Peter Ettrup Larsen. Dirigent, cand.mag. Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Ettrup Larsen. Dirigent, cand.mag. Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1

2 Peter Ettrup Larsen Dirigent, cand.mag Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Højskolens brobygningspotentiale Kompetenceproblematikken Problemformulering Teoribeskrivelse Sternum-teknikken Den klassiske retoriks forberedelsesfaser De seks fokusfelter Fysisk fremtoning Udstråling RTP-faktoren Energi Personlighed Professionalisme Klangfeltet Spejl-neuroner Primære fokusfelter Musikfagets særstatus De ni musikdidaktiske positioner Metodebeskrivelse Deltagerobservation Ekstern objektivitet Deltagerobservation og interviewundersøgelse Interviewguide Udvælgelseskriterier Gatekeepers Anonymitet Skriftsproglig tilretning Spørgeskemaundersøgelse

3 4. Præcisering af genstandsfeltet Præsentation af de tre skoler Vallekilde Højskole Undervisningens struktur på Vallekilde Højskole Værdigrundlag for Kommunikationshøjskolen Vallekilde Den Rytmiske Højskole Undervisningens struktur på DRH Værdigrundlag for Den Rytmiske Højskole Gerlev Idrætshøjskole Undervisningens struktur på Gerlev Idrætshøjskole Værdigrundlag for Gerlev Idrætshøjskole Præsentation af elever Vallekilde-elever DRH-elever Gerlev-elever Implementering i observationsmiljøet Implementeringsprocessens faser Implementering på Vallekilde Implementering på DRH Implementering på Gerlev Adfærdsstereotypier Forestående afrejse Det kommunikative Fysisk fremtoning To taler på Gerlev En tale på Vallekilde Den udvidede privatsfære Udstråling Klovnerier på Vallekilde Retorisk bevidsthed RTP-faktor Skumringsstund på DRH Blomsterbuketten Kropsbevidsthed og hjernehalvdele Stomp på Gerlev Energi Nervøsitetskontrol Stemmebrug og nervøsitetskontrol Stemmebrug og frasering Personlighed Identitetskonsoliderende selvrealisering Musikalitet Selvtillid

4 6.5.4 Genklang Professionalisme Autoritet Formidlingsevne Faglig kompetence Faglig afklaring Klangfeltet Almen dannelse Det gode liv Foredrag Grundtvig Demokratiopfattelse Vælgermøde på DRH Team-building som dannelsesrejse International forståelse Den sproglige udfordring Det kulturelle møde Erhvervsvejledning Den indirekte erhvervsvejledning Dokumentation af realkompetencer Osteklokke-effekten Generelt menneskeligt udbytte Lærernes dobbeltrolle Musikdidaktik Musikdidaktiske positioner Musik som sangfag Musik som musisk fag Musik som sagfag Musik som samfundsfag Musik som led i polyæstetisk opdragelse Musik som lydfag Musik som spillefag Musik som bevægelsesfag Musik som mediefag Højskolens livslange forudsætningsdannelse Spørgeskemaundersøgelsen Redegørelse for registreringsmetoden Spørgeskemaundersøgelse på Vallekilde d. 27/4, Spørgeskemaundersøgelse på DRH d. 15/6, Spørgeskemaundersøgelse på Gerlev d. 28/5, Afslutning Højskolen og erfaringsbegrebet Højskolen og vidensamfundet Højskolens dannelsesmæssige ansvar

5 10.3 Højskoledebatten Litteraturliste 127 Bilag Bilag 1: Kommissorium for højskoleudvalget Bilag 2: Forfatterpræsentation Bilag 3: Fælleserklæring Indledning I dette kapitel præsenteres projektets overordnede problemformulering. Desuden indplaceres projektet i den verserende debat om højskolens placering i forhold til den formelt kompetencegivende del af det danske uddannelsessystem, ligesom også Højskoleudvalget introduceres. Endelig bliver der redegjort for, hvordan projektets mål har været at tilstræbe en uvildig afkodning og dokumentation af de komplekse læringsprocesser, der traditionelt hævdes at finde sted under et højskoleophold, samt hvordan dette afkodningsarbejde har været funderet i forholdene på tre højskoler i Vestsjællands Amt. 1.1 Højskolens brobygningspotentiale Der er generelt i tiden en tendens til i stadigt stigende omfang at fokusere på faglige, teknologiske og intellektuelle kompetencer. Følgelig samler koncentrationen sig i uddannelsesmæssige sammenhænge i høj grad om de fag, der tydeligt og konkret kan tilbyde håndgribeligt dokumenterbare færdigheder. Denne udvikling understøttes bl.a. af den nylige revision af folkeskoleloven samt af den ligeledes nyligt vedtagne gymnasiereform. I begge tilfælde styrkes de boglige fag på bekostning af de musiske. Også den bebudede revision af kvote 2-ordningen peger i denne retning. Hvor elever med utilstrækkeligt gymnasialt karaktergennemsnit hidtil har kunnet samle point gennem f.eks. et højskoleophold for derved at pynte på deres karakterer, så de i sidste ende alligevel kan kvalificere sig til f.eks. en videregående uddannelse, ser det fra 2007 ud til, at denne mulighed vil falde bort til fordel for målrettede, gymnasiale suppleringskurser med afsluttende eksamen. Der satses med andre ord i høj grad på færdigheder og kompetencer, der ifølge traditionel, populærvidenskabelig hjerneteoretisk fremstilling rent fysiologisk hører hjemme i venstre hjernehalvdel. Der er mange pupulære forestillinger om forskelle mellem de to hjernehalvdele. Blandt andet hævdes det ofte, at højre hjernehalvdel er intuitiv, kunstnerisk og præget af kvindelige dyder, mens venstre er den mere rationelle og analytiske halvdel. 1 En sådan beskrivelse af fundamentet for generel færdighedstilegnelse går principielt tilbage til 1861, hvor franskmanden Paul Broca med lokaliseringen af sprogets placering i hjernens pandelap reelt satte skub i udforskningen af de psykologiske funktioners lokalisation i hjernen. 1 Dansk Neuropsykologisk Selskab: Anders Gade: Højre hjernehalvdel: historisk note, s. 1. 5

6 Senere har den newzealandske psykolog Michael Corballis påvist, at forestillingerne om højre og venstre har været kendt længe før, de blev appliceret til hjernen, idet der i mytiske overleveringer igennem årtusinder har været refereret til højre som udtryk for det gode og det hellige, mens venstre var forbundet med det onde og dæmoniske. Corballis beskriver dernæst, hvordan der med den begyndende hjerneforskning sker et skift, så venstre bliver udtryk for det gode og intellektuelle. Dette baseres bl.a. på det forhold, at ca. 90 % af jordens befolkning er højrehåndede, og da denne hånd styres af den venstre hjernehalvdel, overføres også denne hånds gode egenskaber til netop denne hjernehalvdel. I den mest moderne version af myten er rollerne i øvrigt byttet om, så den højre, kvindelige halvdel af hjernen er blevet den gode. Den tillægges kreativitet, spontanitet og oprindelighed, mens den venstre hjernehalvdel kaldes den logiske og får skylden for alt det dårlige i det moderne samfund. Sådanne ideer er populære blandt pædagoger og i erhvervslivets management-kurser, men er lige så svagt funderede som 1800-tallets version af myten. 2 Uanset hvordan man vælger at beskrive sammenhængene, er de traditionelt boglige og intellektuelle kompetencer lettere at dokumentere f.eks. gennem et karaktergennemsnit, end de mere bløde og personlige, musiske kvaliteter, da disse i langt højere grad forekommer uhåndgribelige og uhåndterlige. Disse musiske færdigheder er imidlertid ganske afgørende for, i hvor høj grad vi formår at formidle og forvalte alle Venstre hjernehalvdel Intellekt Analyse Strategi & planlægning Målorientering Sprog Matematik Teknologi BROBYGNING Hjernestammen (fig. 1) Højre hjernehalvdel Følelser Syntese Impulsivitet Proce orientering Symboler & fantasi Musik, kunst & farver Psykologi vore faglige færdigheder, og det er da også først i det øjeblik, der bygges bro til de mere musiske og refleksive kompe-tencer i den højre hjernehalv-del, at det enkelte menneskes faglige potentiale udnyttes fuldt ud (jf. fig. 1). I kraft af sin placering udenfor det karaktergennemsnitsstyrede uddannelsessystem, har den danske folkehøjskole i højere grad end det øvrige uddannelsessystem principielt mulighed for at arbejde specifikt og målrettet med netop denne brobygnings-proces, og højskolens selvforståelse hviler da også i vid udstrækning på en overbevisning om, at man ved at bidrage til en bred, personlig, intellektuel og dannelsesmæssig udviklingsproces hos den enkelte elev kan medvirke til at forbedre elevens indsatsmuligheder i en større, samfundsøkonomisk sammenhæng. Dette fremgår eksplicit af Højskolelovens 1, stk. 2 3 : Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer. 2 Anders Gade: Hjerneprocesser: Kognition og neurovidenskab, kap Lovbekendtgørelse nr. 749 af 03/09/

7 I forsøget på en verbalisering af, om dette så reelt sker, er den ovenfor omtalte, om end noget stiliserede beskrivelse af hjernens kompetencefordeling alligevel valgt som referencegrundlag, idet konkretiseringen af færdigheder i henholdsvis intellektuelle venstre hjernehalvdels-kompetencer og kunstneriske højre hjernehalvdels-kompetencer reelt håndgribeliggør beskrivelsen af højskolernes uddannelses- og dannelsesmæssige univers. 1.2 Kompetenceproblematikken Folkehøjskolerne føjer sig historisk set til kæden af en lang række folkelige bevægelser og folkelige sammenhænge, der kendetegner den danske demokratiopfattelse: Institutioner som folkestyret, folketinget, folkehøjskoler, folkebiblioteker, folkeskolen, folkekirken m.v. betragtes i dag som en naturlig del af dansk kultur. 4 Frem til ca var det forholdsvis lige til at definere højskolen som institution i forhold til den generelle opfattelse af begrebet folk, men siden er der gradvis sket en samfundsmæssig bevægelse fra en folkelig selvforståelse i retning mod en mere individualistisk. Imidlertid kan man sige, at folkelighedsbegrebet i dagens Danmark er blevet sekulariseret, så det ikke adskiller sig i værdi fra andre begreber om personlig dannelse i et socialt fællesskab. Nogen vil måske gå så langt som til at sige, at folkeligheden er ved at gå tabt og blive afløst af andre populære begreber, der afspejler en individualisering i samfundet. 5 Følgelig må højskolen derfor også løbende tilpasse sig de nye samfundsmæssige strømninger. I denne del af processen indtager Grundtvig stadig en central plads, idet spørgsmålet om forholdet til Grundtvigs skolesyn og generelle tanker om folkelig dannelse af mange synes at være uforeneligt med den mere moderne tilgang, hvor dannelse i en moderne og nutidig kontekst i høj grad også handler om uddannelse- herunder tilegnelse af formelle kompetencer. Altså at den traditionelle skelnen mellem ånd og merit i vore dage er en anakronisme. 6 Samme dato som ovenstående citat blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, skrev avisen på lederplads bl.a.: Skal Danmark forblive Danmark et frisindet, politisk bevidst og ansvarligt Danmark i nødvendig forandring er de bedste højskoler, de klart grundtvigske, værd at satse på også i den offentlige sammenhæng. Højskolernes interne identitetsovervejelser sættes yderligere under pres af et nationalpolitisk ønske om en afklaring af undervisningsformens indplacering i det samlede danske uddannelsesbillede. 4 Ove Korsgaard: Kampen om lyset, s Stine Agergaard: Folkelighed Fra beskyttet diskurs til flydende betegner?, s. 31 i bogen Krop og kompetence Aktuelle begreber inden for pædagogik og sundhed. 6 Forstander for Idrætsskolerne i Oure, Carsten Petersen i læserbrevet Med eller uden Grundtvig i Morgenavisen Jyllands-Posten. 12. januar,

8 Undervisningsministeren har derfor nedsat det såkaldte Højskoleudvalg, der inden udgangen af 2004 skal afgive en rapport, der bl.a. indeholder følgende: en vurdering af højskolens mulighed for at påtage sig nye eller genfortolke hidtidige opgaver i forhold til udviklingen af almen dannelse, herunder naturvidenskabelig dannelse, international forståelse og demokratiopfattelse en vurdering af behovet og mulighederne for at højskolen påtager sig studie- og erhvervsvejledning og dokumenterer deltagernes realkompetencer forslag til, hvordan højskolerne kan medvirke til kursisternes uformelle og formelle uddannelse, eventuelt ved at tilbyde (dele af) formel kompetencegivende forløb 7 Medvirkende til vanskeliggørelse af dette arbejde synes at være det faktum, at der med Ove Korsgaards ord reelt findes to forskellige former for folkehøjskoler: Gennem historien har der således eksisteret to former for folkehøjskoler: Folkehøjskolen som institution, og højskolen som forestilling. Den ene kan ses, det kan den anden ikke. Men den kan høres, når forestillingen bliver udlagt og fortolket. Den usynlige højskole udgør et forestillings fællesskab ; den synlige højskole udgør det materielle grundlag for dette fællesskab. At der eksisterer to former for højskole, har selvfølgelig medført mange diskussioner om, hvilken højskole, der er den egentlige højskole. Er det højskolen som fortælling eller højskolen som institution? 8 Målet med denne rapport er at tage livtag med netop denne dobbelthed og forsøge at bidrage med et konkret værktøj til belysning af dobbeltheden ved at lave en beskrivelse af såvel de faglige som den lange række af almenmenneskelige eller udenomsfaglige færdighedsgevinster, et højskoleophold hævdes at være så rigt på. Der sigtes med andre ord ikke udelukkende på en beskrivelse af elevernes faglige kompetencetilegnelser, men i lige så høj grad på en beskrivelse af deres almenmenneskelige livskompetencetilegnelser. Centralt placeret i højskolebevægelsens interne identitetsdebat er spørgsmålet om, hvorvidt højskolen skal være meritgivende eller ej. Umiddelbart synes der at være generel enighed om, at højskolerne har en almendannende funktion, hvilket også fremgår af lovkravene til højskolerne, men diskussionen om, hvorvidt den mere formelt faglige færdighedstilegnelse skal gøres til genstand for en egentlig graduering gennem en mere formel tilknytning til den meritgivende del af det danske uddannelsessystem, skiller vandene. Kort beskrevet er kompetence det potentiale, der består af viden, forståelse, færdigheder og kunnen, og udspringer af faglige kvalifikationer. Kvalifikationer er faglig basis bestående af viden, forståelse og færdigheder, som danner baggrund for og stimulerer udviklingen af kompetencer. Det vil sige, at 7 Citeret fra Kommissorium for højskoleudvalget, vedlagt som bilag 1. 8 Ove Korsgaard: Oplæg til Højskoleudvalget om Højskolen som dannelsesinstitution, d. 25. marts,

9 kompetencer og kvalifikationer skal ses i sammenhæng og ikke som løsrevne fra hinanden. Den væsentligste forskel på de to begreber består i, at kvalifikationer er noget man har, mens kompetencer er noget man kan. Eller med andre ord: kvalifikationer er det, der indøves (på universitetet), mens kompetencer er det, der udøves (blandt andet på en arbejdsplads). 9 Om en indlæringsproces resulterer i en egentlig kompetencetilegnelse, kan således være af meget individuel karakter og beror derfor på et skøn i hvert enkelt tilfælde. En dokumentation af elevernes kompetencetilegnelse under højskoleopholdet ville derfor kræve et veldefineret, fagligt funderet vurderingsgrundlag, hvilket nødvendigvis måtte defineres individuelt for de enkelte skoler og de enkelte fag og således ikke ville være det optimale udgangspunkt for en gensidig og tværfaglig sammenligning. Derfor er der i denne rapport valgt et andet udgangspunkt, så der, så vidt det har været muligt, ikke bliver tale om en decideret fagfunderet optik, men om en bredere og mere almenmenneskelig observationsplatform. Såvel teorigrundlag som metodetilgang beskrives detaljeret i kapitlerne 2 og 3, men udgangspunktet har været at definere en tilgang til feltet, der kunne sikre et objektivt og kritisk deskriptivt beskrivelsesgrundlag, ikke blot til de konkret faglige kompetencer, eleverne forventes at tilegne sig, men også til de livs-kompetencer, højskolen hævdes at være så rig på: Når vi taler om det uudsigelige i højskolens rum, det som ikke kan forklares, men skal opleves, så taler vi om en ikke-instrumentel dimension, der er hinsides den pragmatik og den forståelighed, som en medborgerlig folkelig dannelse kan omhandle. 10 Hvis højskolernes påstand skal afprøves på et objektivt grundlag, er det vigtigt ikke blot at beskrive det endemål højskoleopholdet bringer eleverne hen til, altså de faglige færdigheder og kompetencer, den enkelte elev tilegner sig som en konsekvens af processen, men også at se på selve forløbet og de oplevelser, dette måtte indeholde. Det er derfor ikke denne rapports primære sigte at tage stilling i debatten for eller imod en tættere tilknytning til den meritgivende del af undervisningssystemet, men derimod at søge at dokumentere, hvad det reelt er, der sker for og med eleverne under et højskoleophold. Denne dokumentation tager udgangspunkt i forholdene på Kommunikationshøjskolen Vallekilde, Den Rytmiske Højskole og Gerlev Idrætshøjskole. Disse tre højskoler har imidlertid alle taget klar stilling til fordel for den meritgivende undervisning: Gerlev Idrætshøjskole har et formaliseret samarbejde med DGI, idet elever, der allerede inden højskoleopholdet er instruktører i DGI, under højskoleopholdet kan tage en lederuddannelse og derved opnå økonomisk støtte fra DGI. Eleverne kan under højskoleopholdet blive gradueret til (= bestå ) det første bælte i judo, og fra efteråret 2004 tilbydes desuden en Pædagogisk Diplomuddannelse i samarbejde med CVU-Sjælland og Laban TM BevægelsesStudier i Danmark. 9 Sven Herting og Ivalo Uhrskov Jensen: Kompetenceprofiler et uomgængeligt onde eller et profilerende gode?, Humanist nr. 1, 23. årgang, 16. februar Hans Jørgen Vodsgård i det tredje oplæg til det æstetiske debatforum: En social kontrakt om en fornyet dannelsesopgave er nødvendig, d. 21. april

10 Den Rytmiske Højskole arbejder bl.a. frem mod at tilbyde en egentlig licensuddannelse i PA-lyd. Tanken er at forsøge at lave en licensuddannelse, som skal bruges af lydmænd ved alle festivaler i Danmark. Fra efteråret 2004 indledes undervisningen, og der er allerede indgået formelle samarbejdsaftaler med bl.a. Vig Festivalen og Roskilde Festival. Desuden planlægges der p.t. et mere formaliseret samarbejde med landets musikkonservatorier om at tilbyde et målrettet og optagelsesprøveforberedende undervisningsforløb. Kommunikationshøjskolen Vallekilde skriver eksplicit i sit værdigrundlag, at: Højskolen kan samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner med det formål at understøtte elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder i øvrigt. 1.3 Problemformulering Den foreliggende rapport har med andre ord reelt til formål at afdække, om kravet i Højskolelovens 1, stk. 2 om at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer nås, og i givet fald, hvordan. Elevernes udvikling søges dokumenteret gennem en registrering af deres adfærd og interaktion i almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge igennem deres højskoleophold. Almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge forstås i denne forbindelse som enhver kommunikativ situation, hvor mennesker verbalt eller nonverbalt, bevidst eller ubevidst sender beskeder til hinanden. Der kan således være tale om alt fra en hovedrysten over en uforpligtende samtale til f.eks. afholdelse af et foredrag. Ved således at tage udgangspunkt i situationer, der ikke nødvendigvis er funderet i en faglig kontekst, skaber teorigrundlaget plads til alle facetter af højskolens mange tilbud, lige fra det målrettede faglige, over det kropsligt og musisk udfordrende til det uforpligtende sociale 11. Undersøgelsen vil blive foretaget i henhold til følgende overordnede problemformulering: Styrker et højskoleophold i Danmark elevernes formidlingsmæssige færdigheder i almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge og i bekræftende fald hvordan? Spørgsmålet søges besvaret ved at se på forholdene på tre udvalgte højskoler i Vestsjællands Amt: Gerlev Idrætshøjskole, Den Rytmiske Højskole og Kommunikationshøjskolen Vallekilde. Undersøgelsens empiriske materiale er indsamlet i løbet af foråret 2004 og bygger således på oplevelser og resultater indsamlet på de lange forårskurser på henholdsvis Kommunikationshøjskolen Vallekilde med kursusforløb fra januar til maj samt Den Rytmiske Højskole og Gerlev Idrætshøjskole med kursusforløb fra januar til juni. Undervejs på disse kurser besøgte jeg hver skole tre gange af to dages varighed. De tre besøg var fordelt, så der blev tale om et besøg i starten af forløbet, et besøg midtvejs i forløbet og et besøg i slutningen af forløbet. Der var tale om et selektivt observationsforløb med moderat deltagelse 12, 11 Jf. tidligere omtalte 1 stk. 2 i LBK nr. 749 (jf. note 1) eller yderligere samme lov 1, hvor det bl.a. hedder: der tilbydes undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. (Fremhævelsen af ordet samvær er her foretaget af forståelsesfremmende årsager og fremstår ikke sådan i lovmaterialet. 12 J.P. Spradley: Participant Observation. 10

11 hvis primære formål var at indsamle common sense-viden 13 om genstandsfeltet (jf. kap. 3). For at begrænse og overskueliggøre observationsprocessen koncentrerede jeg mig specifikt om tre præselekterede elever (cases) fra hver skole. Ved min sidste observationstilstedeværelse på de tre skoler interviewede jeg disse ni elever for derigennem at danne mig et billede af deres individuelle oplevelser af deres højskoleophold, og endelig lavede jeg en spørgeskemaanalyse med skolernes samlede elevflok. Der vil blive redegjort nærmere for omstændigheder vedrørende tilrettelæggelsen af observationsforløbet, kriterierne for udvælgelsen af cases samt udarbejdelsen af interviewguide og spørgeskema i kapitel Teoribeskrivelse I dette kapitel præsenteres projektets teori-grundlag. Det er den kropssproglige del af den af forfatterens udviklede Sternum-teknikken, der er projektets bærende teorigrundlag. Sternumteknikken bygger på en sammensmeltning af den klassiske retoriks traditionelle begrebskompleks med dirigenthistoriens traditionelle kropssproglige formidlingsværktøjer. Forfatterens forudsætniger for denne teoridannelse vil ligeledes blive omtalt, ligesom også professor Frede V. Nielsens musikdidaktiske begrebsapparat vil blive introduceret. 2.1 Sternum-teknikken Vi lever i en tid, hvor teknologien har gjort informationsudvekslingen lynhurtig. Ved hjælp af mobiltelefoner og satellitter kan vi tale med folk på den anden side af Jorden, og på få sekunder kan vi udveksle s. På verdensplan investeres der da også hvert år milliarder af kr. i computergrej. Vi skal have de hurtigste computere, de største harddiske, den nyeste software, og vi skal helst kunne sende s hurtigere end lyset bevæger sig. Alligevel ville vel kun de færreste drømme om at indgå betydelige forretningsaftaler eller ansætte nye medarbejdere pr. ! Nej, man skal mødes med modparten! Man skal stå ansigt til ansigt! Det er nemlig først, når vi er i samme rum, vi rigtig kan læse hinanden, mærke hinandens energier og checke, om kemien passer. Der findes mange ord for dette uforståelige fænomen, men det er et faktum, at en meget stor del af den mellemmenneskelige kommunikation bygger netop på aflæsning og evaluering af disse kropssproglige signaler. Så snart vi møder et andet menneske, vil vi mere eller mindre intuitivt afkode og/eller evaluere dette menneskes energier og signaler. Denne proces finder altid sted, hvad enten vi er bevidste om den eller ej. Selv når det gælder familie og venner, er vi lynhurtige til at fornemme, om en person f.eks. er glad, ked af det, aggressiv eller stresset. Denne afkodningsproces sker nærmest instinktivt, men vil naturligvis være afstemt efter forholdene. Kommer man f.eks. hjem til sin familie, vil afkodningen jo nok i højere grad handle om små fine nuancer f.eks. i forbindelse med afkodning af humør, hvorimod afkodningen af en foredragsholder eller en forretningsforbindelse ofte vil starte på et mere overordnet plan. Uanset sammenhængen vil vi imidlertid altid foretage en række mere eller mindre intuitive evalueringer, der placerer den anden person i forhold til vores eget univers. Vi vil nemlig uvilkårligt 13 Common sense-viden rummer detaljer og tilsyneladende trivielle aspekter ved hverdagslivet i særlig grad med hensyn til menneskers verbale og ansigt-til-ansigt interaktion. Inden for hverdagslivssociologien betragtes common sense-viden som et kulturelt system, der deles af flere, og som former vore oplevelser af omverdenen samt regulerer vore handlinger. Kilde: Søren Kristiansen & Hanne Katrine Krogstrup: Deltagende Observation. 11

12 aflæse en række signaler fra personen og forholde dem til vore egne normer og idealer. Denne evalueringsproces eller signalafkodningsproces er på mange måder både barsk og usaglig, men den er bestemt ikke uden betydning for viljen til at lytte og samarbejde. Faktisk bygger hele denne signalafkodningsproces på det urmenneskelige forhold, at vores vigtigste opgave som pattedyr er at sørge for artens overlevelse. Det sker naturligvis ved at udvælge de bedste samarbejdspartnere. Denne udvælgelse har oprindelig været direkte forplantningsmæssigt relateret, idet artens overlevelse naturligvis blev sikret bedst ved at videreføre de bedste egenskaber, men siden ur-menneskets tid er denne udvælgelsesproces naturligvis blevet socialiseret og raffineret meget. De mellemmenneskelige evalueringsprocesser lever dog stadig i bedste velgående og er afgørende for såvel valg af samarbejdspartnere som evnen til at sælge sig selv. I det moderne samfund er faglige kompetencer en meget væsentlig forudsætning for succes på arbejdsmarkedet, men i en tid, hvor det generelle uddannelsesniveau er konstant stigende, bliver evnen til at præsentere og formidle sine færdigheder stadig vigtigere i kampen om job og markedsandele. Succes er derfor ikke alene knyttet til de faglige færdigheder men også til en lang række mere uhåndterlige fænomener som f.eks. udstråling, musikalitet og nervøsitetskontrol. Med udgangspunkt i mit professionelle virke dels som dirigent dels som underviser med bl.a. cand.mag.-uddannelse i retorik og musikvidenskab (jf. afsnit 3.2) har jeg gennem de seneste år udviklet Sternum-teknikken 14, der bygger på en systematisering og samkøring af retorikerens og dirigentens kommunikative virkemidler. Sternum-teknikken har derfor både en verbalteoretisk del, der tager udgangspunkt i de traditionelle retoriske forberedelsesværktøjer, og en kropssproglig del, der er funderet i dirigenthistoriens nonverbale kommunikationsunivers. Sternum-teknikken systematiserer med andre ord den kropssproglige signalgivning og forholder sig dermed konkret til en lang række mere eller mindre ubevidste, kommunikative virkemidler, virkemidler som er en naturlig del af dirigentens univers, men som ved nærmere eftersyn viser sig også at være en fuldstændig naturlig og integreret del af al mellemmenneskelig kommunikation. Udgangspunktet for hele det kommunikative signalgivningsrepertoire og den dermed forbundne afkodningsproces er nemlig, at den i vid udstrækning er intuitiv, og at den i høj grad bygger på ikke-bevidstgjorte adfærdsstereotypier. Med Sternum-teknikken skabes imidlertid et begrebsapparat, der gør det muligt at forholde sig konkret til fænomener som f.eks. udstråling, personlig gennemslagskraft og faglighed på en og samme tid. I efteråret 2002 blev Sternum-teknikken for alvor introduceret i en international sammenhæng, da jeg som gæstelærer ved Bradley University i Illinois, USA gennem 9 uger holdt 25 forelæsninger om musisk kommunikation med udgangspunkt i netop Sternum-teknikken. Samtidig havde jeg mulighed for at arbejde konkret og formidlingsmæssigt målrettet med et hold studerende, hvis kommunikative resultater til fulde dokumenterede teoriens validitet. Det er den kropssproglige del af Sternum-teknikkens begrebskompleks, der bliver denne rapports bærende teorigrundlag, men da Sternum-teknikken som helhed er funderet i den klassiske retorik, vil også analysefasen være funderet i dele af den klassiske retoriks begrebskompleks. 2.2 Den klassiske retoriks forberedelsesfaser 14 Sternum-teknikken tager udgangspunkt i en overbevisning om, at en stor del af den non-verbale mellemmenneskelige signalgivning udgår fra brystregionen, nærmere betegnet brystbenet. Brystbenets latinske betegnelse er sternum, deraf navnet. 12

13 Det generelle uddannelsesniveau i Danmark er som tidligere omtalt efterhånden så højt, at det i mange ansættelsessituationer ikke alene handler om at finde en ansøger med de rette faglige kvalifikationer, men også om at finde en person, der har de rette sociale og almenmenneskelige kompetencer. Erhvervslivet efterlyser i stadig stigende grad innovative og kreative medarbejdere, og det ses i mange tilfælde, at ansøgere, der kan dokumentere andet og mere end blot fine eksamenspapirer, tiltrækker sig ekstra opmærksomhed. For at undersøge, om ansøgeren er andet og mere end fine cifre på et stykke papir, indkaldes vedkommende som regel også til et jobinterview. Her undersøges det, om ansøgeren har den rette udstråling, om vedkommende passer ind i helheden og om kemien passer. Alle disse ting afsløres nemlig gennem de signaler, vi såvel bevidst som ubevidst sender, og det er gennem den mellemmenneskelige kommunikation, vores sande jeg på godt og ondt træder frem. Dette ses også i forbindelse med valg til f.eks. Folketinget. I disse situationer er vælgernes dom sjældent betinget udelukkende af rationel tænkning baseret på kandidaternes faglige færdigheder. Her er det ofte irrationelle personlighedsfunderede forhold, der bliver afgørende for, om man bliver valgt eller ej. Spindoctorstyrede selviscenesættelser og personlighedsforskydende tiltag som studsning af skæg, iførelse af håndbajer og lumberjacket eller folkelig guitarsang er blot nogle af eksempelerne på, at vigtigheden af den urmenneskelige signalgivnings betydning også har gjort sit indtog i almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge i det offentlige rum. Indenfor retorikken ses enhver kommunikativ sammenhæng som konsekvensen af en lineær proces, der strækker sig over fem såkaldte forberedelsesfaser (jf. fig. 2). Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Stoffet udvælges Stoffet systematiseres Stilen fastlægges Stoffet memoreres Stoffet formidles Retorikkens fem forberedelsesfaser 15 (fig. 2) I almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge lægges der i høj grad vægt på de formidlingsmæssige færdigheders personificerede udtryk i actio-fasen. Som konkretiserende og systematiserende udgangspunkt for afkodningen vil der derfor i denne undersøgelse blive taget udgangspunkt i en systematisering af signalgivningen i actio-fasen. Pointen er imidlertid, at man i denne fase indirekte kan aflæse eller afkode, om den samlede forberedelse har været tilstrækkelig, da en svag faglig fundering eller et begrænset selvværd automatisk vil resultere i en reduceret kommunikativ gennemslagskraft og dermed reduceret formidlingsmæssig troværdighed. Det betyder med andre ord, at det i denne fase til en vis grad vil kunne aflæses, om eleven har haft såvel fagligt som menneskeligt udbytte af højskoleopholdet. 15 Jf. f.eks. Jørgen Fafner: Tanke og tale eller Corbett & Connors: Classical Rhetoric for the Modern Student. 13

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Har du et kropssprog som en vinder?

Har du et kropssprog som en vinder? Har du et kropssprog som en vinder?, mja@erhvervsbladet.dk Tirsdag den 26. februar 2008, 0:01 Ønsker du at blive taget alvorligt, så ret din ryg og se folk i øjnene. Se billederne og få succes på jobbet.

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Talentdommermøde 2014

Talentdommermøde 2014 Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere