steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ
|
|
- Philippa Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ
3 ole togeby steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ om at finde stof til belysning af en sag aarhus universitetsforlag
4 Steder i bevidsthedens landskab Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2009 Tilrettelægning: Grafisk SIGNS Omslag: Grafisk SIGNS Illustrationen på forsiden er tegnet af Ole Togeby Bogen er sat med Minion 2. udgave, 1. oplag eisbn Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax
5 indhold i topoi 7 1. Bevidsthedens landskab, 2. Retorik, 3. Begrebet topos ii spørgehorisont Topostræet, 5. At finde stof, 6. Topisk tekstanalyse, 7. Topostræets bredde og dybde ii definition Definition iv årsag Årsager, 10. Fysiske fænomener, 11. Menneskelig adfærd, 12. Sociale forhold, 13. Skæbnen v udvikling Forandringer, 15. Forløbshelheder vi begivenhed Begivenheder, 17. Konsekvenser vii begrundelse Mål, 19. Politik og midler viii ræsonnement Strukturen, 21. Typerne ix redegørelse Klassifikation, 23. Abstraktion, 24. Sammenligning, 25. Analogi, 26. Analyse, 27. Distribution
6 x personkarakteristik Personkarakteristik, 29. Social og fysisk karakteristik, 30. Psykologisk karakteristik, 31. Psykologiske egenskaber, 32. Personkarakteriserende tekster xi karakteristik Mængde, værdi, måde, relation, 34. Værdi: god, stor, aktiv, 35. Måde: kultur-natur, liv-død, 36. Relation: struktur, eksistens, rationalitet xii tekstbeskrivelse Faktorer og funktioner, 38. Tekstarter, 39. Komposition, 40. Stil og fortælleteknik, 41. Tema og motiv xiii topoi Topisk metode, 43. Litteraturliste Tallene i parentes efter tekststykkerne henviser til numrene i litteraturlisten i 43.
7 i topoi 1. Min bevidsthed kan lignes med et landskab. Jeg står midt i det, og det udgør min videns horisont. Min horisont kan være vid eller snæver, i alle tilfælde har den flere sider, den går hele vejen rundt, og jeg kan med min opmærksomhed bevæge mig rundt i landskabet. Det er inddelt i provinser eller områder for specialiseret viden. Fx ligger området for udenrigspolitik tæt ved området for historie, mens det ligger langt fra området for bilmotorers indretning og effektivitet, og langt fra området for madvarers kvalitet og egenskaber. Min opmærksomhed kan bevæge sig rundt i landskabet. I en sammenhængende tankegang, i en tekst fx, sker det langsomt fra den ene provins til den anden. Man kan også springe. I en radioavis jeg lige har hørt, skulle jeg derimod hoppe fra oversvømmelse i Somalia til forskellen i tænkemåde hos danskstuderende, som lærer at tænke i helheder, og medicinstuderende, som lærer at analysere i dele. Men en radioavis er heller ikke en sammenhængende tekst. Skal man i en sammenhængende tekst belyse et bestemt emne, anskueliggøre et bestemt forhold eller argumentere for en bestemt opfattelse, gælder det om at belyse så mange væsentlige sider af sagen som muligt. Står man altså med et emne på et bestemt sted i bevidsthedens landskab, skal man finde de andre steder i landskabet hvorfra man kan overskue emnet, og hvorfra emnet kan anskues på nye måder. Skal man skrive en artikel om en strejke, er emnet altså identificeret som en strejke, gælder det om at undersøge: hvem strejker, hvor strejker de, hvornår strejker de, og især hvorfor strejker de. hvem, hvor, hvornår og hvorfor er de væsentlige steder hvorfra sagen kan anskues. Når USA s præsident skal holde tale om landets udenrigspolitik, leder han efter stof på følgende steder: Hvad er mål for vores politik, og hvilke midler har vi til at gennemføre den. Det er de væsentlige steder i forhold til dette emne. Biologen der skal skrive en skolebog, må først og fremmest spørge: hvad er biologi, hvilke dele består faget af. De spørgsmål man kan stille til et givet emne, udgør den spørgehorisont der dannes i bevidsthedens landskab. Man kan spørge til emnet i topoi 7
8 fra forskellige positioner, hænge projektørerne der belyser emnet, op forskellige steder, men spørgehorisonten er begrænset af bevidsthedens omfang og indretning. Steder i bevidsthedshorisonten hvor man kan finde stof til at belyse en given sag i en given sammenhæng, kaldes efter det græske ord for steder for topoi (ental: topos). Topoi er altså lokaliteter i bevidsthedens landskab hvor man med tanken skal bevæge sig hen for at sætte det emne man går ud fra, i perspektiv. Topoi ligger i forskellige retninger uden om det emne man går ud fra. Topoi er punkter på bevidsthedens horisont. 2. Begrebet topos er ikke opfundet til lejligheden. Det var et af de vigtigste begreber i den klassiske retorik. Topik var læren om hvilke steder man finder argumenter til at belyse en given sag. Stadig betyder topic på engelsk emne eller genstand for undersøgelse, på latin bruger man ordene loci communes og på tysk Gemeinplätze om almindelige vendinger eller fraser som kan bruges i taler eller andre tekster om bestemte emner. I den klassiske retorik indgik læren om topoi som en væsentlig del. Retorikken som læresystem bestod af fem forskellige aktiviteter: inventio (latin for udfindelse), læren om hvordan man finder stof til en sagsfremlæggelse, dispositio, læren om hvordan man ordner (disponerer) det fundne stof, elocutio, læren om hvordan man formulerer eller i sprog udtrykker det ordnede stof, memoria, læren om hvordan man husker det der skal udtrykkes, og actio, læren om hvordan man så fremlægger talen. I vore dage forbinder man som regel ordet retorik med dårlig stil; man siger fx han har en hul retorik. Det er en helt skæv og meget indsnævret brug af ordet i forhold til antikkens. Stillæren var det der kaldtes elocutio, men retorikken bestod af fem dele i alt, og den vigtigste af dem var så afgjort inventio, læren om hvilke steder man kan finde stof. Man har set den proces hvorunder retorikkens omdømme er skiftet, som en fortrængningsproces. Det dualistiske verdensbillede, som i så høj grad præger den vestlige kultur, har ikke plads til en retorik der forener viden og følelse, erkendelse og beslutning, udtryk og indhold, effektivitet og moral. Den moderne positivistiske videnskabelighed har i retorikken ikke kunnet se andet end enten formalistisk terperi, uærlige kneb og propaganda eller ufarlig velklang og kunst for kunstens egen 8 ole togeby
9 skyld. Omvendt kan man sige at en antidualistisk holdning netop har brug for retorikken som en dialektisk erkendemetode. Retorikken er ikke nogen erkendelsesteori. Det er en erkende- og handlemetode. En dialektisk forbindelse af teori og praksis. En blomstrende talekunst eller mere moderne udtrykt: et levende offentligt ræsonnement er en nødvendig forudsætning for demokratiske processer. Allerede i oldtiden opstod den opfattelse at retorikken blomstrer i demokratiske samfund. Det hører til retorikkens myter at den opstod på Sicilien efter tyrannernes fald i første halvdel af det femte århundrede før vor tidsregning. Her fik man pludselig brug for at afgøre samfundsmæssige spørgsmål, fx ejendomstvister, ved at tale i retssager og på folkeforsamlinger. Retorikken blomstrede i de græske bystater og i det republikanske Rom, men degenererede til kunst for kunstens egen skyld i kejsertiden. Den der ved sin tale kunne få ret, var også den der havde ret. Kun den kunne få dommernes eller folkeforsamlingens tilslutning, som ved sine ord kunne vinde genklang for sine synspunkter. Tilhørerne havde afgørelsen, men de var åbne og havde ikke afgjort sagen på forhånd. I denne situation gjaldt så det bedre arguments mærkelige tvangløse tvang, og den der fik ret, var alene den der også havde ret. Retorikken var læren om hvordan man gør den svage sag stærkere, hvordan man over for myndige tilhørere kunne belyse den så alsidigt at intet væsentligt punkt unddrog sig tematisering og debat mellem de modstridende interesser. Netop alsidigheden og den rimelige stofudvælgelse sikrede også en rimelig afgørelse. Derfor er inventio, læren om hvilke steder man kan finde argumenter i en given sag, den vigtigste del af retorikken. I kejsertiden var der ingen forsamlinger af myndige borgere der afgjorde sager. Derfor skiftede vægten fra inventio til elocutio, fra argumentationen til udsmykningen, fra alsidigheden der kunne overbevise, til ornamenteringen som kunne underholde og behage, men som ikke skulle overbevise og bevæge modtagerne. (Litteratur: 1, 2, 7, 8, 9, 16, 22, 26, 30). 3. Begrebet topos har indtil nu kun været defineret ved et billede. Topoi er punkter i bevidsthedens horisont, retninger tanken kan tage, lokaliteter hvor man kan finde argumenter til belysning af en sag. Mere præcist kan man sige at topoi er begreber. Topoi er altså ikke i topoi 9
10 ord: op og ned, fortid og nutid er ikke topoi. Topoi er heller ikke, som loci communes faste forbindelser, fraser eller ordsprog: den der ager med stude, kommer også med eller man skal ikke kaste med sten når man selv bor i glashus er heller ikke topoi. Ordsprog er vendinger man godt kan bruge til at udtrykke topoi i tekster, men det er ikke dem der er det begreb der får en til at finde argumentet. Faste vendinger er fastfrosne tanker; topoi er levende, flydende tanker. Topoi er begreber, relationelle begreber, dvs. begreber der betegner relationer mellem to andre begreber, skemaer for hvorledes tanker forløber fra den ene idé til den anden, regler for hvorledes man skaber sammenhæng i en tankerække eller tekst. Hvis der i en avis står om en strejke, står der også hvem der gennemfører strejken, hvor, hvornår og hvorfor. Det er nemlig de topoi der er brug for i forbindelse med strejker. Pædagogerne i Sydjylland vil blokere Kolding Sygehus fra på mandag. Det sker, fordi sygehuset vil lade en servicemedarbejder passe sygeplejerskernes børn, når pædagogstrejken begynder. Jyllands-Posten , Her i denne tekst forbindes begrebet strejke med andre begreber som Pædagogerne i Sydjylland, Kolding Sygehus, mandag, sygehuset vil lade en servicemedarbejder passe sygeplejerskernes børn. Det sker via begrebslige relationer som hvem, hvor, hvornår og hvorfor? Dette er altså de topoi hvor forfatteren af denne tekst har ledt efter stof i forbindelse med udfærdigelsen af teksten. Topoi er ikke nødvendigvis udtrykt i teksten, de kan ligge som det usynlige bagvedliggende skema som teksten er sat sammen efter. Når USA s præsident skal holde en tale om landets udenrigspolitik, vælger han at tale om fred i verden og sikkerhed for det amerikanske folk, om de væbnede styrkers overlegenhed og om alliancer og øjeblikkelige politiske handlemuligheder. Alle disse sidste begreber er forbundet med det første, USA s udenrigspolitik, dvs. fremtidige udenrigspolitiske handlinger via de to topoi: mål og midler. Politik taler man om ved at tale om mål og midler for de fremtidige handlinger. Topoi er altså relationelle begreber eller skemaer der etablerer sammenhæng i en tekst. Disse begrebslige forbindere gør hver enkelt del 10 ole togeby
Psyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik
Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.
Læs mereÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse
ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereMODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.
MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og
Læs mereDen kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009
Den kollektive vejledning Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Disposition Den kollektive vejledning som formidling - det retoriske kompas - retorikkens fem arbejdsfaser - kropssprog Den
Læs mereRetorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk
Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mere(c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus 2010 (c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus 2010 (c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereGode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren
Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereMatematik. Læseplan og formål:
Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereLæserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mere2 Fra idé Ud med sproget
2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereKommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel
Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de
Læs merejan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?
jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereRETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE
46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereRetorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik
Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Mette Maria
Læs mereHvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces
Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereForlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.
Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereAT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g
Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereMODUL 7 MODULOPGAVE 3
MODUL 7 MODULOPGAVE 3 Materialer Din oparbejdede viden fra argumentationsforløbet Stilesæt fra sommereksamen 2008: Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt. Uddrag af artikel i Weekendavisen 7. september
Læs merenordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen Aarhus Universitetsforlag I S B N 978-87-7934-297-2
lilli fransen, anna nørgaard og else østergård nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen I S B N 978-87-7934-297-2 9 788779 342972 Aarhus Universitetsforlag Nordbomønstre Nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen
Læs mereDet nye Markedskort - gamle data på nye måder
et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereKvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers
Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers
Læs mereStudieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.
Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereMARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereJørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen
Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,
Læs mereArgumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet
Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereK a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse
K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ
Læs mereR e l i g i o n e n s f r e m t i d
R e l i g i o n e n s f r e m t i d Richard Rorty & Gianni Vattimo R e l i g i o n e n s f r e m t i d Redigeret af Santiago Zabala Tilegnet Aldo Giorgio Gargani a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereKFUMs atletikafdeling Ben Hur. Standerhejsning i Emdrupparken. søndag d. 7. januar 2007
KFUMs atletikafdeling Ben Hur Standerhejsning i Emdrupparken søndag d. 7. januar 2007 Taler: Kai Steendahl ========================= Forside + 5 sider Kære alle sammen Det var hjemme i stuen. Tredje juledag.
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mereJørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereUdvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser
Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereProtreptik. Protreptikken
Protreptik Protreptikken Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik. Dyrket på executive academies 400 f.k. Grundlag for
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec - 2018 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF 2-årig Retorik, C-niveau
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mere