En dansk udgave af Exploring Humanitarian Law

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En dansk udgave af Exploring Humanitarian Law"

Transkript

1 Lærervejledning når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser d+ En dansk udgave af Exploring Humanitarian Law

2 når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser DEN INTERNATIONALE RØDE KORS KOMITÉ OG EDUCATIONAL DEVELOPMENT CENTER I SAMARBEJDE MED DANSK RØDE KORS OG TORBEN BLANKHOLM. Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning med dvd, en elevbog og websitet Materialet er velegnet til undervisning i klasse. Klassesæt kan lånes gennem Amtscentre for Undervisning eller rekvireres hos Dansk Røde Kors mod et ekspeditionsgebyr. ANSVARSHAVENDE REDAKTØRER: Johanne Brix Jensen og Line Rønnow. REDAKTION: Torben Blankholm, Maria Louise Clausen, Johanne Brix Jensen, Torben Ulrik Nissen, Anne-Katrine Nørholm, Line Rønnow. PÆDAGOGISKE KONSULENTER: Torben Blankholm, Torben Ulrik Nissen. GRAFIK: Paramedia. FOTOS: Polfoto, Internationalt Røde Kors/ICRC. TRYK: Handy Print A/S. UDGIVET AF: Dansk Røde Kors med støtte fra Danida, Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler og Knud Højgaards Fond. Tak til lærere og elever, der har deltaget i testperioden og bidraget til den danske udgave af materialet. Materialet er blevet testet i udvalgte 8. og 9. klasser på Bordings Friskole, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Lindevangskolen, Mørkhøj skole, Nivå Centralskole, Tjørnehøjskolen og Islev skole. Samt på Næstved gymnasium i 2.G. Tak for bidrag til undervisningsmaterialet til Politiken. Dansk Røde Kors Skoletjenesten Blegdamsvej København Ø tlf.: fax.: website: 1. udgave, 1. oplag. Januar ISBN-nr.: Copyright : Dansk Røde Kors, København Kopiering af denne bog er tilladt efter aftale med Copy-Dan

3 når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser Dansk Røde Kors og Torben Blankholm

4 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion At sætte scenen: Øjenvidner det begynder med mennesker Undervisningsforslag til Eftervirkningerne af et slag A Hvad er et øjenvidne? Undervisningsforslag til Hvad kan et øjenvidne gøre? B Humanitære handlinger Undervisningsforslag til Humanitære handlinger Regler for krig grænser for grusomhed A Regler for krig Undervisningsforslag til Regler for krig B Regler for krig gennem tiden Undervisningsforslag til Regler for krig gennem tiden C Krigens regler gælder også for børnesoldater Undervisningsforslag til Krigens regler gælder også for børnesoldater D Krigens regler gælder også for landminer Undervisningsforslag til Krigens regler gælder også for landminer Loven i spil virker reglerne så? A Hvorfor bliver reglerne overtrådt? Undervisningsforslag til Hvorfor bliver reglerne overtrådt? B Prøv lige at se det fra soldaternes synsvinkel Undervisningsforslag til Prøv lige at se det fra soldaternes synsvinkel C Hvem har ansvaret? Undervisningsforslag til Hvem har ansvaret? Straf og retfærdighed Hvad sker der, når krigen er slut? A Hvad skal der ske, når loven bliver overtrådt? Undervisningsforslag til Hvad skal der ske, når loven bliver overtrådt? B Udviklingen af internationale tribunaler Undervisningsforslag til Udviklingen af internationale tribunaler Krigens konsekvenser det stopper ikke her A Krig ødelægger alt normalt liv Undervisningsforslag til Krig ødelægger alt normalt liv B Hvordan beskytter man krigsfanger? Undervisningsforslag til Hvordan beskytter man krigsfanger? Kopisider til introduktion Kopisider til kapitel Kopisider til kapitel Kopisider til kapitel Kopisider til kapitel Kopisider til kapitel [4] indhold

5 Forord Prøv at tænke tilbage. Giv dig god tid. Kan du huske, om der har været fred i verden, mens du har levet? I de cirka års historie, som vi har optegnelser over, har der kun været fred i 250 år. Det svarer til, at der hvert århundrede kun er syv års fred. Siden 1945, hvor 2. Verdenskrig sluttede, har der været mere end 400 væbnede konflikter og krige rundt om i verden. Det betyder, at der i gennemsnit har været otte krige eller interne konflikter hvert år. Derfor kan det nok være på sin plads at inddrage krigens regler også kaldet den humanitære folkeret i undervisningen. Den humanitære folkeret er den samling af internationale konventioner, traktater, protokoller og statutter, som træder i kraft, når en krig bryder ud i et land. Materialet Dette materiale er skrevet for at give dig mulighed for at undervise i emnet og lade eleverne gå på opdagelse i den humanitære folkeret. Eleverne kommer til at beskæftige sig med krigens regler, og de bliver stillet over for nogle af de mange dilemmaer, soldater og civile må tage stilling til, når krigen raser. Materialet er opdelt i fem kapitler med underafsnit. Med udgangspunkt i det enkelte individ bliver eleverne i kapitel 1 bedt om at tage stilling til, hvad de vil gøre, hvis de er vidner til overgreb eller uretfærdigheder. I kapitel 2 bliver eleverne præsenteret for reglerne for krig, og i de to afsnit Krigens regler gælder også for børnesoldater og Krigens regler gælder også for landminer får de konkrete eksempler på, hvordan reglerne virker i praksis. I kapitel 3 ser vi på sagen fra soldaternes perspektiv. Herefter får eleverne i kapitel 4 et indblik i, hvad man gør, når reglerne bliver overtrådt, og det store arbejde der venter, når en krig er slut, og gerningsmænd og ofre skal forsones. Kapitel 5 i bogen handler om, hvad Røde Kors sammen med andre humanitære organisationer gør for at bringe hjælp frem til folk i nød, og hvad Røde Kors gør for at beskytte og hjælpe krigsfanger overalt i verden. Materialet er skrevet på basis af et globalt materiale fra Den internationale Røde Kors Komité. Det internationale materiale Exploring Humanitarian Law er ved at blive implementeret i hele verden. Det engelsksprogede materiale er blevet testet på ottende og niende klassetrin i Danmark i efteråret 2003, og den danske udgave af materialet er blevet udviklet på baggrund af erfaringerne fra testen. Ud over denne lærervejledning består materialet af en elevbog, en dvd med nogle korte dokumentarfilm og et website, hvor eleverne kan læse mere om emnet: I elevbogen er der bagerst en ordforklaring, hvor eleverne får nogle af de sværeste ord i teksten forklaret. Hvis du har spørgsmål om den humanitære folkeret, som du ikke kan finde svar på i materialet, kan du sende en mail til Dansk Røde Kors skoletjeneste: Teksten Der er forskellige typer tekster i elevbogen: Der er den almindelige fortløbende tekst. Den skulle de fleste elever i folkeskolens overbygning kunne læse selv. Der er en del uddrag og sammendrag af konventioner, traktater og protokoller i den humanitære folkeret og fra menneskerettighederne. De findes i faktaboksene, der er tænkt som en slags opslagsværk, hvor eleverne kan få en fornemmelse af, hvad konventionerne indeholder. Der er en række citater fra soldater, civile, forfattere og specialister. Citaterne er med for at sætte den almindelige tekst i perspektiv og for at få eleverne til at undre sig eller måske se tingene fra en anden vinkel. forord [5]

6 Der er også illustrationer i form af tegninger, fotografier, kort og grafer. De indeholder mange vigtige oplysninger. Her drejer det sig om, at eleverne bruger deres matematiske færdigheder til at aflæse grafer og deres færdigheder i billedanalyse til at tømme illustrationerne for indhold og problemstillinger. Pædagogiske værktøjer De pædagogiske værktøjer i materialet er: Historier enkelte med efterskrift. Åbne spørgsmål for eksempel debat- og diskussionsoplæg som kan tage udgangspunkt i billeder, film, fakta og citater. Dilemmaer. Rollespil og dramaøvelser. Film. Billedkunstaktiviteter. Kædereaktioner. Det var et godt spørgsmål-hjørne. Gruppearbejde og brainstorm. Undervisningsforslag Lærervejledningen indeholder undervisningsforslag til de enkelte kapitler med tilhørende opgave- og aktivitetsforslag samt forslag til yderligere materialer og fordybelse. Det er et princip for materialet, at der skal være mulighed for at vælge mellem mange forskellige typer opgaver, aktiviteter og yderligere materialer, samt at der er mulighed for at arbejde med materialet ud fra specifikke fag som dansk, samfundsfag, historie og engelsk, ligesom materialet også vil kunne indgå i forskellige tværgående emner og problemstillinger. Det er gennem elevernes personlige arbejde med stoffet; via opgaver, aktiviteter og meningsudvekslinger med andre, at de skaber sig viden om og indsigt i den humanitære folkeret. Dvd og website Til nogle af kapitlerne i elevbogen finder du en tilhørende dokumentarfilm eller et klip fra en dokumentarfilm. Disse klip er samlet på en dvd, som følger med hver lærervejledning. I lærervejledningen kan du finde forslag til, hvordan man kan inddrage dokumentarfilmene i undervisningen. På det tilhørende website er der forskellige uddybende tekster og links. Derudover er der aktuelle historier fra nogle af verdens konfliktområder. Endelig er der uddrag af den engelsksprogede version af materialet. En af erfaringerne fra testningen af det oprindelige materiale var, at det engelske materiale egner sig til at blive inddraget i engelskundervisningen. Materialets relation til Fælles mål Som omtalt herover kan man bruge Når krigen raser i en række fag. Materialet er især relevant i fag som dansk, historie og samfundsfag. Når eleverne arbejder med materialet, arbejder de med tekstlæsning, forståelsesøvelser og skriveopgaver sig frem mod forskellige dele af trinmålene i dansk efter 9. og 10. klasse. Herunder viser vi nogle eksempler på trin- og slutmål inden for samfundsfag og historie, som materialet i særlig grad arbejder hen imod. Formål, trinmål og slutmål for de enkelte fag kan man finde på internetadressen [6] forord

7 Samfundsfag UDDRAG AF FORMÅL FOR FAGET SAMFUNDSFAG Stk.2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Efter 9. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Menneske og stat give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. Menneske og samfund beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier Efter 10. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Menneske og stat indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter. Menneske og kultur gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger Historie UDDRAG AF TRINMÅL FOR HISTORIE EFTER 8. OG 9. KLASSETRIN Gældende fra august 2005: Efter 8. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Historie i fortid og nutid kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder Fortolkning og formidling diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger forord [7]

8 Efter 9. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Historie i fortid og nutid give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser Refleksion og tilbageblik I de næste kapitler er der forslag til, hvordan du sætter forløbet i gang, og forslag til at arbejde med indholdet. Materialet kan bruges i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige måder i de fleste tilfælde sikkert i uddrag. Det er vigtigt, at eleverne ser tilbage på, hvad de har lært, og hvad der gjorde indtryk på dem, hvad enten de har arbejdet med hele materialet eller dele af det. Her er et forslag: Lad eleverne vælge et par billeder fra hvert af de kapitler, de har arbejdet med, og skrive en tekst til hvert billede, der fortæller, hvilken relation det efter deres mening har til emnet. Udtrykker billedet noget, der er korrekt eller forkert i forhold til den humanitære folkeret, eller udtrykker det et dilemma. Lad eleverne fremlægge deres arbejde for hinanden, hæng det på opslagstavlen og slut af med en debat i klassen: Hvad har gjort mest indtryk på eleverne? Hvad betyder elevernes nye viden i forhold til, hvad de tænker om forskellige begivenheder i verden? Hvad betyder deres nye viden om den humanitære folkeret i forhold til nyheder i tv, radio og andre medier? Hvad betyder det, de har lært, for deres muligheder for at gøre noget for en bedre og mere fredelig verden? Hvis du eller nogle af dine elever har lyst til at dele jeres erfaringer med materialet med andre eller har kommentarer og forslag til forbedringer, er vi meget interesserede i at høre fra jer i Dansk Røde Kors skoletjeneste: Dansk Røde Kors Skoletjenesten Blegdamsvej KBH. Ø tlf.: København, december 2004 [8] forord

9 Introduktion

10 At sætte scenen: Film Inden man for alvor går i gang med at arbejde med Når krigen raser, skal eleverne spores ind på emnet. Billeder på nethinden og andre sansepåvirkninger er gode til at sætte scenen. Hvis man har mulighed for det, kan man vise et klip fra en dokumentar-, kort- eller spillefilm. I lærervejledningen til afsnit 2B er der henvisning til Det Danske Filminstituts temapakke Børn og krig, og i kapitel 3 kan man på side 44 under Yderligere materiale se forslag til film, der ser tingene fra soldaternes synsvinkel. Spørgeskema Man kan også vælge at begynde med at lade eleverne udfylde Kopiside 0.1: Spørgeskema individuelt. Efter et kvarter sætter eleverne sig sammen to og to og fortæller hinanden, hvad de har svaret og begrunder deres svar. Enig- og uenigheder noteres, og måske kan eleverne tale sig frem til at blive enige flere steder. Hvis der er tid til det, kan man lade parrene gå sammen i grupper på fire eller seks og fortælle hinanden, hvad man har skrevet og finde enig- og uenigheder. Gem de udfyldte spørgeskemaer til afslutningen af undervisningsforløbet om den humanitære folkeret. Gentag så øvelsen med spørgeskemaet, og lad eleverne sammenligne deres svar ved afslutningen af forløbet med dem, de gav, inden forløbet. Lad dem forholde sig til, hvad de har lært. Menneskeværdighed i krig Slut introduktionen af med en fælles samtale i klassen om arbejdet med spørgeskemaet og sæt fokus på menneskeværdighed (se vores definition af menneskelig værdighed i ordforklaringen i elevbogen): Hvilken betydning har menneskeværdighed i væbnede konflikter og krig? Hvordan påvirker en krig menneskeværdighed for soldater og civile? Det var et godt spørgsmål I denne type emnearbejde kan det hænde, at eleverne stiller spørgsmål, som man ikke lige kender svaret på, eller spørgsmål, som ikke har noget simpelt svar, eller som man hellere vil vende tilbage til på et senere tidspunkt af forskellige årsager. Spørgsmål af denne type skrives ned på et stykke papir og sættes op på et Det var et godt spørgsmål -område på opslagstavlen. Efterhånden som arbejdet med emnet skrider frem, vil nogle spørgsmål blive besvaret. Andre spørgsmål kan man som lærer vende tilbage til og give svar på, kommentere eller problematisere. Eller man kan lade eleverne selv komme med forslag til svar. Alle kommentarer, modspørgsmål og svar hænges op på opslagstavlen ved siden af spørgsmålet. [10] Introduktion

11 1. Øjenvidner det begynder med mennesker

12 Dette kapitel handler om det personlige valg, man skal træffe, hvis man overværer noget, der krænker et menneskes værdighed: vil man forholde sig iagttagende som tilskuer, eller vil man tage sagen i egen hånd og gribe ind? Det indledende afsnit Eftervirkningerne af et slag fortæller historien om Henry Dunant, som ikke kunne lade være med at gribe ind. Han havde slet ikke noget med den konflikt, han var vidne til, at gøre, men valgte alligevel at handle og gribe ind og drage omsorg for sine medmennesker. Han blev så grebet af det, han oplevede, at han skrev en bog. Senere var Dunant med til at starte Røde Kors. Undervisningsforslag til Eftervirkningerne af et slag Dilemmaet Hvilken vej skal jeg vælge? Beretningen om Henry Dunant kan sammen med de fire historier på side i elevbogen fungere fint til en elevopgave om at skulle tage stilling, når man står over for et dilemma. Når man står i et dilemma, er det som at skulle vælge mellem pest og kolera. Der er ingen nemme løsninger, fordi alle løsningsmuligheder skaber nye problemer eller har en eller anden form for negativ effekt. Det gælder altså om at få det bedst mulige ud af situationen. Indledningsvis kan man vælge at lave en lille forøvelse i arbejdet med dilemmaer: Dilemmaet Hvilken vej skal jeg vælge? Dilemmaet, som præsenteres for eleverne, er som følger: Du er med i en gruppe unge rejsende, som opholder sig i et fremmed land, hvor I har mødt hinanden. I er taget af sted på en trekkingtur under ledelse af en lokal guide, som I selv har hyret. Lige nu er I kommet til en bjergvæg, som I ikke kan komme over. I skal vælge mellem at gå til højre eller venstre. I spørger jeres guide ud om de to muligheder. Det er på forhånd tydeligt, at I ikke kan blive enige i gruppen. I kan ses igen, hvis I ønsker det, fordi vejene mødes længere fremme. Udlever Kopiside 1.A.1: Hvilken vej skal jeg vælge? med en instruktion om, at eleverne skal starte med at læse dilemmaet og oplysningerne igennem. Når det er gjort, skal de hver især tage stilling til de enkelte udsagn ud fra deres egne værdier, holdninger, behov, ønsker samt interesser og markere det med et plus eller minus ved hvert udsagn på papiret. Man kan give dem følgende arbejdsspørgsmål, når de skal vurdere de enkelte udsagn: 1. Hvad vil du gerne opnå ved at vælge denne mulighed? 2. Er der nogen konsekvenser eller følgevirkninger af dit valg? 3. Hvilke ting er uoplyst eller uforudsigelige i forhold til situationen? 4. Hvem er ellers involveret? Hvordan vil de blive påvirket af dine valg? 5. Hvordan tror du, at andre vil se på det, du vælger at gøre? Og hvordan vil de andres meninger om dine valg påvirke din beslutning? Når eleverne har taget stilling til de enkelte udsagn, skal de vurdere, om de vil gå til højre eller til venstre. De skal vise resultatet af deres beslutning ved at gå til tavlen og stille sig til højre eller til venstre for det T-kryds, man har tegnet der. [12] [1] Øjenvidner det begynder med mennesker

13 Når hele klassen står der, kan man spørge den enkelte elev om den vigtigste grund til, at valget faldt på den vej, eleven nu står på. Hvad var det største plus kan suppleres med, hvad frygtede man mest? På den måde bliver der grundlag for en samtale, om det var plusserne eller minusserne, der vejede tungest i beslutningen. Det kan være en indfaldsvinkel til at tale mere generelt om, hvad der får os til at vælge side, vælge noget frem for noget andet. Hvad gør et valg vanskeligt, og hvad kan blive afgørende i en valgsituation? Hvad kan bringe en proces videre? Hvordan kan man tilfredsstille modsatte behov? Hvis det viser sig, at der er tydelig forskel på pigers og drenges valg, kan det også inddrages i diskussionerne om værdier og holdninger. Hvis der efter arbejdet med dette dilemma stadig er energi og debatlyst hos eleverne, kan man fortsætte med at spørge de to hold, som nu er dannet: Hvilken gruppe skal have den lokale guide med og hvorfor? 1A Hvad er et øjenvidne? Vi definerer et øjenvidne som et almindeligt menneske, der bevidst overvejer, om han eller hun skal gribe ind og dermed sætte sit liv eller velfærd på spil for at beskytte en person, som han eller hun ellers ikke ville gøre noget for. Et øjenvidne er altså en person, som overværer en hændelse og reflekterer over det, der foregår, og derefter bevidst beslutter sig for at gribe ind eller ej. Man kan sige, at vedkommende beslutter sig for at være beskytter eller tilskuer. Der kan være tale om en person, som handler på tværs af det, man mener og tænker, eller på tværs af familiemæssige, sociale, kulturelle eller samfundsmæssige normer. Mange øjenvidner, som vælger at gribe ind, gør det ud fra deres værdigrundlag eller af etiske grunde. Hvad kan et øjenvidne gøre? I dette afsnit kan eleverne læse fire små autentiske historier om almindelige mennesker, der var øjenvidner til forskellige hændelser, og som valgte at handle for at beskytte menneskeliv og -værdighed. De handlede på trods af personlig risiko og tab. Til hver af de fire historier hører et faktaafsnit samt en beskrivelse af de begivenheder, som leder frem til hændelsen. Et øjenvidne står frem Et eksempel på, hvor meget det kan betyde, at en enkeltperson griber ind. Det er en historie, som er god til at hjælpe til at forstå den kæde af konsekvenser, der indimellem sættes i gang af en hændelse. Alene på bænken Handler om et ungt menneske, som er i fare på grund af sin hudfarve. En let tilgængelig historie, der giver mulighed for at identificere sig med offeret. Et skridt ad gangen En historie om humanitær bevidsthed og handlinger, som udvikler sig og vokser. Historien egner sig som udgangspunkt for et rollespil med fire deltagere. Vi gjorde en forskel Her er den etniske dimension i fokus. Historien handler om mennesker, der i en væbnet konflikt handler på tværs af etniske barrierer. [1] Øjenvidner det begynder med mennesker [13]

14 Undervisningsforslag til Hvad kan et øjenvidne gøre? Oplæsning og drøftelse i klassen Øjenvidner Et skridt ad gangen Berømte øjenvidner Hvis man har brug for flere eksempler i form af historier, kan man også inddrage den første historie i kapitlet: Eftervirkningerne af et slag side 11 i elevbogen. Oplæsning og drøftelse i klassen I de to tekster Et skridt ad gangen og Vi gjorde en forskel er der med en dobbeltpil markeret et beslutningspunkt. Læs teksten frem til beslutningspunktet for eleverne, og lad eleverne, overveje, hvilke handlemuligheder, de mener, at de involverede personer har. Dernæst skal eleverne vurdere konsekvenserne af de enkelte handlingsforslag og pege på den, de finder mest egnet. Lad eleverne fortælle det fortsatte hændelsesforløb og beskrive, hvordan historien udvikler sig. Til slut læses resten af teksten, og man sammenligner den virkelige handling med klassens forslag og valg. Øjenvidner Del klassen i grupper og fordel de fire historier mellem grupperne. Lad eleverne læse deres historie og det tilhørende baggrundsmateriale, og lad grupperne arbejde med de følgende opgaver og spørgsmål (findes også på Kopiside 1.A.2: Hvad kan et øjenvidne gøre?): 1. Giv et kort referat af historien. 2. Noter, hvor og hvornår den fandt sted. 3. Forklar, hvordan man kan sige, at det var en livstruende situation, eller at menneskers værdighed var på spil. 4. Hvilke problemer eller forhindringer stod øjenvidnet over for? 5. Hvilke øjenvidner var til stede, og hvilke valg traf de hver især? Hvorfor tror I, at de traf netop de valg? Hvilket pres var de under, og hvilke farer stod de over for? Hvilken straf kunne de blive udsat for? 6. Hvad var resultatet af de tilstedeværendes handlinger? Lige her og nu? På længere sigt? 7. Skriv en liste med eksempler fra skolen, klubben, lokalområdet eller fra dit privatliv, hvor du oplevede, at en tilstedeværende greb ind og gjorde noget for at beskytte en persons liv eller værdighed. 8. Hvilke konsekvenser kan der være på kort og langt sigt, hvis en tilstedeværende for eksempel vælger at overhøre et råb om hjælp? 9. Hvordan kan det påvirke andres handlinger, at der er nogen, som griber ind og hjælper? Et skridt ad gangen Ovenfor er antydet muligheden for at dramatisere historien Et skridt ad gangen. Hvis man vælger denne øvelse, skal man ikke lade klassen læse historien på forhånd. Del klassen i grupper med fire personer i hver. Fordel de fire roller mellem eleverne på hvert hold: Stefa, en katolsk fabriksarbejder Jerezy, Stefas mand Laminski, en politibetjent, som er gået under jorden Irena, en jødisk kvinde [14] [1] Øjenvidner det begynder med mennesker

15 Oprids situationen for eleverne: 2. Verdenskrig er i gang, og vi befinder os i det besatte Polen i Jerezy og Stefa har gennem to måneder holdt den jødiske kvinde Irena skjult i deres et-værelses lejlighed. En dag, da Jerezy kommer hjem fra arbejde, fortæller han, at han har fået nok. Han kan ikke klare, at Irena bor hos dem længere. Presset er blevet for stort. Giv derefter eleverne fem til ti minutter til at sætte sig ind i rollerne. Bed eleverne om at forestille sig, at de er den person, de skal spille, og lad dem skrive, hvad de tror, personen tænker og føler, da hændelsen finder sted. Lad derefter eleverne diskutere, hvordan deres person vil handle i situationen. Lad dem forestille sig, hvad deres person frygter eller håber på forskellige tidspunkter. Når eleverne har øvet sig, kan de spille stykket for hinanden og diskutere det bagefter. Hvis der er brug for arbejdsspørgsmål eller opgaver, kan man måske bruge disse til inspiration: Til de enkelte skuespillere: 1. Hvad mener du om de valg, du traf? Forklar hvorfor. 2. Hvad mener du om de valg, de tre andre personer traf? Giv også her en begrundelse. Til hele klassen: 3. Hvordan hjalp hver af de tre personer med til, at Irena kunne overleve? 4. Hvordan påvirkede de enkelte personers valg og handlinger det, som de andre tre valgte at gøre? 5. Tror I, at alle mennesker er i stand til at gribe ind? Begrund jeres svar. Som afslutning kan eleverne læse historien selv og sammenligne den med handlingen i deres eget og i resten af klassens skuespil. Var der nogen, som var tæt på den virkelige historie? Var klassen for fantasifuld, eller overgik virkeligheden klassens fantasi? Berømte øjenvidner Man kan vælge at afslutte arbejdet med de fire historier med, at man i klassen laver en brainstorm over store personligheder, der gennem tiderne har været øjenvidner og har valgt at handle. For eksempel Jeanne D Arc, Florence Nightingale, Folke Bernadotte, Moder Teresa, Martin Luther King osv. Giv hver elev et stykke A4-papir og bed dem om at skrive: Berømte øjenvidner på midten af papiret. Giv eleverne ti minutter til i fred og ro at lade tankerne flyde og nedskrive navnene på de personer, de kommer i tanke om. Imens monterer man et stort stykke papir på opslagstavlen. Når de ti minutter er gået, skriver man øjenvidnernes navne på papiret med store filtpenne, så der er plads til fakta om de enkelte personer. Herefter fordeler man personerne mellem eleverne, som herefter søger viden, fakta og billeder enten på skolebiblioteket eller via internettet. Oplysningerne om de enkelte personer sorteres og koncentreres, så der til slut er en kort og præcis beskrivelse af situationen, dilemmaet og den handling, personen valgte at foretage. Beskrivelsen må gerne illustreres med en tegning eller et fotografi af personen eller den situation, der førte frem til øjenvidnets indgriben. Eleverne fremlægger kort deres arbejde for hinanden, og til slut diskuterer man i klassen, om det er korrekt at kalde personen for et øjenvidne i den betydning, som vi bruger begrebet på i denne bog. [1] Øjenvidner det begynder med mennesker [15]

16 Yderligere materiale OM FORHOLDENE I WARSZAWA UNDER 2. VERDENSKRIG Hvis man har tid og lyst til at lade eleverne få en oplevelse af, hvordan det kan have været i Warszawa under 2. Verdenskrig, inden de kaster sig ud i dramatiseringen, findes der flere gode spillefilm om emnet. Det er både fiktion og skuespil, hvilket man naturligvis skal pointere over for eleverne, men filmene kan være med til at sætte scenen for dramatiseringsøvelsen og give en fornemmelse af de grufulde og krænkende handlinger, jøderne blev udsat for under 2. Verdenskrig: Steven Spielbergs film Schindlers liste handler om jødeforfølgelserne i Warszawa og om øjenvidnet Otto Schindler, som vælger at gribe ind på sin egen måde. Filmen Pianisten handler også om jødeforfølgelserne. Her drejer det sig om en jødisk pianist, som holdes skjult af et polsk ægtepar. Pianisten bliver placeret i en lejlighed, hvorfra han kan følge den jødiske opstand. Men der opstår problemer, og situationen bliver kritisk for pianisten. OM DET RACEOPDELTE USA I 50 ERNE Den prisbelønnede dokumentarfilm Mordet på Emmet Till beskriver racemodsætningerne i det sydlige USA i 1950 erne. Den 14-årige Emmet Till var i 1955 flyttet fra Chicago til Money i Mississippi. En dag fløjtede han efter en hvid kvinde og krænkede dermed de uskrevne love i den stærkt raceopdelte stat. Der gik ikke lang tid, før han blev bortført, gennembanket og skudt. Morderne blev fanget og stillet for en domstol, hvor de blev frikendt af en jury af hvide mænd. Udfaldet af netop denne sag var med til at starte den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Dokumentarfilmen har været udsendt på DR1 den Prøv at skaffe den fra det lokale amtscenter for undervisning. 1B Humanitære handlinger Vi definerer en humanitær handling som det, at et øjenvidne vælger at gribe ind i en hændelse for at beskytte andre menneskers liv eller værdighed. Mange humanitære handlinger foretages impulsivt, men hvis man analyserer situationen, vil det ofte være en vanskelig beslutning, der kræver, at øjenvidnet vælger mellem flere onder. Især hvis det drejer sig om at foretage sig noget i forhold til mennesker fra fjendens side. Formålet med teksterne i elevbogen i dette kapitel er at give eleverne mulighed for at sætte sig i et øjenvidnes sted. Humanitære handlinger bliver nogle gange udført på trods af den gængse holdning i en gruppe. Hvis et øjenvidne griber ind, risikerer vedkommende senere at blive anklaget for at have hjulpet fjenden. Der er måske tale om et socialt pres for at opnå konformitet og styrke i fællesskabet. Graden af det sociale pres kan være med til at påvirke øjenvidnets beslutning. Eleverne skal forsøge at gennemtænke de forskellige synsvinkler, det sociale pres og konsekvenserne for de involverede parter, inden de beslutter sig for, om de vil gribe ind. I afsnittet Humanitære handlinger kan eleverne læse tre tekster: Eksempler på humanitære handlinger 11 korte citater, der giver eleverne indsigt i, hvad en humanitær handling for eksempel kan være. [16] [1] Øjenvidner det begynder med mennesker

17 Det var kun for sjov Et uddrag af Donald Woods roman BIKO. I uddraget får eleverne et indblik i forholdene under apartheid. faneflugt de arme riddere Et uddrag af en avisartikel, hvor journalisten Morten Sabroe kommenterer beretningerne om tortur i Abu Ghraib-fængslet i Irak i begyndelsen af Undervisningsforslag til Humanitære handlinger Eksempler på humanitære handlinger Find aktuelle eksempler på humanitære handlinger Det var kun for sjov Faneflugt De arme riddere Eksempler på humanitære handlinger Lad eleverne læse afsnittet Humanitære handlinger og de tilhørende 11 eksempler fra krige af nyere dato. Herefter vælger eleverne nogle af eksemplerne, som de arbejder med for eksempel ud fra følgende spørgsmål: 1. Beskriv kort situationen med dine egne ord. 2. Lav en figur som på side 24, og marker hvor stort det sociale pres er. 3. Sammenlign og begrund dine vurderinger og prøv at nå frem til en fælles vurdering af de 11 historier. 4. Prøv at finde en eller flere forklaringer på, hvorfor personen valgte at gribe ind. 5. Beskriv den humanitære handling med dine egne ord. 6. Hvilken form for personlig risiko var der ved at gribe ind? (følelsesmæssig, social, psykologisk, fysisk, osv.) 6. Betyder det noget for, om folk griber ind, hvis det drejer sig om personer, de kender eller ikke kender? Find aktuelle eksempler på humanitære handlinger Lad eleverne gå på jagt i aviser og (uge)blade efter historier om humanitære handlinger, og lav en scrapbog til klassen eller en collage på væggen med udklippene. Lad eleverne skrive korte sammendrag af historierne med oplysninger om, hvornår og hvor de fandt sted samt om, hvem som udførte dem. Lad også eleverne analysere hændelserne ud fra de tre kendetegn ved en humanitær handling: at den værner om menneskers liv og værdighed at den er rettet mod personer, som man normalt ikke ville gøre noget for at den med stor sandsynlighed indebærer en personlig risiko eller mulighed for tab for den, som udfører den. Det var kun for sjov Teksten er et uddrag af Donald Woods roman BIKO. Romanen blev udgivet på dansk af Gyldendal i slutningen af 1980 erne, og den blev filmatiseret af Richard Attenborough med titlen Et råb om frihed (Cry freedom). Uddraget fra BIKO kan bruges på flere måder. Her kommer et forslag til, hvordan man kan arbejde med teksten som et dilemma: [1] Øjenvidner det begynder med mennesker [17]

18 WENDYS DILEMMA Lad klassen læse den første del af teksten frem til dobbeltpilen og lad eleverne arbejde med teksten som et dilemma i grupper. 1. Hvad fortæller teksten om Wendys og fangevogterens indstilling til fangens værdighed? 2. Hvad ville I have gjort, hvis I var i Wendys sted? 3. Ville I gribe ind over for fangevogterens lille leg med fangen på gangen? 4. Hvordan ville I gribe ind: ville I sige noget til fangevogteren, til fangen, eller ville I klage til den næstkommanderende eller måske kommandanten? Hvilke andre muligheder ser I? 5. Hvilke konsekvenser forestiller I jer, at jeres indgriben kan få: a. for fangen? b. for Wendys håb om at se sin fængslede ven Steven Biko? c. for fangevogterens opførsel lige nu og på længere sigt? d. for Wendys fængslede ven Steven Biko? Til denne del af øvelsen kan man bruge Kopiside 3.B.2: Arbejdsark til dilemmaer: På skemaet skal eleverne skrive deres forslag til, hvad Wendy kunne gøre for at gribe ind over for fangevogterens nedværdigende behandling af fangen. For hvert af handlingsforslagene skal eleverne skrive konsekvenserne ind på kopisiden, så de positive kommer til at stå i venstre side og de negative i højre side. Til slut skal eleverne for hvert af handlingsforslagene vurdere, hvad der taler for og imod at gribe ind og derpå beslutte, om de vil anbefale at bruge handlingsforslaget eller ej. Eleverne skal fremlægge deres forslag og begrundelser for resten af klassen. Faneflugt De arme riddere Uddrag af Morten Sabroes artikel i Politiken d Artiklen kan hentes i Skolernes Databaseservice. Vælg InfoMedia og søg på Faneflugt, De arme riddere og Morten Sabroe. Det var billederne, skriver Morten Sabroe. De var en moralsk katastrofe. Han skriver engageret og medrivende om, hvad der sker, når øjenvidner vælger ikke at gribe ind eller bare lader stå til. Teksten handler om, at når mennesker er sammen, er der tidspunkter, hvor den enkelte er nødt til at tage ansvar og vælge, hvad man vil og ikke vil være med til. Hvis man ikke kan beslutte sig og bare lader stå til som de amerikanske soldater, Morten Sabroe skriver om, må den enkelte erkende, at det også har konsekvenser. For alle mennesker bærer på en indre svinehund, og hvis man ikke formår at tøjle den, vil den hellere end gerne træffe alle de ubehagelige valg. Teksten handler om værdier, etik og moral, humanitære dilemmaer og valg. Det handler om at stå ved sig selv og tage ansvar. Morten Sabroe skriver forrygende, men han bruger også mange ord og begreber, som ikke alle elever umiddelbart forstår, så det er en god ide at få afklaret alle spørgsmål først. Derefter kan eleverne i grupper finde frem til, hvad der er hoved og hale på historien. Her er forslag til spørgsmål og opgaver til teksten: 1. Beskriv med jeres egne ord, hvad artiklen handler om. Brug mellem fem og ti sætninger. 2. Morten Sabroe beskriver det amerikanske samfund i artiklen. Genkender I nogle ting fra det danske samfund. Er der nogen ting, der er forskellige. 3. Hvilke konsekvenser kom der efter Morten Sabroes mening ud af, at billederne er blevet offentliggjort? 4. Hvilken betydning og effekt har billederne haft i Danmark? [18] [1] Øjenvidner det begynder med mennesker

19 5. Gør rede for Morten Sabroes konklusion, og forklar, hvad han mener med: Der er noget i de billeder, der ligner os så meget, at det ikke er til at holde ud. Yderligere aktiviteter ET DILEMMA OM INDBLANDING EN BILLEDØVELSE I GRUPPER Denne billed- og diskussionsøvelse kan gøre eleverne mere bevidste om dilemmaer i forbindelse med indgriben i forskellige situationer på et personligt og internationalt plan. Eleverne skal arbejde med fire stærke fotografier og tage stilling til, hvad de tror, de selv og det internationale samfund ville gøre, har ret til at gøre og bør gøre i den forbindelse. Øvelsen kan hentes på Vælg B) Den problematiske intervention og Et dilemma om indblanding. Øvelsen findes også på en cd-rom med titlen En ny verdensorden hvordan? Intervention og forsoning. Begge dele er udarbejdet af Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Institut for Menneskerettigheder i ANSVAR FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE MAJ 2004 Kopiside 1.B.1: Ansvar er en af de seks opgaver, som blev givet til Folkeskolens Afgangsprøve i Dansk skriftlig fremstilling, maj Titlen er Ansvar Skriv et essay om at have og tage ansvar i forhold til andre. Opgaven egner sig fint til at blive inddraget i emnet om øjenvidner, dilemmaer og humanitære handlinger. CIVIL ULYDIGHED I SAMFUNDSFAG Civil ulydighed i samfundsfag er titlen på en artikel, der beskriver et undervisningsforløb på niende klassetrin om civil ulydighed: Når man kan opdrage mennesker til at adlyde ordrer, uanset om det drejer sig om tortur eller mord, hvem lærer så børnene at nægte lydighed?, skriver forfatteren til artiklen, Carsten Skjoldborg. Forløbet er tilrettelagt, så det veksler mellem det personlige og det samfundsmæssige plan, mellem det konkrete og det abstrakte. I forløbet indgår såvel litteratur, musik, film og uddrag af nationale og internationale regelsæt. Artiklen kan hentes på vælg Artikler og gå videre til Undervisningsforløb. Yderligere materiale OM APARTHEID I SYDAFRIKA Hvis nogle elever har lyst til at læse mere om apartheid i Sydafrika, kan man for eksempel henvise til den hvide sydafrikanske forfatter André Brink. Hans forfatterskab indeholder flere spændende og relevante romaner om forholdene i Sydafrika under apartheidstyret. Om sig selv har André Brink engang sagt: I et land som Sydafrika er det ikke nemt at sige sandheden (nu i de mørke dage efter Soweto endnu mindre), men jeg mener, at min første pligt som forfatter er at vise, hvad jeg har set og oplevet. Jeg må gøre dette for at være trofast over for min egen samvittighed men også, og det er det vigtigste, fordi jeg skylder det over for det enorme flertal i mit land, som ikke har lov til selv at vidne om det, og som bliver drevet til stadig større pine, fortvivlelse og vold. Flere af hans romaner er oversat til dansk; Et nu i vinden, En kæde af stemmer, Pestmuren samt En tør hvid årstid, som også er blevet filmatiseret. Man kan også henvise til Nelson Mandelas bog: Vejen til frihed: En selvbiografi, Munksgaard/Rosinante, [1] Øjenvidner det begynder med mennesker [19]

20 DOKUMENTARFILM Lydighedens dilemma Poul Martinsen, Gyda Uldall og Hans Engberg lavede i 1978 en dokumentarfilm med titlen Lydighedens dilemma (40 min.). Den blev sendt igen på DR1 i Filmen tager udgangspunkt i nogle forsøg, den amerikanske psykolog Stanley Milgram udførte i 1960 erne. I filmen... skildres et forsøg, som viser, hvordan mennesker reagerer over for en ubøjelig autoritet. Nogle personer bliver med videnskabelig autoritet presset til at tro, at de i forbindelse med et indlæringsforsøg påfører en anden person ekstreme høje elektriske stød. Nogle af forsøgspersonerne fortæller, hvorfor de indvilligede i at udsætte et andet menneske for alvorlige lidelser. Mens forsøgslederen, der fungerede som autoriteten under forsøget, fortæller, hvordan han oplevede sin egen rolle og om formålet med forsøget. Uddrag fra filmens indholdsbeskrivelse. Find to klip fra filmen på DR s hjemmeside under: Vælg: Samfund/Tema/Folkedrab/Gerningsmænd. De to klip hedder En bøddel skabes og Forsøgsperson siger fra. Læs mere om i afsnit 4B, side 55. Fluen på væggen I 2002 lavede Poul Martinsen dokumentarfilmen Fluen på væggen, 60 min., DR-dokumentar, hvor han... ser tilbage på mange års produktion af dokumentarfilm og opsøger tidligere medvirkende for at finde ud af, om han gik for tæt på dem og om det har haft betydning for deres videre liv, at de har deltaget i en dokumentarfilm. Medvirkende interviewes og der vises klip fra følgende film: Afrikas sorte guld, Blandt tusinde ansigter, Spionen der kom hjem fra kulden, Med i ræset, På grænsen til liv og Lydighedens dilemma. Uddrag fra filmens indholdsbeskrivelse. De to film kan bruges, eventuelt i uddrag, i forbindelse med Morten Sabroes artikel Faneflugt De arme riddere. Skaf filmene via skolebiblioteket eller det lokale amtscenter. På dansk findes også Stanley Milgrams bog Lydighedens dilemma, Munksgaard, The Stanford Prison Experiment Den amerikanske psykolog Philip Zimbardo gennemførte i 1971 forsøget The Stanford Prison Experiment. Han ville undersøge, hvad der sker, når man giver nogle helt almindelige mennesker uindskrænket magt over andre mennesker. Zimbardo havde indrettet et troværdigt kulissefængsel i universitetets kælder og havde udvalgt 24 intelligente, socialt begavede, fysisk og psykisk sunde unge mænd. Ni blev udvalgt til at være fanger, mens resten agerede fangevogtere. Zimbardo havde designet karikerede kostumer, der fremhævede forskellen på fangerne og deres vogtere. Fangevogterne bar khakitøj og solbriller, mens det eneste, fangerne måtte have på, var en tynd kjolelignende bomuldskittel. Fangevogterne fik ikke nogen særlig instruktion i, hvad deres opgave var, andet end at det var ekstremt vigtigt at opretholde ro og orden. Forsøget skulle have varet to uger, men da der var gået seks dage, stoppede Philip Zimbardo eksperimentet. De unge universitetsstuderende, som skulle agere fangevogtere, havde udviklet sig til sadister, der behandlede fangerne på de mest nedværdigende og krænkende måder, man kan forestille sig. Politiken bragte d. 17. maj 2004 en artikel om Philip Zimbardos forsøg: Fra eksperiment til virkelighed Onde situationer af Jens Lenier. Den kan hentes via Skolernes Databaseservice vælg InfoMedia og søg artiklen der. Man kan også finde en beskrivelse af forsøget på internetadressen [20] [1] Øjenvidner det begynder med mennesker

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater

lærervejledning når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser og konsekvenser for børnesoldater for regler børnesoldater lærervejledning når BØRN slås når BØRN for slås alvor for alvor regler og konsekvenser for regler børnesoldater og konsekvenser for børnesoldater d+ d+ Undervisningsmaterialet består af denne lærervejledning

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid.

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid. LÆRERVEJLEDNING I denne vejledning kan du læse om Skriv for Livs faglige relevans i forhold til de forenklede Fælles Mål og hvilke fag, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål, der er særlig relevante.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser En dansk udgave af Exploring Humanitarian Law

når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser En dansk udgave af Exploring Humanitarian Law når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser d+ En dansk udgave af Exploring Humanitarian Law når krigen raser regler, dilemmaer og konsekvenser DEN INTERNATIONALE RØDE KORS KOMITÉ OG EDUCATIONAL

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere