Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL"

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Rådssalen på Grenaa Rådhus samt Gæstekantinen på Grenaa Rådhus Dato: Torsdag den 3. september 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Ulf Harbo (Ø) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd, ledere for skoler, børnebyer og områder samt organisationsrepræsentanter...5 Bilagsoversigt...9 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med ungdomsrådet A00 15/677 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget holder dialogmøde med ungdomsrådet kl Der er følgende dagsorden til mødet: Arbejdet i ungdomsrådet Opstart af og status på aktiviteter mv. i Arresten Budget 2016 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Ved dialogmødet deltog følgende fra ungdomsrådet: Amalie Pedersen (formand) Line Fredhave (næstformand) Marie Hestbech Judith Molich Jeppe Würtz, kontaktperson for ungdomsrådet. Ungdomsrådets medlemmer orienterede om nogle af de emner, de er optaget af. Et væsentligt emner er transportmulighederne til og fra ungdomsuddannelser, der er en forudsætning for, at de unge kan leve et rigt ungdomsliv med mulighed for at benytte sig af de tilbud, der findes i kommunen. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Ungdomsrådet er ligeledes optaget af, hvad der er af andre tilbud i kommunen udover Arresten i Grenaa og forsøger at bidrage til, at flere aktiviteter og arrangementer kan ske på tværs af kommunen. Ungdomsrådet orienterede også om en forestående demokratidag, de er med til at arrangere i samarbejde med fælleselevrådet og UngNorddjurs. Her mødes mange af kommunens unge til en dag med fokus på samfundsdebat og demokrati. Ungdomsrådet finder etableringen af Arresten meget positiv. Det giver mulighed for at have et sted at opholde sig efter skole uanset, om man ønsker at være social/alene, spille musik, male eller lave lektier. Ungdomsrådet arbejder for at få bredt kendskabet til Arresten ud, så endnu flere unge benytter sig af stedet. Der er aktuelt udleveret nøglebrikker til unge brugere af Arresten. Herudover er der en større gruppe unge, som deltager ved arrangementer som f.eks. koncerter, second-hand-market eller open by night arrangementer i midtbyen. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med handicaprådet A00 15/677 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget holder dialogmøde med handicaprådet kl Der er følgende dagsorden til mødet: Budget 2016 Inklusionspolitikken vurdering af de iværksatte tiltags betydning for børnenes faglighed Decentralisering af budgettet til specialundervisning drøftelse af konsekvenser og forskelle mellem skolerne Folkeskolereformen herunder en drøftelse af, hvordan børn med særlige behov håndteres i lektiecaféerne, og hvordan der arbejdes med bevægelse i undervisningen. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Ved dialogmødet deltog følgende fra handicaprådet: Preben Fruelund Peter Hjulmand. Formand for børne- og ungdomsudvalget Lars Østergaard gav en status på budgetprocessen og det videre arbejde med budget Handicaprådet er bekymret for økonomiaftalen mellem KL og regeringen samt rammeaftalen indgået mellem kommunerne i Region Midtjylland og hvilke konsekvenser, det kan få for handicapområdet i Norddjurs Kommune. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget I Norddjurs Kommune arbejdes der inkluderende i almenskolen såvel som i specialundervisningen. Arbejdet med inklusion er blevet opprioriteret hvilket senest er sket ved etableringen af en specialvejlederordning, der indtil videre har haft en stor effekt for inklusionsarbejdet. Herudover arbejdes der med synlig læring, som også skal være med til at understøtte en højere grad af inklusion i almenskolen. Decentraliseringen af budgettet til specialundervisning er sket på baggrund af en række socioøkonomiske parametre. Og som en del af budgetmodellen er der afsat en central pulje på 2 mio. kr., som kan anvendes, hvis en skole oplever uforholdsmæssig store udfordringer i antallet af elever, der har behov for en specialundervisningsindsats. I lektiecaféerne arbejdes der som i den resterende del af skoletiden med inklusion, hvorfor det tilstræbes at skabe inkluderende miljøer, der også gør det muligt for børn med særlige behov at opnå et fagligt udbytte. Som et resultat af en længere skoledag arbejdes der i højere grad med bevægelse i undervisningen, så eleverne oplever en så varieret skoledag som muligt. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd, ledere for skoler, børnebyer og områder samt organisationsrepræsentanter A00 15/677 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget holder kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd samt ledere for skoler, børnebyer og områder samt organisationsrepræsentanter kl Der er følgende dagsorden til mødet: Budget 2016 Status på arbejdet med synlig læring Status på arbejdet med folkeskolereformen herunder: o o Samarbejdet med forældre Udvikling i antallet af elever i SFO Forslag til førskoleindsats Forslag til intensive undervisningsforløb for elever i 9. klasse Status på inklusionsindsatsen herunder specialvejlederordningen. Forslag til førskoleindsats, forslag til intensive undervisningsforløb samt en evaluering af specialvejlederordningen er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats /15 2 Åben Delrapport: Intensive og særlige undervisningsforløb for 9. klasse /15 3 Åben Rapport /15 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Formand for børne- og ungdomsudvalget Lars Østergaard bød velkommen til mødet. Lars Østergaard gav en status på budgetprocessen og det videre arbejde med budget Arbejdet med synlig læring i skoler og børnebyer i Norddjurs Kommune har været i gang i godt et år. Skolerne orienterede om arbejdet og oplyste bl.a., at medarbejderne har taget godt imod synlig læring som arbejdsmetode. Arbejdet med synlig læring tager tid, da der er en række ting, som medarbejderne skal tillære sig og vænne sig til. Men efter det første år opleves der en mærkbar forandring i den undervisning og læring, der foregår. Det første år har flyttet meget, og blandt medarbejdere, elever og forældre tales der om læring på en anden måde end før opstarten af arbejdet med synlig læring. På en skole arbejdes der f.eks. med en beskrivelse af, hvad den engagerede elev og hvad den engagerede forældre er. En skole beskriver, at arbejdet med synlig læring også går godt i specialklasserne, hvor det også kan være med til at skabe en progression for den enkelte elev. En anden skole beskriver modsat, at synlig læring indeholder nogle af de elementer, som er vanskelig for elever med særlige behov, hvorfor det kan være vanskeligt at få effekt af den synlige læring for disse elever. Samarbejdet med forældrene er positivt, og forældrene udtrykker hovedsageligt tilfredshed med skolereformen. Nogle forældre giver udtryk for, at de oplever, at det er blevet vanskeligere at følge med i børnenes skoledag. Skolerne oplever ikke udfordringer med, at skole-hjem-samtaler afholdes i medarbejdernes normale arbejdstid. Kommunikationen mellem skole og forældre foregår i lidt højere grad skriftligt. Forældre har i nogle situationer en forventning om, at børnene laver alle lektier på skolen i lektiecaféerne, hvilket kan give nogle udfordringer, når det ikke altid forholder sig sådan. Samarbejdet med forældre til børn med særlige behov er også godt, og det er ikke blevet udfordret af folkeskolereformen, som der ellers tidligere har været rejst bekymring for. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Skolerne har gjort sig mange erfaringer med understøttende undervisning det første år, og det har medført, at det tænkes mere flydende ind i den eksisterende fagopdelte undervisning. En skole nævner, at involvering af pædagoger i den understøttende undervisning har givet større variation i den understøttende undervisning. Skolerne har ikke oplevet den store udvikling i antal børn i SFO. Nogle har oplevet mindre fald, men enkelt har oplevet mindre stigninger. I specialklasserne er der et enkelt sted oplevet et større fald, da børnene med den længere skoledag og en ikke ubetydelig transporttid ikke har det samme behov for SFO. Forslaget til førskoleindsats blev drøftet, og flere gav udtryk for, at et større fokus på kvalitet i dagtilbudsområdet er positivt, men også at det er nogle initiativer, som først vil give resultater på den lange bane, da udviklingen vil tage tid. Der blev også lagt vægt på, at personalenormeringen er et væsentligt element i en øget kvalitet. En skoleleder gav udtryk for, at en styrket indsats i forhold til, hvad det er for en rolle, forældrene skal spille, vil være meget væsentligt i en styrket dagtilbuds- og førskoleindsats. Forslaget til intensive undervisningsforløb for elever i 9. klasse blev drøftet. Flere skoleledere finder det interessant at prøve det af, men er usikre på, om en faglig effekt opnået på to uger vil være holdbar på længere sigt. Men skolelederne finder det meget interessant med en campmodel, da det kan forventes at styrke elevernes selvværd og selvtillid, som kan styrke deres muligheder for yderligere uddannelse. En skoleleder gav udtryk for, at forløbet bør placeres tidligt i 9. klasse, da det så vil kunne give bedre mulighed for at skabe en længerevarende effekt i den sidste del af 9. klasse i folkeskolen. Omvendt iværksættes der en række tiltag i løbet af 9. klasse, som kan være med til at reducere behovet for et intensivt undervisningsforløb. Dette kan tale for en placering af forløbet sidst i 9. klasse. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Arbejdet med specialvejledere som en del af inklusionsindsatsen i Norddjurs Kommune blev drøftet. Der er igennem de seneste år arbejdet med inklusion i dagtilbuddene, og det kan i de kommende år være med til at understøtte det styrkede inklusionsarbejde i skolen. Skolerne finder specialvejlederordningen positiv og brugbar. De større enheder udtrykker ønske om selv at have en fuldtidsvejleder placeret på skolen. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 3. Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd, ledere for skoler, børnebyer og områder samt organisationsrepræsentanter 1. Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats (114299/15) 2. Delrapport: Intensive og særlige undervisningsforløb for 9. klasse (114296/15) 3. Rapport (114747/15) 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 10

13 Bilag: 3.1. Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 03. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

14 Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August Billeder: Colourbox.dk

15 Læsevejledning Nærværende rapport er skabt på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning pr. 20. januar 2015 om bl.a. at gennemføre en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i Norddjurs Kommune. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for de 0-5 årige børns læring, udvikling og trivsel. Forslagene i denne rapport udgør dermed et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten i Norddjurs Kommunes dagtilbud, og kan udgøre en målrettet udviklingsplan for området. Arbejdet med at udvikle førskoleområdet hverken starter eller slutter med denne rapport. Det har løbende været et indsatsområde i Norddjurs Kommune. Med rapportens forslag til udviklingsplan skabes et solidt fundament og en fælles retning for kvalitetsudviklingen på førskoleområdet i kommunen. Den fælles retning skal sikre, at forældre og børn mødes af et ensartet tilbud uafhængig af, hvor i kommunen man bor. Rapporten skal desuden ses i sammenhæng med notatet: Igangværende og kommende trivselsog læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet, der er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over de indsatser - i forhold til læring og trivsel - der i de senere år er blevet iværksat, og hvad der aktuelt iværksættes på førskole- samt skoleområdet. På baggrund af ovenstående vil nærværende rapport indeholde følgende elementer: Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? En redegørelse for baggrunden for at beskæftige sig med kvalitetsdagtilbud på kommunalt niveau. Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud: En redegørelse for evidensbaserede karakteristika af dagtilbud af høj kvalitet. Forslag til udviklingsplan: Præsentation af 7 indsatsområder, som tilsammen udgør en samlet udviklingsplan for førskoleområdet. Økonomioversigt: En oversigt over den samlede udgift til at gennemføre udviklingsplanen i perioden

16 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? 3

17 Hvorfor forbedre kvaliteten i dagtilbud? Det er af flere grunde vigtigt, at præstere dagtilbud af høj kvalitet. For det første er det væsentligt for det liv, børn lever her og nu. Børn skal have udfordringer, tryghed og mulighed for at knytte nære relationer til både kammerater og voksne, og det er dermed afgørende at betragte barnelivet som et værdifuldt øjeblik i sig selv, og ikke kun som en periode, der udgør et forstadie til det næste. For det andet er det veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere, som voksne på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig grad for de børn, som er i udsatte positioner. Figur 1: Afkast på investeringer på forskellige alderstrin Det fremgår af nobelprismodtager James Heckmans undersøgelser, at økonomisk investering i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i livet. At investere i dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektivt end senere investeringer. Det gælder for det enkelte barn og for samfundet som helhed. Dette er en væsentlig forklaring på, hvorfor blandt andet OECD og EU -Kommissionen opfordrer til, at der investeres i kvaliteten i dagtilbuddene. Sammenhængen mellem den tidlige investering og det senere udbytte kan blandt andet findes i Heckmans andre forskningsresultater, der viser, at læring er en selvforstærkende proces, idet læring resulterer i mere læring. 4

18 Flere undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen både socialt og fagligt, og at der er positive effekter både på kort og lang sigt på børns kognitive og sociale udvikling af at gå i dagtilbud af høj kvalitet (fx Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2011 og EPPSE, 2003). Børns adgang til et højkvalitetsdagtilbud øger generelt deres intelligens, motivation, skoleparathed og det langsigtede udbytte af undervisningen i skolen. Senere i livet klarer børnene sig bedre med hensyn til uddannelse og arbejde end deres jævnaldrende, som ikke har haft tilbuddet om at gå i et dagtilbud af høj kvalitet. Undersøgelser peger desuden på, at børn, der har gået i højkvalitetsbørnehave, udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, mens de ved skolestart har en større tiltro til egne evner til at lære noget nyt end børn, der ikke har gået i en højkvalitetsbørnehave. Det store engelske forskningsprojekt: Effective Pre-School, Primary and Secondary Education Project (herefter: EPPSE) har fulgt mere end 3000 børn i 3-6års alderen med det formål at dokumentere langtidseffekterne af højkvalitetsdagtilbud i forhold til barnets faglige og sociale udvikling. Projektet peger på nedenstående effekter af højkvalitetsdagtilbuddet: Effekterne af et dagtilbud af høj kvalitet kan måles ti år efter. Der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns karakterer fra afgangsprøven i skriftlig dansk i 9. klasse (Bauchmüller et al, 2011) Dagtilbud af høj kvalitet har en meget tydelig effekt og ændrer børnenes udgangspunkt ved skolestart i positiv retning. Dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Dagtilbuddenes kvalitet har stor indflydelse på børnenes senere evne til at læse og regne. Dagtilbud er en faktor, der kan have stor betydning for social mobilitet, idet de har mulighed for at ændre børnenes læringskurve. Andelen af børn i risiko for at ende i specialtilbud minimeres ved dagtilbud af høj kvalitet. Forskningen sandsynliggør dermed såvel kort- som langtidsvarende effekter af at præstere højkvalitetsdagtilbud. Der eksisterer en vis grad af konsensus i forskningsverdenen om, at kvalitet i dagtilbud kan karakteriseres ved at undersøge to overordnede kategorier af kvalitet: strukturkvalitet og proceskvalitet. 5

19 Figur 2: Kategorisk inddeling af kvalitet i dagtilbud Strukturkvalitet Rammerne for dagligdagen Normering Gruppestørrelse Personalets formelle kvalifikationer og uddannelse Personalets arbejdsforhold Forældreinddragelse Faciliteter og fysiske ressourcer i dagtilbuddet. Proceskvalitet Indholdet i dagligdagen Interaktionen/relationen mellem barn/pædagog og barn/barn Dagtilbudsledelse Pædagogens kompetencer i pædagogisk praksis Karakteren af aktiviteter og læringsmuligheder i dagtilbuddet Evalueringskultur Fælles for begge kategoriseringer er, at de influerer på barnets erfaringer i dets hverdag i dagtilbuddet. Som modellen illustrerer, er det barnet og dennes læring, udvikling og trivsel der er i fokus, når både der justeres på de strukturelle og de processuelle parametre. En række internationale samt nationale forskningsresultater har søgt at indkredse højkvalitetsdagtilbuddets karakteristika. Disse er lavet på baggrund af en analyse af hvilke institutioner, der formår at fremme børnenes læring og udvikling mere end, hvad der kunne forventes af netop denne børnegruppe. Der tages altså højde for socioøkonomiske faktorer samt barnets intellektuelle og sociale færdigheder ved institutionsstart. De 5 karakteristika udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet i dagtilbuddene og beskrives i det efterfølgende. 6

20 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud 7

21 Forudsætningen for at forbedre kvaliteten i dagtilbud Både international og dansk forskning peger på en række karakteristika for den pædagogiske praksis, der udgør forudsætningen for at præstere høj kvalitet på førskoleområdet, og som dermed også udgør en forudsætning for, at ovenstående vision, overordnede mål samt effektmål kan indfries. Kommunens pædagogiske praksis skal blandt andet være karakteriseret ved: 1. En høj kvalitet i interaktionen/kontakten mellem barn og voksen Dette er angiveligt den mest betydningsfulde enkeltfaktor for betydningen af barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling 2. Viden om - og forståelse for - læreplaner/læringsindholdet i dagtilbud Miljøer hvor alle former for læring betragtes som ligeværdige er mest udviklende for det hele barn. Personalets viden om hvilke mål barnets udvikling stræber imod og særligt, hvordan aktiviteter tilrettelægges, så de understøtter målsætningen, er af afgørende betydning for kvaliteten 3. Viden om, hvordan små børn lærer Det er fremmende for barnets læring og udvikling, at hverdagen er præget af en vekselvirkning mellem aktiviteter der er iscenesat af de professionelle, og af aktiviteter barnet selv har taget initiativ til 4. Viden om og kompetencer til at understøtte - hjemmelæringsmiljøet Det er fremmende for barnets udvikling, at institutionen har en involverende forældrekultur, hvor barnets målsætninger italesættes. Dette resulterer i en understøttende adfærd i hjemmet og i en samarbejdskultur om barnets udvikling og læring 5. Gode muligheder for fysisk udfoldelse Højkvalitetsinstitutionen er karakteriseret ved at stimulere barnets motoriske udvikling som desuden fremmer barnets selvtillid. 8

22 På baggrund heraf foreslås nærværende udviklingsplan, som består af en række indsatser indenfor følgende 7 temaer: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Dagpleje Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling af det professionelle personale Temaerne henvender sig dels til 0-2års området, men i vid udstrækning også til hele førskoleområdet. 9

23 Forslag til udviklingsplan 10

24 Tema 1: Forældreinddragelse og forældresamarbejde Mere end 95% af de 0-5årige børn i Norddjurs Kommune er i dag indskrevet i et af kommunens dagtilbud. For disse børn er barnets vågne tid i stor udstrækning delt mellem to verdener den derhjemme og den i dagtilbuddet. For at give børnene de bedste forudsætninger og betingelser for trivsel, læring og udvikling er det afgørende, at børnenes primære læringsmiljøer understøtter hinanden, hvorfor der skal sikres et målrettet samarbejde mellem hjemmet og de professionelle i børnenes tidlige leveår. Forældresamarbejdet er allerede nu et vilkår for de danske daginstitutioner nedskrevet i dagtilbudsloven: 7 stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Derudover peger forskningen på, at hjemme-læringsmiljøet har afgørende betydning for barnets udvikling og læring, og at hjemme-læringsmiljøet har signifikant større betydning for barnets uddannelsesmæssige succes end dagtilbuddet har (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Forældrenes afgørende betydning gør dem til vigtige aktører i forbindelse med dagtilbuddenes arbejde for at skabe læringsmuligheder for alle børn. De professionelle omkring barnet og barnets forældre er altså afhængige af hinandens engagement, hvis børnene skal have mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Forudsætningen herfor er en høj grad af involvering i barnets læring. Forskning viser, at indsatsen i dagtilbuddet virker bedst, hvis der støttes op om barnets samlede miljø via et samarbejde med forældrene (SFI: Daginstitutionens betydning for børns udvikling. 2014). 11

25 Kompetenceudvikling og fælles retning for det professionelle personale En professionel og målrettet understøttelse af børnenes hjemme-læringsmiljøer udgør dermed et stort potentiale i bestræbelsen på at sikre barnet optimale læringsbetingelser i førskoleperioden. En sådan indsats kræver både efter/videreuddannelse af det professionelle personale og en fælles retning/strategi for, hvordan indholdet og organiseringen af samarbejdet mellem dagtilbud/forældre skal iscenesættes, så det fremmer kommunens vision, overordnede mål samt effektmål. 12

26 Tema 2: Dagpleje I Norddjurs Kommune passes en relativt stor del af kommunens 0-2årige børn i dagpleje. Hele 62 % af børnene har deres daglige gang i en dagpleje. Dagplejen er traditionelt bemandet af professionelle uden en formel, pædagogisk uddannelse. Såvel dansk som international forskning peger på, at det reflekterende miljø omkring barnet øges proportionelt med graden af personalets uddannelse. For at imødekomme ovenstående har samtlige dagplejere i Norddjurs Kommune netop gennemført et 8-ugers opkvalificeringskursus. Kurset har understøttet den enkelte dagplejers faglige beredskab og refleksion over egen praksis. En kort beskrivelse af kurset kan findes i notatet: Igangværende og kommende trivsel- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet. En fortsat understøttelse af dagplejeren og den kvalitet børnene oplever i det enkelte dagplejehjem er afgørende for, at alle mødes af høj kvalitet i dagtilbuddet uanset, hvor i kommunen man bor. Det er vigtigt at fastholde dagplejerens faglighed og også hele tiden at give dagplejeren mulighed for at øve sig på at omsætte viden til praksis. For at understøtte dagplejeren yderligere foreslås følgende to indsatsområder: Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen samt opprioritering af den faglige sparring med PPR Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen Dagplejepædagogen udgør en afgørende og primær sparringspartner for den enkelte dagplejer og er samtidig med til at sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagplejen er i udvikling. Flere danske forskere Bente Jensen, Ole Henrik Hansen mfl. peger på, at dagplejepædagogen med fordel kan opprioriteres for at give dagplejebørnene de bedst mulige forudsætninger for at blive mødt af en målrettet pædagogisk praksis med fokus på trivsel, læring og udvikling. Opprioriteringen vil desuden understøtte anvendelsen af den viden, dagplejerne har erhvervet sig på 8-ugersforløbet, og som nogle steder fortsat har svære kår i forhold til at blive omsat til praksis. En opprioritering af dagplejepædagogens mulighed for sparring med den enkelte dagplejer er under forudsætning af dagplejepædagogens tidsmæssige ressourcer samt faglige kompetencer, som dermed begge foreslås opprioriteret. 13

27 Opprioritering af den faglige sparring med PPR I dagplejen er det et vilkår, at en stor del af tiden foregår uden mulighed for spejling, sparring, videndeling og fælles faglig refleksion over egen praksis. Undtagelsen er mødet med dagplejepædagogen og mødet i legestuen, hvor dagplejerne typisk én dag om ugen - har mulighed for netop ovenstående med andre dagplejere. Blandt kommunens institutioner er der oparbejdet en positiv og sund kultur i forhold til at modtage professionel sparring fra PPR på, hvad der kaldes tværfaglige møder. På det tværfaglige møde er det muligt at kalde på faglig sparring fra psykologer, fysioterapeuter og tale/hørekonsulenter så snart man har en undring eller en mindre udfordring i forhold til et barn eller en børnegruppe. Det er erfaringen, at dagplejen kun i meget lav grad benytter sig af denne mulighed. Foruden den løbende, vigtige sparring med dagplejepædagogen, ønskes en kultur i dagplejen/legestuen, hvor det konsultative møde med PPR er en naturlig del af den faglige refleksion omkring et barn/børnegruppe, unerstøttet. Herved øges forudsætningerne for, at personalet oplever en let tilgængelighed i faglig sparring og rådgivning samt en dialogbaseret praksis med fokus på løbende kvalitetsudvikling. 14

28 Tema 3: Dialog om kvalitetsudvikling Den processuelle kvalitet er noget, børn, forældre, ansatte og ledelse skaber sammen hver dag. Derfor bygger den processuelle kvalitet i den enkelte institution på en række valg, truffet af de implicerede parter. En synlig og tydelig ledelse, der tager ansvar for både tilvalg og fravalg er afgørende for, at de professionelle kan arbejde i samme retning og dermed også for, at kvaliteten i den enkelte institution højnes. Alle er afhængige af en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er hvor vi er på vej hen og hvorfor. Fokus for kvalitetsudvikling og -vurdering bør ligge i børnenes lærings- og udviklingsmuligheder i det pædagogiske miljø i institutionen, og bør foregå i et forpligtende fællesskab mellem forvaltning, ledelse, og medarbejdere. På baggrund heraf foreslås følgende 2 indsatser: Status- og udviklingssamtale vedr. processuel kvalitet Det foreslås at iværksætte indsatser, der understøtter og kvalificerer de ledelsesmæssige valg, der træffes lokalt, med henblik på at højne den processuelle kvalitet i børnenes hverdag. Disse valg bør træffes på et solidt grundlag, der forener konsultativ sparring fra diverse fagpersoner med udviklingspotentialet i den enkelte institution. Det foreslås at udvikle en dialogbaseret samarbejdskultur, hvor den enkelte institution på baggrund af en faglig vurdering modtager konsultativ sparring på mulighederne for at udvikle proceskvaliteten i institutionen. En afledt effekt heraf vil være, at det i en handleplan tydeliggøres for ledelsen og det øvrige personale, hvor og hvordan kvaliteten kan udvikles lokalt, og også hvordan/hvornår, der følges op på udviklingen. Medarbejderinddragelse Forudsætningen for at højne kvaliteten lokalt er blandt andet, at ledelsen understøtter en kultur i institutionen, hvor alle parter løbende indgår i dialog om institutionens kvalitet og udviklingen heraf. På baggrund af den udarbejdede handleplan fra Status- og udviklingssamtalen er det ledelsens ansvar at sikre, at alle professionelle omkring institutionens børn er bekendte med udviklingspunkterne, så der sikres en fælles retning og forståelse i den samlede personalegruppe. 15

29 Tema 4: Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Flere forskere peger på kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen som den mest betydningsfulde enkeltfaktor i daginstitutionen. For eksempel fandt Mashburn og kollegaer, at barn-voksen-interaktionen er den parameter, der har den største og mest konsistente sammenhæng med børnenes udvikling. Kvaliteten af støttende instruktioner i voksen-barn-interaktionen indvirker positivt på barnets faglige færdigheder, mens kvaliteten af den emotionelle støtte i interaktionen indvirker positivt på barnets sociale færdigheder på både kort og lang sigt (Mashburn m.fl., 2008). Børn har brug for en høj kvalitet i samspillet med den voksne, og den voksnes evne til at skabe et trygt og tillidsfuldt samspil er afgørende for barnets mulighed for at udvikle sit potentiale og for de fortællinger, omgivelserne og barnet skaber om sig selv og de øvrige børn. Fælles forståelse for den gode relation og kompetencen til at udvikle den En målrettet indsats for at fremme den professionelles relationskompetence og dermed interaktionen mellem barn og voksen er afgørende for at højne kvaliteten i hvert enkelt dagtilbud. Det forslås på baggrund heraf at iværksætte indsatser, der understøtter en kultur lokalt i den enkelte enhed, hvor den positive interaktion mellem barn og voksen er et tilbagevendende fokuspunkt i dialogen om den faglige kvalitet i institutionen. Samtidig vil et fælles sprog og forståelse for, hvordan der udvikles og sikres en høj kvalitet i interaktionen mellem barn og voksen, fremme en bevidst, anerkendende og sensitiv praksis, der understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling. 16

30 Tema 5: Sansemotorik og læring Kroppen og sanserne er små børns primære vej til erkendelse og læring. Samtidig peger forskning på, at der er en klar sammenhæng mellem motorisk udvikling i de første år af livet og barnets indlæring senere i livet. De kropslige erfaringer, som barnet får, danner det grundmotoriske fundament for læring, og for at det senere kan tilegne sig færdigheder. Et velstimuleret sanseapparat og en god grundmotorik er derfor et vigtigt fundament for al anden udvikling. Gennem sansemotorikken opnår barnet evnen til at selvregulere, til at mestre sig selv og får grundlag for at spille socialt sammen med andre. Vigtige kompetencer i forhold til at barnet bliver parat til tiden efter førskoleområdet. Der er desuden evidens for, at børn med sanseintegrationsvanskeligheder og/eller dårlig sansemotorik hæmmes i deres deltagelse på lige fod med andre jævnaldrende børn, og at det kan påvirke både selvværd og mestringsglæde på kort og lang sigt for det enkelte barn (Databasen Børns Sundhed; 2013). Mål- og handleplan for sansemotorisk stimulation og vurdering Alle fagprofessionelle skal have en viden og indsigt i vigtigheden af at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns muligheder for at opøve deres sansemotorik og sanseintegration. Forudsætningen herfor er såvel efteruddannelse som en fælles forståelsesramme på tværs af kommunen. På sprogområdet har der siden 2012 været nedsat en styregruppe for Mål- og handleplan for sprogstimulering og sprogvurdering. Foruden at målformulere samlet set på kommunens sprogindsatser, er det styregruppens opdrag at udstikke retning for, hvordan målene kan opnås. Som det tidligere har været tilfældet på sprogområdet, synes der at være et udviklingspotentiale i kvaliteten af det understøttende arbejde omkring børnenes sansemotoriske udvikling og vurderingen heraf. En sådan understøttelse har dokumenteret kort- og langvarig effekt i et sundheds-, udviklings-, adfærds-, lærings-, og trivselsmæssigt perspektiv for det enkelte barn. Det foreslås at overføre de positive elementer fra sprogområdet til det sansemotoriske område for herigennem at understøtte en pædagogisk praksis, der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. 17

31 Tema 6: Faglige vejledere Dagtilbuddene i Norddjurs Kommune arbejder allerede i dag systematisk med børnenes læringsmiljøer, hvilket udgør en del af forudsætningen for at præstere dagtilbud af høj kvalitet (se uddybning i notatet: Igangværende og kommende trivsel- og læringsfremmende indsatser på skole- og førskoleområdet ). De faglige vejledere udgør et stort potentiale i hvert enkelt dagtilbud i forhold til at få udviklet en kvalitetsorienteret praksis med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. På skoleområdet har der længe eksisteret en kultur, hvor processuel- og faglig vejledning fra kollega til kollega anses som en styrkelse af den enkeltes blik på egen praksis og på den generelle udvikling af praksis i institutionen. På førskoleområdet er der på nuværende tidspunkt investeret i en række faglige vejledere (16 sprogvejledere og 16 medie- og kulturvejledere) med en særlig faglig og processuel indsigt, der vejleder institutionens øvrige personale i netop læringsfremmende miljøer og indsatser. Der er desuden lavet lokale prioriteringer af andre vejledertyper. Fælles for vejlederne er det, at de understøtter og opkvalificerer den faglige bevidsthed og refleksion i dagtilbuddet, og de spiller derfor en vigtig rolle i kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis. Organisering og understøttelse af de faglige vejledere På grund af disse faglige vejlederes væsentlige betydning for opnåelsen af optimal trivsel og læring hos børnene, er der behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen. En fælles forståelse af, hvorledes de faglige vejledere organiseres og understøttes både lokalt og centralt er en forudsætning for, at vejlederne på førskoleområdet reelt kan få en betydningsbærende funktion for den daglige praksis og for kvalitetsudviklingen generelt. Endvidere vil en fælles forståelse af vejledernes organisering og understøttelse medvirke til, at de faglige vejledere reelt iscenesættes som ressourcepersoner, der kan bibringe en dialogbaseret kultur, hvor prøvehandlinger og faglig udvikling hyldes, og hvor adgangen til faglig sparring for den enkelte fagperson er let tilgængelig. 18

32 Tema 7: Kompetenceudvikling af det professionelle personale De 6 præsenterede temaer vil understøtte muligheden for at højne kvaliteten i kommunens dagtilbud. For at dette gøres muligt er det afgørende, at personalet er opdateret om den nyeste viden på området, og at de har kompetencerne til at understøtte indsatserne indenfor hvert tema. Både international og dansk forskning peger samstemmende på, at en kvalificerende uddannelse af det pædagogiske personale, har en positiv effekt på kvaliteten i dagtilbuddet. Uddannelse og efteruddannelse gør personalet mere stimulerende/støttende og mindre dikterende/beordrende, hvilket har en effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling på både kort og lang sigt. Det viser sig afgørende, at det pædagogiske personale har viden om børnenes læringsforudsætninger, er bevidste om læringsmål og at de formår at tilrettelægge læringsmiljøer og en pædagogisk praksis, der netop tager udgangspunkt heri (E. Melhuish og B. Taggart: The effektive Provision of Pre-school Education (EPPSE)). Også formålsparagraffen for dagtilbud fokuserer på barnets læring og udvikling gennem veltilrettelagte aktiviteter: 7 stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Det pædagogiske personale skal være kompetent til at støtte børnenes forskellige forudsætninger og ressourcer gennem et velgennemtænkt pædagogisk arbejde. På baggrund heraf foreslås en opkvalificering af det professionelle personale på førskoleområdet. Delelementerne i opkvalificering vil til sammen sikre et fagligt fundament hos de professionelle, der gør dem kompetente til at iscenesætte læringsaktiviteter samt højne kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen. 19

33 Den professionelles kompetenceprofil Der foreslås en kompetenceudvikling af alle pædagogiske personaler inden for følgende 3 fokusområder: - En fælles forståelse for, hvad høj kvalitet er - Relationer og relationsarbejde - 0-5årige børns læring og læringsaktiviteter De forskellige faggrupper tilbydes et varieret antal efteruddannelsesdage med udgangspunkt i deres professionelle baggrund og opgaveportefølje. Fra skoleområdet har kompetenceudviklingsprojektet om Synlig Læring vist sig særdeles udbytterigt, idet de professionelle har gennemgået et fælles forløb, hvor alle har hørt det samme, og dermed møder med en fælles forståelsesramme i forhold til den efterfølgende praksisudvikling. Det giver en unik mulighed for at arbejde videre i samme retning, at de professionelle har opnået et fælles udgangspunkt, fælles sprog og fælles forståelse for, hvordan børnenes trivsel, læring og udvikling understøttes bedst muligt. Vedvarende opfølgning Erfaringen fra skoleområdets projekt Synlig Læring viser desuden, at en tæt opfølgning og fastholdelse af de nyerhvervede kompetencer hos de professionelle, har afgørende betydning for den enkeltes mulighed for at overføre viden til praksis. For at sikre både kompetenceudvikling og praksisudvikling foreslås det at understøtte en kultur, hvor der løbende reflekteres over den viden, de professionelle har erhvervet sig igennem kompetenceforløbet. 20

34 Økonomi 21

35 Økonomi Ovenstående 7 temaer forventes implementeret og afviklet i kommunens dagtilbud over en 3-årig periode fra Herefter foretages en evaluering af de enkelte temaer med henblik på en vurdering af, hvorvidt indsatserne bør fortsætte. De økonomiske forudsætninger for at implementere de præsenterede 7 temaer beløber sig til følgende: Figur 4: Økonomiske forudsætninger for implementering af de 7 temaer År Økonomi Afvigelsen i udgiften i de 3 år er et udtryk for en prioritering af øget opkvalificering i år 2016 med blandt andet et kick-of-arrangement med eksterne oplægsholdere. Dette sker for netop at sikre en fælles forståelse og forudsætning for kvalitetsudviklingen på førskoleområdet. Indsatserne i de 7 temaer forudsætter en høj grad af kompetenceudvikling hos det professionelle personale, hvilket udgør en stor del af udgiften over alle 3 år. I beregningen er desuden indregnet dækning af en del af vikarudgiften i forbindelse med kompetenceudviklingen (tema 7). Desuden er der taget højde for at dække udgifterne i forbindelse med dagplejerens øgede sparring med såvel PPR som dagplejepædagogen (tema 2) ligesom udgiften til det tværfaglige team omkring status- og udviklingssamtalerne er indregnet (tema 3). Endelig tages der højde for udgiften forbundet med at understøtte den sansemotoriske udvikling og vurdering (tema 5). Temaerne 1, 4 og 6 forventes at være omkostningsneutrale, idet de kan implementeres med de nuværende ressourcer på førskoleområdet samt internt i skole- og dagtilbudsafdelingen. 22

36 Bilag: 3.2. Delrapport: Intensive og særlige undervisningsforløb for 9. klasse Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 03. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

37 Delrapport: Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox.com 1

38 Denne delrapport indeholder forslag til en særlig indsats for fagligt svage 9. klasses elever samt for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. De to målgrupper kan defineres som ikke uddannelsesparate eller i risiko for at blive vurderet som sådan efter afgangseksamen i 9. klasse. I det følgende beskrives først målgrupperne dernæst to mulige modeller: 1) En camp-model, hvor eleverne overnatter i 14 døgn og modtager dels intensiv faglig undervisning og dels træning i de sociale og personlige kompetencer, der er en del af den formelle uddannelsesparathedsvurdering. 2) En model, hvor eleverne i en periode på 2-3 uger møder ind hver dag til intensiv faglig undervisning i dansk og matematik blandet med aktive pauser. Målgrupperne Fagligt svage elever i 9. klasse I juli 2014 blev der indført nye krav om uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. klasse 1. Formålet med at indlede processen i 8. klasse er først og fremmest at sikre, at der er tid til, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse. 2 Det betyder, at alle 8. klasses elever i skoleåret 2014/2015 fik vurderet deres faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. I Norddjurs Kommune drejede det sig om i alt 341 elever. I alt 120 elever eller 35,2 % blev vurderet ikke uddannelsesparate i Norddjurs Kommune (se tabel 1). På landsplan var tallet 25,8 %. At være uddannelsesparat kræver faglige, personlige og sociale forudsætninger Elever vurderes at være uddannelsesparate, når de i 8. klasse har et gennemsnit af standpunktskarakterer på mindst 04 og samtidig af skolen er vurderet til at opfylde visse personlige og sociale forudsætninger. Alle tre kriterier for at være uddannelsesparat skal være opfyldt. 1 Se Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse 2 Undervisningsministeriet: Uddannelsesparathed i 8.klasse 2

39 Tabel 1: Antal ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse i skoleåret 2014/2015 Antal elever i 8.klasse Ikke uddannelsesparate Antal Ikke uddannelsesparate Procent Auning Skole ,9 % Vestre Skole ,9 % Ørum Skole ,0 % Kattegatskolen ,2 % UngNorddjurs ,0 % I alt NDK ,2 % Landsgennemsnit 25,8 % Skoleåret 2014/2015 er som nævnt første år, der er foretaget uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Andelen af uddannelsesparate på årgangen stiger naturligvis støt frem mod slutningen af 9. klasse. Ud af de elever, der gik i 9. klasse i almenskolen (det vil sige eksklusiv elever i specialklasser og på specialskoler) i skoleåret 2014/2015, var der i alt 26 elever, der ikke opfyldte karakterkravet til optagelse på en erhvervsuddannelse (mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. klasse 3 ). De 26 elever svarer til 8 % af eleverne i 9. klasse. Hvis de 8 % tages som udgangspunkt for en fremskrivning for 8. årgang (341 elever) fra skoleåret 2014/2015 vil der være 27 elever ved udgangen af 9. klasse i 2016, der ikke opfylder karakterkravene for optagelse på en erhvervsuddannelse. De 27 elever vil være den ideelle gruppe at ramme, når udvælgelsen af elever til det intensive undervisningsforløb skal foretages. 3 I dansk beregnes gennemsnittet af de mundtlige og skriftlige karakterer. I matematik beregnes gennemsnittet af de skriftlige karakterer. 3

40 Unge under 18, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse Denne gruppes størrelse er statistisk behæftet med større usikkerhed. Nedenstående tal er opgivet fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og omhandler elever, der er gået ud af 10. klasse i Norddjurs Kommune de seneste 3 år uden at have opnået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 10. klasse, som er det, der kræves for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Afgangsår Antal elever Tabel 2: Antal elever i Norddjurs Kommune, der ikke har opnået gennemsnitskarakteren 2,0 ved afgangseksamen i 10.klasse Ovenstående gruppe vil ikke alle være i målgruppen for et særligt forløb, da nogle allerede vil være fyldt 18 år, mens andre er i gang med andre aktiviteter. Antallet er derfor snarere et billede på, hvor stor den gruppe kan forventes at være fra år til år, som vil være i målgruppen for et tilbud om et intensivt undervisningsforløb. Forslag til særlige forløb I det følgende beskrives to forslag til særlige forløb for ovenstående to målgrupper. Målgrupperne vurderes at have behov, der er lig hinanden i form af, dels et fagligt løft, og dels en uddannelse i eller bevidsthed om de personlige og sociale faktorer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det ene forslag beskriver et camp-forløb på 14 dage, der ikke udelukkende har fagligt fokus, men som fokuserer på alle tre kriterier for uddannelsesparathed. Det andet forslag fokuserer udelukkende på at give eleverne et intensivt fagligt løft i dansk og matematik. 4

41 Model 1: 14 dages læringscamp Hvorfor camp? Der er gennemført læringscamps af forskellig art og med forskellige målgrupper i Danmark. Følgeforskning har vist, at der kan nås afgørende fremskridt for fagligt svage elever henover den korte, men intensive periode, en camp varer. En camp, der har anvendt principperne for Synlig Læring, har dokumenteret, at eleverne har flyttet sig cirka 3 læringsår i matematik og læsning, og cirka 1,5 læringsår i stavning. 4 Èt læringsår er den udvikling, der finder sted på ét år uden en særlig indsats. Samtidig har læringscamps vist en lignende effekt på udvikling af karaktertræk hos deltagerne her har en klar bevidsthed om betydningen af udvalgte karaktertræk været resultatet. På en camp kommer elevens hverdag ind i en fast og forudsigelig struktur, der mindsker unødige forstyrrelser og øger den reelle læretid. En camp giver mulighed for at have indflydelse på elevernes hverdag 14 dage i træk gennem hele døgnet. Dette er afgørende for at kunne skabe tid og plads nok til den rette variation af aktiviteter, der kan fastholde den nødvendige motivation og koncentration. En camp giver også mulighed for at lære eleverne om døgnrytme, betydning af god og passende mængde søvn, energi, fysisk aktivitet og hvile igennem dagen samt betydningen af en sund og nærende kost ved at vise dem dette i praksis gennem den måde døgnet er tilrettelagt på. Det giver desuden mulighed for at lægge længere moduler ind med f.eks. fagligt arbejde, faglig træning, samarbejde og social læring, pligter, udvikling af personlige karaktertræk og bevidsthed om disses betydning, naturoplevelser og fleksible læringsmiljøer ude og inde. Endelig giver camp-modellen eleverne en følelse af samhørighed med andre, som også har faglige og/eller personlige/sociale udfordringer. 4 5

42 Principper bag forløbet Forløbet designes og planlægges ud fra følgende principper: Indhold og organisering skal have markant effekt på elevernes fremgang på alle tre kriterier for uddannelsesparathed. Dette sikres ved at vælge afprøvede metoder med forskningsmæssigt belæg. Tilgangen til den faglige undervisning skal være Synlig Læring. Der er massivt videnskabeligt belæg for effekten af Synlig Læring, og tilgangen er i forvejen under implementering i Norddjurs Kommunes folkeskoler som en del af folkeskolereformen. Det vil således øge overførbarheden tilbage til skolerne, at der tales samme sprog og anvendes samme tilgang til læring i det intensive undervisningsforløb som i normalskolen. Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau og arbejdes med individuelle mål og succeskriterier med udgangspunkt i det faktum, at læring sker individuelt. Det betyder også, at målene skal være tydelige og synlige for eleven, og at eleven skal vide, hvordan succes ser ud. Og endelig betyder det, at eleven lærer at give og modtage feedback og i sidste ende at reflektere over egen læring. Tilgangen til udvikling af personlige og sociale faktorer skal i så vid udstrækning som muligt være baseret på evidensbaserede metoder. Forskning viser, at syv personlige karaktertræk har særlig betydning for, om man kan gennemføre en uddannelse, og at disse syv karaktertræk kan udvikles. Det drejer sig om selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed. Tilgangen til eleverne skal være anerkendende og have fokus på ressourcer fremfor begrænsninger. Der skal være fokus på fastholdelse af effekt og tilbageførsel af viden til folkeskolen. Dette sikres som beskrevet ovenfor ved at vælge samme syn på og tilgang til læring, som i folkeskolerne, men også ved at inddrage lærere fra folkeskolerne som undervisere på campen. Der skal være tæt kommunikation med og inddragelse af forældre. 6

43 Proces Konkret foreslås en to-årig model, hvor lærere og pædagoger fra Norddjurs Kommune i år 1 uddannes til at varetage campen af en ekstern samarbejdspartner, mens Norddjurs Kommunes i år 2 og evt. efterfølgende år selv står for at organisere og gennemføre campen. For at sikre at campen gennemføres på en måde og efter et koncept, der har en dokumenteret effekt, foreslås et samarbejde med de fagfolk i Danmark, der har størst erfaring med læringscamp, og som har påvist de bedste resultater for elevernes læring og personlige udvikling. Konkret kan forløbet se således ud: År 1: 1. Personale fra Norddjurs Kommune udvælges til opgaven. På lærersiden prioriteres lærere fra forskellige skoler, således at erfaringer fra campen kan udbredes til så mange skoler som muligt. På pædagogsiden udvælges pædagoger med erfaring fra ungdomsområdet. 2. Der udvælges en faglig ansvarlig til år 2 blandt lærerne og en campleder til år 2 blandt pædagogerne. 3. En ekstern samarbejdspartner underviser de 4 lærere fra Norddjurs Kommune i principperne bag den faglige undervisning 1-1,5 måneder før campen. Det vil ske ved ro dages forløb med overnatning ,5 måneder før campen underviser en ekstern samarbejdspartner de 5 pædagoger fra Norddjurs Kommune i principperne bag organisering af campen, samt aktiviteter og principper bag udvikling af personlige og sociale egenskaber, der er nødvendige for at gennemføre en uddannelse. Det vil ske ved to dages forløb med overnatning. 5. Staff camp ca. 2-3 uger før campen hele holdet af voksne mødes til planlægning af campen og koordinering af opgaver og ansvar. Den eksterne samarbejdspartner leverer en faglig ansvarlig, der leder lærernes indsats samt en campleder med det overordnede ansvar for pædagogik og aktiviteter inden for den social/personlige udvikling. Dette vil ske ved et todages forløb med overnatning 6. Introweekend for elever f.eks. 2 uger før campen eleverne mødes en lørdag formiddag til søndag middag. På introweekenden forberedes eleverne på, hvad der forventes af dem på campen. De møder undervisere og hinanden og sættes ind i indhold og opbygning. 7. Elevernes faglige niveau testes i løbet af introweekenden, således at undervisningen fra dag 1 rammer deres individuelle niveau. 8. Forældrene inviteres til et møde i forbindelse med introweekenden og får info om, hvad der forventes af dem som forældre, og hvad de kan forvente at se af udvikling hos deres børn. Forældrene får konkrete råd til, f.eks. hvordan de kan reagere, hvis deres børn undervejs ytrer ønske om at give op og komme hjem. 9. Campen gennemføres. 10. Eleverne testes fagligt på campens sidste dag for at måle effekten af campen og vurdere den enkeltes udbytte. 11. Der afholdes afsluttende møder med forældre, elever og lærer fra hjemskolen såfremt en sådan ikke har deltaget på campen. 7

44 Skolerne udarbejder UPV på 8.årgang Udvælgels e af lærere og pædagoge r Udvælgels e af elever til camp Uddannels e af lærere/pæ dagoger 14 dages camp Afgangspr øver efter 9.klasse 1. december 2014 Januar 2016 Januar/Fe bruar 2016 Marts/apr il 2016 April 2016 Maj-juni 2016 Figur 1: Skitse over år 1 År 2 og efterfølgende år: 12. I år 2 og de efterfølgende år varetager Norddjurs Kommunes egne lærere og pædagoger selv campledelsen. Den eksterne samarbejdspartner deltager således ikke på campen hverken som faglig ansvarlig eller som campleder med ansvar for den personlige/sociale del. 13. Den eksterne samarbejdspartner bidrager med et brush-up kursus i pædagogik og didaktik til det personale fra Norddjurs, der skal planlægge og gennemføre campen. 8

45 Økonomi År 1 Forberedende workshops for involverede lærere/konsulenter Forberedende workshops for involverede pædagoger/konsulenter Campleder (ekstern samarbejdspartner) til deltagelse i og ledelse af camp Faglig ansvarlig (ekstern samarbejdspartner) til deltagelse og ledelse af camp kr ,00 Kost og logi for 40 elever i 14 dage kr ,00 Kost og logi for 4 lærere, 5 pædagoger, 1 campleder, 1 faglig ansvarlig kr ,00 Frikøb af 4 deltagende lærere 5 arbejdsdage og 14 overnatninger kr ,00 Frikøb af 5 deltagende pædagoger kr ,00 I alt kr ,00 År 2 Brush-up workshops for involverede lærere/pædagoger kr ,00 Kost og logi for 40 elever i 14 dage kr ,00 Kost og logi for 4 lærere, 5 pædagoger kr ,00 Frikøb af 4 deltagende lærere 5 arbejdsdage og 14 overnatninger kr ,00 Frikøb af 5 deltagende pædagoger kr ,00 I alt kr ,00 9

46 Model 2: Intensiv undervisningsforløb i dansk og matematik Et alternativ til læringscampen er et mere traditionelt undervisningsforløb på 2 x 5 hverdage, hvor eleverne møder ind hver morgen til intensiv undervisning i dansk og matematik. En dag vil være sammensat af faglige moduler afbrudt af pauser evt. med fysisk aktivitet. En dag kunne se således ud: Morgenmad Dansk eller matematik Pause/aktivitet/frugt Dansk eller matematik Frokost Dansk eller matematik Pause/aktivitet/frugt Dansk eller matematik I denne model er der ikke undervisning i karaktertræk eller personlig/social udvikling. Den vil som campen kunne gennemføres i foråret forud for afgangseksamen. Det beskrevne svarer til den sommerskole, Aarhus Kommune har tilbudt elever, der ikke er blevet optaget på en erhvervsuddannelse. Økonomi De angivne beløb er omtrentlige og er dels baseret på Aarhus Kommunes udgifter til deres sommerskole: Personalebemanding ved 2x5 dages kursus for 40 elever inkl. forberedelse og planlægning 4 lærere kr. 2 pædagoger kr. Kost (morgenmad og frokost) kr. Materialer, aktiviteter m.m kr. Bustransport 86 kr./dag kr. I alt kr. 10

47 Visitation til særlige forløb Skolerne udvælger elever til de særlige forløb og ansøger gennem en enkel procedure. Visitationen foretages af et visitationsteam fra skole- og dagtilbudsafdelingen samt fra Ungdommens Uddannelsesvejledning bestående af lederen fra UU, den faglige leder af PPR, en PPR-psykolog, en matematikkonsulent og en læsekonsulent. Der lægges vægt på følgende kriterier i visitationen: Eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse af faglige årsager og er dokumenterbart bagefter i dansk og matematik. Eleven kan også have personlige/sociale udfordringer, der har bidraget til vurderingen. Eleven vurderes at være i stor risiko for ikke at opnå gennemsnitskarakteren 02 til afgangseksamen. Eleven har vilje til eller formodes at kunne motiveres til at gennemføre en 14 dages camp. Elever med alvorlige, ubehandlede psykiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser er ikke egnede til campens undervisningsform. Elever fra heltidsundervisningen og specialklasseelever kan deltage efter en individuel vurdering. Elever under 18, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse, visiteres af UU i samarbejde med ovennævnte visitationsteam. 11

48 Bilag: 3.3. Rapport Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 03. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 Vurdering af specialvejlederordningens effekt på inklusionen i Norddjurs Kommune Baggrund og økonomi I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 17. juni 2014 en langsigtet kompetenceudviklingsplan på skoleområdet. Et væsentligt element i planen er, at der skal ske en øget vidensdeling og kompetenceudvikling inden for specialpædagogik med henblik på at understøtte og kvalificere skolernes arbejde med inklusion. Til dette formål er der i skoleåret 2014/15 oprettet tre midlertidige specialvejlederstillinger fordelt med dels én fuldtidsstilling, der er besat af en medarbejder med særlig viden om følelsesmæssige og sociale problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af særligt udsatte og sårbare børn, og dels to halvtidsstillinger, der besættes af medarbejdere med særlig viden om neuropædagogiske problemstillinger, som kan understøtte arbejdet med inklusion af børn med f.eks. ADHD og autisme. Der er organiseret to medarbejdere i PPR og en pulje af medarbejdere på Djurslandsskolen. Specialvejlederne skal bistå og kvalificere skolernes arbejde med inklusion gennem længerevarende sidemandsoplæring, supervision og vejledning. Udgiften til specialvejlederne er i skoleåret 2014/15 på i alt 1,05 mio. kr. I forbindelse med forhandlingerne for budget 2015 blev de midlertidige stillinger gjort permanente og lønudgiften i den resterende del af 2015 dvs. 0,45 mio. kr. finansieres ved at reducere den samlede budgetramme til specialundervisning med et tilsvarende beløb, idet der allerede på dette tidspunkt forventes en synlig effekt af inklusionsindsatsen. I overslagsårene forventes det, at effekten af specialvejledernes arbejde vil være gradvis stigende, således at det vil være muligt at opnå en besparelse, der er større end lønudgiften til specialvejlederne. Der indregnes derfor en nettobesparelse på den samlede budgetramme til specialundervisning på 0,5 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. i Der foretages medio 2015 en første vurdering af, om ansættelsen af specialvejlederne har den ønskede effekt og dermed muliggør den forventede reduktion i udgifterne til specialundervisning. Nærværende rapport udgør denne vurdering. 1

50 Vurdering af specialvejlederordningen Vurderingen af specialvejlederordningens effekt på inklusionen i Norddjurs Kommune tager afsæt i følgende afsnit: 1. Vurdering på sagsniveau 2. Vurdering af koncept og effekt 3. Vurdering af specialvejlederordningen som praksisform i PPR 4. Samlet vurdering af specialvejlederordningen. 1. Vurdering på sagsniveau Siden opstarten af specialvejledningen har der været henvist 67 sager til specialvejlederne fra 11 af kommunens 12 folkeskoler, jf. figur 1 nedenfor. Sagerne er primært henvist fra skolerne selv, men der er også henvist sager gennem PPR s faglige ledelse og fra psykologerne i forbindelse med udarbejdelse af Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). Figur 1. Fordeling af sager på skoler Specialvejlederne har her beskæftiget sig med en lang række forskellige sager og opgaver f.eks.: Enkeltbarnssager fokus på enkelt elevs trivsel/adfærd i relationer og klassefællesskabet Klasseledelse redskaber til at organisere og lede i klasserummet Procesplanlægning f.eks. hvordan der systematisk kan arbejdes med etablering af skoleadfærd i indskolingen Klassetrivsel relationer og trivselsfremmende forløb Supervision lærerteams og enkelte lærer/pædagoger Ledelsessparring koordinerende samarbejdsmøder og på enkelte processer Undervisning børn og voksne i specifikke områder f.eks. konflikthåndtering Oplæg om specifikke emner f.eks. alarmhjernen og tænkehjernen Fysioterapi f.eks. udarbejdelse af sensorisk profil. 2

51 Der har samlet set været flest opgaver, som er klassificeret som enkeltbarns-sager. Herefter er det sager vedrørende klasseledelse/klassetrivsel, som specialvejlederne har løst flest af. Se figur 2 nedenfor. Figur 2. Fordeling af sager på emner En del af specialvejledernes arbejdsmetode er at udsende et spørgeskema efter endt vejledningsforløb til de lærere og pædagoger, som har modtaget specialvejledning. På baggrund af disse spørgeskemaer er der fremkommet en række data omkring tilfredsheden med specialvejlederordningen. Dataene tager afsæt i svarene fra 49 respondenter, der har fået specialvejledning i en af de konkrete 67 sager. Disse data gennemgås nedenfor. Tilgængelighed Figuren nedenfor viser en stor tilfredshed med specialvejledernes tilgængelighed i de perioder, hvor de har været tilknyttet en sag på den pågældende skole. Således er 94 % af de adspurgte lærere og pædagoger enten helt enige eller enige heri. Figur 3. Specialvejlederen har været tilpas tilgængelig i perioden? 3

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats 11111111111 Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 1 Billeder: Colourbox.dk Læsevejledning

Læs mere

Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox.

Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 Billeder: Colourbox. Delrapport: Intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse og særligt forløb for unge under 18 år, der har forladt folkeskolen uden mulighed for optagelse på en ungdomsuddannelse. Udarbejdet

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 2, rådhuset i Grenaa samt mødelokale 1, rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 8. april 2014 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:15 Medlemmer: Tom

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

FÆLLESMØDE mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

FÆLLESMØDE mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL FÆLLESMØDE mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 23. september 2015 Start kl.: 13:30 Slut kl.: 14:45 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 21. september 2016 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Forslag til anvendelse af midler fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Forslag til anvendelse af midler fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Forslag til anvendelse af midler fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Indledning og baggrund for puljen Der er i forbindelse med aftalen om finansloven for 2015 afsat 250 mio. kr. årligt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Kvalitetsrapporten for 2015 består som i de forrige år af 3 bind: Bind

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget

Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Rådsalen Dato: Tirsdag den 2. september 2014 Start kl.: 13:30 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: Børne- og ungdomsudvalget:

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.

2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger. NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere