VEJEN TIL FORANDRINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJEN TIL FORANDRINGER"

Transkript

1 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 1 SUNDHEDSFREMME VEJEN TIL FORANDRINGER RESULTATER OG ERFARINGER FRA ET PROJEKT OM SUNDHEDS- FREMME I BUSBRANCHEN Et bedre arbejdsliv

2 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 2 FORORD INDHOLD 2 Arbejdet som buschauffør er blandt de mest belastede erhverv med hensyn til stress og andre psykosociale forhold. Buschauffører har en højere dødelighed af hjertesygdomme end gennemsnittet, og de har en betydelig overhyppighed af lungekræft og rygsygdomme. Det er konklusionerne af Arbejdsmiljøinstituttets flerårige forskning på området. Denne pjece præsenterer de første resultater fra et stort projekt om sundhedsfremme for buschauffører, også kaldet. Pjecen henvender sig til rådgivere og konsulenter, som beskæftiger sig med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Projektet tager udgangspunkt i en tværfaglig tilgang til sundhedsfremme ved at sammentænke arbejdsmiljøområdet, arbejdets organisering og livsstil i begrebet. Der har ikke tidligere været gennemført et så stort og samlet projekt om sundhedsfremme i en branche. Projektet er lavet i tæt samarbejde med hele busbranchen i HT-området. Der er mange måder at gribe sundhedsfremme an på lige så mange, som der er måder at opfatte og forstå sundhedsfremme på. Forståelsen af begrebet sundhedsfremme er afgørende for, hvordan de enkelte virksomheder og organisationer arbejder med området og for, hvilke resultater de kan forvente at opnå med en sundhedsfremmeindsats. blev etableret i 1999 for at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte brede helbreds- og trivselsfremmende interventioner for de mange. Det vil sige en koordineret indsats med forbedringer af arbejdsmiljø, arbejdets organisering og personlig udvikling, herunder livsstil. En kongstanke i projektet er, at indsatsen skal rettes mod medarbejdernes hele liv med arbejdspladsen som platform. Det betyder tre ting: For det første, at arbejdsmiljø bliver en del af sundhedsfremme. For det andet, at sund livsstil kan fremmes via arbejdspladsen. Og for det tredje, at sundhedsfremmeindsatser er tiltag, der sigter på at øge trivsel og arbejdsglæde. Det er netop erfaringerne med den vinkel, der er væsentligste bidrag til debatten om sundhedsfremme. Projektet er finansieret af Forskningsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets satspuljemidler og busbranchen. København, oktober 2002 ELSA BACH Arbejdsmiljøinstituttet VEJEN TIL FORANDRINGER Resultater og erfaringer fra et projekt om sundhedsfremme i busbranchen Kjeld B. Poulsen, seniorforsker Kai Drewes, projektkoordinator Peter Petersen, forskningsassistent Sisse Grøn, forskningsassistent Jesper Bjelskou, ph.d studerende Redaktion: IDA JUHLER Layout: TOPP GRAFIK Forsidefoto: NICOLA PASANO Oplag: Tryk: VIBERG OG LARSEN Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Ø Tlf: Fax: E-post: Hjemmeside: Sammenfatning Hvad er sundhedsfremme? et projekt om sundhedsfremme HOVEDRESULTATER: Der er skabt forandringer En målrettet indsats kan forbedre arbejdsmiljøet Vilje til forandring METODER OG REFERENCER: Metoder til sundhedsfremme Sådan får du mere at vide

3 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 4 SAMMENFATNING HVAD ER SUNDHEDSFREMME? Foto: Nicola Fasano 4 Begrebet sundhedsfremme betegner i denne pjece den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Projekt beskæftiger sig med sundhedsfremme for buschauffører. Formålet er at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte sundhedsfremmende interventioner, der indeholder såvel arbejdsmiljø- som livsstilsindsatser. Det er hensigten, at erfaringer og metoder fra projektet skal bruges af andre brancher. Projektet lægger vægt på at understøtte og udvikle kompetencer på en skala, der spænder fra brancheniveau til den enkelte chauffør. Det er lykkedes ved et tæt samarbejde med repræsentanter fra branchen og uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver for at sikre, at branchen får ejerskab til projektet. har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et vedvarende dårligt arbejdsmiljø. Der er skabt et bedre arbejdsmiljø på mange af de bus, der har deltaget i projektet. Det betyder, at der også er, hvor der ikke er sket forbedringer. Men netop den kendsgerning, at der er markant forskel i udviklingen på arbejdspladserne, gør det muligt at sammenligne gene og give bud på, hvad der skal til for at skabe forandringer i netop denne branche. Projektets resultater tyder på, at konceptet med et fordomsfrit og åbent samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for at få en fælles opfattelse af problemerne og skabe en vision for at gøre noget ved det. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Derfor skal der være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Det er kun, hvis man gør noget andet, end det man plejer, man skaber forandring! Projekt har valgt at definere sundhedsfremme ligesom en række nationale institutioner i EU den såkaldte Luxembourg deklaration. Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen som: den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Det betyder, at Sund- Bus arbejder med sundhedsbegrebet på en måde, som adskiller sig fra måden, man oftest arbejder med sundhed på i arbejdsmiljøarbejdet, hvor det drejer sig om at fjerne risikofaktorer i medarbejdernes omgivelser. I sundhedsfremmebegrebet indgår ikke blot kendte, traditionelle risikofaktorer men også trivsel og velbefindende. Indsatsen rettes mod alle parter, som har indflydelse på medarbejdernes arbejdsliv. Det vil sige virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer, samfundet og medarbejderne selv. Sundhedsfremme understøtter og udvikler de ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere på virksomhederne og i deres organisationer. Endelig handler sundhedsfremme, ifølge, om at være aktiv og medvirke til at skabe forandring for de mange. Sundhedsfremme handler altså om, at medarbejderne får ressourcer til at handle og leve deres hele liv i overensstemmelse med deres egne værdier. Det er vigtigt, at være opmærksom på og åben over for medarbejdernes værdier, da der kan være grundlæggende konflikter, som skyldes, at mennesker, der har samme erhverv, kan have helt forskellige behov. Den brede definition af sundhedsfremme i projektet betyder, at interventionerne retter sig mod forskellige dele af chaufførens hele liv. Foto: Peter Thornvig 5

4 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 6 SUNDBUS - ET PROJEKT OM SUNDHEDSFREMME Eksempler på initiativer på garagegene: Formålet med er at integrere sundhedsfremme i de daglige driftsbetingelser og opnå en bred, hurtig indsats for flertallet af chauffører. Projektet opsatte delmål, som er specifikke for branchen: At forbedre sundhed og velbefindende for buschaufførerne At mindske og fjerne helbredsrisici At øge jobtilfredsheden At genvinde faglig stolthed og et godt omdømme At øge tiltrækning og fastholdelse af chauffører. Det var helt afgørende, at disse mål blev formuleret og tiltrådt af branchen i fælleskab. omfatter busbranchen i HTområdet. I projektet har deltaget ca chauffører, fordelt på fem virksomheder, der tilsammen dækker 20 garage. Indtil efteråret 2002 har gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Den første blev gennemført i novemberdecember Undersøgelsen beskrev chaufførernes forhold på en række områder af særlig relevans for branchen. Områderne var bl.a. forhold til ledelse, køre- og vagtplning, samarbejde, sammenhold, helbred og velbefindende. Undersøgelsen tegnede et billede af forholdene i branchen, som alle parter i branchen kunne genkende og forholde sig til. Det var afgørende at erkende de store forskelle mellem virksomheder, garage og chaufførerne selv. Branchen viste sig langt fra så ensartet som mange hidtil var gået ud fra. Det betød samtidig erkendelsen af, at de løsninger, der skulle findes måtte være lige så forskellige. Det fælles billede betød, at der skabtes et ejerskab til projektet. De områder, hvor der skulle sættes ind med intervention, var blevet til som resultat af et omfattende lokalt forarbejde på hvert enkelt. Den brede tilgang til sundhedsfremme har betydet, at de initiativer, der blev sat i gang, har været af forskellig karakter og udformning. anbefalede, at der på de enkelte garage blev sat initiativer i gang indenfor fire hovedområder: Arbejdets organisering Uddannelse og kompetencer Fysiske forhold Livsstil. ARBEJDETS ORGANISERING Ferieønsker Flere skal have ferieønsker opfyldt og samtidig opnå større forståelse for ferieplning. Vagtplning Chaufførerne skal have maksimal indflydelse på deres arbejdssituation gennem inddragelse af linierepræsentanten i vagtplning, turnus og pauseplacering. Ledelsens tilbagemeldinger Ledelsen skal give mere ros, når noget går godt, og ikke skabe utryghed. Køreplanen Chaufførerne skal have mere indflydelse på køreplanen via etablering af køreplansudvalg til opsamling og koordinering af ønsker om ændringer. FYSISKE FORHOLD Vedligeholdelse af busser Vedligeholdelse af busserne skal forbedres og myter skal bekæmpes. Det skal ske ved en styrkelse af dialogen mellem værkstedet, rengøringen og chaufførerne. Derudover sættes der fokus på udfyldelse af fejlmeldesedler. Vedligeholdelse af busradioer For at øge tilliden til busradiosystemet, skal der minimum én gang om ugen foretages et radiocheck af alle busradioer. Radiochecket noteres. Der følges op på de radioer, der af én eller anden årsag ikke virker. UDDANNELSE OG KOMPETENCE Oplæring Bedre indøvning og oplæring i både buslinier og bustyper. Information Mere forståelig information til chaufførerne og bedre anvendelse af deres viden. Certificering At opgradere chaufførstyrken med viden, kunnen og færdigheder for at øge kompetence, selvværd, jobtilfredshed og servicegrad. LIVSSTIL Frugtordning Chaufførerne skal have adgang til frisk frugt. Der opstilles en frugtkurv i udkørslen på hvert. Sund mad Der gives råd om og opskrifter på sund mad. Opskrifterne formidles på opslagstavler, interne blade osv. Motion, rygning og kost Samarbejde med Københavns Kommunes Center for Sunde Arbejdspladser (CFSA) med henblik på at sætte fokus på livsstil og skabe debat om hvad man selv kan gøre samt give en hjælpende hånd til at gøre noget ved det. 6 7

5 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 8 Pct. Dårligere Dårligere / Passer præcist / meget dårligere passer godt 50 Passer præcist / ganske godt Nogle gange om ugen Ja DER ER SKABT FORANDRINGER Der var meget stor forskel på indstillingen til projektet i de forskellige virksomheder og garage. Antallet af interventioner varierede meget fra virksomhed til virksomhed og fra garage til garage. De, der har været mest aktive i projektet, er også dem, der har opnået flest forbedringer FIGUR 1: HVORDAN TROR DU, DIT HELBRED VIL VÆRE OM TO ÅR? FIGUR 2: HVORDAN TROR DU, JOBBETS GENERELLE OMDØMME VIL VÆRE OM ET ÅR I FORHOLD TIL NU? FIGUR 3: LEDELSEN SKABER UTRYGHED HOS CHAUFFØRERNE. FIGUR 4: HVIS MAN TAGER PROBLEMER OP FØRER DET OFTE TIL UBEHAGELIGHEDER. FIGUR 5: HVOR OFTE FØLER DU DIG HENVIST TIL AT KØRE I EN BUS, DER ER DEFEKT VED UDKØRSLEN FRA ANLÆGGET? FIGUR 6: HAR DU OVERVEJET AT SKIFTE ARBEJDS- GIVER ELLER ANLÆG INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Projekt målte effekten af interventionerne i den anden spørgeskemaundersøgelse i november-december Resultaterne i denne pjece er en sammenligning af de fem mest aktive, også kaldet, sammenlignet med de resterende 15. De aktive repræsenterer ca. halvdelen af chaufførerne i HT-området eller ca chauffører. Resultaterne omfatter kun chauffører, der har svaret på begge spørgeskemaer og har været ansat på det samme ved begge spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne viser, at der er sket markante forbedringer på gene. Færre forventer et dårligere helbred og omdømme Det selvvurderede helbred er for begge grupper stort set uændret. Men på næsten alle bus er der sket et markant fald i hvor mange, der forventer et dårligere helbred om et år. Faldet er størst på gene (fig. 1). På disse er der sket et fald fra 42 pct. til 28 pct. i dem, der forventer et dårligere omdømme. På de øvrige er procentsatsen uforandret 37 pct. (fig. 2). Forholdet til ledelsen er forbedret På gene er der sket en markant forbedring af forholdet til ledelsen sammenlignet med den første undersøgelse. Dette er langt fra tilfældet på de øvrige bus. Desuden er det interessant, at gene som udgangspunkt var dårligere. Nu ligger gene på linie med eller er bedre end de øvrige. Se fig. 3 og 4. Driftsproblemer og deres årsager Der er også sket en markant forbedring af driftsproblemerne på gene, idet andelen af chauffører, der ofte føler sig henvist til at køre i en defekt bus, er faldet fra 36 pct. til 23 pct. De øvrige har oplevet den modsatte tendens, en stigning fra 27 pct. til 32 pct. (fig. 5). Når chaufførerne bliver bedt om at angive årsagen, nævnes materiellet. Her er tale om et fald fra 60 pct. til 38 pct. på gene. Færre ønsker at skifte job I 1999 havde fire ud af 10 chauffører på gene overvejet at skifte arbejdsgiver indenfor det sidste år. To år senere er det kun to ud af 10 chauffører, der havde overvejet det. På de øvrige er tallet uændret, tre ud af 10 chauffører (fig. 6). Forbedringerne er sket på de områder, hvor problemerne kan løses på lokalt garageniveau. Det er i udstrakt grad arbejdsgrupperne på de enkelte ( grupper), der har været aktive deltagere i processen. Der er også områder, hvor der ikke er sket væsentlige forbedringer. Det gælder fx problemer med at komme frem i trafikken og med køreplning. Disse væsentlige belastninger i chaufførernes daglige arbejdsliv bunder imidlertid i strukturelle forhold i branchen. At tage fat på at løse de problemer, kræver samarbejde på et højere niveau end det lokale garageniveau. er, der på baggrund af den 1. spørgeskemaundersøgelse udpegede seks eller flere problemer, som de iværksatte interventioner over for. 9

6 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 10 EN MÅLRETTET INDSATS KAN FORBEDRE ARBEJDSMILJØET Projekt viser, at der kan skabes forandringer i buschaufførernes arbejdsmiljø. Det er især på de, hvor nøglepersoner har taget ideen til sig og er begyndt at gribe tingene anderledes an, at medarbejdernes tilfredshed er øget. Foto: Nicola Fasano 10 I analysen blev fem skilt ud i en gruppe for sig, gene, fordi de var de mest aktive, og fordi de havde grebet arbejdet an på en måde, der adskiller sig fra de øvrige. Der er stor sandsynlighed for, at forandringerne skyldes flere faktorer. Projektets metode er en af forklaringerne, men den kan ikke stå alene. Alle 20 modtog invitationer til workshops, seminarer og fik udleveret en arbejdsmappe med resultaterne fra 1. spørgeskemarunde, både for hele branchen og det enkelte. Alle blev desuden opfordret til at danne grupper, som skulle stå for at udvælge og gennemføre initiativer. gene adskiller sig ved, at de valgte at tage udfordringen op. Resultaterne viser, at de fem på nogle områder havde et dårligere arbejdsmiljø sammenlignet med de øvrige. I den situation kan en virksomhed og en arbejdsplads enten vælge at benytte lejligheden til at omstille sig eller ignorere resultatet. gene valgte det første. gene adskiller sig også ved at have et godt og reelt samarbejde mellem daglig leder, sikkerheds- og tillidsrepræsentant. Arbejdstager og arbejdsgiver forpligtede sig til samarbejdet på trods af mulige modsatrettede synspunkter. Læs mere på side I handlemåden adskiller gene sig ved at arbejdet med sundhedsfremme blev grebet konkret an. På disse blev udarbejdet arbejdsplaner med mål og metoder frem for en række hensigtserklæringer og arbejdsplanerne blev rent faktisk ført ud i livet. De konkrete handlinger var svar på den frustration, chaufførerne gav udtryk for i 1. spørgeskemaundersøgelse. Det er ikke alle interventioner, der umiddelbart kan genkendes som traditionel sundhedsfremme, der af mange opfattes som indsatser udelukkende mod livsstil. Interventioner med sundhedsfremme, som styrker chaufførernes trivsel, kan fx se sådan ud: Der skal etableres en synlig byttebørs for ferie og fridage Interventionen har ikke nogen umiddelbar gavnlig effekt på helbredet. Ikke desto mindre er det til stor daglig irritation for chauffører, der ikke føler, de kan få fri, når de har behov for det. Det er en irritation, der sammen med andre lignende belastninger, dræner overskud og energi. For mange er det en aktivitet der kan mindske de sociale og private gener ved et arbejde, hvor man skal regne med at køre tre ud af fire weekender. Driftschef overtager bestilling af reparation på busradioer Det er de mange gener, der tilsammen giver et dårligt arbejdsmiljø. Interventionen viser bredden i de tiltag, der er nødvendige for at øge trivslen. Buschaufførjobbet er et alenearbejde og kontakten til omverdenen er af stor betydning. Derfor kan denne intervention medvirke til at mindske en stressfaktor i chaufførens hverdag. En vigtig pointe er, at interventionerne ikke kan stå alene. Kvaliteten ligger i, at de er formulerede af aktørerne selv ud fra problemer, som chaufførerne på den pågældende arbejdsplads har udpeget. Sammen med andre initiativer på arbejdspladsen giver interventionerne en anden måde at gøre tingene på i dagligdagen. Samtidig oplever chaufførerne, at de bliver hørt. Chaufførerne på de arbejdspladser, der har gennemført mange forskelligartede interventioner, udtrykker en positiv holdningsændring i forhold til deres arbejdsvilkår. De forudsætninger, der skal være opfyldt, for at kunne gennemføre en proces med sundhedsfremme på arbejdspladsen, er: Branchen og den enkelte virksomhed skal ønske en forandring og være åbne over for organisatoriske ændringer Der skal ske en samtidig bred indsats på flere områder Effektiv dialog er et nøglepunkt Støtte fra både ledelse og medarbejdere Reel indflydelse og ejerskab af processen. 11

7 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 12 VILJE TIL FORANDRING At skabe forandringer forudsætter, at der er en vilje til at ændre på forholdene. På gene var denne vilje til stede. Forskning i buschaufførers helbred viser tydelige tegn på en overhyppighed af hjerte-kar-sygdomme, ryglidelser og stress. Samtidig var der et voksende politisk pres for at branchen skulle finde løsninger. Ellers ville branchen blive reguleret. Branchens organisationer var derfor fra starten villige til at deltage i projektet. Det har været afgørende for processen, at organisationerne har været medspillere. I virksomhederne var der en erkendelse af, at det var nødvendigt med forandringer. Efter 10 år med udliciteringer havde mange vognmænd forladt scenen på grund af faldende indtjening. Der var en opfattelse af, at buschaufførjobbet var helbredsskadeligt, og det var svært at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Derfor indvilligede virksomhederne i at deltage i projektet. Accepten fra virksomhederne gjorde det muligt at indsamle de nødvendige data. På det enkelte garage var den lokale ledelse, sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne de primære samarbejdspartnere. På de 20 garage var viljen til forandring meget forskellig. Det betød også, at aktivitetsniveauet var meget varierende. Det er kendetegnende, at Sund- Bus gene havde et tæt samarbejde mellem den lokale ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. De har været villige til at opgive deres traditionelle roller, fordi de troede på nødvendigheden af det forpligtende samarbejde og en løsningsorienteret arbejdsform. Det er en beslutning, der indebar en risiko for egen position, da de ikke kunne vide sig sikre på opbakning fra deres kollegaer. Det er værd at bemærke, at de enkelte chauffører, kun i ringe grad, var bevidste om, at de ændringer, de har oplevet, skyldes. Det beror sandsynligvis på at branchens ejerskab til projektet var så stort, at det ikke blev opfattet som en ændring udefra men som en knapt synlig overgang til en anden måde at agere i dagligdagen. En måde, der i højere grad end sædvanligt, tager chaufførernes holdninger til efterretning. Chaufførernes vilje til forandring har derfor vist sig ved, at de har ytret sig i undersøgelsen. Det har de gjort ved at svare på spørgeskemaerne i tillid til, at deres svar ville blive taget alvorligt. Besvarelsesprocenten var på henholdsvis 76 pct. og 72 pct., hvilket er højt for den type af undersøgelser. Én forklaring på de ændringer der kan spores på gene er, at virksomhederne bevæger sig mod en mere helhedsorienteret løsning af problemer. Tidligere har virksomhederne overvejende søgt at løse fx driftsproblemer med nyanskaffelser eller reparation, men nu er de også begyndt at inddrage forhold omkring kommunikation som løsning på problemerne. Et konkret eksempel er forbedring af kommunikation mellem chauffører og værkstedet. I projektet er der eksempler på decideret modstand mod forandringer. Det har bremset processen med sundhedsfremme. På de, hvor der ikke har været vilje til forandring i organisationen, er der heller ikke sket væsentlige forbedringer. Det er den fælles erkendelse af, at der er et problem, som er forudsætningen for at skabe forandringer Foto: Nicolai Howalt

8 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 14 METODER TIL SUNDHEDSFREMME SÅDAN FÅR DU MERE AT VIDE Foto: René Strandbygaard 14 Direkte involvering af branchen og gensidigt engagement er et centralt kendetegn for projektet. Udgangspunktet for projektet var en erkendelse af, at det, kun ved at udnytte busbranchens egne ressourcer, kunne lade sig gøre at iværksætte forandringsprocesser i hverdagen. Desuden var det vigtigt at sikre, at fokus blev rettet mod problemer, der oplevedes som reelle af parterne, fordi branchens parter selv skulle tage ansvaret for at handle. På den baggrund blev det muligt at engagere branchen. projektet har forsøgt at integrere sundhedsfremme i hverdagen på branchens egne præmisser og gældende betingelser. Det vil sige, at der har været tale om business as usual, og det er afgørende for, at effekten af projektet på længere sigt kan forankre sig. Deltagerinvolvering var en integreret del af projektets design. Derfor har parterne været involveret i projektgruppen med repræsentanter fra trafikselskabet, arbejdsgiverne og fagforeningerne sammen med forskerne fra AMI. Parternes repræsentanter i projektgruppen vekslede mellem deres arbejdspladser og projektet på AMI. De var hver især kontaktperson for et antal garage, som de med jævne mellemrum var i kontakt med i løbet af projektet. Projektgruppen har nøje fulgt udviklingen i branchen for at dokumentere ændringer og begivenheder af betydning for projektet. Gruppen udarbejdede og uddelte også spørgeskemaer, arrangerede møder og konferencer, skrev nyhedsbreve og kvartalsrapporter m.m. Gruppen har desuden fungeret som proceskonsulenter i det omfang, virksomhederne ønskede det. I rollen som proceskonsulenter medvirkede projektgruppen til at åbne op for diskussioner mellem parterne. Det var fx på besøg på bus eller møder for branchen på AMI. Projektgruppen søgte at klarlægge myter på arbejdspladsen, som påvirkede den daglige adfærd, enten via kritiske refleksioner eller opmuntrende kommentarer. Det var også muligt at bringe lokale tabuer frem i lyset, for at udvikle mere åben feedback og skabe muligheder for handling. Det er væsentligt, at projektgruppen havde et reelt engagement i branchen og i sundhedsfremme, som har afspejlet sig i samarbejdet. Projektgruppen lagde de traditionelle roller fra sig og fungerede i stedet som proceskonsulenter og indstillede sig på at blive indblandet i såvel succeser som fiaskoer. Luxembourg Deklarationen om Sundhedsfremme på arbejdspladsen. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Deklarationen skal sikre en begrebsafklaring og tjene som et fælles grundlag for tilrettelæggelsen af arbejdet med sundhedsfremme. Introduction to Action Research: Social Research for Social Change. Davydd J. Greenwood & Morten Levin. London: Sage Publications, Bogen giver en oversigt over de forskellige tilgange til aktionsforskning ved at introducere historien, filosofien, metodikkerne samt de etiske argumenter for og konkrete redskaber til aktionsforskning. Strategier for organisationsændring. Finn Borum. København: Handelshøjskolens Forlag, Bogen rummer en oversigt over de væsentligste fremgangsmåder ved ændring af organisationer, som praktikere og teoretikere har udviklet. Det drejer sig om teknisk-rationelle ændringsstrategier, humanistiske ændringsstrategier og politiske ændringsstrategier. Et bedre arbejdsliv som buschauffør. Arbejdsmiljøpåvirkninger, helbredsproblemer, forebyggelse og forskning. Finn Tüchsen m.fl. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Pjecen beskriver de arbejdsmiljøpåvirkninger, buschauffører udsættes for i det daglige, og peger på nogle af de foranstaltninger, der vil kunne afhjælpe problemerne. Se også hjemmeside og Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside

9 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 16 Projekt har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et dårligt arbejdsmiljø. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Der skal være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Man skal starte med små succeser og bygge videre på dem. Med den brede tilgang til sundhedsfremme er det muligt at understøtte og udvikle ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere, på virksomhederne og i deres organisationer. ISBN

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag

Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag S u n d h e d s p o l i t i k Sundhedspolitik for medarbejdere i Odder Kommunes Ældreservice Sundhedspolitikken

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Job & Sind Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Projektgruppen Otto Melchior Poulsen Mette Andersen Nexø Josefine Vejlby Kristensen

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte 2001 Overbygningskurser Overbygningskurser 2001 er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, TRafdelingen. Pjecen henvender sig til tillidsvalgte Politisk ansvarlig:

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Det er derfor helt indlysende, at udvikling af chaufførjobbet er en af de helt store udfordringer, som branchen står overfor og midt i.

Det er derfor helt indlysende, at udvikling af chaufførjobbet er en af de helt store udfordringer, som branchen står overfor og midt i. Trafikdage på Ålborg Universitet 2000 Udvikling af chaufførjobbet Indledning Succes for den kollektive trafik afhænger af kunderne mange kunder og også gerne flere, end det er tilfældet i dag. I 90 erne

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere