Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer"

Transkript

1 Danmark Privatsektor Udviklingsbistand Blending Handelsinteresser Strategi Offentlig-private partnerskaber Ulighed Additionalitet Fattigdomsbekæmpelse Skattebetaling Skrøbelige stater Finansiering Handel Løsninger Investeringer Udviklingslande Jobskabelse Offentlig-private partnerskaber Udvikling Gennemsigtighed Eksportfremme Fattigdomsorientering DEN PRIVATE SEKTOR I UDVIKLINGSBISTANDEN: GENVEJ TIL FATTIGDOMSBEKÆMPELSE ELLER BILLIG EKSPORTSTØTTE? Af Marie Cæcilie Falck-Rasmussen og Morten Blomqvist

2 1 RESUME Privatsektoren er udset til at spille en central rolle i fremtidens udviklingsbistand. Danmark og mange såkaldte ligesindende donorer ser, at flere private investeringer og en dynamisk privatsektor vil være vigtige byggesten for at skabe nye job, skatteindtægter og øge den økonomiske vækst i udviklings- og mellemindkomstlande. Spørgsmålet er dog, om udviklingsbistand gennem den private sektor vil nå ud til de 1,2 milliarder mennesker, som FN1 estimerer lever i ekstrem fattigdom i dag, og i hvor høj grad donorlandenes egne handelsinteresser kommer til influere udformningen af udviklingsbistanden i fremtiden. Denne IBIS-analyse er et indspil til den danske debat om handel og privatsektorens rolle i udviklingsbistanden. Det sker på baggrund af sammenlægningen af handel og udviklingsbistand under den samme minister, lanceringen af regeringens nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati samt EU kommissionens kommunikation om en stærkere rolle for privatsektoren for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslande. Analysen konkluderer, at privatsektoren og øget handel er vigtige byggesten for skabe vækst og job, men at handel og privatsektorinvesteringer langt fra altid er en win-win situation for at løfte over en milliard mennesker ud af ekstrem fattigdom. Der er meget stor forskel på måderne at støtte handel og privatsektoren, og ikke alle er gavnlige. Der skal derfor etableres klarere retningslinjer, der sikrer, at udviklingsbistand kanaliseret gennem den private sektor bidrager til målsætning om at reducere fattigdom. Denne effekt skal kunne måles og dokumenteres. Når Danmark bruger midler, der er øremærket til at bekæmpe fattigdom, så skal der være et klart resultat for verdens fattigste.

3 2 INTRODUKTION Udviklingsbistand har spillet en central rolle for at løfte en lang række udviklingslande ud af fattigdom de sidste årtier, men for første gang siden 1997 faldt den samlede globale udviklingsbistand i både 2011 og I 2013 så man igen en stigning i udviklingsbistanden på globalt plan, på trods af at 11 DAC lande rapporterede et fald i den nationale udviklingsbistand. Mange udviklings- og mellemindkomstlande oplever i disse år en høj økonomisk vækst og tiltrækning af udenlandske investeringer, og dermed spiller udviklingsbistanden fra et rent økonomisk synspunkt en mindre rolle. Desuden er nye donorlande som Kina, Brasilien og Sydkorea blevet vigtige for mange udviklingslande. Det har givet donorlandene anledning til at se på nye veje for udviklingsbistanden. At give støtte gennem privatsektoren er blevet set som løsningen, da udviklingsbistand dermed kan blive katalysator for flere private investeringer i udviklings- og mellemindkomstlande. Danmark har fulgt trop med mange andre donorlande og ser, at udviklingsbistand i højere grad bør fungere som en katalysator for at mobilisere private investeringer i udviklingslande, at øget handelssamarbejde kan være til gavn for både udviklingslandene og fattigdomsbekæmpelse samt bruge vores gode netværk og renome i landene til at fremme dansk eksport og og investeringer. Dermed kan det økonomiske udbytte af udviklingsbistanden mangedobles, men risikoen er, at fattigdomsorienteringen og det nationale ejerskab i udviklingsbistanden dermed forsvinder, og at donorlandene i højere grad vægter generel økonomisk vækst og egne handelsinteresser. Denne korte analyse sætter en kritisk lup på det øgede fokus, der er på handelsinteresser og privatsektorinvesteringer, og den stigende indflydelse det har i udviklingsbistanden. HVORFOR STIGENDE FOKUS PÅ PRIVAT- SEKTORLØSNINGER I UDVIKLINGSLANDE? Privatsektoren spiller uden tvivl en vigtig rolle for at skabe udvikling og reducere fattigdom i udviklingslandene, og er en central komponent for at skabe arbejdspladser, diversificere økonomien og skabe fundamentet for øgede skatteindtægter. Foruden at øge investeringer i udviklingslandene ses den private sektor også som en vigtig drivkraft for at udvikle innovative løsninger, der kan være essentielle for at løse en lang række af fattigdomsudfordringerne3. Privatsektoren opfattes som mere bæredygtig, da den bygger på markedsprincipper og at nye offentlig-private-partnerskaber vil være vigtige i fremtiden for at etablere ny infrastruktur og yde effektiv service i sundheds- og landbrugssektorerne. Et fokus på privatsektorens rolle i udviklingsbistanden er som sådan ikke en ny tendens. Det nye er, at privatsektoren i så høj grad nu nævnes som løsningsmodellen for at udrydde ekstrem fattigdom, og at donorerne vil kanalisere bistandsmidler øremærket til fattigdomsbekæmpelse gennem alternative finansieringsmodeller og fonde, som i disse år bliver oprettet i samarbejde med banker, forsikringsselskaber og pensionskasser. Disse nye investeringsmodeller og fonde skal udvikle innovative partnerskaber med privatsektoren, der kan virke som katalysator for investeringer til udviklingslandene og lave nye offentlig-private-partnerskaber. Udfordringen er, at effekten af disse fonde endnu ikke er dokumenteret, særligt ikke deres effekt i forhold til at komme de fattigste mennesker til gode. Desuden er gennemsigtigheden i fondene ofte lav og udviklingslandenes interesser er svagt eller slet ikke er repræsenteret i mange af disse nye fonde. I stedet er det professionelle bestyrelser fra den private sektor i donorlandene, som tager beslutninger bag lukkede døre uden den samme form for åbenhed, som man ellers har kæmpet for at opnå i institutioner som Verdensbanken og FN. Desuden går mange investeringer til traditionelle områder som mine, olie og tømmerindustrien, som ikke udvikler nye sektorer i landene og som muligvis ville have fundet sted alligevel. Der hersker ingen tvivl om, at privatsektoren er vigtig, da den står for 90% af alle jobs i udviklingslandene. Den nye privatsektororienterede tilgang indeholder en til tider naiv tro på, at markedets usynlige hånd vil skabe en fattigdomsfokuseret udvikling. Det er dog langt fra altid tilfældet, og OXFAM har for nyligt understreget, at 7 ud 10 mennesker i verden lever i lande, hvor uligheden er steget de sidste 30 år og at en procent af verdens befolkning ejer næsten 50% af klodens resourcer. Selv den internationale valutafond begynder at italesætte den stigende ulighed i både industrialiserede og udviklingslande som en barriere for økonomisk vækst og stabilitet4, og rapporten Global Risks fra Verdens Økonomiske Forum anså indkomstforskelle som den største globale risiko i Et af problemerne i tilgangen i både Danmarks og EU s strategier er, at privatsektorinvesteringer generelt bliver beskrevet som en win-win situation, at der ikke bliver differentieret mellem forskellige typer af privatsektor-

4 3 investeringer, og at utilsigtede konsekvenser overhovedet ikke nævnes i strategierne. Det er for eksempel helt afgørende, om støtten er til virksomheder fra udviklingslandene eller til store multinationale virksomheder fra OECD-landene. Det er også helt afgørende, om det er virksomheder, der har en stærk jobskabelse, afledt af efterspørgsel i udviklingslandene og forventet skattebetaling, eller om det er i virksomheder, der udvinder mineraler og olie uden at skabe mange job eller dynamiske effekter i landene. Desuden er det også vigtigt at holde sig for øje, at en ukontrolleret privatsektor kan have store negative konsekvenser for særligt fattige og marginaliserede befolkningsgrupper, særligt i lande med et svagt regeringsapparat. Det er særligt oprindelige folk og marginaliserede grupper, der kan komme i klemme. Det er derfor essentielt, at der bliver fastlagt nogle klare spilleregler, som definerer, hvad der er privatsektorens styrker og svagheder, samt hvornår og i hvilke sektorer det giver mening at støtte private investeringer. DET ØGEDE FOKUS PÅ PRIVATSEKTOREN Privatsektorens rolle som drivkraft i udviklingsbistanden er et centralt tema i forhandlingerne om de nye post-2015 mål. I Danmarks strategi for udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv og i Strategien for vækst og beskæftigelse står tendensen om privatsektorens mere centrale rolle også tydeligt frem. Her slås det fast, at udviklingssamarbejde kan være med til at skubbe forandring i gang på en måde, som anden finansiering ikke kan. Det kan også støtte udvikling og afprøvning af nye ideer og koncepter for eksempel ressourceeffektiv produktion og teknologi anvendelse, hvor kommerciel finansiering ikke er tilgængelig, og hvor det har potentiale til at bidrage til fattigdomsbekæmpelse. Og vi kan udvikle innovative finansieringskilder og partnerskaber med den private sektor og andre aktører og dermed rejse flere midler til finansiering af udvikling 5. Et synligt eksempel er EU-Kommissionens nye kurs, som blev fastlagt med lanceringen af en såkaldt meddelelse Agenda for Change, der sætter fokus på at støtte privatsektoren gennem såkaldte blending mekanismer. Disse blending mekanismer allokerer midler gennem innovative finansieringsinstrumenter som lån, garantier og risiko-garantier6. Instrumenterne bliver i højere grad udliciteret til kommercielle banker, forsikringsselskaber eller nye typer af privatledede finansieringsfonde med yderst begrænset erfaring med at skabe inklusiv vækst eller måle fattigdomsreduktioner. Det betyder i sidste ende, at der er færre midler til andre vigtige områder som uddannelse, god regeringsførelse og menneskerettigheder, som er centrale byggesten for en dynamisk privat sektor. Fra 2007 til 2012 steg procentdelen af EU s udviklingsbistand til disse blending mekanismer fra 0,2% til 4%7. Det understreger EU s eksterne prioriteter, hvilket inkluderer støtte til EU virksomheders aktiviteter og investeringer i udlandet. Alene fra 2010 til 2012 skete der en fordobling af bistand, der går til blending. I absolutte tal betyder det, at der i 2012 næsten gik 500 millioner i udviklingsbistand til at finansiere disse fonde. Udviklingsbistand som kunne være brugt på andre indsatser8. figur 1 EU-UDVIKLINGSBISTAND KANALISERET GENNEM BLENDING-MEKANISMER Antallet af donationer MILLIONER Antallet af projekter 2009 Kilde: Eurodad A Dangerous Blend? 2013 DONORLANDENES HANDELSINTERESSER En lang række lande begynder åbent at tale om egne handelsinteresser forbundet med udviklingsbistanden. Den danske regerings nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati sigter direkte mod nye vækstmarkeder i udviklingslande og dedikerer et helt kapitel til at forbedre samspillet mellem udviklingsbistand og kommerciel indsats. Strategien taler direkte om, at dansk udviklingsbistand skal omsættes til forretningsmuligheder og merværdi for dansk erhvervsliv, mens fattigdomsorienteringen bliver klemt ind i ubetydelige bisætninger

5 4 Sammenblanding af handelsinteresser og udviklingsbistand har ellers været fyord, efter at mere end 100 lande skrev under på Paris Deklarationen i 2005 om at harmonisere og tilpasse deres udviklingsbistand til modtagerlandenes behov og politikker og dermed gøre udviklingsbistanden mere effektiv. Heriblandt var et tema at afbinde bistanden fra nationale handels- og erhvervsinteresser fra donorlandene. Nu bliver donorlandenes handels- og erhvervsinteresser italesat som win-win og innovative løsninger, som både kan gavne donorlandenes erhvervsinteresser og skabe udvikling for fattige befolkningsgrupper. EKSPORTKREDITTER OG GÆLDSFÆLDER I SUDAN Sudans gæld til Danmark var ifølge Udenrigsministeriet mellem 5,5 til 6 milliarder kroner i Gælden er opstået ud af eksportkreditter givet til landet i løbet af 1970erne og starten af 1980erne. Gælden er, efter IBIS oplysninger, fordelt over cirka 100 eksportkreditter, der blandt andet er blevet tildelt skibsværftet B&W, Grundfos, Gram, Bukh Motor og FLSmidth cementkoncern. Eksportkreditterne er givet med et udviklingsmål, men i høj grad også for at fremme dansk eksport. Selv om den danske bistand generelt holder udviklingsbistand og handelsinteresser adskilt, så giver sammenlægningen af handel- og udviklingsministerierne og tonen i den nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati anledning til bekymring. I Holland, som har været en af Danmarks ligesindede donorer det sidste årti, har sammenlægningen af udenrigshandel og udviklingsbistand betydet en direkte sammenblanding af hollandske erhvervsinteresser og udviklingsbistand, som næppe er til gavn for verdens fattigste befolkningsgrupper Det er særligt den nye Dutch Good Growth Fund (DGGF), der har modtaget stor kritik. Fonden på 740 millioner viser helt tydeligt, hvordan privatsektortilgangen i langt højere grad bruges til at støtte donorlandenes handelsinteresser end modtagerlandets behov og ønsker9. DGGF s mest kritisable element er dens støtte til eksportkreditter til hollandske virksomheder. Det er ganske enkelt svært at se, hvordan eksportstøtte til hollandske virksomheder gavner udvikling og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Desuden er to af finansieringssporerne begrænset til udelukkende at kunne søges af hollandske virksomheder, og burde snarere betegnes som eksportstøtte til hollandske virksomheder end udviklingsbistand. Sporerne fra tidligere tiders eksportkreditter spøger stadig, f.eks. i Sudan som stadig har en stor gældsbyrde fra danske eksportkreditter fra 1970erne (se boks). Eksemplet fra Sudan viser, at långivning til udviklingslande pålægger donorlandene et stort ansvar for at sikre, at der kommer bæredygtigt udvikling ud af private investeringer finansieret af udviklingsbistand og samtidig undgå en ny gældskrise for udviklingslandene. Her skal det tages i betragtning, at Verdensbankens 2014 rapport om international gældsstatistik har vist, at alle relevante gældsindikatorer blev forværret i 2012, hvilket er første gange siden Gælden bygger oprindeligt på eksportkreditter for cirka 500 millioner danske kroner, men da Sudan stoppede med at afdrage på gælden i 1984 var den steget til 700 millioner inklusiv de påløbende renter. Sudans manglende evne til at servicere gælden resulterede i, at Danmark pålagde landet morarenter på mellem 9 og 13%, og endte på et beløb på 5,5-6 milliarder i Det har ikke været muligt at få opdateret tallene, men gælden er stadig ikke blevet eftergivet Sudan. Hvis og når gælden bliver eftergivet vil det indregnes som en del af dansk udviklingsbistand og der- ved mindske det beløb betydeligt, der er til rådighed til egentlig udviklingsbistand11. Det danske udviklingssamarbejde har endnu ikke iværksat store omstruktureringer som i Holland, men den nye klimainvesteringsfond, som blev oprettet i 2014, er delvist bundet til danske erhvervsinteresser med brug af dansk udviklingsbistand. Det er for tidligt at definere det som en ny tendens i dansk udviklingsbistand, men det er afgørende, at sammenlægningen af handel og udviklingsbistand ikke bliver et skridt tilbage mod bunden bistand og fokus på nationale handelsinteresser frem for direkte fattigdomsbekæmpelse. Det er ganske enkelt ikke kønt, hvis Danmark begynder at sminke støtte til danske erhvervsinteresser i udviklingslande som udviklingsbistand. DEN DANSKE KLIMAINVESTERINGSFOND Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) lancerede i januar 2014 en ny klimafinansieringsfond (KIF), som er nyt offentligt og privat samarbejde mellem danske pensionskasser, IFU og midler fra dansk udviklingsbistand. I alt har fonden 1,2 milliarder med det formål at skabe grøn vækst i udviklings- og mellem- indkomstlande.

6 5 Fonden viser en forholdsvis fornuftig tilgang på en række områder i forhold til andre privatfinansieringsmodeller ved at sikre (i) at en stor del af fondens midler fra starten stammer fra pensionskasser og yderligere midler vil blive tilført af låntagervirksomheder, (ii) at midlerne, som kommer fra udviklingsbistanden, investeres i udviklingslande, der lever op til Danidas kriterier, (iii) at klimainvesteringsfonden kun kræver en dansk underleverandør i investeringsprojektet, hvilket øger muligheden for, at modtagerlandene bedre kan udvælge den bedste partner på globalt plan, (iv) at private investeringer giver god mening med grøn omstilling, som kræver store up-front investeringer, som KIF-fonden kan være med til at løse, og (v) det stærke fokus på den grønne teknologi giver gode muligheder for overføre ny teknologi og know-how til modtagerlandene. Fonden har dog forsat en række udfordringer for at leve op til de globale aftalers principper om gennemsigtighed og deltagelse fra udviklingslandene. Investeringskomiteen har ingen medlemmer fra udviklingslande eller fra civilsamfundet. Desuden er IBIS blever forklaret, at at specifikke investeringer lukket for offentlig indsigt. Det skyldes ifølge IFU den danske lovgivning, hvilket dog ikke gør det mindre problematisk, når Danmark ellers presser vores samarbejdslande for styrke gennemsigtighed og god regerings- førelse. OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER En lang række af de store private investeringer er tænkt som led i større offentlig-private investeringer. Her står en lang række multilaterale og nationale udviklingsbanker, også fra nye donorlande som Kina og Brasilien, klar med finansiering. Store anlægsbyggerier som veje og broer samt grøn omstilling kræver i mange tilfælde offentlig-privat investeringer. Det kan være mere problematisk i andre sektorer som sundhed og uddannelse (se boks med eksempel fra Lesotho). Eksemplet fra Lesotho viser, at offentlig-private investeringer binder nationale regeringer og befolkningen for lange perioder. Det kan derfor være en dyr affære for landene at indgå langsigtede aftaler med private investorer, hvis der ikke er helt klarhed over konsekvenserne, eller hvordan profit og udgifter fordeler sig. Den stigende konkurrence mellem udviklingsbanker til at finansiere offentlig-private-partnerskaber kan være med til at styrke innovative former for investeringer, men risikoen øges også markant for at bidrage til investeringer, der har negative konsekvenser for lokalbefolkningen eller som aldrig kommer den fattige del af LESOTHO DYR OFFENTLIG-PRIVAT INVESTERING I SUNDHEDSSEKTOREN I 2009 skrev Lesotho under på en af de første offentlig-private investeringer af et hospital i et udviklingsland. Hospitalet skulle afløse det nedslidte offentlige hospital i hovedstaden Maseru. De løbende omkostningerne til nye hospital er i dag tre-fire gange så højt som det gamle hospital og optager mere en halvdelen af landets samlede sundhedsbudget. Det er et langt højere beløb end forventet, som på ingen måde kan retfærdiggøres i et land, hvor størstedelen, og den fattigste del af befolkning, lever på landet. Kontrakten løber i 18 år og yderligere stigninger i omkostningerne er en mulighed. Verdensbankens privatfinansierings organisation IFC vurderede i deres baseline- studie, at udgifter, der overstiger 40% af det samlede sundhedsbudget, ikke er bæredygtigt. befolkningen til gavn. Desuden opstår der klare interessekonflikter, når donorlande på den ene side donerer teknisk rådgivning og gavebistand til udviklingslande i sektorer, hvor de samtidig også har nationale erhvervsinteresser. Der er sandsynlighed for, at sådanne interesse konflikter ikke kommer modtagerlandet eller dets befolkningsinteresse til gavn, særligt i lande med svage regeringsinstitutioner. Den danske regerings strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati fremhæver medicinal-, landbrugog vandsektorerne som områder med stor relevans for danske erhvervsinteresser. Det er dog også sektorer, hvor der ofte skabes utilsigtede konsekvenser for dele af befolkningen, hvis private investeringer får frit spil. I mange udviklingslande har der været store konflikter, når vand er blevet privatiseret eller landbrugsjord solgt eller udlejet uden tilstrækkelig involvering af lokalbefolkningen. BLIVER SKRØBELIGE STATER OG UDVIKLINGSLANDE TABERNE AF ØGET PRIVATSEKTOR FOKUS? Størstedelen af de 1,2 milliarder mennesker der i dag lever i ekstrem fattigdom bor i mellemindkomstlande (60%12), og OECD forudser, at flere donorlande vil øge udviklingsbistanden til mellemindkomstlande (se tabel 1). Den engelske tænketank Overseas

7 6 Development Institute (ODI) ser det dog som en kort overgangsfase og regner med, at verdens fattige igen på sigt vil være koncentreret i skrøbelige stater, udviklingsog afrikanske lande13. Det er nemlig i disse lande, at de fattige mennesker er sværest at nå både på grund af konflikter, men også fordi disse mennesker lever i lande med mangel på adgang til god uddannelse, infrastruktur og markedadgang. Deres udregningsmodel er dog forskellig fra FN s og Verdensbankens, men det ændrer ikke ved ODI s forsøg på at fremskrive en tendens for, hvor fattigdommen vil være at finde i Tabel 1 VÆKST I TRADITIONEL BISTAND SKRØBELIG UDVIKLINGSLANDE IKKE-SKRØBELIG UDVIKLINGSLANDE ANDRE SKRØBELIG STATER % 4% 10% % 4% 4% % -1% 2% NEDRE MELLEM- INDKOMSTLANDE 1% 8% 3% figur 2 FORANDRINGER I GLOBAL FATTIGDOM Antallet af folk der lever i fattigdom, i millioner (under 2 $ om dagen) Ikke-skrøbelige stater Skrøbelige stater Total Kilde: ODI Horizon 2025 Creative Destruction in the Aid Industry (2012) ØVRE MELLEM- INDKOMSTLANDE 1% Kilde: OECD The Where of Development Finance (2013) 3% figur 3 FORDELING I UDVIKLINGSFINANSIERING 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Traditionel bistand Andre officielle flow Private flow Private donationer 0% Remitter 1% Nedre mellemindkomstlande Øvre mellemindkomstlande Alle lande På trods af, at ODI viser, at fattigdommen er nemmere at reducere i mellemindkomstlande, viser tendensen fra OECD, at den officielle udviklingsbistand i stigende grad bliver mere fokuseret mod mellemindkomstlande15. Det kan skyldes både, at mange nye mellemindkomstlande stadig har brug for støtte for at konsolidere deres udvikling, men også fordi nye mellemindkomstlande som Vietnam, Cambodia og Ghana er mere interessante for donorlandenes erhvervsinteresser. Tabel 1 viser, at udviklingsbistanden stagnerer eller falder til udviklingslande (både skrøbelige og ikke-skrøbelige), mens den stiger til mellemindkomstlande (både øvre og nedre). Skrøbelige udviklingslande Ikke-skrøbelige udviklingslande Andre skrøbelige stater Kilde: bygger på 2011-tal fra OECD The Where of Development Finance (2013) Tendensen om at dirigere udviklingsbistanden mere væk fra de fattigste udviklingslande er problematisk, da disse lande er langt mere afhængige af udviklingsbistanden, og udfordringen for at tiltrække solide private investeringer er størst her. Som figur 3 viser, udgør privatsektorinvesteringer en langt mindre del af udviklingsfinansieringen i disse lande.

8 7 Hvis privatsektordreven bistand og øget samhandel skal være fattigdomsorienteret og sikre investeringer, der ellers ikke ville være sket, bør disse investeringer fokusere mere på udviklingslande og skrøbelige stater. Dermed vil udviklingsbistanden promovere investeringer og en dynamisk privatsektor i lande, hvor usikkerheden for privatsektorinvesteringer er størst, og som ellers har svært ved at tiltrække private investeringer. KONKLUSIONER Privatsektoren spiller utvivlsomt en vigtig rolle for at skabe udvikling og reducere fattigdom i udviklingsog mellemindkomstlande, men det bør også tages i betragtning, at privatsektorfokuseret udviklingsbistand ikke altid er win-win for udviklingslandene og fattige befolkningsgrupper. Desuden søsætter både store mellemindkomstlande og traditionelle OECD donorlande nye store privatsektororienterede programmer som kan oversvømme udviklingslandene. Det nye fokus på innovative finansieringsmodeller bør monitoreres tæt for at sikre, at de gavner en inklusiv vækst i modtagerlandene og at fattigdomsorienteringen fastholdes, særligt når finansieringsmodellerne indeholder midler øremærket til fattigdomsbekæmpelse. IBIS anbefaler, at man tager følgende punkter i betragtning for at sikre kvalitet og en balance i privatsektordreven tilgang i udviklingsbistanden. Donorlandenes erhvervs- og handelsinteresser skal adskilles klart fra udviklingsbistanden for at sikre kvalitet og undgå interessekonflikter mellem erhvervsinstrumenter og teknisk bistand ydet til regeringerne. Nye, innovative investeringsmekanismer og fonde skal monitoreres tæt for at sikre kvalitet og resultater målt på fattigdomsbekæmpelse. Investeringer skal opretholde høje socioøkonomiske og miljømæssige standarder gennem hele processen, og der skal være fuld gennemsigtighed. og land-til-land rapporteringer om skattebetalinger. Desuden skal investeringer gå uden om selskaber, der foretager aggressiv skatteplanlægning. Indikatorer i finansieringsfonde bør fokusere mere på skattebetaling, jobskabelse og betydning for fattigdomsbekæmpelse, og ikke kun på investeringernes afkast og investeringer i landet. Investeringer skal først og fremmest fremme små og mellemstore selskaber baseret i udviklingslandene selv, frem for store selskaber baseret i OECD-landene. Investeringer bør gå til sektorer og lande, hvor de giver ny værdi, det vil sige ikke til sektorer og investeringer som kunne have fået konventionelle lån på markedsvilkår. Man bør analysere, hvor meget udviklingsbistand der bør gå gennem privat sektoren for at sikre tilstrækkelig udviklingsbistand til andre kerneområder som uddannelse, god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati. Privatsektorens overordnede bidrag til at øge eller mindske ulighed bør evalueres, særligt med fokus på sikre en forsat høj udviklingsbistand til skrøbelige stater og de fattigste udviklingslande. Udviklingslandene og civilsamfundet skal deltage aktivt i udformningen af nye privatsektorprogrammer og finansieringsmekanismer for sikre nationalt ejerskab, gennemsigtighed og bygge privatsektorinvesteringer inden for en rettighedsbaseret tilgang. Investeringsfonde skal primært støtte udviklingslande og sektorer, der ellers ikke ville have modtaget investeringer, for at sikre merværdi og additionalitet i investeringerne og målbar effekt for de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper. Private investeringer finansieret af udviklingsbistand skal leve op til gennemsigtighed og god regnskabsførelse som alle andre udviklingsprojekter, dvs. virksomheder skal fremlægge virksomhedsregnskaber

9 8 1 The Millennium Development Goals Report 2013, UN, New York. 2 OECD (2013) Aid to Poor Countries Slips Further as Governments Tighten Budgets. 3 Se f.eks. Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati (maj 2014) og EU kommisionens A stronger role of the private sector in Achieving Inclusive and Sustainable Growth in Developing Contries: communication from the Commision to the European Parliament, the Council, (May, 2014). 4 Fiscal Policy and Income Inequality, IMF Policy Paper, Danida (2012) Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. 6 A stronger role of the private sector in Achieving Inclusive and Sustainable Growth in Developing Countries: communication from the Commision to the European Parliament, the Council, the the European Economic and Social Committee and the Committee of the regions. (May 2013, 2014), European Commission, Brussels. 7 Eurodad (2013) A dangerous blend? The EU s agenda to blend public development finance with private finance. 8 Eurodad (2013) A dangerous blend? The EU s agenda to blend public development finance with private finance. 9 ActionAid, Both Ends, SOMO (2013) The Dutch Good Growth Fund Who profits from development cooperation?. 10 The World Bank s 2014 International Debt Statistics report, Washington DC. 11 IBIS (2013) Sudans Gæld En lukrativ forretning for Danmark. 12 OECD (2014), Serge Tomasi Does Aid Have A Future?. 13 ODI (2012) Horizon Creative Destruction in the Aid Industry. 14 Hvor FN og Verdensbanken estimerer, at der i dag er 1,2 milliarder som lever på under 1,25 dollars om dagen, så anser ODI, at der 800 millioner mennesker som lever på under 2 dollars om dagen. 15 OECD (2013) The Where of Development Finance Towards Better Targeting of Concessional Finance (DAC meeting, 22 October 2013).

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI PÅ ARBEJDE FOR DANSK ERHVERVSLIV Med 40 nye initiativer stiller alle ministre sig bag eksporten. Regeringen giver danske

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1

OECD Journal om Udvikling Udviklingssamarbejde 2005 rapport Indsats og politik hos medlemmerne i Komitéen for Udviklingsbistand Bind 7 Udgave 1 OECD Journal on Development Development Co-operation - 2005 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 7 Issue 1 Summary in Danish OECD Journal om Udvikling

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse II. Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika

Udenrigsøkonomisk analyse II. Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika Udenrigsøkonomisk analyse II Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika Udenrigsøkonomisk Analyseenhed, Udenrigsministeriet, 2. marts 215 Sammenfatning: Grænseøkonomier er en forholdsvis heterogen

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF)

104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) GRV 104.O.14-3. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Etablering af Klimainvesteringsfonden (KIF) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) 100,0 mio.kr.: 50,0 mio. kr. fra Klimapuljen

Læs mere

DANIDAS ERHVERVSPLATFORM. Platform for dansk erhvervslivs deltagelse i Danmarks udviklingssamarbejde

DANIDAS ERHVERVSPLATFORM. Platform for dansk erhvervslivs deltagelse i Danmarks udviklingssamarbejde DANIDAS ERHVERVSPLATFORM Platform for dansk erhvervslivs deltagelse i Danmarks udviklingssamarbejde Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Danidas erhvervsplatform... 3 2.1. Forudsætninger for at skabe

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.4.2011 KOM(2011) 218 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Styrkelse af

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED POSITIONSPAPIR FRA DE DANSKE CIVILSAMFUNDSORGANISATION- ER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE NYE GLOBALE UD- VIKLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSMÅL (POST-2015 DAGSORDENEN). RESUMÉ Med vedtagelsen af FN s Millennium

Læs mere

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Ny aktiefond Vær med fra start Krøyers hund, Rap, 1898. P.S. Krøyer. Tilhører Skagens Museum (manipuleret/beskåret). SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Kunsten at anvende sund fornuft Essensen

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere