På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune"

Transkript

1 På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

2 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes krav til de faglige og personlige kompetencer. Evnen til at skabe positive relationer, at sætte sin viden i spil på tværs af fag og kultur samt evnen til at skabe resultater sammen med andre er allerede vigtige nøglefærdigheder. Evnen til at stille sig op foran andre og kommunikere sin viden og budskaber klart og præcist er også en vigtig kompetence. Det stiller nye krav til skolerne i Fredensborg Kommune. Vi skal fortsat basere vores undervisning på høj faglig kvalitet og grundlæggende faglige færdigheder. Solide læse-, skriveog regnefærdigheder er vigtigere end nogensinde og skal prioriteres højt, men vi skal og vil mere end det. Vi skal sikre, at vores elever forlader skolen med en rygsæk fyldt med viden og personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at honorere morgendagens krav. læringspotentiale. I Fredensborg Kommune sætter vi barren højt og tilrettelægger en ny skoledag med lige netop fokus på at forbedre alle elevers muligheder for faglig og personlig progression, motion, kreative fag, udvikling og trivsel. Denne publikation beskriver retning og rammer for organisering af en ny skoledag i Fredensborg Kommune. Det er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe, der er bredt sammensat på tværs af skoler, institutioner, kulturområdet, Skolen i Virkeligheden og administrationen. Publikationen indeholder en række rammesættende principper for og hensigter med fornyelse af folkeskolen. Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser med lærere, pædagoger, forældre, medarbejderrepræsentanter, ledere, elever, fritidsforeninger og organisationer, som alle er blevet bedt om at bidrage med hjælp til i fællesskab at sætte ord på og ideer til, hvordan vi kommer godt på vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune. Det understøtter skolerne og fritidstilbuddene i Fredensborg Kommune ved at indrette en skoledag, der giver alle elever de bedst mulige forudsætninger for at udnytte deres fulde Alt i alt har over 150 interessenter været med til at sætte ord på principper og hensigter med den ny skoledag i Fredensborg Kommune. God læselyst Jens Bernhardt Skoleleder og formand for arbejdsgruppen om ny skoledag Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed Hanne Berg Formand for Børne- og Skoleudvalget 2

3 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune 1 Indledning Principper for en ny skoledag 5 2 En ny Skoledag 6 3 Organisering af Skoledagen Modeller for en ny skoledag Understøttende undervisning Kontaktpersonfunktion Holddeling Inddragelse af fritidslivet og erhvervslivet Musikskolen Lektiecafé Inklusion i en ny skoledag Gennemsnitligt 45 min. bevægelse om dagen Samarbejdet på tværs af faggrupper 15 3

4 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 1 Indledning I august 2014 træder en ny skolereform i kraft i den danske folkeskole. Reformen skal muliggøre, at alle elever lærer mere i folkeskolen. Reformen sigter på at give bedre muligheder for faglig fordybelse, udvikling af færdigheder samt at skabe trivsel og motivation hos eleverne gennem en ny, anderledes og længere skoledag. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, Regeringen ønsker med den nye reform at understøtte følgende overordnede mål: som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater en lærer om deres resultater og indsats eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis aktiviteter i og uden for skolen eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. Kilde: UVM Kilde: KL, En ny Folkeskole 4

5 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 1.1 Principper for en ny skoledag Disse fælles principper skaber retning i en ny skoledag og giver samtidig vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der passer lige netop der. Principperne tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, Inklusionsstrategi, Læringsstrategi samt Skoleudviklingsstrategien. I en ny skoledag 1. er læring centrum for alle aktiviteter 2. er naturen og det omgivende samfund en del af vores skoledag og læringsmiljø 3. skal alle elever opleve succeser gennem Fremtidens skole uddanner fremtidens borgere. Derfor er skolernes helt væsentlige opgave at sikre, at det udbytte, passende udfordringer og høje faglige forventninger 4. samarbejder lærere og pædagoger ligeværdigt eleverne får af skolen, matcher de behov og krav, eleverne skal møde videre i livet. Derfor starter elever i Fredensborg om det fælles læringsmiljø 5. rettes blikket kontinuerligt mod fremtidens krav Kommune allerede i 0. klasse med at lære engelsk, og til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at hele skolelivet byder på en udvikling af stærke personlige udforske og skabe et meningsfyldt liv. kompetencer: Fremtidens Kompetencer 5

6 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG I en sammenhængende skoledag er undervisningen varieret og dagen sammensat med forskellige undervisningsformer og aktiviteter, som skaber en spændende og sammensat skoledag. Fritidstilbuddene spiller en stor rolle i at tilbyde læringsmiljøer, der med udgangspunkt i leg giver mulighed for, at elever kan afprøve, træne og fordybe sig i den læring, de får i skolen samtidig med, at de er i friere rammer og aktiviteter. I en sammenhængende skoledag arbejder lærere og pædagoger sammen om at skabe de bedst mulige rammer. I en sammenhængende skoledag fokuseres på læringsrum. Uderum og de gode fysiske rammer, der er i fritidshjem og fritidsklubber i dag medtænkes som læringsmiljøer i dagens undervisning. 3 Organisering af Skoledagen Det er vigtigt, at dagen er sammenhængende og giver mening for medarbejdere og elever. Det skal være indholdet, der styrer, og undervisning skal indeholde mere aktivitet. Der differentieres mellem indskoling og udskoling i henhold til skolernes struktur. Skoledagen tilrettelægges med et skærpet fokus på at skabe 2 En ny Skoledag læring hos den enkelte elev. Med udgangspunkt i, at alle aktiviteter er læringsgivende og understøtter elevernes ud- Skoledagen tilrettelægges med fornyet fokus på at skabe vikling, tilrettelægges en dynamisk skoledag som både rum- læring hos den enkelte elev. mer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring børnene. Fredensborg Kommune lægger op til at skabe en sammen- Målet er at skabe en sammenhængende dag og lade ind- hængende skoledag for alle elever i kommunens skoler. En holdet styre dagen. sammenhængende skoledag er en dynamisk skoledag, som både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring Der tilrettelægges en hel skoledag med fokus på undervis- børnene. I en sammenhængende skoledag tages der ud- ning fra 8-13/14/15 og varierende aktiviteter for alle elever gangspunkt i, at alle aktiviteter eleverne er engageret i i løbet om eftermiddagene. En sammenhængende skoledag bety- af dagen er læringsgivende og målrettet understøtter den der også, at eleverne stort set ikke skal lave lektier hjemme enkelte elevs udvikling, motivation og læring. efter skole længere, men i stedet træner og fordyber sig fagligt i løbet af skoledagen. Den læring, der arbejdes med i fritidstilbuddene, er således koblet til faglige formål og har tæt sammenhæng til fagene, Dagene og lektionerne tilrettelægges med udgangspunkt i herunder også de timeløse fag og elevernes alsidige ud- de enkelte årgange, ligesom lærernes samarbejde indrettes vikling. derefter. 6

7

8 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.1 Modeller for en ny skoledag Her er et eksempel på, hvordan skoledagen kan se ud i indskolingen: INDSKOLING Modul 1: Morgen Samling Bevægelsesbånd / Årgang Årgang Hold Kontaktperson Løbebånd / Undervisning / Elevsamtaler Læsning / Planlægning Modul 2: Fag/tværfag formiddag Boglige fag / Tværfag 1-4 uger 5. uge anderledes PAUSE Frokost Bevægelse Kontaktperson Modul 3: Fag/Tværfag eftermiddag Tværfaglig undervisning Praktisk undervisning Understøttende undervisning Lektiehjælp Modul 4: Fritidstilbud Pædagogiske aktiviteter Understøttende læring Leg Tilstedeværelse Lærer Tilstedeværelse Pædagog Dagens opbygning Dagen er opbygget i moduler af forskellig længde. Modulerne kan hver især udfyldes af forskellige aktiviteter på forskellige dage og over året afhængig af undervisningens indhold og elevernes mål, behov og ressourcer. Det er op til den enkelte skole at planlægge skoledagens konkrete indhold indenfor modellen. Modul 1: Morgen Eleverne kan i dette modul samles i årgange, klasser, på tværs af årgange eller med deres kontaktperson. Her kan læses, løbes eller dyrkes anden form for bevægelse. Der kan gennemføres elevsamtaler med kontaktpersoner. Modul 2: Fag/tværfag formiddag Her arbejdes i de enkelte fag og på tværs af fagene. Læringen kan foregå i forskellige hold, med klassen eller med årgangen som udgangspunkt. : Der indtænkes en lang pause midt på dagen. Her spises frokost, og der er bevægelsesaktiviteter. Her kan elever også mødes med deres kontaktperson og følge op på læringsmål. 8

9 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Modul 3: Fag/Tværfag eftermiddag Her er der mulighed for faglige aktiviteter, træning, understøttende undervisning og aktiviteter. Der tilbydes lektiecafe i modul 3. I udskolingen og mellemtrin er modul 3 udvidet til kl. 15. Her er eleverne engageret i valgfag, talenthold, linjefag, fordybelsesfag, interessefag eller modulet kan bruges på understøttende undervisning. Det faglige indhold afstemmes til den enkelte elevs mål, behov, interesser og ressourcer. Modul 4: Fritidstilbud I Fritidstilbuddet er eleverne involveret i pædagogiske aktiviteter, som understøtter den læring, der foregår i skoletiden. Her er et eksempel på hvordan en uge kan se ud i indskolingen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Samling Samling Samling Samling Samling Fag / Tværfag Holddeling Fag / Tværfag Fag / Tværfag Holddeling Fag / Tværfag Fag / Tværfag Tværfaglig undervisning Lektiehjælp Praktisk undervisning Tværfaglig undervisning Understøttende undervisning Fag Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud 9

10 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG UDSKOLING Modul 1: Morgen Klasse Årgang Hold Kontaktlærer Modul 2: Fag / Emne / Linie PAUSE Frokost Bevægelse Kontaktperson Lektiehjælp (Indgår fra 2016) Understøttende undervisning (Indgår fra 2016) Modul 3: Fag / Emne / Linie Lektiehjælp / Valgfag / Tilbud Udgår fra 2016 Her er et eksempel på en sammenhængende skoledag i udskolingen MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Kontakt Kontakt Kontakt Kontakt Kontakt Fag Emne/Linie Fag Emne/Linie Fag Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Emne/Linie Fag Emne/Linie Fag Emne/Linie Her er et eksempel på, hvordan en uge kan se ud i udskolingen Lektiehjælp/valgfag Lektiehjælp/tilbud Lektiehjælp/valgfag Lærerne kan mødes her 10

11 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Organisering af reformens centrale emner i Fredensborg Kommune Det drejer sig om: Understøttende undervisning Kontaktpersonfunktionen Nye rammer for holddeling Inddragelse af fritidslivet, foreninger og erhvervsliv Forpligtende samarbejde med musikskolen Inklusion i en ny skoledag Gennemsnitlig 45 min. bevægelse om dagen Lektiecafe Samarbejde på tværs af faggrupper 3.2 Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer, fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning følger op og giver plads til fordybelse og træning. Der kan her tages hensyn til elevernes forskellige behov og læringsstile, og der kan veksles mellem teori og praksis. Med understøttende undervisning prioriteres udvikling af væsentlige kompetencer så som at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Den understøttende undervisning skal sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov og udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er særdeles vigtigt at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Organisering af den understøttende undervisning Planlægning, udførelse og evaluering af understøttende undervisning sker i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Eleverne har gennem kontakten med en kontaktperson indflydelse på, hvilken form for understøttende undervisning, de skal have. Understøttende undervisning organiseres som en mangfoldig vifte af tilbud, der er målrettet på at give alle elever passende udfordringer i forhold til deres individuelle mål, behov og ressourcer. Her kan elever udfordres i alt lige fra kommasætning til nanoscience. 3.3 Kontaktpersonfunktion Alle elever i Fredensborg kommunes skoler får tilknyttet en kontaktperson for at skærpe fokus på den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, faglige og personlige mål og opfølgning på disse. På den måde understøttes målsætningen om, at alle elever i den danske folkeskole skal blive så dygtige, de kan. Kontaktpersoner skal gennem hele barnets skolegang sikre en rød tråd i forløbet for det enkelte barn. Organisering af kontaktpersonfunktionen Klasselærerfunktionen skal fortsat varetages efter den nye reform, men funktionen kan opdeles på flere personer og kan varetages af enten en lærer eller en pædagog. Den enkelte 11

12 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG skole kan finde sin egen model med både klasselærer og skolerne mulighed for at målrette undervisningen og give kontaktpersoner eller ved at kontaktpersonerne tilsammen den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i fag, de er varetager de samme opgaver, som en klasselærer gør i dag. særligt stærke i eller har brug for at bruge mere tid på. Kontaktpersonerne kan typisk have ansvaret for elever Det indebærer såvel et fagligt som et socialt sigte og giver og der afsættes dagligt tid til, at kontaktpersonen kan mødes lærere og pædagoger mulighed for at sammensætte med sine elever samlet eller hver for sig. forskellige læringsmiljøer. Nogle kontaktpersoner har ansvaret for 3 eller 4 elever med Organisering af holddeling særlige behov. Kontaktpersonen og eleven har et fælles Holddeling er en velkendt metode, som allerede praktiseres ansvar for at planlægge og sætte mål for elevens læring i vid udstrækning på skolerne. Holddeling kan ske i større samt at følge op på mål og justere i elevens læringsplaner eller mindre grad og det er helt op til den enkelte skole undervejs gennem skolegangen. hvordan det organiseres. Eleven og kontaktpersonen indgår aftaler om, hvilke hold Holddeling sker med udgangspunkt i de enkelte elevers eleven skal deltage på og sammensætter i fællesskab en læring og faglige og sociale afsæt. Holddeling kan gennem- plan med klare mål, der følges op på hyppigt. Planen under- føres på tværs af spor og årgange. Holddelingen kan støtter endvidere målsætningen om gennemsnitligt 45 min. integreres i det daglige på tværs af klasser, og den kan bevægelse om dagen for den enkelte elev. lægges i et fast tidsrum af hensyn til planlægningen. Holddelingen skal også planlægges sådan, at holdene skifter form og indhold i løbet af skoleåret. Der kan om 3.4 Holddeling muligt også etableres hold på tværs af skolerne i kom- Holddeling er en mulighed for at skabe et dynamisk munen. Holddeling kan endvidere byde på elevstyret under- læringsmiljø og målrette undervisningen i forhold til den visning og individuel træning. enkelte elev på tværs af årgange. Holdene skal styrke den enkelte elevs læring. Holddeling har et såvel fagligt som so- Holddeling på tværs af klasser giver mulighed for nye cialt sigte, og i holdenes størrelse og sammensætning tages sociale forbindelser eleverne imellem samtidig med, at så vidt muligt hensyn til elevernes udfordringer. Eleven kan undervisningen og aktiviteter kan målrettes den enkelte fordybe sig i faget ud fra elevens læringsmål og ressourcer. elevs behov. Svage elever skal have mulighed for at være i mindre hold, hvor de er trygge. Elever i udskolingen skal kunne vælge emner, de brænder for, selvom det er de Holddeling skal skabe et på en gang roligt men også samme værktøjer/færdigheder der læres gennem undervis- dynamisk læringsmiljø for eleverne. Holddeling giver ningen. 12

13 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.5 Inddragelse af fritidslivet og erhvervslivet Samarbejde mellem lærere, pædagoger og erhvervslivet Samarbejdet formaliseres som partnerskaber gennem I Fredensborg Kommunes sammenhængende skoledag ind- Skolen i virkeligheden eller gennem konkrete aftaler mellem drages fritidsliv og erhvervsliv. Vores elever skal inspireres den enkelte skole og den pågældende forening/virksomhed. skal prioriteres og systematiseres. og motiveres af ildsjæle og videnspersoner fra fritids-, kulturaktiviteter med fritidslivet, erhvervslivet og musikskolen kan og erhvervsliv. lægges i ydertimerne af dagen eller som fagligt understøttende funktioner i fagundervisningen. Den lokale skole skal i dialog og partnerskab med områdets virksomheder og Skolen i virkeligheden kunne give eleven udfordringer og skabe læring, som fremmer et fagligt løft, Store elever, der er ledere/trænere i en idrætsforening kan socialt fællesskab og forståelse for omverdenen. bruge nogle af deres skoletimer på at undervise yngre elever. Det kan f.eks. også være et valgfag på de ældste trin at undervise de små i egen idrætsgren. Elever motiveres af virkeligheden. Med udgangspunkt i, at elever lærer på forskellige måder er det vigtigt, at skolerne formår at motivere eleverne i undervisningen. Med inddragelse af fritids- kultur- og erhvervslivet fremmes elev- 3.6 Musikskolen ernes kendskab til og ageren i samfundet samtidig med, at undervisningen gøres interessant og motiverende. Fritidslivet og erhvervslivet inddrages i skoledagen. De kan Folkeskolen og musikskolen skal indgå i et forpligtende gen- udfylde ekspertroller der, hvor der er mulighed for at bidrage sidigt samarbejde. Det er op til ledelsen på den enkelte skole til undervisningen. Det skal ske for at nå en faglig fordybelse at afgøre, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. Hen- og bringe virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virke- sigten er at udvikle mulighederne for at tillære sig musikalske ligheden. kompetencer i skolen og understøtte elever, som ønsker at fordybe sig yderligere i musikken. I udskolingen inddrages erhvervslivet m.m. som opgavegivere til elever, som arbejder med løsning af opgaver, der Organisering stilles af f.eks. lokale virksomheder. For de store årgange Der etableres et fast netværk af skolernes personale og kan der arrangeres produktionsmoduler ind i skolen. musikpædagoger, som mødes og sammen udvikler og planlægger samarbejdet. Hver skole stiller med en eller flere Organisering af samarbejdet med fritidslivet, foreningslivet og erhvervslivet repræsentanter til netværket, som mødes med jævne mel- Den lokale tilrettelæggelse er helt central, når skolerne som en fast del af musikundervisningen i skolerne, men inddrager fritidslivet, foreninger og erhvervsliv i læringstilbud- inddrages i forbindelse med f.eks. holddeling, emneuger og dene. Derfor skal midler til brug for inddragelse af de nævnte særlige forløb. Der afsøges muligheder for at elever, som aktører i den understøttende undervisning fordeles decen- modtager musikundervisningen i fritiden, kan undervises tralt, og den enkelte skole kan tilrettelægge læringsforløb i indenfor skolens åbningstid. Der kan oprettes musikvalgfag samarbejde med foreninger m.m. for større elever på tværs af skolerne. lemrum over året. Musikskolens undervisere vil ikke indgå 13

14 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.7 Lektiecafe Organisering Inklusionsindsatsen tilrettelægges gennem de ansatte AKT ledere. Det er de enkelte skoler, der organiserer inklusions- Alle elever skal have mulighed for at få hjælp til lektier og indsatsen med baggrund i kommunens inklusionsstrategi. træning i faglige færdigheder efter den almindelige undervisning. Lektiecafeen giver den enkelte elev mulighed for at få hjælp til forberedelse, træning og lektier. Lektiecafeen giver 3.9 Gennemsnitligt 45 min. bevægelse om dagen alle elever mulighed for at kunne møde forberedt til undervisningen, og muliggør således et forbedret afsæt for elevens deltagelse og interesse for det faglige indhold i undervisnin- gen. Bevægelse fremmer læring, koncentration og sundhed og Organisering skal have et kreativt og legende aspekt. I skolen kan I de første to år skal lektiecafe organiseres som et tilbud på bevægelse ske som en del af fagene og med tanke på skolen. Lektiecafeen er frivillig for eleverne frem til det næst- elevernes læringsmål. Skolens indretning understøtter et kommende folketingsvalg og skal placeres i ydertimerne af bevægelsesorienteret miljø, og der være muligheder for, at skoledagen sidst på dagen. Efter to år omdannes lektiecafe skolerne kan tage de omkringliggende faciliteter i brug. til faglig fordybelse eller gruppesamarbejde. Organisering Bevægelse inkorporeres i undervisning og læringsforløb samt i pauserne. Det sker i kombinationen af fagene med 3.8 Inklusion i en ny skoledag fysiske aktiviteter, der understøtter det faglige indhold men også ved, at alle elever i det omfang det er muligt cykler eller går til og fra skole samt i forbindelse med alle ture, ekskur- Alle elever skal opleve succes. Alle elever skal være en del sioner m.m. i nærområdet. af og bidrage til et anerkendende fællesskab. Alle elever har kontaktpersoner, og skolerne bruger AKT teams til at sikre Andre aktører, fritidslivet og foreninger inviteres til at bidrage inklusion, når elever er særligt udfordret. Skolen har en hand- til idrætten i skolerne, f.eks. ved at varetage undervisning i leplan for enkeltintegrerede elever. forskellige idrætsgrene periodevis. 14

15 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.10 Samarbejdet på tværs af faggrupper Målet med et udvidet samarbejde på tværs af faggrupper i en ny skoledag er at stille flere læringsmiljøer til rådighed for eleverne, hvor de forskellige syn på læring - som er repræsenteret hos forskelligt fagligt personale - skal bidrage til at skabe læringsmiljøer, der kan understøtte alle elevernes læring og trivsel. Ved at inddrage forskellige faggrupper i både planlægningen og gennemførelsen af skoledagen kan der skabes en mere dynamisk sammensat skoledag med en vekselvirkning mellem faglig fordybelse, spændende aktiviteter, eksperimenter og udefrakommende input. Det er opgavens karakter, der afgør hvordan samarbejdet foregår og i hvilken grad. Lærere og pædagoger skal tage fælles ansvar for eleverne. Samarbejdet tilrettelægges omkring elevernes mål. Der skal gøres en særlig indsats for at udvikle samarbejdet mellem faggrupperne. SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG. MÅL, INDHOLD OG OPGAVER Højere funktionel faglighed Pædagog - lærere samarbejder på en ny måde Dagen er sammensat af et bredt udsnit af fagpersoner/repræsentation En skole for alle børn Organiseret styring af dagen Tænke fleksibelt i forhold til den enkelte elev, indhold i timerne, mål for læring og hvad der er behov for, for at give et fagligt løft MÅL: Løfte den enkelte elev Bryde den sociale arv Løfte renommé og omtale af skolen Samskabende dag Mulighed for fordybelse Inddragelse af omverdenen Kompetente voksne Trivsel Tydelige voksne egen autoritet i rummet Professionelt tværfagligt samarbejde 15

16 Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf.:

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere