På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune"

Transkript

1 På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

2 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes krav til de faglige og personlige kompetencer. Evnen til at skabe positive relationer, at sætte sin viden i spil på tværs af fag og kultur samt evnen til at skabe resultater sammen med andre er allerede vigtige nøglefærdigheder. Evnen til at stille sig op foran andre og kommunikere sin viden og budskaber klart og præcist er også en vigtig kompetence. Det stiller nye krav til skolerne i Fredensborg Kommune. Vi skal fortsat basere vores undervisning på høj faglig kvalitet og grundlæggende faglige færdigheder. Solide læse-, skriveog regnefærdigheder er vigtigere end nogensinde og skal prioriteres højt, men vi skal og vil mere end det. Vi skal sikre, at vores elever forlader skolen med en rygsæk fyldt med viden og personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at honorere morgendagens krav. læringspotentiale. I Fredensborg Kommune sætter vi barren højt og tilrettelægger en ny skoledag med lige netop fokus på at forbedre alle elevers muligheder for faglig og personlig progression, motion, kreative fag, udvikling og trivsel. Denne publikation beskriver retning og rammer for organisering af en ny skoledag i Fredensborg Kommune. Det er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe, der er bredt sammensat på tværs af skoler, institutioner, kulturområdet, Skolen i Virkeligheden og administrationen. Publikationen indeholder en række rammesættende principper for og hensigter med fornyelse af folkeskolen. Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser med lærere, pædagoger, forældre, medarbejderrepræsentanter, ledere, elever, fritidsforeninger og organisationer, som alle er blevet bedt om at bidrage med hjælp til i fællesskab at sætte ord på og ideer til, hvordan vi kommer godt på vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune. Det understøtter skolerne og fritidstilbuddene i Fredensborg Kommune ved at indrette en skoledag, der giver alle elever de bedst mulige forudsætninger for at udnytte deres fulde Alt i alt har over 150 interessenter været med til at sætte ord på principper og hensigter med den ny skoledag i Fredensborg Kommune. God læselyst Jens Bernhardt Skoleleder og formand for arbejdsgruppen om ny skoledag Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed Hanne Berg Formand for Børne- og Skoleudvalget 2

3 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune 1 Indledning Principper for en ny skoledag 5 2 En ny Skoledag 6 3 Organisering af Skoledagen Modeller for en ny skoledag Understøttende undervisning Kontaktpersonfunktion Holddeling Inddragelse af fritidslivet og erhvervslivet Musikskolen Lektiecafé Inklusion i en ny skoledag Gennemsnitligt 45 min. bevægelse om dagen Samarbejdet på tværs af faggrupper 15 3

4 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 1 Indledning I august 2014 træder en ny skolereform i kraft i den danske folkeskole. Reformen skal muliggøre, at alle elever lærer mere i folkeskolen. Reformen sigter på at give bedre muligheder for faglig fordybelse, udvikling af færdigheder samt at skabe trivsel og motivation hos eleverne gennem en ny, anderledes og længere skoledag. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, Regeringen ønsker med den nye reform at understøtte følgende overordnede mål: som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater en lærer om deres resultater og indsats eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis aktiviteter i og uden for skolen eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. Kilde: UVM Kilde: KL, En ny Folkeskole 4

5 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 1.1 Principper for en ny skoledag Disse fælles principper skaber retning i en ny skoledag og giver samtidig vide rammer for den enkelte skole til at arbejde med de løsninger, der passer lige netop der. Principperne tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, Inklusionsstrategi, Læringsstrategi samt Skoleudviklingsstrategien. I en ny skoledag 1. er læring centrum for alle aktiviteter 2. er naturen og det omgivende samfund en del af vores skoledag og læringsmiljø 3. skal alle elever opleve succeser gennem Fremtidens skole uddanner fremtidens borgere. Derfor er skolernes helt væsentlige opgave at sikre, at det udbytte, passende udfordringer og høje faglige forventninger 4. samarbejder lærere og pædagoger ligeværdigt eleverne får af skolen, matcher de behov og krav, eleverne skal møde videre i livet. Derfor starter elever i Fredensborg om det fælles læringsmiljø 5. rettes blikket kontinuerligt mod fremtidens krav Kommune allerede i 0. klasse med at lære engelsk, og til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at hele skolelivet byder på en udvikling af stærke personlige udforske og skabe et meningsfyldt liv. kompetencer: Fremtidens Kompetencer 5

6 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG I en sammenhængende skoledag er undervisningen varieret og dagen sammensat med forskellige undervisningsformer og aktiviteter, som skaber en spændende og sammensat skoledag. Fritidstilbuddene spiller en stor rolle i at tilbyde læringsmiljøer, der med udgangspunkt i leg giver mulighed for, at elever kan afprøve, træne og fordybe sig i den læring, de får i skolen samtidig med, at de er i friere rammer og aktiviteter. I en sammenhængende skoledag arbejder lærere og pædagoger sammen om at skabe de bedst mulige rammer. I en sammenhængende skoledag fokuseres på læringsrum. Uderum og de gode fysiske rammer, der er i fritidshjem og fritidsklubber i dag medtænkes som læringsmiljøer i dagens undervisning. 3 Organisering af Skoledagen Det er vigtigt, at dagen er sammenhængende og giver mening for medarbejdere og elever. Det skal være indholdet, der styrer, og undervisning skal indeholde mere aktivitet. Der differentieres mellem indskoling og udskoling i henhold til skolernes struktur. Skoledagen tilrettelægges med et skærpet fokus på at skabe 2 En ny Skoledag læring hos den enkelte elev. Med udgangspunkt i, at alle aktiviteter er læringsgivende og understøtter elevernes ud- Skoledagen tilrettelægges med fornyet fokus på at skabe vikling, tilrettelægges en dynamisk skoledag som både rum- læring hos den enkelte elev. mer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring børnene. Fredensborg Kommune lægger op til at skabe en sammen- Målet er at skabe en sammenhængende dag og lade ind- hængende skoledag for alle elever i kommunens skoler. En holdet styre dagen. sammenhængende skoledag er en dynamisk skoledag, som både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring Der tilrettelægges en hel skoledag med fokus på undervis- børnene. I en sammenhængende skoledag tages der ud- ning fra 8-13/14/15 og varierende aktiviteter for alle elever gangspunkt i, at alle aktiviteter eleverne er engageret i i løbet om eftermiddagene. En sammenhængende skoledag bety- af dagen er læringsgivende og målrettet understøtter den der også, at eleverne stort set ikke skal lave lektier hjemme enkelte elevs udvikling, motivation og læring. efter skole længere, men i stedet træner og fordyber sig fagligt i løbet af skoledagen. Den læring, der arbejdes med i fritidstilbuddene, er således koblet til faglige formål og har tæt sammenhæng til fagene, Dagene og lektionerne tilrettelægges med udgangspunkt i herunder også de timeløse fag og elevernes alsidige ud- de enkelte årgange, ligesom lærernes samarbejde indrettes vikling. derefter. 6

7

8 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.1 Modeller for en ny skoledag Her er et eksempel på, hvordan skoledagen kan se ud i indskolingen: INDSKOLING Modul 1: Morgen Samling Bevægelsesbånd / Årgang Årgang Hold Kontaktperson Løbebånd / Undervisning / Elevsamtaler Læsning / Planlægning Modul 2: Fag/tværfag formiddag Boglige fag / Tværfag 1-4 uger 5. uge anderledes PAUSE Frokost Bevægelse Kontaktperson Modul 3: Fag/Tværfag eftermiddag Tværfaglig undervisning Praktisk undervisning Understøttende undervisning Lektiehjælp Modul 4: Fritidstilbud Pædagogiske aktiviteter Understøttende læring Leg Tilstedeværelse Lærer Tilstedeværelse Pædagog Dagens opbygning Dagen er opbygget i moduler af forskellig længde. Modulerne kan hver især udfyldes af forskellige aktiviteter på forskellige dage og over året afhængig af undervisningens indhold og elevernes mål, behov og ressourcer. Det er op til den enkelte skole at planlægge skoledagens konkrete indhold indenfor modellen. Modul 1: Morgen Eleverne kan i dette modul samles i årgange, klasser, på tværs af årgange eller med deres kontaktperson. Her kan læses, løbes eller dyrkes anden form for bevægelse. Der kan gennemføres elevsamtaler med kontaktpersoner. Modul 2: Fag/tværfag formiddag Her arbejdes i de enkelte fag og på tværs af fagene. Læringen kan foregå i forskellige hold, med klassen eller med årgangen som udgangspunkt. : Der indtænkes en lang pause midt på dagen. Her spises frokost, og der er bevægelsesaktiviteter. Her kan elever også mødes med deres kontaktperson og følge op på læringsmål. 8

9 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Modul 3: Fag/Tværfag eftermiddag Her er der mulighed for faglige aktiviteter, træning, understøttende undervisning og aktiviteter. Der tilbydes lektiecafe i modul 3. I udskolingen og mellemtrin er modul 3 udvidet til kl. 15. Her er eleverne engageret i valgfag, talenthold, linjefag, fordybelsesfag, interessefag eller modulet kan bruges på understøttende undervisning. Det faglige indhold afstemmes til den enkelte elevs mål, behov, interesser og ressourcer. Modul 4: Fritidstilbud I Fritidstilbuddet er eleverne involveret i pædagogiske aktiviteter, som understøtter den læring, der foregår i skoletiden. Her er et eksempel på hvordan en uge kan se ud i indskolingen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Samling Samling Samling Samling Samling Fag / Tværfag Holddeling Fag / Tværfag Fag / Tværfag Holddeling Fag / Tværfag Fag / Tværfag Tværfaglig undervisning Lektiehjælp Praktisk undervisning Tværfaglig undervisning Understøttende undervisning Fag Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud Fritidstilbud 9

10 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG UDSKOLING Modul 1: Morgen Klasse Årgang Hold Kontaktlærer Modul 2: Fag / Emne / Linie PAUSE Frokost Bevægelse Kontaktperson Lektiehjælp (Indgår fra 2016) Understøttende undervisning (Indgår fra 2016) Modul 3: Fag / Emne / Linie Lektiehjælp / Valgfag / Tilbud Udgår fra 2016 Her er et eksempel på en sammenhængende skoledag i udskolingen MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Kontakt Kontakt Kontakt Kontakt Kontakt Fag Emne/Linie Fag Emne/Linie Fag Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Lektiehjælp / U.U. Emne/Linie Fag Emne/Linie Fag Emne/Linie Her er et eksempel på, hvordan en uge kan se ud i udskolingen Lektiehjælp/valgfag Lektiehjælp/tilbud Lektiehjælp/valgfag Lærerne kan mødes her 10

11 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Organisering af reformens centrale emner i Fredensborg Kommune Det drejer sig om: Understøttende undervisning Kontaktpersonfunktionen Nye rammer for holddeling Inddragelse af fritidslivet, foreninger og erhvervsliv Forpligtende samarbejde med musikskolen Inklusion i en ny skoledag Gennemsnitlig 45 min. bevægelse om dagen Lektiecafe Samarbejde på tværs af faggrupper 3.2 Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer, fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning følger op og giver plads til fordybelse og træning. Der kan her tages hensyn til elevernes forskellige behov og læringsstile, og der kan veksles mellem teori og praksis. Med understøttende undervisning prioriteres udvikling af væsentlige kompetencer så som at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Den understøttende undervisning skal sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov og udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er særdeles vigtigt at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Organisering af den understøttende undervisning Planlægning, udførelse og evaluering af understøttende undervisning sker i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Eleverne har gennem kontakten med en kontaktperson indflydelse på, hvilken form for understøttende undervisning, de skal have. Understøttende undervisning organiseres som en mangfoldig vifte af tilbud, der er målrettet på at give alle elever passende udfordringer i forhold til deres individuelle mål, behov og ressourcer. Her kan elever udfordres i alt lige fra kommasætning til nanoscience. 3.3 Kontaktpersonfunktion Alle elever i Fredensborg kommunes skoler får tilknyttet en kontaktperson for at skærpe fokus på den enkelte elevs læringsbehov og potentiale, faglige og personlige mål og opfølgning på disse. På den måde understøttes målsætningen om, at alle elever i den danske folkeskole skal blive så dygtige, de kan. Kontaktpersoner skal gennem hele barnets skolegang sikre en rød tråd i forløbet for det enkelte barn. Organisering af kontaktpersonfunktionen Klasselærerfunktionen skal fortsat varetages efter den nye reform, men funktionen kan opdeles på flere personer og kan varetages af enten en lærer eller en pædagog. Den enkelte 11

12 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG skole kan finde sin egen model med både klasselærer og skolerne mulighed for at målrette undervisningen og give kontaktpersoner eller ved at kontaktpersonerne tilsammen den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i fag, de er varetager de samme opgaver, som en klasselærer gør i dag. særligt stærke i eller har brug for at bruge mere tid på. Kontaktpersonerne kan typisk have ansvaret for elever Det indebærer såvel et fagligt som et socialt sigte og giver og der afsættes dagligt tid til, at kontaktpersonen kan mødes lærere og pædagoger mulighed for at sammensætte med sine elever samlet eller hver for sig. forskellige læringsmiljøer. Nogle kontaktpersoner har ansvaret for 3 eller 4 elever med Organisering af holddeling særlige behov. Kontaktpersonen og eleven har et fælles Holddeling er en velkendt metode, som allerede praktiseres ansvar for at planlægge og sætte mål for elevens læring i vid udstrækning på skolerne. Holddeling kan ske i større samt at følge op på mål og justere i elevens læringsplaner eller mindre grad og det er helt op til den enkelte skole undervejs gennem skolegangen. hvordan det organiseres. Eleven og kontaktpersonen indgår aftaler om, hvilke hold Holddeling sker med udgangspunkt i de enkelte elevers eleven skal deltage på og sammensætter i fællesskab en læring og faglige og sociale afsæt. Holddeling kan gennem- plan med klare mål, der følges op på hyppigt. Planen under- føres på tværs af spor og årgange. Holddelingen kan støtter endvidere målsætningen om gennemsnitligt 45 min. integreres i det daglige på tværs af klasser, og den kan bevægelse om dagen for den enkelte elev. lægges i et fast tidsrum af hensyn til planlægningen. Holddelingen skal også planlægges sådan, at holdene skifter form og indhold i løbet af skoleåret. Der kan om 3.4 Holddeling muligt også etableres hold på tværs af skolerne i kom- Holddeling er en mulighed for at skabe et dynamisk munen. Holddeling kan endvidere byde på elevstyret under- læringsmiljø og målrette undervisningen i forhold til den visning og individuel træning. enkelte elev på tværs af årgange. Holdene skal styrke den enkelte elevs læring. Holddeling har et såvel fagligt som so- Holddeling på tværs af klasser giver mulighed for nye cialt sigte, og i holdenes størrelse og sammensætning tages sociale forbindelser eleverne imellem samtidig med, at så vidt muligt hensyn til elevernes udfordringer. Eleven kan undervisningen og aktiviteter kan målrettes den enkelte fordybe sig i faget ud fra elevens læringsmål og ressourcer. elevs behov. Svage elever skal have mulighed for at være i mindre hold, hvor de er trygge. Elever i udskolingen skal kunne vælge emner, de brænder for, selvom det er de Holddeling skal skabe et på en gang roligt men også samme værktøjer/færdigheder der læres gennem undervis- dynamisk læringsmiljø for eleverne. Holddeling giver ningen. 12

13 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.5 Inddragelse af fritidslivet og erhvervslivet Samarbejde mellem lærere, pædagoger og erhvervslivet Samarbejdet formaliseres som partnerskaber gennem I Fredensborg Kommunes sammenhængende skoledag ind- Skolen i virkeligheden eller gennem konkrete aftaler mellem drages fritidsliv og erhvervsliv. Vores elever skal inspireres den enkelte skole og den pågældende forening/virksomhed. skal prioriteres og systematiseres. og motiveres af ildsjæle og videnspersoner fra fritids-, kulturaktiviteter med fritidslivet, erhvervslivet og musikskolen kan og erhvervsliv. lægges i ydertimerne af dagen eller som fagligt understøttende funktioner i fagundervisningen. Den lokale skole skal i dialog og partnerskab med områdets virksomheder og Skolen i virkeligheden kunne give eleven udfordringer og skabe læring, som fremmer et fagligt løft, Store elever, der er ledere/trænere i en idrætsforening kan socialt fællesskab og forståelse for omverdenen. bruge nogle af deres skoletimer på at undervise yngre elever. Det kan f.eks. også være et valgfag på de ældste trin at undervise de små i egen idrætsgren. Elever motiveres af virkeligheden. Med udgangspunkt i, at elever lærer på forskellige måder er det vigtigt, at skolerne formår at motivere eleverne i undervisningen. Med inddragelse af fritids- kultur- og erhvervslivet fremmes elev- 3.6 Musikskolen ernes kendskab til og ageren i samfundet samtidig med, at undervisningen gøres interessant og motiverende. Fritidslivet og erhvervslivet inddrages i skoledagen. De kan Folkeskolen og musikskolen skal indgå i et forpligtende gen- udfylde ekspertroller der, hvor der er mulighed for at bidrage sidigt samarbejde. Det er op til ledelsen på den enkelte skole til undervisningen. Det skal ske for at nå en faglig fordybelse at afgøre, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. Hen- og bringe virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virke- sigten er at udvikle mulighederne for at tillære sig musikalske ligheden. kompetencer i skolen og understøtte elever, som ønsker at fordybe sig yderligere i musikken. I udskolingen inddrages erhvervslivet m.m. som opgavegivere til elever, som arbejder med løsning af opgaver, der Organisering stilles af f.eks. lokale virksomheder. For de store årgange Der etableres et fast netværk af skolernes personale og kan der arrangeres produktionsmoduler ind i skolen. musikpædagoger, som mødes og sammen udvikler og planlægger samarbejdet. Hver skole stiller med en eller flere Organisering af samarbejdet med fritidslivet, foreningslivet og erhvervslivet repræsentanter til netværket, som mødes med jævne mel- Den lokale tilrettelæggelse er helt central, når skolerne som en fast del af musikundervisningen i skolerne, men inddrager fritidslivet, foreninger og erhvervsliv i læringstilbud- inddrages i forbindelse med f.eks. holddeling, emneuger og dene. Derfor skal midler til brug for inddragelse af de nævnte særlige forløb. Der afsøges muligheder for at elever, som aktører i den understøttende undervisning fordeles decen- modtager musikundervisningen i fritiden, kan undervises tralt, og den enkelte skole kan tilrettelægge læringsforløb i indenfor skolens åbningstid. Der kan oprettes musikvalgfag samarbejde med foreninger m.m. for større elever på tværs af skolerne. lemrum over året. Musikskolens undervisere vil ikke indgå 13

14 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.7 Lektiecafe Organisering Inklusionsindsatsen tilrettelægges gennem de ansatte AKT ledere. Det er de enkelte skoler, der organiserer inklusions- Alle elever skal have mulighed for at få hjælp til lektier og indsatsen med baggrund i kommunens inklusionsstrategi. træning i faglige færdigheder efter den almindelige undervisning. Lektiecafeen giver den enkelte elev mulighed for at få hjælp til forberedelse, træning og lektier. Lektiecafeen giver 3.9 Gennemsnitligt 45 min. bevægelse om dagen alle elever mulighed for at kunne møde forberedt til undervisningen, og muliggør således et forbedret afsæt for elevens deltagelse og interesse for det faglige indhold i undervisnin- gen. Bevægelse fremmer læring, koncentration og sundhed og Organisering skal have et kreativt og legende aspekt. I skolen kan I de første to år skal lektiecafe organiseres som et tilbud på bevægelse ske som en del af fagene og med tanke på skolen. Lektiecafeen er frivillig for eleverne frem til det næst- elevernes læringsmål. Skolens indretning understøtter et kommende folketingsvalg og skal placeres i ydertimerne af bevægelsesorienteret miljø, og der være muligheder for, at skoledagen sidst på dagen. Efter to år omdannes lektiecafe skolerne kan tage de omkringliggende faciliteter i brug. til faglig fordybelse eller gruppesamarbejde. Organisering Bevægelse inkorporeres i undervisning og læringsforløb samt i pauserne. Det sker i kombinationen af fagene med 3.8 Inklusion i en ny skoledag fysiske aktiviteter, der understøtter det faglige indhold men også ved, at alle elever i det omfang det er muligt cykler eller går til og fra skole samt i forbindelse med alle ture, ekskur- Alle elever skal opleve succes. Alle elever skal være en del sioner m.m. i nærområdet. af og bidrage til et anerkendende fællesskab. Alle elever har kontaktpersoner, og skolerne bruger AKT teams til at sikre Andre aktører, fritidslivet og foreninger inviteres til at bidrage inklusion, når elever er særligt udfordret. Skolen har en hand- til idrætten i skolerne, f.eks. ved at varetage undervisning i leplan for enkeltintegrerede elever. forskellige idrætsgrene periodevis. 14

15 PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG 3.10 Samarbejdet på tværs af faggrupper Målet med et udvidet samarbejde på tværs af faggrupper i en ny skoledag er at stille flere læringsmiljøer til rådighed for eleverne, hvor de forskellige syn på læring - som er repræsenteret hos forskelligt fagligt personale - skal bidrage til at skabe læringsmiljøer, der kan understøtte alle elevernes læring og trivsel. Ved at inddrage forskellige faggrupper i både planlægningen og gennemførelsen af skoledagen kan der skabes en mere dynamisk sammensat skoledag med en vekselvirkning mellem faglig fordybelse, spændende aktiviteter, eksperimenter og udefrakommende input. Det er opgavens karakter, der afgør hvordan samarbejdet foregår og i hvilken grad. Lærere og pædagoger skal tage fælles ansvar for eleverne. Samarbejdet tilrettelægges omkring elevernes mål. Der skal gøres en særlig indsats for at udvikle samarbejdet mellem faggrupperne. SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG. MÅL, INDHOLD OG OPGAVER Højere funktionel faglighed Pædagog - lærere samarbejder på en ny måde Dagen er sammensat af et bredt udsnit af fagpersoner/repræsentation En skole for alle børn Organiseret styring af dagen Tænke fleksibelt i forhold til den enkelte elev, indhold i timerne, mål for læring og hvad der er behov for, for at give et fagligt løft MÅL: Løfte den enkelte elev Bryde den sociale arv Løfte renommé og omtale af skolen Samskabende dag Mulighed for fordybelse Inddragelse af omverdenen Kompetente voksne Trivsel Tydelige voksne egen autoritet i rummet Professionelt tværfagligt samarbejde 15

16 Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf.:

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere