VEJEN TIL FORANDRINGER
|
|
- Philip Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 1 SUNDHEDSFREMME VEJEN TIL FORANDRINGER RESULTATER OG ERFARINGER FRA ET PROJEKT OM SUNDHEDS- FREMME I BUSBRANCHEN Et bedre arbejdsliv
2 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 2 FORORD INDHOLD 2 Arbejdet som buschauffør er blandt de mest belastede erhverv med hensyn til stress og andre psykosociale forhold. Buschauffører har en højere dødelighed af hjertesygdomme end gennemsnittet, og de har en betydelig overhyppighed af lungekræft og rygsygdomme. Det er konklusionerne af Arbejdsmiljøinstituttets flerårige forskning på området. Denne pjece præsenterer de første resultater fra et stort projekt om sundhedsfremme for buschauffører, også kaldet. Pjecen henvender sig til rådgivere og konsulenter, som beskæftiger sig med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Projektet tager udgangspunkt i en tværfaglig tilgang til sundhedsfremme ved at sammentænke arbejdsmiljøområdet, arbejdets organisering og livsstil i begrebet. Der har ikke tidligere været gennemført et så stort og samlet projekt om sundhedsfremme i en branche. Projektet er lavet i tæt samarbejde med hele busbranchen i HT-området. Der er mange måder at gribe sundhedsfremme an på lige så mange, som der er måder at opfatte og forstå sundhedsfremme på. Forståelsen af begrebet sundhedsfremme er afgørende for, hvordan de enkelte virksomheder og organisationer arbejder med området og for, hvilke resultater de kan forvente at opnå med en sundhedsfremmeindsats. blev etableret i 1999 for at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte brede helbreds- og trivselsfremmende interventioner for de mange. Det vil sige en koordineret indsats med forbedringer af arbejdsmiljø, arbejdets organisering og personlig udvikling, herunder livsstil. En kongstanke i projektet er, at indsatsen skal rettes mod medarbejdernes hele liv med arbejdspladsen som platform. Det betyder tre ting: For det første, at arbejdsmiljø bliver en del af sundhedsfremme. For det andet, at sund livsstil kan fremmes via arbejdspladsen. Og for det tredje, at sundhedsfremmeindsatser er tiltag, der sigter på at øge trivsel og arbejdsglæde. Det er netop erfaringerne med den vinkel, der er væsentligste bidrag til debatten om sundhedsfremme. Projektet er finansieret af Forskningsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets satspuljemidler og busbranchen. København, oktober 2002 ELSA BACH Arbejdsmiljøinstituttet VEJEN TIL FORANDRINGER Resultater og erfaringer fra et projekt om sundhedsfremme i busbranchen Kjeld B. Poulsen, seniorforsker Kai Drewes, projektkoordinator Peter Petersen, forskningsassistent Sisse Grøn, forskningsassistent Jesper Bjelskou, ph.d studerende Redaktion: IDA JUHLER Layout: TOPP GRAFIK Forsidefoto: NICOLA PASANO Oplag: Tryk: VIBERG OG LARSEN Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Ø Tlf: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: Sammenfatning Hvad er sundhedsfremme? et projekt om sundhedsfremme HOVEDRESULTATER: Der er skabt forandringer En målrettet indsats kan forbedre arbejdsmiljøet Vilje til forandring METODER OG REFERENCER: Metoder til sundhedsfremme Sådan får du mere at vide
3 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 4 SAMMENFATNING HVAD ER SUNDHEDSFREMME? Foto: Nicola Fasano 4 Begrebet sundhedsfremme betegner i denne pjece den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Projekt beskæftiger sig med sundhedsfremme for buschauffører. Formålet er at udvikle og afprøve videnskabelige metoder til at starte sundhedsfremmende interventioner, der indeholder såvel arbejdsmiljø- som livsstilsindsatser. Det er hensigten, at erfaringer og metoder fra projektet skal bruges af andre brancher. Projektet lægger vægt på at understøtte og udvikle kompetencer på en skala, der spænder fra brancheniveau til den enkelte chauffør. Det er lykkedes ved et tæt samarbejde med repræsentanter fra branchen og uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver for at sikre, at branchen får ejerskab til projektet. har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et vedvarende dårligt arbejdsmiljø. Der er skabt et bedre arbejdsmiljø på mange af de bus, der har deltaget i projektet. Det betyder, at der også er, hvor der ikke er sket forbedringer. Men netop den kendsgerning, at der er markant forskel i udviklingen på arbejdspladserne, gør det muligt at sammenligne gene og give bud på, hvad der skal til for at skabe forandringer i netop denne branche. Projektets resultater tyder på, at konceptet med et fordomsfrit og åbent samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende for at få en fælles opfattelse af problemerne og skabe en vision for at gøre noget ved det. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Derfor skal der være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Det er kun, hvis man gør noget andet, end det man plejer, man skaber forandring! Projekt har valgt at definere sundhedsfremme ligesom en række nationale institutioner i EU den såkaldte Luxembourg deklaration. Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen som: den kombinerede effekt af arbejdsgivernes, arbejdstagernes og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende for den arbejdende befolkning. Det betyder, at Sund- Bus arbejder med sundhedsbegrebet på en måde, som adskiller sig fra måden, man oftest arbejder med sundhed på i arbejdsmiljøarbejdet, hvor det drejer sig om at fjerne risikofaktorer i medarbejdernes omgivelser. I sundhedsfremmebegrebet indgår ikke blot kendte, traditionelle risikofaktorer men også trivsel og velbefindende. Indsatsen rettes mod alle parter, som har indflydelse på medarbejdernes arbejdsliv. Det vil sige virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer, samfundet og medarbejderne selv. Sundhedsfremme understøtter og udvikler de ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere på virksomhederne og i deres organisationer. Endelig handler sundhedsfremme, ifølge, om at være aktiv og medvirke til at skabe forandring for de mange. Sundhedsfremme handler altså om, at medarbejderne får ressourcer til at handle og leve deres hele liv i overensstemmelse med deres egne værdier. Det er vigtigt, at være opmærksom på og åben over for medarbejdernes værdier, da der kan være grundlæggende konflikter, som skyldes, at mennesker, der har samme erhverv, kan have helt forskellige behov. Den brede definition af sundhedsfremme i projektet betyder, at interventionerne retter sig mod forskellige dele af chaufførens hele liv. Foto: Peter Thornvig 5
4 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 6 SUNDBUS - ET PROJEKT OM SUNDHEDSFREMME Eksempler på initiativer på garagegene: Formålet med er at integrere sundhedsfremme i de daglige driftsbetingelser og opnå en bred, hurtig indsats for flertallet af chauffører. Projektet opsatte delmål, som er specifikke for branchen: At forbedre sundhed og velbefindende for buschaufførerne At mindske og fjerne helbredsrisici At øge jobtilfredsheden At genvinde faglig stolthed og et godt omdømme At øge tiltrækning og fastholdelse af chauffører. Det var helt afgørende, at disse mål blev formuleret og tiltrådt af branchen i fælleskab. omfatter busbranchen i HTområdet. I projektet har deltaget ca chauffører, fordelt på fem virksomheder, der tilsammen dækker 20 garage. Indtil efteråret 2002 har gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Den første blev gennemført i novemberdecember Undersøgelsen beskrev chaufførernes forhold på en række områder af særlig relevans for branchen. Områderne var bl.a. forhold til ledelse, køre- og vagtplning, samarbejde, sammenhold, helbred og velbefindende. Undersøgelsen tegnede et billede af forholdene i branchen, som alle parter i branchen kunne genkende og forholde sig til. Det var afgørende at erkende de store forskelle mellem virksomheder, garage og chaufførerne selv. Branchen viste sig langt fra så ensartet som mange hidtil var gået ud fra. Det betød samtidig erkendelsen af, at de løsninger, der skulle findes måtte være lige så forskellige. Det fælles billede betød, at der skabtes et ejerskab til projektet. De områder, hvor der skulle sættes ind med intervention, var blevet til som resultat af et omfattende lokalt forarbejde på hvert enkelt. Den brede tilgang til sundhedsfremme har betydet, at de initiativer, der blev sat i gang, har været af forskellig karakter og udformning. anbefalede, at der på de enkelte garage blev sat initiativer i gang indenfor fire hovedområder: Arbejdets organisering Uddannelse og kompetencer Fysiske forhold Livsstil. ARBEJDETS ORGANISERING Ferieønsker Flere skal have ferieønsker opfyldt og samtidig opnå større forståelse for ferieplning. Vagtplning Chaufførerne skal have maksimal indflydelse på deres arbejdssituation gennem inddragelse af linierepræsentanten i vagtplning, turnus og pauseplacering. Ledelsens tilbagemeldinger Ledelsen skal give mere ros, når noget går godt, og ikke skabe utryghed. Køreplanen Chaufførerne skal have mere indflydelse på køreplanen via etablering af køreplansudvalg til opsamling og koordinering af ønsker om ændringer. FYSISKE FORHOLD Vedligeholdelse af busser Vedligeholdelse af busserne skal forbedres og myter skal bekæmpes. Det skal ske ved en styrkelse af dialogen mellem værkstedet, rengøringen og chaufførerne. Derudover sættes der fokus på udfyldelse af fejlmeldesedler. Vedligeholdelse af busradioer For at øge tilliden til busradiosystemet, skal der minimum én gang om ugen foretages et radiocheck af alle busradioer. Radiochecket noteres. Der følges op på de radioer, der af én eller anden årsag ikke virker. UDDANNELSE OG KOMPETENCE Oplæring Bedre indøvning og oplæring i både buslinier og bustyper. Information Mere forståelig information til chaufførerne og bedre anvendelse af deres viden. Certificering At opgradere chaufførstyrken med viden, kunnen og færdigheder for at øge kompetence, selvværd, jobtilfredshed og servicegrad. LIVSSTIL Frugtordning Chaufførerne skal have adgang til frisk frugt. Der opstilles en frugtkurv i udkørslen på hvert. Sund mad Der gives råd om og opskrifter på sund mad. Opskrifterne formidles på opslagstavler, interne blade osv. Motion, rygning og kost Samarbejde med Københavns Kommunes Center for Sunde Arbejdspladser (CFSA) med henblik på at sætte fokus på livsstil og skabe debat om hvad man selv kan gøre samt give en hjælpende hånd til at gøre noget ved det. 6 7
5 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 8 Pct. Dårligere Dårligere / Passer præcist / meget dårligere passer godt 50 Passer præcist / ganske godt Nogle gange om ugen Ja DER ER SKABT FORANDRINGER Der var meget stor forskel på indstillingen til projektet i de forskellige virksomheder og garage. Antallet af interventioner varierede meget fra virksomhed til virksomhed og fra garage til garage. De, der har været mest aktive i projektet, er også dem, der har opnået flest forbedringer FIGUR 1: HVORDAN TROR DU, DIT HELBRED VIL VÆRE OM TO ÅR? FIGUR 2: HVORDAN TROR DU, JOBBETS GENERELLE OMDØMME VIL VÆRE OM ET ÅR I FORHOLD TIL NU? FIGUR 3: LEDELSEN SKABER UTRYGHED HOS CHAUFFØRERNE. FIGUR 4: HVIS MAN TAGER PROBLEMER OP FØRER DET OFTE TIL UBEHAGELIGHEDER. FIGUR 5: HVOR OFTE FØLER DU DIG HENVIST TIL AT KØRE I EN BUS, DER ER DEFEKT VED UDKØRSLEN FRA ANLÆGGET? FIGUR 6: HAR DU OVERVEJET AT SKIFTE ARBEJDS- GIVER ELLER ANLÆG INDEN FOR DET SENESTE ÅR? Projekt målte effekten af interventionerne i den anden spørgeskemaundersøgelse i november-december Resultaterne i denne pjece er en sammenligning af de fem mest aktive, også kaldet, sammenlignet med de resterende 15. De aktive repræsenterer ca. halvdelen af chaufførerne i HT-området eller ca chauffører. Resultaterne omfatter kun chauffører, der har svaret på begge spørgeskemaer og har været ansat på det samme ved begge spørgeskemaundersøgelser. Resultaterne viser, at der er sket markante forbedringer på gene. Færre forventer et dårligere helbred og omdømme Det selvvurderede helbred er for begge grupper stort set uændret. Men på næsten alle bus er der sket et markant fald i hvor mange, der forventer et dårligere helbred om et år. Faldet er størst på gene (fig. 1). På disse er der sket et fald fra 42 pct. til 28 pct. i dem, der forventer et dårligere omdømme. På de øvrige er procentsatsen uforandret 37 pct. (fig. 2). Forholdet til ledelsen er forbedret På gene er der sket en markant forbedring af forholdet til ledelsen sammenlignet med den første undersøgelse. Dette er langt fra tilfældet på de øvrige bus. Desuden er det interessant, at gene som udgangspunkt var dårligere. Nu ligger gene på linie med eller er bedre end de øvrige. Se fig. 3 og 4. Driftsproblemer og deres årsager Der er også sket en markant forbedring af driftsproblemerne på gene, idet andelen af chauffører, der ofte føler sig henvist til at køre i en defekt bus, er faldet fra 36 pct. til 23 pct. De øvrige har oplevet den modsatte tendens, en stigning fra 27 pct. til 32 pct. (fig. 5). Når chaufførerne bliver bedt om at angive årsagen, nævnes materiellet. Her er tale om et fald fra 60 pct. til 38 pct. på gene. Færre ønsker at skifte job I 1999 havde fire ud af 10 chauffører på gene overvejet at skifte arbejdsgiver indenfor det sidste år. To år senere er det kun to ud af 10 chauffører, der havde overvejet det. På de øvrige er tallet uændret, tre ud af 10 chauffører (fig. 6). Forbedringerne er sket på de områder, hvor problemerne kan løses på lokalt garageniveau. Det er i udstrakt grad arbejdsgrupperne på de enkelte ( grupper), der har været aktive deltagere i processen. Der er også områder, hvor der ikke er sket væsentlige forbedringer. Det gælder fx problemer med at komme frem i trafikken og med køreplning. Disse væsentlige belastninger i chaufførernes daglige arbejdsliv bunder imidlertid i strukturelle forhold i branchen. At tage fat på at løse de problemer, kræver samarbejde på et højere niveau end det lokale garageniveau. er, der på baggrund af den 1. spørgeskemaundersøgelse udpegede seks eller flere problemer, som de iværksatte interventioner over for. 9
6 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 10 EN MÅLRETTET INDSATS KAN FORBEDRE ARBEJDSMILJØET Projekt viser, at der kan skabes forandringer i buschaufførernes arbejdsmiljø. Det er især på de, hvor nøglepersoner har taget ideen til sig og er begyndt at gribe tingene anderledes an, at medarbejdernes tilfredshed er øget. Foto: Nicola Fasano 10 I analysen blev fem skilt ud i en gruppe for sig, gene, fordi de var de mest aktive, og fordi de havde grebet arbejdet an på en måde, der adskiller sig fra de øvrige. Der er stor sandsynlighed for, at forandringerne skyldes flere faktorer. Projektets metode er en af forklaringerne, men den kan ikke stå alene. Alle 20 modtog invitationer til workshops, seminarer og fik udleveret en arbejdsmappe med resultaterne fra 1. spørgeskemarunde, både for hele branchen og det enkelte. Alle blev desuden opfordret til at danne grupper, som skulle stå for at udvælge og gennemføre initiativer. gene adskiller sig ved, at de valgte at tage udfordringen op. Resultaterne viser, at de fem på nogle områder havde et dårligere arbejdsmiljø sammenlignet med de øvrige. I den situation kan en virksomhed og en arbejdsplads enten vælge at benytte lejligheden til at omstille sig eller ignorere resultatet. gene valgte det første. gene adskiller sig også ved at have et godt og reelt samarbejde mellem daglig leder, sikkerheds- og tillidsrepræsentant. Arbejdstager og arbejdsgiver forpligtede sig til samarbejdet på trods af mulige modsatrettede synspunkter. Læs mere på side I handlemåden adskiller gene sig ved at arbejdet med sundhedsfremme blev grebet konkret an. På disse blev udarbejdet arbejdsplaner med mål og metoder frem for en række hensigtserklæringer og arbejdsplanerne blev rent faktisk ført ud i livet. De konkrete handlinger var svar på den frustration, chaufførerne gav udtryk for i 1. spørgeskemaundersøgelse. Det er ikke alle interventioner, der umiddelbart kan genkendes som traditionel sundhedsfremme, der af mange opfattes som indsatser udelukkende mod livsstil. Interventioner med sundhedsfremme, som styrker chaufførernes trivsel, kan fx se sådan ud: Der skal etableres en synlig byttebørs for ferie og fridage Interventionen har ikke nogen umiddelbar gavnlig effekt på helbredet. Ikke desto mindre er det til stor daglig irritation for chauffører, der ikke føler, de kan få fri, når de har behov for det. Det er en irritation, der sammen med andre lignende belastninger, dræner overskud og energi. For mange er det en aktivitet der kan mindske de sociale og private gener ved et arbejde, hvor man skal regne med at køre tre ud af fire weekender. Driftschef overtager bestilling af reparation på busradioer Det er de mange gener, der tilsammen giver et dårligt arbejdsmiljø. Interventionen viser bredden i de tiltag, der er nødvendige for at øge trivslen. Buschaufførjobbet er et alenearbejde og kontakten til omverdenen er af stor betydning. Derfor kan denne intervention medvirke til at mindske en stressfaktor i chaufførens hverdag. En vigtig pointe er, at interventionerne ikke kan stå alene. Kvaliteten ligger i, at de er formulerede af aktørerne selv ud fra problemer, som chaufførerne på den pågældende arbejdsplads har udpeget. Sammen med andre initiativer på arbejdspladsen giver interventionerne en anden måde at gøre tingene på i dagligdagen. Samtidig oplever chaufførerne, at de bliver hørt. Chaufførerne på de arbejdspladser, der har gennemført mange forskelligartede interventioner, udtrykker en positiv holdningsændring i forhold til deres arbejdsvilkår. De forudsætninger, der skal være opfyldt, for at kunne gennemføre en proces med sundhedsfremme på arbejdspladsen, er: Branchen og den enkelte virksomhed skal ønske en forandring og være åbne over for organisatoriske ændringer Der skal ske en samtidig bred indsats på flere områder Effektiv dialog er et nøglepunkt Støtte fra både ledelse og medarbejdere Reel indflydelse og ejerskab af processen. 11
7 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 12 VILJE TIL FORANDRING At skabe forandringer forudsætter, at der er en vilje til at ændre på forholdene. På gene var denne vilje til stede. Forskning i buschaufførers helbred viser tydelige tegn på en overhyppighed af hjerte-kar-sygdomme, ryglidelser og stress. Samtidig var der et voksende politisk pres for at branchen skulle finde løsninger. Ellers ville branchen blive reguleret. Branchens organisationer var derfor fra starten villige til at deltage i projektet. Det har været afgørende for processen, at organisationerne har været medspillere. I virksomhederne var der en erkendelse af, at det var nødvendigt med forandringer. Efter 10 år med udliciteringer havde mange vognmænd forladt scenen på grund af faldende indtjening. Der var en opfattelse af, at buschaufførjobbet var helbredsskadeligt, og det var svært at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Derfor indvilligede virksomhederne i at deltage i projektet. Accepten fra virksomhederne gjorde det muligt at indsamle de nødvendige data. På det enkelte garage var den lokale ledelse, sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne de primære samarbejdspartnere. På de 20 garage var viljen til forandring meget forskellig. Det betød også, at aktivitetsniveauet var meget varierende. Det er kendetegnende, at Sund- Bus gene havde et tæt samarbejde mellem den lokale ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. De har været villige til at opgive deres traditionelle roller, fordi de troede på nødvendigheden af det forpligtende samarbejde og en løsningsorienteret arbejdsform. Det er en beslutning, der indebar en risiko for egen position, da de ikke kunne vide sig sikre på opbakning fra deres kollegaer. Det er værd at bemærke, at de enkelte chauffører, kun i ringe grad, var bevidste om, at de ændringer, de har oplevet, skyldes. Det beror sandsynligvis på at branchens ejerskab til projektet var så stort, at det ikke blev opfattet som en ændring udefra men som en knapt synlig overgang til en anden måde at agere i dagligdagen. En måde, der i højere grad end sædvanligt, tager chaufførernes holdninger til efterretning. Chaufførernes vilje til forandring har derfor vist sig ved, at de har ytret sig i undersøgelsen. Det har de gjort ved at svare på spørgeskemaerne i tillid til, at deres svar ville blive taget alvorligt. Besvarelsesprocenten var på henholdsvis 76 pct. og 72 pct., hvilket er højt for den type af undersøgelser. Én forklaring på de ændringer der kan spores på gene er, at virksomhederne bevæger sig mod en mere helhedsorienteret løsning af problemer. Tidligere har virksomhederne overvejende søgt at løse fx driftsproblemer med nyanskaffelser eller reparation, men nu er de også begyndt at inddrage forhold omkring kommunikation som løsning på problemerne. Et konkret eksempel er forbedring af kommunikation mellem chauffører og værkstedet. I projektet er der eksempler på decideret modstand mod forandringer. Det har bremset processen med sundhedsfremme. På de, hvor der ikke har været vilje til forandring i organisationen, er der heller ikke sket væsentlige forbedringer. Det er den fælles erkendelse af, at der er et problem, som er forudsætningen for at skabe forandringer Foto: Nicolai Howalt
8 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 14 METODER TIL SUNDHEDSFREMME SÅDAN FÅR DU MERE AT VIDE Foto: René Strandbygaard 14 Direkte involvering af branchen og gensidigt engagement er et centralt kendetegn for projektet. Udgangspunktet for projektet var en erkendelse af, at det, kun ved at udnytte busbranchens egne ressourcer, kunne lade sig gøre at iværksætte forandringsprocesser i hverdagen. Desuden var det vigtigt at sikre, at fokus blev rettet mod problemer, der oplevedes som reelle af parterne, fordi branchens parter selv skulle tage ansvaret for at handle. På den baggrund blev det muligt at engagere branchen. projektet har forsøgt at integrere sundhedsfremme i hverdagen på branchens egne præmisser og gældende betingelser. Det vil sige, at der har været tale om business as usual, og det er afgørende for, at effekten af projektet på længere sigt kan forankre sig. Deltagerinvolvering var en integreret del af projektets design. Derfor har parterne været involveret i projektgruppen med repræsentanter fra trafikselskabet, arbejdsgiverne og fagforeningerne sammen med forskerne fra AMI. Parternes repræsentanter i projektgruppen vekslede mellem deres arbejdspladser og projektet på AMI. De var hver især kontaktperson for et antal garage, som de med jævne mellemrum var i kontakt med i løbet af projektet. Projektgruppen har nøje fulgt udviklingen i branchen for at dokumentere ændringer og begivenheder af betydning for projektet. Gruppen udarbejdede og uddelte også spørgeskemaer, arrangerede møder og konferencer, skrev nyhedsbreve og kvartalsrapporter m.m. Gruppen har desuden fungeret som proceskonsulenter i det omfang, virksomhederne ønskede det. I rollen som proceskonsulenter medvirkede projektgruppen til at åbne op for diskussioner mellem parterne. Det var fx på besøg på bus eller møder for branchen på AMI. Projektgruppen søgte at klarlægge myter på arbejdspladsen, som påvirkede den daglige adfærd, enten via kritiske refleksioner eller opmuntrende kommentarer. Det var også muligt at bringe lokale tabuer frem i lyset, for at udvikle mere åben feedback og skabe muligheder for handling. Det er væsentligt, at projektgruppen havde et reelt engagement i branchen og i sundhedsfremme, som har afspejlet sig i samarbejdet. Projektgruppen lagde de traditionelle roller fra sig og fungerede i stedet som proceskonsulenter og indstillede sig på at blive indblandet i såvel succeser som fiaskoer. Luxembourg Deklarationen om Sundhedsfremme på arbejdspladsen. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Deklarationen skal sikre en begrebsafklaring og tjene som et fælles grundlag for tilrettelæggelsen af arbejdet med sundhedsfremme. Introduction to Action Research: Social Research for Social Change. Davydd J. Greenwood & Morten Levin. London: Sage Publications, Bogen giver en oversigt over de forskellige tilgange til aktionsforskning ved at introducere historien, filosofien, metodikkerne samt de etiske argumenter for og konkrete redskaber til aktionsforskning. Strategier for organisationsændring. Finn Borum. København: Handelshøjskolens Forlag, Bogen rummer en oversigt over de væsentligste fremgangsmåder ved ændring af organisationer, som praktikere og teoretikere har udviklet. Det drejer sig om teknisk-rationelle ændringsstrategier, humanistiske ændringsstrategier og politiske ændringsstrategier. Et bedre arbejdsliv som buschauffør. Arbejdsmiljøpåvirkninger, helbredsproblemer, forebyggelse og forskning. Finn Tüchsen m.fl. København: Arbejdsmiljøinstituttet, Pjecen beskriver de arbejdsmiljøpåvirkninger, buschauffører udsættes for i det daglige, og peger på nogle af de foranstaltninger, der vil kunne afhjælpe problemerne. Se også hjemmeside og Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside
9 Sundhedsfremme 31/10/02 15:12 Side 16 Projekt har vist, at det er muligt at skabe forbedringer i en branche, der har ry for at have et dårligt arbejdsmiljø. Der er behov for mange konkrete, samtidige interventioner, som nøje tilpasses forholdene og mulighederne på hver enkelt arbejdsplads. Der skal være fokus på ejerskab, reel indflydelse og medansvar. Man skal starte med små succeser og bygge videre på dem. Med den brede tilgang til sundhedsfremme er det muligt at understøtte og udvikle ressourcer og kapaciteter, som allerede findes hos de enkelte medarbejdere, på virksomhederne og i deres organisationer. ISBN
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereSundheds- og arbejdsmiljøpolitik
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.
Læs mereEN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer
EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereArbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme
Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereKonsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereNyhedsbrev for oktober 2009
Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereArbejdspladsskemaet Det korte skema.
Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereNotat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget
Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs mereBilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark
Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske
Læs mereProfessionel Kapital på gymnasieuddannelserne
Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.
Læs mereFORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER
1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag
Læs mereSundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang
Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereHvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?
Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den
Læs mereNotat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereRetten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø
FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2017
Total beelser: 1.21 TRIVSELSUNDERSØGELSE 217 Svarprocent: 86% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereLev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse. Marts Børne- og Ungecentret
Resultater af spørgeskemaundersøgelse Marts 2017 Børne- og Ungecentret Generel tilfredshed Har du uddybende kommentarer omkring generel tilfredshed? Der er ikke arbejdet målrettet på punkterne fra seneste
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 17-18 I foråret 2018 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereVejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø
Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereVelkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015
Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
e Antal besvarelser: 19 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af enkeltspørgsmål,
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereTrivselsmåling eget resultat og benchmark
Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark
Læs mereGuide. Social Kapital. Til måling af. Side 1
Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mere