Peter Ettrup Larsen. Dirigent, cand.mag. Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Ettrup Larsen. Dirigent, cand.mag. Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1

2 Peter Ettrup Larsen Dirigent, cand.mag Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Højskolens brobygningspotentiale Kompetenceproblematikken Problemformulering Teoribeskrivelse Sternum-teknikken Den klassiske retoriks forberedelsesfaser De seks fokusfelter Fysisk fremtoning Udstråling RTP-faktoren Energi Personlighed Professionalisme Klangfeltet Spejl-neuroner Primære fokusfelter Musikfagets særstatus De ni musikdidaktiske positioner Metodebeskrivelse Deltagerobservation Ekstern objektivitet Deltagerobservation og interviewundersøgelse Interviewguide Udvælgelseskriterier Gatekeepers Anonymitet Skriftsproglig tilretning Spørgeskemaundersøgelse

3 4. Præcisering af genstandsfeltet Præsentation af de tre skoler Vallekilde Højskole Undervisningens struktur på Vallekilde Højskole Værdigrundlag for Kommunikationshøjskolen Vallekilde Den Rytmiske Højskole Undervisningens struktur på DRH Værdigrundlag for Den Rytmiske Højskole Gerlev Idrætshøjskole Undervisningens struktur på Gerlev Idrætshøjskole Værdigrundlag for Gerlev Idrætshøjskole Præsentation af elever Vallekilde-elever DRH-elever Gerlev-elever Implementering i observationsmiljøet Implementeringsprocessens faser Implementering på Vallekilde Implementering på DRH Implementering på Gerlev Adfærdsstereotypier Forestående afrejse Det kommunikative Fysisk fremtoning To taler på Gerlev En tale på Vallekilde Den udvidede privatsfære Udstråling Klovnerier på Vallekilde Retorisk bevidsthed RTP-faktor Skumringsstund på DRH Blomsterbuketten Kropsbevidsthed og hjernehalvdele Stomp på Gerlev Energi Nervøsitetskontrol Stemmebrug og nervøsitetskontrol Stemmebrug og frasering Personlighed Identitetskonsoliderende selvrealisering Musikalitet Selvtillid

4 6.5.4 Genklang Professionalisme Autoritet Formidlingsevne Faglig kompetence Faglig afklaring Klangfeltet Almen dannelse Det gode liv Foredrag Grundtvig Demokratiopfattelse Vælgermøde på DRH Team-building som dannelsesrejse International forståelse Den sproglige udfordring Det kulturelle møde Erhvervsvejledning Den indirekte erhvervsvejledning Dokumentation af realkompetencer Osteklokke-effekten Generelt menneskeligt udbytte Lærernes dobbeltrolle Musikdidaktik Musikdidaktiske positioner Musik som sangfag Musik som musisk fag Musik som sagfag Musik som samfundsfag Musik som led i polyæstetisk opdragelse Musik som lydfag Musik som spillefag Musik som bevægelsesfag Musik som mediefag Højskolens livslange forudsætningsdannelse Spørgeskemaundersøgelsen Redegørelse for registreringsmetoden Spørgeskemaundersøgelse på Vallekilde d. 27/4, Spørgeskemaundersøgelse på DRH d. 15/6, Spørgeskemaundersøgelse på Gerlev d. 28/5, Afslutning Højskolen og erfaringsbegrebet Højskolen og vidensamfundet Højskolens dannelsesmæssige ansvar

5 10.3 Højskoledebatten Litteraturliste 127 Bilag Bilag 1: Kommissorium for højskoleudvalget Bilag 2: Forfatterpræsentation Bilag 3: Fælleserklæring Indledning I dette kapitel præsenteres projektets overordnede problemformulering. Desuden indplaceres projektet i den verserende debat om højskolens placering i forhold til den formelt kompetencegivende del af det danske uddannelsessystem, ligesom også Højskoleudvalget introduceres. Endelig bliver der redegjort for, hvordan projektets mål har været at tilstræbe en uvildig afkodning og dokumentation af de komplekse læringsprocesser, der traditionelt hævdes at finde sted under et højskoleophold, samt hvordan dette afkodningsarbejde har været funderet i forholdene på tre højskoler i Vestsjællands Amt. 1.1 Højskolens brobygningspotentiale Der er generelt i tiden en tendens til i stadigt stigende omfang at fokusere på faglige, teknologiske og intellektuelle kompetencer. Følgelig samler koncentrationen sig i uddannelsesmæssige sammenhænge i høj grad om de fag, der tydeligt og konkret kan tilbyde håndgribeligt dokumenterbare færdigheder. Denne udvikling understøttes bl.a. af den nylige revision af folkeskoleloven samt af den ligeledes nyligt vedtagne gymnasiereform. I begge tilfælde styrkes de boglige fag på bekostning af de musiske. Også den bebudede revision af kvote 2-ordningen peger i denne retning. Hvor elever med utilstrækkeligt gymnasialt karaktergennemsnit hidtil har kunnet samle point gennem f.eks. et højskoleophold for derved at pynte på deres karakterer, så de i sidste ende alligevel kan kvalificere sig til f.eks. en videregående uddannelse, ser det fra 2007 ud til, at denne mulighed vil falde bort til fordel for målrettede, gymnasiale suppleringskurser med afsluttende eksamen. Der satses med andre ord i høj grad på færdigheder og kompetencer, der ifølge traditionel, populærvidenskabelig hjerneteoretisk fremstilling rent fysiologisk hører hjemme i venstre hjernehalvdel. Der er mange pupulære forestillinger om forskelle mellem de to hjernehalvdele. Blandt andet hævdes det ofte, at højre hjernehalvdel er intuitiv, kunstnerisk og præget af kvindelige dyder, mens venstre er den mere rationelle og analytiske halvdel. 1 En sådan beskrivelse af fundamentet for generel færdighedstilegnelse går principielt tilbage til 1861, hvor franskmanden Paul Broca med lokaliseringen af sprogets placering i hjernens pandelap reelt satte skub i udforskningen af de psykologiske funktioners lokalisation i hjernen. 1 Dansk Neuropsykologisk Selskab: Anders Gade: Højre hjernehalvdel: historisk note, s. 1. 5

6 Senere har den newzealandske psykolog Michael Corballis påvist, at forestillingerne om højre og venstre har været kendt længe før, de blev appliceret til hjernen, idet der i mytiske overleveringer igennem årtusinder har været refereret til højre som udtryk for det gode og det hellige, mens venstre var forbundet med det onde og dæmoniske. Corballis beskriver dernæst, hvordan der med den begyndende hjerneforskning sker et skift, så venstre bliver udtryk for det gode og intellektuelle. Dette baseres bl.a. på det forhold, at ca. 90 % af jordens befolkning er højrehåndede, og da denne hånd styres af den venstre hjernehalvdel, overføres også denne hånds gode egenskaber til netop denne hjernehalvdel. I den mest moderne version af myten er rollerne i øvrigt byttet om, så den højre, kvindelige halvdel af hjernen er blevet den gode. Den tillægges kreativitet, spontanitet og oprindelighed, mens den venstre hjernehalvdel kaldes den logiske og får skylden for alt det dårlige i det moderne samfund. Sådanne ideer er populære blandt pædagoger og i erhvervslivets management-kurser, men er lige så svagt funderede som 1800-tallets version af myten. 2 Uanset hvordan man vælger at beskrive sammenhængene, er de traditionelt boglige og intellektuelle kompetencer lettere at dokumentere f.eks. gennem et karaktergennemsnit, end de mere bløde og personlige, musiske kvaliteter, da disse i langt højere grad forekommer uhåndgribelige og uhåndterlige. Disse musiske færdigheder er imidlertid ganske afgørende for, i hvor høj grad vi formår at formidle og forvalte alle Venstre hjernehalvdel Intellekt Analyse Strategi & planlægning Målorientering Sprog Matematik Teknologi BROBYGNING Hjernestammen (fig. 1) Højre hjernehalvdel Følelser Syntese Impulsivitet Proce orientering Symboler & fantasi Musik, kunst & farver Psykologi vore faglige færdigheder, og det er da også først i det øjeblik, der bygges bro til de mere musiske og refleksive kompe-tencer i den højre hjernehalv-del, at det enkelte menneskes faglige potentiale udnyttes fuldt ud (jf. fig. 1). I kraft af sin placering udenfor det karaktergennemsnitsstyrede uddannelsessystem, har den danske folkehøjskole i højere grad end det øvrige uddannelsessystem principielt mulighed for at arbejde specifikt og målrettet med netop denne brobygnings-proces, og højskolens selvforståelse hviler da også i vid udstrækning på en overbevisning om, at man ved at bidrage til en bred, personlig, intellektuel og dannelsesmæssig udviklingsproces hos den enkelte elev kan medvirke til at forbedre elevens indsatsmuligheder i en større, samfundsøkonomisk sammenhæng. Dette fremgår eksplicit af Højskolelovens 1, stk. 2 3 : Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer. 2 Anders Gade: Hjerneprocesser: Kognition og neurovidenskab, kap Lovbekendtgørelse nr. 749 af 03/09/

7 I forsøget på en verbalisering af, om dette så reelt sker, er den ovenfor omtalte, om end noget stiliserede beskrivelse af hjernens kompetencefordeling alligevel valgt som referencegrundlag, idet konkretiseringen af færdigheder i henholdsvis intellektuelle venstre hjernehalvdels-kompetencer og kunstneriske højre hjernehalvdels-kompetencer reelt håndgribeliggør beskrivelsen af højskolernes uddannelses- og dannelsesmæssige univers. 1.2 Kompetenceproblematikken Folkehøjskolerne føjer sig historisk set til kæden af en lang række folkelige bevægelser og folkelige sammenhænge, der kendetegner den danske demokratiopfattelse: Institutioner som folkestyret, folketinget, folkehøjskoler, folkebiblioteker, folkeskolen, folkekirken m.v. betragtes i dag som en naturlig del af dansk kultur. 4 Frem til ca var det forholdsvis lige til at definere højskolen som institution i forhold til den generelle opfattelse af begrebet folk, men siden er der gradvis sket en samfundsmæssig bevægelse fra en folkelig selvforståelse i retning mod en mere individualistisk. Imidlertid kan man sige, at folkelighedsbegrebet i dagens Danmark er blevet sekulariseret, så det ikke adskiller sig i værdi fra andre begreber om personlig dannelse i et socialt fællesskab. Nogen vil måske gå så langt som til at sige, at folkeligheden er ved at gå tabt og blive afløst af andre populære begreber, der afspejler en individualisering i samfundet. 5 Følgelig må højskolen derfor også løbende tilpasse sig de nye samfundsmæssige strømninger. I denne del af processen indtager Grundtvig stadig en central plads, idet spørgsmålet om forholdet til Grundtvigs skolesyn og generelle tanker om folkelig dannelse af mange synes at være uforeneligt med den mere moderne tilgang, hvor dannelse i en moderne og nutidig kontekst i høj grad også handler om uddannelse- herunder tilegnelse af formelle kompetencer. Altså at den traditionelle skelnen mellem ånd og merit i vore dage er en anakronisme. 6 Samme dato som ovenstående citat blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, skrev avisen på lederplads bl.a.: Skal Danmark forblive Danmark et frisindet, politisk bevidst og ansvarligt Danmark i nødvendig forandring er de bedste højskoler, de klart grundtvigske, værd at satse på også i den offentlige sammenhæng. Højskolernes interne identitetsovervejelser sættes yderligere under pres af et nationalpolitisk ønske om en afklaring af undervisningsformens indplacering i det samlede danske uddannelsesbillede. 4 Ove Korsgaard: Kampen om lyset, s Stine Agergaard: Folkelighed Fra beskyttet diskurs til flydende betegner?, s. 31 i bogen Krop og kompetence Aktuelle begreber inden for pædagogik og sundhed. 6 Forstander for Idrætsskolerne i Oure, Carsten Petersen i læserbrevet Med eller uden Grundtvig i Morgenavisen Jyllands-Posten. 12. januar,

8 Undervisningsministeren har derfor nedsat det såkaldte Højskoleudvalg, der inden udgangen af 2004 skal afgive en rapport, der bl.a. indeholder følgende: en vurdering af højskolens mulighed for at påtage sig nye eller genfortolke hidtidige opgaver i forhold til udviklingen af almen dannelse, herunder naturvidenskabelig dannelse, international forståelse og demokratiopfattelse en vurdering af behovet og mulighederne for at højskolen påtager sig studie- og erhvervsvejledning og dokumenterer deltagernes realkompetencer forslag til, hvordan højskolerne kan medvirke til kursisternes uformelle og formelle uddannelse, eventuelt ved at tilbyde (dele af) formel kompetencegivende forløb 7 Medvirkende til vanskeliggørelse af dette arbejde synes at være det faktum, at der med Ove Korsgaards ord reelt findes to forskellige former for folkehøjskoler: Gennem historien har der således eksisteret to former for folkehøjskoler: Folkehøjskolen som institution, og højskolen som forestilling. Den ene kan ses, det kan den anden ikke. Men den kan høres, når forestillingen bliver udlagt og fortolket. Den usynlige højskole udgør et forestillings fællesskab ; den synlige højskole udgør det materielle grundlag for dette fællesskab. At der eksisterer to former for højskole, har selvfølgelig medført mange diskussioner om, hvilken højskole, der er den egentlige højskole. Er det højskolen som fortælling eller højskolen som institution? 8 Målet med denne rapport er at tage livtag med netop denne dobbelthed og forsøge at bidrage med et konkret værktøj til belysning af dobbeltheden ved at lave en beskrivelse af såvel de faglige som den lange række af almenmenneskelige eller udenomsfaglige færdighedsgevinster, et højskoleophold hævdes at være så rigt på. Der sigtes med andre ord ikke udelukkende på en beskrivelse af elevernes faglige kompetencetilegnelser, men i lige så høj grad på en beskrivelse af deres almenmenneskelige livskompetencetilegnelser. Centralt placeret i højskolebevægelsens interne identitetsdebat er spørgsmålet om, hvorvidt højskolen skal være meritgivende eller ej. Umiddelbart synes der at være generel enighed om, at højskolerne har en almendannende funktion, hvilket også fremgår af lovkravene til højskolerne, men diskussionen om, hvorvidt den mere formelt faglige færdighedstilegnelse skal gøres til genstand for en egentlig graduering gennem en mere formel tilknytning til den meritgivende del af det danske uddannelsessystem, skiller vandene. Kort beskrevet er kompetence det potentiale, der består af viden, forståelse, færdigheder og kunnen, og udspringer af faglige kvalifikationer. Kvalifikationer er faglig basis bestående af viden, forståelse og færdigheder, som danner baggrund for og stimulerer udviklingen af kompetencer. Det vil sige, at 7 Citeret fra Kommissorium for højskoleudvalget, vedlagt som bilag 1. 8 Ove Korsgaard: Oplæg til Højskoleudvalget om Højskolen som dannelsesinstitution, d. 25. marts,

9 kompetencer og kvalifikationer skal ses i sammenhæng og ikke som løsrevne fra hinanden. Den væsentligste forskel på de to begreber består i, at kvalifikationer er noget man har, mens kompetencer er noget man kan. Eller med andre ord: kvalifikationer er det, der indøves (på universitetet), mens kompetencer er det, der udøves (blandt andet på en arbejdsplads). 9 Om en indlæringsproces resulterer i en egentlig kompetencetilegnelse, kan således være af meget individuel karakter og beror derfor på et skøn i hvert enkelt tilfælde. En dokumentation af elevernes kompetencetilegnelse under højskoleopholdet ville derfor kræve et veldefineret, fagligt funderet vurderingsgrundlag, hvilket nødvendigvis måtte defineres individuelt for de enkelte skoler og de enkelte fag og således ikke ville være det optimale udgangspunkt for en gensidig og tværfaglig sammenligning. Derfor er der i denne rapport valgt et andet udgangspunkt, så der, så vidt det har været muligt, ikke bliver tale om en decideret fagfunderet optik, men om en bredere og mere almenmenneskelig observationsplatform. Såvel teorigrundlag som metodetilgang beskrives detaljeret i kapitlerne 2 og 3, men udgangspunktet har været at definere en tilgang til feltet, der kunne sikre et objektivt og kritisk deskriptivt beskrivelsesgrundlag, ikke blot til de konkret faglige kompetencer, eleverne forventes at tilegne sig, men også til de livs-kompetencer, højskolen hævdes at være så rig på: Når vi taler om det uudsigelige i højskolens rum, det som ikke kan forklares, men skal opleves, så taler vi om en ikke-instrumentel dimension, der er hinsides den pragmatik og den forståelighed, som en medborgerlig folkelig dannelse kan omhandle. 10 Hvis højskolernes påstand skal afprøves på et objektivt grundlag, er det vigtigt ikke blot at beskrive det endemål højskoleopholdet bringer eleverne hen til, altså de faglige færdigheder og kompetencer, den enkelte elev tilegner sig som en konsekvens af processen, men også at se på selve forløbet og de oplevelser, dette måtte indeholde. Det er derfor ikke denne rapports primære sigte at tage stilling i debatten for eller imod en tættere tilknytning til den meritgivende del af undervisningssystemet, men derimod at søge at dokumentere, hvad det reelt er, der sker for og med eleverne under et højskoleophold. Denne dokumentation tager udgangspunkt i forholdene på Kommunikationshøjskolen Vallekilde, Den Rytmiske Højskole og Gerlev Idrætshøjskole. Disse tre højskoler har imidlertid alle taget klar stilling til fordel for den meritgivende undervisning: Gerlev Idrætshøjskole har et formaliseret samarbejde med DGI, idet elever, der allerede inden højskoleopholdet er instruktører i DGI, under højskoleopholdet kan tage en lederuddannelse og derved opnå økonomisk støtte fra DGI. Eleverne kan under højskoleopholdet blive gradueret til (= bestå ) det første bælte i judo, og fra efteråret 2004 tilbydes desuden en Pædagogisk Diplomuddannelse i samarbejde med CVU-Sjælland og Laban TM BevægelsesStudier i Danmark. 9 Sven Herting og Ivalo Uhrskov Jensen: Kompetenceprofiler et uomgængeligt onde eller et profilerende gode?, Humanist nr. 1, 23. årgang, 16. februar Hans Jørgen Vodsgård i det tredje oplæg til det æstetiske debatforum: En social kontrakt om en fornyet dannelsesopgave er nødvendig, d. 21. april

10 Den Rytmiske Højskole arbejder bl.a. frem mod at tilbyde en egentlig licensuddannelse i PA-lyd. Tanken er at forsøge at lave en licensuddannelse, som skal bruges af lydmænd ved alle festivaler i Danmark. Fra efteråret 2004 indledes undervisningen, og der er allerede indgået formelle samarbejdsaftaler med bl.a. Vig Festivalen og Roskilde Festival. Desuden planlægges der p.t. et mere formaliseret samarbejde med landets musikkonservatorier om at tilbyde et målrettet og optagelsesprøveforberedende undervisningsforløb. Kommunikationshøjskolen Vallekilde skriver eksplicit i sit værdigrundlag, at: Højskolen kan samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner med det formål at understøtte elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder i øvrigt. 1.3 Problemformulering Den foreliggende rapport har med andre ord reelt til formål at afdække, om kravet i Højskolelovens 1, stk. 2 om at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer nås, og i givet fald, hvordan. Elevernes udvikling søges dokumenteret gennem en registrering af deres adfærd og interaktion i almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge igennem deres højskoleophold. Almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge forstås i denne forbindelse som enhver kommunikativ situation, hvor mennesker verbalt eller nonverbalt, bevidst eller ubevidst sender beskeder til hinanden. Der kan således være tale om alt fra en hovedrysten over en uforpligtende samtale til f.eks. afholdelse af et foredrag. Ved således at tage udgangspunkt i situationer, der ikke nødvendigvis er funderet i en faglig kontekst, skaber teorigrundlaget plads til alle facetter af højskolens mange tilbud, lige fra det målrettede faglige, over det kropsligt og musisk udfordrende til det uforpligtende sociale 11. Undersøgelsen vil blive foretaget i henhold til følgende overordnede problemformulering: Styrker et højskoleophold i Danmark elevernes formidlingsmæssige færdigheder i almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge og i bekræftende fald hvordan? Spørgsmålet søges besvaret ved at se på forholdene på tre udvalgte højskoler i Vestsjællands Amt: Gerlev Idrætshøjskole, Den Rytmiske Højskole og Kommunikationshøjskolen Vallekilde. Undersøgelsens empiriske materiale er indsamlet i løbet af foråret 2004 og bygger således på oplevelser og resultater indsamlet på de lange forårskurser på henholdsvis Kommunikationshøjskolen Vallekilde med kursusforløb fra januar til maj samt Den Rytmiske Højskole og Gerlev Idrætshøjskole med kursusforløb fra januar til juni. Undervejs på disse kurser besøgte jeg hver skole tre gange af to dages varighed. De tre besøg var fordelt, så der blev tale om et besøg i starten af forløbet, et besøg midtvejs i forløbet og et besøg i slutningen af forløbet. Der var tale om et selektivt observationsforløb med moderat deltagelse 12, 11 Jf. tidligere omtalte 1 stk. 2 i LBK nr. 749 (jf. note 1) eller yderligere samme lov 1, hvor det bl.a. hedder: der tilbydes undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. (Fremhævelsen af ordet samvær er her foretaget af forståelsesfremmende årsager og fremstår ikke sådan i lovmaterialet. 12 J.P. Spradley: Participant Observation. 10

11 hvis primære formål var at indsamle common sense-viden 13 om genstandsfeltet (jf. kap. 3). For at begrænse og overskueliggøre observationsprocessen koncentrerede jeg mig specifikt om tre præselekterede elever (cases) fra hver skole. Ved min sidste observationstilstedeværelse på de tre skoler interviewede jeg disse ni elever for derigennem at danne mig et billede af deres individuelle oplevelser af deres højskoleophold, og endelig lavede jeg en spørgeskemaanalyse med skolernes samlede elevflok. Der vil blive redegjort nærmere for omstændigheder vedrørende tilrettelæggelsen af observationsforløbet, kriterierne for udvælgelsen af cases samt udarbejdelsen af interviewguide og spørgeskema i kapitel Teoribeskrivelse I dette kapitel præsenteres projektets teori-grundlag. Det er den kropssproglige del af den af forfatterens udviklede Sternum-teknikken, der er projektets bærende teorigrundlag. Sternumteknikken bygger på en sammensmeltning af den klassiske retoriks traditionelle begrebskompleks med dirigenthistoriens traditionelle kropssproglige formidlingsværktøjer. Forfatterens forudsætniger for denne teoridannelse vil ligeledes blive omtalt, ligesom også professor Frede V. Nielsens musikdidaktiske begrebsapparat vil blive introduceret. 2.1 Sternum-teknikken Vi lever i en tid, hvor teknologien har gjort informationsudvekslingen lynhurtig. Ved hjælp af mobiltelefoner og satellitter kan vi tale med folk på den anden side af Jorden, og på få sekunder kan vi udveksle s. På verdensplan investeres der da også hvert år milliarder af kr. i computergrej. Vi skal have de hurtigste computere, de største harddiske, den nyeste software, og vi skal helst kunne sende s hurtigere end lyset bevæger sig. Alligevel ville vel kun de færreste drømme om at indgå betydelige forretningsaftaler eller ansætte nye medarbejdere pr. ! Nej, man skal mødes med modparten! Man skal stå ansigt til ansigt! Det er nemlig først, når vi er i samme rum, vi rigtig kan læse hinanden, mærke hinandens energier og checke, om kemien passer. Der findes mange ord for dette uforståelige fænomen, men det er et faktum, at en meget stor del af den mellemmenneskelige kommunikation bygger netop på aflæsning og evaluering af disse kropssproglige signaler. Så snart vi møder et andet menneske, vil vi mere eller mindre intuitivt afkode og/eller evaluere dette menneskes energier og signaler. Denne proces finder altid sted, hvad enten vi er bevidste om den eller ej. Selv når det gælder familie og venner, er vi lynhurtige til at fornemme, om en person f.eks. er glad, ked af det, aggressiv eller stresset. Denne afkodningsproces sker nærmest instinktivt, men vil naturligvis være afstemt efter forholdene. Kommer man f.eks. hjem til sin familie, vil afkodningen jo nok i højere grad handle om små fine nuancer f.eks. i forbindelse med afkodning af humør, hvorimod afkodningen af en foredragsholder eller en forretningsforbindelse ofte vil starte på et mere overordnet plan. Uanset sammenhængen vil vi imidlertid altid foretage en række mere eller mindre intuitive evalueringer, der placerer den anden person i forhold til vores eget univers. Vi vil nemlig uvilkårligt 13 Common sense-viden rummer detaljer og tilsyneladende trivielle aspekter ved hverdagslivet i særlig grad med hensyn til menneskers verbale og ansigt-til-ansigt interaktion. Inden for hverdagslivssociologien betragtes common sense-viden som et kulturelt system, der deles af flere, og som former vore oplevelser af omverdenen samt regulerer vore handlinger. Kilde: Søren Kristiansen & Hanne Katrine Krogstrup: Deltagende Observation. 11

12 aflæse en række signaler fra personen og forholde dem til vore egne normer og idealer. Denne evalueringsproces eller signalafkodningsproces er på mange måder både barsk og usaglig, men den er bestemt ikke uden betydning for viljen til at lytte og samarbejde. Faktisk bygger hele denne signalafkodningsproces på det urmenneskelige forhold, at vores vigtigste opgave som pattedyr er at sørge for artens overlevelse. Det sker naturligvis ved at udvælge de bedste samarbejdspartnere. Denne udvælgelse har oprindelig været direkte forplantningsmæssigt relateret, idet artens overlevelse naturligvis blev sikret bedst ved at videreføre de bedste egenskaber, men siden ur-menneskets tid er denne udvælgelsesproces naturligvis blevet socialiseret og raffineret meget. De mellemmenneskelige evalueringsprocesser lever dog stadig i bedste velgående og er afgørende for såvel valg af samarbejdspartnere som evnen til at sælge sig selv. I det moderne samfund er faglige kompetencer en meget væsentlig forudsætning for succes på arbejdsmarkedet, men i en tid, hvor det generelle uddannelsesniveau er konstant stigende, bliver evnen til at præsentere og formidle sine færdigheder stadig vigtigere i kampen om job og markedsandele. Succes er derfor ikke alene knyttet til de faglige færdigheder men også til en lang række mere uhåndterlige fænomener som f.eks. udstråling, musikalitet og nervøsitetskontrol. Med udgangspunkt i mit professionelle virke dels som dirigent dels som underviser med bl.a. cand.mag.-uddannelse i retorik og musikvidenskab (jf. afsnit 3.2) har jeg gennem de seneste år udviklet Sternum-teknikken 14, der bygger på en systematisering og samkøring af retorikerens og dirigentens kommunikative virkemidler. Sternum-teknikken har derfor både en verbalteoretisk del, der tager udgangspunkt i de traditionelle retoriske forberedelsesværktøjer, og en kropssproglig del, der er funderet i dirigenthistoriens nonverbale kommunikationsunivers. Sternum-teknikken systematiserer med andre ord den kropssproglige signalgivning og forholder sig dermed konkret til en lang række mere eller mindre ubevidste, kommunikative virkemidler, virkemidler som er en naturlig del af dirigentens univers, men som ved nærmere eftersyn viser sig også at være en fuldstændig naturlig og integreret del af al mellemmenneskelig kommunikation. Udgangspunktet for hele det kommunikative signalgivningsrepertoire og den dermed forbundne afkodningsproces er nemlig, at den i vid udstrækning er intuitiv, og at den i høj grad bygger på ikke-bevidstgjorte adfærdsstereotypier. Med Sternum-teknikken skabes imidlertid et begrebsapparat, der gør det muligt at forholde sig konkret til fænomener som f.eks. udstråling, personlig gennemslagskraft og faglighed på en og samme tid. I efteråret 2002 blev Sternum-teknikken for alvor introduceret i en international sammenhæng, da jeg som gæstelærer ved Bradley University i Illinois, USA gennem 9 uger holdt 25 forelæsninger om musisk kommunikation med udgangspunkt i netop Sternum-teknikken. Samtidig havde jeg mulighed for at arbejde konkret og formidlingsmæssigt målrettet med et hold studerende, hvis kommunikative resultater til fulde dokumenterede teoriens validitet. Det er den kropssproglige del af Sternum-teknikkens begrebskompleks, der bliver denne rapports bærende teorigrundlag, men da Sternum-teknikken som helhed er funderet i den klassiske retorik, vil også analysefasen være funderet i dele af den klassiske retoriks begrebskompleks. 2.2 Den klassiske retoriks forberedelsesfaser 14 Sternum-teknikken tager udgangspunkt i en overbevisning om, at en stor del af den non-verbale mellemmenneskelige signalgivning udgår fra brystregionen, nærmere betegnet brystbenet. Brystbenets latinske betegnelse er sternum, deraf navnet. 12

13 Det generelle uddannelsesniveau i Danmark er som tidligere omtalt efterhånden så højt, at det i mange ansættelsessituationer ikke alene handler om at finde en ansøger med de rette faglige kvalifikationer, men også om at finde en person, der har de rette sociale og almenmenneskelige kompetencer. Erhvervslivet efterlyser i stadig stigende grad innovative og kreative medarbejdere, og det ses i mange tilfælde, at ansøgere, der kan dokumentere andet og mere end blot fine eksamenspapirer, tiltrækker sig ekstra opmærksomhed. For at undersøge, om ansøgeren er andet og mere end fine cifre på et stykke papir, indkaldes vedkommende som regel også til et jobinterview. Her undersøges det, om ansøgeren har den rette udstråling, om vedkommende passer ind i helheden og om kemien passer. Alle disse ting afsløres nemlig gennem de signaler, vi såvel bevidst som ubevidst sender, og det er gennem den mellemmenneskelige kommunikation, vores sande jeg på godt og ondt træder frem. Dette ses også i forbindelse med valg til f.eks. Folketinget. I disse situationer er vælgernes dom sjældent betinget udelukkende af rationel tænkning baseret på kandidaternes faglige færdigheder. Her er det ofte irrationelle personlighedsfunderede forhold, der bliver afgørende for, om man bliver valgt eller ej. Spindoctorstyrede selviscenesættelser og personlighedsforskydende tiltag som studsning af skæg, iførelse af håndbajer og lumberjacket eller folkelig guitarsang er blot nogle af eksempelerne på, at vigtigheden af den urmenneskelige signalgivnings betydning også har gjort sit indtog i almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge i det offentlige rum. Indenfor retorikken ses enhver kommunikativ sammenhæng som konsekvensen af en lineær proces, der strækker sig over fem såkaldte forberedelsesfaser (jf. fig. 2). Inventio Dispositio Elocutio Memoria Actio Stoffet udvælges Stoffet systematiseres Stilen fastlægges Stoffet memoreres Stoffet formidles Retorikkens fem forberedelsesfaser 15 (fig. 2) I almenmenneskelige, kommunikative sammenhænge lægges der i høj grad vægt på de formidlingsmæssige færdigheders personificerede udtryk i actio-fasen. Som konkretiserende og systematiserende udgangspunkt for afkodningen vil der derfor i denne undersøgelse blive taget udgangspunkt i en systematisering af signalgivningen i actio-fasen. Pointen er imidlertid, at man i denne fase indirekte kan aflæse eller afkode, om den samlede forberedelse har været tilstrækkelig, da en svag faglig fundering eller et begrænset selvværd automatisk vil resultere i en reduceret kommunikativ gennemslagskraft og dermed reduceret formidlingsmæssig troværdighed. Det betyder med andre ord, at det i denne fase til en vis grad vil kunne aflæses, om eleven har haft såvel fagligt som menneskeligt udbytte af højskoleopholdet. 15 Jf. f.eks. Jørgen Fafner: Tanke og tale eller Corbett & Connors: Classical Rhetoric for the Modern Student. 13

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Har du et kropssprog som en vinder?

Har du et kropssprog som en vinder? Har du et kropssprog som en vinder?, mja@erhvervsbladet.dk Tirsdag den 26. februar 2008, 0:01 Ønsker du at blive taget alvorligt, så ret din ryg og se folk i øjnene. Se billederne og få succes på jobbet.

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010. Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Gospel Dirigent seminar 12. og 13. juni 2010 Spændingsfeltet; Dirigent, ledelse, strategi og kommunikation Program - Jungle af muligheder Den røde tråd mellem dirigent, ledelse, strategi og kommunikation

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kommunikation og implementering 31. marts. Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen. Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.

Kommunikation og implementering 31. marts. Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen. Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm. Kommunikation og implementering 31. marts Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Program Kommunikation Golden circle Tilstandspyramiden

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere