Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde"

Transkript

1 5. december 2014 Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse markant, mens en lang uddannelse og en høj stilling trækker i den modsatte retning. Der er dog store kønsforskelle. En analyse har set på alle dem, der blev gift for 25 år siden. Sandsynligheden for, at et ægtepar når at fejre sølvbryllup, er gennemgående større for par, der er jævnaldrende og har uddannelse og job på samme niveau. Der er lavere risiko for skilsmisse, hvis man har en lang uddannelse og en høj stilling. Generelt falder skilsmisserisikoen for personer, der har en lang uddannelse og en høj stilling. Men der er betydelige kønsforskelle. Har manden fx en lang videregående uddannelse, og kvinden en kort, så er sandsynligheden for skilsmisse under 25 pct. Er rollerne byttet om, er skilsmisserisikoen næsten 40 pct. Også geografiske forhold spiller ind på sandsynligheden for at blive skilt. Læs artiklen om skilsmisserisiko

2 Ældre på landet trives lige så godt som byboere Ældre mennesker, der bor i landdistrikter, har lige så godt helbred som ældre i byerne og er mindre bekymrede i hverdagen. Ældre i landdistrikter bor ofte langt fra deres børn, offentlig transport og indkøbsmuligheder. Alligevel trives de generelt lige så godt som ældre i byområderne. Deres selvoplevede helbred er omtrent det samme som byboernes, og de er lidt mindre bange og bekymrede i hverdagen. Fx fortæller 31 pct. i landdistrikterne længere væk fra de største byer, at de er bekymrede i hverdagen, mens det gælder 37 pct. af ældre i eller omkring de største byer. Ældre i landdistrikter er mindre bange og bekymrede i hverdagen. Ældre på landet har generelt mere kontakt til deres naboer. Til gengæld ser de deres børn lidt sjældnere. Læs artiklen om ældre i landdistrikter

3 Personer med handicap oplever oftere diskrimination Borgere, der har et handicap, har oftere en oplevelse af at blive diskrimineret end andre. Især de unge oplever ofte diskrimination. Borgere, der har fysiske funktionsnedsættelser, kan opleve, at de bliver udsat for diskrimination alene på baggrund af deres handicap. Men de føler også i højere grad end andre, at de bliver diskrimineret af andre årsager fx køn, alder, etnicitet, religion eller seksualitet. Unge oplever væsentlig mere diskrimination end ældre. Over halvdelen af de unge (16-24 år) med en større funktionsnedsættelse har oplevet diskrimination på baggrund af andet end deres handicap. Mange, der har en fysisk funktionsnedsættelse, oplever diskrimination. Personer med større funktionsnedsættelse er generelt mere udsatte end dem, der har et mindre handicap. Diskriminationen på grund af handicap reduceres markant for de borgere, der selv vurderer, at de har et godt helbred eller en god arbejdsevne. Læs artiklen om handicap og diskrimination

4 Europæere fylder lokalerne på nyt dansktilbud Indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, har siden starten af 2014 modtaget et særligt tilrettelagt dansktilbud. De fleste kursister er europæere. Når indvandrere kommer til landet for at arbejde eller studere, har de brug for et målrettet dansktilbud, så de kan klare sig på arbejdspladsen, på uddannelsen og i hverdagen. Derfor er der fra 2014 indført en ny arbejdsmarkedsrettet danskundervisning specifikt til denne målgruppe. Omkring begyndte på tilbuddet i første halvår af De fleste kursister er fra europæiske lande. Der er flest europæere på det nye dansktilbud for udlændinge. Fra 2007 til 2013 steg antallet af kursister på de ordinære danskuddannelser som retter sig mod alle med en udenlandsk baggrund med 56 procent. Antallet forventes at falde væsentligt, efter at de udenlandske arbejdstagere og studerende har fået et alternativt tilbud. Baggrunden for det nye tilbud er blandt andet, at der kun er få blandt de udenlandske arbejdstagere og studerende, der tager danskprøven på de ordinære uddannelsestilbud. Se artiklen om det nye dansktilbud

5 Rapporter og statistik Færre under 40 år tilkendes førtidspension Plads til forbedringer i samarbejdet mellem kommune og plejefamilier Det danske adoptionssystem set med brugernes øjne Kommunefordeling af data for de sociale 2020-mål Færre nydanskere føler sig begrænset af familien ophold for kvinder og børn på krisecentre i 2013 Indvandrere og efterkommere tager nu oftere en uddannelse Hver femte bruger på bosteder har været anbragt som barn eller ung Ny statistik om social tryghed i de nordiske lande Se mere om rapporter og statistik Nøgletal Se de nye tal Udgives af Data og Analyse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Afmeld nyhedsbrev: 'Tal og tendenser'

6 Uddannelse og beskæftigelse får ægteskabet til at holde Ægteskabet har generelt bedre chancer, når ægtefællerne har samme alder, uddannelse og beskæftigelse. Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse markant, mens en lang uddannelse og en høj stilling trækker i den modsatte retning. Der er dog betydelige kønsforskelle. En analyse har set på alle dem, der blev gift for 25 år siden. Sandsynligheden for, at et ægtepar når at fejre sølvbryllup, er gennemgående større for par, der er jævnaldrende og har uddannelse og job på samme niveau. Skilsmisserisikoen er især lav for par, hvor begge er højtuddannede. Er begge forskere, er risikoen fx kun 17 pct. Omvendt er skilsmisserisikoen 45 pct., når begge har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Generelt falder skilsmisserisikoen for personer, der har en lang uddannelse og en høj stilling. Men der er betydelige kønsforskelle. Har manden fx en lang videregående uddannelse, og kvinden en kort, så er sandsynligheden for skilsmisse under 25 pct. Er rollerne byttet om, er skilsmisserisikoen næsten 40 pct. Også geografiske forhold spiller ind på sandsynligheden for at blive skilt. Især Sjælland har en høj andel af fraskilte, mens flest holder sammen i de jyske kommuner. En beskrivende analyse har set på personer ( ægtepar), der blev gift for 25 år siden (dvs. i 1988). De er overordnet opdelt i personer, der stadig i dag er gift med samme person, og , der er blevet skilt siden da. Af de fraskilte er lidt over en tredjedel gift med en anden i dag. Personerne er kun med i analysen, hvis de selv og ægtefællen i 2013 fortsat var levende og bosiddende i Danmark. Blandt 3 par, der blev gift i 1988, har partnerne i dag samme køn. Disse par indgår ikke i de kønsopdelte figurer. Jo mindre aldersforskel, jo mindre skilsmisserisiko Figur 1 viser, at færre bliver skilt, hvis der er en lille aldersforskel mellem ægtefællerne. Er aldersforskellen under 1 år, så er 33 pct. af parrene blevet skilt. Sandsynligheden stiger med aldersforskellen og er 44 pct., hvis manden er mere end 10 år ældre, og 53 pct., hvis kvinden er mere end 10 år ældre. Blandt de ca par, hvor kvinden er mere end 5 år ældre, er næsten halvdelen skilt i dag.

7 Figur 1. Andel fraskilte ægtepar fra 1988 fordelt på aldersforskelle, pct. Manden er ældst 10+ år 5-10 år 2-5 år 1-2 år Under et års forskel 1-2 år 2-5 år 5-10 år Kvinden er ældst 10+ år 38% 35% 35% 33% 36% 38% 44% 47% 53% Note: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Mange fraskilte i København Særligt i sjællandske kommuner bor en stor andel, der er blevet skilt, og København skiller sig ud med 51 pct. fraskilte (tabel 1). I den anden ende af skalaen er ni jyske kommuner samt Dragør med pct. fraskilte. Tabel 1. Kommuner med henholdsvis størst og mindst andel af fraskilte blandt ægtepar fra 1988, pct. De 10 kommuner med størst andel af fraskilte De 10 kommuner med mindst andel af fraskilte København 51 % Dragør 20 % Fanø 47 % Holstebro 26 % Kalundborg 45 % Lemvig 26 % Frederiksberg 44 % Ringkøbing-Skjern 28 % Lolland 44 % Læsø 28 % Nordfyns 44 % Ikast-Brande 29 % Næstved 43 % Varde 29 % Holbæk 42 % Hedensted 29 % Stevns 41 % Herning 29 % Brøndby 41 % Rebild 30 % Note: Enheden er personer. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Arbejdsløshed øger risikoen for skilsmisse Figur 2 ser dels på sandsynligheden for skilsmisse på baggrund af egen beskæftigelse i dag, dels på sandsynligheden for skilsmisse, hvis parterne har samme beskæftigelsessituation. Blandt arbejdsløse og personer uden for arbejdstyrken er over halvdelen skilt, mens det gælder for ca. en tredjedel af dem, der er

8 i arbejde. Generelt falder sandsynligheden for skilsmisse, hvis ægtefællerne har samme beskæftigelse i dag. Blandt arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken giver det dog ikke bedre odds, at ægtefællerne begge i dag står uden arbejde. Figur 2. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988 fordelt på egen og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. Arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken 52% 52% Pensionister og anden tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Lønmodtagere 32% 34% 31% 39% Selvstændige 24% 33% Topledere 31% 27% Egen beskæftigelse Ægtefælle har samme beskæftigelse Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Bemærk, at personer uden for arbejdsstyrken er uden pensionister og anden tilbagetrækning fra arbejdsstyrken. Note 3: Enheden er personer. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Når det drejer sig om højest fuldførte uddannelse (figur 3), tegner der sig et lignende billede. Tendensen er, at markant flere holder sammen, når uddannelsen er lang. Hvis ægtefællerne har samme uddannelsesniveau, falder skilsmisseraten yderligere. Kun hvis begge har grundskole som højest fuldførte uddannelse, stiger skilsmisseraten.

9 Figur 3. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988 fordelt på egen og ægtefælles højest fuldførte uddannelse i dag, pct. Grundskole 43% 45% Almengymnasial 32% 39% Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående 27% 33% 37% 35% 34% 34% Mellemlang videregående Lang videregående Forskeruddannelse 17% 33% 29% 29% 25% 27% Eget uddannelsesniveau Ægtefælle har samme uddannelsesniveau Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Enheden er personer. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Højtuddannede kvinder bliver ofte skilt, når manden har en kort uddannelse Uddannelse og beskæftigelse virker ikke lige skilsmisseforebyggende for mænd og kvinder. Kvinder med en høj uddannelse eller stilling bliver oftere skilt end mænd på samme niveau. En særlig dårlig kombination er, når manden er mindre uddannet end kvinden. De følgende figurer viser skilsmisseraten fordelt på uddannelse og beskæftigelse for henholdsvis mænd og kvinder. Der er fokus på de områder, hvor der er størst forskel mellem kønnene. Figur 4 viser, at når manden ikke har anden uddannelse end grundskole, så er skilsmisseraten højere, end når kvinden kun har grundskole. Det gælder, uanset hvilken anden uddannelse ægtefællen har, men forskellen stiger for de lange uddannelser. Der er således under 35 pct. sandsynlighed for skilsmisse, når kvinden har grundskole og manden en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Har kvinden derimod en lang videregående uddannelse og manden grundskole, så er sandsynligheden for skilsmisse over 45 pct.

10 Figur 4. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene har grundskole som højest fuldførte uddannelse fordelt på køn og ægtefælles uddannelse i dag, pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden har grundskole Manden har grundskole Ægtefælles uddannelse Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Kun grundskole og erhvervskompetencegivende uddannelser indgår i figuren. Forskeruddannelse er inkluderet i Lang videregående. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Forskellen mellem kønnene er markant, når det gælder lang videregående uddannelse (figur 5). Generelt lover det godt for holdbarheden af ægteskabet, når kun manden har en lang videregående uddannelse, men mindre godt, når kun kvinden har det. Har manden eksempelvis en lang videregående uddannelse, og kvinden en kort videregående uddannelse, så er sandsynligheden for skilsmisse under 25 pct. Er rollerne byttet om, er skilsmisseraten næsten 40 pct.

11 Figur 5. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene har lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse fordelt på køn og ægtefælles uddannelse i dag, pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden har lang videregående uddannelse Manden har lang videregående uddannelse Ægtefælles uddannelse Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Kun grundskole og erhvervskompetencegivende uddannelser indgår i figuren. Forskeruddannelse er inkluderet i Lang videregående. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Kvinder bliver ofte skilt, når de arbejder som selvstændige Kvinders og mænds beskæftigelse påvirker også sandsynligheden for skilsmisse på forskellig måde. Figur 6 viser skilsmisseraten, når den ene ægtefælle i dag er lønmodtager på højeste niveau, fx læge eller arkitekt. Hvis kvinden er lønmodtager på højeste niveau, og manden ikke er i arbejde (arbejdsløs, pensionist osv.), så er skilsmisseraten markant højere, end hvis manden er lønmodtager på højeste niveau, og kvinden ikke er i arbejde. Bemærk dog, at det er personers socioøkonomiske status i 2013, der er opgjort.

12 Figur 6. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene er lønmodtager på højeste niveau fordelt på køn og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden er lønmodtager på højeste niveau Manden er lønmodtager på højeste niveau Ægtefælles socioøkonomiske status Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Figuren fokuserer på udvalgte kategorier af socioøkonomisk status. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Der er store kønsforskelle, når man ser på anden lønmodtager, som fx dækker personer, der er beskæftiget med rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde (figur 7). Her er skilsmisseraten typisk betydeligt højere, når manden er anden lønmodtager, og kvinden ikke er i arbejde. Er kvinden derimod anden lønmodtager, så er skilsmisseraten markant lavere næsten uanset mandens status.

13 Figur 7. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene er anden lønmodtager fordelt på køn og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden er anden lønmodtager Manden er anden lønmodtager Ægtefælles socioøkonomiske status Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Figuren fokuserer på udvalgte kategorier af socioøkonomisk status. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Skilsmisseraten er typisk højere, når kvinden er selvstændig, end når manden er det (figur 8). Er kvinden selvstændig og manden arbejdsløs, så er der eksempelvis over 60 pct. sandsynlighed for, at de er blevet skilt efter de 25 år, hvilket er den højeste sandsynlighed i de job-konstellationer, der er set på i analysen. Arbejdsløshed øger dog konsekvent skilsmisseraten stort set uafhængigt af andre omstændigheder.

14 Figur 8. Andel fraskilte blandt ægtepar fra 1988, når den ene er selvstændig fordelt på køn og ægtefælles socioøkonomiske status i dag, pct. 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Kvinden er selvstændig Manden er selvstændig Ægtefælles socioøkonomiske status Note 1: Definitioner i faktaboks. Note 2: Figuren fokuserer på udvalgte kategorier af socioøkonomisk status. Note 3: Enheden er ægtepar. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Fakta: Analysens begreber Socioøkonomisk status: Topleder omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer. Lønmodtager på højeste niveau kan være fx være fysikere, aktuarer, bygningsingeniører, arkitekter og læger. Lønmodtager på mellemniveau omfatter ansatte i tekniske funktioner inden for produktion, transport, handel og administration samt personer, der er beskæftiget med undervisnings- og omsorgsarbejde i institutioner og sundhedssektor. Lønmodtager på grundniveau omfatter personer, der er beskæftiget med almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde samt arbejde inden for landbrug, gartneri og håndværkspræget arbejde. Anden lønmodtager omfatter fx personer, der udfører rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Lønmodtager u.n.a. indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre. Tilbagetrukket fra arbejdsstyrken er typisk efterlønnere. Arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet, men er uden arbejde. Uden for arbejdsstyrken (der ikke omfatter tilbagetrukket fra arbejdsstyrken ) kan fx være modtagere af kontanthjælp eller sygedagpenge eller personer på orlov.

15 Uddannelsesniveau: Erhvervsfaglige uddannelser fx uddannelserne til tømrer, frisør og elektriker varer typisk 4 år. De videregående uddannelser bygger som regel oven på en gymnasial uddannelse. Korte videregående uddannelser fx til finansøkonom eller datamatiker varer typisk 1-2 år. Mellemlange videregående uddannelser varer typisk 2-4 år og dækker fx uddannelserne til sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør. Uddannelserne til antropolog, læge og teolog er alle eksempler på lange videregående uddannelser. De varer typisk 5 år. En forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse) ligger i forlængelse af en lang videregående uddannelse.

16 Ældre på landet trives lige så godt som byboere Ældre i landdistrikter bor ofte langt fra deres børn, offentlig transport og indkøbsmuligheder. Alligevel trives de generelt lige så godt eller endda en smule bedre end ældre i byområderne. Deres selvoplevede helbred er omtrent det samme som byboernes, de er lidt mindre bange og bekymrede i hverdagen og har mere kontakt til deres naboer. Til gengæld ser de deres børn lidt sjældnere. Der bor flere og flere i de større byområder, mens andelen af borgere, der bor i landdistrikterne, bliver mindre. Det er ofte den unge og veluddannede arbejdskraft, der søger væk fra landdistrikterne længere væk fra de største byer, og disse områder får tilsvarende færre butikker og busser (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2013): Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget og KL (2014): Danmark i forandring. Udvikling i lokal balance) Trods denne udvikling fra land til by viser denne analyse, at ældre på landet trives mindst lige så godt som ældre i byområder. I analysen indgår personer i alderen år. Alle tal stammer fra Ældredatabasens interviewrunde fra 2012 (se faktaboks 1). Til at opdele de ældre efter geografisk bosted anvender analysen Ministeret for By, Bolig og Landdistrikters sognebaserede typologier, der inddeler Danmark i fire typer af områder (se faktaboks 2). Disse områder er: - Byområder i eller tæt på de største byer - Byområder længere væk fra de største byer - Landdistrikter tæt på de største byer - Landdistrikter længere væk fra de største byer Analysen har særligt fokus på ældre, der bor i landdistrikter længere væk fra de største byer, og forholder sig alene til geografi og ikke til baggrundsforhold som fx uddannelse. Den kan derfor ikke sige noget om kausale sammenhænge. Det er kun statistisk sikre forskelle, der beskrives i teksten i det følgende. Ældre i landdistrikterne er lidt mindre bekymrede Generelt har ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer omtrent samme velbefindende som andre ældre (figur 1). Lidt færre i landdistrikterne længere væk fra de største byer er bekymrede og bange for bestemte ting. 31 pct. i landdistrikterne længere væk fra de største byer fortæller således, at de er bekymrede i hverdagen, hvorimod det samme gør sig gældende for 37 pct. af ældre i eller omkring de største byer. På samme måde tilkendegiver 9 pct. af de ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer, at de er bange for bestemte ting, mens det tilsvarende tal for ældre i eller tæt på de største byer er 13 pct.

17 Figur 1. Nu vil jeg spørge til Deres velbefindende i almindelighed. Sker det ofte, af og til, sjældent eller aldrig?. Andelen der svarer Ofte eller Af og til (67-87-årige), pct. 100% 94% 93% 96% 95% 90% 80% 70% Byområder i eller tæt på de største byer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 13% 12% 10% 9% 37% 32% 31% 29% 17% 16% 13% 13% Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer 0% At De føler dem veloplagt? At De er bange for bestemte ting? At De er bekymret? At De er nedtrykt? Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Geografien er ikke afgørende for helbredet Heller ikke forskellene på de ældres selvvurderede helbred er meget markante (figur 2). Uanset geografi vurderer langt hovedparten (omkring 70 pct.), at deres helbred er godt eller virkelig godt. 4 pct. af de ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer mener, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Til sammenligning mener 7 pct. af ældre i byområderne i eller tæt på de største byer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Figur 2. Hvordan vil De alt i alt vurdere Deres nuværende helbred (67-87-årige), pct. Byområder i eller tæt på de største byer 70% 23% 7% Byområder længere væk fra de største byer 70% 24% 6% Godt eller virkelig godt Nogenlunde Landdistrikter tæt på de største byer 72% 23% 4% Dårligt eller meget dårligt Landdistrikter længere væk fra de største byer 69% 27% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Ældre på landet kender deres naboer bedre Ældre i begge typer af landdistrikter har generelt mere kontakt til deres naboer end i begge byområder

18 (figur 3). Eksempelvis er andelen, der er gode venner med nogle af deres naboer, 61 pct. for ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer, mens andelen i byområderne længere væk fra og i eller tæt på de største byer er henholdsvis 53 pct. og 51 pct. Omvendt er der 79 pct. blandt ældre i eller tæt på de største byer, der kun hilser på nogle af deres naboer, når de mødes. Den tilsvarende andel er 62 pct. for ældre i landdistrikterne længst væk fra de største byer. Her hører det dog med til billedet, at byboere, specielt i etageejendomme, kan have mange, de betragter som deres naboer, og som det derfor sjældent er realistisk at have en nærmere relation til. Figur 3. Hvor godt kender De Deres naboer? Er der nogle naboer, som De (67-87-årige), pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 79% 72% 70% 62% 93% 91% 92% 89% 58% 53% 59% 61% 56% 50% 51% 43% Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter tæt på de største byer 30% 20% Landdistrikter længere væk fra de største byer 10% 0% Kun hilser på når De mødes? Snakker lidt sammen med? Kommer en del sammen med? Er gode venner med? Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Ældre på landet ser deres børn sjældnere Når man ser på, hvor ofte ældre ser deres børn, er det et lidt andet billede, der tegner sig. Ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer er generelt dem, der ser mindst til deres børn (figur 4). 18 pct. i denne gruppe har set deres børn for 8-30 dage siden, og 8 pct. har set deres børn for over en måned siden. Til sammenligning har 14 pct. i byområderne i eller tæt på de største byer set deres børn for 8-30 dage siden, og 5 pct. har set deres børn for over en måned siden. Analysen viser samme tendens, når man ser på, hvor ofte ældre normalt taler i telefon med deres børn. Hvor 85 pct. i byområder i eller tæt på de største byer taler i telefon med deres børn en gang om ugen eller hyppigere, er den tilsvarende andel for ældre i landdistrikterne længere væk fra de største byer 80 pct.

19 Figur 4. Hvornår så De sidst Deres barn/nogen af Deres børn? (67-87-årige), pct. 50% 45% 40% 35% 30% 35% 35% 40% 36% 46% 43% 43% 38% Byområder i eller tæt på de største byer 25% Byområder længere væk fra de største byer 20% 15% 14% 16% 13% 18% Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer 10% 8% 5% 5% 5% 4% 0% I dag eller i går 2-7 dage siden 8-30 dage siden Mere end 1 måned siden Note: Spørgsmålet er kun stillet til den andel af ældre, som har egne børn, der er i live og som den ældre ikke bor sammen med. Kilder: Ældredatabasen, typologi over sogne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Fakta 1: Ældredatabasen Ældredatabasen er en forløbsdatabase bestående af fire interviewrunder med ældre i alderen år i henholdsvis 1997, 2002, 2007 og Ældredatabasen indeholder omfattende viden om ældres hverdagsliv, arbejdsmarkedsforhold og brug af offentlige ydelser. Ældredatabasen er etableret af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kilde: Heidi Hesselberg Lauritzen (2014): Ældres ressourcer og behov i perioden Nyeste viden på baggrund af Ældredatabasen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapport 14:10.

20 Fakta 2: Byområder og landdistrikter Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udviklet en sognebaseret opdeling af Danmark ud fra dimensionerne by/land og center/periferi. Den første dimension skelner mellem, om mindst halvdelen af borgerne bor i byer med mere end indbyggere eller ej. Den anden dimension skelner mellem, om der er mere eller mindre end 30 minutters kørsel fra et af de største byer/byområder i Danmark. De største byer forstås som Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør. Kombinationen af de to dimensioner giver følgende fire grupper: By (Områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor i byer med over indbyggere) Land (Områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor uden for byer med over indbyggere) Center (Inden for 30 minutters kørsel fra et af de største byområder) Byområder i eller tæt på de største byer Landdistrikter tæt på de største byer Periferi (Mere end 30 minutters kørsel fra et af de største byområder) Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Herudover opereres også med kategorien småøer. Den indgår dog ikke i denne analyse, da der er for få respondenter. Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2013): Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget.

21 Personer med handicap oplever oftere diskrimination Borgere med et handicap har oftere oplevet at blive diskrimineret end andre. Ikke blot på grund af deres handicap, men også af andre grunde. Det gælder især de unge, hvor 52 pct. med en større fysisk funktionsnedsættelse har oplevet at blive diskrimineret på grund af fx alder, køn og etnisk baggrund. Langt færre oplever at blive diskrimineret på grund af deres handicap, når de selv vurderer, at de har et godt helbred eller en god arbejdsevne. Borgere, der har fysiske funktionsnedsættelser, kan opleve, at de bliver udsat for diskrimination alene på baggrund af deres handicap. Men de føler også i højere grad end andre, at de bliver diskrimineret af andre årsager fx køn, alder, etnicitet, religion eller seksualitet. Unge oplever væsentlig mere diskrimination end ældre. Over halvdelen af de unge (16-24 år) med en større funktionsnedsættelse har oplevet diskrimination på baggrund af andet end deres handicap. Personer med større funktionsnedsættelse er generelt mere udsatte end dem, der har et mindre handicap. Diskriminationen på grund af handicap reduceres markant for de borgere, der selv vurderer, at de har et godt helbred eller en god arbejdsevne. Enheden for Antidiskrimination under Ankestyrelsen (se faktaboks) er ved at kortlægge diskrimination i forbindelse med handicap. Analysen her viser enkelte foreløbige resultater fra kortlægningen, der også afdækker de mange indsatser mod diskrimination i landets kommuner og organisationer. Ca personer (26 pct.) af den danske befolkning i alderen år vurderer, at de har en fysisk funktionsnedsættelse (se faktaboks). Fysisk funktionsnedsættelse er her defineret bredt og omfatter også mindre funktionsnedsættelser og længerevarende helbredsproblemer. Kun få procent af de yngre personer har en fysisk funktionsnedsættelse, mens det gælder for næsten en tredjedel, der nærmer sig pensionsalderen. Denne analyse ser på tre aldersgrupper med fysisk funktionsnedsættelse de årige udgør ca personer, de årige ca personer og de årige ca personer. Analysen skelner ikke mellem køn, men der er en generel tendens til, at kvinder oplever mere diskrimination end mænd. Personer med handicap oplever mere generel diskrimination Personer med fysisk funktionsnedsættelse har oftere en oplevelse af at blive udsat for diskrimination på baggrund af deres handicap, men de oplever også hyppigere generel diskrimination, dvs. diskrimination på baggrund af alder, køn, etnicitet mv., end personer uden fysisk funktionsnedsættelse. Det gælder især personer, der har et større fysisk handicap (figur 1).

22 Figur 1. Andel personer, der har oplevet generel diskrimination fordelt på omfanget af fysisk funktionsnedsættelse og alder, 2012, pct Uden fysisk handicap Mindre fysisk handicap Større fysisk handicap årige årige årige Note 1: Figuren viser generel diskrimination, dvs. fx på baggrund af alder, køn, etnicitet, religion eller seksualitet. Kilde: SHILD2012, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Unge føler generelt oftere, at de er blevet diskrimineret. 52 pct. blandt årige med en større fysisk funktionsnedsættelse oplever diskrimination, mens det gælder 45 pct. med mindre fysisk funktionsnedsættelse i samme aldersgruppe. Andelen, der oplever diskrimination, stiger altså i takt med funktionsnedsættelsens omfang. Det er værd at bemærke, at 36 pct. af de unge uden fysisk handicap også har oplevet at blive diskrimineret. Ser man på de ældre aldersgrupper, så føler markant færre, at de er blevet diskrimineret. Det kan være udtryk for, at de unge er mere opmærksomme på diskrimination end de ældre grupper, at de ældre er mere robuste, eller at unge i højere grad indgår i sociale sammenhænge, hvor der sker diskrimination. 42 pct. af de årige med større fysisk funktionsnedsættelse har oplevet generel diskrimination, mens det samme gælder 31 pct. af de årige med større fysisk funktionsnedsættelse. Få med godt helbred oplever diskrimination på grund af handicap Helbred og oplevet diskrimination på baggrund af handicap hænger i høj grad sammen. Personer med fysisk funktionsnedsættelse, der vurderer deres helbred som virkelig godt, oplever i langt mindre grad diskrimination (figur 2) på grund af deres handicap. For alle aldersgrupper gælder det, at hvis helbredet er godt eller virkelig godt, så er det under 10 pct., der føler, at de har været diskrimineret, og for årige med virkelig godt helbred er der ingen, der har oplevet det. Er helbredet meget dårligt, så har til gengæld hele 44 pct. af de årige oplevet diskrimination på baggrund af deres handicap. Tendensen er den samme for de ældre grupper.

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Oktober 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, oktober 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Indvandrere lever længst

Indvandrere lever længst 7. april 2014 Indvandrere lever længst Ældre med ikke-vestlig oprindelse adskiller sig fra andre ældre i Danmark. Færre får hjemmehjælp, og den enkelte kan forvente at leve længere. Indvandrere af begge

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

MÅLING AF INKLUSION SURVEY

MÅLING AF INKLUSION SURVEY NOTAT MÅLING AF INKLUSION SURVEY MALENE DAMGAARD STEEN BENGTSSON KØBENHAVN 2014 MÅLING AF INKLUSION SURVEY Afdelingsleder: Kræn Blume Jensen Afdelingen for socialpolitik og velfærdspolitik 2014 SFI Det

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv 8. maj 2015 Teenagefødsler går i arv En ung kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden stiger også, hvis den unge kun er opvokset med én forælder,

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Kvinde Mand Kvinde Mand

Kvinde Mand Kvinde Mand analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere