Kompetencebehov i Lemvig. Handlingsrettet analyse af den demografiske udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebehov i Lemvig. Handlingsrettet analyse af den demografiske udfordring"

Transkript

1 Kompetencebehov i Lemvig Handlingsrettet analyse af den demografiske udfordring Februar 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Lemvig Udviklingen i erhvervsstrukturen Uddannelsesniveauet blandt arbejdstagere Demografi mange seniorer og færre unge Fremtidens kompetenceforsyning Højtuddannet arbejdskraft Tiltrækning af højtuddannede Fastholdelse Hvordan kan virksomhederne sikre højtuddannet arbejdskraft? Opkvalificering Virksomhederne har brug for uddannet arbejdskraft Medarbejderne skal kunne mere Krav til personlige kompetencer Krav til teknisk-faglige kompetencer Ledere og videregående uddannede Kompetenceklemmen Hvordan kan virksomhederne fremme opkvalificering? Netværk Hvordan kan virksomhederne skabe netværk? Konklusion og anbefalinger Bilag Bilag 1: Tabeller baseret på registerdata Bilag 2: Tabeller baseret på survey til virksomhedsnetværk

3 1. Indledning New Insight har på Beskæftigelsesregion Midtjyllands opdrag og i samarbejde med Jobcenter Lemvig udarbejdet denne analyse. Analysen beskriver den arbejdsmarkedsmæssige situation i Lemvig Kommune og de udfordringer, der knytter sig til den. Formålet er at udpege anbefalinger til, hvordan udfordringerne kan tackles af de lokale aktører omkring arbejdsmarkedet i Lemvig. Her tænkes primært på Jobcenter Lemvig og virksomhederne i lokalområdet. Der er i forbindelse med et projekt om seniorer på arbejdsmarkedet i Lemvig etableret et virksomhedsnetværk. Netværket arbejder med den demografiske udfordring, som kommunen oplever. Dette netværk er inddraget som omdrejningspunkt i forhold til at formulere de udfordringer, der findes på arbejdsmarkedet og finde frem til mulige løsningsveje, der er skitseret sidst i rapporten. I dialogen med netværket er det blevet klart, at virksomhedernes primære interesse og udfordring i forbindelse med den demografiske udfordring er at sikre den nødvendige kompetenceforsyning, både i dag og i fremtiden. Når erfarne medarbejdere i stigende grad nærmer sig pensionsalderen, og unge flytter fra kommunen for at søge uddannelse og job i større byer, er udfordringen at kompetenceudvikle den eksisterende arbejdsstyrke samt at tiltrække og fastholde uddannet arbejdskraft, herunder også seniorer. Dette er omdrejningspunkterne for analysen. Analysen falder i tre dele: Først opridses den arbejdsmarkedsmæssige situation i Lemvig Kommune på baggrund af eksisterende undersøgelser og surveyen til virksomhedsnetværket. Dernæst præsenteres centrale, udvalgte fikspunkter til at sikre kompetenceforsyningen i Lemvig: højtuddannet arbejdskraft, opkvalificering af arbejdskraften og netværk mellem forskellige lokale aktører. Fokus på disse fikspunkter vurderes at være afgørende for at sikre kompetenceforsyningen til virksomhederne. Fikspunkterne er inspireret af workshoppen og de problemer, der blev prioriteret højest ved den lejlighed men beskrivelsen af den trækker på flere forskellige kilder. Afslutningsvis præsenteres en række anbefalinger til, hvordan disse punkter kan imødekommes Datakilder Der er gennemført en surveyundersøgelse blandt virksomhederne i netværket, hvor omkring halvdelen af netværksvirksomhederne har deltaget (ca. 30 virksomheder ud af ca. 60). Desuden er der foretaget kvalitative interviews med virksomheder for at få input til udfordringerne nu og fremover. Materiale fra tidligere un- 3

4 dersøgelser i området samt datamateriale fra bl.a. Danmarks Statistik og er ligeledes centrale datakilder. Endelig er der afholdt en workshop med virksomhederne i netværket. Her blev de indledende resultater præsenteret, og deltagerne diskuterede og prioriterede udfordringer og løsningsforslag. Mange af anbefalingerne følger de idéer og prioriteringer, der blev udarbejdet her. 4

5 2. Arbejdsmarkedet i Lemvig Dette kapitel beskriver arbejdsmarkedet i Lemvig og de særlige udfordringer og kendetegn, som er knyttet til området. Formålet med dette kapitel er at samle op på den eksisterende viden om udfordringerne på arbejdsmarkedet i Lemvig samt at præsentere viden om virksomhedernes praksis og behov og endelig at komme med bud på fremtidige kompetencebehov. Kapitlet er baseret på en survey blandt ca. 30 virksomheder i Lemvig, som alle er med i det lokale virksomhedsnetværk. Desuden indgår også resultater fra tidligere analyser og undersøgelser af arbejdsmarkedet. 2.1 Udviklingen i erhvervsstrukturen I dette afsnit ser vi nærmere på erhvervsstrukturen i Lemvig. Hvilke brancher er fremtrædende i området, og hvordan har udviklingen været i de senere år? Erhvervsstrukturen er bl.a. præget af mange arbejdspladser inden for industri og landbrug. 1 Det ses også i tabellen herunder, som illustrerer fordelingen af beskæftigede i udvalgte brancher i hhv. Lemvig og Region Midtjylland. Tabel 2.1: Andel beskæftigede i udvalgte brancher, 2010 Branche Lemvig Region Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 10,5 3,6 Kemisk industri 8,4 0,3 Handel 12,8 16,2 Transport 3,1 4,2 Hoteller og restauranter 3,1 2,7 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 3,1 4,1 Offentlig administration, forsvar og politi 3,8 4,4 Undervisning 8,1 8,2 Sundhedsvæsen 2,7 6,3 Sociale institutioner 12,8 13,0 Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik Hver tiende beskæftigede i Lemvig er ansat inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Det er tre gange så mange som i region Midtjylland. Ligeledes fylder kemisk industri betydeligt mere i Lemvig end i resten af regionen. Her er det primært Cheminova, som har mange ansatte. Omvendt er andelene af beskæftigede inden handel og sundhedsvæsen lavere i Lemvig end i regionen. Samlet set er erhvervsstrukturen i Lemvig kendetegnet ved, at flere arbejder inden for landbrug og industri og færre inden for service 1 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2011): En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 5

6 (både offentlig og privat service) sammenholdt med regionen og især med resten af landet. Men på trods af denne karakteristik af erhvervsstrukturen er der generelt - også i Lemvig - sket en glidning i erhvervsstrukturen fra landbrug over industri og til service. Og denne bevægelse fortsætter. I Lemvig har bevægelsen i de senere år ikke været så tydelig som i resten af regionen, og det betyder, at forskellene i strukturen vokser. Forventningen er, at udviklingen vil fortsætte - fremskrivninger af arbejdskraftefterspørgslen og erhvervsstrukturen viser, at de historiske udviklingstendenser forventes at fortsætte i de kommende ti år. Der forventes færre arbejdspladser inden for bl.a. landbrug og industri, mens der for dele af den private servicesektor forventes en fremgang En udvikling med nuancer Ovenstående er i høj grad baseret på nettobetragtninger af antallet af ansatte i de nævnte brancher. Men hvis vi dykker ned i de enkelte brancher og virksomheder, tegner der sig et lidt mere nuanceret billede af udviklingen og forventningerne til den fremtidige udvikling. Således viser surveyen blandt virksomheder i Lemvig, at næsten alle de industrivirksomheder, der har deltaget, har haft en positiv udvikling i antallet af ansatte inden for de sidste fem år. Overordnet set på tværs af brancherne har ca. halvdelen af de deltagende virksomheder haft en positiv udvikling i antallet af ansatte, mens ca. hver tredje virksomhed har oplevet et fald. For de resterende har omfanget af ansatte ikke ændret sig. Dette svarer således ikke til det generelle billede og forventning til udviklingen. Årsagerne til, at virksomhederne har ansat flere, er bl.a. flere opgaver eller ændringer i virksomhedens organisering. Fremstillingsvirksomhederne forestiller sig endvidere, at de om to år vil have flere ansatte, end de har i dag. På workshoppen nævnes bl.a. forventningerne til et økonomisk opsving, mulighederne for at udvikle nye produkter samt øget eksport. Optimismen gælder også blandt en stor del af de øvrige virksomheder. Knap hver femte virksomhed vurderer, at de vil beskæftige lidt færre om to år end i dag (ca. ti procent færre), mens de resterende har en positiv eller neutral forventning til fremtiden. Igen afspejler svarene en positiv forventning til udviklingen i omfanget af arbejdsopgaver. Det er interessant, at ingen virksomheder tilkendegiver, at ændringer i eksisterende eller inddragelse af ny teknologi har haft eller forventes at ville have indflydelse på antallet af ansatte Pendling til og fra Lemvig Der er en del beskæftigede, som arbejder i Lemvig men bor i andre kommuner, ligesom der er borgere bosat i Lemvig, der arbejder uden for kommunen. På 2 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2010): Strukturel beskrivelse arbejdsmarkedet i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer. 6

7 workshoppen blev dette forhold diskuteret - særlig i relation til muligheden for at minimere evt. fremtidige demografiske udfordringer ved at holde på de borgere, der bor i byen, men arbejder uden for kommunen. Tabellerne herunder omfanget af pendling hhv. ud og ind af Lemvig Kommune. Tabel 2.2: Pendling ud af Lemvig Kommune, 2010 Beskæftigede der bor i Lemvig men arbejder i andre regioner/kommuner Region Antal Region Hovedstaden 55 Region Sjælland 13 Region Syddanmark 90 Region Midtjylland, heraf: Herning Holstebro Ringkøbing-Skjern Struer 522 Region Nordjylland 99 Uden for Danmark 34 I alt udpendlere Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, statistikbanken: PENDAB11: Beskæftigede efter bopælskommune, arbejdsstedsområde og køn. Der bor ca beskæftigede borgere i Lemvig Kommune, og som tabellen viser pendler ca af disse ud af kommunen. Dermed svarer pendlerne ud af kommunen til ca. 22 pct. af alle beskæftigede borgere bosat i kommunen. Langt hovedparten af pendlerne arbejder i de omkringliggende kommuner. Der er også borgere, som pendler ind i kommunen fra andre kommuner. Dette er illustreret i tabellen herunder. Tabel 2.3: Pendling ind i Lemvig Kommune, 2010 Beskæftigede der arbejder i Lemvig men bor i andre regioner/kommuner Region Antal Region Hovedstaden 24 Region Sjælland 7 Region Syddanmark 91 Region Midtjylland, heraf Herning 66 - Holstebro Ringkøbing-Skjern Struer 491 Region Nordjylland 121 I alt indpendlere Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, statistikbanken: PENDAB11: Beskæftigede efter bopælskommune, arbejdsstedsområde og køn. Tabellen viser for det første, at der er færre borgere, som pendler til Lemvig end borgere, der pendler ud af byen. 641 flere pendler ud af byen. Det vil altså sige, at der er en negativ pendlingsbalance for Lemvig. 7

8 For det andet viser tabellen, at størstedelen af de borgere, der pendler til Lemvig, er bosat i de omkringliggende kommuner. Tabellen herunder viser fordelingen af hhv. ind- og udpendling på brancher. Tabel 2.4: Ind- og udpendling af Lemvig fordelt på branche, 2010 Branche Indpendling Udpendling Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation 1 22 Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service I alt (inkl. uoplyste) Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik Uoplyste er ikke medtaget i tabellen Inden for flere brancher er andelen, der pendler til virksomheder i Lemvig på niveau med andelen af borgere bosat i Lemvig, som pendler ud af kommunen for at arbejde i tilsvarende branche. Dog er det værd at bemærke, at næsten dobbelt så mange pendler ud som ind inden for industri mv. og erhvervsservice. Den omvendte situation ses inden for finansiering og forsikring. Det er ikke muligt at afdække uddannelsesniveauerne blandt hhv. ind- og udpendlere. Derfor er det vanskeligt at sige noget præcist om mulighederne for at trække lokal arbejdskraft hjem. Men ovenstående illustrerer både mulighederne for og aktuel praksis med at tiltrække arbejdskraft fra de omkringliggende kommuner og potentielle muligheder i at tiltrække lokal arbejdskraft, som i dag pendler ud af kommunen. 2.2 Uddannelsesniveauet blandt arbejdstagere Arbejdsstyrken i Lemvig er bl.a. kendetegnet ved, at andelen af højtuddannede er relativ lav sammenholdt med Region Midtjylland og med resten af landet. Mere end hver tredje er ufaglært, og kun få har en længere videregående uddannelse. 3 Knap 4 pct. af de beskæftigede i Lemvig er akademikere. Selv om efterspørgslen efter akademikere er steget i de senere år, viser en undersøgelse, at der i mindre grad end i resten af regionen efterspørges akademikere. Er det, fordi virksomhedsstrukturen er anderledes, eller fordi virksomhederne ved, at de ikke kan få den efterspurgte arbejdskraft? Workshoppen tyder på en række forskellige udfordringer i relation til tiltrækning og ikke mindst fastholdelse af 3 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2011): En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 8

9 højtuddannet arbejdskraft. Disse udfordringer vender vi tilbage til senere i rapporten. Et andet aspekt vedrørende uddannelse er knyttet til kommunens unge. Lemvig Kommune er i top ti målt på andelen af unge, som forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 4. Altså er der rigtig mange unge, som begynder og gennemfører en uddannelse. Dette er en rigtig god udvikling, som bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning og de lokale skoler har bidraget til. Udfordringen for det lokale arbejdsmarked er imidlertid, at gennemførelsen af en uddannelse ofte sker uden for Lemvig, og at de unge derfor flytter fra kommunen og mange af dem vender ikke tilbage til byen. I selve Lemvig Kommune er det kun gymnasiet, der tilbyder mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Handelsskolen tilbyder HG, men når de unge skal tage et hovedforløb (og dermed gøre deres uddannelse færdig) skal de til andre handelsskoler fx i Holstebro. Praktikken kan selvfølgelig finde sted på en virksomhed i Lemvig, men det er altså nødvendigt at være mobil for at få en erhvervsuddannelse, og hvis man først har været af sted, stiger risikoen for, at man bliver væk. Der er altså et paradoks, hvor de gode uddannelsesresultater kan betyde, at flere fraflytter kommunen. Endelig er der en relativ stor gruppe af såvel beskæftigede som ledige, som ikke har en formel uddannelse. Mange blandt de ufaglærte (og blandt de faglærte) har ikke papir på deres kompetencer. Det er et problem, når de skal søge job og videre. Derfor er der behov for øget fokus på bl.a. realkompetenceafklaring af disse grupper. Vi havde en medarbejder, der skulle have kran[certifikat]. Det var hans bil, der var kran på, så selvfølgelig skulle han have certifikatet. Det ville han ikke, men jeg sagde, at det skal du! Og så kom han hjem, og han havde bestået, og han var helt oppe at køre over det. Han var jo bange for at gå i skole. Det handler altså om, at medarbejderne får nogle andre og bedre oplevelser med uddannelsessystemet, end mange af dem tidligere har fået. Fx er det en ide, at de medarbejdere, som har deltaget i kursus eller undervisning, bliver rollemodeller for de øvrige medarbejdere. 2.3 Demografi mange seniorer og færre unge På trods af at mange lokale virksomheder ikke aktuelt oplever vanskeligheder ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, viser fremskrivninger, at demografien i Lemvig på sigt bliver en beskæftigelsesmæssig udfordring 5. Såvel befolkningen som arbejdsstyrken har været faldende og forventes at falde yderligere i de næste ti år. Dette sker samtidig med en forventet mindre stigning i arbejdsstyrken i regionen. Grundet lavkonjunkturen er det altså vanskeligt pt. at forestille sig en situa- 4 UNI C (2011): Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau 5 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2011): En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 9

10 tion, hvor man kommer til at mangle arbejdskraft. Men ser man på andelen af borgere i Lemvig over 55 år, så er mere end hver femte beskæftigede i denne aldersgruppe. Tabel 2.5: Andel mellem 55 og 65 år i Lemvig og omkringliggende kommuner, 2011 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Lemvig 22,2 21,1 44,3 Holstebro 18,5 18,0 40,2 Struer 21,3 21,4 46,2 Thisted 15,6 21,2 41,7 Kilde: Lemvig er den kommune ud af de fire nævnte i tabellen, som både har haft og forventes at have den mest negative demografiske udvikling. Andelen af ældre i arbejdsstyrken ser jf. fremskrivninger ud til at være stabil i de næste ca. ti år. I samme periode falder den samlede arbejdsstyrke, hvilket betyder, at de ældre alt andet lige i det næste årti kommer til at fylde mere i arbejdsstyrken 6. Og problemet opstår, når de yngre generationer ikke har samme volumen. Både surveyen, interview samt workshoppen tyder imidlertid på, at mange af de lokale virksomheder til dels er klædt på i forhold til denne fremtidige udfordring. Flere virksomheder fortæller om meget loyale medarbejdere, der ønsker en fleksibel tilbagetrækning, og som ikke umiddelbart ønsker at gå på efterløn eller pension hurtigst muligt. I andre virksomheder arbejdes der meget aktivt med forskellige fastholdelsesmodeller, som kan sikre, at seniorerne bliver i virksomheden. Dog er mange virksomheder opmærksomme på udfordringen, idet ca. to tredjedele af virksomhederne i surveyen vurderer, at fastholdelse af arbejdskraft er en af virksomhedens vigtigste opgaver i de næste par år Vurderingen er endvidere, at gruppen af seniorer spænder over en relativ bred målgruppe, og virksomhederne forventer derfor ikke, at der vil ske en markant personaleafgang inden for en meget kort tidsperiode. Ca. hver tredje virksomhed vurderer, at fastholdelse af seniorer er blandt virksomhedens vigtigste udfordring i de næste to år. Dette skyldes i høj grad, at virksomhederne vurderer, at seniorerne har nogen kompetencer, som det kan være vanskeligt at erstatte. Det omfatter både faglig specialviden men også særlig kundekendskab og kontakter samt erfaring. Fokus i mange af virksomhederne er således på, hvorledes man kan sikre en fleksibel ordning for seniorerne, så man motiverer dem til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det kan fx være deltid, vikarordninger eller uddannelse af seniorerne Rekruttering efter arbejdskraft Som allerede nævnt er rekruttering af kvalificeret arbejdskraft aktuelt begrænset. Ca. en fjerdedel af de virksomheder, som har deltaget i surveyen, har inden for det 6 Beskæftigelsesregion Midtjylland (2012): Arbejdsstyrken i Lemvig er faktiske tal, mens tallene for 2011 til 2040 er fremskrivninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 10

11 sidste år har svært ved at finde egnede medarbejdere. Vanskelighederne har typisk skyldtes manglende kompetencer og uddannelsesniveau blandt ansøgerne. Rekrutteringsudfordringen er i høj grad knyttet til specialister, herunder især akademikere. Rekruttering af ufaglærte og til dels faglærte sker i meget høj grad fra lokalområdet. Flere virksomheder har erfaring med at bruge netværk bl.a. via egne medarbejdere. Endelig arver virksomhederne også medarbejdere fra hinanden. En række virksomheder vælger at anvende et eksternt firma til at finde specialister undtaget, da det ofte omfatter kandidater, som ikke er i lokalområdet. Der er bred enighed om, at det fremadrettet ikke vil være et problem at få ufaglærte og til dels heller ikke faglærte, men det kan blive en udfordring at få tiltrukket ansatte med højere uddannelse. Nogle af de konkrete personalegrupper, som nævnes, er bl.a.: Controllere (økonomer) Ingeniører (svag- og stærkstrømsingeniører) som bl.a. produktudviklere Forretningsudviklere dvs. handelsuddannede fx business development Evt. laboranter, idet Erhvervsakademiet i Holstebro aktuelt har svært ved at få tilstrækkelig mange elever. 2.4 Fremtidens kompetenceforsyning Udfordringen for Lemvig Kommune som lokalsamfund bliver i høj grad at sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkelige kompetencer til rådighed for virksomhederne i takt med, at arbejdsstyrken bliver mindre. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil arbejdsstyrken være reduceret med 10 pct. i Samtidig forsvinder jobs for ufaglærte, hvilket samlet set betyder et øget fokus på at sikre, at medarbejderne fremover har de rette kompetencer, og at fordelingen af kompetencer harmonerer med efterspørgslen. Dette er nødvendigt for at sikre en vækst i jobs faglærte og højtuddannede. Helt overordnet vil der være behov for, at medarbejderne fremover kan mere end de kan i dag. Dvs. at deres faglige niveau generelt skal være højere der bliver altså mindre behov for timelønnet ufaglært arbejdskraft og mere behov for faglærte og højtuddannede. Denne udvikling skal ses i lyset af bl.a. den innovation, som allerede i dag sker i mange af produktionsvirksomhederne, og som gerne skal fortsætte for at sikre vækst i virksomheden. Der er altså ingen tvivl om, at der også fremover vil være krav til medarbejdernes faglige kompetencer og formelle niveauer, men såvel surveyen som workshoppen viser, at virksomhederne også i høj grad har fokus på, at medarbejderne nuværende som kommende har de rette personlige og sociale kompetencer. Virksomhederne prioriterer således de personlige kompetencer frem for de faglige kompetencer. Dette skal dog ikke tolkes som udtryk for, at de faglige kompeten- 11

12 cer ikke er vigtige enten ligger der implicit faglige krav til det konkrete job og ellers har virksomheden erfaring med, at det faglige relativt nemt kan tillæres, hvis ansøgeren er motiveret og fungerer godt på arbejdspladsen med de øvrige ansatte. 12

13 3. Højtuddannet arbejdskraft En af måderne til at sikre kompetenceforsyningen til Lemvigs virksomheder er at tiltrække og fastholde flere højtuddannede arbejdstagere. Andelen af højtuddannede i Lemvig er lav i forhold til i resten af regionen (og landet). Blot 3,5 pct. af de beskæftigede i Lemvig er højtuddannede i forhold til 7 pct. i region Midtjylland. Den lave andel af højtuddannede skyldes bl.a. erhvervsstrukturen og det faktum, at der er relativt få virksomheder med mange højtuddannede ansat. Over halvdelen af alle højtuddannede, der er beskæftiget i Lemvig, arbejder i virksomheder inden for offentlig administration, undervisning og kemisk industri 7. Cheminova, Lemvig Kommune, Kystdirektoratet, Lemvig Gymnasium og Handelsskole er nogle af de lokale virksomheder, som beskæftiger mange højtuddannede. Udfordringerne omkring højtuddannet arbejdskraft er todelt - virksomhederne (og området) skal tiltrække flere højtuddannede, og så skal man efterfølgende være i stand til at fastholde dem i virksomheden alternativt i området. Tiltrækningen er relevant for de virksomheder, der allerede har højtuddannet arbejdskraft ansat, men det kan også være relevant for andre virksomheder. Springet med at ansætte den første akademiker vender vi tilbage til senere i kapitlet. Tiltrækningen og fastholdelsen var et af de centrale temaer i workshoppen. 3.1 Tiltrækning af højtuddannede Surveyen blandt virksomheder i det lokale virksomhedsnetværk viser, at tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft er højt prioriteret. Tabellen herunder viser, at over halvdelen af virksomhederne ønsker at tiltrække akademikere. Tabel 3.1: Tiltrækning af bestemte faggrupper Hvilke faggrupper ønsker I at tiltrække? Antal Procent Ufaglærte 2 14 Faglærte (fx kontoruddannet, mekaniker, tømrer) 8 57 Videregående uddannede (fx lærer, diplomingeniør, merkonom) 6 43 Akademikere (fx ingeniør, arkitekt, cand.merc., jurist) 8 57 Ledere 3 21 Ved ikke 0 0 I alt 27 - BEMÆRK: Mulighed for flere svar 7 Beskæftigede (bopæl) efter tid, uddannelse, branche (DB07) og område 13

14 Krydses svarene med branche, er det virksomheder inden for industri, offentlig administration, undervisning og handel, som efterspørger akademisk arbejdskraft. Mange undersøgelser viser, at ansættelse af højtuddannede særligt i små og mellemstore virksomheder har en markant effekt på bundlinjen. 85 pct. af arbejdsstederne i Lemvig har færre end ti ansatte 8. Særligt gælder det for den første højtuddannede medarbejder, der ansættes i en virksomhed. Ansættelse af den første højtuddannede medarbejder kan bidrage til øget vækst i virksomhederne gennem produktudvikling og en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocesserne. Væksten kan både resultere i stigende beskæftigelse som følge af stigende produktion eller som større værdiskabelse i produktionen. 9 Dette fokus har en del af de lokale virksomheder også. De er interesserede i at ansætte en højtuddannet, men oplever ofte forskellige barrierer, som gør det vanskeligt at få ført interessen ud i livet. Disse barrierer vender vi tilbage til om lidt. For som allerede nævnt, er der i Lemvig også virksomheder med en relativ høj andel af højtuddannede blandt de ansatte. Virksomhedsstrukturen i Lemvig er bl.a. kendetegnet ved virksomheder med mange specialfunktioner hvilket i sig selv tiltrækker højtuddannede, der søger specifikke faglige udfordringer. Udfordringerne med at tiltrække ansøgere varierer bl.a. afhængig af branche og arbejdsfunktion - de virksomheder, som efterspørger specialister inden for et afgrænset fagområde (bl.a. Cheminova og Kystdirektoratet), har en relativ stor tiltrækningskraft på ansøgere inden for netop disse fagområder, mens det kan knibe mere for de virksomheder, der efterspørger fx undervisere eller fuldmægtige, hvilket er stillinger, der kan genfindes mange steder i landet. Blandt de førstnævnte virksomheder sker tiltrækningen af højtuddannede langt overvejende med udgangspunkt i det konkrete jobindhold, som er efterspurgt blandt specialister. Altså er de udbudte jobs meget attraktive og i flere tilfælde er de lokale virksomheder de eneste i Danmark, der udbyder disse job. Her opstår udfordringen først, når den nye medarbejder skal flytte til Lemvig og flere af de lokale virksomheder oplever, at det kan være vanskeligt at få lukket aftalen med potentielle kandidater. Det skyldes primært Lemvigs placering og herunder fx de ofte begrænsede muligheder for job til ægtefælle eller andet. Samtidig kan et job i Lemvig være ensbetydende med en flytning af familien. De øvrige virksomheder oplever generelt en øget interesse fra højtuddannede, når de har ledige jobs. Dette omfatter både nyuddannede og personer med erfaring (som måske evt. har mistet deres job). Det er velkendt, at mobiliteten stiger i lavkonjunkturer, og dette betyder, at den potentielle arbejdsstyrke af højtuddannede 8 ERH19: Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og størrelse. Bemærk at en virksomhed godt kan have flere arbejdssteder. 9 Rambøll og Ingeniørforeningen i Danmark (2004): Højtuddannedes værdi for små og mellemstore virksomheder. 14

15 for Lemvigs virksomheder er voksende. Således er det vanskelighederne med rekruttering af højtuddannet arbejdskraft pt. begrænset. Tiltrækning af højtuddannede kræver også synlighed af jobmulighederne og at virksomhederne reelt ved, hvad de får ved at ansætte en højtuddannet. Begge dele synes at gælde i et vist omfang i Lemvig. Således har en undersøgelse fra 2010 slået fast, at ledige akademikere synes, at det er svært at finde de vestjyske virksomheder og jobåbningerne 10. Derfor er det et klart signal om, at virksomhederne, kommunen, jobcentret mv. i Lemvig bør fokusere på at synliggøre jobmulighederne. Som nævnt tidligere, anvender en del af virksomhederne i Lemvig netværk til rekruttering dette har mange fordele, men er også en ulempe, hvis virksomheden ikke slår stillingen op på fx hjemmeside eller andre tilgængelige steder, så interesserede udenfor virksomhedens netværk kan blive opmærksomme på muligheden. Flere virksomheder gav på workshoppen udtryk for, at det var lidt vanskeligt for dem at se arbejdsopgaverne til og værdien af en højtuddannet i deres virksomhed. Ofte skyldes det virksomhedens begrænsede størrelse, som medfører krav om en høj grad af fleksibilitet i arbejdsfunktionerne. Denne problematik vender vi tilbage til Fleksibilitet og mobilitet Som det allerede er nævnt, spiller fleksibilitet og mobilitet en meget stor rolle i forhold til tiltrækningen af højtuddannet arbejdskraft. Denne fleksibilitet vedrører bl.a. den geografiske mobilitet. Jobbet skal markedsføres sammen med området, så flere højtuddannede ønsker at flytte til området. Det handler i høj grad om at synliggøre mulighederne, ikke bare i Lemvig Kommune men i hele regionen. En undersøgelse viser, at virksomheder gerne ser, at deres medarbejdere bor tæt på arbejdspladsen og kun i begrænset omfang har hjemmearbejdsdage. Dette skyldes bl.a. virksomhedernes erfaring med, at pendlere kan være en mere usikker investering for virksomheden. 11 Denne holdning synes dog ikke at være gennemgående i virksomhedsnetværket, hvor mange virksomheder har gode erfaringer med etablering af fleksible arbejdspladser og pendlere. Blandt de ansatte i Cheminova er fx andelen af ansatte, som er bosat uden for kommunen, vokset i de sidste ti år. Der er også virksomheder, som giver udtryk for, at den geografiske placering kan have visse fordele. Hvis den nyansatte flytter til kommunen, er der nemlig tegn på, at virksomhederne så ofte kan få en meget loyal medarbejder, som bliver i virksomheden i mange år. Dette skyldes sikkert, at alternative jobmuligheder i 10 SFI (2011): AC-arbejdskraft i den vestlige del af region Midtjylland. Muligheder og barrierer 11 SFI (2011): AC-arbejdskraft i den vestlige del af region Midtjylland. Muligheder og barrierer 15

16 lokalområdet er begrænset, og har man en gang flyttet familien til området, så bliver man ofte boende. Der er virksomheder, der har oplevet, at ansøgere kun i begrænset omfang er villige til at være fleksible i forhold til arbejdsopgaverne. Men dette vil ofte være nødvendigt, især blandt små virksomheder, hvor der ikke altid er fagspecifikke opgaver i et omfang, som kan fylde en fuldtidsstilling. Fx kan det være nødvendigt, at en maskiningeniør også kan indgå i arbejdsopgaver af mere administrativ karakter. Mange højtuddannede har erhvervet sig kompetencer af mere generel karakter, så det handler i høj grad om at tydeliggøre mangfoldigheden i arbejdsopgaverne, samtidig med at ansøgeren også får opfyldt jobønsker af mere fagspecifik karakter. Igen bør det understreges, at der i denne lavkonjunktur er en øget fleksibilitet blandt arbejdssøgere, hvilket alt andet lige stiller virksomhederne bedre i deres rekruttering. Der er mange højtuddannede, som er interesserede i job i fx Lemvig, fordi de ikke kan få job i de større byer. Denne åbning er midlertidig her under lavkonjunkturen, og virksomheder, der ønsker at udvide antallet af højtuddannede blandt deres ansatte, bør benytte dette tidspunkt til det. 3.2 Fastholdelse Når den højtuddannede arbejdskraft er tiltrukket til området og startet beskæftigelse, kommer den næste udfordring nemlig fastholdelse af vedkommende. Det danske arbejdsmarked er dog præget af, at mange hvert år skifter job, så det skal ses i relation til dette. I relation til fastholdelse er der flere perspektiver, som bør indgå. Er det fastholdelse i samme job/samme virksomhed? Fastholdelse i kommunen eller fastholdelse i regionen? Virksomhederne bruger ofte mange ressourcer på rekruttering og oplæring, og derfor er det naturligt, at virksomhederne ønsker en relativ stabil arbejdskraft, så de får gevinst af deres investeringer. Flere af virksomhederne mener også, at der er en særlig udfordring i at forsøge at fastholde de nye medarbejdere, der er kommet til virksomheden og området af nød (fordi der var et job) og ikke lyst, og som man derfor risikerer at miste, ligeså snart konjunkturerne på arbejdsmarkedet vender, eller medarbejdere har fået erhvervserfaring, som øger jobmulighederne andre steder. Surveyen viser, at knap halvdelen af virksomhederne ønsker at fastholde akademikere. Virksomhederne oplever, at medarbejderen kan have svært ved at falde til i området, bl.a. hvis vedkommende er langt væk fra sit sociale netværk. Der findes i Lemvig et netværk for nytilkomne, som bl.a. skal være med til at bidrage til en øget fastholdelse. 16

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere