Det er mig igen en glæde, traditionen tro, at deltage i FKB s årsmøde og få muligheden for at give et indlæg her i dag.

Transkript

1 Beredskabsstyrelsens direktørs tale til Foreningen af Kommunale Beredskabschefers (FKB) årsmøde i Frederikshavn den 27. august 2015 Den 27. august 2015 (Det talte ord gælder) 1. Indledning Tak for ordet og tak for invitationen. Det er mig igen en glæde, traditionen tro, at deltage i FKB s årsmøde og få muligheden for at give et indlæg her i dag. Årsmødet er som altid en god ramme for at møde både kendte og nye ansigter og derigennem fastholde og udvikle samarbejdsrelationerne i redningsberedskabet. Gode samarbejdsrelationer og et godt kendskab til alle aktører i beredskabet er fortsat helt grundlæggende forudsætninger for et effektivt og velfungerende samlet beredskab. Det gælder ikke mindst i omstillingstider som disse, hvor de hidtidige 86 kommunale redningsberedskaber er ved at blive til 20 nye fælleskommunale redningsberedskaber. Jeg vil i min tale i dag komme ind på forskellige beredskabsfaglige tiltag, som vi i Beredskabsstyrelsen har iværksat for at støtte op om beredskabsarbejdet i kommunerne. For der er en vigtig pointe i, at vi i en tid, hvor strukturer, organisering og stillingsbesættelser helt naturligt fylder meget - ikke glemmer de beredskabsfaglige opgaver. Vi skal sikre, at vi også i omstillingsperioder har et velfungerende redningsberedskab, der kan bidrage til at sikre den tryghed for borgere og virksomheder, der er redningsberedskabets formål. Jeg vil i min tale i dag selvfølgelig også give lidt perspektiv på denne forandring af beredskabslandskabet. Det gælder særligt i forhold til Beredskabssty- 1

2 relsens rådgivnings- og tilsynsrolle samt de udfordringer, som strukturændringerne medfører. Jeg ville ligeledes meget gerne have haft mulighed for at give mit perspektiv på den fremtidige udvikling af det statslige redningsberedskab, og på sammenhængen til de 20 nye fælleskommunale redningsberedskaber. Men som I ved, så har vi fået en ny regering og en ny minister, som skal have mulighed for at forholde sig til de rapporter og beslutninger, der foreligger, og dernæst til at beslutte, hvordan processen frem mod en ny aftale om redningsberedskabet skal gribes an. Det har jeg stor respekt for, og jeg vil derfor nøjes med at forholde mig til det, vi ved. Lad mig starte med at se lidt tilbage på det år, der er gået, siden jeg stod her sidst. 2. Større hændelser og operativ indsats siden sidst Siden årsmødet sidste år har vi bl.a. haft besøg af både Dagmar og Egon. Og inden de kom, tog Vendsyssel - i hvert fald for en tid - navneforandring og kaldte sig Vandsyssel. Jeg er sikker på, I godt ved, hvad jeg taler om. Det er selvfølgelig situationen i oktober sidste år, hvor kraftig regn oversvømmede store dele af Vendsyssel til stor gene for borgerne i området og i særligt omfang ramte netop her omkring Frederikshavn. Og så var det selvfølgelig de to storme Dagmar og Egon, der i januar i år blæste os godt igennem, lukkede broer og skabte kraftigt forhøjet vandstand, så over hundrede borgere i Lemvig måtte evakueres. Meget mandskab fra både det kommunale beredskab og fra alle Beredskabsstyrelsens centre var indsat, og det mindede os igen om, at vi ikke er usårlige, når naturen folder sig ud. Samtidig viste introduktionen af mobile dæmninger i bekæmpelsen af vandmasserne, at ny teknologi og nyt materiel kan gøre en væsentlig forskel og reducere skadesomfanget. 2

3 Eksemplerne viser også, at de mest omfattende og mandskabskrævende indsatser for redningsberedskabet igen har skyldtes voldsomt vejr. Det er en situation, der med stor sikkerhed også må forventes i de kommende år. Danmark oplevede også et terrorangreb den februar, der involverede redningsberedskabet, og som har givet stof til eftertanke. Ud over de større indsatser har året i særlig grad været præget af arbejdet med etableringen af de nye 20 fælleskommunale redningsberedskaber. 3. Reform af det kommunale redningsberedskab Beredskabsstyrelsen følger arbejdet med etableringen af de ny enheder tæt. Det gør vi for at kunne støtte sammenlægningsprocessen bedst muligt. Lad det være sagt med det samme. Beredskabsloven er ikke skrevet med henblik på store fælleskommunale redningsberedskaber, men på at hver kommune som hovedregel har sit eget redningsberedskab. Samordninger har været undtagelsen fra hovedreglen. Derfor medfører den igangværende sammenlægningsproces mange vanskelige fortolkningsspørgsmål og et udtalt behov for fleksibilitet. Beredskabsstyrelsen har i et godt samarbejde med KL og Forsvarsministeriet søgt at skabe så fleksible rammer for de nye enheder som muligt inden for den eksisterende lovgivning. Det synes jeg, at der er kommet nogle fornuftige løsninger ud af. Det gælder fx for sammensætningen af den fælles beredskabskommission, hvor antallet af medlemmer kan besluttes i samordningsaftalen eller vedtægten for det samordnede redningsberedskab. I kan se mere herom på styrelsens hjemmeside BRS.dk. Det er ikke nogen let opgave, men den sværeste opgave er i bund og grund kommunernes. Nemlig at opnå enighed inden for de nye fællesskaber om serviceniveau, økonomi, ledelse og så videre. Der er forskelle i tilgangen til etableringen af enhederne, og der er forskel på, hvordan enhederne er ved at blive opbygget. Et fælles element i denne proces er dog de fleste steder en udmøntning af en effektiviseringsgevinst. 3

4 I den sammenhæng har Beredskabsstyrelsen et særligt fokus på, at redningsberedskabet ikke svækkes i bestræbelserne på at realisere besparelserne. Samtidigt vil vi selvfølgelig hele tiden stå til rådighed med beredskabsfaglige råd og vejledning, så vi kan dele viden og ideer til realisering af effektiviseringer, der ikke påvirker redningsberedskabet på en uforsvarlig måde. 4. Faglige emner ændringer, udfordringer og tiltag Dimensionering og kvalificeret indsats i de nye beredskabsenheder Dette fokus vil ikke mindst knytte sig til enhedernes arbejde med en ny samlet plan for den risikobaserede dimensionering. Flere af de nye enheder har allerede gjort opmærksom på, at de ønsker at gennemføre væsentlige ændringer i den nuværende dimensioneringsplan for at kunne udmønte de nødvendige besparelser samtidig med etableringen den 1. januar Beredskabsstyrelsen har derfor efter aftale med Forsvarsministeriet ændret processen for resten af 2015, så styrelsen i disse tilfælde kan afgive en udtalelse, der er betinget af, at planforslaget godkendes af den fælles beredskabskommission, når den træder sammen første gang i Det vil smidiggøre processen omkring de nye dimensioneringsplaner. Styrelsen står selvfølgelig fortsat til rådighed med vejledning både før og under processen. I den nye generation af planerne for den risikobaserede dimensionering vil vi som nævnt have særlig fokus på serviceniveauet i de nye enheder. Som bekendt dækker serviceniveauet over mange forhold. I et oplæg til serviceniveau indgår således for det første risikoprofilen og et oplæg til, hvordan redningsberedskabet skal håndtere de risici, der er i de sammenlagte kommuner, såvel forebyggende som afhjælpende. Det er i den forbindelse vigtigt, at I benytter lejligheden til at opdatere risikoprofilen, såvel i forhold til de vejrfænomener vi har set de seneste år som i 4

5 forhold til virksomheder, storcentre og andre lokaliteter m.v., hvortil der knytter sig en særlig risiko. For det andet er der fastlæggelsen af responstider. Her har der traditionelt været særligt fokus på responstiden for førsteudrykningen. Responstiden for førsteudryningen vil naturligvis fortsat være vigtig, men det vil også være vigtigt at se på indsatslederens responstid. Vi oplever, at der er en tendens til at reducere på netop indsatsledervagterne. Dette kan have indflydelse på den samlede skadestedsledelse og dermed også på kravet til kompetenceniveauet for de holdledere, som skal varetage den tekniske ledelse af indsatsen, indtil indsatslederen ankommer til skadestedet. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats. Det indebærer bl.a., at der ved tilrettelæggelsen af indsatsledervagten skal tages udgangspunkt i, at indsatslederen kan være fremme på skadestedet senest samtidig med assistancestyrkerne eller med det første slukningstogs ankomst til de hændelser, hvor der forudsættes en indsatsleders tilstedeværelse. Vi har allerede gjort opmærksom på dette forhold, nemlig i det fælles brev, som vi udsendte sammen med KL umiddelbart før sommerferien. Brevet er fremsendt med baggrund i drøftelser i Kommuneudvalget, hvor også FKB er repræsenteret. Drøftelserne i udvalget har vist en generel enighed om, at holdlederens rolle som udgangspunkt ikke bør omfatte ledelse af mere end sit eget hold. Overvejelser om omlægninger og den endelige tilrettelæggelse af indsatsledervagten bør derfor omfatte konkrete vurderinger af skadestedsledelsen under ét, herunder udrykningstid for indsatsleder og assistancestyrker samt selvfølgelig opgavens art og kompleksitet. Dette hænger ligeledes sammen med den nye og længere uddannelse af indsatslederne. Både i forbindelse med overgangsunddannelsen og den nye uddannelse er der blevet lagt vægt på at styrke kompetencerne til at kunne 5

6 indgå i den tværsektorielle ledelse på skadestedet sammen med politiet, sundhedsberedskabet og andre. Det er i den forbindelse vigtigt at fastholde, at indsatslederen er den bedst beredskabsfagligt uddannede på skadestedet. Indsatslederen har det overordnede ansvar for den faglige opgaveløsning og for at sikre overblik over hændelsen. Holdlederen skal derimod have sin primære opmærksomhed rettet mod udførelsen af indsatslederens ordrer, holdets indsats og dets sikkerhed og bør derfor ikke være optaget af mange andre opgaver. Herudover er holdlederen ikke uddannet til det samme beredskabsfaglige niveau som indsatslederen. Derfor har Beredskabsstyrelsen også for nyligt haft holdlederuddannelsen oppe til revision i et tæt samarbejde med en meget bred brugerkreds. I det arbejde var der enighed om, at der vil være nogle af dagligdagens mindre og mere rutineprægede hændelser, hvor den faglige og ledelsesmæssige kompleksitet under indsatsen er begrænset og primært omfatter ledelsen af selve holdet. I sådanne sammenhænge vil en veluddannet holdleder med den nødvendige efteruddannelse have kompetencerne til eventuelt at kunne varetage både den faglige og den nødvendige tværsektorielle ledelse selvstændigt. Overgangsuddannelse og vedligeholdelse af kompetenceniveauer Med udgangen af i år ophører den overgangsuddannelse, der har haft til formål at sikre det nødvendige kompetenceløft for de indsatsledere, som er uddannet før 2009, hvor den 7 uger lange indsatslederuddannelse blev indført. Erfaringerne med uddannelsen har vist, at de var rigtigt at gennemføre kompetenceløftet. Nu skal kompetenceløftet fastholdes, så den store ressourcemæssige investering ikke spildes. Beredskabsstyrelsen vil lægge op til et øget fokus på indsatsledernes udbytte af de 12 årlige øvelser, ligesom Beredskabsstyrelsen vil lægge op til en drøftelse af mulighederne for at omlægge dele af denne årlige obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse til en egentlig periodevis og central kompetenceudvikling for indsatslederne. 6

7 ODIN - nyt indberetningssystem Et helt centralt værktøj i dimensioneringsprocessen er de statistiske oplysninger i ODIN. Det gamle ODIN-system har igennem et stykke tid stået foran en modernisering af såvel den tekniske som den indholdsmæssige side. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i begyndelsen af i år kunne lancere det nye ODIN-system. Formålet med det nye ODIN er at sikre, at der også fremover findes et pålideligt datagrundlag, som kan anvendes ikke blot i dimensioneringsprocessen, men også i forbindelse med fx uddannelsestilrettelæggelse, forebyggelsesarbejdet og ikke mindst, når der skal gennemføres prioriteringer i de nye samordnede beredskaber og nationalt. Det nye ODIN indeholder bl.a. flere oplysninger om de forhold og årsager, der fører til brande og andre ulykker, flere oplysninger om blinde alarmer og mere målrettede oplysninger om det indsatte mandskab og materiels formåen. Disse oplysninger er vigtige i forhold til henholdsvis brandforebyggelse, nedbringelse af antallet af udrykninger, hvor redningsberedskabet kører forgæves til blinde alarmer samt i forhold til indkøb af nyt materiel og uddannelse af mandskabet. Alt sammen noget som kan bidrage til at finde de rigtige og de smarte løsninger og derigennem effektivisere beredskabet. Med henblik på at sikre en smidig overgang fra det gamle ODIN til det nye ODIN system aftalte KL og Beredskabsstyrelsen en overgangsperiode fra systemet blev idriftsat i december sidste år og frem til den 30. juni i år. I overgangsperioden fik vi rettet op på nogle af børnesygdommene, herunder ikke mindst svartiderne i systemet. Nu er systemet i fuld gang, men der vil selvfølgelig fortsat være behov for justeringer hen ad vejen, og dialogen vil derfor fortsætte. Fra Beredskabsstyrelsens side er vi dog sikre på, at vi alle sammen vil få glæde af det nye ODIN og af den viden, som det kan generere. Derfor vil det også være en 7

8 prioriteret opgave for Beredskabsstyrelsen at sikre, at alle indrapporterer, og at data har en god kvalitet. Vidensindsamling, forskning og udvikling af redningsberedskabet Generelt er der jo et stigende behov for mere viden i samfundet. Vi skal alle blive klogere, dygtigere og smartere. Det gælder også på beredskabsområdet. Meget af vores know-how bygger på erfaringer opbygget gennem generationer. Men vi skal også være parate til at gå nye veje og stille spørgsmål til de vante rutiner. Særligt på det forebyggende område er der et stærkt ønske om at styrke vidensgrundlaget. Det gælder både i forhold til belysning af fx brandårsager og effekten af forebyggelsesinitiativer. Helt aktuelt arbejder vi med et forslag om at etablere et brandårsagsprojekt med støtte fra Trygfonden. Projektet, hvori FKB også indgår, har til formål at kvalificere vores viden. Fokus er især på brandårsager, adfærd og de nærmere omstændigheder ved den enkelte brand, samt på at finde en arbejdsmetode for opfølgning af brande, der kan sikre en mere systematisk dataindsamling fra relevante myndigheder/aktører. Den tavse viden skal nyttiggøres, så vi kan målrette kommunikations- og rådgivningsindsatser og gøre dem mere effektive. Færre tilskadekomne og døde i forbindelse med brand er selvfølgelig det endelige mål. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve nogle af de initiativer, som er aktuelle på forebyggelsesområdet, og som netop kan optimeres af viden og forståelse for adfærd og omstændigheder omkring brande. Projekt Brandsikker Bolig har nu været i gang i næsten et år, og der er sket meget på det første år. Mere end 20 kommuner har taget kampagnen til sig og har sat Brandsikker Bolig i drift. Nogle kommuner har tilpasset kampagnen, så den passer præcist til de respektive kommunale udfordringer, mens andre har taget dele af kampagnen og implementeret elementerne i kommunen. 8

9 Det, synes jeg, viser styrken i Brandsikker Bolig. Som nogle af jer ved, så består kampagnen af tre overordnede elementer. De visiterede brandforebyggende hjemmebesøg, hvor det lokale beredskab gennemfører et brandforebyggende besøg hos de svageste borgere i samfundet på baggrund af en henvendelse fra hjemmeplejen, visitator eller lignende. Det andet element består af de selvhjulpne borgere, som en gang i mellem skal have en lille reminder om at opsætte røgalarmer, rydde op i flugtveje eller andre brandforebyggende råd. Det tredje element til Brandsikker Boliger er Nabokuverten. Nabokuverten indeholder korte brandforebyggende budskaber og et tilbud om at få et brandforebyggende besøg. Nabokuverten tænkes uddelt blandt de nærmeste boliger omkring brandsteder. Særligt i forhold til de sidstnævnte to elementer af Brandsikker Bolig vil jeg gerne opfordre til at indtænke de frivillige, som både kan egne sig til at udføre brandforebyggende hjemmebesøg hos den selvhjulpne borger og/eller uddele nabokuverter til husstande omkring brandstedet. Vi håber, at I er mange her, som vil tage Brandsikker Bolig til jer. Et andet eksempel, jeg gerne vil nævne, er informationskampagnen omkring blinde alarmer. Sidste år rykkede brandvæsenet ud til mere end alarmer - uden brand. Over 40 pct. af alle udrykninger til brand skyldes en blind alarm. Som I ved, koster det tid og ressourcer hver gang, der køres forgæves. Beredskabsstyrelsen udarbejdede derfor i 2014 i samarbejde med bl.a. FKB, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Håndværksrådet og Tekniq - installatørernes organisation - en kampagne for at minimere antallet af de alarmer, som går i gang, uden at der er opstået en brand. 9

10 Kampagnen, der netop er lanceret, er rettet mod danske virksomheder, butikker og offentlige institutioner, hvor blinde alarmer er et stort problem. På kort sigt er målsætningen at spare brandvæsenet for at køre forgæves. På længere sigt skal indsatsen være med til at forhindre, at danskerne bliver immune over for lyden fra en brandalarm. Vi skal undgå ulven kommer. Kampagnen består af forskelligt materiale, der er umiddelbart klar til brug en såkaldt plug-and-play løsning. Materialet blev publiceret i elektronisk format på BRS.dk i foråret, hvorfra det kan downloades og ophænges lokalt hos de enkelte myndigheder og virksomheder. Jeg håber, I vil tage godt imod kampagnen og bidrage til at udbrede den mest muligt. Forskning og udvikling af redningsberedskabet Et er imidlertid konkrete kampagner og projekter, noget andet er egentlig forskningsbaseret vidensindsamling. Vi har brug for begge dele i udviklingen af beredskabet. Begge elementer indgår derfor også i Beredskabsstyrelsens videns- og forskningsstrategi. For at kvalificere vores viden og vores vidensindsamling på det brandforebyggende område har Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Roskilde Universitet igangsat to Ph.d.-studier. Det ene studie blev igangsat i efteråret 2014 og vil fokusere på brandsyn. Studiet skal kaste lys over de muligheder og barrierer, der ligger i brandsynsprocedurerne. Det andet studie vil fokusere på forebyggelse via medier. Studiet vil søge at klarlægge, hvordan kampagner og informationsinitiativer med forebyggende budskaber virker på befolkningen, når de videreformidles via medier. Det er vores forhåbning, at studiet kan bidrage til at finde de bedste metoder til at nå målgrupperne. 10

11 Begge studier vil forløbe over de næste tre år, og vi vil lægge stor vægt på, at studierne leder til brugbare resultater, som kan føre til konkret udvikling i beredskabet. BRS som facilitator af udvikling og udveksling af best practice Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at videns- og forskningsstrategien ikke kun er sat i verden for at generere ny viden. Strategien rummer også et fokus på at facilitere udveksling af ny viden, nye indsatsmuligheder og metoder samt deling af erfaringer og best practice. Et godt eksempel herpå er udviklingsarbejdet omkring operativ anvendelse af droner i beredskabet. Droner er jo det nye vidunder. En teknologi i udvikling, som giver os rigtig mange, gode nye muligheder. Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev har sat rammen for gennemførelse af foreløbigt to seminarer, hvor vi i samarbejde har kunnet udveksle viden og erfaringer omkring, hvordan vi bedst muligt udnytter og anvender den nye teknologi. Der er mange muligheder både i en operativ kontekst og i forhold til, hvordan vi kan indbygge de nye muligheder for situationsbedømmelse fx i indsatslederuddannelsen. Jeg vil gerne takke de kommunale beredskaber, der på seminarerne har delt ud af deres erfaringer med droner. Der er ingen tvivl om, at vi får det bedste produkt, hvis vi samarbejder og bruger hinanden i relation til erfaringsudveksling og vidensdeling. Det vil Beredskabsstyrelsen meget gerne bidrage til at facilitere og dermed undgå, at man i hver af de nye kommunale beredskabsenheder selv skal opfinde den dybe tallerken. Indkøbsområdet og materiel Det med, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle hver for sig selv skal opfinde den dybe tallerken, kan vi vel kun være enige om. Og jeg synes, at et af de bedste eksempler kan ses lige foran næsen på os. 11

12 I udstillingsområdet jeg tror, det er på stand U15 eller 16 kan vi se en autosprøjte, som skal leveres til Vestegnens Brandvæsen. Den er indkøbt på to af Beredskabsstyrelsens rammeaftaler for materielindkøb. Indkøbsaftalerne bidrager til at effektivisere det samlede beredskab gennem gode priser og afløftning af ofte besværlige arbejde med forberedelse og gennemførelse af udbud. Samtidig lægger vi i arbejdet med etablering af nye rammeaftaler stor vægt på at sikre aftaler, der er relevante for de kommunale brandvæsener. Vi ønsker i den forbindelse at fastholde den tætte dialog og det gode samarbejde, netop for at aftalerne bliver til gavn for udviklingen af beredskabet som helhed. 5. Afslutning Som sagt vil samarbejde, udveksling af viden og forskning bidrage til at kvalificere beslutninger, prioriteringer og indsatser i redningsberedskabet. Det har vi brug for, så vi kan fremtidssikre og optimere det samlede beredskab fagligt og økonomisk. Og særligt i øjeblikket har vi brug for de smarte løsninger. Etableringen af de nye fælleskommunale enheder og besparelseskravene til redningsberedskabet gør det helt nødvendigt at omsætte den viden, vi har, på den bedst mulige måde og ikke mindst hele tiden at søge ny viden og forståelse for vores arbejdsområde. Som jeg nævnte indledningsvist, så følger Beredskabsstyrelsen tilblivelsen af de nye fælleskommunale redningsberedskaber tæt. Det gør vi selvfølgelig for at kunne stå til rådighed med beredskabsfaglige råd og vejledning, når det er nødvendigt, men også med en forventning om, at kommunerne fortsat fremover vil kunne løse de dagligt forekomne opgaver på en beredskabsfaglig forsvarlig måde. Samtidig er det værd at huske hinanden på, at etableringen af de nye fælleskommunale enheder jo ikke kun er en optegning af nye streger på Dan- 12

13 markskortet. Det betyder omstilling for rigtig mange mennesker, som har deres daglige virke i beredskabet. Det er ikke nogen homogen gruppe. Beredskabet udgøres tværtimod af mange forskellige personalegrupper, som bidrager på hver sin måde. De skal alle kunne finde sige selv igen i de nye organisationer. Jeg er altid forsigtig med at fremhæve nogle frem for andre, men der er nok behov for et særligt fokus på de deltidsansatte og frivillige, der udgør 80 pct. af alle i det kommunale redningsberedskab. Deltidsfolkene, der jo har deres fuldtidsbeskæftigelse et andet sted, men som brænder for beredskabet, er rygraden i størstedelen af det kommunale brandvæsen. Her tror jeg, at der en særlig udfordring i at sikre deres vilkår og motivation, så vi kan søge at fastholde den mulighed for effektivitet og fleksibilitet, som deltidsordningerne - særligt uden for de store byer - giver. De frivillige er en anden central gruppe, der ikke mindst i det sønderjyske yder en indsats i det afhjælpende beredskab, men som ellers særligt har deres styrke ved de ikke-akutte opgaver. Der bør fortsat være fokus på at finde relevante og meningsfyldte opgaver til de frivillige i beredskabet, så vi bedst muligt nyttiggør den ressource, som de frivillige udgør. Det gælder ikke mindst inden for forebyggelsesområdet, hvor der, som jeg har været inde på, er mange gode opgaver, der med fordele vil kunne løses af frivillige. Der er med andre ord mange kort, der skal lægges og lægges rigtigt - for at kabalen om det nye fælleskommunale beredskab går op. Lad os sammen fortsatte dialogen om, hvordan vi bedst sikrer dette. I den sammenhæng vil jeg snarest muligt tage initiativ til at mødes med ledelserne for de 20 nye enheder. Jeg vil slutte af med at ønske alle et fortsat godt og fornøjeligt årsmøde samt al mulig held og lykke med sammenlægningsprocesserne. Let s be careful out there, som de siger i Hill Street Blues. Tak for ordet! 13