Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde"

Transkript

1 5. december 2014 Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse markant, mens en lang uddannelse og en høj stilling trækker i den modsatte retning. Der er dog store kønsforskelle. En analyse har set på alle dem, der blev gift for 25 år siden. Sandsynligheden for, at et ægtepar når at fejre sølvbryllup, er gennemgående større for par, der er jævnaldrende og har uddannelse og job på samme niveau. Der er lavere risiko for skilsmisse, hvis man har en lang uddannelse og en høj stilling. Generelt falder skilsmisserisikoen for personer, der har en lang uddannelse og en høj stilling. Men der er betydelige kønsforskelle. Har manden fx en lang videregående uddannelse, og kvinden en kort, så er sandsynligheden for skilsmisse under 25 pct. Er rollerne byttet om, er skilsmisserisikoen næsten 40 pct. Også geografiske forhold spiller ind på sandsynligheden for at blive skilt. Læs artiklen om skilsmisserisiko

2 Ældre på landet trives lige så godt som byboere Ældre mennesker, der bor i landdistrikter, har lige så godt helbred som ældre i byerne og er mindre bekymrede i hverdagen. Ældre i landdistrikter bor ofte langt fra deres børn, offentlig transport og indkøbsmuligheder. Alligevel trives de generelt lige så godt som ældre i byområderne. Deres selvoplevede helbred er omtrent det samme som byboernes, og de er lidt mindre bange og bekymrede i hverdagen. Fx fortæller 31 pct. i landdistrikterne længere væk fra de største byer, at de er bekymrede i hverdagen, mens det gælder 37 pct. af ældre i eller omkring de største byer. Ældre i landdistrikter er mindre bange og bekymrede i hverdagen. Ældre på landet har generelt mere kontakt til deres naboer. Til gengæld ser de deres børn lidt sjældnere. Læs artiklen om ældre i landdistrikter

3 Personer med handicap oplever oftere diskrimination Borgere, der har et handicap, har oftere en oplevelse af at blive diskrimineret end andre. Især de unge oplever ofte diskrimination. Borgere, der har fysiske funktionsnedsættelser, kan opleve, at de bliver udsat for diskrimination alene på baggrund af deres handicap. Men de føler også i højere grad end andre, at de bliver diskrimineret af andre årsager fx køn, alder, etnicitet, religion eller seksualitet. Unge oplever væsentlig mere diskrimination end ældre. Over halvdelen af de unge (16-24 år) med en større funktionsnedsættelse har oplevet diskrimination på baggrund af andet end deres handicap. Mange, der har en fysisk funktionsnedsættelse, oplever diskrimination. Personer med større funktionsnedsættelse er generelt mere udsatte end dem, der har et mindre handicap. Diskriminationen på grund af handicap reduceres markant for de borgere, der selv vurderer, at de har et godt helbred eller en god arbejdsevne. Læs artiklen om handicap og diskrimination

4 Europæere fylder lokalerne på nyt dansktilbud Indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, har siden starten af 2014 modtaget et særligt tilrettelagt dansktilbud. De fleste kursister er europæere. Når indvandrere kommer til landet for at arbejde eller studere, har de brug for et målrettet dansktilbud, så de kan klare sig på arbejdspladsen, på uddannelsen og i hverdagen. Derfor er der fra 2014 indført en ny arbejdsmarkedsrettet danskundervisning specifikt til denne målgruppe. Omkring begyndte på tilbuddet i første halvår af De fleste kursister er fra europæiske lande. Der er flest europæere på det nye dansktilbud for udlændinge. Fra 2007 til 2013 steg antallet af kursister på de ordinære danskuddannelser som retter sig mod alle med en udenlandsk baggrund med 56 procent. Antallet forventes at falde væsentligt, efter at de udenlandske arbejdstagere og studerende har fået et alternativt tilbud. Baggrunden for det nye tilbud er blandt andet, at der kun er få blandt de udenlandske arbejdstagere og studerende, der tager danskprøven på de ordinære uddannelsestilbud. Se artiklen om det nye dansktilbud

5 Rapporter og statistik Færre under 40 år tilkendes førtidspension Plads til forbedringer i samarbejdet mellem kommune og plejefamilier Det danske adoptionssystem set med brugernes øjne Kommunefordeling af data for de sociale 2020-mål Færre nydanskere føler sig begrænset af familien ophold for kvinder og børn på krisecentre i 2013 Indvandrere og efterkommere tager nu oftere en uddannelse Hver femte bruger på bosteder har været anbragt som barn eller ung Ny statistik om social tryghed i de nordiske lande Se mere om rapporter og statistik Nøgletal Se de nye tal Udgives af Data og Analyse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Afmeld nyhedsbrev: 'Tal og tendenser'

6 Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde Ægteskabet har generelt bedre chancer, når ægtefællerne har samme alder, uddannelse og beskæftigelse. Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse markant, mens en lang uddannelse og en høj stilling trækker i den modsatte retning. Der er dog betydelige kønsforskelle. En analyse har set på alle dem, der blev gift for 25 år siden. Sandsynligheden for, at et ægtepar når at fejre sølvbryllup, er gennemgående større for par, der er jævnaldrende og har uddannelse og job på samme niveau. Skilsmisserisikoen er især lav for par, hvor begge er højtuddannede. Er begge forskere, er risikoen fx kun 17 pct. Omvendt er skilsmisserisikoen 45 pct., når begge har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Generelt falder skilsmisserisikoen for personer, der har en lang uddannelse og en høj stilling. Men der er betydelige kønsforskelle. Har manden fx en lang videregående uddannelse, og kvinden en kort, så er sandsynligheden for skilsmisse under 25 pct. Er rollerne byttet om, er skilsmisserisikoen næsten 40 pct. Også geografiske forhold spiller ind på sandsynligheden for at blive skilt. Især Sjælland har en høj andel af fraskilte, mens flest holder sammen i de jyske kommuner. En beskrivende analyse har set på personer ( ægtepar), der blev gift for 25 år siden (dvs. i 1988). De er overordnet opdelt i personer, der stadig i dag er gift med samme person, og , der er blevet skilt siden da. Af de fraskilte er lidt over en tredjedel gift med en anden i dag. Personerne er kun med i analysen, hvis de selv og ægtefællen i 2013 fortsat var levende og bosiddende i Danmark. Blandt 3 par, der blev gift i 1988, har partnerne i dag samme køn. Disse par indgår ikke i de kønsopdelte figurer. Jo mindre aldersforskel, jo mindre skilsmisserisiko Figur 1 viser, at færre bliver skilt, hvis der er en lille aldersforskel mellem ægtefællerne. Er aldersforskellen under 1 år, så er 33 pct. af parrene blevet skilt. Sandsynligheden stiger med aldersforskellen og er 44 pct., hvis manden er mere end 10 år ældre, og 53 pct., hvis kvinden er mere end 10 år ældre. Blandt de ca par, hvor kvinden er mere end 5 år ældre, er næsten halvdelen skilt i dag.

7 Figur 1. Andel fraskilte ægtepar fra 1988 fordelt på aldersforskelle, pct. Manden er ældst 10+ år 5-10 år 2-5 år 1-2 år Under et års forskel 1-2 år 2-5 år 5-10 år Kvinden er ældst 10+ år 38% 35% 35% 33% 36% 38% 44% 47% 53% Note: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Mange fraskilte i København Særligt i sjællandske kommuner bor en stor andel, der er blevet skilt, og København skiller sig ud med 51 pct. fraskilte (tabel 1). I den anden ende af skalaen er ni jyske kommuner samt Dragør med pct. fraskilte. Tabel 1. Kommuner med henholdsvis størst og mindst andel af fraskilte blandt ægtepar fra 1988, pct. De 10 kommuner med størst andel af fraskilte De 10 kommuner med mindst andel af fraskilte København 51 % Dragør 20 % Fanø 47 % Holstebro 26 % Kalundborg 45 % Lemvig 26 % Frederiksberg 44 % Ringkøbing-Skjern 28 % Lolland 44 % Læsø 28 % Nordfyns 44 % Ikast-Brande 29 % Næstved 43 % Varde 29 % Holbæk 42 % Hedensted 29 % Stevns 41 % Herning 29 % Brøndby 41 % Rebild 30 % Note: Enheden er personer. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse Figur 2 ser dels på sandsynligheden for skilsmisse på baggrund af egen beskæftigelse i dag, dels på sandsynligheden for skilsmisse, hvis parterne har samme beskæftigelsessituation. Blandt arbejdsløse og personer uden for arbejdstyrken er over halvdelen skilt, mens det gælder for ca. en tredjedel af dem, der er

8 i arbejde. Generelt falder sandsynligheden for skilsmisse, hvis ægtefællerne har samme beskæftigelse i dag. Blandt arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken giver det dog ikke bedre odds, at ægtefællerne begge i dag står uden arbejde. Figur 2. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988 fordelt på egen og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken 52% 52% Pensionister og anden tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Lønmodtagere 32% 34% 31% 39% Selvstændige 24% 33% Topledere 31% 27% Egen beskæftigelse Ægtefælle har samme beskæftigelse Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Bemærk, at personer uden for arbejdsstyrken er uden pensionister og anden tilbagetrækning fra arbejdsstyrken. Note 3: Enheden er personer. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Når det drejer sig om højest fuldførte uddannelse (figur 3), tegner der sig et lignende billede. Tendensen er, at markant flere holder sammen, når uddannelsen er lang. Hvis ægtefællerne har samme uddannelsesniveau, falder skilsmisseraten yderligere. Kun hvis begge har grundskole som højest fuldførte uddannelse, stiger skilsmisseraten.

9 Figur 3. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988 fordelt på egen og ægtefælles højest fuldførte uddannelse i dag, pct. Grundskole 43% 45% Almengymnasial 32% 39% Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående 27% 33% 37% 35% 34% 34% Mellemlang videregående Lang videregående Forskeruddannelse 17% 33% 29% 29% 25% 27% Eget uddannelsesniveau Ægtefælle har samme uddannelsesniveau Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Enheden er personer. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Højtuddannede kvinder bliver ofte skilt, når manden har en kort uddannelse Uddannelse og beskæftigelse virker ikke lige skilsmisseforebyggende for mænd og kvinder. Kvinder med en høj uddannelse eller stilling bliver oftere skilt end mænd på samme niveau. En særlig dårlig kombination er, når manden er mindre uddannet end kvinden. De følgende figurer viser skilsmisseraten fordelt på uddannelse og beskæftigelse for henholdsvis mænd og kvinder. Der er fokus på de områder, hvor der er størst forskel mellem kønnene. Figur 4 viser, at når manden ikke har anden uddannelse end grundskole, så er skilsmisseraten højere, end når kvinden kun har grundskole. Det gælder, uanset hvilken anden uddannelse ægtefællen har, men forskellen stiger for de lange uddannelser. Der er således under 35 pct. sandsynlighed for skilsmisse, når kvinden har grundskole og manden en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Har kvinden derimod en lang videregående uddannelse og manden grundskole, så er sandsynligheden for skilsmisse over 45 pct.

10 Figur 4. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene har grundskole som højest fuldførte uddannelse fordelt på køn og ægtefælles uddannelse i dag, pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden har grundskole Manden har grundskole Ægtefælles uddannelse Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Kun grundskole og erhvervskompetencegivende uddannelser indgår i figuren. Forskeruddannelse er inkluderet i Lang videregående. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Forskellen mellem kønnene er markant, når det gælder lang videregående uddannelse (figur 5). Generelt lover det godt for holdbarheden af ægteskabet, når kun manden har en lang videregående uddannelse, men mindre godt, når kun kvinden har det. Har manden eksempelvis en lang videregående uddannelse, og kvinden en kort videregående uddannelse, så er sandsynligheden for skilsmisse under 25 pct. Er rollerne byttet om, er skilsmisseraten næsten 40 pct.

11 Figur 5. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene har lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse fordelt på køn og ægtefælles uddannelse i dag, pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden har lang videregående uddannelse Manden har lang videregående uddannelse Ægtefælles uddannelse Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Kun grundskole og erhvervskompetencegivende uddannelser indgår i figuren. Forskeruddannelse er inkluderet i Lang videregående. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Kvinder bliver ofte skilt, når de arbejder som selvstændige Kvinders og mænds beskæftigelse påvirker også sandsynligheden for skilsmisse på forskellig måde. Figur 6 viser skilsmisseraten, når den ene ægtefælle i dag er lønmodtager på højeste niveau, fx læge eller arkitekt. Hvis kvinden er lønmodtager på højeste niveau, og manden ikke er i arbejde (arbejdsløs, pensionist osv.), så er skilsmisseraten markant højere, end hvis manden er lønmodtager på højeste niveau, og kvinden ikke er i arbejde. Bemærk dog, at det er personers socioøkonomiske status i 2013, der er opgjort.

12 Figur 6. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene er lønmodtager på højeste niveau fordelt på køn og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden er lønmodtager på højeste niveau Manden er lønmodtager på højeste niveau Ægtefælles socioøkonomiske status Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Figuren fokuserer på udvalgte kategorier af socioøkonomisk status. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Der er store kønsforskelle, når man ser på anden lønmodtager, som fx dækker personer, der er beskæftiget med rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde (figur 7). Her er skilsmisseraten typisk betydeligt højere, når manden er anden lønmodtager, og kvinden ikke er i arbejde. Er kvinden derimod anden lønmodtager, så er skilsmisseraten markant lavere næsten uanset mandens status.

13 Figur 7. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene er anden lønmodtager fordelt på køn og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden er anden lønmodtager Manden er anden lønmodtager Ægtefælles socioøkonomiske status Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Figuren fokuserer på udvalgte kategorier af socioøkonomisk status. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Skilsmisseraten er typisk højere, når kvinden er selvstændig, end når manden er det (figur 8). Er kvinden selvstændig og manden arbejdsløs, så er der eksempelvis over 60 pct. sandsynlighed for, at de er blevet skilt efter de 25 år, hvilket er den højeste sandsynlighed i de job-konstellationer, der er set på i analysen. Arbejdsløshed øger dog konsekvent skilsmisseraten stort set uafhængigt af andre omstændigheder.

14 Figur 8. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene er selvstændig fordelt på køn og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden er selvstændig Manden er selvstændig Ægtefælles socioøkonomiske status Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Figuren fokuserer på udvalgte kategorier af socioøkonomisk status. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Fakta: Analysens begreber Socioøkonomisk status: Topleder omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer. Lønmodtager på højeste niveau kan være fx være fysikere, aktuarer, bygningsingeniører, arkitekter og læger. Lønmodtager på mellemniveau omfatter ansatte i tekniske funktioner inden for produktion, transport, handel og administration samt personer, der er beskæftiget med undervisnings- og omsorgsarbejde i institutioner og sundhedssektor. Lønmodtager på grundniveau omfatter personer, der er beskæftiget med almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde samt arbejde inden for landbrug, gartneri og håndværkspræget arbejde. Anden lønmodtager omfatter fx personer, der udfører rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Lønmodtager u.n.a. indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre. Tilbagetrukket fra arbejdsstyrken er typisk efterlønnere. Arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet, men er uden arbejde. Uden for arbejdsstyrken (der ikke omfatter tilbagetrukket fra arbejdsstyrken ) kan fx være modtagere af kontanthjælp eller sygedagpenge eller personer på orlov.

15 Uddannelsesniveau: Erhvervsfaglige uddannelser fx uddannelserne til tømrer, frisør og elektriker varer typisk 4 år. De videregående uddannelser bygger som regel oven på en gymnasial uddannelse. Korte videregående uddannelser fx til finansøkonom eller datamatiker varer typisk 1-2 år. Mellemlange videregående uddannelser varer typisk 2-4 år og dækker fx uddannelserne til sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør. Uddannelserne til antropolog, læge og teolog er alle eksempler på lange videregående uddannelser. De varer typisk 5 år. En forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse) ligger i forlængelse af en lang videregående uddannelse.

16 Ældre på landet trives lige så godt som byboere Ældre i landdistrikter bor ofte langt fra deres børn, offentlig transport og indkøbsmuligheder. Alligevel trives de generelt lige så godt eller endda en smule bedre end ældre i byområderne. Deres selvoplevede helbred er omtrent det samme som byboernes, de er lidt mindre bange og bekymrede i hverdagen og har mere kontakt til deres naboer. Til gengæld ser de deres børn lidt sjældnere. Der bor flere og flere i de større byområder, mens andelen af borgere, der bor i landdistrikterne, bliver mindre. Det er ofte den unge og veluddannede arbejdskraft, der søger væk fra landdistrikterne længere væk fra de største byer, og disse områder får tilsvarende færre butikker og busser (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2013): Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget og KL (2014): Danmark i forandring. Udvikling i lokal balance) Trods denne udvikling fra land til by viser denne analyse, at ældre på landet trives mindst lige så godt som ældre i byområder. I analysen indgår personer i alderen år. Alle tal stammer fra Ældredatabasens interviewrunde fra 2012 (se faktaboks 1). Til at opdele de ældre efter geografisk bosted anvender analysen Ministeret for By, Bolig og Landdistrikters sognebaserede typologier, der inddeler Danmark i fire typer af områder (se faktaboks 2). Disse områder er: - Byområder i eller tæt på de største byer - Byområder længere væk fra de største byer - Landdistrikter tæt på de største byer - Landdistrikter længere væk fra de største byer Analysen har særligt fokus på ældre, der bor i landdistrikter længere væk fra de største byer, og forholder sig alene til geografi og ikke til baggrundsforhold som fx uddannelse. Den kan derfor ikke sige noget om kausale sammenhænge. Det er kun statistisk sikre forskelle, der beskrives i teksten i det følgende. Ældre i landdistrikterne er lidt mindre bekymrede Generelt har ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer omtrent samme velbefindende som andre ældre (figur 1). Lidt færre i landdistrikterne længere væk fra de største byer er bekymrede og bange for bestemte ting. 31 pct. i landdistrikterne længere væk fra de største byer fortæller således, at de er bekymrede i hverdagen, hvorimod det samme gør sig gældende for 37 pct. af ældre i eller omkring de største byer. På samme måde tilkendegiver 9 pct. af de ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer, at de er bange for bestemte ting, mens det tilsvarende tal for ældre i eller tæt på de største byer er 13 pct.

17 Figur 1. Nu vil jeg spørge til Deres velbefindende i almindelighed. Sker det ofte, af og til, sjældent eller aldrig?. Andelen der svarer Ofte eller Af og til (67-87-årige), pct. 100% 94% 93% 96% 95% 90% 80% 70% Byområder i eller tæt på de største byer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 13% 12% 10% 9% 37% 32% 31% 29% 17% 16% 13% 13% Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer 0% At De føler dem veloplagt? At De er bange for bestemte ting? At De er bekymret? At De er nedtrykt? Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Geografien er ikke afgørende for helbredet Heller ikke forskellene på de ældres selvvurderede helbred er meget markante (figur 2). Uanset geografi vurderer langt hovedparten (omkring 70 pct.), at deres helbred er godt eller virkelig godt. 4 pct. af de ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer mener, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Til sammenligning mener 7 pct. af ældre i byområderne i eller tæt på de største byer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Figur 2. Hvordan vil De alt i alt vurdere Deres nuværende helbred (67-87-årige), pct. Byområder i eller tæt på de største byer 70% 23% 7% Byområder længere væk fra de største byer 70% 24% 6% Godt eller virkelig godt Nogenlunde Landdistrikter tæt på de største byer 72% 23% 4% Dårligt eller meget dårligt Landdistrikter længere væk fra de største byer 69% 27% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Ældre på landet kender deres naboer bedre Ældre i begge typer af landdistrikter har generelt mere kontakt til deres naboer end i begge byområder

18 (figur 3). Eksempelvis er andelen, der er gode venner med nogle af deres naboer, 61 pct. for ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer, mens andelen i byområderne længere væk fra og i eller tæt på de største byer er henholdsvis 53 pct. og 51 pct. Omvendt er der 79 pct. blandt ældre i eller tæt på de største byer, der kun hilser på nogle af deres naboer, når de mødes. Den tilsvarende andel er 62 pct. for ældre i landdistrikterne længst væk fra de største byer. Her hører det dog med til billedet, at byboere, specielt i etageejendomme, kan have mange, de betragter som deres naboer, og som det derfor sjældent er realistisk at have en nærmere relation til. Figur 3. Hvor godt kender De Deres naboer? Er der nogle naboer, som De (67-87-årige), pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 79% 72% 70% 62% 93% 91% 92% 89% 58% 53% 59% 61% 56% 50% 51% 43% Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer 30% 20% Landdistrikter længere væk fra de største byer 10% 0% Kun hilser på når De mødes? Snakker lidt sammen med? Kommer en del sammen med? Er gode venner med? Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Ældre på landet ser deres børn sjældnere Når man ser på, hvor ofte ældre ser deres børn, er det et lidt andet billede, der tegner sig. Ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer er generelt dem, der ser mindst til deres børn (figur 4). 18 pct. i denne gruppe har set deres børn for 8-30 dage siden, og 8 pct. har set deres børn for over en måned siden. Til sammenligning har 14 pct. i byområderne i eller tæt på de største byer set deres børn for 8-30 dage siden, og 5 pct. har set deres børn for over en måned siden. Analysen viser samme tendens, når man ser på, hvor ofte ældre normalt taler i telefon med deres børn. Hvor 85 pct. i byområder i eller tæt på de største byer taler i telefon med deres børn en gang om ugen eller hyppigere, er den tilsvarende andel for ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer 80 pct.

19 Figur 4. Hvornår så De sidst Deres barn/nogen af Deres børn? (67-87-årige), pct. 50% 45% 40% 35% 30% 35% 35% 40% 36% 46% 43% 43% 38% Byområder i eller tæt på de største byer 25% Byområder længere væk fra de største byer 20% 15% 14% 16% 13% 18% Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer 10% 8% 5% 5% 5% 4% 0% I dag eller i går 2-7 dage siden 8-30 dage siden Mere end 1 måned siden Note: Spørgsmålet er kun stillet til den andel af ældre, som har egne børn, der er i live og som den ældre ikke bor sammen med. Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Fakta 1: Ældredatabasen Ældredatabasen er en forløbsdatabase bestående af fire interviewrunder med ældre i alderen år i henholdsvis 1997, 2002, 2007 og Ældredatabasen indeholder omfattende viden om ældres hverdagsliv, arbejdsmarkedsforhold og brug af offentlige ydelser. Ældredatabasen er etableret af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kilde: Heidi Hesselberg Lauritzen (2014): Ældres ressourcer og behov i perioden Nyeste viden på baggrund af Ældredatabasen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapport 14:10.

20 Fakta 2: Byområder og landdistrikter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udviklet en sognebaseret opdeling af Danmark ud fra dimensionerne by/land og center/periferi. Den første dimension skelner mellem, om mindst halvdelen af borgerne bor i byer med mere end indbyggere eller ej. Den anden dimension skelner mellem, om der er mere eller mindre end 30 minutters kørsel fra et af de største byer/byområder i Danmark. De største byer forstås som Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør. Kombinationen af de to dimensioner giver følgende fire grupper: By (Områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor i byer med over indbyggere) Land (Områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor uden for byer med over indbyggere) Center (Inden for 30 minutters kørsel fra et af de største byområder) Byområder i eller tæt på de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Periferi (Mere end 30 minutters kørsel fra et af de største byområder) Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Herudover opereres også med kategorien småøer. Den indgår dog ikke i denne analyse, da der er for få respondenter. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2013): Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget.

21 Personer med handicap oplever oftere diskrimination Borgere med et handicap har oftere oplevet at blive diskrimineret end andre. Ikke blot på grund af deres handicap, men også af andre grunde. Det gælder især de unge, hvor 52 pct. med en større fysisk funktionsnedsættelse har oplevet at blive diskrimineret på grund af fx alder, køn og etnisk baggrund. Langt færre oplever at blive diskrimineret på grund af deres handicap, når de selv vurderer, at de har et godt helbred eller en god arbejdsevne. Borgere, der har fysiske funktionsnedsættelser, kan opleve, at de bliver udsat for diskrimination alene på baggrund af deres handicap. Men de føler også i højere grad end andre, at de bliver diskrimineret af andre årsager fx køn, alder, etnicitet, religion eller seksualitet. Unge oplever væsentlig mere diskrimination end ældre. Over halvdelen af de unge (16-24 år) med en større funktionsnedsættelse har oplevet diskrimination på baggrund af andet end deres handicap. Personer med større funktionsnedsættelse er generelt mere udsatte end dem, der har et mindre handicap. Diskriminationen på grund af handicap reduceres markant for de borgere, der selv vurderer, at de har et godt helbred eller en god arbejdsevne. Enheden for Antidiskrimination under Ankestyrelsen (se faktaboks) er ved at kortlægge diskrimination i forbindelse med handicap. Analysen her viser enkelte foreløbige resultater fra kortlægningen, der også afdækker de mange indsatser mod diskrimination i landets kommuner og organisationer. Ca personer (26 pct.) af den danske befolkning i alderen år vurderer, at de har en fysisk funktionsnedsættelse (se faktaboks). Fysisk funktionsnedsættelse er her defineret bredt og omfatter også mindre funktionsnedsættelser og længerevarende helbredsproblemer. Kun få procent af de yngre personer har en fysisk funktionsnedsættelse, mens det gælder for næsten en tredjedel, der nærmer sig pensionsalderen. Denne analyse ser på tre aldersgrupper med fysisk funktionsnedsættelse de årige udgør ca personer, de årige ca personer og de årige ca personer. Analysen skelner ikke mellem køn, men der er en generel tendens til, at kvinder oplever mere diskrimination end mænd. Personer med handicap oplever mere generel diskrimination Personer med fysisk funktionsnedsættelse har oftere en oplevelse af at blive udsat for diskrimination på baggrund af deres handicap, men de oplever også hyppigere generel diskrimination, dvs. diskrimination på baggrund af alder, køn, etnicitet mv., end personer uden fysisk funktionsnedsættelse. Det gælder især personer, der har et større fysisk handicap (figur 1).

22 Figur 1. Andel personer, der har oplevet generel diskrimination fordelt på omfanget af fysisk funktionsnedsættelse og alder, 2012, pct Uden fysisk handicap Mindre fysisk handicap Større fysisk handicap årige årige årige Note 1: Figuren viser generel diskrimination, dvs. fx på baggrund af alder, køn, etnicitet, religion eller seksualitet. Kilde: SHILD2012, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Unge føler generelt oftere, at de er blevet diskrimineret. 52 pct. blandt årige med en større fysisk funktionsnedsættelse oplever diskrimination, mens det gælder 45 pct. med mindre fysisk funktionsnedsættelse i samme aldersgruppe. Andelen, der oplever diskrimination, stiger altså i takt med funktionsnedsættelsens omfang. Det er værd at bemærke, at 36 pct. af de unge uden fysisk handicap også har oplevet at blive diskrimineret. Ser man på de ældre aldersgrupper, så føler markant færre, at de er blevet diskrimineret. Det kan være udtryk for, at de unge er mere opmærksomme på diskrimination end de ældre grupper, at de ældre er mere robuste, eller at unge i højere grad indgår i sociale sammenhænge, hvor der sker diskrimination. 42 pct. af de årige med større fysisk funktionsnedsættelse har oplevet generel diskrimination, mens det samme gælder 31 pct. af de årige med større fysisk funktionsnedsættelse. Få med godt helbred oplever diskrimination på grund af handicap Helbred og oplevet diskrimination på baggrund af handicap hænger i høj grad sammen. Personer med fysisk funktionsnedsættelse, der vurderer deres helbred som virkelig godt, oplever i langt mindre grad diskrimination (figur 2) på grund af deres handicap. For alle aldersgrupper gælder det, at hvis helbredet er godt eller virkelig godt, så er det under 10 pct., der føler, at de har været diskrimineret, og for årige med virkelig godt helbred er der ingen, der har oplevet det. Er helbredet meget dårligt, så har til gengæld hele 44 pct. af de årige oplevet diskrimination på baggrund af deres handicap. Tendensen er den samme for de ældre grupper.

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 3 1.1 Hovedresultater 3 1.2 Metode 5 2 Forløbs-

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere