. Chaufførernes vilje til forandring har derfor vist sig ved, at de har ytret sig i undersøgelsen. Det har de gjort ved at svare på spørgeskemaerne i tillid til, at deres svar ville blive taget alvorligt. Besvarelsesprocenten var på henholdsvis 76 pct. og 72 pct., hvilket er højt for den type af undersøgelser. Én forklaring på de ændringer der kan spores på gene er, at virksomhederne bevæger sig mod en mere helhedsorienteret løsning af problemer. Tidligere har virksomhederne overvejende søgt at løse fx driftsproblemer med nyanskaffelser eller reparation, men nu er de også begyndt at inddrage forhold omkring kommunikation som løsning på problemerne. Et konkret eksempel er forbedring af kommunikation mellem chauffører og værkstedet. I projektet er der eksempler på decideret modstand mod forandringer. Det har bremset processen med sundhedsfremme. På de, hvor der ikke har været vilje til forandring i organisationen, er der heller ikke sket væsentlige forbedringer. Det er den fælles erkendelse af, at der er et problem, som er forudsætningen for at skabe forandringer Foto: Nicolai Howalt

8 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 14 METODER TIL SUNDHEDSFREMME SÅDAN FÅR DU MERE AT VIDE Foto: René Strandbygaard 14 Direkte involvering af branchen og gensidigt engagement er et centralt kendetegn for projektet. Udgangspunktet for projektet var en erkendelse af, at det, kun ved at udnytte busbranchens egne ressourcer, kunne lade sig gøre at iværksætte forandringsprocesser i hverdagen. Desuden var det vigtigt at sikre, at fokus blev rettet mod problemer, der oplevedes som reelle af parterne, fordi branchens parter selv skulle tage ansvaret for at handle. På den baggrund blev det muligt at engagere branchen. projektet har forsøgt at integrere sundhedsfremme i hverdagen på branchens egne præmisser og gældende betingelser. Det vil sige, at der har været tale om business as usual, og det er afgørende for, at effekten af projektet på længere sigt kan forankre sig. Deltagerinvolvering var en integreret del af projektets design. Derfor har parterne været involveret i projektgruppen med repræsentanter fra trafikselskabet, arbejdsgiverne og fagforeningerne sammen med forskerne fra AMI. Parternes repræsentanter i projektgruppen vekslede mellem deres arbejdspladser og projektet på AMI. De var hver især kontaktperson for et antal garage, som de med jævne mellemrum var i kontakt med i løbet af projektet. Projektgruppen har nøje fulgt udviklingen i branchen for at dokumentere ændringer og begivenheder af betydning for projektet. Gruppen udarbejdede og uddelte også spørgeskemaer, arrangerede møder og konferencer, skrev nyhedsbreve og kvartalsrapporter m.m. Gruppen har desuden fungeret som proceskonsulenter i det omfang, virksomhederne ønskede det. I rollen som proceskonsulenter medvirkede projektgruppen til at åbne op for diskussioner mellem parterne. Det var fx på besøg på bus eller møder for branchen på AMI. Projektgruppen søgte at klarlægge myter på arbejdspladsen, som påvirkede den daglige adfærd, enten via kritiske refleksioner eller opmuntrende kommentarer. Det var også muligt at bringe lokale tabuer frem i lyset, for at udvikle mere åben feedback og skabe muligheder for handling. Det er væsentligt, at projektgruppen havde et reelt engagement i branchen og i sundhedsfremme, som har afspejlet sig i samarbejdet. Projektgruppen lagde de traditionelle roller fra sig og fungerede i stedet som proceskonsulenter og indstillede sig på at blive indblandet i såvel succeser som fiaskoer. Luxembourg Deklarationen om Sundhedsfremme på arbejdspladsen. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Deklarationen skal sikre en begrebsafklaring og tjene som et fælles grundlag for tilrettelæggelsen af arbejdet med sundhedsfremme. Introduction to Action Research: Social Research for Social Change. Davydd J. Greenwood & Morten Levin. London: Sage Publications, Bogen giver en oversigt over de forskellige tilgange til aktionsforskning ved at introducere historien, filosofien, metodikkerne samt de etiske argumenter for og konkrete redskaber til aktionsforskning. Strategier for organisationsændring. Finn Borum. København: Handelshøjskolens Forlag, Bogen rummer en oversigt over de væsentligste fremgangsmåder ved ændring af organisationer, som praktikere og teoretikere har udviklet. Det drejer sig om teknisk-rationelle ændringsstrategier, humanistiske ændringsstrategier og politiske ændringsstrategier. Et bedre arbejdsliv som buschauffør. Arbejdsmiljøpåvirkninger, helbredsproblemer, forebyggelse og forskning. Finn Tüchsen m.fl. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Pjecen beskriver de arbejdsmiljøpåvirkninger, buschauffører udsættes for i det daglige, og peger på nogle af de foranstaltninger, der vil kunne afhjælpe problemerne. Se også hjemmeside og Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside

9 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 16 Projekt har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et dårligt arbejdsmiljø. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Der skal være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Man skal starte med små succeser og bygge videre på dem. Med den brede tilgang til sundhedsfremme er det muligt at understøtte og udvikle ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere, på virksomhederne og i deres organisationer. ISBN

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Det er derfor helt indlysende, at udvikling af chaufførjobbet er en af de helt store udfordringer, som branchen står overfor og midt i.

Det er derfor helt indlysende, at udvikling af chaufførjobbet er en af de helt store udfordringer, som branchen står overfor og midt i. Trafikdage på Ålborg Universitet 2000 Udvikling af chaufførjobbet Indledning Succes for den kollektive trafik afhænger af kunderne mange kunder og også gerne flere, end det er tilfældet i dag. I 90 erne

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dialogcafe i en forandrings tid Projektperiode : 1.11-15.12.09 Målgruppe

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Dansk Jernbaneforbund 2015. På sporet af samarbejde

Dansk Jernbaneforbund 2015. På sporet af samarbejde Dansk Jernbaneforbund 2015 På sporet af samarbejde A/S Dorthe Nedermark Head of Corporate Health, Safety and Environment Krav fra trafikselskab NT om arbejdsmiljø og miljøcertificering Projektmidler FF

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø De to hovedområder: 1. Arbejdets organisering - arbejdstidens længde - arbejdstidens placering - den hierarkiske struktur - indflydelse - arbejdspres - informationsniveau - arbejdsdelingen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere