Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blending. Handel. Ulighed Additionalitet. Investeringer"

Transkript

1 Danmark Privatsektor Udviklingsbistand Blending Handelsinteresser Strategi Offentlig-private partnerskaber Ulighed Additionalitet Fattigdomsbekæmpelse Skattebetaling Skrøbelige stater Finansiering Handel Løsninger Investeringer Udviklingslande Jobskabelse Offentlig-private partnerskaber Udvikling Gennemsigtighed Eksportfremme Fattigdomsorientering DEN PRIVATE SEKTOR I UDVIKLINGSBISTANDEN: GENVEJ TIL FATTIGDOMSBEKÆMPELSE ELLER BILLIG EKSPORTSTØTTE? Af Marie Cæcilie Falck-Rasmussen og Morten Blomqvist

2 1 RESUME Privatsektoren er udset til at spille en central rolle i fremtidens udviklingsbistand. Danmark og mange såkaldte ligesindende donorer ser, at flere private investeringer og en dynamisk privatsektor vil være vigtige byggesten for at skabe nye job, skatteindtægter og øge den økonomiske vækst i udviklings- og mellemindkomstlande. Spørgsmålet er dog, om udviklingsbistand gennem den private sektor vil nå ud til de 1,2 milliarder mennesker, som FN1 estimerer lever i ekstrem fattigdom i dag, og i hvor høj grad donorlandenes egne handelsinteresser kommer til influere udformningen af udviklingsbistanden i fremtiden. Denne IBIS-analyse er et indspil til den danske debat om handel og privatsektorens rolle i udviklingsbistanden. Det sker på baggrund af sammenlægningen af handel og udviklingsbistand under den samme minister, lanceringen af regeringens nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati samt EU kommissionens kommunikation om en stærkere rolle for privatsektoren for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslande. Analysen konkluderer, at privatsektoren og øget handel er vigtige byggesten for skabe vækst og job, men at handel og privatsektorinvesteringer langt fra altid er en win-win situation for at løfte over en milliard mennesker ud af ekstrem fattigdom. Der er meget stor forskel på måderne at støtte handel og privatsektoren, og ikke alle er gavnlige. Der skal derfor etableres klarere retningslinjer, der sikrer, at udviklingsbistand kanaliseret gennem den private sektor bidrager til målsætning om at reducere fattigdom. Denne effekt skal kunne måles og dokumenteres. Når Danmark bruger midler, der er øremærket til at bekæmpe fattigdom, så skal der være et klart resultat for verdens fattigste.

3 2 INTRODUKTION Udviklingsbistand har spillet en central rolle for at løfte en lang række udviklingslande ud af fattigdom de sidste årtier, men for første gang siden 1997 faldt den samlede globale udviklingsbistand i både 2011 og I 2013 så man igen en stigning i udviklingsbistanden på globalt plan, på trods af at 11 DAC lande rapporterede et fald i den nationale udviklingsbistand. Mange udviklings- og mellemindkomstlande oplever i disse år en høj økonomisk vækst og tiltrækning af udenlandske investeringer, og dermed spiller udviklingsbistanden fra et rent økonomisk synspunkt en mindre rolle. Desuden er nye donorlande som Kina, Brasilien og Sydkorea blevet vigtige for mange udviklingslande. Det har givet donorlandene anledning til at se på nye veje for udviklingsbistanden. At give støtte gennem privatsektoren er blevet set som løsningen, da udviklingsbistand dermed kan blive katalysator for flere private investeringer i udviklings- og mellemindkomstlande. Danmark har fulgt trop med mange andre donorlande og ser, at udviklingsbistand i højere grad bør fungere som en katalysator for at mobilisere private investeringer i udviklingslande, at øget handelssamarbejde kan være til gavn for både udviklingslandene og fattigdomsbekæmpelse samt bruge vores gode netværk og renome i landene til at fremme dansk eksport og og investeringer. Dermed kan det økonomiske udbytte af udviklingsbistanden mangedobles, men risikoen er, at fattigdomsorienteringen og det nationale ejerskab i udviklingsbistanden dermed forsvinder, og at donorlandene i højere grad vægter generel økonomisk vækst og egne handelsinteresser. Denne korte analyse sætter en kritisk lup på det øgede fokus, der er på handelsinteresser og privatsektorinvesteringer, og den stigende indflydelse det har i udviklingsbistanden. HVORFOR STIGENDE FOKUS PÅ PRIVAT- SEKTORLØSNINGER I UDVIKLINGSLANDE? Privatsektoren spiller uden tvivl en vigtig rolle for at skabe udvikling og reducere fattigdom i udviklingslandene, og er en central komponent for at skabe arbejdspladser, diversificere økonomien og skabe fundamentet for øgede skatteindtægter. Foruden at øge investeringer i udviklingslandene ses den private sektor også som en vigtig drivkraft for at udvikle innovative løsninger, der kan være essentielle for at løse en lang række af fattigdomsudfordringerne3. Privatsektoren opfattes som mere bæredygtig, da den bygger på markedsprincipper og at nye offentlig-private-partnerskaber vil være vigtige i fremtiden for at etablere ny infrastruktur og yde effektiv service i sundheds- og landbrugssektorerne. Et fokus på privatsektorens rolle i udviklingsbistanden er som sådan ikke en ny tendens. Det nye er, at privatsektoren i så høj grad nu nævnes som løsningsmodellen for at udrydde ekstrem fattigdom, og at donorerne vil kanalisere bistandsmidler øremærket til fattigdomsbekæmpelse gennem alternative finansieringsmodeller og fonde, som i disse år bliver oprettet i samarbejde med banker, forsikringsselskaber og pensionskasser. Disse nye investeringsmodeller og fonde skal udvikle innovative partnerskaber med privatsektoren, der kan virke som katalysator for investeringer til udviklingslandene og lave nye offentlig-private-partnerskaber. Udfordringen er, at effekten af disse fonde endnu ikke er dokumenteret, særligt ikke deres effekt i forhold til at komme de fattigste mennesker til gode. Desuden er gennemsigtigheden i fondene ofte lav og udviklingslandenes interesser er svagt eller slet ikke er repræsenteret i mange af disse nye fonde. I stedet er det professionelle bestyrelser fra den private sektor i donorlandene, som tager beslutninger bag lukkede døre uden den samme form for åbenhed, som man ellers har kæmpet for at opnå i institutioner som Verdensbanken og FN. Desuden går mange investeringer til traditionelle områder som mine, olie og tømmerindustrien, som ikke udvikler nye sektorer i landene og som muligvis ville have fundet sted alligevel. Der hersker ingen tvivl om, at privatsektoren er vigtig, da den står for 90% af alle jobs i udviklingslandene. Den nye privatsektororienterede tilgang indeholder en til tider naiv tro på, at markedets usynlige hånd vil skabe en fattigdomsfokuseret udvikling. Det er dog langt fra altid tilfældet, og OXFAM har for nyligt understreget, at 7 ud 10 mennesker i verden lever i lande, hvor uligheden er steget de sidste 30 år og at en procent af verdens befolkning ejer næsten 50% af klodens resourcer. Selv den internationale valutafond begynder at italesætte den stigende ulighed i både industrialiserede og udviklingslande som en barriere for økonomisk vækst og stabilitet4, og rapporten Global Risks fra Verdens Økonomiske Forum anså indkomstforskelle som den største globale risiko i Et af problemerne i tilgangen i både Danmarks og EU s strategier er, at privatsektorinvesteringer generelt bliver beskrevet som en win-win situation, at der ikke bliver differentieret mellem forskellige typer af privatsektor-

4 3 investeringer, og at utilsigtede konsekvenser overhovedet ikke nævnes i strategierne. Det er for eksempel helt afgørende, om støtten er til virksomheder fra udviklingslandene eller til store multinationale virksomheder fra OECD-landene. Det er også helt afgørende, om det er virksomheder, der har en stærk jobskabelse, afledt af efterspørgsel i udviklingslandene og forventet skattebetaling, eller om det er i virksomheder, der udvinder mineraler og olie uden at skabe mange job eller dynamiske effekter i landene. Desuden er det også vigtigt at holde sig for øje, at en ukontrolleret privatsektor kan have store negative konsekvenser for særligt fattige og marginaliserede befolkningsgrupper, særligt i lande med et svagt regeringsapparat. Det er særligt oprindelige folk og marginaliserede grupper, der kan komme i klemme. Det er derfor essentielt, at der bliver fastlagt nogle klare spilleregler, som definerer, hvad der er privatsektorens styrker og svagheder, samt hvornår og i hvilke sektorer det giver mening at støtte private investeringer. DET ØGEDE FOKUS PÅ PRIVATSEKTOREN Privatsektorens rolle som drivkraft i udviklingsbistanden er et centralt tema i forhandlingerne om de nye post-2015 mål. I Danmarks strategi for udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv og i Strategien for vækst og beskæftigelse står tendensen om privatsektorens mere centrale rolle også tydeligt frem. Her slås det fast, at udviklingssamarbejde kan være med til at skubbe forandring i gang på en måde, som anden finansiering ikke kan. Det kan også støtte udvikling og afprøvning af nye ideer og koncepter for eksempel ressourceeffektiv produktion og teknologi anvendelse, hvor kommerciel finansiering ikke er tilgængelig, og hvor det har potentiale til at bidrage til fattigdomsbekæmpelse. Og vi kan udvikle innovative finansieringskilder og partnerskaber med den private sektor og andre aktører og dermed rejse flere midler til finansiering af udvikling 5. Et synligt eksempel er EU-Kommissionens nye kurs, som blev fastlagt med lanceringen af en såkaldt meddelelse Agenda for Change, der sætter fokus på at støtte privatsektoren gennem såkaldte blending mekanismer. Disse blending mekanismer allokerer midler gennem innovative finansieringsinstrumenter som lån, garantier og risiko-garantier6. Instrumenterne bliver i højere grad udliciteret til kommercielle banker, forsikringsselskaber eller nye typer af privatledede finansieringsfonde med yderst begrænset erfaring med at skabe inklusiv vækst eller måle fattigdomsreduktioner. Det betyder i sidste ende, at der er færre midler til andre vigtige områder som uddannelse, god regeringsførelse og menneskerettigheder, som er centrale byggesten for en dynamisk privat sektor. Fra 2007 til 2012 steg procentdelen af EU s udviklingsbistand til disse blending mekanismer fra 0,2% til 4%7. Det understreger EU s eksterne prioriteter, hvilket inkluderer støtte til EU virksomheders aktiviteter og investeringer i udlandet. Alene fra 2010 til 2012 skete der en fordobling af bistand, der går til blending. I absolutte tal betyder det, at der i 2012 næsten gik 500 millioner i udviklingsbistand til at finansiere disse fonde. Udviklingsbistand som kunne være brugt på andre indsatser8. figur 1 EU-UDVIKLINGSBISTAND KANALISERET GENNEM BLENDING-MEKANISMER Antallet af donationer MILLIONER Antallet af projekter 2009 Kilde: Eurodad A Dangerous Blend? 2013 DONORLANDENES HANDELSINTERESSER En lang række lande begynder åbent at tale om egne handelsinteresser forbundet med udviklingsbistanden. Den danske regerings nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati sigter direkte mod nye vækstmarkeder i udviklingslande og dedikerer et helt kapitel til at forbedre samspillet mellem udviklingsbistand og kommerciel indsats. Strategien taler direkte om, at dansk udviklingsbistand skal omsættes til forretningsmuligheder og merværdi for dansk erhvervsliv, mens fattigdomsorienteringen bliver klemt ind i ubetydelige bisætninger

5 4 Sammenblanding af handelsinteresser og udviklingsbistand har ellers været fyord, efter at mere end 100 lande skrev under på Paris Deklarationen i 2005 om at harmonisere og tilpasse deres udviklingsbistand til modtagerlandenes behov og politikker og dermed gøre udviklingsbistanden mere effektiv. Heriblandt var et tema at afbinde bistanden fra nationale handels- og erhvervsinteresser fra donorlandene. Nu bliver donorlandenes handels- og erhvervsinteresser italesat som win-win og innovative løsninger, som både kan gavne donorlandenes erhvervsinteresser og skabe udvikling for fattige befolkningsgrupper. EKSPORTKREDITTER OG GÆLDSFÆLDER I SUDAN Sudans gæld til Danmark var ifølge Udenrigsministeriet mellem 5,5 til 6 milliarder kroner i Gælden er opstået ud af eksportkreditter givet til landet i løbet af 1970erne og starten af 1980erne. Gælden er, efter IBIS oplysninger, fordelt over cirka 100 eksportkreditter, der blandt andet er blevet tildelt skibsværftet B&W, Grundfos, Gram, Bukh Motor og FLSmidth cementkoncern. Eksportkreditterne er givet med et udviklingsmål, men i høj grad også for at fremme dansk eksport. Selv om den danske bistand generelt holder udviklingsbistand og handelsinteresser adskilt, så giver sammenlægningen af handel- og udviklingsministerierne og tonen i den nye strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati anledning til bekymring. I Holland, som har været en af Danmarks ligesindede donorer det sidste årti, har sammenlægningen af udenrigshandel og udviklingsbistand betydet en direkte sammenblanding af hollandske erhvervsinteresser og udviklingsbistand, som næppe er til gavn for verdens fattigste befolkningsgrupper Det er særligt den nye Dutch Good Growth Fund (DGGF), der har modtaget stor kritik. Fonden på 740 millioner viser helt tydeligt, hvordan privatsektortilgangen i langt højere grad bruges til at støtte donorlandenes handelsinteresser end modtagerlandets behov og ønsker9. DGGF s mest kritisable element er dens støtte til eksportkreditter til hollandske virksomheder. Det er ganske enkelt svært at se, hvordan eksportstøtte til hollandske virksomheder gavner udvikling og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Desuden er to af finansieringssporerne begrænset til udelukkende at kunne søges af hollandske virksomheder, og burde snarere betegnes som eksportstøtte til hollandske virksomheder end udviklingsbistand. Sporerne fra tidligere tiders eksportkreditter spøger stadig, f.eks. i Sudan som stadig har en stor gældsbyrde fra danske eksportkreditter fra 1970erne (se boks). Eksemplet fra Sudan viser, at långivning til udviklingslande pålægger donorlandene et stort ansvar for at sikre, at der kommer bæredygtigt udvikling ud af private investeringer finansieret af udviklingsbistand og samtidig undgå en ny gældskrise for udviklingslandene. Her skal det tages i betragtning, at Verdensbankens 2014 rapport om international gældsstatistik har vist, at alle relevante gældsindikatorer blev forværret i 2012, hvilket er første gange siden Gælden bygger oprindeligt på eksportkreditter for cirka 500 millioner danske kroner, men da Sudan stoppede med at afdrage på gælden i 1984 var den steget til 700 millioner inklusiv de påløbende renter. Sudans manglende evne til at servicere gælden resulterede i, at Danmark pålagde landet morarenter på mellem 9 og 13%, og endte på et beløb på 5,5-6 milliarder i Det har ikke været muligt at få opdateret tallene, men gælden er stadig ikke blevet eftergivet Sudan. Hvis og når gælden bliver eftergivet vil det indregnes som en del af dansk udviklingsbistand og der- ved mindske det beløb betydeligt, der er til rådighed til egentlig udviklingsbistand11. Det danske udviklingssamarbejde har endnu ikke iværksat store omstruktureringer som i Holland, men den nye klimainvesteringsfond, som blev oprettet i 2014, er delvist bundet til danske erhvervsinteresser med brug af dansk udviklingsbistand. Det er for tidligt at definere det som en ny tendens i dansk udviklingsbistand, men det er afgørende, at sammenlægningen af handel og udviklingsbistand ikke bliver et skridt tilbage mod bunden bistand og fokus på nationale handelsinteresser frem for direkte fattigdomsbekæmpelse. Det er ganske enkelt ikke kønt, hvis Danmark begynder at sminke støtte til danske erhvervsinteresser i udviklingslande som udviklingsbistand. DEN DANSKE KLIMAINVESTERINGSFOND Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) lancerede i januar 2014 en ny klimafinansieringsfond (KIF), som er nyt offentligt og privat samarbejde mellem danske pensionskasser, IFU og midler fra dansk udviklingsbistand. I alt har fonden 1,2 milliarder med det formål at skabe grøn vækst i udviklings- og mellem- indkomstlande.

6 5 Fonden viser en forholdsvis fornuftig tilgang på en række områder i forhold til andre privatfinansieringsmodeller ved at sikre (i) at en stor del af fondens midler fra starten stammer fra pensionskasser og yderligere midler vil blive tilført af låntagervirksomheder, (ii) at midlerne, som kommer fra udviklingsbistanden, investeres i udviklingslande, der lever op til Danidas kriterier, (iii) at klimainvesteringsfonden kun kræver en dansk underleverandør i investeringsprojektet, hvilket øger muligheden for, at modtagerlandene bedre kan udvælge den bedste partner på globalt plan, (iv) at private investeringer giver god mening med grøn omstilling, som kræver store up-front investeringer, som KIF-fonden kan være med til at løse, og (v) det stærke fokus på den grønne teknologi giver gode muligheder for overføre ny teknologi og know-how til modtagerlandene. Fonden har dog forsat en række udfordringer for at leve op til de globale aftalers principper om gennemsigtighed og deltagelse fra udviklingslandene. Investeringskomiteen har ingen medlemmer fra udviklingslande eller fra civilsamfundet. Desuden er IBIS blever forklaret, at at specifikke investeringer lukket for offentlig indsigt. Det skyldes ifølge IFU den danske lovgivning, hvilket dog ikke gør det mindre problematisk, når Danmark ellers presser vores samarbejdslande for styrke gennemsigtighed og god regerings- førelse. OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER En lang række af de store private investeringer er tænkt som led i større offentlig-private investeringer. Her står en lang række multilaterale og nationale udviklingsbanker, også fra nye donorlande som Kina og Brasilien, klar med finansiering. Store anlægsbyggerier som veje og broer samt grøn omstilling kræver i mange tilfælde offentlig-privat investeringer. Det kan være mere problematisk i andre sektorer som sundhed og uddannelse (se boks med eksempel fra Lesotho). Eksemplet fra Lesotho viser, at offentlig-private investeringer binder nationale regeringer og befolkningen for lange perioder. Det kan derfor være en dyr affære for landene at indgå langsigtede aftaler med private investorer, hvis der ikke er helt klarhed over konsekvenserne, eller hvordan profit og udgifter fordeler sig. Den stigende konkurrence mellem udviklingsbanker til at finansiere offentlig-private-partnerskaber kan være med til at styrke innovative former for investeringer, men risikoen øges også markant for at bidrage til investeringer, der har negative konsekvenser for lokalbefolkningen eller som aldrig kommer den fattige del af LESOTHO DYR OFFENTLIG-PRIVAT INVESTERING I SUNDHEDSSEKTOREN I 2009 skrev Lesotho under på en af de første offentlig-private investeringer af et hospital i et udviklingsland. Hospitalet skulle afløse det nedslidte offentlige hospital i hovedstaden Maseru. De løbende omkostningerne til nye hospital er i dag tre-fire gange så højt som det gamle hospital og optager mere en halvdelen af landets samlede sundhedsbudget. Det er et langt højere beløb end forventet, som på ingen måde kan retfærdiggøres i et land, hvor størstedelen, og den fattigste del af befolkning, lever på landet. Kontrakten løber i 18 år og yderligere stigninger i omkostningerne er en mulighed. Verdensbankens privatfinansierings organisation IFC vurderede i deres baseline- studie, at udgifter, der overstiger 40% af det samlede sundhedsbudget, ikke er bæredygtigt. befolkningen til gavn. Desuden opstår der klare interessekonflikter, når donorlande på den ene side donerer teknisk rådgivning og gavebistand til udviklingslande i sektorer, hvor de samtidig også har nationale erhvervsinteresser. Der er sandsynlighed for, at sådanne interesse konflikter ikke kommer modtagerlandet eller dets befolkningsinteresse til gavn, særligt i lande med svage regeringsinstitutioner. Den danske regerings strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati fremhæver medicinal-, landbrugog vandsektorerne som områder med stor relevans for danske erhvervsinteresser. Det er dog også sektorer, hvor der ofte skabes utilsigtede konsekvenser for dele af befolkningen, hvis private investeringer får frit spil. I mange udviklingslande har der været store konflikter, når vand er blevet privatiseret eller landbrugsjord solgt eller udlejet uden tilstrækkelig involvering af lokalbefolkningen. BLIVER SKRØBELIGE STATER OG UDVIKLINGSLANDE TABERNE AF ØGET PRIVATSEKTOR FOKUS? Størstedelen af de 1,2 milliarder mennesker der i dag lever i ekstrem fattigdom bor i mellemindkomstlande (60%12), og OECD forudser, at flere donorlande vil øge udviklingsbistanden til mellemindkomstlande (se tabel 1). Den engelske tænketank Overseas

7 6 Development Institute (ODI) ser det dog som en kort overgangsfase og regner med, at verdens fattige igen på sigt vil være koncentreret i skrøbelige stater, udviklingsog afrikanske lande13. Det er nemlig i disse lande, at de fattige mennesker er sværest at nå både på grund af konflikter, men også fordi disse mennesker lever i lande med mangel på adgang til god uddannelse, infrastruktur og markedadgang. Deres udregningsmodel er dog forskellig fra FN s og Verdensbankens, men det ændrer ikke ved ODI s forsøg på at fremskrive en tendens for, hvor fattigdommen vil være at finde i Tabel 1 VÆKST I TRADITIONEL BISTAND SKRØBELIG UDVIKLINGSLANDE IKKE-SKRØBELIG UDVIKLINGSLANDE ANDRE SKRØBELIG STATER % 4% 10% % 4% 4% % -1% 2% NEDRE MELLEM- INDKOMSTLANDE 1% 8% 3% figur 2 FORANDRINGER I GLOBAL FATTIGDOM Antallet af folk der lever i fattigdom, i millioner (under 2 $ om dagen) Ikke-skrøbelige stater Skrøbelige stater Total Kilde: ODI Horizon 2025 Creative Destruction in the Aid Industry (2012) ØVRE MELLEM- INDKOMSTLANDE 1% Kilde: OECD The Where of Development Finance (2013) 3% figur 3 FORDELING I UDVIKLINGSFINANSIERING 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Traditionel bistand Andre officielle flow Private flow Private donationer 0% Remitter 1% Nedre mellemindkomstlande Øvre mellemindkomstlande Alle lande På trods af, at ODI viser, at fattigdommen er nemmere at reducere i mellemindkomstlande, viser tendensen fra OECD, at den officielle udviklingsbistand i stigende grad bliver mere fokuseret mod mellemindkomstlande15. Det kan skyldes både, at mange nye mellemindkomstlande stadig har brug for støtte for at konsolidere deres udvikling, men også fordi nye mellemindkomstlande som Vietnam, Cambodia og Ghana er mere interessante for donorlandenes erhvervsinteresser. Tabel 1 viser, at udviklingsbistanden stagnerer eller falder til udviklingslande (både skrøbelige og ikke-skrøbelige), mens den stiger til mellemindkomstlande (både øvre og nedre). Skrøbelige udviklingslande Ikke-skrøbelige udviklingslande Andre skrøbelige stater Kilde: bygger på 2011-tal fra OECD The Where of Development Finance (2013) Tendensen om at dirigere udviklingsbistanden mere væk fra de fattigste udviklingslande er problematisk, da disse lande er langt mere afhængige af udviklingsbistanden, og udfordringen for at tiltrække solide private investeringer er størst her. Som figur 3 viser, udgør privatsektorinvesteringer en langt mindre del af udviklingsfinansieringen i disse lande.

8 7 Hvis privatsektordreven bistand og øget samhandel skal være fattigdomsorienteret og sikre investeringer, der ellers ikke ville være sket, bør disse investeringer fokusere mere på udviklingslande og skrøbelige stater. Dermed vil udviklingsbistanden promovere investeringer og en dynamisk privatsektor i lande, hvor usikkerheden for privatsektorinvesteringer er størst, og som ellers har svært ved at tiltrække private investeringer. KONKLUSIONER Privatsektoren spiller utvivlsomt en vigtig rolle for at skabe udvikling og reducere fattigdom i udviklingsog mellemindkomstlande, men det bør også tages i betragtning, at privatsektorfokuseret udviklingsbistand ikke altid er win-win for udviklingslandene og fattige befolkningsgrupper. Desuden søsætter både store mellemindkomstlande og traditionelle OECD donorlande nye store privatsektororienterede programmer som kan oversvømme udviklingslandene. Det nye fokus på innovative finansieringsmodeller bør monitoreres tæt for at sikre, at de gavner en inklusiv vækst i modtagerlandene og at fattigdomsorienteringen fastholdes, særligt når finansieringsmodellerne indeholder midler øremærket til fattigdomsbekæmpelse. IBIS anbefaler, at man tager følgende punkter i betragtning for at sikre kvalitet og en balance i privatsektordreven tilgang i udviklingsbistanden. Donorlandenes erhvervs- og handelsinteresser skal adskilles klart fra udviklingsbistanden for at sikre kvalitet og undgå interessekonflikter mellem erhvervsinstrumenter og teknisk bistand ydet til regeringerne. Nye, innovative investeringsmekanismer og fonde skal monitoreres tæt for at sikre kvalitet og resultater målt på fattigdomsbekæmpelse. Investeringer skal opretholde høje socioøkonomiske og miljømæssige standarder gennem hele processen, og der skal være fuld gennemsigtighed. og land-til-land rapporteringer om skattebetalinger. Desuden skal investeringer gå uden om selskaber, der foretager aggressiv skatteplanlægning. Indikatorer i finansieringsfonde bør fokusere mere på skattebetaling, jobskabelse og betydning for fattigdomsbekæmpelse, og ikke kun på investeringernes afkast og investeringer i landet. Investeringer skal først og fremmest fremme små og mellemstore selskaber baseret i udviklingslandene selv, frem for store selskaber baseret i OECD-landene. Investeringer bør gå til sektorer og lande, hvor de giver ny værdi, det vil sige ikke til sektorer og investeringer som kunne have fået konventionelle lån på markedsvilkår. Man bør analysere, hvor meget udviklingsbistand der bør gå gennem privat sektoren for at sikre tilstrækkelig udviklingsbistand til andre kerneområder som uddannelse, god regeringsførelse, menneskerettigheder og demokrati. Privatsektorens overordnede bidrag til at øge eller mindske ulighed bør evalueres, særligt med fokus på sikre en forsat høj udviklingsbistand til skrøbelige stater og de fattigste udviklingslande. Udviklingslandene og civilsamfundet skal deltage aktivt i udformningen af nye privatsektorprogrammer og finansieringsmekanismer for sikre nationalt ejerskab, gennemsigtighed og bygge privatsektorinvesteringer inden for en rettighedsbaseret tilgang. Investeringsfonde skal primært støtte udviklingslande og sektorer, der ellers ikke ville have modtaget investeringer, for at sikre merværdi og additionalitet i investeringerne og målbar effekt for de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper. Private investeringer finansieret af udviklingsbistand skal leve op til gennemsigtighed og god regnskabsførelse som alle andre udviklingsprojekter, dvs. virksomheder skal fremlægge virksomhedsregnskaber

9 8 1 The Millennium Development Goals Report 2013, UN, New York. 2 OECD (2013) Aid to Poor Countries Slips Further as Governments Tighten Budgets. 3 Se f.eks. Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati (maj 2014) og EU kommisionens A stronger role of the private sector in Achieving Inclusive and Sustainable Growth in Developing Contries: communication from the Commision to the European Parliament, the Council, (May, 2014). 4 Fiscal Policy and Income Inequality, IMF Policy Paper, Danida (2012) Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. 6 A stronger role of the private sector in Achieving Inclusive and Sustainable Growth in Developing Countries: communication from the Commision to the European Parliament, the Council, the the European Economic and Social Committee and the Committee of the regions. (May 2013, 2014), European Commission, Brussels. 7 Eurodad (2013) A dangerous blend? The EU s agenda to blend public development finance with private finance. 8 Eurodad (2013) A dangerous blend? The EU s agenda to blend public development finance with private finance. 9 ActionAid, Both Ends, SOMO (2013) The Dutch Good Growth Fund Who profits from development cooperation?. 10 The World Bank s 2014 International Debt Statistics report, Washington DC. 11 IBIS (2013) Sudans Gæld En lukrativ forretning for Danmark. 12 OECD (2014), Serge Tomasi Does Aid Have A Future?. 13 ODI (2012) Horizon Creative Destruction in the Aid Industry. 14 Hvor FN og Verdensbanken estimerer, at der i dag er 1,2 milliarder som lever på under 1,25 dollars om dagen, så anser ODI, at der 800 millioner mennesker som lever på under 2 dollars om dagen. 15 OECD (2013) The Where of Development Finance Towards Better Targeting of Concessional Finance (DAC meeting, 22 October 2013).

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION 15.12.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION 15.12.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL VERSION 15.12.13) Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i de rige lande som en

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud

Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Udviklingsbistand: En epoke rinder ud Efter mere end 50 år med traditionel udviklingsbistand fra de rige til de fattige lande er bistandsbegrebet under fundamental forandring. Der tales om et nyt paradigme,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

Samarbejde imellem store og små virksomheder, hvordan løser vi fremtidens miljøudfordringer i fællesskab?

Samarbejde imellem store og små virksomheder, hvordan løser vi fremtidens miljøudfordringer i fællesskab? Samarbejde imellem store og små virksomheder, hvordan løser vi fremtidens miljøudfordringer i fællesskab? Et eksempel på samarbejde i den danske vandbranche. Kenth Hvid Nielsen Group Vice President Global

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Danmarks nationale og Greater Copenhagens officielle investeringsfremme organisationer. Hvem er Copenhagen Capacity? Region

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets investeringsfonde, IFU og IØ Oktober 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Retningslinjer for CSR-puljen 2015

Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Retningslinjer for CSR-puljen 2015 Udenrigsministeriet den 23. februar 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål og hvad og hvem støttes?... 2 Baggrund for støtteordningen... 2 Hvad er CSR-puljen

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015

R E F E R A T. Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 R E F E R A T af Møde i Udviklingspolitisk Råd den 27. februar 2015 Til stede: Medlemmer: Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand) Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS Programkoordinator

Læs mere

Referat 10. rådsmøde den 6. februar 2015 Kl. 9.00-12.00

Referat 10. rådsmøde den 6. februar 2015 Kl. 9.00-12.00 Referat 10. rådsmøde den 6. februar 2015 Kl. 9.00-12.00 12. februar 2015 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo åbnede mødet

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk udviklingsbistand anno 2020 Hvad er det særligt karakteristiske ved dansk udviklingsbistand i en international sammenligning?

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30

Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30 Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl. 13.00-16.30 25. juni2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinje Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere