Kompetencebehov i Lemvig. Handlingsrettet analyse af den demografiske udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebehov i Lemvig. Handlingsrettet analyse af den demografiske udfordring"

Transkript

1 Kompetencebehov i Lemvig Handlingsrettet analyse af den demografiske udfordring Februar 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Lemvig Udviklingen i erhvervsstrukturen Uddannelsesniveauet blandt arbejdstagere Demografi mange seniorer og færre unge Fremtidens kompetenceforsyning Højtuddannet arbejdskraft Tiltrækning af højtuddannede Fastholdelse Hvordan kan virksomhederne sikre højtuddannet arbejdskraft? Opkvalificering Virksomhederne har brug for uddannet arbejdskraft Medarbejderne skal kunne mere Krav til personlige kompetencer Krav til teknisk-faglige kompetencer Ledere og videregående uddannede Kompetenceklemmen Hvordan kan virksomhederne fremme opkvalificering? Netværk Hvordan kan virksomhederne skabe netværk? Konklusion og anbefalinger Bilag Bilag 1: Tabeller baseret på registerdata Bilag 2: Tabeller baseret på survey til virksomhedsnetværk

3 1. Indledning New Insight har på Beskæftigelsesregion Midtjyllands opdrag og i samarbejde med Jobcenter Lemvig udarbejdet denne analyse. Analysen beskriver den arbejdsmarkedsmæssige situation i Lemvig Kommune og de udfordringer, der knytter sig til den. Formålet er at udpege anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan tackles af de lokale aktører omkring arbejdsmarkedet i Lemvig. Her tænkes primært på Jobcenter Lemvig og virksomhederne i lokalområdet. Der er i forbindelse med et projekt om seniorer på arbejdsmarkedet i Lemvig etableret et virksomhedsnetværk. Netværket arbejder med den demografiske udfordring, som kommunen oplever. Dette netværk er inddraget som omdrejningspunkt i forhold til at formulere de udfordringer, der findes på arbejdsmarkedet og finde frem til mulige løsningsveje, der er skitseret sidst i rapporten. I dialogen med netværket er det blevet klart, at virksomhedernes primære interesse og udfordring i forbindelse med den demografiske udfordring er at sikre den nødvendige kompetenceforsyning, både i dag og i fremtiden. Når erfarne medarbejdere i stigende grad nærmer sig pensionsalderen, og unge flytter fra kommunen for at søge uddannelse og job i større byer, er udfordringen at kompetenceudvikle den eksisterende arbejdsstyrke samt at tiltrække og fastholde uddannet arbejdskraft, herunder også seniorer. Dette er omdrejningspunkterne for analysen. Analysen falder i tre dele: Først opridses den arbejdsmarkedsmæssige situation i Lemvig Kommune på baggrund af eksisterende undersøgelser og surveyen til virksomhedsnetværket. Dernæst præsenteres centrale, udvalgte fikspunkter til at sikre kompetenceforsyningen i Lemvig: højtuddannet arbejdskraft, opkvalificering af arbejdskraften og netværk mellem forskellige lokale aktører. Fokus på disse fikspunkter vurderes at være afgørende for at sikre kompetenceforsyningen til virksomhederne. Fikspunkterne er inspireret af workshoppen og de problemer, der blev prioriteret højest ved den lejlighed men beskrivelsen af den trækker på flere forskellige kilder. Afslutningsvis præsenteres en række anbefalinger til, hvordan disse punkter kan imødekommes Datakilder Der er gennemført en surveyundersøgelse blandt virksomhederne i netværket, hvor omkring halvdelen af netværksvirksomhederne har deltaget (ca. 30 virksomheder ud af ca. 60). Desuden er der foretaget kvalitative interviews med virksomheder for at få input til udfordringerne nu og fremover. Materiale fra tidligere un- 3

4 dersøgelser i området samt datamateriale fra bl.a. Danmarks Statistik og er ligeledes centrale datakilder. Endelig er der afholdt en workshop med virksomhederne i netværket. Her blev de indledende resultater præsenteret, og deltagerne diskuterede og prioriterede udfordringer og løsningsforslag. Mange af anbefalingerne følger de idéer og prioriteringer, der blev udarbejdet her. 4

5 2. Arbejdsmarkedet i Lemvig Dette kapitel beskriver arbejdsmarkedet i Lemvig og de særlige udfordringer og kendetegn, som er knyttet til området. Formålet med dette kapitel er at samle op på den eksisterende viden om udfordringerne på arbejdsmarkedet i Lemvig samt at præsentere viden om virksomhedernes praksis og behov og endelig at komme med bud på fremtidige kompetencebehov. Kapitlet er baseret på en survey blandt ca. 30 virksomheder i Lemvig, som alle er med i det lokale virksomhedsnetværk. Desuden indgår også resultater fra tidligere analyser og undersøgelser af arbejdsmarkedet. 2.1 Udviklingen i erhvervsstrukturen I dette afsnit ser vi nærmere på erhvervsstrukturen i Lemvig. Hvilke brancher er fremtrædende i området, og hvordan har udviklingen været i de senere år? Erhvervsstrukturen er bl.a. præget af mange arbejdspladser inden for industri og landbrug. 1 Det ses også i tabellen herunder, som illustrerer fordelingen af beskæftigede i udvalgte brancher i hhv. Lemvig og Region Midtjylland. Tabel 2.1: Andel beskæftigede i udvalgte brancher, 2010 Branche Lemvig Region Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 10,5 3,6 Kemisk industri 8,4 0,3 Handel 12,8 16,2 Transport 3,1 4,2 Hoteller og restauranter 3,1 2,7 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 3,1 4,1 Offentlig administration, forsvar og politi 3,8 4,4 Undervisning 8,1 8,2 Sundhedsvæsen 2,7 6,3 Sociale institutioner 12,8 13,0 Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik Hver tiende beskæftigede i Lemvig er ansat inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Det er tre gange så mange som i region Midtjylland. Ligeledes fylder kemisk industri betydeligt mere i Lemvig end i resten af regionen. Her er det primært Cheminova, som har mange ansatte. Omvendt er andelene af beskæftigede inden handel og sundhedsvæsen lavere i Lemvig end i regionen. Samlet set er erhvervsstrukturen i Lemvig kendetegnet ved, at flere arbejder inden for landbrug og industri og færre inden for service 1 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2011): En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 5

6 (både offentlig og privat service) sammenholdt med regionen og især med resten af landet. Men på trods af denne karakteristik af erhvervsstrukturen er der generelt - også i Lemvig - sket en glidning i erhvervsstrukturen fra landbrug over industri og til service. Og denne bevægelse fortsætter. I Lemvig har bevægelsen i de senere år ikke været så tydelig som i resten af regionen, og det betyder, at forskellene i strukturen vokser. Forventningen er, at udviklingen vil fortsætte - fremskrivninger af arbejdskraftefterspørgslen og erhvervsstrukturen viser, at de historiske udviklingstendenser forventes at fortsætte i de kommende ti år. Der forventes færre arbejdspladser inden for bl.a. landbrug og industri, mens der for dele af den private servicesektor forventes en fremgang En udvikling med nuancer Ovenstående er i høj grad baseret på nettobetragtninger af antallet af ansatte i de nævnte brancher. Men hvis vi dykker ned i de enkelte brancher og virksomheder, tegner der sig et lidt mere nuanceret billede af udviklingen og forventningerne til den fremtidige udvikling. Således viser surveyen blandt virksomheder i Lemvig, at næsten alle de industrivirksomheder, der har deltaget, har haft en positiv udvikling i antallet af ansatte inden for de sidste fem år. Overordnet set på tværs af brancherne har ca. halvdelen af de deltagende virksomheder haft en positiv udvikling i antallet af ansatte, mens ca. hver tredje virksomhed har oplevet et fald. For de resterende har omfanget af ansatte ikke ændret sig. Dette svarer således ikke til det generelle billede og forventning til udviklingen. Årsagerne til, at virksomhederne har ansat flere, er bl.a. flere opgaver eller ændringer i virksomhedens organisering. Fremstillingsvirksomhederne forestiller sig endvidere, at de om to år vil have flere ansatte, end de har i dag. På workshoppen nævnes bl.a. forventningerne til et økonomisk opsving, mulighederne for at udvikle nye produkter samt øget eksport. Optimismen gælder også blandt en stor del af de øvrige virksomheder. Knap hver femte virksomhed vurderer, at de vil beskæftige lidt færre om to år end i dag (ca. ti procent færre), mens de resterende har en positiv eller neutral forventning til fremtiden. Igen afspejler svarene en positiv forventning til udviklingen i omfanget af arbejdsopgaver. Det er interessant, at ingen virksomheder tilkendegiver, at ændringer i eksisterende eller inddragelse af ny teknologi har haft eller forventes at ville have indflydelse på antallet af ansatte Pendling til og fra Lemvig Der er en del beskæftigede, som arbejder i Lemvig men bor i andre kommuner, ligesom der er borgere bosat i Lemvig, der arbejder uden for kommunen. På 2 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2010): Strukturel beskrivelse arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer. 6

7 workshoppen blev dette forhold diskuteret - særlig i relation til muligheden for at minimere evt. fremtidige demografiske udfordringer ved at holde på de borgere, der bor i byen, men arbejder uden for kommunen. Tabellerne herunder omfanget af pendling hhv. ud og ind af Lemvig Kommune. Tabel 2.2: Pendling ud af Lemvig Kommune, 2010 Beskæftigede der bor i Lemvig men arbejder i andre regioner/kommuner Region Antal Region Hovedstaden 55 Region Sjælland 13 Region Syddanmark 90 Region Midtjylland, heraf: Herning Holstebro Ringkøbing-Skjern Struer 522 Region Nordjylland 99 Uden for Danmark 34 I alt udpendlere Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, statistikbanken: PENDAB11: Beskæftigede efter bopælskommune, arbejdsstedsområde og køn. Der bor ca beskæftigede borgere i Lemvig Kommune, og som tabellen viser pendler ca af disse ud af kommunen. Dermed svarer pendlerne ud af kommunen til ca. 22 pct. af alle beskæftigede borgere bosat i kommunen. Langt hovedparten af pendlerne arbejder i de omkringliggende kommuner. Der er også borgere, som pendler ind i kommunen fra andre kommuner. Dette er illustreret i tabellen herunder. Tabel 2.3: Pendling ind i Lemvig Kommune, 2010 Beskæftigede der arbejder i Lemvig men bor i andre regioner/kommuner Region Antal Region Hovedstaden 24 Region Sjælland 7 Region Syddanmark 91 Region Midtjylland, heraf Herning 66 - Holstebro Ringkøbing-Skjern Struer 491 Region Nordjylland 121 I alt indpendlere Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, statistikbanken: PENDAB11: Beskæftigede efter bopælskommune, arbejdsstedsområde og køn. Tabellen viser for det første, at der er færre borgere, som pendler til Lemvig end borgere, der pendler ud af byen. 641 flere pendler ud af byen. Det vil altså sige, at der er en negativ pendlingsbalance for Lemvig. 7

8 For det andet viser tabellen, at størstedelen af de borgere, der pendler til Lemvig, er bosat i de omkringliggende kommuner. Tabellen herunder viser fordelingen af hhv. ind- og udpendling på brancher. Tabel 2.4: Ind- og udpendling af Lemvig fordelt på branche, 2010 Branche Indpendling Udpendling Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation 1 22 Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt (inkl. uoplyste) Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik Uoplyste er ikke medtaget i tabellen Inden for flere brancher er andelen, der pendler til virksomheder i Lemvig på niveau med andelen af borgere bosat i Lemvig, som pendler ud af kommunen for at arbejde i tilsvarende branche. Dog er det værd at bemærke, at næsten dobbelt så mange pendler ud som ind inden for industri mv. og erhvervsservice. Den omvendte situation ses inden for finansiering og forsikring. Det er ikke muligt at afdække uddannelsesniveauerne blandt hhv. ind- og udpendlere. Derfor er det vanskeligt at sige noget præcist om mulighederne for at trække lokal arbejdskraft hjem. Men ovenstående illustrerer både mulighederne for og aktuel praksis med at tiltrække arbejdskraft fra de omkringliggende kommuner og potentielle muligheder i at tiltrække lokal arbejdskraft, som i dag pendler ud af kommunen. 2.2 Uddannelsesniveauet blandt arbejdstagere Arbejdsstyrken i Lemvig er bl.a. kendetegnet ved, at andelen af højtuddannede er relativ lav sammenholdt med Region Midtjylland og med resten af landet. Mere end hver tredje er ufaglært, og kun få har en længere videregående uddannelse. 3 Knap 4 pct. af de beskæftigede i Lemvig er akademikere. Selv om efterspørgslen efter akademikere er steget i de senere år, viser en undersøgelse, at der i mindre grad end i resten af regionen efterspørges akademikere. Er det, fordi virksomhedsstrukturen er anderledes, eller fordi virksomhederne ved, at de ikke kan få den efterspurgte arbejdskraft? Workshoppen tyder på en række forskellige udfordringer i relation til tiltrækning og ikke mindst fastholdelse af 3 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2011): En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 8

9 højtuddannet arbejdskraft. Disse udfordringer vender vi tilbage til senere i rapporten. Et andet aspekt vedrørende uddannelse er knyttet til kommunens unge. Lemvig Kommune er i top ti målt på andelen af unge, som forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 4. Altså er der rigtig mange unge, som begynder og gennemfører en uddannelse. Dette er en rigtig god udvikling, som bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning og de lokale skoler har bidraget til. Udfordringen for det lokale arbejdsmarked er imidlertid, at gennemførelsen af en uddannelse ofte sker uden for Lemvig, og at de unge derfor flytter fra kommunen og mange af dem vender ikke tilbage til byen. I selve Lemvig Kommune er det kun gymnasiet, der tilbyder mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Handelsskolen tilbyder HG, men når de unge skal tage et hovedforløb (og dermed gøre deres uddannelse færdig) skal de til andre handelsskoler fx i Holstebro. Praktikken kan selvfølgelig finde sted på en virksomhed i Lemvig, men det er altså nødvendigt at være mobil for at få en erhvervsuddannelse, og hvis man først har været af sted, stiger risikoen for, at man bliver væk. Der er altså et paradoks, hvor de gode uddannelsesresultater kan betyde, at flere fraflytter kommunen. Endelig er der en relativ stor gruppe af såvel beskæftigede som ledige, som ikke har en formel uddannelse. Mange blandt de ufaglærte (og blandt de faglærte) har ikke papir på deres kompetencer. Det er et problem, når de skal søge job og videre. Derfor er der behov for øget fokus på bl.a. realkompetenceafklaring af disse grupper. Vi havde en medarbejder, der skulle have kran[certifikat]. Det var hans bil, der var kran på, så selvfølgelig skulle han have certifikatet. Det ville han ikke, men jeg sagde, at det skal du! Og så kom han hjem, og han havde bestået, og han var helt oppe at køre over det. Han var jo bange for at gå i skole. Det handler altså om, at medarbejderne får nogle andre og bedre oplevelser med uddannelsessystemet, end mange af dem tidligere har fået. Fx er det en ide, at de medarbejdere, som har deltaget i kursus eller undervisning, bliver rollemodeller for de øvrige medarbejdere. 2.3 Demografi mange seniorer og færre unge På trods af at mange lokale virksomheder ikke aktuelt oplever vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, viser fremskrivninger, at demografien i Lemvig på sigt bliver en beskæftigelsesmæssig udfordring 5. Såvel befolkningen som arbejdsstyrken har været faldende og forventes at falde yderligere i de næste ti år. Dette sker samtidig med en forventet mindre stigning i arbejdsstyrken i regionen. Grundet lavkonjunkturen er det altså vanskeligt pt. at forestille sig en situa- 4 UNI C (2011): Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau 5 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2011): En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 9

10 tion, hvor man kommer til at mangle arbejdskraft. Men ser man på andelen af borgere i Lemvig over 55 år, så er mere end hver femte beskæftigede i denne aldersgruppe. Tabel 2.5: Andel mellem 55 og 65 år i Lemvig og omkringliggende kommuner, 2011 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Lemvig 22,2 21,1 44,3 Holstebro 18,5 18,0 40,2 Struer 21,3 21,4 46,2 Thisted 15,6 21,2 41,7 Kilde: Lemvig er den kommune ud af de fire nævnte i tabellen, som både har haft og forventes at have den mest negative demografiske udvikling. Andelen af ældre i arbejdsstyrken ser jf. fremskrivninger ud til at være stabil i de næste ca. ti år. I samme periode falder den samlede arbejdsstyrke, hvilket betyder, at de ældre alt andet lige i det næste årti kommer til at fylde mere i arbejdsstyrken 6. Og problemet opstår, når de yngre generationer ikke har samme volumen. Både surveyen, interview samt workshoppen tyder imidlertid på, at mange af de lokale virksomheder til dels er klædt på i forhold til denne fremtidige udfordring. Flere virksomheder fortæller om meget loyale medarbejdere, der ønsker en fleksibel tilbagetrækning, og som ikke umiddelbart ønsker at gå på efterløn eller pension hurtigst muligt. I andre virksomheder arbejdes der meget aktivt med forskellige fastholdelsesmodeller, som kan sikre, at seniorerne bliver i virksomheden. Dog er mange virksomheder opmærksomme på udfordringen, idet ca. to tredjedele af virksomhederne i surveyen vurderer, at fastholdelse af arbejdskraft er en af virksomhedens vigtigste opgaver i de næste par år Vurderingen er endvidere, at gruppen af seniorer spænder over en relativ bred målgruppe, og virksomhederne forventer derfor ikke, at der vil ske en markant personaleafgang inden for en meget kort tidsperiode. Ca. hver tredje virksomhed vurderer, at fastholdelse af seniorer er blandt virksomhedens vigtigste udfordring i de næste to år. Dette skyldes i høj grad, at virksomhederne vurderer, at seniorerne har nogen kompetencer, som det kan være vanskeligt at erstatte. Det omfatter både faglig specialviden men også særlig kundekendskab og kontakter samt erfaring. Fokus i mange af virksomhederne er således på, hvorledes man kan sikre en fleksibel ordning for seniorerne, så man motiverer dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det kan fx være deltid, vikarordninger eller uddannelse af seniorerne Rekruttering efter arbejdskraft Som allerede nævnt er rekruttering af kvalificeret arbejdskraft aktuelt begrænset. Ca. en fjerdedel af de virksomheder, som har deltaget i surveyen, har inden for det 6 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2012): Arbejdsstyrken i Lemvig er faktiske tal, mens tallene for 2011 til 2040 er fremskrivninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 10

11 sidste år har svært ved at finde egnede medarbejdere. Vanskelighederne har typisk skyldtes manglende kompetencer og uddannelsesniveau blandt ansøgerne. Rekrutteringsudfordringen er i høj grad knyttet til specialister, herunder især akademikere. Rekruttering af ufaglærte og til dels faglærte sker i meget høj grad fra lokalområdet. Flere virksomheder har erfaring med at bruge netværk bl.a. via egne medarbejdere. Endelig arver virksomhederne også medarbejdere fra hinanden. En række virksomheder vælger at anvende et eksternt firma til at finde specialister undtaget, da det ofte omfatter kandidater, som ikke er i lokalområdet. Der er bred enighed om, at det fremadrettet ikke vil være et problem at få ufaglærte og til dels heller ikke faglærte, men det kan blive en udfordring at få tiltrukket ansatte med højere uddannelse. Nogle af de konkrete personalegrupper, som nævnes, er bl.a.: Controllere (økonomer) Ingeniører (svag- og stærkstrømsingeniører) som bl.a. produktudviklere Forretningsudviklere dvs. handelsuddannede fx business development Evt. laboranter, idet Erhvervsakademiet i Holstebro aktuelt har svært ved at få tilstrækkelig mange elever. 2.4 Fremtidens kompetenceforsyning Udfordringen for Lemvig Kommune som lokalsamfund bliver i høj grad at sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkelige kompetencer til rådighed for virksomhederne i takt med, at arbejdsstyrken bliver mindre. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil arbejdsstyrken være reduceret med 10 pct. i Samtidig forsvinder jobs for ufaglærte, hvilket samlet set betyder et øget fokus på at sikre, at medarbejderne fremover har de rette kompetencer, og at fordelingen af kompetencer harmonerer med efterspørgslen. Dette er nødvendigt for at sikre en vækst i jobs faglærte og højtuddannede. Helt overordnet vil der være behov for, at medarbejderne fremover kan mere end de kan i dag. Dvs. at deres faglige niveau generelt skal være højere der bliver altså mindre behov for timelønnet ufaglært arbejdskraft og mere behov for faglærte og højtuddannede. Denne udvikling skal ses i lyset af bl.a. den innovation, som allerede i dag sker i mange af produktionsvirksomhederne, og som gerne skal fortsætte for at sikre vækst i virksomheden. Der er altså ingen tvivl om, at der også fremover vil være krav til medarbejdernes faglige kompetencer og formelle niveauer, men såvel surveyen som workshoppen viser, at virksomhederne også i høj grad har fokus på, at medarbejderne nuværende som kommende har de rette personlige og sociale kompetencer. Virksomhederne prioriterer således de personlige kompetencer frem for de faglige kompetencer. Dette skal dog ikke tolkes som udtryk for, at de faglige kompeten- 11

12 cer ikke er vigtige enten ligger der implicit faglige krav til det konkrete job og ellers har virksomheden erfaring med, at det faglige relativt nemt kan tillæres, hvis ansøgeren er motiveret og fungerer godt på arbejdspladsen med de øvrige ansatte. 12

13 3. Højtuddannet arbejdskraft En af måderne til at sikre kompetenceforsyningen til Lemvigs virksomheder er at tiltrække og fastholde flere højtuddannede arbejdstagere. Andelen af højtuddannede i Lemvig er lav i forhold til i resten af regionen (og landet). Blot 3,5 pct. af de beskæftigede i Lemvig er højtuddannede i forhold til 7 pct. i region Midtjylland. Den lave andel af højtuddannede skyldes bl.a. erhvervsstrukturen og det faktum, at der er relativt få virksomheder med mange højtuddannede ansat. Over halvdelen af alle højtuddannede, der er beskæftiget i Lemvig, arbejder i virksomheder inden for offentlig administration, undervisning og kemisk industri 7. Cheminova, Lemvig Kommune, Kystdirektoratet, Lemvig Gymnasium og Handelsskole er nogle af de lokale virksomheder, som beskæftiger mange højtuddannede. Udfordringerne omkring højtuddannet arbejdskraft er todelt - virksomhederne (og området) skal tiltrække flere højtuddannede, og så skal man efterfølgende være i stand til at fastholde dem i virksomheden alternativt i området. Tiltrækningen er relevant for de virksomheder, der allerede har højtuddannet arbejdskraft ansat, men det kan også være relevant for andre virksomheder. Springet med at ansætte den første akademiker vender vi tilbage til senere i kapitlet. Tiltrækningen og fastholdelsen var et af de centrale temaer i workshoppen. 3.1 Tiltrækning af højtuddannede Surveyen blandt virksomheder i det lokale virksomhedsnetværk viser, at tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft er højt prioriteret. Tabellen herunder viser, at over halvdelen af virksomhederne ønsker at tiltrække akademikere. Tabel 3.1: Tiltrækning af bestemte faggrupper Hvilke faggrupper ønsker I at tiltrække? Antal Procent Ufaglærte 2 14 Faglærte (fx kontoruddannet, mekaniker, tømrer) 8 57 Videregående uddannede (fx lærer, diplomingeniør, merkonom) 6 43 Akademikere (fx ingeniør, arkitekt, cand.merc., jurist) 8 57 Ledere 3 21 Ved ikke 0 0 I alt 27 - BEMÆRK: Mulighed for flere svar 7 Beskæftigede (bopæl) efter tid, uddannelse, branche (DB07) og område 13

14 Krydses svarene med branche, er det virksomheder inden for industri, offentlig administration, undervisning og handel, som efterspørger akademisk arbejdskraft. Mange undersøgelser viser, at ansættelse af højtuddannede særligt i små og mellemstore virksomheder har en markant effekt på bundlinjen. 85 pct. af arbejdsstederne i Lemvig har færre end ti ansatte 8. Særligt gælder det for den første højtuddannede medarbejder, der ansættes i en virksomhed. Ansættelse af den første højtuddannede medarbejder kan bidrage til øget vækst i virksomhederne gennem produktudvikling og en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne. Væksten kan både resultere i stigende beskæftigelse som følge af stigende produktion eller som større værdiskabelse i produktionen. 9 Dette fokus har en del af de lokale virksomheder også. De er interesserede i at ansætte en højtuddannet, men oplever ofte forskellige barrierer, som gør det vanskeligt at få ført interessen ud i livet. Disse barrierer vender vi tilbage til om lidt. For som allerede nævnt, er der i Lemvig også virksomheder med en relativ høj andel af højtuddannede blandt de ansatte. Virksomhedsstrukturen i Lemvig er bl.a. kendetegnet ved virksomheder med mange specialfunktioner hvilket i sig selv tiltrækker højtuddannede, der søger specifikke faglige udfordringer. Udfordringerne med at tiltrække ansøgere varierer bl.a. afhængig af branche og arbejdsfunktion - de virksomheder, som efterspørger specialister inden for et afgrænset fagområde (bl.a. Cheminova og Kystdirektoratet), har en relativ stor tiltrækningskraft på ansøgere inden for netop disse fagområder, mens det kan knibe mere for de virksomheder, der efterspørger fx undervisere eller fuldmægtige, hvilket er stillinger, der kan genfindes mange steder i landet. Blandt de førstnævnte virksomheder sker tiltrækningen af højtuddannede langt overvejende med udgangspunkt i det konkrete jobindhold, som er efterspurgt blandt specialister. Altså er de udbudte jobs meget attraktive og i flere tilfælde er de lokale virksomheder de eneste i Danmark, der udbyder disse job. Her opstår udfordringen først, når den nye medarbejder skal flytte til Lemvig og flere af de lokale virksomheder oplever, at det kan være vanskeligt at få lukket aftalen med potentielle kandidater. Det skyldes primært Lemvigs placering og herunder fx de ofte begrænsede muligheder for job til ægtefælle eller andet. Samtidig kan et job i Lemvig være ensbetydende med en flytning af familien. De øvrige virksomheder oplever generelt en øget interesse fra højtuddannede, når de har ledige jobs. Dette omfatter både nyuddannede og personer med erfaring (som måske evt. har mistet deres job). Det er velkendt, at mobiliteten stiger i lavkonjunkturer, og dette betyder, at den potentielle arbejdsstyrke af højtuddannede 8 ERH19: Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og størrelse. Bemærk at en virksomhed godt kan have flere arbejdssteder. 9 Rambøll og Ingeniørforeningen i Danmark (2004): Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder. 14

15 for Lemvigs virksomheder er voksende. Således er det vanskelighederne med rekruttering af højtuddannet arbejdskraft pt. begrænset. Tiltrækning af højtuddannede kræver også synlighed af jobmulighederne og at virksomhederne reelt ved, hvad de får ved at ansætte en højtuddannet. Begge dele synes at gælde i et vist omfang i Lemvig. Således har en undersøgelse fra 2010 slået fast, at ledige akademikere synes, at det er svært at finde de vestjyske virksomheder og jobåbningerne 10. Derfor er det et klart signal om, at virksomhederne, kommunen, jobcentret mv. i Lemvig bør fokusere på at synliggøre jobmulighederne. Som nævnt tidligere, anvender en del af virksomhederne i Lemvig netværk til rekruttering dette har mange fordele, men er også en ulempe, hvis virksomheden ikke slår stillingen op på fx hjemmeside eller andre tilgængelige steder, så interesserede udenfor virksomhedens netværk kan blive opmærksomme på muligheden. Flere virksomheder gav på workshoppen udtryk for, at det var lidt vanskeligt for dem at se arbejdsopgaverne til og værdien af en højtuddannet i deres virksomhed. Ofte skyldes det virksomhedens begrænsede størrelse, som medfører krav om en høj grad af fleksibilitet i arbejdsfunktionerne. Denne problematik vender vi tilbage til Fleksibilitet og mobilitet Som det allerede er nævnt, spiller fleksibilitet og mobilitet en meget stor rolle i forhold til tiltrækningen af højtuddannet arbejdskraft. Denne fleksibilitet vedrører bl.a. den geografiske mobilitet. Jobbet skal markedsføres sammen med området, så flere højtuddannede ønsker at flytte til området. Det handler i høj grad om at synliggøre mulighederne, ikke bare i Lemvig Kommune men i hele regionen. En undersøgelse viser, at virksomheder gerne ser, at deres medarbejdere bor tæt på arbejdspladsen og kun i begrænset omfang har hjemmearbejdsdage. Dette skyldes bl.a. virksomhedernes erfaring med, at pendlere kan være en mere usikker investering for virksomheden. 11 Denne holdning synes dog ikke at være gennemgående i virksomhedsnetværket, hvor mange virksomheder har gode erfaringer med etablering af fleksible arbejdspladser og pendlere. Blandt de ansatte i Cheminova er fx andelen af ansatte, som er bosat uden for kommunen, vokset i de sidste ti år. Der er også virksomheder, som giver udtryk for, at den geografiske placering kan have visse fordele. Hvis den nyansatte flytter til kommunen, er der nemlig tegn på, at virksomhederne så ofte kan få en meget loyal medarbejder, som bliver i virksomheden i mange år. Dette skyldes sikkert, at alternative jobmuligheder i 10 SFI (2011): AC-arbejdskraft i den vestlige del af region Midtjylland. Muligheder og barrierer 11 SFI (2011): AC-arbejdskraft i den vestlige del af region Midtjylland. Muligheder og barrierer 15

16 lokalområdet er begrænset, og har man en gang flyttet familien til området, så bliver man ofte boende. Der er virksomheder, der har oplevet, at ansøgere kun i begrænset omfang er villige til at være fleksible i forhold til arbejdsopgaverne. Men dette vil ofte være nødvendigt, især blandt små virksomheder, hvor der ikke altid er fagspecifikke opgaver i et omfang, som kan fylde en fuldtidsstilling. Fx kan det være nødvendigt, at en maskiningeniør også kan indgå i arbejdsopgaver af mere administrativ karakter. Mange højtuddannede har erhvervet sig kompetencer af mere generel karakter, så det handler i høj grad om at tydeliggøre mangfoldigheden i arbejdsopgaverne, samtidig med at ansøgeren også får opfyldt jobønsker af mere fagspecifik karakter. Igen bør det understreges, at der i denne lavkonjunktur er en øget fleksibilitet blandt arbejdssøgere, hvilket alt andet lige stiller virksomhederne bedre i deres rekruttering. Der er mange højtuddannede, som er interesserede i job i fx Lemvig, fordi de ikke kan få job i de større byer. Denne åbning er midlertidig her under lavkonjunkturen, og virksomheder, der ønsker at udvide antallet af højtuddannede blandt deres ansatte, bør benytte dette tidspunkt til det. 3.2 Fastholdelse Når den højtuddannede arbejdskraft er tiltrukket til området og startet beskæftigelse, kommer den næste udfordring nemlig fastholdelse af vedkommende. Det danske arbejdsmarked er dog præget af, at mange hvert år skifter job, så det skal ses i relation til dette. I relation til fastholdelse er der flere perspektiver, som bør indgå. Er det fastholdelse i samme job/samme virksomhed? Fastholdelse i kommunen eller fastholdelse i regionen? Virksomhederne bruger ofte mange ressourcer på rekruttering og oplæring, og derfor er det naturligt, at virksomhederne ønsker en relativ stabil arbejdskraft, så de får gevinst af deres investeringer. Flere af virksomhederne mener også, at der er en særlig udfordring i at forsøge at fastholde de nye medarbejdere, der er kommet til virksomheden og området af nød (fordi der var et job) og ikke lyst, og som man derfor risikerer at miste, ligeså snart konjunkturerne på arbejdsmarkedet vender, eller medarbejdere har fået erhvervserfaring, som øger jobmulighederne andre steder. Surveyen viser, at knap halvdelen af virksomhederne ønsker at fastholde akademikere. Virksomhederne oplever, at medarbejderen kan have svært ved at falde til i området, bl.a. hvis vedkommende er langt væk fra sit sociale netværk. Der findes i Lemvig et netværk for nytilkomne, som bl.a. skal være med til at bidrage til en øget fastholdelse. 16

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i faaborg-midtfyn Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i Assens Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Assens Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Assens Kommune. Den handler

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i middelfart Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Middelfart Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Middelfart Kommune.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i ærø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Ærø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Ærø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark Sådan går det i fanø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fanø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fanø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i tønder Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Tønder Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Tønder Kommune. Den handler

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK SEPTEMBER 2011

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK SEPTEMBER 2011 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK SEPTEMBER 2011 Ver01 27. oktober 2011 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 5 1.1 Resultaterne af undersøgelsen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere