Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Danmark.dk's netboghandel Telefon ,- kr. inkl. moms ISBN

3 Indhold Forord 3 1 Indledning 5 2 Stigende fokus på kvalitet Kvalitetssikringsmekanismer Hvorfor er der brug for nye kvalitetssikringsmekanismer? 11 3 Kvalitet og kvalitetssystemer Hvad er kvalitet? Hvad er et kvalitetssystem? Fem spørgsmål 17 4 At opbygge en kvalitetskultur Kvalitetssystem eller kvalitetskultur? Væsentlige forhold Nogle råd 25 5 Kvalitetsarbejde i praksis At se kvalitet Dokumentation Selvevalueringernes rolle i kvalitetssystemet Inddragelse af videregående uddannelser 32 Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium

4

5 Forord Når gymnasiereformen træder i kraft i august 2005, stilles de gymnasiale uddannelser over for nye udfordringer. En af disse udfordringer er at de gymnasiale uddannelser skal have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen. Selvom kvalitetsarbejde på ingen måde er et nyt fænomen på det gymnasiale område, er kravet om et egentligt kvalitetssystem nyt. Dette hæfte fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er et resultat af et videnscenterprojekt på EVA s handlingsplan for Hæftet er tænkt som en inspiration og hjælp til arbejdet med at opbygge et kvalitetssystem i det almene gymnasium. Hæftet er derimod ikke tænkt som en kogebog eller specifik vejledning til indretning af et kvalitetssystem det er en opgave som den enkelte skole selv skal løfte. Men hæftet fremlægger en række overvejelser om forhold som er vigtige at være opmærksom på i dette arbejde. I hæftet lægges vægt på at et kvalitetssystem har to ligeværdige formål dokumentation og udvikling som ikke kan ses uafhængigt af hinanden. Dokumentationen har et eksternt sigte. En skole skal kunne dokumentere at tilrettelæggelsen af uddannelsen og undervisningen lever op til kravene både over for interessenter som forældre og aftagere og over for Undervisningsministeriet der fører tilsyn med uddannelsen. Men dokumentationen har også et internt sigte idet den skal danne grundlag for en fortsat og mere systematisk udvikling af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen og undervisningen. Hæftet bygger på den opfattelse at den måde en skole implementerer sit kvalitetssystem på, har stor betydning for hvordan systemet kommer til at fungere i praksis, dvs. hvor godt det bliver som redskab til at sikre vidensdeling og udvikling så skolen bliver en lærende skole. Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 3

6

7 1 Indledning Reglerne om et kvalitetssystem er fastsat i bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005). Det fremgår af bekendtgørelsen at kvalitetssystemet skal omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer. Desuden omfatter bekendtgørelsen krav til bestemte områder der skal indgå i systemet. Men bekendtgørelsen træffer hverken valg om et bestemt kvalitetssystem eller om en bestemt metode for selvevaluering, eller om hvordan den løbende kvalitetsudvikling skal gribes an. Det er altså op til den enkelte skole at fastlægge sin egen kvalitetssystematik. Hæftets formål Formålet med dette hæfte er at diskutere forhold som er vigtige at være opmærksom på i arbejdet med at udvikle og implementere et kvalitetssystem. Bekendtgørelsen om kvalitetssystemet er fælles for alle gymnasiale uddannelser, men hæftet koncentrerer sig om det almene gymnasium så det er målrettet de forhold der kendetegner området. Hæftet fokuserer på det at opbygge et kvalitetssystem og på de forskellige elementer der skal og kan indgå i kvalitetssystemet, herunder selvevaluering. Hæftet belyser følgende spørgsmål: Hvad er kvalitet, og hvad er et kvalitetssystem? Hvordan opbygges et kvalitetssystem, og hvordan udvikles en kvalitetskultur? Hvordan gribes løbende kvalitetsarbejde og selvevaluering an i praksis? Hæftet er først og fremmest tænkt som inspiration til ledelse og lærere i forbindelse med deres skolers arbejde med at tilrettelægge og implementere et kvalitetssystem. Men hæftet er også tænkt som et oplæg til drøftelser i andre sammenhænge, fx i skolernes bestyrelser. Dokumentation og organisering Kvalitetssikring og -udvikling har været i fokus i mange af de evalueringer og undersøgelser som EVA har gennemført. Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 5

8 Som led i dette projekt er der tidligere gennemført en undersøgelse af ledelsesbegrebet og lederrollen i det almene gymnasium i relation til den pædagogiske udvikling. Resultaterne fra undersøgelsen er fremlagt i rapporten Pædagogisk ledelse og ledelsesredskaber i det almene gymnasium. Senest har en evaluering af engelsk i gymnasiale uddannelser set på hvordan skolerne med udgangspunkt i den eksisterende praksis kan udvikle kvalitetssystemer der lever op til reformens krav om at undervisningsprocesser og -resultater fremover skal kunne dokumenteres. Dette hæfte samler op på resultaterne fra undersøgelsen af pædagogisk ledelse og på erfaringer, vurderinger og anbefalinger fra evalueringen af engelsk i gymnasiale uddannelser og andre evalueringer og undersøgelser. Hæftets primære dokumentation omfatter derfor EVA s egne rapporter. Men hæftet inddrager desuden andre udgivelser, herunder Uddannelsesstyrelsens temahæfter. Hæftet er udarbejdet af en projektgruppe bestående af evalueringskonsulenterne Poul Schjørring og Bo Söderberg. Rapportens opbygning Rapporten indeholder fire kapitler ud over dette indledningskapitel. Kapitel 2 redegør for det stigende fokus på kvalitet og kvalitetsarbejde i det almene gymnasium gennem de senere år. Kapitel 3 beskriver hvad der kan forstås ved kvalitet og ved et kvalitetssystem. Kapitel 4 indeholder overvejelser om en række væsentlige forhold når en skole skal i gang med at opbygge en kvalitetskultur. Og endelig handler kapitel 5 om forskellige aspekter af kvalitetssystemer og kvalitetsarbejde i praksis, herunder selvevalueringernes rolle i kvalitetssystemet. 6 Danmarks Evalueringsinstitut

9 2 Stigende fokus på kvalitet Dette kapitel redegør for de senere års stigende fokus på kvalitet og kvalitetsarbejde i det almene gymnasium. Afsnit 2.1 beskriver forskellige typer af kvalitetssikringsmekanismer, og afsnit 2.2 diskuterer hvorfor der er brug for nye typer af kvalitetssikringsmekanismer. 2.1 Kvalitetssikringsmekanismer Kvalitetssikring og -udvikling er velkendte fænomener på det gymnasiale område, både lokalt og centralt, selvom de forskellige instrumenter ikke altid er blevet omtalt som kvalitetssikringsmekanismer. Man kan skelne mellem klassiske og nyere kvalitetssikringsmekanismer. De klassiske mekanismer indeholder først og fremmest en central sikring, mens de nyere mekanismer i stigende grad involverer skolerne så kvalitetssikringen og -udviklingen sker lokalt. At skolerne i forbindelse med gymnasiereformen stilles over for et lovkrav om systematisk kvalitetsarbejde, er det seneste skridt i denne udvikling der er kendetegnet ved at de klassiske kvalitetssikringsmekanismer suppleres af nye, og at der er øget fokus på lokal kvalitetsudvikling. Dette afsnit beskriver denne udvikling. Afsnittet fokuserer først på de klassiske mekanismer, dernæst på de nyere mekanismer og på de centrale oplæg til lokal kvalitetsudvikling. Til sidst sætter afsnittet fokus på kvalitetsbekendtgørelsen. Klassiske kvalitetssikringsmekanismer De klassiske kvalitetssikringsmekanismer omfatter bl.a. systemet med nationale prøver med centralt stillede opgaver og ekstern censur. Et andet eksempel er det centrale tilsyn der omfatter Undervisningsministeriets retlige, økonomiske og fagligt-pædagogiske tilsyn. Både rektorerne der har det pædagogiske ansvar for den enkelte skoles undervisning og eksamener over for undervisningsministeren, og fagkonsulenterne er vigtige dele af det centrale tilsyn. Det samlede regelgrundlag rummer desuden rammer for og krav om en række forhold der skal sikre kvaliteten. Det gælder fx lærerkvalifikationer hvor gymnasieloven stiller krav om at lærere Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 7

10 skal have bestemte faglige og pædagogiske kompetencer for at undervise. I en gymnasial sammenhæng er det også vigtigt at pege på fagbilagene/læreplanerne som et redskab til at sikre indholdet af undervisningen. Nyere kvalitetssikringsmekanismer I 1999 medførte lov om Danmarks Evalueringsinstitut at man oprettede et nationalt evalueringsinstitut. Dermed skabte man en ekstern og uafhængig mekanisme til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelse og undervisning. EVA har bl.a. pligt til at igangsætte og gennemføre systematiske evalueringer af uddannelse og undervisning. Når EVA gennemfører en evaluering, er selvevaluering på udvalgte skoler en fast del, og de udvalgte skoler har pligt til at medvirke i evalueringen. Desuden skal EVA udvikle metoder for evaluering og stille denne viden til rådighed for skolerne. Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne mv. fra 2002 pålægger den enkelte skole at informere om resultater af eksamener og evalueringer. Desuden skal skolen informere om bl.a. uddannelser og fagudbud og om skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt. Loven har to formål. Det ene er at sikre gennemsigtighed og åbenhed for borgerne, ikke mindst i forhold til at sætte rammerne for at elever og forældre kan vælge en skole på et kvalificeret grundlag. Det andet formål er at skolerne skal lade sig inspirere af hinanden med hensyn til aktiviteter og mål. I efteråret 2004 fremsatte regeringen et forslag om ændring af loven. Ved forslaget udvides skolernes forpligtelse til at offentliggøre oplysninger på deres hjemmesider til bl.a. at omfatte fuldførelsesprocenter og overgangsfrekvenser. Centrale oplæg til lokal kvalitetsudvikling I 1997 lancerede Uddannelsesstyrelsen forsøgsprogrammet Standarder og profiler for det almene gymnasium og hf. Standarder og profiler indeholdt konkrete evalueringsredskaber som skulle prøves af i praksis. Det var hensigten at gymnasierne og hf-kurserne skulle bruge redskaberne til at beskrive og evaluere egen institution for at udvikle og styrke skolen og synliggøre dens indsats og resultater. I den forbindelse spillede selvbeskrivelser og selvevalueringer en afgørende rolle. Derudover indeholdt Standarder og profiler beskrivelser af hvor og hvordan de centralt fastsatte standarder skulle eller kunne fortolkes individuelt på den enkelte skole. Formålet med Standarder og profiler er: at institutionerne får anledning til selvkritik og lokal kvalitetsudvikling, og at de opnår indsigt i centrale standarder og central forvaltning 8 Danmarks Evalueringsinstitut

11 at borgerne får pålidelig information om både lokale institutioner og om centrale standarder og central forvaltning at politiske instanser får grundlag for at konstatere i hvilket omfang institutionerne når de mål der er fastsat i love og bekendtgørelser, men også for revurderinger af centrale standarder og central forvaltning. Afrapporteringen fra de skoler der deltog i udviklingsprogrammet, indeholdt en del kritik. Men kritikken gik ikke på den grundlæggende tankegang at skoleudvikling er nødvendig, og at den må sikres ved interne initiativer baseret på synliggørelse og vurdering af gældende praksis. Skolerne tilkendegav imidlertid at udviklingsprogrammets fokus lå for langt fra skolernes kerneydelse, undervisningen, og at projektet direkte burde inddrage denne. På skolerne følte man desuden at projektets konkrete redskaber i for høj grad havde et kontrolaspekt som man opfattede som udtryk for mistænksomhed, på bekostning af et udviklingsaspekt. Man følte også at projektet mere eller mindre overlappede andre projekter. Det gjorde det naturligvis vanskeligt at sikre at opfølgningen på projektet blev tilstrækkelig tydelig. I forlængelse af Standarder og profiler udsendte Uddannelsesstyrelsen i 2001 Kvalitetsudvikling i Gymnasiet (KIG). KIG er ligesom Standarder og profiler et oplæg til systematisk skoleudvikling på institutionsniveau. KIG foreskriver ikke en bestemt fremgangsmåde eller bestemte udviklingsinitiativer inden for givne tidsfrister. Men KIG fremhæver tre træk for tidssvarende skoleudvikling. Skoleudvikling skal være: permanent, dvs. der skal til stadighed være udviklingsarbejde i gang systematisk, dvs. udtryk for skolens prioriteringer og led i en overordnet plan effektiv, hvilket bl.a. indebærer evaluerbare mål. Derudover fremhæver KIG et fjerde træk der er udledt af skolernes erfaringer fra Standarder og profiler. Skoleudvikling skal også være: synlig, dvs. et anliggende for hele skolen. Det var en generel erfaring at udviklingsprojekter så vidt muligt skulle omfatte alle lærere for at forankre projekterne og skabe medejerskab. KIG understreger derfor at det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem udvikling på skolen og skoleudvikling. KIG peger som nævnt ikke på en bestemt metode, men indeholder en systematik i form af emner og aktiviteter som vil kunne indgå i skolens selvevaluering og kvalitetsudvikling. Systematikken for skoleudvikling er udmøntet i følgende ni områder: Elevernes faglige udbytte Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 9

12 Elevernes generelle kompetencer Støtte til elever med særlige behov Organisering af skolearbejdet Skolekulturen Lærer- og ledelseskompetencer Skolens forhold til omverdenen Miljøbevidsthed Ressourcer og faciliteter. Kvalitetsbekendtgørelsen Ifølge lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) der træder i kraft i august 2005, skal rektor fastlægge et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen, og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Reglerne som følger af loven, er fastsat i bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005). Bekendtgørelsen indeholder krav til elementer i kvalitetssystemet, herunder selvevaluering og opfølgning. Kravene til selvevaluering omfatter både proces og indhold. Desuden indeholder bekendtgørelsen krav til andre procesdele og indholdsdele i kvalitetssystemet, fx til dokumentation og brug af kvalitetssystemet. Ifølge bekendtgørelsen skal kvalitetssystemet indeholde systematiske og regelmæssige selvevalueringer. Selvevaluering forudsættes at foregå løbende, men skal inden for perioder på tre år ad gangen dække alle de nøgleområder skolen har valgt. Bekendtgørelsen præciserer desuden at der ved selvevaluering forstås en proces, der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Kvalitetssystemet skal beskrive hvordan selvevaluering bruges. Det skal belyse: Hvordan den valgte strategi for selvevaluering hænger sammen med skolens værdigrundlag. Hvordan den valgte strategi for selvevaluering hænger sammen med procedurer for implementering af selvevaluering. Hvordan skolen gennemfører selvevaluering på de nøgleområder som skolen har valgt. Hvordan selvevalueringen virker på nøgleområder. Skolen udarbejder som minimum skriftlige opfølgningsplaner hvert tredje år på baggrund af selvevalueringerne. Opfølgningsplanen skal hvile på dokumentationen fra selvevalueringerne og inde- 10 Danmarks Evalueringsinstitut

13 holde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Desuden skal det fremgå af opfølgningsplanen hvilke handlinger skolen iværksætter som led i opfølgningen, og hvornår disse handlinger sættes i værk, dvs. en tidsplan. De seneste to opfølgningsplaner skal være lagt på skolens hjemmeside. Elever og aftagere skal inddrages i den løbende selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen. Kvalitetssystemet skal kunne belyse hvordan skolen indhenter elevernes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, og hvordan vurderingen inddrages. Med aftagere forstås de videregående uddannelser, jf. afsnittene nedenfor. Ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen skal skolen desuden have en procedure for hvordan den inddrager: indberetninger fra censorer og resultatet af eventuelle eksterne evalueringer erfaringer med elevernes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser. I skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen skal kvalitetssystemet ifølge bekendtgørelsen omfatte følgende områder: Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter den faglige progression i uddannelsesforløbet og overgangen fra grundskolen. Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål. Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer på de videregående uddannelser. Hvordan lærernes kvalifikationer ajourføres fagligt og pædagogisk. Kvalitetssystemet skal i øvrigt kunne belyse hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen. Bekendtgørelsen fastsætter endelig en række krav til dokumentation og brug af kvalitetssystemet. Skolen skal altid kunne dokumentere systemet og brugen heraf over for Undervisningsministeriet. Ministeriet kan desuden indhente oplysninger om kvalitetssystemet og give påbud om opfølgning på evalueringen og om evaluering af andre nøgleområder end dem som skolen har valgt. 2.2 Hvorfor er der brug for nye kvalitetssikringsmekanismer? Kravet om systematisk kvalitetsarbejde på de almene gymnasier følger tendensen i hele uddannelsessystemet. Her har der siden starten af 1990 erne været et stigende fokus på kvaliteten af uddannelserne og på arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af dem. Det har givet anledning til en række forskellige initiativer som beskrevet i det foregående afsnit. Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 11

14 Det er ikke nyt at uddannelserne skal følge samfundsændringerne og imødekomme de behov som udviklingen skaber. Derimod er det forholdsvis nyt at skolerne i langt højere grad end tidligere selv træffer bestemmelse om en lang række forhold og derfor også har et større ansvar for selv at finde ud af hvordan forskellige mål bedst opfyldes. Denne udvikling hænger sammen med ændringer i den offentlige styring af uddannelserne. Ændringerne har især vedrørt øget mål- og rammestyring, decentralisering af beslutningerne og ændret økonomistyring. Den ændrede økonomistyring vedrører først og fremmest skiftet til taxameterstyring for selvejende institutioner, men også de almene gymnasier har oplevet en vis økonomisk decentralisering i nogle amter. Tilsvarende har decentraliseringen af beslutningerne og den øgede mål- og rammestyring betydet at de almene gymnasier har fået et større lokalt råderum. Decentraliseringen er baseret på en antagelse om at en tidssvarende kvalitetssikring og -udvikling indebærer et større ansvar for skolerne end tidligere. Det hænger sammen med mere grundlæggende forandringer i samfundet, herunder ikke mindst udviklingen af videnssamfundet. I dag skal uddannelserne imødekomme stadig mere differentierede behov i samfundet, og det forudsætter andre former for samspil mellem det centrale og det lokale niveau. Den stadige forandring i skolernes omgivelser finder sted i flere hastigheder og på mange niveauer. Skolerne oplever fx ændringer i elevernes forudsætninger og i behovene på de videregående uddannelser. For den enkelte skole er kravet om løbende udvikling af undervisnings- og arbejdsformer derfor blevet en uomgængelig del af hverdagen. Samlet set har udviklingen medført at fokus har flyttet sig fra inputsiden og en konkret detail- og indholdsstyring fra centralt hold i retning mod et øget fokus på proces og resultater og et øget lokalt ansvar. Som et enkelt eksempel kan nævnes at de nye læreplaner i forbindelse med gymnasiereformen i højere grad end tidligere stiler mod målstyring med præcise og evaluerbare mål frem for detaljeret indholdsstyring. Udviklingen har gjort det nødvendigt at supplere de klassiske kvalitetssikringsmekanismer med nye der også kan imødekomme prioriteringen af lokal kvalitetsudvikling hvilket nu er udmøntet i kravet om at skolerne skal tilrettelægge og anvende et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Gymnasiereformen skal forny og styrke målene for uddannelsen til studentereksamen i overensstemmelse med et moderne videnssamfunds behov. Ansvaret for realiseringen af intentionerne hviler i høj grad på den enkelte skole der i større udstrækning end tidligere får til opgave at sikre og udvikle egen praksis gennem dokumentation og vurdering. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

15 3 Kvalitet og kvalitetssystemer Dette kapitel handler om kvalitet og kvalitetssystemer. Afsnit 3.1 redegør for forskellige aspekter af kvalitetsbegrebet. Afsnit 3.2 beskriver hvordan kvalitetssystemer både skal dokumentere og udvikle skolens praksis. Afsnittet viser hvordan kvalitetssystemer omfatter en tilbagevendende proces, og det fremlægger en række centrale træk ved kvalitetssystemer. I afsnit 3.3 opstilles fem spørgsmål som er centrale i det lokale kvalitetsarbejde 3.1 Hvad er kvalitet? Begrebet kvalitet er ikke en entydig eller absolut størrelse der kan sættes på formel. Alligevel har alle en forestilling om hvornår der er tale om god eller dårlig kvalitet også når det gælder komplekse områder som uddannelse og undervisning. Men disse forestillinger må nødvendigvis være relative, både i forhold til de vilkår den enkelte skole har, og i forhold til de prioriteringer skolen foretager. Når man taler om kvalitet, fx på et gymnasium, er det derfor vigtigt at være opmærksom på at kvalitetsbegrebet er en relativ størrelse og at man ikke kan antage at der på forhånd eksisterer en fælles forståelse af begrebet. Uddannelse og undervisning kan ses fra flere forskellige synsvinkler. Grundlæggende handler det om den enkelte elevs læreproces og muligheder, men det drejer sig naturligvis også om udmøntning af centralt fastsatte krav. Uanset synsvinkel gælder det at uddannelse og undervisning ikke kan ses isoleret, men må ses som noget der sker i et samspil mellem elever og lærere og hele skolen og i et samspil med omgivelserne hvor krav og muligheder hele tiden forandres som led i den generelle samfundsudvikling. Det betyder at kvalitetsbegrebet og dets nærmere indhold tilsvarende må revideres og fornys. Kvalitetsbegrebet er med andre ord en dynamisk størrelse der rummer en udviklingsdimension. Slutproduktet i relation til uddannelse og undervisningen er afgørende, men uddannelse og undervisning kan ikke bedømmes udelukkende på grundlag af slutproduktet, dvs. uafhængigt af processen og af de faktorer der indgår i processen. Måden der læres på, har fx værdi i sig selv og er derfor en vigtig del af resultatet. Kvalitetsbegrebet i relation til uddannelse og undervisning Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 13

16 må derfor være en flerdimensionel størrelse der kan rumme begge dimensioner både slutprodukt og proces. Endelig er det vigtigt at se kvalitetsbegrebet som et middel eller redskab snarere end som et mål i sig selv. I et af Uddannelsesstyrelsens temahæfter om Q-90-projektet kommenteres kvalitetsbegrebet på følgende måde: Kvalitet vedrører egenskaber ved de processer og de resultater, en institution udfører og opnår. For at fastslå en god kvalitet er det nødvendigt at fastlægge, hvad der er værdifuldt at opnå, dvs. hvad institutionen stræber efter. Kun på den måde kan det afgøres, hvorvidt man nærmer sig det, der er formuleret som god kvalitet på et område. Med det udgangspunkt bliver det afgørende at formulere mål og overveje måder at nå dem på. Kvalitet handler derfor om bevidst forandring og udvikling. Ifølge denne opfattelse har kvalitetsbegrebet altså to sider. Den ene side handler om at opstille mål og vurdere hvorvidt målene nås. Den anden side omfatter en tydelig handlingsdimension idet man ikke kun skal overveje måder at nå de fastlagte mål på, men også gennemføre aktiviteterne. Opfattelsen i citatet er interessant i relation til kravet om systematisk kvalitetsarbejde på de gymnasiale uddannelser fordi den ikke fastlægger en bestemt definition af kvalitet og heller ikke træffer valg om et bestemt kvalitetssystem. Knyttes opfattelsen til lokal kvalitetsudvikling, sætter den fokus på de resultater en skole opnår, og på de processer og redskaber som skolen anvender for at sikre og udvikle kvaliteten. I den forstand er der naturligvis sammenfald mellem selve kvalitetsbegrebet og det systematiske kvalitetsarbejde som skolen skal gennemføre. I den forbindelse er det afgørende at fastholde at kvalitetsbegrebets karakter indebærer at kvalitet og kvalitetsarbejde aldrig kan være mål i sig selv, men derimod skal ses som midler og redskaber til at realisere klart formulerede og prioriterede mål. 3.2 Hvad er et kvalitetssystem? Kvalitetssystemer Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser fastlægger som nævnt ikke et bestemt kvalitetssystem for den enkelte skole. Valg af system forudsættes at ske på baggrund af skolens egne erfaringer og lokale udgangspunkter. Det betyder at skolen selv bestemmer design og nærmere tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet inden for bekendtgørelsens rammer. Men hvad er et kvalitetssystem? 14 Danmarks Evalueringsinstitut

17 Der findes en række forskellige standardiserede kvalitetssystemer. Flere af de systemer der anvendes på uddannelsesområdet, er ikke udviklet specifikt til uddannelsessektoren, men er udarbejdet på baggrund af problemstillinger relateret til kvalitetsstyring i den private og offentlige sektor. Her kan fx nævnes ISO 9000, Total Quality Management (TQM) eller The European Foundation of Quality Management (EFQM-modellen) der herhjemme bl.a. er kendt fra Kvalitetsprisen for den Offentlige Sektor. Generelt omfatter kvalitetssystemer systematiske og begrundede metoder og procedurer der sikrer og udvikler kvaliteten af uddannelse og undervisning. Det gælder uanset om der tale om et mere eller mindre standardiseret kvalitetssystem eller en kvalitetssystematik som skolen selv udvikler. Kvalitetssystemet skal under alle omstændigheder omfatte skolens praksis, herunder processer og resultater i relation til skolens gennemførelse af uddannelsen og i relation til kvalitetsarbejdets organisering og gennemførelse. Dokumentation og udvikling Kvalitetssystemer skal både dokumentere og udvikle. Skolen skal ved hjælp af sit kvalitetssystem dokumentere at uddannelsen og undervisningen lever op til skolens konkretisering af centralt fastsatte krav og mål inden for de rammer som er sat. Dokumentationen har et eksternt sigte idet den er rettet dels mod skolens interessenter, fx aftagere, elever og forældre, dels mod Undervisningsministeriet der fører tilsyn med uddannelsen. Kvalitetssystemet kan her være med til at tilvejebringe dokumentation for uddannelsens kvalitet og dermed supplere og nuancere den information som skolen allerede er pålagt at lægge frem i henhold til lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne mv. Dokumentationen har også et internt sigte. Skolen skal synliggøre og vurdere hvordan den arbejder for at udvikle egen praksis så kvalitetssystemet får et klart læringsperspektiv. Kvalitetssystemet skal altså sikre en systematisk, løbende og bevidst kvalitetsudvikling. I den sammenhæng er det vigtigt at fastholde at dokumentation er en nødvendig, om end ikke tilstrækkelig betingelse for kvalitetsudvikling. Kvalitetscirklen Kvalitetssystemer omfatter både resultatvurdering og kvalitetsudvikling. Resultatvurdering kan være meningsfuld i sig selv fordi den gør udbyttet af skolens indsatser op. Evalueringer der indgår som et centralt led i resultatvurderingen, er tilbageskuende, dvs. de giver et billede af hvordan tingene har været. Men resultatvurderingen skal først og fremmest føre til udvikling fordi den skaber grundlag for en justering af den kommende periodes handlinger. Kvalitetssystemet bliver Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 15

18 på denne måde en proces der kan og skal gentages igen og igen hvis kvalitetssystemet skal fungere som et effektivt udviklingsredskab. Kvalitetscirklen kan illustrere hvordan kvalitetsarbejde omfatter alle ledene i en udviklingscyklus der i princippet gennemløbes igen og igen i en kontinuerlig læringsproces. Figur 1 Kvalitetscirklen Målsætning Justering/ ændring Praksis/ gennemførelse Evaluering/analyse Kvalitetscirklen illustrerer forløbet og de nødvendige sammenhænge i et kvalitetssystem der skal sikre: at der løbende formuleres målsætninger at aktiviteterne gennemføres efter de fastsatte planer at indsatserne evalueres at der på denne baggrund sker justeringer/ændringer af planerne. Centrale træk ved kvalitetssystemer Kvalitetssystemer kan karakteriseres ved en række træk hvoraf de fleste er direkte omfattet af kravene i kvalitetsbekendtgørelsen. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

19 Kvalitetssystemet skal muliggøre at kvalitetsarbejdet er: systematisk løbende resultatvurderende udviklingsskabende. Det forudsætter at kvalitetssystemet er kendetegnet ved: definerede formål og strategier klare organisatoriske rammer for opgaver og ansvarsfordeling synlighed og forankring metoder og procedurer der kan skaffe et dækkende og pålideligt dokumentationsgrundlag procedurer der kan sikre at der følges op på både: - refleksioner over og vurderinger af hvad dokumentationen viser - iværksættelse og gennemførelse af opfølgningsplaner. 3.3 Fem spørgsmål Grundlæggende skal det lokale kvalitetsarbejde på en skole sikre at man ved om man gør tingene godt nok. I kort form kan man sige at en skole skal være i stand til at svare på de følgende fem spørgsmål når den skal belyse om kvaliteten af egen praksis er god nok og ikke mindst når den skal tage stilling til hvordan den kan forbedres: Gør vi de rigtige ting? Gør vi disse ting rigtigt? Hvordan ved vi at vi gør tingene rigtigt? Er andre uden for skolen enige med os? Hvad gør vi nu? Et systematisk kvalitetsarbejde kræver altså at vi både stiller spørgsmål og finder svar. Flertalsformen understreger at et systematisk kvalitetsarbejde er en kollektiv proces der skal forankres blandt aktørerne på skolen og blandt uddannelsens interessenter. Samtidig stiller systematisk kvalitetsarbejde krav om en tydelig ledelse der kan sikre at kvalitetsarbejdet sættes i gang, og at der følges op. Overordnet sætter spørgsmålene fokus på hvad man gør, i hvilket omfang man lever op til både egne og andres krav, og hvordan egen praksis skal udvikles. Spørgsmålene refererer til skolens konkretiserede og prioriterede mål, dernæst til dokumentationen af egen praksis, dvs. de uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold på skolen, og endelig til vurderingen af og opfølgningen på resultaterne. Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 17

20 De fem spørgsmål skal til sammen fungere som en læringsproces. Spørgsmålene skal afdække hvor der er behov for forandring, og de skal føre frem til initiativer der skal skabe udvikling. Men selvom vurderingen af egen praksis viser at noget bør ske, er det selvfølgelig ikke ensbetydende med at alle aspekter af egen praksis skal ændres. Forandring kan være justeringer, men det kan også være tale om mere grundlæggende forhold, fx ændringer i de opstillede mål eller strategier. De fem spørgsmål er enkle, men de er ikke enkle at besvare. Det kræver mange overvejelser på en skole inden man kan gå i gang med at finde svarene. Det kræver bl.a. at man er i stand til at beskrive sin egen praksis, og at man har fastlagt et fælles kvalitetsbegreb og en grundlæggende fælles kvalitetsforståelse på skolen, jf. næste kapitel. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 14 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetssystem for folkeskolen

Kvalitetssystem for folkeskolen Kvalitetssystem for folkeskolen et arbejdspapir en procesguide Danmarks Lærerforening Indhold Indledning 4 Formål 4 Opbygning 6 Proceduren en oversigt Systemets anvendelsesområde 8 Kompetencefordeling

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere